Kildekritik, Samfundsvidenskabelig Metode og Mediesociologi 1

journet.sdu.dk

Kildekritik, Samfundsvidenskabelig Metode og Mediesociologi 1

Værktøjerne 2 og Mediesociologi 1

24. juni 2005










Niels Nørgaard & Christoffer Ebbesen Schultz

270684-XXXX & 290784-XXXX

Årgang ‘04


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz










Indholdsfortegnelse

Indledning (CS)..............................................side 3

Afgrænsning (NN)..........................................side 5

Forskningsoversigt (CS).................................side 6

Metode (NN)...................................................side 10

Analyse (CS)..................................................side 12

Konklusion (NN).............................................side 14

Anvendt litteratur............................................side 16

Bilag...............................................................side 18

2


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz

Indledning

Propaganda i ordets egentlige forstand kendes helt tilbage fra oldtiden. Specielt kirken

gjorde brug af denne adfærdsprægende envejskommunikation, og de begyndende

europæiske stater fik også øjnene op for informationsmanipulationens mange muligheder

(Schulze, 1996: 175-196), som i særdeleshed kunne udnyttes i krigssituationer. Fra

begyndelsen af det 16. århundrede begyndte man fra den danske stats hånd således at

sprede flyveblade med skildringer af datidens vigtigste begivenheder blandt folket. Disse

ensidige beskrivelser skulle påvirke specielt borgernes syn på krigens modstandere, og

Trediveårskrigen fremstår her som det stærkeste eksempel. Tidsmæssigt indikerer den

også avisens indtog i Danmark, hvor de første reelle blade udkom i midten af 1600-tallet.

Disse kan dog alene ses som en layout-mæssig videreudvikling af flyvebladene, da den

danske enevælde til stadighed stod for det verdenssyn som videreformidledes (Fafner &

Fledelius, 2004: 483-485).

Med indførelsen af først pressefriheden i 1770 og siden hen den formelle ytringsfrihed i

form af Grundlovens paragraf 77 blev vejen dog banet for en journalistisk

selvstændiggørelse. En forholdsvis ucensureret oppositionel presse opstod i det 18.

århundredes sidste halvdel og med Grundlovens underskrivelse indvarsledes muligheden

for en fri politisk debat – startskuddet for den danske partipresse.

Firbladssystemet indledtes med grundlæggelsen af Det Radikale Venstre, og datidens fire

store partier oprettede aviser i størstedelen af de danske byer (Søllinge, 2004: 78). Disse

baserede sig på et smalt og ensidigt kildenetværk, da opgaven for disse aviser var at

formidle synspunkter til partiets medlemmer og støtter (Togeby m.fl., 2002: 212-214). Men

før det hele rigtigt kom i gang, var i hvert fald en mand dog allerede på vej videre.

Samme år som partiet Venstre splittedes, overtog Henrik Cavling nemlig det redaktionelle

hovedsæde på Politiken, og han ville noget andet og mere med dansk journalistik. På sine

mange udenlandsrejser havde Cavling mødt en lang række journalistiske tiltag, som han

ønskede at videreføre i den danske dagbladsverden – et af dem var ideen om den

upartiske nyhedsformidling. Sådan arbejdede flere engelske bladhuse, og Cavling havde

her set, hvilke principielle og økonomiske fordele det kunne have at præsentere læserne

for mindre partipropaganderende og dermed mere pålidelige oplysninger (Bro, 2004: 48-

50). Denne holdning vandt stille og roligt indpas blandt både Cavlings redaktionelle

3


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz

kollegaer og hos de konkurrerende dagblade, og markerer dermed omnibuspressens

begyndelse.

Det tog dog mange år, før bladrevolutionen nåede landet rundt, men med 1960’ernes

udprægede bladdød valgte næsten alle tilbageværende lokalaviser at nedtone deres

politiske virke og dermed gøre sig selv attraktive for en større læserskare – og sammen

med målgruppen blev også kildebrugen udvidet (Fafner & Fledelius, 2004: 483-485).

Idealet for medierne blev en neutral nyhedsdækning, hvor journalisten alene agerede

formidler mellem politikeren og borgeren (Togeby m.fl., 2002: 212-214). Man tilstræbte

objektiviteten og handlede ud fra en betragtning, der helt i ånd med Aristoteles gyldne

middelvej forsøgte at dele lige i forhold til både emne og kilder.

Medierne af i dag er dog gået et skridt videre, og nu ses medierne i ikke mindst deres

egne øjne, som borgernes advokat over for samfundets magthavere (Togeby m.fl., 2002:

212-214). Dermed også sagt, at borgerne mere end nogensinde bør sætte deres lid til

nyhedsmedierne. De fremstår ærlige og oprigtige, og under Irak-krigen kunne man endda

høre dem selv fortælle, hvordan man i visse tilfælde skulle tage forbehold for deres

oplysninger, fordi de simpelthen ikke kunne garantere rigtigheden (Hjavard, Kristensen &

Ørsten, 2004: 103-104). Risikoen ved dette tillidsforhold er dog, at læseren, seeren og

lytteren naivt lægger alle kildekritiske overvejelser over til journalisterne.

Dette kan friste den enkelte journalist til at gå efter de lette løsninger – skræmmeeksemplet

er den amerikanske journalist Jayson Blair, hvis opdigtede historier gentagne

gange fandt vej til forsiden på den ellers velrenommerede New York Times. Hans historie

understreger, hvor svært det i vores komplekse samfund er, at kontrollere den massive

brug af kilder, som medierne af i dag benytter sig af. Med partipressens død har det

stigende uafhængighedsbehov resulteret i, at de før så målrationelle journalister er blevet

mindre traditionsbundne (Bro, 2004: 45), og den værdirationelle journalistisk gør, at

institutioner som det danske forsvar bestemt ikke kan sige sig fri for kritik i pressen. Der er

så opstået en højere grad af anarki i mediebilledet, og netop derfor skal man være ekstra

opmærksom og kildekritisk. For det må ikke blive kilderne, der former artiklerne. Dette er i

allerhøjeste grad aktuelt i en krigssituation, hvor få kilder ligger inde med mange

oplysninger, som ikke findes andetsteds. Vi vil derfor gerne undersøge:

• Hvordan blev militæret benyttet som kilde af de danske dagblade under Irak-krigen?

4


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz

Afgrænsning

I vores synopsis havde vi kun medtaget forsvarets mediegruppe som

undersøgelsesgrundlag, og vi vurderer stadig, at denne afgrænsning ville fordre en bedre

og mere relevant undersøgelse. Den ville i langt højere grad kunne betragtes som en

original, men mediegruppens medlemmer optrådte i så begrænset omfang, at

undersøgelsesgrundlaget ville blive for smalt. Vi så os derfor nødsaget til at udvide

søgeområdet og gå efter militære kilder generelt.

Disse defineres her som en kilde, der er direkte tilknyttet militæret. Det er soldater af alle

rangordener, det er militære talsmænd, og det er mere officielle kilder som

forsvarskommandoen. Begrebet dækker dog også over mere upræcise begreber som

eksempelvis det britiske militær og en amerikansk soldat.

I forhold til udtalelserne, har vi valgt at skelne mellem to typer:

• Bekræftende udsagn

• Vurderende udsagn

De bekræftende udsagn indeholder facts, som der ikke tages stilling til. Eksempelvis: X

bekræfter, at der i nat blev affyret skud mod de britiske tropper, Y oplyser, at det

amerikanske forsvar i morgen vil bevæge sig mod Tikrit, eller Z meddeler, at forsyningerne

er nået frem. De vurderende udsagn er baseret på en vurdering eller en analyse som for

eksempel: A vurderer, at kampen om Bagdad bliver lang, B forklarer selvmordsbomben

med den stigende utilfredshed med forholdene, og eller C mener, at det ville være et dumt

træk at bombe vandværket. Dertil kommer en tredje kategori kaldet ”andet”, som dækker

over spin, affektionsudtalelser og lignende, der ikke kan placeres i de to ovenfornævnte

kategorier

De danske dagblade er i denne undersøgelse eksemplificeret ved:

• Politiken

• Berlingske Tidende

Dette skal ses i forhold til opgaveskrivningens tidsmæssige begrænsning samt Hjarvard,

Kristensen og Ørstens (2004: 90) opgørelse over de samlede tendenser af opinionsstoffet

5


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz

under Irak-krigen. Vi fandt det muligt at gennemføre en analyse af to større dagblade, og

ønskede så vidt muligt at inddrage en repræsentant for både den krigsopbakkende og -

kritiske opinion.

Information fravalgte vi på forhånd, da avisen med et øjeblikkeligt oplag på 21.500 ikke

kan karakteriseres som et større dansk dagblad. Politiken og Jyllands-Posten fremstod i

denne sammenhæng som det umiddelbare valg (Hjarvard, Kristensen & Ørsten, 2004: 90),

da de havde divergerende holdninger til krigen men det fælles ejerskab udgjorde i denne

sammenhæng et problem. Vi ønskede ikke at bygge en undersøgelse alene på aviser

underlagt JP/Politikens Hus A/S, og i stedet valgte vi at inddrage Berlingske Tidende

sammen med Politiken. Der er for begges vedkommende tale om gamle og

velrenommerede aviser med base i København, som dog ikke synes at dele politisk

overbevisning – heller ikke i forhold til Irak-krigen.

Tidsmæssigt har vi valgt at fokusere på perioden:

• Fra den 21. marts til og med den 15. april.

Dette interval markerer, om end lidt forsinket, perioden fra Irak-krigens officielle indledning

til amerikanerne hævder at have fuld kontrol med Tikrit – den sidste by under delvis irakisk

kontrol. Den lille forsinkelse skal ses som et udtryk for, at krigen reelt indledtes om

morgenen den 20. marts, og at de første meldinger om Tikrits endelige fald løb ind om

aftenen den 14. april. Ingen af disse nyheder nåede dog avisernes spalter før dagen efter,

hvorfor vi har tilpasset intervallet.

At vi netop har udvalgt denne periode skyldes en formodning om, at kildeproblematikken

her er på sit højeste, i og med at mediernes adgang til information på grund de verserende

kampe næsten udelukkende vil være styret af militære kilder.

Forskningsoversigt

I forbindelse med den amerikanske militæroperation Desert Fox i december 1998

nedsattes Forsvarsakademiets mediegruppe. Dette er en tænketank bestående af

”militære eksperter”, der udtaler sig om aktuelle internationale forhold (Hansen, 2003).

Irak-krigen var mediegruppens første egentlige opgave, og igennem en længere periode

var medlemmerne dagligt citeret i både den trykte og elektroniske presse. På grund af

6


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz

dens korte levetid, findes der dog ikke meget uddybende litteratur om Forsvarsakademiets

mediegruppe eller mere generelt, hvordan militæret i dag benyttes som kilde. I de

skandinaviske lande er mediernes generelle arbejde under Irak-krigen dog blevet

genstand for en række undersøgelser, hvis konklusioner synes relevante for denne

opgave.

Hjarvard, Kristensen og Ørsten (2004: 66) beskæftigede sig i forbindelse med deres

danske rapport om mediernes dækning af Irak-invasionen bl.a. med kildebrugen. Her

kunne de konstatere, at de danske medier ikke veg tilbage for den såkaldte

discountjournalistik (Meilby, 1999), forstået som historier med ingen eller kun meget få

kilder – hver fjerde af de historier, som rapporten havde undersøgt indeholdt således kun

én eller slet ingen kilder. Af de kilder, som fandt vej til historierne var mere end hver tiende

at betegne som en militærperson (Hjarvard, Kristensen & Ørsten, 2004: 75). Selvom

forfatterne lægger vægt på, at billedet nuanceres af, at civilbefolkningen blev inddraget i

næsten samme omfang, så finder de alligevel militærpersonernes rolle

bemærkelsesværdig:

Militærpersonernes væsentlige rolle som kilder er dog interessant set i lyset af

de begrænsede forbehold, som medierne tager i forhold til kildeinformationen

som helhed, herunder altså også til informationer, som formidles af aktive parter

i konflikten, ikke mindst fordi de militære kilder ikke kun anvendes som

partskilder, men ofte også optræder i en ekspertrolle.

Denne rolle som ekspert understreges af, at antallet af uvildige eksperter lå på et niveau,

der var meget lavere end i den traditionelle nyhedsdækning (Hjarvard, Kristensen &

Ørsten, 2004: 76). Dermed også sagt, at brugen af partskilder var udbredt:

[…] at det i forbindelse med krigsdækningen ikke var uvildige eksperter, der blev

benyttet til at forklare og perspektivere begivenheder og tendenser, men

nærmere partskilder med mere eller mindre klare (politiske og militære kilder)

synspunkter for eller imod krigen.

I den endelige konklusion lægger Hjavard, Kristensen og Ørsten (2004: 103-104) betydelig

vægt på mediernes dækning af sig selv i forhold til krigsjournalistikkens begrænsninger.

Det blev således et metatema for både de elektroniske og trykte nyhedsmedier at indvie

henholdsvis læsere og seere i propaganda-misbrug, den arabiske verdens anderledes

7


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz

nyhedsdækning samt en række andre mere eller mindre åbenlyse problematikker. Den

begrænsede anvendelse af upartiske kilder var dog ikke i blandt:

Medierne bidrog således til at skabe en slags selvrefleksivitet omkring forholdet

mellem krig, propaganda og medier. Samtidig må det imidlertid nævnes, at dette

metatema ikke gik hånd i hånd med et meget eksplicit og kontinuerligt forbehold

over for de bragte oplysninger. Ej heller førte det til en problematisering af den

hyppige anvendelse af militære partskilder som eksperter eller af journalisters

rolle som fortolkere af krigen i især radio og tv.

I og med at hverken den svenske eller norske regering valgte at indgå i den såkaldte

koalition af krigsførende nationer, der støttede op omkring den amerikanske invasion af

Irak, stod medierne i disse lande over for en anden problemstilling end de danske medier.

Der er dog invarians i variansen imellem den danske og ikke mindst den svenske

undersøgelse. Her konkluderes det ligeldes, at man i høj grad stolede på både anonyme

og elitære amerikanske kilder uden at leve op til de journalistiske standarder, som man

måtte have forventet (Nord & Strömbäck, 2004: 4).

There is a well-defined distance between ideal and reality, and this is striking in

some cases. The abandonment of the two-source rule when quoting anonymous

sources, the reliance on anonymous sources, the amount of speculation and the

haziness between confirmed and unconfirmed information are all clear

indications of this.

Det skal dog også bemærkes, at flere undersøgelser har vist, at den normale dækning af

udenrigspolitik i høj grad også tager sit udgangspunkt blandt de politiske kilder. Senest har

Ørsten (2004: 184) vist, hvordan EU's store institutionelle aktører spiller en stor rolle i

forhold til den journalistiske dagsorden.

I krigssituationer vil det i mange tilfælde dog kun være officielle kilder i form af militære

personer eller politikere, der sidder inde med den konkrete viden. Dette kan bringe

ubalance i forholdet mellem kilderne og medierne, hvilket også påpeges i Taylors

(1998:268) studie af den første Irak-krig – Golfkrigen:

Despite the existence of well over a thousand journalists in the Gulf from a wide

variety of newsgathering organisations with differing editorial styles and

8


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz

journalistic practices, they were all dependent upon coalition military for their

principal source of information about the progress of the war. It was monopoly in

the guise of pluralism.

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at de vestlige landes militære institutioner forsøger at

udnytte dette monopol til bedst muligt at styre mediestrømmen. Friis, Mosbæk og Mølvig

(2002: 2) har udarbejdet et speciale, der netop omhandler Forsvarets muligheder for at

gennemføre militære operationer og samtidig håndtere nyhedsmedierne. Her konkluderes

det, at det er vigtigt at indgå et tillidsfuldt og konstruktivt forhold til medierne, og at disse

skal viderebringes korrekte informationer. Samtidig understreges det dog, at udførelsen af

information operations 1 og operationssikkerheden uden undtagelse vægtes højest (Friis,

Mosbæk & Mølvig 2002: 14):

De [medierne] skal formidle et budskab, der ikke vil kunne give en modstander

eller tredjepart tydelige eller utvetydige indikationer på egne styrkers situation og

hensigter, herunder svage punkter i egne styrkers situation og forhold. Men i

visse situationer kan korrekt nyhedsformidling gennem nyhedsmedierne fremme

INFO OPS – hvis man af forskellige årsager ØNSKER, at modstanderen bliver

bekendt med visse forhold omkring egne kapaciteter eller operationer.

Skal man kort sammenfatte den hidtidige forsknings pointer, kan man sige:

• at historier med få eller ingen kilder var udbredte i de danske medier under

invasionen af Irak.

• at Irak-krigens ekspertdækning i stor stil beroede på partskilder fra både den

politiske og den militære verden.

• at medierne i mange tilfælde selv bekendtgjorde offentligheden med sine svære

arbejdsvilkår, men at kildebrugen ikke var en af dem.

• at udenrigspolitik er stærkt påvirket af officielle kilder, men at der i krigssituationer

er tale om et decideret informationsmonopol.

• at militæret sætter operationssikkerheden og udnyttelsen af pressen til fremme af

egne information operations over hensynet til pressens informationsadgang.

1 Information operations (INFO OPS) er defineret som operationer, der:

[...] omfatter de tiltag, der har til formål at opnå informationsoverlegenhed ved at påvirke

en modstanders informationer, informationsbaserede processer, informationssystemer

samt computerbaserede netværk (Friis, Mosbæk & Mølvig 2002: 11).

9


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz

Metode

Militære kilder er et paradoks, når man arbejder med krigsjournalistik. På den ene side

ligger de inde med oplysninger, som ikke findes andetsteds. På den anden side skal man

helst undgå, at de får lov til at bruge medierne som et propagandaapparat. Hjarvad,

Kristensen og Ørstens (2004: 88) konkluderer, at de militære kilder optræder ofte i

medierne, men siger ikke noget om, hvilken funktion kilderne har. Derfor har vi valgt at

lade det være mål for vores undersøgelse.

Tesen for denne undersøgelse er, at medierne i høj grad benytter militærfolk som kilder i

vurderende og analyserende roller, hvilket burde være forbeholdt de uvildige eksperter.

Denne tese vil vi efterprøve ved en empirisk, kvantitativ, komparativ, synkron

undersøgelse af en række artikler fra de udvalgte dagblade. Empirisk, fordi vi tager

udgangspunkt i et forlæg: Artiklerne. Kvantitativ, fordi vi undersøger en større

artikelgruppe uden at gå nærmere i dybden med dem. Komparativ, fordi vi undersøger to

medier og sammenligner resultaterne. Synkron, fordi de to aviser undersøges i en

samtidig periode. Grunden til at vi benytter dagblade og ikke radio eller tv er, at der ikke

findes en tilgængelig database over radio- og tv-programmer.

Undersøgelsen baseres på de relevante artikler, der er fremkommet ved søgning i

Infomedias avisdatabase på følgende søgeord:

• Irak* og forsvarsakademiet

• Irak* og det danske forsvar

• Major

• Oberstløjtnant

• Henning Andersen

• Jens Rossen-Jørgensen

• Peter Sangiorgio

• Jette olesen

• K.F. Larsen

• F. Winkler

• Peter Alexa

10


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz

De to øverst begreber er formuleret som brede søgebegreber, mens resten er baseret på

et researchinterview med major Jette Olesen fra forsvarets mediegruppe. Ifølge hende var

det primært majorer og oberstløjtnanter og i særdeleshed de oplistede navne, der stod for

kontakten til medierne i den pågældende periode.

Metoden har en række BIAS, som har stor indflydelse på repræsentativiteten. De

opstillede søgebegreber vil umuligt fange samtlige relevante artikler. Det havde været

ideelt, om vi simpelthen kunne gennemlæse samtlige artikler fra den udvalgte periode,

men dette har vi desværre ikke haft hverken tid eller ressourcer til.

Udover en generelt mangelfuld udvælgelse skaber de udvalgte begreber yderligere et

misforhold mellem de danske og de udenlandske kilder. I denne sammenhæng er det kun

begreberne major, oberstløjtnant og forsvar, som har givet sig udslag i artikler med

udelukkende amerikanske kilder. Dette var dog en nødvendighed, for at vi kunne sikre os

et minimum af artikler med danske kilder og dermed retfærdiggøre en konklusion.

Ligesådan forholder det sig med den militære rang. Der findes en lang række andre

betegnelser end de to ovenfornævnte, men i et forsøg på at give Forsvarsakademiets

mediegruppe – og dermed den nationale kildebrug – et yderligere forspring, søgte vi på

netop disse militære titler.

Kommandørkaptajn og chef for Forsvarsakademiets mediegruppe Jens Claus Hansen har

også haft en afgørende rolle i forhold til antallet af Politikens nationale, oplysende

militærkilder. Af flere omgange fik han i artikelform mulighed for at svare Politikens læsere

på spørgsmål om Irak-krigen, hvilket selvfølgelig har forøget datamængden.

Alligevel er der, som man kan se nedenfor tale om en undersøgelse bygget på et meget

begrænset grundlag:

Politiken

Berlingske

Tidende

I alt

Artikler 23 21 44

Kilder 64 59 123

Kilder pr. artikel 2,8 2,8 2,8

Militærkilder 38 38 76

Militærkilder pr. artikel 1,7 1,8 1,7

11


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz

Analyse

Overordnet kan man konstatere, at Berlingske Tidende og Politiken har benyttet sig af

stort set lige mange militære kilder – henholdsvis 38 og 37. Man skal dog ikke lægge så

meget i tallene her, da det afgørende i dette forhold er den måde, hvorpå kilderne udnyttes

– om de benyttes i vurderende eller oplysende øjemed.

Diagram 1 viser således, hvordan de militære kilder er anvendt. Allerede her skal det

understreges, at samtlige citerede militærkilder kom fra primært USA eller lande, som

deltog i den amerikansk ledede koalition – oftest Danmark og Storbritannien.

Diagram 1: Hvordan anvendes de militære kilder

45

42

40

35

30

29

Antal kilder

25

20

15

10

5

0

Oplysende Vurderende Andet

4

Som det tydeligt fremgår, så ses de militære kilder oftest i en oplysende rolle. Dette

understreger blot militærets tidligere nævnte fremtrædende informative monopol under

krigssituationer. Mere overraskende er det, at næsten 40 % af de militære kilder benyttes

som analysatorer i forbindelse med parternes taktiske vurderinger og krigens videre

udvikling set i et overordnet perspektiv.

En naturlig fortsættelse er at se nærmere på, hvorvidt den danske dagspresse benytter sig

af nationale eller internationale militære kilder, hvilket fremgår af diagram 2.

12


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz

Diagram 2: Hvordan anvendes de militære kilder fra de enkelte

lande

30

27

25

Antal kilder

20

15

10

15

11

18

5

4

0

Oplysende Vurderende Andet

0

Dansk militær

Anden koalitions militær

De udenlandske kilder, der langt overvejende er amerikanske, dominerer det danske

mediebillede. De står samlet set for 64 % af de citerede kilder. Går man tallene efter, kan

man konstatere en mindre forskel imellem de oplysende og de vurderende kilder – således

benytter dagbladene sig i en vis grad mere af danske militære kilder, når der skal

vurderes, end når der skal oplyses.

Forholdet mellem de to dagblade fremhæves i diagram 3.

Diagram 3: Hvordan anvendes de militære kilder på det enkelte

dagblad

30

25

24

Antal kilder

20

15

10

18

17

12

5

0

Oplysende Vurderende Andet

3

1

Berlingske Tidende

Politiken

Man kan konstatere, at de militære kilder overvejende benyttes som en oplysende faktor

på Politiken. Således er en tredjedel af militærkilderne vurderende, mens forholdet er et

andet på Berlingske Tidende. Her er de oplysende og de vurderende kilder næsten ligeligt

13


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz

fordelt, og sammenlignet med Politiken har Berlingske Tidende 40% flere vurderende

militærkilder.

Som et sidste og opsamlende element beskriver diagram 4 på næste side, hvordan

kilderne fra de forskellige lande anvendes i henholdsvis Politiken og Berlingske Tidende.

Diagram 4: Hvordan anvendes de militære kilder fra forskellige

lande i hver avis

16

15

14

12

12

12

11

Antal kilder

10

8

6

6

5

7

4

3

3

2

0

Oplysende Vurderende Andet

0

0

1

Berlingske Tidende - Dansk militær

Politiken - Dansk militær

Berlingske Tidende - Anden koalitions militær

Politiken - Anden koalitions militær

Fokuserer man på Berlingske Tidendes nationale kildebrug, kan man konstatere, at de

danske militærkilder i de fleste tilfælde indtager en vurderende rolle. To tredjedele af

kilderne optræder således sådan. Ser man på Politikens tilsvarende anvendelse, så er

forholdet lige omvendt – her er op mod 60 % af de nationale militære kilder oplysende,

hvilket bl.a. skyldes Jens Claus Hansens føromtalte brevkasse.

Ser man på de udenlandske militærkilder, så kan man her finde en langt større

overensstemmelse de to aviser imellem. Modsat forholdet på det nationale plan så har

Berlingske Tidende her en overvægt af oplysende kilder. Det samme gælder for Politiken –

også her er op mod 60 % af kilderne oplysende.

Konklusion

En krigssituation er kritisk situation for en journalist. Kilderne er få og har ofte en klar

personlig dagsorden. Hele håndværksledet i aktionskæden er udsat, og journalistens

personlige sikkerhed ofte ligeså. Derfor er det forståeligt, at både Berlingske og Politiken

overordnet benytter militæret som oplysende kilde (diagram 1), da alternativerne er svære

at få øje på. Militæret opnår et informationsmonopol i stil med det Taylor (1998:268)

14


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz

beskriver i sit studie af golfkrigen. Dette monopol er så at sige ubrydeligt, og derfor må det

accepteres at de fleste informationer kommer fra militæret, så længe der tages forbehold!

Hjarvard, Kristensen og Ørstens (2004: 66) påviser i den forbindelse, at der er mange

eksempler på discountjournalistik (Meilby 1999). Dette er et problem i forbindelse med de

oplysende militærkilder, da discountjournalistikken fjerner muligheden for modspil til

kilderne og Aristoteles’ princip om ”den gyldne middelvej” dermed ikke efterleves.

På trods af at hovedparten af militærkilderne er oplysende, er der stadig (for) mange

vurderende militærkilder. I modsætning til funktionen som oplysende kilde findes der her et

alternativ, de såkaldte krigseksperter, som kan udføre en objektiv vurdering. At det stadig

er militæret der vurderer, må betegnes som yderst problematisk, fordi militærfolkene

dermed skal vurdere deres egen indsats, og i denne sammenhæng ikke kan forventes at

agere objektivt. Princippet om ”den gyldne middelvej” bliver derfor ekstra udsat. Det er i

forvejen svært for ikke at sige umuligt at hente kommentarer fra krigens anden part, og når

den overeksponerede koalition giver sig til at analysere egne træk, kan billedet forvrides til

det ukendelige.

På trods af at man i forbindelse med Operation Ørkenræv i 1998 oprettede forsvarets

mediegruppe, er det stadig de udenlandske kilder, der præger informationsstrømmen

(diagram 2). Dette må ses som en naturlig følge af, at det danske forsvars indsats i Irak

var forholdsvis symbolsk med de danske soldater placeret langt fra fronten – og dermed

også langt fra nyhederne. Man kan forledes til at tro, at amerikanerne højst sandsynligt

ikke har holdt sine koalitionspartnere informerede om situationen på fronten, således at de

enkelte landes militærenhed kunne servicere deres respektive pressekorps. I stedet er

amerikanerne gået direkte til verdenspressen.

Kigger man på de to udvalgte dagblades anvendelse af de militære kilder, er der stor

forskel. Politiken bruger to tredjedele af sine militærkilder til at oplyse, mens Berlingske

Tidende kun bruger halvdelen. Dette kan umiddelbart skyldes, at Politiken med sin

krigsfjendske linie (Hjarvard, Kristensen & Ørsten, 2004: 90) har gjort større brug af

uvildige eksperter, der udfører det stykke vurderingsarbejde, som de militære kilder gør for

Berlingske Tidende. På den måde er der sikret et mere alsidigt kildebrug, som giver en

mere nuanceret nyhedsdækning.

Det interessante er som før nævnt ikke antallet af militærkilder, da det er næsten identisk

for de to aviser, men derimod brugen og oprindelsen af dem. Berlingske har klart flest

15


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz

udenlandske kilder og bruger flertallet af dem til at oplyse. Omvendt står det til med de

danske, hvor der er dobbelt så mange vurderende som oplysende militærkilder. Dette kan

skyldes, at man har valgt at gøre brug af forsvarets medietjeneste som en

analysekapacitet, når de ikke har været så givtige på oplysningsfronten. Anderledes står

det til på Politiken, som har en lige fordeling af danske og udenlandske militærkilder.

Vi kan altså sammenfatte resultatet af vor forskning til:

• De to dagblade har brugt stort set lige mange militærkilder.

• Militærkilderne bliver oftest brugt oplysende.

• Der forekommer dog stadig mange problematiske vurderinger fra militærfolk, som

burde være overladt til uvildige eksperter.

• På trods af at forsvaret har etableret en mediegruppe, er der overvægt af

udenlandske militærkilder

• Politiken har overvægt af oplysende militærkilder, mens Berlingske Tidende har

lige mange oplysnede og vurderende.

• Berlingske Tidende har brugt meget få danske militærkilder, og dem de har brugt

har primært været vurderende.

• Berlingske Tidendes mange udenlandske militærkilder er primært oplysende.

• Politiken har ramt balancen mellem henholdsvis danske og udenlandske samt

oplysende og vurderende militærkilder bedst.

Anvendt litteratur

Fafner, J. & Fledelius,K.: ”Den store Danske Encyklopædi”, Gyldendal, 2004, bind 15, side

483-485.

Friis, A., C. Mosbæk & J.J. Mølvig: ”Information Operations”, speciale fra

Forsvarsakademiet, 2002, side 2-14.

Hjarvard, S., N.N. Kristensen & M. Ørsten: "Mediernes dækning af invasionen i Irak 2003",

www.Modinet.dk, working paper 13, 2004, side 66-104.

Hansen, J.C.: ”Forsvarets uniformerede eksperter”, Vidensbase om journalistik –

www.CFJE.dk, 26. juni 2003.

Hansen, J.C.: ”Ny krigsførelse i informationsalderen? Om Revolution in Military Affairs og

Irak-krigen”, MedieKultur, nr. 38, 2005, side 34-42.

16


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz

Jørgensen, H.J, K. Pedersen & C. Rune: ”Mediernes rolle under konflikter”, speciale fra

Forsvarsakademiet, 2000.

Meilby, Mogens: ”Discountjournalistik med en enkelt kilde” i L. Kabel: ”Nye Nyheder”,

Århus, CFJE/Ajour, 1999.

Nord, L. & Strömbäck, J.: “Swedish Media Coverage of the War in Iraq 2003", resume af

rapporten “Från usäker källor: Bevakning av Irakkriget i Svenska medier” ved konferencen

”Mediernes dækning af Irak-krigen” 2 , 18. november 2004, side.

Rohleder, N.: ”Krig i Irak: Uniformeret uafhængighed”, Information, 25. marts 2003, 1.

sektion side 25.

Schulze, H.: ”States, Nations & Nationalism”, Blackwell Publishers, 1996, side175-196.

Søllinge, J.D.: ”Den store Danske Encyklopædi”, Gyldendal, 2004, bind 15, side 78.

Taylor, P. M.: ”War and the Media: propaganda and persuasion in the Gulf War,

Manchester University Press, 1998.

Togeby, L. m.fl.: ”Magt og demokrati i Danmark. Hovedresultater fra magtudredningen”,

Århus, Århus Universitetsforlag, 2002, side 212-229.

Ørsten, M.: ”Transnational politisk kommunikation, Skriftserie for Journalistk nr. 1,

Roskilde, Afdeling for Journalistik, 2004.

2 Det var desværre ikke muligt at få en kopi af den originale rapport.

17


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz

Bilag

1) Liste over anvendte artikler

2) Synopsis

Utålmodig: Politiet er tilbage på gaden i Bagdad

Berlingske Tidende 15. april 2003, 1. sektion, side 10

Irak-krigen: Dråbe i havet: Nødhjælpen når ikke irakerne

Berlingske Tidende 8. april 2003, 1. sektion, side 7

Irak-krigen: Endeligt: Kemiske Ali meldes død

Berlingske Tidende 8. april 2003, 1. sektion, side 6

Kontrol med Karbala

Berlingske Tidende 7. april 2003, 1. sektion, side 6

Irak-krigen: Tilbage til den beskidte krig

Berlingske Tidende 6. april 2003, 2 sektion, magasin, side 2

Irak-krigen: Offensiv: Hårde gadekampe i Karbala

Berlingske Tidende 6. april 2003, 1. sektion, side 7

Baghold: Den irakiske guerilla hvæsser sine våben

Berlingske Tidende 31. marts 2003, 1. sektion, side 4

Irak-krigen: Antiterror: Danske militærområder lukkes for offentligheden

Berlingske Tidende 22. marts 2003, 1. sektion, side 6

Amerikanske soldater er gået ind i Irak

Berlingske Tidende 21. marts 2003, 1. sektion, side 3

Irak-krigen: EU sender nødhjælp til Irak

Berlingske Tidende 10. april 2003, 1. sektion, side 6

Irak-krigen: Det store mål: Operation Ram Saddam

Berlingske Tidende 9. april 2003, 1. sektion, side 10

Hokus pokus: Republikanergarde lusker af

Berlingske Tidende 6. april 2003, 1. sektion, side 10

Kampe: Kampen om Najaf på vejen til Bagdad

Berlingske Tidende 2. april 2003, 1. sektion, side 7

Dominoeffekt: Alle lurepasser på hinanden i Basra

Berlingske Tidende 27. marts 2003, 1. sektion, side 4

18


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz

Moralsk støtte: Politisk signal

Berlingske Tidende 24. marts 2003, 1. sektion, side 8

Sand i USAs krigsmaskine

Berlingske Tidende 24. marts 2003, 1. sektion, side 1

Briefing: Flere irakiske soldater overgiver sig

Berlingske Tidende 23. marts 2003, 1. sektion, side 4

Bagdad er ikke Groznyj

Berlingske Tidende 29. marts 2003, 1. sektion, side 7

Modstand: Dansk forventning om langvarig krig

Berlingske Tidende 28. marts 2003, 1. sektion, side 2

Irak-krigen: Eftersyn: Det danske forsvar gør klar til Irak

Berlingske Tidende 9. april 2003, 1. sektion, side 8

Demokratiets soldater

Berlingske Tidende 23. marts 2003, 2 sektion, magasin, side 2

380 danskere skal rydde op efter krigen i Irak

Politiken 13. april 2003, 1. sektion, side 5

Arabisk-amerikansk alliance holdes skjult

Politiken 1. april 2003, 1. sektion, side 4

Et skridt bag Franks: Vor mand ved Golfen

Politiken 24. marts 2003, 1. sektion, side 5

Der var engang en krig

Politiken 8. april 2003, kultur, side 1

Krig i Irak: Spørg om krigen

Politiken 4. april 2003, 1. sektion, side 2

Spørg om krigen

Politiken 3. april 2003, 1. sektion, side 2

Krig i Irak: Spørg om krigen

Politiken 2. april 2003, 1. sektion, side 2

Spørg om krigen

Politiken 1. april 2003, 1. sektion, side 2

Spørg om krigen

Politiken 31. marts 2003, 1. sektion, side 2

19


Niels Nørgaard og Christoffer Schultz

Krig i Irak: Spørg om krigen

Politiken 30. marts 2003, 1. sektion, side 2

Vid & sans: Den nye krigs våben

Politiken 30. marts 2003, ps, side 8

575 tons drikkevand om dagen

Politiken 29. marts 2003, 1. sektion, side 3

Spørg om krigen

Politiken 28. marts 2003, 1. sektion, side 2

Krig i Irak: Spørg om krigen

Politiken 27. marts 2003, 1. sektion, side 2

Krig i Irak: Hård kamp om Bagdad venter

Politiken 25. marts 2003, 1. sektion, side 1

Krig i Irak: Krigen går ind i sidste fase

Politiken 8. april 2003, 1. sektion, side 2

Krig i Irak: Sandstorm og modstand sinker march mod Bagdad

Politiken 26. marts 2003, 1. sektion, side 2

Krig i Irak: Kurdere gør gamle regnskaber op

Politiken 15. april 2003, 1. sektion, side 9

Krigen er slut, kaos er kommet

Politiken 10. april 2003, 1. sektion, side 2

Krig i Irak: Det amerikanske B-1-bombefly

Politiken 9. april 2003, 1. sektion, side 6

Nyhedsanalyse: Bagdads porte under pres

Politiken 4. april 2003, 1. sektion, side 1

Krig i Irak: Irakiske nålestik gør ondt på USA

Politiken 30. marts 2003, 1. sektion, side 2

Krig i Irak: Basra er et militært mål

Politiken 26. marts 2003, 1. sektion, side 5

20

More magazines by this user
Similar magazines