report1.pdf (.pdf)

MultiMedieDesigner Semester Case, Projekt 1 

Odense Tekniske Skole 2.semster, februar 2007 

Titelblad 

Titel: Semester Case: Projekt 1 

Tema: 

Projektperiode: Uge 6, 2007 

Sideantal: 

Underprojekt til overordnet semester case omhandlende web-kampagne 

mellem Coop Danmark, Unicef og Folkekirkens Nødhjælp 

31, inkl. titelblad, indholdsfortegnelse & bilag 

Afleveret: Deadline fredag d. 9/2 2007 kl. 12:00 

Fag: 

Niveau: 

Vejledere: 

Gruppemedlemmer: 

Virksomhed. 

2. semester 

Morten Lassen 

Rasmus Berntsen 

Anne Kvistgaard 

Camilla Mould 

Resumé 

Denne rapport indeholder problemstilling og research af emnet med henblik på, at fremkomme 

med et relevant og holdbart kampagnekoncept. I det følgende kan du læse om vores tilgang til 

research, hvilke analysemodeller vi har anvendt, og hvilke konklusioner vi er kommet frem til. 

Problemformulering 

Projekt 1 fokuserer på virksomhed og markedsanalyse. Projekt 1 skal danne grundlag for, at vi 

bedst muligt kan formulere et relevant og holdbart kampagne - koncept for kollaborationen mellem 

Coop Danmark, Folkekirkens Nødhjælp & UNICEF Danmark. 

For at løse Projekt 1 på bedst mulig måde har vi stillet os selv følgende spørgsmål til 

gennemarbejdelse i rapporten: 

• Hvordan ser den Interne og eksterne situation ud for de 3 organisationer? 

• Hvilke dele af organisationerne vil være mest hensigtsmæssige, at basere en kampagne på? 

• Hvilken målgruppe viser sig hensigtsmæssig, at rette kampagnen imod? 

• Hvilket koncept finder vi frem til og hvad indeholder det? 

Gruppe 2 

Rasmus Berntsen, Anne Kvistgaard & Camilla Mould 

Side 1 af 31



Indholdsfortegnelse 

Indledning………………….…………………………………...………………………….…… 3 

Beskrivelse og analyse.................................................................................................................. 3 

Coop Danmark………………………………………………………………..…... 3 

Unicef Danmark…………………………………….............................................. 4 

Folkekirkens Nødhjælp…………………………………….................................... 5 

Konkurrence situationen i Danmark…………………………………………….... 6 

Afsluttende kommentar til intern research……………………………………...… 6 

Pest-analyse……………………………………………………………………………………... 7 

Samlet analyse opsummeret i SWOT......................................................................................... 7 

Konceptbeskrivelse og parametermix........................................................................................ 8 

Målgruppe strategi…………………………………………………………………………...… 9 

Kampagnemål............................................................................................................................... 9 

Proces evaluering………………………………………………………………………………. 10 

Perspektivering………………………………………………………………..………………...10 

Konklusion……………………………………………………………………………………… 10 

Underskrift………………………………………………………………………………………10 

Øvrige sider 

Litteraturliste……………………………………………………………………… 11 

Kilder fra internettet………………………………………………………………. 11 

Field Research………………………………………………………….…………. 11 

Bilag………………………………………………………………………………. 12 

Gruppe 2 


Side 2 af 31



Indledning 

Den 14. december 2006 indgik Coop et samarbejde med de to humanitære organisationer UNICEF og 

Folkekirkens Nødhjælp. Aftalen er ikke videre specificeret, men ment som et langsigtet samarbejde, hvor 

Coop stiller deres butiksnet og markedsføringsapparat til rådighed for nødhjælpsarbejdet. Coops formål er at 

få tydeliggjort deres værdier i form af bæredygtighed og social ansvarlighed, mens Unicef og Folkekirkens 

Nødhjælp skal indtjene ressourcer til det føromtalte nødhjælpsarbejde. Selve opgaven i dette projekt er at 

formulere et relevant koncept, der kommer Coop og en af de to nødhjælpsorganisationer til gode. 

Vi har valgt at gå rent metodisk til værks og derved starte med en intern og ekstern analyse af Coop, Unicef 

og Folkekirkens Nødhjælp. Herefter vil vi skifte metode og forsøge at finde frem til de tre foretagenders 

nuværende situation på det danske marked og hvilke afdelinger af Coop, samt hvilken nødhjælpsorganisation, 

som vi mener er mest anvendelig i denne kampagne. Dette vil vi undersøge via SWOT-analyse 1 . 

Baseret på SWOT – analysens resultater, vil vi finde frem til et kampagnekoncept, og til hvilke aktiviteter 

det vil indeholde. Ydermere vil vi komme med bud på hvilke mål kampagnen skal have med hensyn til 

indtjening af ressourcer til nødhjælpsorganisationen. Efterfølgende vil vi via Gallups Kompas forsøge at 

dokumentere vores målgruppe. Afslutningsvis vil vi konkludere på opgaven og evaluere vores gruppeproces 

Beskrivelse og analyse 

For at udarbejde et relevant kampagnekoncept er vi nødt til at danne os et overblik over de 

organisationer, som er en del af kollaborationen. Vores research af Coop, UNICEF Danmark og 

Folkekirkens Nødhjælp har udmøntet sig til en intern analyse af hver organisation. En PEST-analyse 2 over 

Coop, som organisation og en mere overordnet beskrivelse af de to nødhjælpsorganisationers makro-miljø. 

Coop Danmark 

Coop Danmark er en organisation under Coop Norden og derfor kun en underafdeling, af hele Coops 

samlede virksomhed. Både inden for og uden for landets grænser er Coop derfor et stort foretagende, med 

mange forskellige dagligvarebutikker, da man ønsker at ramme en så bred målgruppe som muligt. Coop 

Danmark består af: Kvickly, KvicklyXtra, Lokal Brugsen, Dagli’ Brugsen, Super Brugsen, Irma og Fakta 3 . 

Hver af disse dagligvarebutikker dækker hver deres målgruppe og dets behov, lige fra de store indkøb i 

KvicklyXtra, den vigtige toiletrulle i LokalBrugsen, til den prisbevidste forbrugers indkøb i Fakta. Hos Coop 

Danmark har man sat sig en offentlig, og derved ekstern, vision der lyder ordene: ”En bedre og tryggere 

hverdag gennem lønsomme, medlems - ejede butikker” 4 . Denne vision skal forstås således, at Coop gerne vil 

fremstå som en butik, der ikke blot er til stede for at tjene penge på forbrugeren, men i stedet ønsker at 

1 Se bilag 3 for nærmere information omkring SWOT-analyse (Strengths, Weaknesses, Opportunities & Threats) 

2 Se bilag 2 for nærmere information omkring PEST-analyse 

3 Coop Norden: 

http://www.coopnorden.com/includefiles/MODULER/CCMS/show_page.asp?iMappeID=135&sSideNavn=Om+Coop+ 

Norden Se evt. organisationsoversigt under bilag 1.. 

4 http://www.coop.dk/includefiles/moduler/CCMS/show_page.asp?iMappeID=34&sSideNavn=Vision+og+Mission 

Gruppe 2 


Side 3 af 31



engagere kunderne igennem foreningen FDB. Som medlem af FDB har man mulighed for at få indflydelse i 

Coops foretagende, da FDB ejer 38 procent af Coop Norden 5 , 42 procent ejes af Sveriges KF, og de 

resterende 20 procent ejes af Norges Coop NKL, hvilket også fremgår af bilag 1. Derved kan FDB stille krav 

til Coop omkring hvilke varer, og priser de forskellige butikker skal have. Da Coop er en medlemsbaseret 

forretning, ønsker de også at rette deres fokusområde hen imod dette aspekt: de ønsker at inddrage kunden – 

og derved medlemmet– til at medvirke i Coops planer om en bæredygtig organisation. Det bæredygtige 

fremstår ved, at Coop kun ønsker at sælge produkter, de selv har testet nøje eller sågar har været med til at 

producere 6 . Samtidig er et af Coops klare fokusområder økologien 7 . 

Hvis vi skal prøve at anskue et par af Coops nøgletal, så er der en del interessante dele at tage fat i. Først og 

fremmest viser det positiv fremgang for Coop, at man øger antallet af butikker fra 1074 i 2003 til 1091 i 

2005. Efter et økonomisk underskud på 423 svenske kroner var det i 2005 muligt at se en stor fremgang for 

Coop, da deres årsresultat sluttede med et plus på 1.113 millioner svensker kroner, efter skat, alt dette i takt 

med, at Coops egenkapital også steg stødt 8 . 

UNICEF Danmark 9 

UNICEF; United Nations Children´s Emergency Fund blev dannet af FN d. 11. dec. 1946 på baggrund af 

børnenes akutte behov for hjælp efter krige i både Europa og Kina. I 1953 fik UNICEF, som ikkepartipolitisk 

organisation, permanent status under FN. UNICEF har i dag sit verdenslager i København, og 

har Nationale Komitéer i 191 lande verden over. Alle arbejder de ud fra UNICEFs overordnede vision: at 

arbejde for forbedring - og beskyttelse af børns ret til sundhed, uddannelse, lighed og tryghed. Unicef vil 

udvikle medmenneskeligheden. 

National Komitéen i Danmark er bestyrelsesdrevet, med støtte og rådgivning fra et Præsidium, bestående af 

kendte og respekterede danskere. Ærespræsident i Præsidiet er HH Prinsesse Alexandra, der også fungerer, 

som protektor for organisationens danske afdeling. Endvidere gør den danske afdeling også brug af UNICEF 

ambassadører. Det er, som i præsidiet, også kendte danskere, der beklædes med ambassadørtitlen. En række 

organisationer er medlem af Unicef Danmark og støtter med et årligt beløb. Udover almindelige medlemmer 

og frivillige, deltager Børneekspertpanelet, bestående af eksperter på forskellige niveauer, lige fra 

børnelæger til folkeskoleelever, også i arbejdet. Dette panel har til opgave at rådgive i forhold til børns 

rettigheder i henhold til FNs Børnekonvention. Hertil kommer Unicef Danmarks lokalafdelinger, spredt over 

hele landet, hvor medlemmer og frivillige driver arbejdet. Alle i Unicef Danmarks organisation arbejder for 

at opfylde UNICEFs verdensomspændende målsætning; 10 2015 målene eller MDG 11 , Millennium 

5 http://www.coop.dk/show_page.aspx?iMappeID=34&sSideNavn=FDB 

6 http://www.coop.dk/includefiles/moduler/ccms/show_page.asp?iMappeID=258&sSideNavn=Coops+varekrav 

7 http://www.coopnorden.com/includefiles/MODULER/CCMS/show_page.asp?iMappeID=135&sSideNavn=Sundheds- 

,%20etik-%20og%20milj%F8politik 

8 Ifølge Coops årsregnskab: http://www.coopnorden.com/2005/images/pdf/DK_Coop_AR2005.pdf Side 3, afsnit 

”økonomiske nøgletal” 

9 Følgende afsnit er blevet til på baggrund af oplysninger fra www.unicef.dk & www.unicef.org 

10 Overblik over UNICEF Danmarks se Organisationskort i bilag 

Gruppe 2 


Side 4 af 31



Development Goals. Udover bidrag fra medlemmer og div. kampagner indsamler UNICEF også penge via 

deres webshop, hvor 40 procent af overskuddet går til hjælpearbejde. UNICEF Danmark er, som nævnt, en 

National Komité under UNICEF. Den danske komité står sammen med de øvrige national komitéer for 

årligt, at indsamle godt 40 procent af Organisationen UNICEFs samlede kapital. I Danmark indsamlede 

UNICEF alene i 2005. Godt 120 millioner kroner. De ca. 40 millioner blev doneret i forbindelse med 

Tsunami-katastrofen i Asien. På det samlede regnskab, fratrukket Tsunami-donationerne, havde UNICEF 

Danmark en samlet fremgang på godt 20 millioner kroner i 2005. Dette gør UNICEF Danmark til den 13. 

største Nationale Komité, hvis man måler i absolutte tal. 

Folkekirkens Nødhjælp 

Folkekirkens Nødhjælp er hjælpeorganisation, som har baggrund i Den danske Folkekirke. Den blev 

stiftet i 1922, som en del af et verdensomspændende kirkeligt hjælpearbejde. Udgangspunktet for 

organisationen er det kristne menneskesyn, der siger, at der er en gudgiven mening med hvert enkelt 

menneskes liv. Der arbejdes ud fra en holdning om, at alle mennesker er ligeværdige individer, som har 

ressourcer at bidrage med. Alle mennesker skal behandles med respekt uden hensyn til kultur og religiøst 

udgangspunkt. I den forbindelse er der udarbejdet ”Nødhjælpens ti bud” 12 , som er retningslinier for 'god 

opførsel', som også Røde Kors-selskaberne og flere andre hjælpeorganisationer har skrevet under på. Deres 

vision er en verden i fred, uden fattigdom, diskrimination og undertrykkelse og med en ligelig fordeling af 

ressourcer, hvor det enkelte menneskes værdighed respekteres. Formålet med Folkekirkens Nødhjælps 

arbejde er at hjælpe de undertrykte, oversete og svage befolkningsgrupper i verden. Organisationen arbejder 

på tre niveauer. Den yder nødhjælp til katastrofeområderne i verden. Den går ind og hjælper fattige og 

udstødte grupper i ulandene med oplysning og vejledning, så disse får mulighed for at opstarte en udvikling, 

der på langt sigt kan hjælpe dem ud af den situationen, de befinder sig i. Desuden har organisationen 

mulighed for at gå ind og støtte med personalebistand og varehjælp. I organisationens nødhjælps- og 

udviklingsarbejde arbejder man ud fra den holdning, at mennesker er i stand til at hjælpe sig selv og andre, 

og når der gives hjælp, er det for, at modtagerne får mulighed for at forbedre egne livsvilkår og bestemme 

deres egen udvikling. De områder, hvor de har mest at lave i øjeblikket, er i Afrika, Asien, Latinamerika, 

Østeuropa og Mellemøsten. 

Organisationens indtægter kommer hovedsagligt ind via private bidrag, gaver, indsamlinger og via deres 

genbrugsbutikker. De får en del fra organisationen Danida, mens EU også giver bevillinger til organisationen 

sammen med internationale donorer. I julen 2006 havde organisationen stor succes med kampagnen ”giv en 

ged”, 13 hvor man kunne købe lidt god samvittighed, både til sig selv, og modtageren af ”gaven”, ved at 

donere, for eksempel, en ged til Afrika. En gave, som så måske kunne redde en afrikansk familie. Man kunne 

11 Mere om MDGs: http://www.unicef.org/mdg/index.html 

12 http://www.noedhjaelp.dk/sider_paa_hjemmesiden/om_os/planer_og_strategier/noedhjaelpens_ti_bud 

13 

http://www.noedhjaelp.dk/sider_paa_hjemmesiden/giv_en_ged 

Gruppe 2 


Side 5 af 31



også vælge at donere en bisværm, en flok høns, en ko, 200 kondomer, en køkkenhave, et oliventræ, en 

portion ris, eller mange andre nyttige ting. En rigtig god kampagne, tilrettelagt på det helt perfekte tidspunkt! 

Konkurrencesituationen i Danmark 

Der er hård konkurrence på det danske marked inden for detailhandel. Coop Danmark deler markedsandele, 

primært med Danske Supermarked A/S, der tæller kæder som A-Z, Bilka, Føtex, Netto, Tøj og Sko 

osv. For at manifestere sig på det danske marked er det nødvendigt at markedsføre sig selv på mål og 

visioner. Her findes nogle forskelle på Coop Danmark og Danske Supermarked A/S. Coop Danmark står 

sammenfattet for kvalitet frem for kvantitet, hvor Danske Supermarked A/S står mere for at give det største 

udbud af varer til den laveste pris. Denne konkurrence butikskæderne imellem giver den danske forbruger en 

ret stor magt; får man ikke den ønskede vare til en fornuftig pris og i god kvalitet det ene sted, går man bare 

et andet sted hen og handler ind. Så det er vigtigt for de forskellige butikskæder at finde netop deres unikke 

måde, hvorpå de kan trække kunderne ind i butikken. Ser man på nødhjælpsorganisationerne i Danmark, er 

der også mange bejlere til de danske borgeres donationsvillighed. Der er masser af katastrofer i verden, der 

behøver fokus. De organisationer, der primært vinder danskernes tillid, er dem med mest eksponering i 

medierne og dem, der formår at give nødhjælpen et personligt ansigt. F.eks. planfadder-koncepter. Den 

danske borger vil vide præcis, hvad deres donation går til. UNICEF Danmark og Folkekirkens Nødhjælp står 

i en god position i det danske samfund. Det er dem, der bliver budt til fadet, når der f.eks. foregår 

Landlindsamlinger på diverse TV stationer. UNICEF har, som FN organisation, en rimelig sikker position. 

Organisationens primære konkurrenter i makromiljøet er andre nødhjælpsorganisationer, der også har børn 

som fokusområde f.eks. SOS Børnebyerne, Plan og Børnefonden 14 . 

Afsluttende kommentar til den interne research 

I vores research af Coop Danmark stod det meget hurtigt klart for os, hvilke tendenser, der rører sig hos 

de danske forbrugere. Økologi er på vej frem, og der er gennem de sidste 2 år sket en stigning i salget af 

økologiske produkter. Dette vidner om en holdningsændring hos de danske forbrugere, der tilstræber at købe 

stadig flere politisk korrekte produkter. Via vores research er vi gentagne gange stødt på Coops holdning til 

økologi og målsætning om at øge deres økologiske sortiment. Vi har derfor allerede på nuværende tidspunkt 

i vores research fundet frem til, at vores kampagnekoncept skal handle om en udbygning af dette sortiment, 

nærmere bestemt økologisk børnetøj! Vi har sideløbende lavet noget research på en forventet målgruppe bl.a. 

via en Internetbaseret afstemning. Denne indikerer, at vores forventede målgruppe vil foretrække at støtte 

UNICEF frem for Folkekirkens Nødhjælp. Dette begrundes i forhold til UNICEFs direkte støtte til børn og 

med en afvisning af Folkekirkens Nødhjælp, da denne er baseret på et religiøst budskab 15 . Endvidere tæller 

UNICEF Danmarks ambassadører en kendt dansk tøj designer, hvorfor det vil være oplagt at anvende hendes 

14 Følgende afsnit er lavet på baggrund af research på følgende websites: www.danmark.net , www.plan.dk , 

www.boernefonden.dk , www.dansksupermarked.dk , www.kvickly.dk www.netto.dk www.coop.dk & 

www.unicef.dk 

15 Se print af Internet afstemning i bilag s 

Gruppe 2 


Side 6 af 31



navn og kompetencer i en kampagne, der kan generere nødhjælp til UNICEF. På denne baggrund har vi valgt 

at fokusere vores koncept og fremtidige kampagne på Coop og UNICEF Danmark. Vores PEST- analyse har 

vi derfor valgt at målrette på Coop Danmark og økologi for at undersøge, hvad Coop Danmarks makromiljø 

indeholder, når man holder økologien for øje. Efterfølgende vil vi via SWOT- analyse udpege hvilken del af 

Coop Danmark vi konkret vil bruge i kampagnen. 

PEST–analyse 16 

PEST-analysen er lavet på baggrund af en idé om udviklingen af et økologisk designer tøjmærke. Denne 

idé er opstået på baggrund af intern research af Coop Danmark og UNICEF. Vi har derfor brugt PESTanalysen 

som metode til at indsamle oplysninger omkring Coop Danmarks muligheder indenfor økologi, og 

omverdenens syn på økologi. PEST- analysen viser f.eks. en tendens til øget politisk bevidsthed hos de 

danske forbrugere bl.a. indenfor økologi og miljø. Salget af økologiske varer er stigende, og den danske 

forbruger har på baggrund af bl.a. skattestop og rentenedsættelser, fået flere penge mellem hænderne. 

Analysen viser ydermere, at den danske forbruger har adgang til internet, og at e-handel er stigende. Se den 

samlede analyse under bilag side 15. 

Samlet analyse opsummeret i SWOT 

Som samlet opsummering af de informationer vi har fået via research og PEST-analyse, har vi lavet en 

SWOT-analyse over både Coop Danmark, og en mindre SWOT over UNICEF Danmark. Dette har vi gjort 

med henblik på at udvælge hvilken butikskæde af Coop Danmark, der var mest fordelagtig at arbejde videre 

med. Vi søgte også at undersøge hvilke muligheder og potentielle trusler, der kunne være forbundet med 

lanceringen af et økologisk designermærke inden for børnetøj. Ligeledes har vi valgt at lave en noget mindre 

SWOT over UNICEF Danmark for at undersøge, hvilke fordele organisationen kunne drage af samarbejdet 

med Coop, og for at få belyst evt. ændringer i deres hidtidige kampagnestrategi. Resultaterne af vores 

SWOT-analyser viser bl.a., at det kunne være hensigtsmæssigt at lancere en økologisk børnetøjskollektion i 

Kvickly og KvicklyXtra, da disse kæder i forvejen sælger børnetøj og oftest har fysisk plads til en sådan. 

Kvickly kæderne kom ifølge årsregnskabet 2005 ud med en udligning på budgettet og kunne profitere på, at 

markedsføre et mere unikt koncept inden for fødevarer og detailhandel. Kvickly kæderne kunne etablere en 

slags markeds - niche, da der ikke i forvejen findes butikker, der sælger både økologiske fødevarer og 

økologisk tøj. For at finde disse ting skal man typisk i mere målrettede specialbutikker. En potentiel trussel, 

der i gennem dette projektforløb har meldt sig på banen, er H&M, der netop har udsendt en pressemeddelelse 

om, at tøj kæden lancerer et økologisk tøjmærke i løbet af foråret. Vi mener dog stadig, at Kvickly-kæderne 

vil have gavn af økologisk tøjsalg, da de til forskel for H&M 17 kan promovere sig på ”alle indkøb samlet 

under ét tag”, og disse er tilmed økologiske og miljørigtige. I forhold til UNICEF viser det sig 

16 PEST- analysen er udarbejdet på baggrund af bogen: ”International Markedsføring”, side kap. 4. Yderligere 

referencer på bogen, se litteraturliste. 

17 http://epn.dk/industri/mode_livsstil/article19852.ece :Pressemeddelelse fra H&M. 

Gruppe 2 


Side 7 af 31



hensigtsmæssigt at lave en mere målrettet kampagne, således at bidragsydere kan få et mere ”personligt” 

kendskab til det projekt, de støtter. Mere om dette i konceptbeskrivelsen. Oversigt over SWOT og en 

detaljeret beskrivelse af elementerne i vores SWOT analyser forefindes i bilagene side 

Konceptbeskrivelse og parametermix: 

Idéen til vores koncept er fremkommet på baggrund af nogle researchelementer. Dels elementerne 

tidligere nævnt i afsnittet om ”Research og analyse”, og dels yderligere oplysninger om bl.a. UNICEF 

Danmarks interne struktur. Vi vil opbygge et kampagnekoncept, der skal lancere et nyt økologisk designer 

børnetøjsmærke i Coop Danmarks kæder Kvickly repræsenteret med 69 butikker & KvicklyXtra 

repræsenteret med 14 butikker. Kvickly og KvicklyXtra er valgt på baggrund af deres allerede eksisterende 

salg af tøj og relativt store sortiment af økologiske varer. Endvidere kan der måske vise sig at være en 

målsætning for Kvickly og KvicklyXtra kæderne gemt i forhold til at genvinde markedsandele, de har mistet 

til dele af Dansk Supermarked. Medarbejderne i tøjsalgsafdelingerne i de 83 butikker skal informeres om 

kampagnen, så de kan vejlede kunderne i forhold til køb og donationsprocent. Medarbejderne skal ikke kun 

kunne sælge produktet i forhold til produktets kvalitet, mærke og pris, men skal også kunne slå på de mere 

emotionelle aspekter af indkøbet f.eks., at man får et rent produkt, at man hjælper nødlidende børn osv. Et 

køb af produktet skal kunne tale til kundens gode samvittighed. Produktet skal lanceres fysisk i butikkerne 

med skiltning, der gør opmærksom på UNICEF, økologisk tøj designet af Malene Birger. Tøjet skal 

endvidere fremvises i butikkerne på en pæn og indbydende måde; altså ingen stakke og bunker. 

UNICEF benytter sig af Goodwill ambassadører, der tæller en række kendte danske profiler, der hver især 

bruger deres navn og kompetencer til at skabe opmærksomhed for UNICEFs kampagner. Én af disse 

ambassadører er den kendte danske designer Malene Birger. Vi vil foreslå en kollaboration mellem Malene 

Birger 18 og UNICEF Danmark, således at Malene Birger designer to kollektioner af børnetøj. Den ene 

kollektion skal målrettes spædbørn i alderen 0-1½ år, og den anden kollektion skal målrettes børn i alderen 

1½ - 6 år. Planen er så, at disse to kollektioner skal være en del af et kampagneslogan ”Dressed for life”, 

hvor kollektionerne lanceres i Kvickly/KvicklyXtra og via kampagne websitet ”Dressed for life”. Tøjet skal 

være bæredygtigt og økologisk således, at hele produktionen af tøjet garanterer de danske forbrugere et rent 

produkt. Meningen er så at 60 procent af overskuddet fra tøjsalget, skal gå til UNICEF Danmark. Vi har 

endvidere valgt at fokusere et evt. salgsoverskud på Somalia. Somalia er et land, hvor børnene lider, både 

under naturkatastrofer og krig. Somalia er et af de 2 lande i verden, der ikke vedkender sig FN´s MDG 2015 

og som ikke godkender FNs Børnekonvention 19 Somalia er endvidere et af de 33 katastrofeområder i verden, 

som UNICEF appellerer om mere hjælp til. Vi har derfor valgt, at vores kampagne skal samle ind til og rette 

fokus på børnenes forhold i Somalia 20 . 

18 Se bilag omhandlende Malene Birgers samarbejde med UNICEF Danmark side 23. 

19 http://www.boerneraadet.dk/sw244.asp : Børnerådet oplyser, at USA og Somalia er de eneste to lande under FN, der 

ikke godkender Børnekonventionen! 

20 Baggrund for, at vælge Somalia se side 24. 

Gruppe 2 


Side 8 af 31



Målgruppe strategi 

Vores overordnede målgruppe er børnefamilier, nærmere betegnet voksne i alderen 25 til 40 år med børn 

i alderen 0 til 6 år. Gennem en undersøgelse i Gallup fandt vi frem til, at vores målgruppe dækker tre 

segmenter og tæller 245.000 mennesker 21 . Den største gruppe tilhører det moderne fællesskabsorienterede 

segment og tegnede sig for 101.000 mennesker, efterfulgt af det fællesskabsorienterede segment med 82.000 

mennesker. Den mindste gruppe i undersøgelsen var det moderne segment med 62.000 mennesker. 

Kendetegnende for vores målgruppe er, at de typisk er veluddannede mennesker, som interesserer sig for 

kunst og kultur og kan lide at holde sig ajour, med hvad der rør sig i samfundet. De holder aviser og 

tidsskrifter, og benytter sig meget af PC og Internet, både til indsamling af information og til e-handel. De 

tænker meget på miljøet og engagerer sig i politiske debatter om samfundet og forurenings- og miljøspørgsmål. 

Ofte får de betegnelsen ”den politiske eller den grønne forbruger”, fordi de ikke er bange for at 

stille krav til produkterne, når de køber ind. Især når det gælder områder, der berører børnene, lader de sig 

ikke spise af med hvad som helst og bruger gerne tid på at sætte sig ind i, hvordan varerne er blevet til. De 

interesserer sig for helse, økologi, ernæring og sundhed, og køber helst miljøvenlige produkter. Hvis 

muligheden var der, ville de gerne kunne købe flere økologiske varer, samt varer uden indhold af kunstige 

stoffer. Det gør ikke noget, at tingene er lidt dyrere, så længe kvaliteten er i orden. De er åbne over for 

omverdenen og føler en forpligtigelse til at hjælpe de, som er dårligere stillede, hvad enten det gælder 

integrationen af flygtninge i det danske samfund, hjælp til de socialt udsatte, eller hjælp til de ringere stillede 

lande i Verden. 22 

Kampagnemål 

Vi ved, at målgruppen bruger Internet til e-handel og til at holde sig orienterede. Desuden ved vi, at de 

læser Samvirke og holder sig orienterede omkring den politiske og kulturelle udvikling 

For at udbrede viden om kampagnen vil annoncering i trykte medier som for eksempel Samvirke, og tv-spots 

på tv-2 være hensigtsmæssige. Målgruppen tæller 245.000 mennesker. Vi anslår, at mindst 150.000 af disse 

kan nås via ovennævnte tiltag. 23 . Vi forventer, at cirka en femtedel af vores målgruppe vil købe et stykke 

økologisk tøj til en gennemsnitspris på 200,00 kr. inden for det første halve år af kampagnen. Dette giver en 

omsætning på 10 millioner kroner, hvoraf de 4 millioner går til produktion og reklame, og de sidste 6 

millioner går til UNICEF. 24 Efter en periode vil udgifterne til reklame sandsynligvis falde, og så vil 

overskuddet til UNICEF kunne stige yderligere. Se regnestykket i bilag 8. 

Proces evaluering 

Alt i alt har vi haft en god gruppeproces. Da vi ikke alle har arbejdet sammen i denne gruppekonstellation 

før, skulle vi naturligvis lige lære at forstå hinanden, og hvordan vi hver især arbejdede, men samarbejdet har 

21 Se Gallups kompas i bilag 7 for at se yderligere analyse af undersøgelsen. 

22 Se Gallups segmenter på http://www.gallup.dk/test/kompas_segmenter.asp 

23 Se noter angående udregning af målet for reklamerne. 

24 Se udregningsmetode på bilag 8. 

Gruppe 2 


Side 9 af 31



fungeret fint. Vi har fulgt planen som beskrevet i det Gantt Chart, vi lavede før opgavens start 25 . Vi har også 

overholdt gruppekontrakten. 26 Vi er tilfredse med det koncept, vi har fundet frem til. Det, vi kan gøre bedre 

til næste projekt, er at optimere på tidsprocessen, så der ikke går for meget tid med at skrive de forskellige 

afsnit. Med hensyn til vores læringsstil må vi konkludere, at som de pragmatikere Camilla og Anne er, er 

research-arbejdet ikke det, der ligger nærmest for. Det samme gælder for Rasmus, som dog er en lille smule 

reflektor. Vi forstår vigtigheden af at lave research for at få et godt kampagne site, og underkender på ingen 

måde denne. Men vi må konstatere, at vi er mere orienteret hen imod praktisk arbejde. Vi ser frem til, at 

fortsætte samarbejdet i gruppen, som den er nu. 

Perspektivering 

Der er nogle elementer, man selvfølgelig ville skulle tage højde for, hvis projektet skulle effektiviseres i 

virkeligheden. Så som: Hvordan laver man en økologisk tøj-produktion? Har Coop Danmark ressourcer til at 

starte en sådan produktion, så det også på sigt kan blive en positiv indtægtskilde for Coop f.eks. efter 

kampagnens afslutning? Vil en anerkendt designer bruge sit navn i forbindelse med Coop, er også et spørgsmål 

vi ikke kan få afklaret konkret. Og sandsynligvis er der en mængde andre elementer, der kræves stillingtagen 

til, som vi, på grund af manglende viden om produktion, økonomi og des lige ikke har kunnet gennemskue. 

Konklusion 

Som afslutning på rapporten til Projekt 1 kan vi konkludere, at vi har besvaret de spørgsmål, vi har stillet 

os selv i vores problemformulering. Ydermere har vi gennemarbejdet og opfyldt de 8 punkter, selve 

opgavebeskrivelsen for Projekt 1 er inddelt i. Vi er på baggrund af vores research og analyse fremkommet 

med et kampagnekoncept, som vi finder realistisk og holdbart. Endvidere er vi også blevet en hel del klogere 

på, hvor omfangsrigt det er at researche, både i tid og i generel plads, når resultaterne skal analyseres og 

nedfældes. Alt i alt mener vi, at have argumenteret for vores koncept, og at vi har besvaret opgaven 

fyldestgørende. 

Underskrift 

____________________ ____________________ ____________________ 

Rasmus Berntsen Anne Kvistgaard Camilla Mould 

Litteraturliste 

Finn Rolighed Andersen m.fl.: ”International Markedsføring”, 2. udgave, forlaget Trojka, 2005 

ISBN: 87-90 701-52-6. 

25 Se bilag 9 

26 Se bilag 10 

Gruppe 2 


Side 10 af 31



Kilder fra internettet 

Websites anvendt til desk research: 

www.coopnorden.dk 

www.coop.dk 

www.unicef.dk 

www.unicef.org 

www.konkurrencestyrelsen.dk 

www.noedhjaelp.dk 

www.boerneraadet.dk 

www.fn.org 

www.fm.dk (finansministeriet) 

www.danmark.net 

www.plan.dk 

www.boernefonden.dk 

www.dansksupermarked.dk 

www.kvickly.dk 

www.netto.dk 

www.verde.dk 

www.statbank.dk 

www.okologi.dk 

www.politikken.dk 

www.plantedir.dk 

www.miljoeogsundhed.dk 

Field Research: 

Telefonopkald til Folkekirkens Nødhjælp vedr. tøjindsamling. 

D. 6.2.2007. Tlf.nr.:33 15 28 00. 

Telefonopkald vedr. udregningsmodel af produktionspris på tøj. 

En gros firmaet, ønsker ikke at deltage i rapporten med navns nævnelse. 

www.morsverden.dk er anvendt i forhold til kontakten til målgruppen. 

Gruppe 2 


Side 11 af 31



Bilagsoversigt: 

Bilag 1: Organisationskort over UNICEF DK, Coop DK og Folkekirkens Nødhjælp….............. 13 

Bilag 2: PEST – analyse: Coop DK…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...….............. 15 

Bilag 3: SWOT – analyse: Coop DK og UNICEF DK…...…...…...…...…...…...…...…............. 17 

Bilag 4: Afstemning og segmenteringstest af målgruppe + analyse af data…...…...…..... ……... 20 

Bilag 5: Artikel uddrag om Malene Birgers design til UNICEF…...…...…...…...…...………… 22 

Bilag 6: Artikel uddrag om tilstandene i Somalia, som begrundelse for valget…...…................. 22 

Bilag 7: Gallup kompasser i forhold til målgruppen…...…...…...…...…...…...…...…................. 24 

Bilag 8: Udregningsmodel og note til kampagnemål…...…...…...…...…...…...…...…................ 26 

Bilag 9: Gantt Chart…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…................. 27 

Bilag 10: Gruppekontrakt…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…............... 28 

Bilag 11: Liste over funktioner…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...….............. 29 

Bilag 12: Class diagrammer…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…. ……... 30 

Bilag 13: Mockup…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…...…..…….... 31 

Gruppe 2 


Side 12 af 31



Bilag 1 

Organisationskort: 

Unicef Danmark: 

UNICEF DK: 

Generalsekretær 

Bestyrelse: 

Sammensættes på 

årsmødet 

Præsidium: 

Vejleder bestyrelsen 

Børneekspertpanel: 

Bidrager til arbejdet hh. til 

Børnekonventionen 

UNICEF 

ambassadører. 

Æresmedlemmer: 

Medlemmer, der gør en unik 

indsats. 

11 Lokalafdelinger: 

Medlemmer og frivillige 

Sekretariat: 

Medarbejdere og 

administration. 

UNICEF Danmark: 

medlemsorganisationer 

Organisationskort over Coop Danmark: 

Gruppe 2 


Side 13 af 31



Gruppe 2 


Side 14 af 31



Bilag 2 - Pest-analyse: 

Områder: 

Politik & Lovgivning 

Økonomi & Demografi 

PEST -analyse af COOP Danmark: 

Hvis vi skal kigge på de politiske aspekter i forhold til 

Coop og senere økologi, så er der en række love Coop 

skal overholde. Dette indebære bl.a. regler som den 

almene butik skal overholde, som f.eks. lukkeloven. 

Udover disse regler, så er der med Coops satsning som 

producent af økologiske vare også her en række 

forskellige punkter der skal overholdes, hvis man ønsker 

at blive godkendt som økologisk producent. Alle 

økologiske foretagender skal bl.a. kontrolleres af 

Plantedirektoratet 27 Ydermere er det væsentligt, at de 

produkter Coop producerer, overholder de strenge regler 

indenfor økologi, altså at varerne overholde de økologiske 

standarder. Dette skal bl.a. kunne læses ud fra varens 

deklaration, hvilket Coop er underlagt ud fra dansk 

lovgivning. Samtidig har Danmark valgt at indføre Ø- 

mærket, der sikrer at alle brugere hurtigt kan genkende, 

om det valgte produkt er økologisk 28 

Økonomi: de ydre påvirkninger der kan have indflydelse 

på COOP rent økonomisk er for eksempel den 

overordnede økonomi i Danmark. Med regeringens 

skattestop er der mange, der får flere penge mellem 

hænderne. Hvis disse vælger at skrue op for forbruget vil 

butikkernes omsætning naturligvis stige. Det samme gør 

sig gældende når bankerne vælger at lave 

rentenedsættelser på folks lån, eller sætte renten op på 

opsparingen. Desuden har det også stor indflydelse på 

folks forbrugsvaner, hvor godt de har indtryk af at det går 

i Danmark. Hvis de får det indtryk at det går rigtigt godt, 

så vil de også tro på, at de kan tillade sig at bruge flere 

penge, og derved stiger forbruget 29 

Demografi: Holdningen til økologi hos forbrugeren er af 

afgørende betydning for Coops fokus på økologi og 

sundhed. Indstillingen til økologi i Danmark er 

overvejende positiv. Der ses en statistisk fremgang på 20 

% i salget af økologiske fødevarer, alene i 2006. 

Udviklingen af yderligere et økologisk produkt målrettet 

børn, vil være helt på linie med tidens trends 30 . Her vil det 

27 http://www.plantedir.dk/Files/Filer/Topmenu/Publikationer/Vejledninger/oekologi_Aug_2005/html/chapter09.htm#S 

ection9.2 

28 http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=3847 

29 

http://www.fm.dk/1024/visPublikationesForside.asp?artikelID=7639&soegningID=491404&soegeord=finanslov%2020 

06 : Note fra Finanslovsforslg 2006. Læs evt. følgende hovedlinier i forslaget. 

30 http://politiken.dk/indland/article219766.ece : Artikel fra Politikken om økologiske varer. 

Gruppe 2 


Side 15 af 31



Sociale & Kulturelle 

forhold 

være hensigtsmæssigt, at forholde sig til fødselstallet i 

Danmark, som vurderes faldende indtil 2011, hvorefter 

fødselstallet vil begynde at stige igen. Dette kunne jo tale 

imod en lancering af en kampagne målrettet små - børn, 

men sidestiller man det faldende fødselstal med danske 

kvinders fertilitet, som er stigende (fra 1,8 – 1,9 barn pr. 

kvinde), vil der stadig være et behov for produktlinier 

rettet mod børn, da antallet af fødte børn pr. kvinde i 

Danmark statistisk set er for opadgående 31 . 

I Danmark går både kvinder og mænd på arbejde og tjener 

penge. Dermed har børnefamilier en større købekraft. 

Velfærdsniveauet i Danmark er så højt, at familier i 

Danmark har økonomisk overskud nok til at kunne 

koncentrere sig om de mere politiske aspekter af deres 

forbrug: Hvor kommer varerne fra, hvem har fremstillet 

dem og hvordan? Den danske forbruger er kritisk og 

politisk indstillet og accepterer f.eks. ikke køb af varer, 

der er fremstillet på bekostning af ordnede forhold for 

mennesker, miljø og dyr. Den danske forbruger 

interesserer sig i stigende grad for producenter, produkter 

og detailhandlens politiske korrekthed 32 

Teknologi og miljø Teknologi: I takt med den teknologiske udvikling, får kunderne mere 

viden om produkterne, og kan derved stille større krav til 

butikkerne. Butikkerne drager fordel af den store 

udbredelse af Internettet ved at de så nemmere kan 

komme ud til en større målgruppe med tilbud og reklame. 

Samtidig er det blevet nemmere for kunden at finde 

varerne på Internettet, så derfor skal man i butikken 

fastholde kunderne på andre måder, for eksempel ved at 

yde en bedre service og vejledning til kunden 33 . 

Miljø: Samtidig spiller begrebet ”den politiske forbruger” 

også ind her. Kunderne er blevet bevidste om produktion 

og miljø, og vil ikke finde sig i, at der forurenes unødigt 

under fremstillingen af produkterne, at der benyttes 

børnearbejde, eller at der er skadelige stoffer i varerne. 

31 www.statbank.dk :Børnetal: Emnegruppe: Befolkning & valg. Befolkningsprognoser 2001 – 2004 nr. 224, 21.5 2001 

32 http://politiken.dk/indland/article219766.ece : Artikel fra Politikken om økologiske varer. 

33 http://www.dst.dk/Vejviser/Find_Rundt/Emneord/search.aspx?keyword=internet&searchid=198 PDF – filen over 

danskernes internetforbrug & adgang. 

Gruppe 2 


Side 16 af 31



Bilag 3 

SWOT – analyse over Coop Danmark, med henblik på økologi 

Interne forhold 

Stærke sider (S) 

Svage sider (W) 

• Kendt og veletableret navn 

• Coop (FDB) kører lidt i tomgang 

• FDB > Coop Norden = Stærk • Forvændt kernekundegruppe 

organisation. 

• Økologi koster mere at producere 

• Fremme med tidens trend mht. 

og købe 

økologi og sundhed 

• Kvantitet frem for kvalitet 

• Økologiske og bevidste i 

tankegangen 

• Kun udvalgte Coop-afdelinger 

(Kvickly & Kvickly Extra) har 

• Kvantitet frem for kvalitet 

decideret tøjsalg 

• Egenkontrol af produkter 

• Tænk & Test prisvinder (bedste 

babytøj ift. pris) 

Eksterne forhold 

Muligheder (O) 

Trusler (T) 

• Mulighed for at nytænke nye 

økologiske koncepter/produkter 

• Skeptiske overfor nye økologiske 

produkter 

• Nyt marked => Nye kunder 

• Konkurrerende billigere ikkeøkologiske 

• Blive markedsledere i økologisk 

produkter 

tøj 

• Opfylde økologiske krav 

• Komme ud til den brede 

befolkning med økologi 

• EU tilskud til økologiske 

landmænd fjernes 

• Samfundet generelt er blevet mere 

miljøbevidste 

• H&Ms nye Økotøj-linje 

• Forbrugere med større købekraft 

• Allerede mange eksisterende 

økologiske forbindelser 

• Kun udvalgte Coop-afdelinger 

(Kvickly & Kvickly Extra) har 

decideret tøjsalg => mulighed for 

udvidelse, hvis success 

Hvis vi skal forsøge os med en nærmere analyse af Coop Danmarks interne situation, så vil 

vi stå tilbage med et indtryk af en række stærke sider og muligheder. Coop er allerede et godt, kendt 

og veletableret navn på det danske marked og vil på den måde ingen problemer have i at nå ud til 

kunderne. Samtidig er ledelsen bag Coop Danmark, nemlig Coop Norden og FDB en utrolig stærk 

organisation, med mange medlemmer og en positiv økonomi. Coop udmærket sig også ved at være 

meget økologiske og bevidste i deres tankegang og derved de produkter, de sælger kombineret med, 

at de også viser en bevidsthed om, hvad der rør sig på markedet. På samme måde ynder Coop også 

at vise, at de som hovedregel foretrækker kvalitet frem for kvantitet, da de satser på det økologiske 

og bæredygtige, frem for det billige og kvantitative. Bevidstheden kommer også til udtryk ved, at 

Coop selv udfører egenkontrol på deres produkter. En svag side ved Coop er, at de i deres lange 

periode på markedet, måske godt kan virke lidt som om, at de stagnerer en smule, samtidig med, at 

de har en stor kundegruppe fra FDB, som efterhånden viser sig at være oppe i årene. At satse på det 

Gruppe 2 


Side 17 af 31



økologiske er heller ikke altid en økonomisk gevinst, da dette naturligvis er dyrere at producere og 

derved også sælges til en højere pris. Når Coop ønsker at satse på kvalitet frem for kvantitet, så 

fravælger de samtidig også muligheden ved at have de rigtig billige ”super-tilbud”, da kvalitet altid 

vil koste ekstra. Med det økoligske tøj in mente, vil det også fremstå som en svaghed for Coop, at 

de har fravalgt tøj i en lang række af organisationens afdelinger, således at dette kun findes i 

Kvickly og Kvickly Extra. 

Coops eksterne forhold mht. muligheder er der mange af. Coop har ved valget af økologi 

hele tiden mulighed for at udvikle og nytænke alle former for produkter i en økologisk form, 

samtidig med, at man ved lanceringen af en økologisk tøjkollektion vil ramme et nyt marked og 

derved nyt marked. Hertil ligger muligheden så også allerede til, at man kan gå hen og blive 

markedsledende, hvad angår salg af økologisk tøj, da ingen større firmaer har kastet sig ud i dette. 

Da Coop allerede er på markedet ville en lancering af en række økologiske produkter også resultere 

i, at man meget nemt ville kunne komme ud til den brede befolkning, frem for at kunder skal til 

specialforretninger. Et stort plus er selvfølgelig, at samfundet generelt er blevet mere bevidste om 

miljøet og derfor vælger flere og flere økologi frem for andre produkter. En klar trussel mod Coops 

økologiske produkter er, at selv om mange begynder at vælge økologisk, så findes der også stadig 

mange der udtrykker en vis skepsis overfor disse produkter, da det ikke kan hamle op med prisen på 

eksisterende produkter. Det ville også fremstå som en klar trussel mod den nye satsning, hvis EU 

valgte at fjerne tilskuddet til økologi og landmænd, da prisen på produkterne derved ville blive det 

tilsvarende dyrere. Udover de nævnte trusler, så har H&M afsløret, at de i fremtiden også vil 

forsøge sig med en kollektion af økologisk tøj, hvilket vil være den største udfordring til Coop på 

dette marked. 

SWOT – analyse over Unicef: 

Interne forhold 

Stærke sider (S) 

Svage sider (W) 

• Støttet af den danske regering • Unicef fordeler selv midlerne 

• Stor organisation, ”kendte” 

(man ser ikke barnet man støtter 

• Støtter børn 

etc.) 

• Ingen religiøs/politisk baggrund • Ingen religiøs/politisk baggrund 

• Kendte ambassadører 

Eksterne forhold 

Muligheder (O) 

Trusler (T) 

• Konkrete projekter, der profileres 

f.eks. af deres kendte 

ambassadører 

• Andre støtteorganisationers 1:1 

kontakt (Bornefonden, Plan, SOS 

Børnebyen) 

• Samarbejde med Coop vil 

• Reduktion i statsstøtte. 

eksponere UNICEF Danmark og 

UNICEF vil kunne drage fordel af 

COOPs politisk korrekte profil. 

• Evt. manglene donationsvillighed. 

Gruppe 2 


Side 18 af 31



Hvis vi skal kigge på Unicefs interne forhold, så vil det stå klart, at Unicef Danmark består 

af en stærk organisation, der også er vellidt blandt mange, da de støtter børn. Samtidig har Unicef 

også et stort finansielt råderum, da de bl.a. er støttet af den danske regering og på den måde har 

større summer penge at gøre godt med, end en mindre organisation, der f.eks. ikke bliver støttet. 

Ydermere er et godt billede ud ad til meget vigtigt for hjælpeorganisationer, og netop her har Unicef 

længe udmærket sig ved en række forskellige kendte Ambassadører og Protektorer, som f.eks. 

Bubber, Anders W. Berthelsen og Malene Birger. Samtidig er Unicef heller ikke baseret på en 

religiøs eller politisk tankegang, hvilket for nogen vil være et kæmpe plus, mens andre muligvis vil 

lade sig afskrække af dette, da de måske foretrækker at støtte et kristent foretagende eller lign. En 

anden svag side ved Unicef er, at man ikke direkte ”ser” det, man støtter, da de selv fordeler 

midlerne. Nogen mennesker vil foretrække at vide, at deres hundrede kroner om måneden gik til 

deres støtte-barn i Afrika eller et helt specifikt område, og derved vide, at deres penge rent faktisk 

gør en forskel. 

Et kig på Unicefs eksterne forhold viser os, at en oplagt mulighed kunne være, at man 

forsøgte sig med konkrete projekter. Altså at man valgte at køre kampagner for at støtte et specifikt 

område. En klar trussel mod Unicef er de såkaldte ”konkurrerende” støtteorganisationer, der netop 

har inddraget det føromtalte koncept, hvor man kan se barnet, som man støtter økonomisk, her kan 

nævnes organisationer som Børnefonden, Plans BlivFadder og SOS Børnebyerne. 

Gruppe 2 


Side 19 af 31



Bilag 4 - Fieldresearch på www.morsverden.dk 

Segmenttesten på www.morsverden.dk tegner et billede, der stemmer meget godt overens Med 

Gallups Kompas´s mere repræsentative undersøgelse. Det vil sige, at vi rent faktisk har en tilgang 

til en rimelig stor del af vores målgruppe 

. 

Hvilke segment er du? 

De Individorienterede [ 5 ] [5.95%] 

De Fællesskabsorienterede [ 11 ] [13.10%] 

De Moderne [ 19 ] [22.62%] 

De Traditionelle [ 3 ] [3.57%] 

De traditionel-individorienterede [ 2 ] [2.38%] 

De moderne-individorienterede [ 11 ] [13.10%] 

De Moderne-fællesskabsorienterede [ 24 ] [28.57%] 

De traditionel-fællesskabsorienterede [ 3 ] [3.57%] 

Centergruppen [ 6 ] [7.14%] 

Samlede antal stemmer: 84 

Målgruppeanalyse: 

Vi har her opstillet en række spørgsmål, som giver et finger peg om hvad vores målgruppe har af 

holdninger til Kvickly – kæderne, de respektive nødhjælpsorganisationer og økologi. 

Køn er udeladt, da sitet www.morsverden.dk er et site for kvinder. Risikoen for, at en enkelt mand 

har sneget sig derind og afgivet en stemme kan selvfølgelig ikke udelukkes. 

Hvor gammel er du? 

25 - 30 år [ 39 ] [36.79%] 

30 - 35 år [ 41 ] [38.68%] 

35 - 40 år [ 26 ] [24.53%] 

Prioriterer du, at dine og familiens dagligvarer skal være økologiske? 

Ja, altid! [ 8 ] [7.55%] 

Nej, aldrig! [ 17 ] [16.04%] 

Når jeg har 

muligheden! 

Jeg tænker ikke så 

meget over økologi! 

[ 47 ] [44.34%] 

[ 34 ] [32.08%] 

Gruppe 2 


Side 20 af 31



Hvad er din holdning til Kvickly & Kvikly X-tra og deres varesortiment? 

Rigtig positiv! [ 6 ] [5.66%] 

Overvejende 

positiv! 

[ 40 ] [37.74%] 

Neutral! [ 53 ] [50.00%] 

Overvejende 

negativ! 

[ 7 ] [6.60%] 

Rigtig negativ! [ 0 ] [0.00%] 

Hvilken af nedenstående nødhjælpsorganisationer vil du foretrække, at donere penge til? (Feltet er 

begrænset med vilje!!!) 

UNICEF! [ 66 ] [62.26%] 

Folkekirkens 

Nødhjælp! 

[ 40 ] [37.74%] 

Ville du prioritere indkøb af økologisk børnetøj, hvis overskuddet gik ubeskåret til nødlidende børn? 

Ja! [ 25 ] [23.58%] 

Nej! [ 41 ] [38.68%] 

Måske, det 

kommer an på... 

Uddyb i indlæg! 

[ 40 ] [37.74%] 

Samlede antal stemmer: 530 

Der er en fejlmargin på det sidste spørgsmål, da en hel del har stemt ubetinget nej i det sidste 

spørgsmål. Mange af dem har dog skrevet et indlæg efterfølgende, der indikerer at de rent faktisk 

ville investere i økologisk børnetøj forudsat at dette ser flot ud og har en god pasform. Så der er 

opstået lidt misforståelser omkring spørgsmålets betydning og spørgsmålet kunne givetvis have 

været formuleret anderledes. 

Til spørgsmålet om nødhjælpsorganisationerne har flere efterfølgende skrevet indlæg om 

begrundelsen for deres valg/fravalg. Hovedparten vælger Unicef frem for Folkekirkens Nødhjælp af 

følgende 2 årsager: 

• Unicef er målrettet børn. 

• Unicef er ikke religiøst forankret. 

Øvrige indlæg til test og afstemning er ikke vedlagt for, at disse vil afsløre andre persondata på 

deltagerne. 

Gruppe 2 


Side 21 af 31



Bilag 5 & 6 

Dagspressen om Malene Birger og Unicef: 

diva 

I en artikel om tøjdesigneren Malene Birger fremgår det, at hun er udpeget som UNICEF-ambassadør. Hun designer fire gang årligt 

t-shirts med hendes hund Delhi som motiv, hvor overskuddet går til UNICEF Danmark.Side 18-28 

Kilde: Ud og Se 28-12-2006 

Journalist: Ida Ebbensgaard 

Mediekategori:Magasiner og ugeblade 

Tendens 

Til en god bytur anbefaler MetroXpress et par stramme jeans og ankelstøvler kombineret med t-shirten fra Malene Birger til fordel 

for Unicef til 250 kroner. Side 28-29 

Kilde: MetroXpress 02-01-2007 

Journalist: Lea Østergaard Andersen 

Mediekategori:Regionale dagblade 

Budgetkøb til 4 anledninger 

I en artikel om tøj til byturen anbefaler Costume blandt andet en t-shirt med design af Malene Birger til 250 kroner. Overskuddet ved 

salg af disse t-shirts går til UNICEF.Side 38(Øvrige kilder: Cosmopolitan 21-12-06, side 86-91) 

Kilde: Costume 04-01-2007 

Journalist: Lea Østergaard Andersen 

Mediekategori:Magasiner og ugeblade 

Dagspressen om Somalia; 

Børnesoldater forsvundet i Somalias krig 

Den nylige konflikt i Somalia mellem De Islamiske Domstole og overgangsregeringen, som støttes af Etiopien, har resulteret i en 

masserekruttering af børnesoldater, og mange er aldrig vendt tilbage til deres familier. I månederne op til kampene oplevede 

UNICEF således en stigning i indberetninger om børn, der blev rekrutteret som soldater. Rekrutteringen gjorde sig gældende på 

begge sider af konflikten, men mest tydelig hos De Islamiske Domstole, som blandt andet annoncerede efter børnesoldater på deres 

hjemmeside. Chefen for FN's børnefond UNICEF i Somalia, Christian Balslev-Olsen, vurderer, at de fleste rekrutterede 

børnesoldater er 13-14 år gamle, men der findes eksempler på børnesoldater helt ned til 8-9 år. (Øvrige kilder: Politiken 20-01-07, 1. 

sektion, side 9) 

Kilde: www.politiken.dk 23-01-2007 

Mediekategori:Web 

Somaliske islamister 

I Informations leder 8. januar kritiseres Berlingske Tidendes leder fra fredag den 5. januar, hvori avisen tilkendegiver sin utilfredshed 

med UNICEFs leder i Somalia. Han har sagt, at man først kan opnå fred i Somalia, hvis man inviterer islamisterne til at sidde med 

ved forhandlingsbordet. I Berlingskes leder hedder det, at den udtalelse 'skriger til himmelen', fordi det er vanvittigt at ville åbne 

døren for islamister, 'der helst så os døde og borte'. Information mener dog, at der ikke er belæg for den påstand, og at det netop er 

vigtigt at inddrage alle i forhandlingsprocessen, så man i Somalia undgår det kaos, der eksempelvis hersker i Irak efter den 

amerikansk-ledede invasion.Side 2 

Kilde: Information 08-01-2007 

Mediekategori:Landsdækkende medier 

Berlingske Tidende 

Chefen for UNICEF i Somalia, danskeren Christian Balslev-Olesen, gav for nylig udtryk for, at det var vigtigt for 

fredsforhandlingsprocessen i Somalia at få islamisterne med ved forhandlingsbordet. Det synspunkt fra FN er intet mindre end en 

skandale, hedder det i denne kommentar. - Det skriger til himlen, at Afrikas islamister - der menes at være på fremmarch i flere 

områder - får en moralsk håndsrækning fra en, der på papiret skulle være verdenssamfundets talsmand.1. sektion, side 2(Øvrige 

kilder: Jydske Vestkysten 5, Haderslev, Søndag 07-01-07, Jydske Vestkysten 7, Tønder, Søndag 07-01-07, Jydske Vestkysten 9, 

Vejen, Søndag 07-01-07, Jydske Vestkysten 4, Esbjerg, Søndag 07-01-07, Jydske Vestkysten 2, Billund, Søndag 07-01-07, Jydske 

Vestkysten 3, Varde, Søndag 07-01-07, Jydske Vestkysten 8, Aabenraa, Søndag 07-01-07, Jydske Vestkysten 6, Kolding/Trekanten, 

Søndag 07-01-07) 

Kilde: Jydske Vestkysten 1, Sønderborg, Søndag 07-01-2007 

Journalist: Ingen angivet 

Mediekategori:Regionale dagblade 

Derfor er det så svært at elske Somalia 

Christian Balslev-Olsen, chef for UNICEF i Somalia, oplyser, at FN-systemet nu vil nægte at genoptage samarbejde med somaliske 

krigsherrer. FN insisterer på at sætte en fredsproces i gang i det krigshærgede land, og Christian Balslev-Olesen understreger, at 

problemet i landet ikke er løst.- En fredsproces er mere afgørende end at få 10.000 fredstropper ind, siger han.1. sektion, side 10 

Gruppe 2 


Side 22 af 31



Kilde: Politiken 05-01-2007 

Journalist: Jesper Strudsholm 

Mediekategori:Landsdækkende medier 

Vinder de også freden i Somalia? 

I Somalia er nogle af medlemmerne af den islamiske milits på flugt i grænseområdet mellem Somalia og Kenya, mens andre har 

smidt uniformen. Men konflikten er næppe løst. Militsmedlemmerne vil formentlig genoptage kampen, hvis tropperne fra Etiopien 

bliver i landet i et par uger. Chefen for UNICEF i Somalia, Christian Balslev-Olesen, håber, at de militære strateger har tænkt videre 

end til en sejr. Han fastslår, at en forsoningsproces er en nødvendig forudsætning for etableringen af en fælles forståelse for værdien 

af fred. 

Kilde: www.berlingske.dk 04-01-2007 

Journalist: Sten Jensen 

Mediekategori:Web 

UNICEF gør indsats i Somalia 

Islamisterne har gennem lang tid holdt somalierne i et jerngreb. Nu håber man på, at overgangsregeringen kan få styr på landet. 

Overgangsregeringens første skridt bliver at indføre undtagelsestilstande for at skabe lov og orden. Den danske 

nødhjælpsorganisation hjælper landet på de humanitære områder. Generalsekretær i UNICEF Steen M. Andersen fortæller, at 

lidelserne for det somaliske folk er på deres højdepunkt. Nødhjælpsorganisationen skønner, at omkring en kvart million børn er i 

umiddelbar risiko på grund af både krigshandlinger og ekstreme naturtilstande i dette år. TV 2 Nyhederne 29-12-2006 klokken 8.00, 

midt i program, 4'/10' 

Kilde: TV 2 Nyhederne 29-12-2006 

Humanitære organisationer frygter kaos i Somalia 

Informationschef i UNICEF-Danmark Karin Aaen frygter, at Somalia vil falde tilbage i en tilstand af kaos, hvor lokale krigsherrer 

bekæmper hinanden, og hvor intet fungerer. Somalias børn har det i forvejen elendigt efter mange års krig og naturkatastrofer. Karin 

Aaen udtaler, at UNICEF frygter, at endnu flere vil flygte samt få behov for akut nødhjælp. Mere end en halv million somaliere er i 

forvejen flygtninge i deres eget land, og nu gør hjælpeorganisationerne i Somalias nabolande sig parat til at modtage eventuelle nye 

flygtningestrømme. 150 somaliere, der forsøgte at flygte til Yemen med båd, frygtes druknet. DR1 TV-avisen 29-12-2006 klokken 

18.30, først i program, 1'45'/23' 

Kilde: DR1 TV-avisen 29-12-2006 

Gruppe 2 


Side 23 af 31



Bilag 7 - Gallup kompas på målgruppen for vores koncept 

Husholdninger med to voksne i alderen 25 til 40 år og børn i alderen 0 til 6 år, som helst køber 

miljøvenlige produkter og/eller ville købe flere økologiske varer hvis de fandtes. 

Gruppe 2 


Side 24 af 31



Gruppe 2 


Side 25 af 31



Bilag 8 

*Da vi ikke gennem en Gallup analyse kunne få fat i de oplysninger vi skulle bruge, er vi blevet 

nødsaget til at anvende vores egne antagelser af, hvor mange i målgruppen der ser tv eller hører 

radio. Det er beklageligt når teknikken svigter os, men vi håber at vores antagelser holder stik. 

**Vi har prøvet at lave et realistisk regnestykke i forhold til produktion og salg af det økologiske 

tøj. Formlen til regnestykket har vi fået, ved at ringe til en en gros virksomhed, der har erfaring med 

import af varer fra udlandet. 

Hvis varen koster 50 kr. i produktion, beregner firmaet 30 procent ekstra til kvalitetskontrol og 

fragt. Så bliver prisen 65 kr. hvilket er firmaets kostpris. Herefter lægger firmaet 100 procent oven i 

prisen, hvilket giver 130 kr. som bliver varens indkøbspris for den butik som ønsker at sælge varen. 

Kunden vil herefter som regel lægge 250 procent oven i, og her fremkommer så den vejledende 

udsalgsprisen i butikken. 

I vores tilfælde er der naturligvis et par ubekendte. Dels ved vi ikke om Coop har deres egne 

fabrikker, som producerer deres tekstiler, eller om de bestiller det ved en fabrik i udlandet. Vi ved 

heller ikke om de har en agent, som rejser ud og laver kvalitetskontrol, eller om de betaler en for at 

gøre dette. Man ville måske kunne lave en beregning, hvor man kun afsatte 20 procent til dette led. 

Ud over dette skal vi nok også regne med, at Coop ikke anvender en mellemhandler. Derved vil 

man muligvis kunne spare det midterste led væk, altså forskellen på kostpris og indkøbspris. 

Da vi ikke på nuværende tidspunkt har ret meget viden om regnskab, og med ovenstående 

spørgsmål i mente er vores beregning baseret på hvilke udgifter vi forventer der vil være.. 

Produktion: 

1.400.000 kr. 

Fragt: + 30 % 

2.000.000 kr. 

Reklame med videre 

2.000.000 kr. 

Udgifter i alt: 

4.000.000 kr. 

Hvis vi holder fast ved en pris på 200 kr. pr stykke tøj giver det os et beløb som hedder: 

Udsalgspris: 50.000 x 200 kr. = 

10.000.000 kr. 

Coops Udgifter 

-4.000.000 kr. 

Overskud til UNICEF: = 

6.000.000 kr. 

Gruppe 2 


Side 26 af 31



Bilag 9 - Gantt Chart 

Gruppe 2 


Side 27 af 31



Bilag 10 - Gruppekontrakt 

Consensus paper 

Project title: 2. Semester Case, Projekt 1 Year: 2007 

Groupnames: Rasmus Berntsen, Anne Kvistgaard & Camilla Mould 

• Consensus on the group work: 

1) Responsibilities 

1.1 Who is the team manager – someone different from the administrator?: 

-Camilla er Team Manager, mens Rasmus er administrator. 

1.2 Who has the responsibility for knowing where the group work is: 

-Det er op til alle i gruppen, at sørge for dette. 

2) Decision making process rules 

2.1 How do you make decisions in the group (Majority/discussion/anarchy ) 

-Beslutninger træffes ud fra: Diskussion også majoritet. Hvis en afgørelse alligevel 

ikke skulle være blevet truffet, vil vi kontakte en ude fra, der skal hjælpe os til at 

finde en løsning. 

3) Work in project rules 

3.1 When do we meet: 

-Vi møder hverdag kl. 09:05 

3.2 Where do we meet: 

-Vi mødes i det lokale, hvor undervisningen skal foregå. 

3.3 What should you do, if you are prevented from meeting at an agreed time and 

place? 

- Give besked til gruppen hurtigts muligt via sms / e-mail. 

3.4 How often do we check our e-mails/sms: 

-Telefonerne bliver tjekket løbende, et par gange om dagen, mens e-mail tjekkes en 

sidste gang kl. 20. 

3.5 How do we give messages to each other: 

-Vi snakker sammen i gruppen, hvis vi er samlet, ellers benyttes messenger, sms og 

e-mail. 

Other rules for the way we work together: 

-Alt er forslag før hele gruppen har godkendt arbejdet, det vil sige, at en enkelt ikke 

bestemmer at hans eller hendes tekst/analyse/design er det rigtige, før hele gruppen 

har godkendt det. 

Gruppe 2 


Side 28 af 31



Bilag 11 - Liste over funktioner på sitet 

På vores site forestiller vi os at have følgene funktioner: 

• Streamer med reklame video. 

• Kampagne: Selve hovedfeltet, der via billede og tekst fortæller om kampagnen. 

• Økologi: fortæller om kollektionen af økologisk børnetøj, designet af Malene Birger. 

• Kontakt: fortæller hvem man skal kontakte for flere oplysninger med videre. 

• Malene Birger: fortæller om designeren, og hendes arbejde for UNICEF og Coop, der er også link 

til hendes egen hjemmeside. 

• Community, login og sign up: Her kan man tilmelde sig siden, med mulighed for at skrive indlæg, 

deltage i debatter, lægge billeder ind af børnene (Naturligvis i den nyeste økologiske kreation fra 

CoopJ ) 

• Prøverummet: Her kan man se kollektionen, måske på påklædningsdukker i 3D, -vælg eventuelt 

den dukke som ligner dit barn mest! 

• UNICEF: Fortæller om UNICEF med link til deres egen hjemmeside. 

• Coop: Fortæller om forretningskæden Coop. 

Gruppe 2 


Side 29 af 31



Bilag 12 - Class diagrammer 

Kampagne 

Økologi 

Kontakt 

Malene Birger 

Community 

Login 

Sign up 

Prøverummet 

UNICEF 

Coop 

Gruppe 2 


Side 30 af 31



Bilag 13 - Mockup 

Gruppe 2 


Side 31 af 31

report1.pdf (.pdf)

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?