Projektbeskrivelse - Rehabilitering på ... - Servicestyrelsen

servicestyrelsen.dk

Projektbeskrivelse - Rehabilitering på ... - Servicestyrelsen

Projektbeskrivelse til

kvalificering og afprøvning

af en rehabiliteringsmodel

på ældreområdet

24. april 2012


Indholdsfortegnelse

2. Formål ................................................................................................................... 4

3. De forventede resultater ........................................................................................ 5

4. Målgruppen ........................................................................................................... 6

5. Aktiviteter .............................................................................................................. 8

Fase 1: Kortlægningsfasen .............................................................................. 8

Fase 2: Beskrivelse, kvalificering og afprøvning af anbefalinger, metoder og

redskaber ......................................................................................................... 9

Fase 3: Afprøvning og evaluering ................................................................... 10

6. Centrale milepæle i projektet ............................................................................... 11

7. Organisering og opgavefordeling ......................................................................... 14

8. Evaluering ........................................................................................................... 16

9. Risikovurdering ................................................................................................... 18

11. Tidsplan ............................................................................................................ 18

Udarbejdet af Rikke Søndergaard, Kittie Carlson Aske Graulund og Vibeke Høy

Worm

Voksenenheden, Socialstyrelsen

2


1. Baggrund

Der er i satspuljeaftalen (2012-2013) afsat midler til at arbejde med at kvalificere,

dokumentere og udbrede en rehabiliteringsmodel i kommunerne med fokus på social,

fysisk og psykisk funktionsevne, på baggrund af den aktuelt bedste viden.

Med stigende alder falder den enkeltes samlede funktionsevne, men den kan bevares

eller genvindes aldersvarende hvis der iværksættes en rehabiliterende indsats,

det har betydning for livskvaliteten og graden af selvhjulpenhed.

En succesfuld forebyggelses- og rehabiliteringsindsats vil fremme eller vedligeholde

den enkeltes funktionsevne – og fremmer den enkeltes evne til at tage vare på sig

selv.

Resultatet af en rehabiliterende indsats giver bedre livskvalitet og funktionsevne for

det enkelte menneske og kommunale erfaringer viser også at det medfører færre udgifter

til ydelser efter serviceloven. 1

Rehabilitering på det sociale område har fokus på forebyggelse, genvindelse eller

vedligeholdelse af den samlede funktionsevne fysisk, psykisk og socialt, hele livet.

Formålet med serviceloven er at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale

problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende

sigte og at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller særlige sociale problemer.

Formålet med hjælpen efter serviceloven er at fremme den enkeltes mulighed for at

klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og

hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 2

Forskning viser, at 3 års skrøbelighed medfører invaliditet ved fald, forværret mobilitet,

forværret ADL funktionsevne, hospitalsindlæggelse og forudsiger død efter 5 år.

Gruppen af skrøbelige ældre kan være plejehjemsbeboere.

Forskningsresultater påpeger, at følgende parametre er risikofaktorer for at blive

skrøbelig: Stigende alder, køn (størst forekomst hos kvinder), lavt uddannelsesniveau,

lav indkomst, dårligt helbred, forekomst af flere uafhængige kroniske sygdomme

(comorbidity) 3

Det forventes at man med en målrettet indsats, kan undgå at den enkelte blive skrøbelig.

En indsat overfor de skrøbelige ældre vil forbedre et opstået eller begyndende

funktionsevnetab og dermed tab af livskvalitet og øget behov for hjælp.

Den rehabiliterende tilgang er derfor meget brugbar til at fremme den enkeltes muligheder

for at klare sig selv og forebygge tab af funktionsevne. Landets kommuner

er derfor også begyndt at arbejde rehabiliterende i mødet med de ældre borgere.

1 Længst muligt i eget liv - evaluering af et udviklingsprojekt i Fredericia Jakob Kjellberg

2 ”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet

er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne,

opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og

består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.” (Hvidbog om rehabilitering)

3 Frailty in Older Adults: Evidence for a Phenotype, Fried et al 2001

Untangling the Concepts of Disability, frailty, and Cormorbidity: Implications for Improved Targeting and Care, Fried

et al 2004

3


2. Formål

Landets kommuner er i gang med at afprøve forskelligartede rehabiliteringsmetoder.

Da der imidlertid er variation i kommunernes indsatser og dokumentation af effekten,

er der behov for, at der fra centralt hold arbejdes videre med at beskrive og udbrede

en rehabiliteringsmodel med anbefalinger, metoder og redskaber i en håndbog til

kommunerne på baggrund af den aktuelt bedste viden.

Formålet med den centrale indsats er derfor at understøtte kommunernes arbejde

med at rehabilitere ældre med faldende funktionsevne både på fysisk, psykisk og socialt,

for derigennem at bevirke, at ældre borgere i højere grad bliver selvhjulpne og

dermed får et mindre behov for kompenserende hjælp, større tilfredshed, selvstændighed

og øget livskvalitet.

Dette mål nås med afsæt i kortlægninger, ved at udvælge, kvalificere og dokumentere

en model i to indsatskommuner, for herefter at sprede resultaterne samt tilbyde

proces og kompetencestøtte til landets øvrige kommuner.

Initiativet koordineres samtidig med centrale forebyggende initiativer, der skal sikre at

flere ældre bevare deres funktionsniveau alderssvarende.

4


3. De forventede resultater

4 Hvordan måles

Formål Målsætning Succeskriterier

det? 5

- Modellen har en

dokumenteret effekt

på selvhjulpenhed

i to indsatskommuner.

- Håndbogen er

anvendelig i

kommunerne.

- Efter endt rehabiliteringsforløb

har indsatsen forbedret

den enkelte ældres funktionsevne

6

- Borgerne oplever øget livskvalitet

- Borgernes behov for hjælp

efter serviceloven mindskes

- Dokumenteret anvendelighed

i de to indsatskommuner

- 40 % af målgruppen er helt

selvhjulpne, 40 % er blevet

mere selvhjulpne

- 60 % af borgerne oplever en

forbedret livskvalitet

- Brug af modellen medfører

samlet set færre udgifter i

relation til ydelser efter serviceloven

- 60 % af nøglepersonerne 7

oplever tilfredshed med

håndbogen, herunder at

den, anvendes i praksis med

inddragelse af og samarbejde

mellem alle relevante

parter

- Effekt evaluering

- Procesevaluering

i sammenhæng

med effektevaluering

- Håndbogen er

kendt i kommunerne.

- Den udviklede håndbog

efterspørges af landets

kommuner

- Kommunerne deltager på de

udbudte kompetenceudviklingsaktiviteter

- Kommunerne benytter sig af

muligheden for processtøtte

- 50 % af nøglepersonerne

oplever, at håndbogen kvalificerer

rehabiliteringsindsatsen

i kommunen

- I de første 3 mdr. efter offentliggørelse

af håndbogen

er der 1000 unikke besøg på

den udviklede hjemmeside

- 50 % af kommunerne har

efter 3 år benyttet sig af muligheden

for at sende nøglepersoner

på kompetenceudviklingsaktiviteter

- Diverse optællinger

og hjemmeside

statistik.

- Kommunerne deltager på

formidlingsaktiviteter (fx i

form af konferencer, workshops,

regionale netværksmøder

osv.)

- 50 % af kommunerne har

benyttet sig af muligheden

for at få processtøtte

- 90 % af kommunerne har

været repræsenteret på de

afholdte konferencer og

workshops.

- 80 % af kommunerne har

deltaget i én eller flere regionale

netværksmøder

4 De anførte succeskriterier er foreløbige, baseret på aktuel viden. De kvalificeres og smart-sikres på baggrund af

resultaterne fra kortlægningen og udvikling af den egentlige metode.

5 Valg af evalueringsdesign og indikatorer vil blive kvalificeret på baggrund af kortlægningerne.

6 Funktionsevne betegnelsen dækker den fysisk, psykisk og social funktionsevne.

7 Nøglepersoner vil blive udvælges på baggrund af resultaterne fra kortlægningen.

5


4. Målgruppen

Målgruppen er ældre borgere, der henvender sig med behov for eller får hjælp efter

serviceloven, og som vurderes at have et rehabiliteringspotentiale. Målgruppen afgrænses

til ældre, der har en faldende eller dårlig funktionsevne. Målgruppen omfatter

ældre i eget hjem og i plejebolig.

Målgruppen for resultatet af indsatsen er ligeledes de kommunale myndigheder og

leverandører der får stillet håndbogen til rådighed der kan kvalificere deres rehabiliterede

praksis på alle niveauer.

Målgruppen, indsatsen og det forventede resultat er skitseret i nedenstående model.

Indsats, der vedligeholder eller forbedrer

funktionsevnen

Målgruppe

Behovsvurdering

Indsats

Resultat

Ældre med

alders-varende

funktionsevne

Selvhjulpne ældre

ingen indsats

Ældre der er i

risiko for at

miste

funktionsevne

Ældre med

faldende

funktionsevne

opsporing

Vurdering

Forebyggelse

behov

Vurdering af

Rehabiliteringsbehov

Forebyggende

indsats

Rehabiliteringsindsats

Vedligeholdende

hjælp efter

servicelov

S

Selvhjulpne ældre

Løbende

Forebyggende

indsats

Delvis selvhjulpne

Ældre

mindre behov

for ydelser

i hjemmeplejen

Skrøbelig ældre

i hjemmeplejen

stort plejebehov

Skrøbelige

ældre med

dårlig

funktionsevne

Skrøbelig ældre

på plejecentre

Ældre som er i risiko for at miste funktionsevne skal tilbydes forebyggende aktiviteter

mens ældre med faldende eller dårlig funktionsevne skal tilbydes rehabiliteringsindsats

og efterfølgende have foretaget vurdering af behov for forebyggende indsats

eller behov for hjælp.

Med stigende alder falder den enkeltes samlede funktionsevne, men den kan bevares

eller genvindes aldersvarende, hvis der iværksættes en rehabiliterende indsats,

og det har betydning for livskvaliteten og graden af selvhjulpenhed.

I gerontologien skelnes mellem tre typer af ældre set i forhold til funktionsevne.

- Gruppen af ældre med alderssvarende funktionsevne er kendetegnet ved at bevare

deres funktionsevne alderssvarende, og denne gruppe modtager oftest ingen

hjælp.

- Gruppen af ældre med faldende funktionsevne, eller med risiko herfor er kendetegnet

ved at have en eller to af de kriterier, der definerer de skrøbelige ældre, og

6


de modtager ofte en form for hjælp. Denne gruppe har en stor risiko over en 3-4

års periode at være blevet skrøbelige.

- Gruppen af skrøbelige ældre med dårlig funktionsevne er kendetegnet ved:

• utilsigtet vægttab (>5 kg på et år),

• sarcopenia (tab af muskelmasse),

• dårligt selvrapporteret helbred (SF-36),

• har svag gribestyrke,

• langsomt gåtempo og

• lav fysisk aktivitet

Forskning viser endvidere, at 3 års skrøbelighed medfører invaliditet ved fald, forværret

mobilitet, forværret ADL funktionsevne, hospitalsindlæggelse og forudsiger død

efter 5 år. Gruppen af skrøbelige ældre kan være plejehjemsbeboere.

Forskningsresultater påpeger, at følgende parametre er risikofaktorer for at blive

skrøbelig: Stigende alder, køn (størst forekomst hos kvinder), lavt uddannelsesniveau,

lav indkomst, dårligt helbred, forekomst af flere uafhængige kroniske sygdomme

(comorbidity) 8

8 Frailty in Older Adults: Evidence for a Phenotype, Fried et al 2001

Untangling the Concepts of Disability, frailty, and Cormorbidity: Implications for Improved Targeting and Care, Fried

et al 2004

7


5. Aktiviteter

Projektet består af følgende 13 aktiviteter fordelt på 3 faser som er skitseret i nedenstående

model i kronologisk rækkefølge.

F

A

S

E

1

1.

Undersøgelse af

udenlandske

erfaringer

2.

Kortlægning

af

evidens

3.

Kortlægning

af

kommunale

erfaringer

4.

Kortlægning

af

målgruppen

2

0

1

2

F

A

S

E

2

5.

Udarbejdelse af håndbog og udvælgelse af metoder, anbefalinger og redskaber

6.

Tilpasning af model i to kommuner

der skal afprøve modellen

7.

Formidling af rehabiliteringsmodel til landet kommuner

2

0

1

3

F

A

S

E

3

8.

Afprøvning af model i to

kommuner og effektevaluering

9.

Processtøtte til implementering

tilbydes alle kommuner

11.

Opsamling og formidling af erfaringer og evaluering

10.

Kompetenceudvikling af

nøglepersoner i rehabilitering

tilbydes alle kommuner

2

0

1

4

-

1

6

iteringsmetode

Fase 1: Kortlægningsfasen

Denne del af projektet vil fokusere på at få indsamlet den eksisterende viden på feltet.

De enkelte kortlægninger vil bla. fokusere på, hvordan rehabilitering forstås –socialt,

fysisk og psykisk, hvilket muligheder og udfordringer denne forståelse rummer. Der

vil blive fokuseret på hvilke årsager, der er til funktionsevnetab, og hvilke indsatser

der forbedrer funktionsevnen, herunder hvordan man bedst kan målrette rehabilitering

til forskellige målgrupper. Hvordan fastholdes den genvundne funktionsevne, og

hvilke grupper er mest udsatte for at miste funktionsevne.

Det skal undersøges, hvordan man bedst kan afdække behov, måle udvikling, og på

anden vis dokumentere udvikling og effekt af behandling.

Dernæst skal det kortlægges hvordan kompetenceudvikling foregår og kan foregå og

hvilke kompetencer der skal indgå i en rehabiliteringsindsats.

Det skal undersøges, hvordan indsatser er organiseret og implementeret, hvilke faggrupper

og andre aktører er relevante at involvere, bliver der inddraget hjælpemidler

eller anden velfærdsteknologi, og sidst hvilke erfaringer har man med formidlingsaktiviteter.

Kortlægninger skal munde ud i en delrapport der indeholder en præsentation af den

indsamlede viden, samt en række anbefalinger til kvalificering af udvælgelse af virksomme

elementer.

1.1 Undersøgelse af udenlandske erfaringer:

8


Målet med denne undersøgelse er at forsøge at klarlægge, hvorvidt der findes erfaringer

med rehabiliteringsinitiativer i andre lande som vi med fordel kan inddrage i

projektet. Der vil blive taget kontakt til nabolande lande, samt et udpluk af andre vestlige

lande. Så frem der findes relevant viden, vil der tages yderligere kontakt. Socialstyrelsen

vil stå for undersøgelsen.

1.2 Kortlægning af evidens:

Målet med denne kortlægning er at indsamle eksisterende dansk og international

forskningsviden om rehabilitering på ældreområdet. Der nedsættes en gruppe bestående

af eksperter med viden på rehabiliteringsområdet, som skal indsamle og vurdere

den aktuelle bedste forskningsviden på området. Materialet samles af leverandør i

samarbejde med Socialstyrelsen i en delrapport. I tilknytning hertil beskrives begreberne

der knyttes til rehabilitering, herunder afdækning af forskellige opfattelser og

definitioner på rehabilitering og hvad der definerer fysisk, psykisk og social funktionsevne

beskrives. Socialstyrelsen står for denne opgave.

1.3 Kortlægning af kommunale erfaringer:

Opgaven vedr. kortlægning af alle landets kommuners erfaringer og viden om rehabilitering

på ældreområdet skal ske med det formål at få afdækket de samlede kommunale

rehabiliteringsindsatser, erfaringer og udfordringer i forhold til de udvalgte

temaer. Opgaven løses af leverandør vedr. kortlægningsaktiviteter i samarbejde med

Socialsstyrelsen.

1.4 Kortlægning af målgruppens ønsker og behov

For at kunne tilrettelægge den mest effektive indsats gennemføres der en kortlægning

af målgruppens ønsker og behov. Målet er at få afdækket, hvad der kendetegner

ældre, som har et rehabiliteringsbehov, hvad der motiverer dem, og hvordan de

bedst inddrages i et rehabiliteringsforløb. Desuden skal det undersøges, hvordan

man bedst kan motivere og sikre ejerskab til det rehabiliterende arbejde blandt medarbejderne,

herunder hvordan dette kan integreres i mødet med borgerens ønsker og

behov. Leverandør vedr. kortlægningsaktiviteter løser denne opgave.

.

Fase 2: Beskrivelse, kvalificering og afprøvning af anbefalinger,

metoder og redskaber

I projektet 2 fase udvælges, kvalificeres og tilpasses anbefalinger metoder og redskaber

i de to indsatskommuner. Medio 2013 offentliggøres anbefalingerne. Fasen

vil blive afsluttet med en færdigbearbejdet håndbog som består af en række metoder

anbefalinger og redskaber til at kvalificere indsatsen og som spredes til landets

kommuner.

2.5 Beskrivelse af metoder, redskaber og anbefalinger til håndbog

Fase 2 indledes med på baggrund af den kortlagte viden, at samle de anbefalinger

metoder og redskaber som man vil anbefale kommunerne at bruge.

Håndbogen konkretiseres vha. metoder og redskaber, som kan understøtte landets

kommuner i en afprøvning og implementering..

Der udvikles et kvalitetssikringsredskab som kommunerne kan benytte til at måle

kvaliteten af deres indsats ved at besvare en række spørgsmål som er udformet på

baggrund af de samlede anbefalinger. Kvalitetssikringsredskabet kan også bruges

fremadrettet til at styrke kommunernes samlede indsats idet det vil påpege områder

hvor de kan styrke deres indsats. Redskabet vil bruges også som udgangspunkt for

den processtøtte som kommunerne tilbydes.

9


Håndbogen forventes at indeholde elementer, som dækker over alle faser i et rehabiliteringsforløb,

herunder screening, motivering af fagpersonale og borgere, og funktions-forbedrende

værktøjer både ift. fysiske, psykisk og sociale aspekter. Håndbogen

vil ligeledes indeholde et dokumentationsredskab, som kan indeholde elementer der

kan dokumentere effekten og kvaliteten af indsatsen.

Den løbende dokumentation skal kunne indarbejdes / rummes i de etablerede omsorgssystemer.

2.6 Tilpasning af model

Den samlede rehabiliteringsmodel implementeres i 2 indsatskommuner. Denne første

fase består af en afprøvning og efterfølgende finjustering af metoder, anbefalinger

og redskaber, herunder indsamling af viden om vigtige forhold i forhold til succesfuld

implementering , således at en endelig udgave kan implementeres og effektevalueres

i de to kommuner.

2.7 Formidling af håndbog

Der udarbejdes en kommunikationsplan for projektet, som overordnet skal sikre formidlingen

af projektet og håndbogenn til målgruppen. Kommunikationsplanen specificerer,

hvilke budskaber og aktiviteter, der skal anvendes i formidlingen af projektet,

hvornår de skal ske, og hvem der skal inddrages. Kommunikationsplanen vil løbende

blive justeret og opdateret på baggrund af de erfaringer og resultater der opnås undervejs

i projektforløbet.

I gennem hele projektperioden vil der forgå forskellige formidlingsaktiviteter. Hjemmeside,

samt nyhedsbreve hvor projektet får mulighed for at kommunikere bredt ud,

alle udarbejdede materialer vil blive lagt til download her. De gennemførte kortlægninger

vil løbende blive formidlet, den første forventes færdig ultimo 2012. Når den

endelige håndbog er udformet, vil der evt. blive afholdt en national konference, Der

vil løbende i resten af projektperioden blive afholdt regionale erfadage med kommunale

nøglepersoner, og regionale temadage for andre væsentlige aktører, fx det

kommunale ledelsesniveau.

Projektet vil blive afsluttet med en evaluering og praksiserfaringer fra kommunerne vil

blive offentliggjort.

Fase 3: Afprøvning og evaluering

Denne fase af projektet vil have et todelt fokus. For det første et fokus på implementering

og evaluering af håndbogen, der afprøves i de to indsatskommuner. For det

andet et fokus på en generel spredning af viden og implementering i andre kommuner.

3.8 Afprøvning af model

De samlede metoder, anbefalinger og redskaber vil blive afprøvet i sin endelige form

i de to indsatskommuner over et år. Afprøvningen vil blive understøttet af implementeringsstøtte

af Socialstyrelsen, og fulgt tæt af evaluator.

Den kvalificerede model for rehabilitering tilpasses og afprøves i to indsatskommuner.

Der gennemføres en kombineret proces- og effektevaluering af indsatskommunernes

anvendelse af metoder, redskaber og anbefalinger.

Procesevalueringen har fokus på indsatskommunernes implementering af håndbogen.

I tilpasningsfasen har evalueringen et formativt (lærende) sigte, hvor evalueringsresultaterne

løbende føder ind i justeringen og tilpasningen af modellen. I af-

10


prøvningsfasen skal procesevalueringen dokumentere anvendelighed i det kommunale

miljø og beskrive de forudsætninger, den hviler på. Det er nødvendigt for en

efterfølgende succesfuld spredning og implementering af håndbogen til andre kommuner.

Samtidig er det væsentligt at knytte effektmålingen til implementeringsgraden

i de to indsatskommuner.

Effektevalueringen skal måle effekterne på borgerniveau . Evalueringen skal således

dokumentere, hvilken effekt metoderne, redskaberne og anbefalinger man efter afprøvningsfasen

kan konstatere på borgernes selvhjulpenhed. Evalueringen kan samtidig

indeholde en cost-effectiveness analyse, hvor et ressourcetræk sammenholdes

med effekterne af at anvende modellen på borgernes behov for støtte i henhold til

serviceloven. Den måles over tid og der ligge derfor op til at gennemføre en evaluering

efter 5 år med træk af data fra omsorgssystemerne.

Evalueringen gennemføres med udgangspunkt i en forandringsteoretisk ramme, dvs.

inden for RBS-styringsparadigmet. Forandringsteorien udvikles i løbet af kortlægnings-og

udviklingsfaserne. Kortlægningen vil samtidig pege på centrale indikatorer

og datakilder i kommunernes arbejde med at dokumentere rehabiliteringsindsatsen.

På den måde sikres en effektiv integration af projektets faser, hvilket giver bedre

forudsætninger for at indsamle valide data i evalueringen.

Der gennemføres ydermere en evaluering af anvendeligheden af håndbogen, denne

del vil primært indeholde sammentællinger af hvor mange kommuner der deltager i

div. aktiviteter, samt en analyse af brugen af hjemmeside og andre informationsmaterialer.

Evalueringsopgaven vil som følge af sin kompleksitet og omfang blive sendt i udbud.

3.9 Processtøtte

Alle landets kommuner tilbydes processtøtte til implementering af rehabiliteringshåndbogen.

Denne processtøtte kan bestå af flere trin – fra viden om indhold til en

egentlig implementeringsfacilitering. Kommunerne tilbydes konsulentbesøg, ligesom

kommunerne kan vælge at benytte sig af telefonisk information og sparring. Desuden

vil der blive udarbejdet en hjemmeside om metoder, anbefalinger og de udviklede

redskaber. Socialstyrelsen vil levere denne processtøtte.

3.10 Kompetenceforløb

Kommunale nøglepersoner tilbydes kompetenceudviklingsaktiviteter. Der skal udvikles

og formidles undervisningstiltag i form af e- og/eller i-learningsmoduler målrettet

det udførende personale. Socialstyrelsen står for at kortlægge og afklare behovet for

kompetenceudvikling fremadrettet. Leverandør varetager kompetenceudvikling af

nøglepersoner. Socialstyrelsen forestår udvikling af e- og/eller i-learningsmoduler

samt train the trailer forløb og øvrige undervisningsmaterialer..

4 Opsamling og formidling af erfaringer og evaluering

3.11 Formidling og evaluering

Projektet vil blive afsluttet med en række spredningsaktiviteter, herunder formidling af

håndbogen og evalueringsresultater. Aktiviteterne vil fx bestå af regionale konferencer,

temadage og erfamøder med nøglepersoner.

6. Centrale milepæle i projektet

2012

Uge 16: Projektbeskrivelse er udarbejdet og godkendt i departementet.

Uge 16: Udbud offentliggjort

11


Uge 18: Projektorganisationen er etableret (nedsættelse af følgegruppe, styregruppe,

ekspertgruppe)

Uge 19: Første styregruppemøde afholdt

Uge 21: Første møde i følgegruppen er afholdt.

Uge 22: Første møde i ekspertgruppen er afholdt.

Uge 25: udbudsfrist

Uge 25: Styregruppemøde

Ultimo juni: kontraktmøde og kontrakt indgåelse med tilbudsgiver

Uge 46: Beskrivelse af begreber foreligger.

Uge 50: Der er udvalgt to indsatskommuner,

Uge 51: Kortlægningsrapporten vedr. evidens ligger klar til gennemsyn

2013

Uge 1: Styregruppemøde

Uge 2: Kortlægningsrapporten vedr. evidens offentliggøres

Uge 10: Kortlægningsrapporten af kommunale erfaringer ligger klar til gennemsyn

Uge 12: Kortlægningsrapporten af kommunale erfaringer offentliggøres

Uge 15: Kortlægningsrapporten af målgruppeanalysen ligger klar til gennemsyn

Uge 17: Kortlægningsrapporten af målgruppeanalysen offentliggøres

Uge 19: Styregruppemøde

Uge 22: Der foreligger en samlet håndbog med anbefalinger og metoder

Uge 25: Kvalitetsvurderingsredskabet offentliggjort

Uge 34: Notat med forslag til målemetoder afleveret

Uge 38: Konkrete redskaber er klar

Uge 41: Den samlede evidens- og erfaringsbaseret rehabiliteringshåndbog er klar til

brug i kommunerne

Uge 43: Styregruppemøde

Uge 43: Afprøvning af rehabiliteringsmodellen i de to indsatskommuner er igangsat

(justeringsfase).

2014

Uge 3: Styregruppemøde

Uge 21: Den endelige rehabiliteringsmodel er udarbejdet efter justeringsfasen, og

afprøvning af den endelige model i de to indsatskommuner er igangsat.

Uge 21: effektevalueringen iværksættes

Uge 20: Styregruppemøde

Uge 25: Konference afholdes hvor model, håndbog samt erfaringer præsenteres

Uge 26: Afslutningsmøde med Socialstyrelsen

Uge 33: Der er nedsat en Task Force i Socialstyrelsen, som yder rehabiliteringsprocesstøtte

til landets kommuner.

Uge 33: Opstart af 1. hold vedr. kompetenceudvikling i rehabilitering til landets kommuner

Uge 46: Styregruppemøde

.

2015

Uge 3: Midtvejsstatus fra evaluator er leveret.

Uge 6: Styregruppemøde

Uge 41: Slutmåling er gennemført.

Uge 44: Styregruppemøde

Uge 48: Endelig evalueringsrapport vedr. effekt i de to indsatskommuner samt erfaringer

fra landets øvrige kommuner i henhold til brug af kompetenceudvik-

12


lingsforløb, processtøtte og oplevelse af den samlede models anvendelighed

er udarbejdet.

Uge 50: Projektets samlede resultater er formidlet fx via konference og lign.

2016

Uge 45: Opfølgende eftermåling er gennemført

Uge 50: Resultater fra den opfølgende effektmåling er formidlet.

13


7. Organisering og opgavefordeling

Programkomite

Styregruppe

Socialstyrelsen og

Social

og integrationsministeriet

Ekspertgruppe

Projektgruppe

Følgegruppe

Socialstyrelsen

Eksterne konsulenter

Interesseorganisationer

Kommunepanel

Relevante udvalgte

kommuner

Socialstyrelsen varetager den overordnede projektledelse, herunder processtøtte

ved igangsættelse og implementering af projektet.

Programkomité

I så fald at projektet udvælges til et indgå som et program under Social- og Integrationsministeriets

porteføljestyringsenhed, vil der blive etableret en programkomité.

Funktion og bemanding af denne vil tage udgangspunkt i de beskrevne retningslinjer

herfor i forretningsgrundlaget for porteføljestyringsenheden.

Styregruppe

Der nedsættes en intern styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra de

deltagende enheder i Socialstyrelsen og departementet, som løbende skal holdes

orienteret om projektets status og i øvrigt godkende tids- og procesplan, detaljeret

projektbeskrivelse, datanotat, tilrettelæggelse af evalueringen og andre for projektet

vigtige beslutninger samt håndtere eventuelle overordnede udfordringer undervejs i

projektforløbet. Projektlederen er formand for gruppen og varetager sekretariatsfunktionen.

Styregruppen mødes efter behov.

Projektgruppe

Der etableres en projektgruppe bestående af projektleder og projektmedarbejdere fra

Socialstyrelsens voksenenhed samt andre interne medarbejdere fra Metodeenheden,

Kommunikation samt Administration og Data. Der vil ligeledes evt. ad hoc blive ind-

14


draget udvalgte eksterne videnspersoner. Der vil i løbet af projektet blive foretaget 3

udbud og efterfølgende indgået kontrakt med leverandører indenfor følgende nedenfor

beskrevne områder. De eksterne konsulenter som er knyttet til de valgte leverandører

vil tillige indgå i projektgruppen, når dette er relevant.

Kort skitsering af de tre udbud: 9

- Tilbudsgiver vedr. kortlægningsaktiviteter (kommunale erfaringer, målgruppens

ønsker og beho.)

Den valgte leverandør har til opgave at gennemføre en kortlægning af de kommunale

erfaringer, målgruppens behov og ønsker samt nuværende kompetenceudviklingsmuligheder

og evt. nye behov herfor. Herudover skal de indgå i beskrivelsen

af den indsamlede evidensog sammenskrive alle kortlægninger.

Tilbudsgiver skal herefter på baggrund heraf i samarbejde med socialstyrelsenbeskrive

en samlet håndbog inkl. redskaber, procedurer, implementering og organisering

samt indgå ved afprøvning af modellen i to indsatskommuner.

- Tilbudsgiver vedr. kompetenceudvikling

Den primære opgave for den valgte leverandør vil, på baggrund af den gennemførte

kortlægning af nuværende uddannelses- og kompetenceudviklingsmuligheder

på rehabiliteringsområdet samt eventuelle nye behov, være at udvikle

konkrete uddannelsesforløb, der er tilpasset målgrupperne herfor.

- Tilbudsgiver vedr. evaluering

Den valgte leverandør har til opgave at gennemføre effekt- og procesevaluering,

foretage en økonomisk vurdering af den metode, som afprøves specifikt i de to

indsatskommuner, og gennemføre en evaluering af anvendeligheden af metoden.

Følgegruppe

Der nedsættes derudover en følgegruppe bestående af KL, FOA, Danske Fysioterapeuter,

DSR, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, PLO, Ældresagen, Danske Ældreråd,

Ældremobiliseringen samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Gruppens

deltagere skal løbende involveres og orienteres om projektet. Der vil muligvis også

ad hoc indgå andre aktører i følgegruppen. Formålet med følgegruppen er at sikre

en såvel faglig som praktisk platform for dialog om praksiserfaringer og mulige udfordringer

set fra kommuner, regioner, interesseorganisationer, faglige organisationer

samt styrelse og ministerium på sundhedsområdet i relation til at udvælge, kvalificere,

dokumentere og udbrede en hverdagsrehabiliteringshåndbog.

Eksempler på følgegruppens opgaver:

• At bidrage med viden om udfordringer og muligheder generelt i forhold til rehabilitering

på ældreområdet

• At bidrage med viden om udfordringer og muligheder i forhold til kortlægningerne.

• At diskutere aktuelle problemstillinger, som er relevante for projektets fremdrift.

• At kvalificere og kommentere den endelige håndbog og sikre faglig accept og

opbakning til brugen.

9 Opgavernes specifikke indhold og form vil blive specificeret i de dertilhørende udbudsmaterialer.

15


• At være en del af projektets netværk ved at være et bindeled mellem projektet

og følgegruppemedlemmernes bagland, således at relevant viden og informationer

formidles videre.

Socialstyrelsen er formand for gruppen og varetager sekretariatsfunktionen. Følgegruppen

mødes 2 gange om året, eller hvis der måtte opstå et særligt behov herfor.

Ekspertgruppe

Til at kvalificere arbejdet især i den første del af projektet, nedsættes en ekspertgruppe,

som primært skal kortlægge og indsamle eksisterende forskningsbaseret

viden om hverdagsrehabiliterings indsatser på ældreområdet. Ekspertgruppen bør

derudover også kort beskrive på hvilke felter indenfor området hvor der mangler

forskningsbaseret viden i dag. Derudover vil ekspertgruppens opgaver være:

• At bidrage med viden om udfordringer og muligheder generelt i forhold til rehabilitering

på ældreområdet

• At diskutere aktuelle problemstillinger, som er relevante for projektets fremdrift.

Kommunepanel

Der nedsættes et kommunepanel, som har til formål at deltage i en kvalificering af

kortlægningen og samlingen af håndbogen. Dette arbejde vil fx indebære deltagelse

på workshops.

Kommunepanelet består af udvalgte repræsentanter fra kommuner, der har stor erfaring

med at arbejde med rehabilitering såvel som kommuner, der kun har mindre

kendskab til at arbejde rehabiliterende.

Panelet skal dermed være med til at sikre anvendeligheden af håndbogen i kommunerne.

De skal desuden fungere som ambassadører i det kommunale landskab.

8. Evaluering

Projektet vil bestå af både interne og eksterne evaluerings og monitoreringsaktiviteter.

De eksterne aktiviteter er beskrevet i afsnit 3.1.

Internt bliver der igennem hele projektet fokuseret på, løbende at monitorer progression

og samarbejdsrelationer koblet til de 3 faser henholdsvis kortlægning, kvalificering,

afprøvning og evaluering.

Der bliver taget udgangspunkt i de brede samarbejdsflader som projektet kræver

såvel internt i Socialstyrelsen, hvor flere enheder skal arbejde sammen, som eksternt

med aktører såsom leverandører og eksperter. Monitoreringen vil blive tilrettelagt så

den kan spille ind i PMO tankesættet og de krav og forventninger der relaterer sig

hertil, derfor vil projektets programelementer ligeledes indgå i monitoreringen.

16


Fokus for monitoreringen vil være samarbejde på tværs i organisationen og imellem

Socialstyrelsen og de eksternt tilknyttede aktører fx evaluator, mulige emner kan være:

fungerer samarbejdet og får vi leveret det forventede, hvor opleves de største

udfordringer og hvad fungere rigtigt godt og hvad skal rettes til i det fremtidige arbejde.

Fokus vil ligeledes være på hvilke informationer der skal produceres til evt. programkomite

og styregruppen.

Monitoreringen skal have et læringsperspektiv, så nærværende projekt såvel som

fremtidige projekter kan profiterer af det.

De konkrete evaluerings og monitoreringstiltag vil blive udviklet i samarbejde med

Socialstyrelsens metodeenhed i opstartsfasen af projektet. Omfanget forventes at

blive halvdagsmøder, ca. hvert 6. måned, eller i forbindelse med de centrale milepæle.

17


9. Risikovurdering

Følgende fokusområder kan have betydning for implementering og effekt af indsats:

• Flere kommuner har som led i den generelle kvalitetsudvikling på området allerede

igangsat og implementeret diverse rehabiliteringsaktiviteter og

-metoder. Det kan betyde, at færre kommuner kan ønsker at gøre brug af den

metoder, redskaber og anbefalinger Socialstyrelsen samler. Socialstyrelsen

vil forsøge at imødekomme denne risiko ved at kvalificere, dokumentere og

udbrede en håndbog, som er baseret på aktuelt bedste viden. Med inddragelse

af en undersøgelse om brugernes ønsker og behov, vil Socialstyrelsen

udbrede en hverdagsrehabiliteringsmodel, som tager udgangspunkt i et bredt

rehabiliteringsbegreb solidt funderet i såvel evidens og erfaringer. Desuden

vil Socialstyrelsen løbende i processen inddrage et kommunepanel samt følgegruppen

til kvalificering af den endelige håndbog

Rehabilitering er qua sin tværfaglige tilgang naturligt et interessefelt for mange

typer af interessenter. Det kan gøre det svært at nå frem til en håndbog,

som tilgodeser alle (faglige) ønsker og behov. Socialstyrelsen vil ved inddragelse

af interessenter tidligt i forløbet samt kontinuerligt undervejs forsøge at

imødegå denne risiko.

• Det kan vise sig svært at påvise en signifikant effekt af rehabiliteringsindsatsen

i de to indsatskommuner fx som følge af:

o At det ikke er muligt at finde to kommuner, som ikke er gået i gang

med at arbejde rehabiliterende, hvilket besværliggør baselinemålinger.

o At implementeringsfasen ikke er tilstrækkelig lang til at se en effekt af

rehabiliteringsindsatsen.

o At effekten udebliver

Socialstyrelsen vil forsøge at tage højde for disse aspekter i evalueringen bl.a.

ved tidligt i forløbet at rekruttere de to indsatskommuner. Som det fremgår af

tidsplanen vil Socialstyrelsen desuden foreslå, at implementeringsfasen varer

et år, samt at der et år efter afslutningen på denne gennemføres en eftermåling.

Denne eftermåling vil også kunne generere vigtig viden om effekten af

indsatsen efter ophør af processtøtte-aktiviteter.

• Generelt vil opmærksomhedspunkter som evt. opstår undervejs i projektforløbet

blive indsamlet, således at disse kan indgå som input til den samlede

evaluering.

11. Tidsplan

Se bilag 1.

18

More magazines by this user
Similar magazines