C:\Documents and Settings\Claus Rasmussen\Skrivebord\report1.pdf

zope.ots.dk

C:\Documents and Settings\Claus Rasmussen\Skrivebord\report1.pdf

Indholdsfortegnelse

Indledning................................................................................................................. 2

Resume..................................................................................................................... 3

1.1 Modernisme........................................................................................................ 3

1.2 Sammenlignende analyse..................................................................................... 3

Pop Art...............................................................................................................3

Sammenligning af Pop Art og Modernisme........................................................3

Typografisk Ekspressionisme.............................................................................3

Sammenligning af Typografisk Ekspressionisme og Modernisme.......................3

Dekonstruktivisme..............................................................................................3

Sammenligning af Dekonstruktivisme og Modernisme.......................................3

2.1 Besøget på Brandts.............................................................................................. 3

2.2 Modernistisk hjemmeside.................................................................................... 3

http://www.arkfo.dk/..........................................................................................3

2.3 Moderne Arkitektur............................................................................................. 3

2.4 Målgrupper:......................................................................................................... 3

Målgruppekollage...............................................................................................3

2.5 Vores design........................................................................................................ 3

Konklusion................................................................................................................ 3

Versions Kontrol....................................................................................................3

Distributionsliste....................................................................................................3

Introduktion...........................................................................................................3

Projekt Mål............................................................................................................3

Succes kriterier.......................................................................................................3

Site Map.................................................................................................................3

Funktions specifikationer .......................................................................................3

Tekniske specifikationer.........................................................................................3

3.2 Gruppeproces...................................................................................................... 3

Læringsstil..........................................................................................................3

Belbin.................................................................................................................3

Konklusion................................................................................................................ 3

Bilag 1...................................................................................................................... 3

Bilag 2...................................................................................................................... 3

Bilag 3...................................................................................................................... 3

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 1/44


Indledning

Vores gruppe fik til ansvar at opbygge en ny hjemmeside, til en af museerne på

Brandts, og det skulle være af modernistisk stilart. For at udvikler teamet (gruppe 1)

kunne sætte sig i Brandts tankegang, besøgte vi museet for at få den rigtige

fornemmelse og oplevelse, så vi kunne vælge det museum vi skulle opbygge produkt

siden op om. Vi valgte museet for foto kunst, som består af tre underafdelinger:

Pampas & jungle, I skyggen af skyggen og Analog – Dialog. Hovedårsagen til vi

valgte museet for fotokunst var at selve udstillingerne var modernistisk opbygget.

Siden bygges op i flash, da vi mener at dette giver de bedste muligheder for at give

brugeren en stor visuel oplevelse på siden.

Simon Heintze Nicklas Vind Claus Rasmussen Christian Jensen Daniel Schmidt

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 2/44


Resume

Denne rapport omhandler først en beskrivelse af de stilarter vi har lært om,

Modernismen, Pop Art, Typografisk Ekspressionisme og Dekonstruktivisme. De tre

stilarter, som vi ikke har brugt i projektet, bliver herefter analyseret til den givne

stilart, Modernisme.

Dernæst er der en gennemgang af vores ture til Brandts Klædefabrik, hvor vi bestemte

os for hvilket museum vi ville bruge.

Som et eksempel på en designmæssigt modernistisk hjemmeside, gennemgår vi

hjemmesiden Arkfo.dk for at finde ud af hvilke modernistiske designprincipper, der

går igen i den, i forhold til vores stilart.

Ved en opfølgning til den modernistiske hjemmeside kommer en gennemgang af

noget modernistisk arkitektur. Det nye Sønderborg Universitet, hvor bygningen også

er designet ud fra de modernistiske grundprincipper.

Herefter gennemgås de målgrupper, som vi har vurderet at vores hjemmeside skal

appellere til. Til dette er der blevet lavet en kollage, der skal prøve at illustrere vores

ideer om målgrupperne.

Til slut analyserer vi vores egen hjemmeside i forhold til den modernistiske stilart, og

herefter konkluderes der på hele denne del af rapporten, hvorefter WPS og gruppe

proces papirerne vil efterfølge, med hoved konklusionen.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 3/44


1.1 Modernisme

Modernismen bryder frem i Europa grundet de kaotiske og hastige fremskridt som

videnskaben gør på alle fronter. 1 Hastige fremskridt der gør, at der hele tiden kommer

forandring i verdensbilledet. Dette giver sig til udtryk i modernismen, da man

forsøger at holde kunsten stille, rolig og afdæmpet.

Modernismen fik først rigtigt sit gennembrud i Danmark efter 1950’erne da man på

dette tidspunkt først fik øjnene op for modernismen i Danmark som de borgerliges

kunst.

De meget typiske og mest karakteristiske tegn ved Modernisme er reduktion og

enkelthed. Men generelt kan man sætte en række grundregler op omkring

Modernisme (Se figur 1.2.1 for illustration af stilarten 2 ):

• Gentagelse

• Vertikale og horisontale linier

• sans-serif som foretrukken typografi

• Klare margener (ofte lige venstre margen og ulige

højre)

• Asymmetri

• Opdeling af rum i harmoniske dele – (matematisk

udarbejdet mønster)

• Meget luft (hvide eller monotone områder uden

tekst)

• Klar adskillelse mellem sats/tekst og illustrationer

Figur 1.1 1

• Stor vægt på at elementer på fladen flugter (danner linjer)

• Sort/hvid/grå + signalfarver (rød, blå, gul og grøn)

• Grundformer: cirklen, firkanten og den retvinklede trekant 3

1 http://claus.dithmer.person.emu.dk/Litter/Modernisme.htm

2 Billede URL: http://users.design.ucla.edu/~cariesta/designhistory/sixties.html Dato: 30/11/05

3 MMD materiale. Fag: koncept udvikling”Karakteristika ved et modernistisk layout.doc”

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 4/44


1.2 Sammenlignende analyse

Pop Art.

I Pop art, går man ind og tager billeder af store kunstnernavne fra især film, musik og

politik, og fremhæver dem ved at erstatte den fotomæssige tekstur med rene farver og

ved at lege med de forskellige lag i billedet som f.eks. håret, ansigtet og skægget. Der

bliver ofte brugt varme farver, i neon genren.

Pop art fremkom i 50’erne 4 , først set i England, hvor man efter 2. verdenskrig var

begyndt at komme på fode igen. Den genvundne energi kom blandt andet til udtryk i

brugen af nye farver, og der blev sat stor fokus på film, musik, politik og

forbrugerindustrien, hvor man gik ind og tog ikoner som Marilyn Monroe, Elvis

Presley og andre store navne og gav dem ny opmærksomhed ved at bruge

ungdomskulturens trang til mere liv i hverdagen. Bruddet med de gamle traditioner,

som ses i pop arten, blev derfor hurtigt modtaget af den nye ungdom.

Pop art gør sig karakteristisk på følgende måde 5 (Se figur 1.2.1 for illustration af

stilarten 6 ):

• I Pop art, bruger man oftest

ikke originaler, som

grundlag for bearbejdning,

men brugte og kendte

sort/hvid billeder, som så

farvelægges.

• Billedet bliver ”renset” for

unødvendige detaljer, så

billedet fremstår med

upræcise kanter, så pointen i værket tydeliggøres.

• Genbrug og collager, samt de ofte varme, neon farver giver liv og

Figur 1.2 1

4 http://www.artchive.com/artchive/pop_art.html

5

MMD materiale. Fag: koncept udvikling “Karakteristika ved Pop art”

6 Billede URL: http://www.deviantart.com/view/14337346/ Dato: 30/11/05

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 5/44


fremhævelse

• Den originale font fra billedet, bliver genbrugt, og der bliver ikke lagt større

vægt på skrift, her er det ”ikonet” som skal tydeliggøres, den neutrale

Helvetica font fra modernismen bliver ofte brugt, da den ikke ”stjæler”

opmærksomheden fra resten af billedet.

• Dagligdags ting tages ud, og sættes i ny sammenhæng, så forbrugeren kan se

produktet i et nyt perspektiv, her bliver forstørring tit brugt.

• Et tydeligt tegn på Pop art er dens understregning af brugen af kopier

• Typisk gøres der brug af gentagelsen af samme objekt med f.eks.

farvenuanceringer og kopieringer.

Sammenligning af Pop Art og Modernisme

Pop Art er meget farverig med upræcise kanter, og neonfarver. Hvorimod at

modernismens udtryk er meget konservativt, præcis og med en palet der gør brug af

rene farver (Tysklands flag kunne være et eksempel herpå, og Hitlers røde og

sort/hvide farver).

Typografisk Ekspressionisme

Den typografiske ekspressionisme blev skabt af

Herb Lubalin. Hans design blev forbundet med

ungdomsbevægelsen: LOVE, Peace and No More

War 7

Typografisk ekspressionisme gør sig

karakteristisk på følgende måde (Se figur 1.2.2 for

illustration af stilarten 8 ):

• Fyldte flader

7 MMD materiale. Fag: koncept udvikling “Karakteristika ved et typografisk ekspressionistisk layout”

8 Billede URL: http://www.betweenthecovers.com/display.php?id=43990 Dato: 30/11/05

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Side 6/44

Multimediedesigner 1. Semester 2005


• Ingen linieafstand eller afstand mellem bogstaver, hvilket gør layoutet meget

kompakt og præcist

• Billeder kan forekomme som bogstaver, eller i bogstaver. Derved kan ord Figur 1.2 2

og bogstaver blive til billeder, og billeder kan blive til ord.

• Bogstaverne har ofte store og lange skygger og tekstens omrids er i andre

farver.

Sammenligning af Typografisk Ekspressionisme og Modernisme

Den typografiske ekspressionisme er meget udtryksfuld, i skriftens billede, og uden

mellemrum og luft, alt er i et, som et stort mixed billede. Hvor man i modernismen

har store åbne flader, skriften er ikke trykket eller speciel, men bare ganske normal.

Dekonstruktivisme

Dekonstruktivismen blander flader, billeder og tekst, på kryds og tværs, så man

ligesom i den typografiske ekspressionisme, får et billede, lavet af tekst, og design,

frem for billeder, som i Pop art. Det er meningen at et dekonstruktivistisk billede skal

fortælle om et indhold, inden man har set indholdet, dette kunne for eksempel være en

filmplakat, som viser hvad filmen handler om, uden at man behøver at skrive en

masse om den. Det er her at kombinationen af alle mulige forskellige elementer

skaber en hel visuel helhed. Som tilsammen fortæller mere end hvad, ren tekst, og

billeder kan. Derudover så der lagt stor vægt, på ”urene” farver, ødelæggelse og

kaos 9 .

Dekonstruktivisme gør sig karakteristisk på følgende måde (Se figur 1.2.3 for

illustration af stilarten 10 ):

• Læsbarhed frem for læselighed

• Opløsning af ord og sætninger

• Tekst, billede og illustration

glider sammen

9 MMD materiale. Fag: koncept udvikling “Karakteristika ved et dekonstruktivistisk layout”

10 Billede URL: http://www.deviantart.com/view/21393227/ Dato: 30/11/05

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 7/44


• Mange lag af billeder og tekst oven på hinanden

• Skrifterne er ødelagte og forvrængede udgaver ofte af allerede eksisterende

fonte.

• En ”beskidt” palet. ”Brækgrøn” og ”uringul” dominerer sammen med

gråt og sort. Der er sort i alle farveblandinger

Figur 1.2 3

• Der bliver brugt mange forskellige skrifttyper og skriftstørrelser på samme

side

• Streger er punkteret eller meget tynd

• Negative linieafstande

• Digital sampling (bearbejdning af kendte billeder)

• Visuelle effekter fremstillet i billedbehandlingsprogrammer

• Fejlens æstetik, ”fejl” i billedet, anses ikke for fejl

• Forholder sig frit og eksperimenterende i forhold til genre og tradition.

Sammenligning af Dekonstruktivisme og Modernisme

Dekonstruktivisme er den stilart der ligger længst væk fra Modernisme.

Dekonstruktivisme har mange former, hvor Modernisme har få. I dekonstruktivisme

glider billede, tekst og illustrationer sammen, hvor Modernisme kræver orden,

geometrisk korrekte former og tekster skal flugte i venstre side. Dekonstruktivisme er

organiseret kaos, hvor Modernisme er organiseret orden. Fejl i dekonstruktivisme er

smukt, hvor fejl i modernisme er uacceptabelt. Dekonstruktivistiske billeder har

typisk ”fyldte” flader, hvor modernistisk har meget luft omkring sig.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 8/44


2.1 Besøget på Brandts

Kl. 10 tirsdag d. 22/11 2005 mødtes gruppe 1,

bestående af: Claus, Christian, Daniel, Nicklas og

Simon, ude foran Brandts. Dog skal det påpeges at

Christian ikke besøgte Brandts før d. 29/11 pga.

lungebetændelse. På turen igennem museet, faldt vi

over Museet for Fotokunst. Fotomuseet indeholdte

følgende underkategorier: Pampas og Jungle, I skyggen

af skyggen og Analog – Dialog.

Grunden til at vi valgte museet for fotokunst, var blandt andet på grund af den måde

kulisserne var stillet op, med grå toner, sort/hvid og signalfarven rød. Det første man

lægge mærke til inden man kommer ind i udstillingen Pampas og Jungle, er en hvid

cirkel på en grå væg med en masse billeder som er kaotisk op sat, indenfor cirkelens

periferi. Når man går ind af korridoren, kan man nu se billeder til højre og venstre,

som hænger på en lige linie, dog brudt op i et enkelt tilfælde, af to billeder der hænger

vertikalt ved siden af hinanden. Teksten er på også sat op parallelt med billederne.

Billederne hænger på en sort væg og på en grå væg; igen er de modernistiske kontrast

farver brugt.

Når man bevæger sig ned til den grå væg med den hvide

cirkel, med de små billeder, kan man se noget rødt spil i

billederne. Motiverne er af et par der danser tango.

Hvis man bevæger sig mod højre, vil man bemærke en billedserie, der er lidt for sig

selv. Her er motiverne en symbolisering af et forestående ritual udført af en afrikansk

udseende person. Der er brugt kontrastfarverne sort og hvid, samt signal farven rød i

alle billederne, hvilket er typisk modernistiske træk.

Bevæger man sig videre rundt i rummet bemærker man at resten af billederne er i

sort/hvid.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 9/44


Når man begiver sig videre til de næste udstillinger: I skyggen af skyggen og Analog

– Dialog, ses det at kontrast farverne sort og hvid, igen bliver brugt samt de parallelle

linier.

Generelt kan man sige om udstillingen i Museet for

Fotokunst, at der blev brugt alle de fremsatte

karakteristika om Modernismen, med brug af

kontraster, enkelthed, vertikale og horisontale linier

og asymmetri, blandt mange, hvilket var grunden til

at vi følte at netop museet for Fotokunst matchede

vores stilart bedst.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 10/44


2.2 Modernistisk hjemmeside

Siden som vi har fundet, mener vi, udtrykker størstedelen af hvad den grafiske modernisme

er, når det drejer som om at se på og analysere hjemmesider:

http://www.arkfo.dk/

Arkfo, som står for Arkitektens Forlag, er en typisk modernistisk side. Design og farvevalg

er gennemgående på hele siden. Den benytter sig af en typisk modernistisk grå farve og

hvid til alle flader.

Billedet her er fra forsiden, som

indeholder de typiske lige linier til at

skabe kontrast og opdeling. Links er også

vist ved røde knapper, som står i kontrast

med designet, og skaber opmærksomhed.

Her ses den danske del af siden, hvor det

asymmetriske design er brugt til at skabe liv.

Selve logoet/billedet i venstre øverste hjørne

er opdelt i korrekte lige firkanter.

Illustrationer og tekst er opdelt, og ligger ved

siden, men ikke ovenpå hinanden

Al tekst er skrevet med en sort sans-serif

skrift, som står i lige margener. En stor del

af hele design formen er at der er store åbne

flader som er et typisk træk for den

modernistiske stilart.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 11/44


Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 12/44


2.3 Moderne Arkitektur

Modernistiske arkitekter og designer mener at moderne teknologi gjorde den gamle

bygningsstil forældet. Le Corbusier 11 mente at bygninger skulle fungere som

”maskiner man bor i”, ligesom transportmidler har udviklet sig fra heste til biler.

Ud fra dette fremstillede han så arkitekturen som en maskine, med store tomme

flader, hvor der er lagt vægt på man kan se byggematerialet, så som beton, glas og

metal. Ligeledes er det bygget op efter matematiske grundfigurer.

Et eksempel på moderne arkitektur er bygningen til det nye Universitet ved

Sønderborgs havnefront. Når det står færdig vil det være hjemplads for Syddansk

Universitet, Forskerpark Syd, Koncertsalen og DSB.

Det kommer til at bestå af 10 firkantede, men asymmetriske glas bygninger, som er

sammensat så de skaber hele bygningen. Der er lagt stor vægt på at lave så mange

vægge som muligt af glas, hvilket betyder at det vil være muligt at se lige igennem.

Det at man udefra kan se folk rende rundt indenfor er med til at styrke Le Corbusiers

ide om at huse er ”maskiner man bor i”.

11 Le Corbusier (6/10, 1887 – 27/8, 1965) – Schweizisk arkitekt, som er kendt for hans modernistiske

arkitektur.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Side 13/44

Multimediedesigner 1. Semester 2005


De områder, der ikke består af glas vil hovedsagligt være bygget op af hvidt materiale

i stedet, men som rammer glasset ind i firkantede figurer.

Nogle af glashusene har nogle farvede områder inde i sig, men disse er signalfarvede

som f.eks. rød eller gul. Det er derfor helt i overensstemmelse med de modernistiske

grundprincipper.

2.4 Målgrupper:

Generelt kunstinteresserede personer, helt ned i alderen 25 – 40 år der vil vide lidt om

galleriet, og finde ud af, via hjemmesiden, hvornår der er åbent, og hvilke udstillinger,

der er på hvilke tidspunkter.

En anden ide med hjemmesiden er at skabe en oplevelse som vil, få personer der

ellers ikke normalt har interesse for kunst til at blive interesseret.

Skoler (folkeskoler og ungdomsuddannelser) eller mere specifikt, beslutningstagerne

på skolerne, da det er dem, der skal bestemme om eleverne skal besøge Brandts

Klædefabrik. Men denne målgruppe er nok mere afhængig af siden.

Brandts Klædefabrik

Museet for Fotokunst

Folkeskoler og

Ungdomsuddannelser

Folk der vil vide noget

om galleriet.

Nyinteresserede.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 14/44


Målgruppekollage

Vi har lavet en kollage, som bedst muligt billedligt skal forklare, hvilken målgruppe

vi har udset for ”Museet for Fotokunst”.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 15/44


2.5 Vores design

Vi har igennem dette projekt prøvet at

udarbejde en modernistisk hjemmeside

(Se figur 2.5.1). Nedenfor er en

beskrivelse af vores side, i forhold til

det modernistiske design, som er vores

udgangspunkt i projektet her. Vores

hjemmesidedesign er modernistisk.

Det er det på grund af følgende, og i forhold til punkt 1.1,

hvor de forskellige træk for vores stilart er nærmere beskrevet:

Figur 2.5. 1

• Siden er opbygget af lige linier, de

lige liner opdeler ting fra kaos og

sætter tingene på siden op, så det

er til at overskue, da det giver

afgrænsninger. Samtidig er der

også liner som bryder designet lidt,

ved at gå udover de ellers opsatte

kasser. Disse streger skaber dybde

i billedet, som ved logoet, som f.eks. får en ekstra visuel afgrænsning. Denne

asymmetri fra det oprindelige design, er endnu et modernistisk træk. (Se figur

2.5.2)

Figur 2.5.2

• Farvepaletten der er brugt på siden er sort/hvid, en smule grå og et rødt logo.

Disse farver er typisk for det modernistiske design. Disse farver fremhæver

elementer ved at sætte dem i kontrast med designet. Desuden er farverne i

samme gråtoner som Brandts selv har brugt i de nuværende udstillinger på

Museet for Fotokunst. (Se figur 2.5.2)

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 16/44


• Den skrevne tekst er opsat med venstre margin, hvilket man ofte ser, som et

modernistisk træk, da det skaber lige linier, og er let at læse. Teksten er

centreret direkte i designet så, brugeren ikke skal lede efter teksten, da den står

åbent og frit på siden. (Se figur 2.5.3)

• Skriften, anvendt på siden, er

Verdana til overskrifter, og Arial

til alt andet tekst. Disse er begge

almindelig sans-serif skrift typer,

som både er modernistiske, og

samtidigt også skærm skifttyper.

• Billeder på siden benytter

hovedsageligt de andre farvetoner, som sort/hvid og rød, hvilket skaber en

ensartethed på hele siden. Billederne fremstår tydeligt på den ellers helt hvide

baggrund, men på grund af de grå farvetoner bliver de en del af designet.

Figur 2.5.3

• Hjemmesiden er opbygget med en masse luft omkring sig, store åbne hvide

flader, igennem hele designet. Luften skaber igen den omtalte centrering af

budskabet, og sørger for at alle elementer er lette at læse og se på, da

objekterne ikke flyder sammen, så man ikke kan se hvad der er hvad.

• Links, og menuer står på linie, for at

sørge for at give brugeren den

letteste adgang, og overskuelighed

på siden.

• Linket til udstillinger er et godt

eksempel herpå, da man hvis man vil

læse mere om hver enkelt kunstner,

let kan se hvor og hvordan. (Se figur

2.5.4)

Figur 2.5.4

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 17/44


Konklusion

Igennem hele rapporten har vi arbejdet frem mod at kunne lave et produkt med et

modernistisk design. Processen hertil har foregået via forskellige former for analyser,

hvor vi har været i stand til at opstille krav omkring design og målgruppe, til vores

produkt.

Det endelige produkt er også beskrevet i denne del. Designet har hele vejen igennem

projektet været den svære del. Design tager tid, og kræver at man er i stand til at

trække alle de vigtigste ting ud af den givne stilart, for herefter at kunne begynde en

gennemgang af hvad vi mener, at et modernistisk design kræver, for at kunne holde

stilarten i hævd og derved hele opgaven.

Vi har under projektet arbejdet med forskellige værktøjer for at kunne effektivisere

gruppen og alle de elementer, som vi mente skulle være med.

Den næste del af opgaven er Web Project Specification (WPS) og vores papirer

omkring vores gruppeproces. Disse 2 dele har været nødvendig for, som sagt, at

kunne styre opgaven, så vilde ideer, og fordeling af opgaver ikke ville risikere at løbe

løbsk.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 18/44


3.1 Web Projekt Specifikation

Versions Kontrol

Version Dato Forfatter Beskrivelse Milepæle

1.0 18.11.05 SBH Opgave start, oplæg givet

1.1 21.11.05 SBH Opgave gennemgang

1.2 22.11.05

SBH &

CR Besøg på Brandts

1.2.1 -

Museeum fundet i forhold

til stilart

1.2.2 - Ansvarsfordeling 1. del

1.3 23.11.05 SBH 1 milepæl

SBH &

1.4 24.11.05 CR

3 milepæl

1.4.1 24.11.05 SBH 4 milepæl

1.4.2 24.11.05 CR Succes kriterier indsat

1.5 25.11.05 CBJ

Tekniske specifikationer

indsat

1.6 28.11.05 SBH 2 milepæl

1.6.1 28.11.05 DIS Sitemap indsat

1.7 30.11.05 SBH 5 milepæl

1.8 01.12.05 SBH 6 milepæl

1.8.1 01.12.05 DIS Funktionsspecifikationer

1.9 02.12.05 SBH 7 milepæl

2.0 02.12.05 SBH

Rapport afleveret til kl

12.00

Navneforkortelse for Gruppe 1

Claus Rasmussen CR

Christian Bo Jensen CBJ

Daniel Ivan Schmidt DIS

Nicklas Vind-Hansen NVH

Simon Blide Heinze SBH

Distributionsliste

Denne sektion viser hvem der har fået projekt specifikationerne, og til hvilket formål

de har modtaget det.

Navn Firma Position Opgave indenfor WPS’en

SBH

CR

CBJ

DIS

NVH

MMD, Group

1

MMD, Group

1

WPS Main Manager

WPS Manager Group

member

Skribent

Skribent

MMD, Group

1 WPS add Skribent, tjek af indhold

MMD, Group

1 WPS add Skribent

MMD, Group

1 WPS Support Sidste tjek af indhold

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 19/44


Introduktion

Baggrunden for dette projekt er at lave nogle værktøjer hvorved, man kan holde styr

på hvilke fremskridt, der er sket indenfor projektet, og hvad, der er undervejs.

Dette dokument skulle gerne kunne svare og tilrede gøre hvor i projektet vi er, hvem

der har lavet hvad, hvad vi har fravalgt og hvad vi bevidst har valgt.

Alle involverede i projektet vil blive tilføjet til dette dokument af WPSM, for at det

kan ses hvem i hvilken position der har gang i hvilken del af projektet og hvorfor de

er blevet involveret.

Opdateringer resulterer i version skifte i dokumentet, som vil blive udsendt til alle

dem, der har interesse og er nævnt i punkt 2.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 20/44


Projekt Mål

Projektets formål er at etablere en velfungerende modernistisk hjemmeside, som er i

stand til at informere alle kunst interesserede, indenfor vores målgruppe, I Danmark

om hvad der foregår, på Brandts Museum for fotokunst.

I projektet skal der udformes en ”Web Projekt Specifikation” (WPS) plan for hvordan

projektet skal og har forløbet igennem hele perioden, fra den 18. november til den 2.

december.

Nedenfor er der opstillet nogle forskellige ”milepæle” for projektet, for at der kan

tjekkes op på hvor fremskredent projektet er. Hver af de 7 milepæle skal fuldføres før

projektet er færdigt og klart til aflevering.

1) Milepæl

• Opgave oplæg gennemgås

• Besøge Brandts museum for kunst

• Finde det museum, som passer bedst til vores modernistiske stilart

2) Milepæl

• Løbende Design oplæg fra gruppen

• Forberedelse til klient oplæg til den 28/11/05

• Analysere designet og tjek at det passer til den givne stilart

3) Milepæl

• Analyse af vores stilart, karakteristika.

• Analyse af vores stilart, i forhold til de 3 andre stilarter, typografisk

ekspressionisme, pop art og dekonstruktivisme.

4) Milepæl

• Analyse af en hjemmeside i samme stilart som modernismen ud fra de

typiske karakteristika 12

• Find et eksempel på en kunst eller anden medie form i samme stilart.

Opstil grunde for hvorfor eksemplet matcher til modernisme.

5) Milepæl

• Efter klient møde findes et endeligt design.

6) Milepæl

• Kode til det færdige design laves.

• Prototype af produktet, skal testes, i forhold til vores målgruppe

• Endeligt produkt, laves.

7) Milepæl

• Den skriftlige rapport til produktet sammensættes, færdiggøres og

korrektur læses.

• Rapport og produkt, afleveres.

12 MMD materiale. Fag: koncept udvikling “Karakteristika ved et modernistisk layout”

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 21/44


Succes kriterier

Hovedmålet for siden er, at skabe ekstra værdi for de besøgende af siden. Med det

udgangspunkt, føler vi at det er vigtigt at skabe en oplevelse, for de besøgende. Men

også at siden skal være overskuelig, samt let at finde rundt i, med andre ord, meget

intuitiv.

Vi overvejede at give mulighed for interaktion med andre brugere på siden, men

besluttede at det ikke ville passe ind i stilen at lave f.eks. forums og chat.

Site Map

Site mappet herunder, viser opbygningen af vores hjemmeside.

• Siden starter med en lille introsekvens.

• ”Hjem”, ”Udstillinger”, ”Venne Forening” og ”Om Brandts” er hovedlinks og

til hvert af dem er der en underside. Hovedpunkterne, som kun har et

underpunkt, har ikke undermenuer

• I ”Om Brandts” er der nogle ekstra features, og derfor har de ekstra punkter.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 22/44


Funktions specifikationer

Hele hjemmesiden er bygget som et sammenhængende Flash 8 dokument, som bliver

vist i et HTML dokument. Den består af følgende 10 sider: Intro, hjem/velkomst,

udstillinger, udstillingen ”Pampas & Junglen”, udstillingen ”I skyggen af skyggen”,

udstillingen ”Analog – Dialog”, venner og om Brandts, som har historie, information

og kontakt som undersider.

Der benyttes et gennemgående layout på alle sider, og det er hovedsagligt indholdet af

der bliver skiftet ud når man skifter side. Der vil være små animationer af billeder og

streger som kommer ind når man skifter side.

1.0 Intro

Introen er en kort animation hvor selve layoutet folder sig selv ud, og bliver til siden.

Animation er lige knap 3 sekunder lang, og når den er afspillet skifter man automatisk

over til 2.0, velkomst siden.

2.0 Hjem/velkomst side

Velkomst siden indeholder en menu bar, med fire menupunkter som linker til de

forskellige sider. Denne menubar er gennemgående på samtlige sider, og vil altid

være synlig, så man har mulighed for navigation mellem siderne. ”Hjem”

menupunktet vil være highlightet for at indikere, at det er den side man er inde på nu.

Indholdsmæssigt skal der i

venstre side være en

overskrift der siger

”velkommen”, og noget kort

introduktions tekst. Over for

teksten vil der så komme et

mindre animeret billede

kollage

frem.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 23/44


3.0 Udstillinger

Hovedudstillingssiden indeholder en kort oversigt med billede og tekst over de 3

forskellige udstillinger der i øjeblikket findes på Museet for Fotokunst. Man kan så

herfra vælge at klikke ind under den enkelte udstilling få at se mere information om

den valgte udstilling.

Udover den normale menu, er deres også en undermenu, placeret lige under

”Udstillinger” menu punktet, som er syn i hele 3.X. Den gør det muligt at navigere

imellem udstillingerne, 3.1-3.3, uden at skulle tilbage til oversigten hver gang.

3.1 Pampas & Junglen

Indeholder en animation der kører de tre billeder af udstillinger fra 3.0 sammen, så

kun Pampas & Junglens billede bliver tilbage. Herefter vil det blive kørt op så det

bliver større. Af tekst vil der være en længere beskrivelse omkring udstillingen, og

under teksten vil der være en lille tilbage knap så man kan komme til 3.0 igen.

3.2 I skyggen af skyggen

Indeholder en animation der kører de tre billeder af udstillinger fra 3.0 sammen, så

kun I skygge af skyggens billede bliver tilbage. Herefter vil det blive kørt op så det

bliver større. Af tekst vil der være en længere beskrivelse omkring udstillingen, og

under teksten vil der være en lille tilbage knap så man kan komme til 3.0 igen.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 24/44


3.3 Analog - Dialog

Indeholder en animation der kører de tre billeder af udstillinger fra 3.0 sammen, så

kun Analog - Dialogs billede bliver tilbage. Herefter vil det blive kørt op så det bliver

større. Af tekst vil der være en længere beskrivelse omkring udstillingen, og under

teksten vil der være en lille tilbage knap så man kan komme til 3.0 igen.

4.0 Venner

Siden for venneforeningen indeholder information omkring foreningen, inklusiv

priser.

Der vil desuden være et billede af nogle folk på kunst museet.

5.0 Om Brandts

Indeholder en undermenu som er placeret

under ”Om Brandts” menu punktet. Denne

undermenu bruges til at navigere i mellem

de 3 underside, 5.0-5.2.

indeholder general information omkring

Museet for Fotokunst, som noget historie.

Indeholder også et generelt billede fra

udstillingerne.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 25/44


5.1 Information

Indeholder information omkring åbnings

tider, adresse samt priser. Der vil være et

lille krak kort i øverst højre hjørne som

viser hvor museet findes, og klikker man

på det vil det bliver forstørret op.

5.2 Kontakt

Kontakt siden indeholder en mail form

som kan bruges til at sende en mail

direkte fra siden til Brandts.

Mailformen vil dog ikke virker i nu, da

vi ikke har koden til dette. Den vil

derfor kun være visuelt fremstillet. Der

vil også være et lille billede

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 26/44


Tekniske specifikationer

De tekniske specifikationer til Brandts hjemmeside er:

• En skærmopløsning på 800x600

• 16 bit farver

• Windows 200/XP/ME/NT 4.0 eller Mac OS 9

• CPU 1GHz med 256 Mb Ram som minimum

• Internet Explorer 6, Netscape 4.51, Firefox 1.0

• Plugins

o Flash player 8

• Internetforbindelse på min. 256 kb/s

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 27/44


3.2 Gruppeproces

Læringsstil

Nicklas er projekt lederen for gruppen. Nicklas har styret hatte sekvenserne som

gruppen har haft. Hver dag er der blevet lavet en status over gruppen, hvor man har

snakket om det individuelle medlem og medlemmet har vurderet sig selv. Disse

møder, kaldte vi Learning style meetings (LSM)

Vores grupper er blevet meget præget af at vi har 3 aktivister. Der bliv taget hul på en

masse opgaver og det var engang i mellem svært at have et overblik over processen

Det har været vores største problem i gruppen - for mange bolde i luften.

Vores arbejde kunne godt have været mere struktureret og planlagt bedre, på den

måde kunne vi have undgået den lidt forvirret start vi havde og folk havde haft en

bedre idé om hvad vi skulle fortage os. Denne situation opstod nok til dels fordi vi

som sagt var 3 aktivister og havde en der var syg.

Vi kørte en hatte sekvens på det første problem vi havde, som var ”hvordan skal

hjemmesiden se ud og hvad skal den indeholde”. Vi brugte ”den lange hatte sekvens”

til dette. Det var her at vores projekt sådan rigtigt kom i gang. Her fik vi organiseret

vores idéer og sat dem sammen på en fornuftig måde.

Via LSM (Learning Style Meetings) har vi kunnet snakket om hvad man havde haft

svært ved som enkelt individ og hvad man var god til. På den måde har vi kunne

undgå, ”dumme” situationer og misforståelser, fordi det hele tiden har stået klart for

alle, hvordan vi hver især arbejdede.

Vores LSM dagbog 13 gør det klart at hver person arbejder med sig selv og forbedrer

sin indsats gennem forløbet. Alle har været glad for at vi har haft denne proces, fordi

vi har kunnet komme med ris og ros uden at man følte sig trådt på.

13 Bilag 1,2 og 3

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 28/44


Belbin

Claus og Simon er begge TW og CO og det har været tydeligt. De har haft en positiv

og god effekt på gruppen. Daniel er uden tvivl gruppens SH og CF, han arbejder

effektivitet og dynamisk. Christian er CO og SH og har det også bedst i situationer

hvor han kan få lov til at arbejde med noget. Pga. af hans sygdom har hans CO del

været hæmmet. Nicklas er SH og CO som er en god dynamisk sammensætning der

har virket godt for Nicklas, da han også har været projektleder.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 29/44


Konklusion

Ud fra vores besøg på Brandts, har vi ud arbejdet en hjemmeside i modernistisk

design. Ud fra Brandts ønsker og den stil art vi arbejder ud fra, kom vi frem til at vi

ville udarbejde siden på basis af Museet for fotokunst. Vi har valgt at bruge flash til at

udarbejde hjemmesiden, fordi at det giver muligheder for animationer, oplevelser og

det er nemt at lave et stilet design.

Ud fra vores lærings- og Belbin test, har vi kunne optimere vores gruppe arbejde og

kigge på hvad vi var dårlige til og hvad vi var gode til. Vi kørte en lang hatte sekvens,

for at få startet vores projekt og få et overblik over alle vores idéer.

Opgaverne blev ikke ligeligt fordelt, ikke pga. manglende kompetence fra

gruppemedlemmerne, men på grund af resultatet af en dårlig planlægning og

forvirring omkring arbejdsopgaverne. Aktivisterne i mange af os fik for meget

kontrol. Opgaverne blev lavet, men ikke alle fik lært hvad de skulle i dette projekt. Ud

fra dette må vi konkludere, at man skal planlægge nøjere og sørge for at opdele

aktivister sammen med ikke aktivister, og generelt have mere styr og del i alle

tingene.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 30/44


Internetsider

1. http://claus.dithmer.person.emu.dk/Litter/Modernisme.htm 27/11/05

2. Billede URL: http://users.design.ucla.edu/~cariesta/designhistory/sixties.html

Dato: 30/11/05

3. MMD materiale. Fag: koncept udvikling ”Karakteristika ved et modernistisk

layout.doc” 25/11/05

4. http://www.artchive.com/artchive/pop_art.html 30/11/05

5. Billede URL: http://www.deviantart.com/view/14337346/ Dato: 30/11/05

6. Billede URL: http://www.betweenthecovers.com/display.php?id=43990 Dato:

30/11/05

7. Billede URL: http://www.betweenthecovers.com/display.php?id=43990 Dato:

30/11/05

8. Le Corbusier (6/10, 1887 – 27/8, 1965) – Schweizisk arkitekt, som er kendt

for hans modernistiske arkitektur.

Udleveret materiale

1. MMD materiale. Fag: koncept udvikling ”Karakteristika ved et modernistisk

layout.doc” 25/11/05

2. MMD materiale. Fag: koncept udvikling “Karakteristika ved et typografisk

ekspressionistisk layout” 25/11/05

3. MMD materiale. Fag: koncept udvikling “Karakteristika ved Pop art”

27/11/05

4. MMD materiale. Fag: koncept udvikling “Karakteristika ved et typografisk

ekspressionistisk layout” 25/11/05

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 31/44


Bilag 1

Læringsstil logbog 21.11.2005

Daniel: Høj pragmatiker, moderat aktivist og moderat reflektor

Gruppen om Daniel

Aktiv pragmatiker helt igennem, har svært ved at tage en ”anden” udvej på problemet.

Daniel om sig selv

Jeg genkender helt klart de ting som bliver sagt

Claus: Stærk aktivist, moderat pragmatiker

Gruppe om Claus

Claus aktivist med Stort A. Nemt ved at blive distraheret, har for mange bolde i

luften..

Claus om sig selv

Der skal ske noget, ikke så meget snak – jeg har svært ved at sidde stille.

Nicklas: Stærk aktivist, moderat reflektor og moderat pragmatiker.

Gruppen om Nicklas

Styrings villig, udmærket leder. Aktivist ild i røven. Har gang alt for meget, alt for

hurtigt.

Nicklas om sig selv

Jeg har alt for mange bolde i luften, svært ved at gøre tingene færdig, laver lidt for

meget sjov en gang i mellem. Er bange for at det bliver kedeligt.

Simon: meget høj aktivist, høj pragmatiker og moderat teoretiker

Gruppen om Simon

Aktivist men ikke så tydeligt som de andre, der er lidt pragmatiker i Simon, som

tydeligt viser mål bevidstheden.

Påtager sig mange opgaver…

Simon om sig selv

Mange tanker men kommer ikke så langt med det, skal helst have noget konkret i

opgaverne for at komme videre med det.

Christian: Teoretiker

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 32/44


Gruppen Christian

Er desværre syg, pga. Lungebetændelse, men dog er han villig til at følge med der

hjemme og har bedt om at få det materiale vi har sendt pr. E-mail så han kan følge

med.

Christian om sig selv.

Er ikke til stede.

Læringsstil logbog 22.11.2005

Daniel: Høj pragmatiker, moderat aktivist og moderat reflektor

Gruppen om Daniel

Daniel er en aktiv Person, som helt klart er Pragmatiker. Han har svært ved at se andre

udveje til problemet end den han selv ser.

Daniel om sig selv

Jeg er genkender godt de personlige træk og det er noget jeg vil gøre noget vil

Claus: Stærk aktivist, moderat pragmatiker

Gruppen om Claus

Claus er aktivist med stort A. Claus har nemt ved at blive distraheret fra det han har

gang i. Ind i mellem virker det også som om han har for mange bolde i luften.

Claus om sig selv

Ikke så meget snak, der skal ske noget. Jeg har svært ved at sidde stille og arbejde.

Nicklas: Stærk aktivist, moderat reflektor og moderat pragmatiker.

Gruppen om Nicklas

Styrings villig, udmærket leder. Har gang i alt for mange ting, alt for hurtigt

Nicklas om sig selv

Jeg har alt for mange bolde i luften, har svært ved at gøre tingene færdigt. Laver lidt

for meget sjov engang i mellem. Er bange for at det bliver kedeligt.

Simon: meget høj aktivist, høj pragmatiker og moderat teoretiker

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 33/44


Gruppen om Simon

Aktivist men ikke så tydeligt som andre, der er lidt pragmatiker i Simon. Tydeligvis

målbevidst.

Simon om sig selv

Mange tanker men kommer ikke så langt med det. Vil helst have noget konkret i

opgaverne for at komme videre med det.

Christian: Teoretiker

Er desværre stadigt syg på dette punkt.

Læringsstil logbog 23.11.2005

Daniel: Høj pragmatiker, moderat aktivist og moderat reflektor

Gruppe om Daniel

Daniel har vist at han er villig til at spørge os andre og inddrage os i hans arbejde.

Han arbejde hård med vores hjemmeside. Har stadigt lidt svært at kigge andres idéer,

men er blevet mere åbne sig op og horisonten er blevet udvidet.

Daniel om sig selv

Jeg er ved at få udviklet vores idéer. Er kommet i gang med det praktiske, det er der

jeg føler mig mest hjemme.

Claus: Stærk aktivist, moderat pragmatiker

Gruppe om Claus

Claus havde svært ved at arbejde i starten, han var ikke så god til at snakke, der skal

ske noget. Men nu hvor vi er begyndt at følge en arbejdes plan, er han blevet mere

målrettet.

Han har også fået skrevet en del, på vores WPS.

Claus om sig selv

Jeg har svært ved at komme fra start, men når han så er i gang så køre det bare.

Jeg føler også at når jeg har en plan at gå efter er og opgaverne er struktureret arbejder

jeg mest effektivt.

Nicklas: Stærk aktivist, moderat reflektor og moderat pragmatiker.

Gruppen Nicklas

Nicklas arbejde stille og roligt, er hele tiden i gang. Var desværre lidt fraværene i går,

pga sygdom.

Nicklas om sig selv

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 34/44


Har lidt svært ved at koncentrer sig engang imellem, men når jeg har et mål så gør jeg

alt for at nå det.

Simon: meget høj aktivist, høj pragmatiker og moderat teoretiker

Gruppen om Simon

Simon køre der ud af. Har tendens til at påtage sig alt for meget arbejde.

Simon om sig selv

Jeg syntes jeg kan se en ende på det, Jeg syntes det går godt, kan godt se at jeg tager

for meget arbejde på mig.

Christian: Stærk Teoretiker, moderat pragmatiker, moderat reflektor og moderat

aktivist

Er desværre stadigt syg på dette punkt

Læringsstil logbog 24.11.2005

Daniel: Høj pragmatiker, moderat aktivist og moderat reflektor

Gruppen om Daniel

Daniel arbejder utroligt hurtigt og effektivt, han tydeligvis også lært at værdsætte de

andres idéer og for sat dem indplantet i projektet.

Daniel om sig selv

Jeg har forsøgt at arbejde med mig selv.

Claus: Stærk aktivist, moderat pragmatiker

Gruppen om Claus

Claus arbejder som han skal og inddrager os andre i hans arbejde. Det er som om at

aktivisten er gået lidt til ro.

Claus om sig selv

Jeg føler selv at nu hvor jeg har noget mellem hænderne der er udfordrerne og vækker

min interesse, at det her jeg har det bedst.

Nicklas: Stærk aktivist, moderat reflektor og moderat pragmatiker.

Gruppen om Nicklas

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 35/44


Nicklas er faldet til lidt til ro og har fået skrevet en masse, dog har lidt svært ved at

arbejde med hjemmesiden i flash, da det ikke er hans stærke side og han nemt bliver

for hidsig/irritabel/utålmodig med kode delen. Han funger bedst når han sidder og

skriver eller når sidder og giver goderåd til design eller rapporten.

Nicklas om sig selv

Jeg indrømme at flash ikke er min stærke side, jeg bliver let sur når jeg bliver kastet

ud i et projekt jeg ikke selv har forstand på (flash hjemmesiden). Jeg har kun arbejdet

med flash i 3 mdr. her på skolen og det kan selvfølgelig ikke opvejes med Daniels

eller nogen af de andres forståelse for programmet. Mit projekt bliver helt klart at

bliver bedre til flash, men nu og her hjælper det ikke at sætte mig til det. Jeg vil meget

arbejde med noget jeg ved hvad er, så skal resten nok komme.

Simon: meget høj aktivist, høj pragmatiker og moderat teoretiker

Gruppen om Simon

Simon arbejder som han skal, der ikke så meget at sige om ham, det køre bare.

Simon om sig selv

Nu er jeg begyndt at kunne se en ende på selve projektet og det er blevet nemmer at

arbejde ud fra den tanke.

Christian: Stærk Teoretiker, moderat pragmatiker, moderat reflektor og moderat

aktivist

Er stadigt syg

Læringsstil logbog 25.11.2005

Daniel: Høj pragmatiker, moderat aktivist og moderat reflektor

Gruppen om Daniel

Der er enlig intet nyt at sige om Daniel. Hjælpsom og Arbejdsom.

Daniel om sig selv

Jeg er bare glad for at vi er kommet i gang.

Claus: Stærk aktivist, moderat pragmatiker

Gruppen om Claus

Claus har stadigt nemt ved at blive distraheret, MEN han arbejder på livet løs og er

ikke til at river væk, kun ved tilfælde af at han skal have en smøg. En god team

worker.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Side 36/44

Multimediedesigner 1. Semester 2005


Claus om sig selv

Jeg selv at jeg er godt med og for lavet noget.

Nicklas: Stærk aktivist, moderat reflektor og moderat pragmatiker.

Gruppen om Nicklas

Er desværre blevet noget medtaget af sygdom og forsøger at tage sig sammen til at

lave noget i dag, har hjulpet til hos Claus.

Nicklas om sig selv

Ja jeg er desværre blevet syg og det går ud over min evne til at koncentrer mig og igen

ud over evnen til at sidde stille.

Simon: meget høj aktivist, høj pragmatiker og moderat teoretiker

Gruppen om Simon

Simon er gruppens backbone og sørger for at vores arbejde hænger sammen. Han har

ikke gang i nær så mange projekter som før og virker som om han har et stører

overblik

Simon om sig selv

Som sagt har jeg fået et bedre overblik over situation og så har jeg heller ikke et for

stort antal opgaver i gang på samme tid.

Christian: Stærk Teoretiker, moderat pragmatiker, moderat reflektor og moderat

aktivist

Gruppen om Christian

Christian er endelig vent tilbage og er begyndt så småt at følge op på tingene.

Det er lidt svært at sige på nuværende tidspunkt, om hans læringsstil.

Christian om sig selv

Det var ikke lige til at komme tilbage midt inde i et projekt, da grundarbejdet var

lavet, men jeg forsøgte at følge med og begynde på opgaver.

Læringsstil logbog 28.11.2005

Daniel: Høj pragmatiker, moderat aktivist og moderat reflektor

Gruppen om Daniel

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 37/44


Daniel har tilpasset sig til vores arbejdsmåde og vi har tilpasset os til hans.

Daniel om sig selv

Jeg har intet at tilføje.

Claus: Stærk aktivist, moderat pragmatiker

Gruppen om Claus

Claus er god til at sætte sig ned at for lavet det han har sat sig for, om det så kommer

til at koste nat søvn. Det bevirker at han sener på dagen har svært at koncentrer sig.

Hans mangel på søvn bunder i at er alt for aktiv derhjemme og ikke giver op J før det

er færdigt.

Claus om sig selv

Jeg er lidt perfektionist når det gælder om at færdig gøre en opgave. Jeg har lidt

problemer med at koncentrer mig sener på dagen, ja, men så laver jeg os en del

hjemme som enlig er grunden til at jeg nok ikke for sovet så meget.

Nicklas: Stærk aktivist, moderat reflektor og moderat pragmatiker.

Gruppen om Nicklas

Nicklas elsker at lave Learning style meetings (LSM) og Læringstils logbog. Han

bruger meget tid på at det fungere og desværre mindre tid på hjemmesiden.

Nicklas om sig selv

Ja jeg ved at jeg ikke bruger tid på den hjemmeside, jeg kan ikke overskue den og

samtidig føler jeg at det er vigtigt at Læringstil og hatte sekvenser også bliver klar.

Simon: meget høj aktivist, høj pragmatiker og moderat teoretiker

Gruppen om Simon

Simon er 100 % i gang ligesom en rigtig aktivist fuldstændig opslugt i sit arbejde.

Simon om sig selv

Jeg glad for at arbejde og mindre glad for at sidde og snakke.

Christian: Stærk Teoretiker, moderat pragmatiker, moderat reflektor og moderat

aktivist

Gruppen om Christian

Christian elsker at sidde og udvikle teorier og bagefter vise gruppen hvad mener med

illustrationer.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Side 38/44

Multimediedesigner 1. Semester 2005


Christian om sig selv

Jeg kan godt lide at fundere lidt over tingene også udvikle dem.

Læringsstil logbog 29.11.2005

Daniel: Høj pragmatiker, moderat aktivist og moderat reflektor

Gruppen om Daniel

Daniel er god ressource at have når der skal opbygges en hjemmeside. Han er god til

at forme.

Daniel om sig selv

Jeg bedst når idéer skal føres ud i praksis.

Claus: Stærk aktivist, moderat pragmatiker

Gruppen om Claus

Claus Arbejder super hårdt både hjemme og i skolen, på vores projekt. Han er blevet

en blevet en effektiv person at have i et projekt, hvor den energi han godt kunne

risikere at gå spildt til sjov. Denne energi er nu vendt til projektets fordel.

Claus om sig selv

Ja i starten var det meget ”hvornår sker der noget” eller ”skal vi ikke snart i gang” og

så var det svært at lige at sidde stille i mens man fik det på plads. Nu som i siger, føler

jeg mig meget mere effektiv og til nytte.

Nicklas: Stærk aktivist, moderat reflektor og moderat pragmatiker.

Gruppen om Nicklas

Vi syntes at kunne se en forbedring i hans arbejdsrytme og det at være en projekt

leder. Nicklas har nemt ved at komme til at lave sjov sammen med Claus, men har

fået bedre selv kontrol. Han er god til at ikke at være en dominerende leder typer, men

forsøger at få alle til at arbejde som de bedst gør.

Nicklas om sig selv

Jeg forsøger da mit bedste. Jeg kan ikke selv fordrage at være under en der prøve at

virke dominerende. Jeg har derfor valgt ikke at virke så fremtræden som muligt, så det

ligesom virke til at vi alle er på lige fod og lige meget at sige.

Simon: meget høj aktivist, høj pragmatiker og moderat teoretiker

Gruppen om Simon

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 39/44


Simon arbejder, hårdt og Non-stop. Han siger sin mening, kan dog virke lidt lydløs til

tider. Ud over det er der ikke noget at sige til ham.

Simon om sig selv

Bare giv mig noget kaffe og en opgave, så er jeg i gang.

Christian: Stærk Teoretiker, moderat pragmatiker, moderat reflektor og moderat

aktivist

Gruppen om Christian

Christian er vores teoretiker, han kan godt lide at tænke over de ting som han skriver.

Han har været vores uovertrufne grammatik læser, da han har været god til at finde

stavefejl og andre grammatiske fejl.

Christian om sig selv

Jeg føler selv at jeg er kommet med og at jeg får lavet noget. Det er jeg glad for.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 40/44


Læringsstil logbog 30.11.2005

Daniel: Høj pragmatiker, moderat aktivist og moderat reflektor

Gruppen om Daniel

Daniel er en effektiv problemknuser, når vi snakker om hjemmesiden. Han har været

dybt begravet i den lige fra dag et og koncentreret sig mindre om det skriftlige.

Daniel om sig selv

Jeg har været glad for at være med i denne gruppe fordi, at jeg fik lov til at styre

produktion af hjemmesiden.

Claus: Stærk aktivist, moderat pragmatiker

Gruppen om Claus

Gruppens glade pust og den interne problemknuser.

Claus om sig selv

Jeg har været glad for at være i en gruppe hvor det ikke har været et problem og

snakke om problemer også da der kommer i obligatoriske gnidninger som der altid vil

komme i en gruppe.

Nicklas: Stærk aktivist, moderat reflektor og moderat pragmatiker.

Gruppen om Nicklas

Nicklas har været den stærke leder der ikke har været bange for at gå ind og tage en

tørn med, han virker lidt useriøs. Men de ord æder vi igen da vi bagefter ser resultater.

Nicklas om sig selv

Jeg er helt enig med beskrivelsen, uuseriøs, men aktiv.

Simon: meget høj aktivist, høj pragmatiker og moderat teoretiker

Gruppen om Simon

Simon, som tidligere beskrevet er arbejdsom og arbejder gerne til kl. 5 om

nødvendigt.

Simon om dig selv

Jeg synes af det går meget godt, alt er faldet på plads, og jeg synes selv at det ser godt

ud, og er som jeg mener at det skal være.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 41/44


Christian: Stærk Teoretiker, moderat pragmatiker, moderat reflektor og moderat

aktivist

Gruppen om Christian

Er en særdeles god til at få aktivisterne på banen igen efter at de er kommet på

vildspor

Han kan godt lide og diskutere sine idéer og andres inputs, før han udvikler dem.

Christian om sig selv

Jeg har det bedst med at diskutere en idé før jeg påbegynder et arbejde med den, for at

få alle aspekter med. Det er det der virker bedst for mig.

Konklusion på Lærings stils logbogen

Nicklas

Styrings og leder villig. Han er god til at lytte og tilføje sine egne ideer. Lige som med

de andre aktivister i gruppen, så har Nicklas også svært ved at sætte sig stille og roligt

til arbejdet.

Claus

Dog er Claus utrolig arbejdsom og stiller sig ikke tilfreds før han har alle remedier,

hvorefter han klør på til alt er færdigt og er som det skal være. Claus er rigtig god til

at arbejde så snart at de pragmatiske mål er blevet opsat.

Daniel

Er meget principfast og kan have svært ved at vige fra egne meninger. Dog er der sket

en stor forbedring og Daniel har været i stand til at åbne sig mere og mere, overfor

meninger fra de andre gruppe medlemmer, og spørger også de andre om råd og ideer.

Simon

Simon er en som man i et hvert gruppearbejde på burde anskaffe sig. Simon siger ikke

så meget, men leverer varen. Han stopper ikke før kaffen, smøgen eller arbejdet er

færdigt.

Christian

Christian er en god ABS bremse som er god at have når overvægten er aktivister. Han

er god til at få folk tilbage til arbejdet, hvis der er for meget sjov. Han arbejder selv

stille og roligt og kan godt lide at vende og dreje opgaverne, så alle aspekter kommer

frem og bliver taget i betragtning. Igen er han god at have når man skal arbejde

sammen med aktivister og pragmatikere.

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 42/44


Bilag 2

Lærings Stil diagrammer

Daniel Ivan Schmidt

Nicklas Vind-Hansen

Simon Blide Heintze

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 43/44


Christian Bo Jensen

Claus Rasmussen

Bilag 3

Gruppe 1, består af 5 medlemmer, med flg.

Lærings stile:

Claus Rasmussen, Aktivist

Christian Bo Jensen, Teoretiker

Daniel Schmidt, Pragmatiker

Nicklas Vind-Hansen, Aktivist

Simon Blide Heintze, Aktivist.

Belbin

Claus Rasmussen, Team Worker & Co-ordinator

Christian Bo Jensen, Co-ordinator & Shaper

Daniel Schmidt, Completer-Finisher & Shaper

Nicklas Vind-Hansen, Shaper & Co-ordinator

Simon Blide Heintze, Team Worker & Co-ordinator

Simon, Nicklas, Claus, Christian og Daniel

Multimediedesigner 1. Semester 2005

Side 44/44

More magazines by this user
Similar magazines