Platypus Posten

journet.sdu.dk

Platypus Posten

1. udgave 2006 www.platypus-is.dk Gratis

Platypus Posten

- En introduktion til Platypus I/S, der tilbyder et effektivt samarbejde med landets kommuner

Snak, skak

og livets store spørgsmål

23-årige Anders Holst Nielsen har haft en voldsom tur i livets rutschebane. Før var det de grønne ølflasker, der styrede Anders’ liv.

I dag er han på toppen – nygift og med fast arbejde. Anders er formand i Unge for Ligeværd (UFL), og så spiller han skak i fritiden.

Men Anders ville aldrig være nået så langt uden Den Helhedsorienterede indsats i Platypus (DHP).

Den Helhedsorienterede Indsats

C2 til C4! Anders har taget det

første træk og rykket en af sine

bønder frem på brættet. Jeg

har mødt ham i hans lejlighed

i Langeskov til et spil skak og

en snak om livet. Vi har taget

plads ved sofabordet i den store

lejlighed på første sal med udsigt

ud over den lille fynske landsby.

Kun toget, der buldrer forbi i det

fjerne, forstyrrer stilheden i stuen,

mens de første forsigtige træk

udtænkes.

Fuld tid og formandspost

Anders passer i dag en

37 timers arbejdsuge hos

stålvareproducenten Ib Andresen.

I fritiden spiller han skak og er

desuden formand i foreningen

Unge for Ligeværd (UFL).

Foreningen danner rammerne for

unge, der ikke føler, de passer

ind i samfundet. En organisation,

som Anders selv brugte engang.

Og som han i dag stolt anbefaler

til unge, der står i samme umulige

situation, som han engang selv

gjorde. Det var også i denne klub,

Anders mødte Dorte, som han

giftede sig med i slutningen af

2005.

Kaos og skoleskift

Mens jeg overvejer mit næste

træk, begynder Anders at fortælle

Anders viser skakbrættet frem efter at have vundet partiet. Men successen stopper ikke her. Han har i dag fast arbejde og

lever et liv, som han tidligere ikke turde håbe på. Den Helhedsorienterede indsats i Platypus gjorde drømmen til virkelighed.

om sit liv, der ikke altid har

været så idyllisk, som det er i

dag. Han fortæller om skoleskift

og problemer med at falde til i

folkeskolen.

Anders gik i den sidste del af sit

folkeskoleforløb i en specialklasse

i Ringe. Herefter var han i en kort

periode på efterskole, der ikke

var nogen succes. Han havde

efterhånden prøvet en håndfuld

forskellige skoler. Mobning og

social isolering var de værste

problemer, Anders kæmpede med.

Han savnede et fast holdepunkt i

livet. I en periode fik han endda

hjemmeundervisning, hvor han

en gang om ugen fik besøg fra

kommunen, der skulle tjekke op

på om lektierne blev passet.

De grønne flasker

Til sidst blev Anders henvist til en

produktionsskole, hvor han også

skulle bo på selve skolen. Dette

stop forværrede kun situationen

for Anders, der på det tidspunkt

kun var 15 år.

»Her gik det virkelig ned for

mig. Jeg havnede i de grønne

flasker, og var vel oppe på at

drikke en halv kasse om dagen,«

siger Anders og tager en kort

tænkepause fra skakspillet.

Resultatet blev, at Anders måtte

flytte hjem til sine forældre,

og at han måtte begynde på en

ny produktionsskole. Anders

prøvede samtidig på at skære ned

på øllene. Men det førte bare til,

at han også begyndte at supplere

med snaps for at få stillet sit behov

for alkohol.

Kontanthjælp og børnemøbler

Tilbage på skakbrættet er Anders’

hvide brikker efterhånden ved at

komme i overtal, og pludselig

står min konge i skak for første

gang. Anders står nu stærkt på

skakbrættet.

Langt fra ligeså stærkt stod

Anders i livet, da han gik

fra produktionsskolen til

kontanthjælp og kom i aktivering

hos Birkelund Børnemøbler.

På kontanthjælp og med de

grønne flasker på slæb så det ud

til at Anders skulle leve et liv i

skakmat. Men det var her, han

blev kontaktet af Lars

(fortsættes på side 7)

- Anders’ forløb i Platypus har været udgangspunkt

for udviklingen af Den Helhedsorienterede indsats

i Platypus (DHP), der i dag er et af Platypus

mest succesfulde tilbud. Du kan læse mere om Den

Helhedsorienterede indsats i Platypus i denne avis

eller på hjemmesiden www.platypus-is.dk.

Hvad synes kommunerne selv om Platypus?

Vi har spurgt en af vores samarbejdspartnere om, hvad

hun synes om samarbejdet med Platypus.

Læs mere på side 2

Kompasset

Isolation på havet er vejen frem

for borgere, der sidder uhjælpeligt

fast i hjemmemiljøet.

Læs mere på side 6 og 7

Platypus dyret fra Down-Under

Platypus et australsk næbdyr, der er verdensmester i mønsterbrydning.

Læs mere på side 8

Magisk nøddetræ

Kaja gik ledig og havde ingen

forventninger til fremtiden. I

dag er hun under uddannelse og

har flere jobtilbud på hånden.

Læs mere på side 4 og 5


1. Udgave 2006 2 www.platypus-is.dk

Velkommen til Platypus

Platypus byder dig velkommen

Velkommen til første nummer af Platypus’ nye avis

Platypus Posten”. Her vil vi fortælle om nogle af de

mange muligheder for

samarbejde, du har som

sagsbehandler. Hvis

du vil vide mere, er du

selvfølgelig velkommen

til at skrive eller ringe til os. Du kan også klikke ind på

vores hjemmeside www.platypus-is.dk.

Ellers vil vi bare sige GOD FORNØJELSE!

Fleksibilitet uden kassetænkning

Majbrit Schiøtt har 25 års erfaring og arbejder nu i Ryslinge Kommunes voksenafdeling. Her har hun i de seneste år gjort flittigt brug af Platypus

tilbud, der både er fleksible og effektive.

Samarbejdet med kommunerne

I et kontor på Ryslinge Kommune

sidder Majbrit Schiøtt og

arbejder ved den stationære computer.

Skærmen er dekoreret med

gule notesedler hele

vejen rundt om skærmen,

hvor adskillige

åbne filer kæmper

om Majbrits opmærksomhed.

På hylderne

står fyldte ringbind,

der vidner om det arbejde,

der udføres her

på kontoret. Væggene

er skjult af en lang

række kartoteker, der

danner rammen for

Majbrits arbejdsdag

på kontoret.

Netop på grund af

den store mængde

arbejde, der skal udføres

her på kontoret,

er Majbrit glad for

samarbejdet med Platypus.

”Den slags arbejde,

Platypus tilbyder, kan

du ikke lave fra en

kontorstol. Hvis folk

ikke møder op, så har

jeg jo ikke tid til at

tage ud og hente dem og få dem

til at møde op og sige hør nu lige

her. Og jeg kan heller ikke være

til stede på arbejdspladsen på

samme måde. Det er jo det, der er

brug for - altså en udrykning her

og nu. Vi er for pressede i forvejen,

det er jo ikke et kontorjob,”

siger Majbrit og kigger over på

stakken af sagsmapper, der ligger

stablet ved siden af tastaturet.

En kasse skal passe

Platypus er hele tiden fleksible

i forhold til de behov der opstår.

Og så er de nogle mennesker, der

ved, hvad de arbejder med. De

kender borgerne og deres problemer,”

siger Majbrit Schiøtt,

der allerede har haft et effektivt

samarbejde med Platypus i flere

år. Netop fleksibiliteten, mener

Majbrit Schiøtt, er altafgørende

for det gode samarbejde, og det er

grunden til, at hun netop bruger

Platypus som samarbejdspartner.

”Vi får et hav af andre tilbud,

som vi ikke rigtig kan gennemskue

hvad er. Og Platypus er

meget fleksible til at skrue noget

sammen til de behov som vi sidder

med. Så Platypus’ tilbud er

Historien

Platypus er en privatejet konsulentvirksomhed, som er

beskæftiget indenfor det sociale område. Virksomheden

startede i 2002, da Lars Hylleborg og Finn Mackenhauer

»En-til-en kontakt og de rette relationer mellem os og den unge er

grundlæggende idé bag alt hvad vi laver i Platypus.« - Lars Hyldeborg

blev enige om at prøve alle deres ideer af som selvstændige

konsulenter efter flere år indenfor de kommunale

mure. Der har været både fiaskoer og succeser siden

ikke bare en kasse, og så må vi se

om vi passer ind i den kasse. Nej,

Platypus bygger en kasse der passer

til os,” siger Majbrit Schiøtt.

Intet alternativ

Hvis ikke samarbejdet med en

Majbrit Schiøtt fra Ryslinge Kommune er blot en af de mange kommunale medarbejdere, der samarbejder med Platypus. Fleksibilitet og effektivitet

er blandt de tungtvejende argumenter for samarbejdet. Samarbejdet er ikke kun en økonomisk fordel for kommunen. Der er også en betydelig

fordel for kommunens borgere, der kommer til at opleve et højere serviceniveau.

privat aktør var muligt, så ville

Ryslinge kommunes service til

borgerne blive væsentlig forringet.

Majbrit Schiøtt mener nemlig

ikke, at det ville være muligt at

erstatte samarbejdet med Platypus

ved at ansætte nye hænder i

kommunen.

”Det skulle være en blæksprutte

af rang på det socialpsykologiske

område, og sådan en person kan

du ikke finde. Det gode er netop,

at Platypus har mange forskellige

starten, men vi har lært af erfaringerne og fået tilpasset

vores koncept. Platypus er vokset støt, og i dag er vi 17

ansatte, heraf er de ni fastansatte. Derudover har vi en

lang række samarbejdspartnere.

Vi er eksperter i at få de

allersvageste borgere på

overførselsindkomst ud på

arbejdsmarkedet, men også

i at få dem til at blive der.

På nuværende tidspunkt har Platypus samarbejdet med

danske kommuner om mere end 400 af de allersvageste

borgere.

personer og virksomheder, de kan

trække på,” siger Majbrit Schiøtt

og fortsætter.

”Jeg har for eksempel haft nogle

sager med angste kvinder, der

ikke turde træde uden for sin egen

dør. Der har Platypus så fundet en

mentor, så det er blevet muligt

for disse kvinder at transportere

sig selv rundt. Og det ville jeg

ikke have kunnet finde før hen.

Jeg aner ikke hvor jeg skulle

finde et tilsvarende tilbud.”

Mere samarbejde

For Majbritt Schiøtt er samarbejdet

med Platypus en vigtig del af

den service, Ryslinge Kommune

giver sine borgere.

”Som sagsbehandler er jeg utrolig

glad for, at vi kan få sendt

folk i arbejdsprøvning gennem

Platypus. Og det jeg vil sige er

rigtig godt, det er, at man altid får

hurtig tilbagemelding, og at man

i det hele taget bliver godt informeret

under hele forløbet. På

den måde er jeg med

i sagerne under hele

forløbet - især hvis der

sker noget,” siger Majbrit

Schiøtt.

Desuden gør hun

opmærksom på at de

effektive tilbud ikke

kun har menneskelige

fordele for borgerne,

det er også økonomisk

fordelagtigt for

Ryslinge Kommune at

samarbejde med Platypus.

Sammenlægning

Majbrit Schiøtt har altså

været tilfreds med

samarbejdet igennem

alle de foregående

år, men hvad der vil

ske efter den endelige

kommunesammenlægning,

det kan hun

ikke med sikkerhed

svare på.

”Jeg kunne sagtens

forestille mig at vores samarbejde

med Platypus vil fortsætte

efter kommunesammenlægningen,

men vi ved jo ikke hvad, der

kommer til at ske. Vi lever i total

uvished. Men uanset hvad kommunesammenlægningen

kommer

til at betyde, så vil jeg være

fortaler for, at samarbejdet med

Platypus skal fortsætte,” siger

Majbrit Schiøtt.

Denne avis er en lille præsentation af firmaet Platypus I/S, der ligger på Kastanievej

29, 5230 i Odense. Hvis du ønsker mere information om firmaet, er du

meget velkommen til at ringe til os på tlf. 66 13 80 28. Du kan også læse mere på

www.platypus-is.dk.

Ansvarshavende redaktør Helle Kinberg helle@platypus-is.dk

Tekster, billeder, redigering og layout af Mads Pedersen maped05@student.sdu.dk

“Velkommen til Platypus” og “Platypus er nu endnu bedre” af Helle Kinnberg


1. Udgave 2006 3 www.platypus-is.dk

Platypus - Kommunernes

lille hjælper

Platypus er foran og er på få år blevet en af kommunernes

foretrukne samarbejdspartnere. Men der er stadig flere

kommuner, som med fordel kan indlede et samarbejde med

Platypus og dermed få færre faste omkostninger.

Samarbejde med kommunerne

”De sagsbehandlere, der bruger

os, bliver også ved med at bruge

os. Det mener jeg er tegn på at vi

gør et godt stykke arbejde. Men

der er bare endnu flere, som med

fordel vil kunne bruge vores

tilbud. Derfor vil vi nu prøve at

gøre mere opmærksom på os selv

overfor kommunerne,” siger Lars

Hyldeborg, der er en af

mændene bag Platypus.

Platypus har med stor

succes indledt forskellige

former for samarbejde

med flere fynske kommuner.

Platypus er også

tvunget til at have succes,

for hvis ikke de leverer resultater,

så vil samarbejdet

med kommunerne formegentlig

ikke fortsætte.

”Vi kan jo se at vores plan

holder ved i længden. Borgerne

bliver derude. Mønsteret bliver

altså brudt, og det er det endelige

succeskriterium for os. At skabe

holdbare løsninger,” siger Lars

Hyldeborg.

»De sagsbehandlere, der

bruger os, bliver også ved

med at bruge os. Det mener

jeg er tegn på at vi gør et

godt stykke arbejde.«

Færre faste omkostninger

At holde antallet af socialrådgivere

og sagsbehandlere på et minimum,

og lade private aktører tage

sig af de tunge opgaver, der kræver

mange ressourcer, kan hjælpe

kommunerne i deres effektivisering.

Det mener tidligere leder på

socialområdet i Langeskov Kommune

Finn Mackenhauer.

”Hvis jeg stadig sad som kommunal

leder i dag, så ville jeg bruge

de private aktører til at holde beredskabet

på et niveau, hvor det

hele tiden kørte, og så lade de private

aktører tage toppen. Det vil

sige de tunge sager, der virkelig

koster tid og penge,” sige Finn

Mackenhauer. På den måde bliver

Platypus en variabel omkostning,

som kommunerne selv kan skrue

op og ned for efter behov.

Finn Mackenhauer og Lars

Hyldeborg bakkes op af flere

kommunale ansatte, der allerede

Faktaboks

Platypus har eksisteret siden 2002

• Dengang var de kun to ansatte - Lars

Hyldeborg og Finn Mackenhauer.

• I dag er der 17 fastansatte (9 på fuld tid)

• Dertil kommer en række tilknyttede

samarbejdspartnere og freelancere.

• Disse samarbejdspartnere er hver især

eksperter indenfor deres område. For

eksempel psykologi og coaching.

Platypus samarbejder i dag med 25

kommuner over hele landet.

Ressourceprofiler og

vikartimer

Presset stiger på kommunerne – der bliver flere og flere opgaver,

kravene om resultater stiger, og samtidig skal der spares millioner

af kroner. Dette forventes ikke at ændre sig når kommunalreformen

endeligt træder i kræft. Derfor kan det være godt med en hjælpende

hånd, når situationen spidser til.

Platypus tilbyder at samle materiale til de lovpligtige ressourceprofiler.

Dette tilbud er særligt interessant for kommunerne i de mest tunge

tilfælde, hvor profilen kræver en tung og langvarig arbejdsindsats.

Derudover tilbyder Platypus vikartimer, der kan blive nødvendige

ved sygdom eller ved ekstra høje arbejdspres i bestemte perioder.

Disse tilbud sikrer, at de kommunale socialrådgivere får mere luft

og bedre kan koncentrere sig om sine arbejdsopgaver. Samtidig kan

tilbuddet sikre, at tidligere arbejdsindsatser ikke falder på gulvet på

grund af manglende tid til opfølgning.

Kontakt: Finn Mackenhauer på 51 21 80 28

eller Finn@platypus-is.dk

har indledt samarbejde med

Platypus.

”Samarbejdet med Platypus

har været et rigtig godt og

tæt samarbejde. Platypus overtager

meget af det arbejde, som

jeg ikke selv kan nå, og det har

hovedsageligt været de mere tidskrævende

og tunge sager. Jeg har

været utrolig glad for samarbejdet

med Platypus – også fordi der

er mange klienter som er meget

tilfredse. Og så kan jeg ligesom

koncentrere mig om mine mange

opfølgningssamtaler,” siger Susi

Hansen, der er socialrådgiver

i Ørbæk Kommune.

Hurtigt og nemt

Efter Finn har skiftet fra

det kommunale til det

private har han oplevet en

omvæltning i det daglige

arbejde med borgerne.

”Vi har en anden tilgang til

borgerne. Kommunerne sidder

jo med to kasketter på. Dels

skal de udføre deres arbejde med

borgerne, og dels skal de administrere

en masse offentlige kroner.

Ved at skille de to opgaver ad, så

sidder vi private aktører tilbage

med en meget lille kasket. Og

derfor har vi lettere ved at skabe

den fornødne positive kontakt til

borgeren. Bare på grund af, at vi

ikke sidder med den tunge kommunale

hat,” siger Finn Mackenhauer.

På den måde har et samarbejde

med Platypus hjulpet mange

kommuner med deres arbejde i

de mest vanskelige sager.

I fremtiden kan sådan et

sam-arbejde mellem hver enkelt

kommune og de private

aktører være nøglen til succes

for kommunernes pressede

økonomi.

Platypus er nu endnu bedre

– nyt samarbejde med meget erfaren fysioterapeut

Helle Kubch er en fysioterapeut, Platypus netop har

indledt et nyt samarbejde med.

Platypus har nu fået et tilbud til de mange borgere,

der har længerevarende eller kroniske smerter og

stresstilstande. Gennem et nyt samarbejde med

fysioterapeut Helle Kubsch, som har mange års

erfaring indenfor området, kan Platypus nu også

tilbyde kommunerne at afdække beskæftigelsesmulighederne

for denne store gruppe borgere.

Forløbet strækker sig over 3 uger og indeholder

individuelle undersøgelser, behandlinger, samt

træning tilpasset, netop den enkeltes behov.

Du er velkommen til at kontakte fysioterapeut

Helle Kubsch for flere informationer på mobil

23 43 39 30 eller Platypus på 66 13 80 28 eller

mail@platypus-is.dk


1. Udgave 2006 4 www.platypus-is.dk

Kajas magiske

Kaja er 29 år og enlig mor med to børn. Hun mistede sin

første mand i en bilulykke for 6 år siden. Depressionen

efter tabet holdt i flere år Kaja væk fra arbejdsmarkedet

og havde taget alle drømme fra hende. I dag er hun ved

at afslutte uddannelse og har allerede flere jobtilbud på

hånden. Samtidig skriver hun på en børnebog i fritiden

– den skal hedde »Det Magiske Nøddetræ«.

Den Helhedsorienterede indsats i Platypus (DHP)

Bølgerne slår hårdt mod det

gamle sørøverskib. Vindens

susen i sejlene og vandets

plasken mod skibets sider

overdøves kun af kanonernes

vedvarende buldren.

»Til angreb!«

råber kaptajnen

med sin rustne

piratstemme,

mens kuglerne

begynder at

suse om ørerne

på mandskabet.

Vi er langt fra

det sagnomspundne

Caribiske

hav. Vi

befinder os i

en baggård på

Midtfyn hvor

7-årige Lukas er ude på et af

sine eventyrlige togter i gårdens

enlige nøddetræ.

Inde i køkkenet sidder Kaja

og skriver på børnebogen »Det

Magiske Nøddetræ«, hvor Lukas

er hovedpersonen. Den ene dag

er træet et gammelt sørøverskib

i det Caribiske hav, den næste en

jeep på den afrikanske savanne.

Lina er Kajas 3-årige datter.

Hun sidder ved moderens side

og tegner med røde og grønne

tuscher. En glad lille familie i

dag, men først måtte de gå så

grueligt meget igennem.

»Når jeg ser

tilbage nu, så

gik jeg rundt

i en døs. Jeg

havde jo ikke

initiativ til noget

som helst. Min

drøm var bare

at gå hjemme«

Stormen før stilheden

For seks år siden mistede Kaja

sin første mand i en trafikulykke.

Hun boede dengang på Bornholm,

hvor hun også blev

boende et stykke tid efter tabet.

Hun blev ramt

af depression og

blev både fysisk

og psykisk

nedbrudt.

Kaoset fik Kaja

til at flytte væk

fra Bornholm

til den lille

midtfynske by

Kværndrup.

»Det var den

måde, jeg kunne

lære at komme

videre på. Og

den måde jeg kunne lære, at

være mor overfor Lukas,« siger

Kaja og husker tilbage på kaoset

på Bornholm. Hendes afdøde

mands bror flyttede med til Fyn,

og Kaja var derfor ikke helt

alene i den nye verden. Men da

broderen flyttede igen efter et

halvt år i det fynske, blev Kajas

depression forværret. Hun stod

nu alene med alle problemerne,

der endnu ikke var blevet

bearbejdet.

Efter mandens død havde Kaja

ikke været i stand til at passe

et fast arbejde. Hun levede af

kontanthjælp fra kommunen

og røg ud og ind af forskellige

aktiveringsprojekter. Men der

var aldrig noget, som satte gang

i hendes drømme om at få et

arbejde og komme videre.

»Når jeg ser tilbage nu, så gik

jeg rundt i en døs. Jeg havde

jo ikke initiativ til noget som

helst. Min drøm var bare at gå

hjemme,« siger Kaja trist.

Første skridt

Kaja forelskede sig i en mand

fra Kværndrup, som hun flyttede

sammen med. Han forsørgede

Kaja og Lukas med sit arbejde

som lastbilchauffør, mens Kaja

stadig gik arbejdsløs. I denne

periode fik Kaja det psykisk

meget bedre, og hun fik faktisk

lyst til at komme tilbage til

arbejdsmarkedet igen. Hun

forklarer, at forholdet styrkede

hende, og hvordan det var det

første lille skridt i den rigtige

retning.

Hvor ville du være i dag hvis ikke Platypus havde hjulpet?

Platypus har efterhånden samarbejdet med landets kommuner i adskillige sager.

Vi har været ude og besøge mange af disse personer igen efter deres forløb hos

Platypus er blevet afsluttet, og spurgt nogen af dem, hvor de ville være i dag,

hvis det ikke var for Platypus.

Svarene kan du se i vores Vox-Pop, der løber i bunden af denne dobbeltside.

Kaja med børnene lukas (tv) og Lina (th) i træet, der udgangspuinktet for Kajas børnebog. Før var Kaja fanget i arbejdsløshed

og havde ikke planer om at komme videre. I dag er hun under uddannelse og er snart færdig med at skrive en ny børnebog.

Anders kan du læse om i denne avis under overskriften “Snak, skak og livets

store spørgsmål” på side 1.

Ens for dem alle er, at de idag er i arbejde eller under uddannelse. Men vigtigst

af alt, så er de alle enige om, at de er blevet gladere mennesker med tro på

livet.

Vox

Pop:

Ulrik

“Hvis ikke Finn havde hjulpet

mig, så havde jeg siddet i

spjældet i dag. Det er 800

procent sikkert. Uden Finn så

havde jeg – ja, det tør jeg slet

ikke tænke på. Han har fandeme

hjulet mig meget.«

Karin

»Det har hjulpet mig meget, det

må jeg ærligt erkende. Jeg ved

ikke hvor jeg ville være henne

i dag, hvis ikke jeg havde fået

hjælp af Platypus og Gentex.

Så jeg har kun ros til Henrik

(ansat i Platypus, red.), selvom

jeg absolut ikke mente, at han

trængte til roser i starten. Det

var jo åbenbart ikke helt tomt

det vrøvl, han sagde alligevel.«


1. Udgave 2006 5 www.platypus-is.dk

fortælling

Handikappede

i job

Men da Kaja blev gravid, og

det gik op for hende at, hendes

nye mand ikke rigtig var klar til

at få et barn, sagde hun fra.

»Jeg ville hellere sige fra før

jeg fødte, end at skulle stå med et

nyfødt barn og en mand,

der ikke ville kunne tage

det alligevel,« forklarer

Kaja. Hun er dog meget

taknemmelig over, at

Linas far har hjulpet

hende og gav hende

et skub i den rigtige

retning.

Nye kræfter

Klingerne slås hårdt mod

hinanden og udsender et

skærende metallisk skrig. De

anstrengte råb fra duellanterne

giver lange hule ekkoer

i riddersalens store rum.

Fantasiverdenen er nu rykket

ind i køkkenet. Den drabelige

duel står mellem Kaja og Lina,

der hver sidder med deres tusch

og krydser klinger. Kaja er god

til at leve sig ind i børnenes

fantasi - en egenskab hun bruger

i arbejdet med børnebogen.

Lina blev født i 2003, og efter

et års barsel var Kaja parat til at

komme ud på arbejdsmarkedet.

»Jeg var meget stærk, da jeg

havde født Lina - da var jeg

kommet ovenpå igen,« siger

»Lars gjorde jo ikke særligt

meget. Han stillede bare

de rigtige spørgsmål. Det

var rart og hyggeligt. Han

var jo interesseret i at høre

hvad jeg havde indeni,«

Kaja.

Hun havde forinden fuldført

både en HG og en HF. Men Kajas

uddannelse og fornyede moral

var ikke nok til at sikre succesen

på arbejdsmarkedet. Kommunen

sendte nemlig Kaja ud i en

virksomhed for at få afklaret om

hun var klar til arbejdsmarkedet.

Her blev Kaja placeret ved et

skrivebord og blev sat til at rive

tøj i stykker.

»Jeg var rasende. Nej, jeg

var ikke bare rasende, jeg var

rødglødende. Jeg følte mig så

Kaja er blandt de bedste på holdet og står allerede i dag med flere jobtilbud på

hånden.

Erik

»Hvis ikke jeg var blevet sendt

til Platypus i efteråret, så havde

jeg nok været et sted ude i et

af de fjerneste hjørner af det

kommunale system i dag.«

nedværdiget. Alt hvad jeg havde

af kompetencer og uddannelse,

blev der bare set højt på,« siger

Kaja og er næsten ved at hidse

sig op over episoden igen.

Kaja nægtede at fortsætte i

jobbet, og samarbejdet

med kommunens

sagsbehandler gik i

hårdknude. I december

2004 blev Kaja så

henvist til Platypus, da

kommunen mente, at det

var vejen frem.

Succesen med Platypus

Hos Platypus skulle Kaja

samarbejde med Lars, og der gik

ikke lang tid før det samarbejde

gav resultat.

»Lars gjorde jo ikke særligt

meget. Han stillede bare de

rigtige spørgsmål. Det var rart og

hyggeligt. Han var jo interesseret

i at høre hvad jeg havde indeni,«

siger Kaja og forklarer, hvordan

det var det store vendepunkt i

hendes liv.

Efter to samtaler med Lars

søgte Kaja uopfordret en stilling

hos hjemmeplejen i Kværndrup.

Hun fik jobbet og blev hurtig

glad for arbejdet. Efter to

måneder søgte hun ind på Social

og Sundhedshjælperskolen i

Svendborg. Her kom hun ind

i sommeren 2005 og afslutter

uddannelsen i september 2006.

Hun er blandt de bedste i

klassen og har fået fantastiske

slutevalueringer på hendes

praktikperioder. Så Kaja frygter

ikke lediggang, når hun er

færdiguddannet til efteråret.

Næste skridt

Efter uddannelsen som Social

og Sundhedshjælper vil Kaja

gerne uddanne sig videre til

Social og Sundhedsassistent.

Hun vil dog ikke starte med det

samme. Denne uddannelse er

nemlig hårdere og kræver mere

af eleverne. Men det er ikke det

faglige niveau Kaja frygter.

»Jeg vil meget gerne videre, og

det vil jeg sagtens kunne klare.

Men for mine børns skyld så vil

jeg vente til de er kommet i skole

begge to,« siger Kaja og forklarer

hvordan hun bare flyver igennem

den igangværende uddannelse.

Men indtil da vil Kaja arbejde

hos hjemmeplejen i Ringe

eller Kværndrup. Så kan hun

bruge sin tid på Lukas og Lina.

Samtidig kan hun hygge sig

med sideprojektet »Det magiske

Nøddetræ«.

Ude i gården har Kaptajn Lukas

endelig fået reddet stormen af

og er nu på vej ind i køkkenet

for at få sig et glas mælk. Han

skal også lige et smut på toilet,

inden han skal ud i træet igen.

Men hvor rejsen går hen, når han

kommer tilbage, er der ingen der

ved. Kaja sidder klar til at skrive

næste kapitel, der måske foregår

i en sydamerikansk jungle med

farlige pumaer og giftige slanger

eller måske ude i rummet med

rumvæsener og laserpistoler.

Kun én ting er sikkert og vist,

og det er, at historien vil ende

godt.

Faktaboks

• Kaja bor i dag alene med sine to børn Lukas og

Lina.

• Hun er i øjeblikket i gang med at uddanne sig til

Social og Sundhedshjælper.

• Hun vil gerne videreuddanne sig til Social og

Sundhedsassistent, men ikke før børnene bliver

ældre

• Kaja håber at få udgivet sin børnebog, men har

endnu ikke fået lovning på en udgivelse.

Anders

»Jeg kom først rigtig ud af det

med de grønne flasker, da Lars

fik fat i mig. Og det er lidt en

skræmmende tanke. Men jeg har

aldrig fortrudt, at jeg lod ham

hjælpe mig. Ellers ville jeg ikke

have haft det arbejde som jeg

har i dag.«

LIMA er navnet, det betyder

»Lige Muligheder for Alle«, og

er en smutvej for handikappede

ud på arbejdsmarkedet.

I samarbejde med Beskæftigelsesministeriet

har Platypus

udarbejdet dette tilbud til

alle handikappede, der ikke

umiddelbart kan, men som gerne

vil finde sig et fast arbejde.

Platypus’ store erfaring er

nu med til at åbne dørene for

handikappede, der ønsker at

komme »videre i livet« og ud

på arbejdsmarkedet.

Mange kommuner benytter

allerede Platypus’ tilbud om

at afklare og vurdere den

handikappedes muligheder på

arbejdsmarkedet. Men der er

stadig mange handikappede,

som sidder og brænder inde

med et ønske om at komme ud

og arbejde - ligesom alle andre

mennesker.

Du er meget velkommen til at

kontakte Anni Khattab på 40

18 81 28 eller anni@platypusis.dk,

hvis du vil vide mere.

Bedre

mentorer

Platypus tilbyder nu skræddersyede

kurser for erhvervslivet,

der skal sikre, at erhvervsmentorer

har den fornødne uddannelse.

For at sikre en positiv indgang til

arbejdsmarkedet for de svageste

borgere, kan en erhvervsmentor

have afgørende betydning.

Platypus tilrettelægger kurserne

efter den enkelte virksomheds

behov. De skræddersyede

kurser skal sikre, at den enkelte

erhvervsmentor står bedre rustet

til netop den opgave, som han/

hun skal gennemføre.

En teoretisk og faglig rustet

mentor har på den måde

bedre mulighed for at sikre et

succesfuldt forløb for hver enkelt

ledig. Et forløb, der for mange

vil blive det første skridt på vej

mod et fast arbejde og et liv uden

offentlig støtte.

Men erhvervsmentorordningen

er også en mulighed i forbindelse

med mange af Platypus’ andre

tilbud.

Hvis du vil vide mere, er du

meget velkommen til at kontakte

Henrik Huus på23 47 42 77 eller

henrik@platypus-is.dk


1. Udgave 2006 6 www.platypus-is.dk

»Jeg gør det fordi jeg gerne vil hjælpe disse mennesker.

Meningen med hele projektet er jo at give disse mennesker en ekstra chance.«

Sidste chance på havet

Projekt Kompasset er et tilbud til mennesker, der sidder uhjælpeligt fast i narkotika- og kriminalitetsproblemer eller som alternativ afsoning. Ideen med

Kompasset er at få praktikanterne revet løs fra det negative hjemmemiljø og videre i arbejde eller udannelse. Men det er en lang og sej kamp.

Kompasset

Med bølgerne, der slår ind på

siden af skibet, og den konstant

susende vind er livet om bord

på et skib en verden for sig.

Det er derfor også det ideelle

sted at afholde afklaringsforløb

for mennesker, der er meget

langt væk fra

arbejdsmarkedet.

Kompasset tilbyder

en seks til tolv

måneders søpraktik til

personer, der er kørt

fast i en ond cirkel.

Gennem søpraktikken

bliver man løsrevet

fra sit normale miljø.

Skibsreder Jesper Boje

har været med lige

fra starten, hvor han

dengang selv fik ideen

til den effektfulde

søpraktik.

»Jeg gør det fordi jeg

gerne vil hjælpe disse

mennesker. Meningen

med hele projektet er jo

at give disse mennesker

en ekstra chance. Det

er en mulighed for at

løse deres problemer.

Pengene er så små i

det her - så det er ikke

dem, der driver værket,« siger

Jesper Boje, der efter nogle

år med Kompasset lod andre

overtage projektet fordi, det ikke

længere kunne hænge sammen

økonomisk. I dag står Platypus

for Kompasset og Jesper Boje

tager som skibsreder imod

søpraktikanterne.

Høj søgang

Gennem projektet har Jesper

Boje i de seneste år set både op

og nedture, men som skibsreder

er han vant til en smule søgang.

»Det er jo nogle af de sværeste

tilfælde, der kommer ind i

Kompasset. De begår sig ofte

i miljøer med meget narko og

kriminalitet. Hele ideen med

projektet er så, at få dem væk

fra miljøet. Der er selvfølgelig

mange nitter iblandt,« siger

Jesper Boje og fortsætter:

»Det er et langt sejt træk, og

ofte er de seks til tolv måneders

søpraktik ikke nok til at hive

praktikanten ud af miljøet. Men

når man ser dem, der går videre

i uddannelse - ja, så ved man, at

det er det hele værd.«

Ofte bruger søpraktikanterne

opholdet til at få en fod indenfor

på Nyborg Søfartsskole, hvor

de efter endt praktik fortsætter

i uddannelse. Andre fortsætter i

anden uddannelse eller direkte i

arbejde efter søpraktikken. Men

det afgørende er at få brudt de

negative bånd til hjemmemiljøet,

der ofte præges af narkotika og

kriminalitet.

Octopus Platypus

Platypus har mange arme

Kompasset er et enestående tilbud til mennesker, der har brug for at komme væk fra hjemmemiljøet, for at komme videre i livet.

og en af dem er projekt

Kompasset. Målgruppen er

tidligere misbrugere, vanskeligt

stillede unge med særlige

behov og personer med lettere

psykiske lidelser. Derudover

er søpraktikken godkendt som

alternativt afsoning, og har i det

hele taget været en stor succes.

Men da Kompasset har en svær

målgruppe, så er der ikke succes

hver gang.

»Vi kan ikke garantere

resultater, men vi kan garantere at

søpraktikanterne bliver afklaret

og får gode chancer

for at komme videre i

livet. Vi er det bedste

tilbud, der overhovedet

findes på markedet, som

henvender sig til denne

målgruppe,« siger Finn

Mackenhauer, der i

dag leder Kompasset

igennem Platypus.

Over 50 procent af

søpraktikanterne er gået

direkte fra borde efter

endt praktik og ind på

skolebænken. Men

allervigtigst får de fleste

praktikanter brudt den

tidligere onde cirkel og

lever nu en mere rolig

stabil tilværelse indenfor

lovens rammer. Dermed

bliver søpraktikken et

vigtigt redskab til at

kunne nå nogle af de

svagest stillede borgere.

Kontakt

Finn Mackenhauer:

51 21 80 28

finn@platypus-is.dk

Førtidspension

eller arbejde?

Unge med Særlige Behov - USB

Langt de fleste Unge med Særlige Behov

kan sagtens klare sig på arbejdsmarkedet.

Det viser en forløbig evaluering af

projektet “Erhvervsintegration af Unge

med Særlige Behov”, som støttes af EUs

socialfond mål 3. Det er en kæmpe succes,

da det ellers har været normen, at

disse unge blev tildelt en førtidpension

eller blev placeret på et beskyttet værksted.

Rundt regnet 90 procent af de Unge med

Særlige Behov er efter projektet kommet

i arbejde hvoraf 20 procent er kommet i

ordinært arbejde og 70 procent i fleksjob.

Kun cirka 10 procent af de unge er efter

projektet blevet tildelt en førtidpension,

fordi de ikke har kunnet klare et arbejde

af sociale, mentale eller psykiske årsager.

EU-projektet har vist, at de unge har

langt bedre muligheder for at klare sig

hvis de bliver støttet i stedet for at blive

beskyttet.

Erhvervsintegrationen i projektet kunne

ikke stå alene, da de Unge med Særlige

Behov har brug for støtte ved siden af

arbejdslivet. Den støtte har de fået ved

at kombinere EU-projektet med Den

Helhedsorienterede indsats i Platypus

(DHP), der netop også sætter ind med

støtte i det private og sociale liv.

Den endelige evalueringsrapport fra

Danmarks Pædagogiske Universitet

ventes i løbet af 2007.

Nyt samarbejde

Samarbejde mellem Kompasset og Nyborg Søfartsskole kommer

kommunernes borgere til gode.

Kompasset

Et samarbejde mellem Kompasset,

der er en del af Platypus, og Nyborg

Søfartsskole skal sikre praktik og

uddannelse til mange af kommunernes

mest ressourcekrævende borgere.

Før blev disse borgeres motivation brudt

af et afslag om uddannelse på grund af

manglende kvalifikationer. Men med

det nye samarbejde vil de i stedet blive

henvist til en forberedende søpraktik

gennem Kompasset, der kan give dem en

plads på den ønskede søfartsuddannelse.

Nyt håb

I den seneste tid har Nyborg fået mange

henvendelser fra kommunerne, som

har haft borgere, der ønsker at starte en

søfartsuddannelse. Men da mange af disse

mennesker ikke har haft de nødvendige

sociale kompetancer til uddannelsen har

Nyborg Søfartsskole måttet afslå disse

ansøgninger.

Kompasset, der er en del af Platypus,

har dog allerede i flere år tilbudt kurser

og søpraktik, der kan tilbyde disse

menneskers adgang til den ønskede

uddannelse på Nyborg Søfartsskole.

I stedet for at afvise disse ansøgere

vil skolen derfor fremover henvise til

Platypus’ tilbud om søpraktik gennem

Kompasset. På den måde vil borgernes

motivation om at begynde på en

uddannelse ikke blive brudt med et afslag.

Og efter søpraktikken vil praktikanterne

kunne gå direkte fra borde og ind på

skolebænken på Nyborg Søfartsskole.


1. Udgave 2006 7 www.platypus-is.dk

Så meget – for så lidt

En mentorordning er til stor gavn for alle parter. Ordningen sikrer en stabilitet og har givet plads på arbejdsmarkedet til mennesker, som ellers ikke

ville kunne fungere på en normal arbejdsplads. Ud over den menneskelige gevinst får arbejdsgiveren også en billig og loyal arbejdskraft.

Mentorordning

På kirkegården i Kauslunde

arbejder Dennis. Han er 21 år

og kan ikke uden videre arbejde

på enhver arbejdsplads. Derfor

er han blevet ansat som graver

med en mentorordning, der giver

stabile rammer på arbejdspladsen.

Ved at ansætte Dennis og gøre

brug af mentorordningen får

graver Bjarne Johansen en billig

arbejdskraft, men det er ikke

derfor han har sagt ja til at være

erhvervsmentor.

»For mig spiller det økonomiske

ingen rolle - det er det

menneskelige jeg ser på,« siger

Bjarne Johansen.

Det at give unge som Dennis

en mulighed for at klare sig

på arbejdsmarkedet, er altså

den største drivkraft for Bjarne

Johansen. Samtidig har det givet

en billig og ikke mindst stabil

arbejdskraft. Derfor er Dennis

nu også blevet tilbudt et fleksjob.

Uden mentorordningen ville det

nok aldrig have været muligt,

men idag har Bjarne Johansen

ingen bekymringer ved at ansætte

Dennis i et fleksjob.

»Jeg ser bare frem til at få

Dennis ansat i et fleksjob i løbet af

efteråret,« siger Bjarne Johansen og

forklarer hvordan Dennis sagtens

kan fungere på arbejdspladsen,

når han får den fornødne støtte

gennem Den Helhedsorienterede

indsats i Platypus (DHP).

Tre fronter

Ud over Bjarne Johansen,

som er erhvervsmentor på

arbejdspladsen, har Dennis også

fået tilknyttet en social mentor,

der tager sig af forholdene udenfor

arbejdspladsen.

Den massive indsats er effektiv

og skaber hele tiden nye

Snak, skak og livets

store spørgsmål

...fortsat fra forsiden

Hyldborg fra Platypus, der

havde andre planer for den unge

kontanthjælpsmodtager.

Anders løfter øjnene fra

skakbrikkerne og kigger mig dybt

i øjnene.

»Jeg kom først rigtig ud af det

med de grønne flasker, da Lars

fik fat i mig. Og det er lidt en

skræmmende tanke. Men jeg har

aldrig fortrudt, at jeg lod ham

hjælpe mig,« siger Anders og

fortsætter sin offensiv mod mine

få tilbageværende skakbrikker.

I starten nægtede Anders, at

gå med på Lars’ planer om

at begynde på et fleksjob hos

stålvareproducenten Ib Andresen.

Men Anders lod sig efterhånden

overtale til at begynde på Lars’

program, hvor der sættes ind på

både det sociale og private såvel

som det arbjedsmæssige område.

Et program, der har bragt Anders

til det sted, han står i dag – nygift,

i egen lejlighed, med fast arbejde

og en formandspost i Unge for

Ligeværd.

Lars Hyldeborg var dengang

»For mig spiller det

økonomiske ingen

rolle - det er det

menneskelige jeg

ser på i hvert fald.«

jobmuligheder for borgere med

særlige behov.

»Det, der har været vigtigt, er

at Dennis har følt sig tryg hele

vejen igennem. Privatliv, fritid og

arbejdet skal jo spille sammen, og

det har det gjort i dette tilfælde

takket være indsatsen på flere

fronter,« siger Lars Hyldeborg fra

Platypus, der har været koordinator

på forløbet.

Én gang til

Selvom Dennis starter i et fleksjob

ved at starte firmaet Platypus. I

dag har firmaet hjulpet utallige

personer, der har været isoleret

fra arbejdsmarkedet, med at få

et fast job. Og gennem arbejdet

med Anders fik Lars udarbejdet

en model til succes, som stadig

bruges i Platypus i dag under

navnet Den Helhedsorienterede

indsats i Platypus (DHP).

Brættet som helhed

»Skakmat!« Jeg har kun to sorte

bønder tilbage, og min konge står

i skakmat. Anders vandt partiet,

akkurat som han overvandt de

dårlige odds i livet. Jeg takker for

spillet, og vi siger farvel i entreen.

Lige før jeg går, siger Anders:

»Må jeg give dig et godt råd?

Når du spiller skak, skal du huske

at se på hele brættet i stedet for at

stirre dig blind på et sted!«

Som i sit skakspil har Anders nu

lært ikke at stirre sig blind på sine

begrænsninger, men se på sine

muligheder. Og med sine 23 år er

Anders stadig fyldt med drømme.

Forude venter drømmen om et

kørekort og en pink Cadillac.

i løbet af efteråret, så er Bjarne ikke

i tvivl om, at mentorordningen

har været en positiv oplevelse for

alle parter. Og han er også sikker

på, at han ville gøre det igen hvis

chancen byder sig.

»Helt afgjort, jeg synes det er

et godt pust at prøve sådan en

ordning – for alle parter. Jeg

synes jeg har haft mange positive

Med en erhvervsmentor på arbejdpladsen og en social mentor uden for arbejdet, kan der skabes plads på arbejdsmarkedet

til mennesker, der ellers ville leve hele livet på offentlig forsørgelse. Bjarne Johansen (tv), Dennis og Lars Hyldeborg (th).

Resultatet taler for sig selv

Den Helhedsorienterede Indsats i Platypus - DHP

I arbejde eller ikke i arbejde. I Platypus er dette ikke

det eneste succeskriterium, der arbejdes efter.

Skal der skabes ordentlige forhold for den

arbejdsløse, så skal der kæmpes på tre fronter

– arbejdsliv, fritidsliv og privatliv. Hvis ikke alle

disse elementer i borgerens liv spiller sammen, så

er der ikke sikkerhed for et holdbart resultat. Og så

ender borgeren tilbage i systemet igen efter få år,

eller måske blot efter få måneder.

Derfor har Platypus udviklet en model, der

skal sørge for en indsats på de tre hovedpunkter,

oplevelser med Dennis. Og så er

han jo en god arbejdskraft også,«

siger Bjarne Johansen.

Bedre mentorordning

For at sikre at erhvervsmentorerne

har de nødvendige kvalifikationer,

er Platypus nu begyndt

at tilbyde sine egne skræddersyede

mentorkurser. På den måde sikrer

Platypus, at forholdene altid er

optimale når mentorordningen

tages i brug.

Kontakt Lars Hyldeborg

på 20 73 11 12 eller

lars@platypus-is.dk.

som i samspil skaber et holdbart resultat. Den

Helhedsorienterede Indsats i Platypus har

allerede nu givet mange mennesker, der ellers så

ud til at skulle leve et liv på offentlig forsørgelse,

et fast arbejde og et stabilt fritids- og privatliv.

Du kan læse mere om hvordan Den

Helhedsorienterede indsats i Platypus har hjulpet

mennesker i arbejde på side 1 og 4 i denne avis.

Hvis du vil vide mere er du meget velkommen

til at kontakte Lars Hyldeborg på 20 73 11 12

eller lars@platypus-is.dk.


1. Udgave 2006 8 www.platypus-is.dk

»Det er til en gave«

Jeg har gjort det! Hånden på korset, jeg må krybe til hjertet. Her gik jeg og troede nok så

inderligt på tolerance og medmenneskelighed. Og så har det hele tiden bare været en fantasi,

bygget op omkring mit narsissistiske superego. Det var i lørdags…

KLUMMEN

Jeg var taget ned i Brugsen for at handle ind til

frokost, tre slags pålæg og en økologisk agurk –

man tænker vel på miljøet. Jeg stod i kø og skulle

til at betale, da en lugt af alkohol angreb mig fra

alle sider. Ikke sådan en frisk og indbydende duft af

alkohol, som når en bartender hælder en friskmixet

drink op i et coctailglas, pyntet med sukker og frisk

frugt. Nej, det var genbrugsalkohol, en ånde, som

kun kan fremtvinges ved overdrevet indtagelse af

snaps, øl og mindst to andre drikke med en alt for

høj alkoholprocent.

Det var damen foran mig. Jeg blev nødt til at træde

et skridt tilbage og vende hovedet væk, for at

kunne tage den næste indånding. Hun var

ellers pænt klædt på. Kun stanken af alkohol

og den rødlige næse afslørede gårsdagens

brandert.

»En flaske rød Aalborg. Den skal pakkes

ind, det er til en gave,« sagde hun.

Der blev stille i køen, og alle kiggede

på den mistroiske kasseassistent.

Jeg grinte, ikke højlydt, men jeg tror

hun hørte mig. Jeg fortrød det med

det samme. Allerførst fordi grinet

tvang mig til at tage en ordentlig

indånding af den forurenede luft,

som omgav mig. Det sved hele

vejen ned i lungerne. Men midt

i mit hosteanfald gik det op for

mig hvad jeg egentlig havde gjort.

Mit selvforherligende kæmpeego havde nedladet

sig til at grine af en stakkels alkoholiseret dame,

hvis eneste umiddelbare fornøjelse her i livet er

alkohol.

Kan man forestille sig noget mere nedværdigende

end at være hende, der som damen her i Brugsen,

Hvad er en Platypus?

Platypus [Pla´ti´pus] er navnet

på det besynderlige australske

næbdyr, der på sin egen måde er

verdens bedste mønsterbryder.

Platypus’en har næb som

en and, hale som en bæver,

kloakåbning som et krybdyr

samt svømmefødder og pels som

en odder. Den lægger æg som en

fugl, men dier sine unge som et

pattedyr. Dyret er på størrelse

med en kanin, men spiser som en

hest: 1200 orme, 50 krebs samt

utallige haletudser, larver og

biller - så meget sætter det til livs

i døgnet.

På samme måde som dyret er

Platypus I/S ikke til at sætte i

bås. Platypus I/S er hverken fugl

eller fisk, men alligevel besidder

firmaet nogle helt specielle

egenskaber.

Platypus’en er et sælsomt dyr, og

ligesom Platypus I/S bryder det et

utal af vore forudtagne mønstre.

Platypus har tilkæmpet sig sin

hver morgen stiller op og beder om en flaske rød

Aalborg, der selvfølgelig skal pakkes ind - »for det

er jo til en gave«? Eller hvad med ham, der gang

på gang bliver afvist med et flygtigt »Nej, jeg har

desværre ikke flere mønter« og et opgivende og

uforstående blik? Og alligevel formår jeg at gnide

et ekstra kilo salt i det blødende sår.

De ved godt, at vi ser på dem med

foragt. Og vi forstår ikke, at de ikke

vil have mere ud af deres sølle liv.

Men jeg havde bare fortrængt den

åbenbare ufrivillighed i lørdags – og

det skammer jeg mig over!

Det er et sølle liv, og de ved det godt.

Det er derfor flasken skal pakkes ind og

småpengene selvfølgelig skal bruges

til en kop kaffe. Og der er ikke noget

disse mennesker hellere vil, end at

bytte småpengene og Aalborg flasken

væk for et stille og roligt familieliv i et

hvilket som helst villakvarter - ligesom

alle os andre.

Også selvom vi ikke er spor

medmenneskelige eller udviser den

mindste barmhjertighed, når vi står og griner

hånende af deres lidelse en lørdag formiddag

i den lokale Brugs. Og selvom vi ikke griner

højlydt, så kan de se hvad vi tænker – de har

følt vores fordømmende blikke mange gange.

Men selvom de egentlig ønsker sig et liv som

vores, så dømmer vi dem, og ophøjer os selv til

at tro, at disse mennesker selv ønsker at være

arbejdsløse og alkoholiserede.

Vi glemmer at disse mennesker sikkert aldrig

kunne finde på at grine af andres lidelser, som

jeg så pinagtigt fik gjort i Brugsens kassekø en

ganske almindelig lørdag.

MP

Det australske næbdyr, også kaldet Platypus, er verdens bedste mønsterbryder. Derfor også navnet på Platypus I/S, der

netop arbejder med mønsterbrydning som et centralt emne.

ret til livet med en stærk vilje,

en fantastisk tilpasningsevne til

miljøet, og en udpræget social

forståelse med mønsterbrydning

som omdrejningspunkt.

Platypus’en er således ikke en

mærkværdig rodekasse, men

en fantastisk skabning, der på

skønneste vis udnytter sine

ressourcer optimalt. Men både

for dyret og for Platypus I/S er

mønsterbrydning den vigtigste

evne.

Kaffepausen:

Kan du da aldrig

bare gøre noget

som helst rigtigt?

Uheld på jobbet

Jeg skriver, fordi De udbeder Dem yderligere oplysninger

vedrørende min ulykke. Jeg havde på skadesanmeldelsen anført

dårlig planlægning, som årsag til mit ulykkestilfælde. Eftersom De

ønsker jeg skal forklare det mere indgående, håber jeg at følgende

detaljer er tilstrækkelige.

Jeg er murersvend, og på ulykkesdagen arbejdede jeg alene på et

fl adt tag på en ny 6-etagers ejendom.

Da jeg havde afsluttet mit arbejde, havde jeg 50 mursten til overs

(omkring 110 kg). I stedet for at bære dem ned i hånden, besluttede

jeg at sænke dem ned i en træbalje ved at bruge en talje, der

allerede var anbragt på bygningens side oppe på taget.

Efter at have bundet rebet godt fast nede ved jorden, gik jeg op på

taget, svingede træbaljen ud og læssede murstenene.

Så gik jeg ned og løste rebet, idet jeg holdt fast for at sikre en

langsom og forsigtig nedsænkning af de 110 kg mursten.

Det skal tilføjes, at jeg på skadesanmeldelsen har anført at jeg

vejer 71 kg.

På grund af min overraskelse over at blive revet væk fra jorden så

pludselig, mistede jeg åndsnærværelsen og glemte at give slip på

rebet.

Det er vel unødvendigt at sige, at jeg i pæn fart fræsede op langs

hussiden.

Omkring 3. sals højde mødte jeg træbaljen, der var på vej ned. Det

forklarer kraniebruddet og det brækkede kraveben.

Dette møde nedsatte kun farten lidt, så jeg fortsatte min hurtige

opstigning, og standsede ikke før fingrene på min højre hånd var 2

knoer dybt inde i taljen.

Heldigvis - på dette tidspunkt havde jeg generhvervet min

åndsnærværelse og var i stand til trods smerterne at holde fast i

rebet.

Omtrent samtidigt ramte baljen med murstenene jorden - og

bunden gik ud af baljen.

Befriet for vægten af stenene vejede baljen nu ca. 20 kg.

Jeg refererer igen til min egen vægt på skadesanmeldelsen.

Som de måske kan forstå begyndte en hastig nedtur langs

bygningens side.

I 3. sals højde mødte jeg træbaljen der var på vej op.

Derfor de 2 brækkede ankler og hudafskrabninger på benene og

den nederste del af kroppen.

Mødet med baljen nedsatte hastigheden tilstrækkeligt til at

mindske skaderne, da jeg faldt ned i murstensbunken. Heldigvis

brækkede jeg kun 3 ryghvirvler.

Jeg er dog ked af at skulle fortælle, at da jeg lå der i murstenene

i smerter og ude af stand til at rejse mig, og betragtede den tomme

balje 6 etager over mig - mistede jeg igen åndsnærværelsen og gav

slip på rebet.

Hvorefter jeg fik den tomme balje i hovedet...

Selvfølgelig ansætter

vi handikappede!

Danny kan ikke tage

en beslutning, Tina

er et kronisk brokkehoved,

Jan er afhængig

af koffein

og Katrine har ingen

humoristisk sans