Historie på hovedet

journet.sdu.dk

Historie på hovedet

Kontrafaktisk europahistorie:

Historiehovedet

Af Maria Le Hanh Nhi Hoang

Hvordan ville Europa se ud, hvis Hitler havde

vundet anden verdenskrig? Hvordan ville det

gå for Danmark, hvis vi havde stemt nej til EF

i 1972? Og ville Danmark se anderledes ud,

hvis det var Sovjetunionen, der havde befriet

os efter 2. verdenskrig?

Svarene på disse spørgsmål vil for de fleste

være rent gætteri og spekulation. Men en

række historikere og forfattere har udviklet en

hel genre inden for historieskrivningen, hvor

præmissen er ”hvad nu hvis...”. Genren hedder

kontrafaktisk historie, og det er faktisk ret

kvalificeret gætværk.

Hvad er kontrafaktisk historie?

I kontrafaktisk historieskrivning forestiller historikere

og forfattere sig, hvad der ville være

sket, hvis en bestemt handling eller begivenhed

var faldet anderledes ud. Oftest på grund

af en lang række valg foretaget af enkeltpersoner,

regeringer og mere eller mindre ubevidste

folkestrømninger. Umiddelbart lyder det

nemt at skrive om begivenheder, der kunne

være sket. Men ordet kontrafaktisk betyder

”mod kendsgerningerne”, og det forudsætter

netop, at skribenten kan de faktiske kendsgerninger,

før han kan tolke, hvordan alternativet

kunne være.

Den kontrafaktiske historiefortælling har

også gjort sit indtog i skønlitteraturen, og

personer, der ikke er så meget til historikeres

langhårede beretninger, kan også give

sig i kast med mere letlæselige bud på den

alternative historieskrivning. Mest kendt er

nok Robert Harris’ ”Fædrelandet”, hvor forfatteren

leger med tanken om, at Hitler vandt

2.verdenskrig.

Pointen med kontrafaktisk historie er at vise,

hvor skrøbelig historien egentlig er. Det, vi

opfatter som fastlåst og givet på forhånd, er

faktisk tilfældigheder og valg. Når vi kigger på

den historie, der ikke blev, kan vi få ny viden

om os selv og vores fortid, mener historikerne.

2


Tre kontrafaktiske historier om Danmark og Europa

HVAD NU HVIS...

…Danmark havde stemt nej til EF i 1972?

Statsminister Jens Otto Krag må som

en skuffet mand efter nej’et i 1972 gennemføre

en lang række krisepakker for at

sikre den fremtidige økonomiske politik:

Eksportsektoren skal styrkes, finans- og

pengepolitikken skal strammes op, og der

skal skæres dybt i de offentlige budgetter.

Tanken om en nordisk toldunion viger for

dannelsen af EFTA, som fremmer europæisk

frihandel. Men alligevel forværrer

det danske nej den økonomiske krise i

70’erne.

Dansk landbrug taber fra 1973 fire milliarder

i tabte eksportindtægter til Storbritannien.

Jordskredsvalg, massedemonstrationer

og generalstrejker præger

70’erne, og i 80’erne træder en firkløverregering

til med venstreformanden Henning

Christophersen som statsminister,

og den konservative Poul Schlüter bliver

udenrigsminister. Firkløverregeringen er

tilhænger af dansk medlemskab af EF,

og efter Murens fald synes Danmark klar

til et medlemskab. Efter godt fem års

forhandlinger på Christiansborg bliver

Danmark medlem af EU den 1. januar

1995. Uffe Ellemann Jensen slår Svend

Auken i kampen om statsministerposten,

og Ellemann Jensen indfører i 1999

euroen under mottoet ”If you can’t beat

them – join them.”

Læs mere i: En Anden Historie – ni alternative

Danmarkshistorier, redigeret af

Rasmus Dahlberg

...Hitler havde vundet 2.verdenskrig?

Året er 1964, og Tyskland forbereder

festlighederne, der skal markere Hitlers

75-års fødselsdag. Den amerikanske

præsident, Joseph P. Kennedy, besøger

Hitler som et led i detenten i Den Kolde

Krig mellem verdens to supermagter,

Tyskland og USA.

Under 2. verdenskrig besejrer den tyske

hær den sovjetiske, der overgiver sig i

1943. Derefter kan Tyskland koncentrere

tropperne mod vest. Englænderne har

luret tyskernes Enigma-kode, som de bruger

til at sende krypterede beskeder med.

Tyskerne narrer briterne i et baghold, der

ødelægger den britiske flåde. Uden skibe

kan englænderne ikke få mad, og et udhungret

Storbritannien indgår våbenhvile

i 1944. Nu mangler tyskerne kun at besejre

USA. Det sker i 1946, hvor tyskerne

prøvesprænger deres første atombombe.

Herefter affyrer tyskerne et langdistancemissil,

der eksploderer over New York

City. Tyskernes magtdemonstration får

amerikanerne til at indgå en fredsaftale.

Som sejrherre i Europa indlemmer Tyskland

store dele af Østeuropa i det nye

stortyske rige, mens Vesteuropa og Skandinavien

indgår en pro-tysk handelsunion,

da de underskriver Rom-traktaten og

grundlægger det Europæiske Fællesskab.

Organisationen har dog ingen reel magt,

men styres hårdt af Tyskland.

Læs mere i: Fædrelandet af Robert Harris

3


…Danmark var blevet befriet af Sovjetunionen?

Den 3. maj når de russiske styrker, til stor ærgrelse for den britiske feltmarskal Montgomery, først

til den dansk-tyske grænse, hvor de erobrer Flensborg og afsætter den tyske regering. Dagen

efter kapitulerer admiral Dönitz. Danskerne jubler i gaderne over befrierne fra øst, og modstandsbevægelsen

går i samarbejde med russiske tropper straks i gang med at arrestere og internere

folk, der samarbejdede med nazisterne. Fremtrædende politikere, der stod i spidsen for samarbejdspolitikken,

blandt andet Erik Scavenius og statsminister Vilhelm Buhl, bliver også arresteret.

Den tidligere konservative udenrigsminister John Christmas Møller har allerede under krigen haft

den idé, at Danmark skal betale kompensation for sin befrielse, da danske styrker ikke selv ville

kunne befri landet. Han forsikrer sine sovjetiske kollegaer om, at han vil føre Danmark ind på en

ny udenrigspolitisk kurs med tætte forbindelser til Sovjetunionen.

En kulturrevolution påbegyndes i Danmark. Den kommunistiske avis ”Land og Folk” bliver dagsordensættende,

og her kan danskerne læse, at banker, forsikringsselskaber og storindustri skal

nationaliseres, og at landbruget skal kollektiviseres.

Partiet ”Det Socialistiske Enhedsparti” bliver dannet. Socialdemokratiet er svagt, fordi dets top er

blevet interneret, og ved det første valg i oktober 1945 sejrer Den Folkedemokratiske Blok. John

Christmas Møller bliver statsminister med Jens Otto Krag som minister for planøkonomi.

Da USA i 1947 tilbyder Danmark Marshall-hjælpen, siger regeringen nej. I 1949 træder Danmark

ind i de socialistiske landes økonomiske samarbejdsorganisation COMECON, og i 1955 finder

Danmark også sin plads i Warszawapagten.

Læs mere i: Besættelsen – hvad nu hvis?, redigeret af Jakob Sørensen

Tekst: Maria Le Hanh Nhi Hoang

De europæiske beboere på Paradisæblevej 111

Han er kendt og elsket over hele

verden - den hidsige and i matrostøjet.

Donald Duck blev han

kaldt af sin far, Carl Barks, men i

Danmark hedder han Anders. Europæerne

er langt fra enige om,

hvad der er den kære ands sande

navn. Nordmænd, briter, franskmænd

og tyskere holder sig til det

amerikanske Donald Duck, mens

svenskerne kender ham som Kalle

Anka. Finnerne kalder ham Aku

Ankka, og italienerne kalder ham for

Paperino. Men det er ikke kun Pato

Donald, som han hedder i Portugal,

der har forskellige navne, alt efter

hvor i Europa man åbner et Anders

And-blad.

Særligt hans tre nevøer, som

på dansk hedder Rip, Rap

og Rup, har ikke samme

navne over hele Europa.

Qui, Quo og Qua er den

italienske udgave, mens

finnerne stemmer for Tupu,

Hupu og Lupu. Englænderne

holder sig til Huey, Dewey og

Louie, mens der andre steder er

større kreativitet. I Portugal er de

ti-stjernede Grønspættegeneralers

navne Huguinho, Zezinho og Luisinho,

mens de svenske drillepinde

Knatte, Fnatte og Tjatte hedder Ole,

Dole og Doffen i Norge.

4

More magazines by this user
Similar magazines