Døden på SDU - Syddansk Universitet

journet.sdu.dk

Døden på SDU - Syddansk Universitet

SDU – Spirit

- med mediet Martin Hulbæk

Sandheden er derude

Der findes en mandlig lektor på

Syddansk Universitet i Odense, som du

ikke kan se med det blotte øje. For han

er død – i hvert fald i vores, de levendes,

verden. Men da RUST inviterede et

spirituelt medium indenfor, fik han

kontakt til den mandlige lektor i

universitetets ældste auditorium U1. For

selvom lektoren tilhører de dødes

verden, har han ikke forladt sit gamle

undervisningslokale.

Tekst: Sara Røjkjær og William Husted

Foto: William Husted

Livet efter døden er slet ikke så dødt, når

det kommer til den store rust og betonblok

SDU i Odense. En gammel lektor i fysik

rumsterer stadig rundt i auditoriet.

Biblioteket er propfyldt med gamle sjæle,

som har været bøgernes tidligere ejer.

Kantinerne har den absolut mest

frustrerende energi på hele universitetet,

mens den ældste del af bygningen rummer

den bedste energi, hvis man vil tænke sig

til genistreger. Der er meget, du, som

studerende, ikke kan se på SDU. Men det

kan en spirituel behandler med kontakt til

efterlivet. SDU har haft besøg af mediet,

Martin Hulbæk.

Gammel sjæl med hentehår

Det suser for ørerne, og mørket omslutter

dig i det gamle auditorium U1. Neongrønne

borde og stole med blå sæder i

ægte 70’er stil giver rummet en sygelig

stemning, som for alvor bliver forstærket af

tanken om, hvad døren i venstre hjørne

gemmer på. Hotellet – der hvor

medicinstudiet opbevarer de døde.

Efter 10 minutter i rummet sætter

mediet, Martin Hulbæk, sig ned på stolen

nær katederet. Han lukker øjnene og

trykker sig selv i pegefingeren. Stilhed og

koncentration i et øjeblik.

”Der er en gammel lektor her,”

fortæller Martin Hulbæk og rejser sig.

Mediet lader som om, han sætter en taske

ved siden af katederet og fortæller derpå

flere karakteristika om den afdøde lektor.

”Han havde problemer med ryggen

og underviste derfor hængende indover

pulten. Hvis eleverne var uopmærksomme i

timen, kunne han godt finde på at kaste et

stykke kridt efter dem,” beretter Martin

Hulbæk, mens han agerer som den afdøde

lektor.

Seancen i U1 står på i en lille halv

time. Mediet, Martin Hulbæk, når at give

utallige oplysninger om den afdøde lektor.

Tallene 84 og 85 bliver ved med at vende

tilbage til Hulbæk, og han tolker det som

årstal, hvor lektoren skulle have undervist i

U1. Hulbæk griber en stol, rykker den over i

hjørnet og sætter sig.

”Lektoren havde det godt med at

sidde her i hjørnet. Her kunne han holde

øje med alle de studerende. Han gik altid i

et brunt jakkesæt, sådan i 70’er stil. Han

var lidt out-dated, når det kom til tøjstil, og

så prøvede han at skjule sin skallede isse

ved at redde de resterende hår henover,”

fortæller Martin Hulbæk.

Mediet gør meget ud af at fortælle

om en masse særlige træk ved den afdøde

lektor, som stadig rumsterer rundt i

auditorium U1. Hulbæk forklarer, at det

særlige menneskelige træk hos en person

er den stærkeste form for dokumentation

for, at de afdøde stadig er iblandt os.


Genistreger og frustration

Hvor vil du helst sidde, når du skal

udtænke store genistreger? Ifølge mediet,

Martin Hulbæk, er det ikke lige meget, hvor

SDU du placerer dig, hvis du gerne vil

koncentrere dig. Hvert sted har nemlig sin

aura af energi.

Kantinerne er oversvømmede med

frustration, påpeger Hulbæk:

”Her er ingen ro. Alle har travlt med at

komme videre, selvom de egentlig skulle

forestille at have frokostpause. Her ville jeg

ikke sidde, hvis jeg skulle være seriøs.”

Derimod anbefaler Hulbæk, at man

sætter sig i den ældste del af SDU

bygningen, hvis man vil have optimale

vilkår for at kunne arbejde seriøst med sit

studie.

”Selvom mange også går forbi her,

er der en helt anden energi. Der er ro og

masser af tid. Jeg ville sætte mig i de

firkantede sofaarrangementer, hvis jeg

skulle udtænke noget stort,” siger Hulbæk.

Det spøger på biblioteket

”Prøv lige at mærke på bøgerne,” siger

mediet og fortsætter: ”Man kan tydeligt

mærke, at nogle bøger stadig gemmer på

deres tidligere ejers historie. Hvis en bog

har stået i et hjem, hvor der har været et

stort skænderi gennem flere år, så sætter

det sig fast i bogen. Man kan mærke det,

når bogen har en varmere temperatur end

de andre.”

Mens mediet, Martin Hulbæk,

bevæger sig ned gennem bibliotekets

lange rækker af bøger, vender og drejer

han hovedet hele tiden. Af og til stopper

han op og går ind og hiver en bog ud af

reolen. Hulbæk lægger sin hånd på bogen,

lukker øjnene og mærker efter, om der er

kontakt til nogen.

”Er der nogensinde nogen, der har

haft en underlig oplevelse herinde på

biblioteket?” udbryder mediet og fortsætter:

”Biblioteket her er helt sikkert et sted, hvor

du kan komme til at opleve et eller andet

mystisk – måske et spøgelse. Der findes jo

mange bøger her, som er over 100 år

gamle. Bøgerne har engang tilhørt nogen,

som er døde i dag.”

Dokumentation eller lystløgn

Det kan være svært at beslutte sig for, om

man skal smide al rationel viden på hylden

til fordel for idéen om livet efter døden. Er

man ikke gone – finished – finito, når man

er død og begravet? RUST vil lade det

komme an på en prøve. Vi vil indlede

jagten på den afdøde lektor i U1.

Bevæbnet med utallige kendetegn, som du

kan læse om i boksen, vil vi forsøge at

finde sandheden om den afdøde lektor.

Følg med i næste nummer af RUST.

Den afdøde lektor – karakteristika

Fakta: Spirituelle medier

beskæftiger sig med livet efter døden. De

kan få kontakt til afdøde ved at åbne op for

kanaler og hive dem ned. Du kan ikke selv

bestemme, hvem du gerne vil have en

hilsen fra blandt de afdøde. Mediet kan kun

fortælle om den person, som dukker op i

kanalen.

Hvis du har fået smag for det

spirituelle liv, findes der masser af

arrangementer i Spirituelt Hus her i

Odense, hvor mediet, Martin Hulbæk, også

arbejder. Tjek www.spirituelthus.dk og

www.spiritmind.dk for mere information.

More magazines by this user
Similar magazines