Flerårig doping af ældre på plejehjem

journet.sdu.dk

Flerårig doping af ældre på plejehjem

Flerårig doping af ældre på plejehjem

Trods flere advarsler fra

Sundhedsstyrelsen fyldes stadig

flere ældre med antipsykotiske

midler på de danske

plejehjem. Manglende ressour

cer og viden på området er

væsentlige årsager, lyder det

fra eksperter.

Af Sara Sjölin

Vredesudbrud, søvnløshed og

forvirring. Sådan ser virkeligheden

ud for mange ældre på

de danske plejehjem. Men i

stedet for at komme problemet til

livs ved omsorg fra personalet,

bliver der i alt for mange tilfælde

udskrevet antipsykotisk medicin.

Også selvom patienten ikke lider

af en psykisk sygdom.

28 procent af alle ældre på

plejehjem får antipsykotisk medicin,

mens det kun gælder fire

procent af de hjemmeboende.

For plejehjemsbeboere er det

et alvorligt problem, da de i kraft

af, at de er gamle og skrøbelige,

er særligt udsat for de alvorlige

bivirkninger de antipsykotiske

lægemidler kan give. I værste

tilfælde dødsfald og hjerneblødninger.

Især for de demente ser det

skidt ud, da plejepersonalet tit

forveksler symptomer fra demensen

med en psykose.

Farmaceut Dorte Glintborg

fra Institut for Rationel

Farmakoterapi kalder det for en

”hovsa-løsning”.

”Mange har ikke nok erkendelse

af, hvor store bivirkningerne

er, og tror medicin er løsningen

for de demente, fordi problemet

skal løses her og nu,” forklarer

hun.

Gennemsnitlig solgt mængde af antipsykotiske midler pr. forbruger pr.

år, for alderen 65+

Zyprexa

Risperdal

DDD/person pr. år

120

100

80

60

40

20

0

2001 2002 2003 2004 2005

kilde: www.medstat.dk, ATC gruppe N05H03 og N05AX08, samt egne beregninger

Brutale bivirkninger

Og bivirkninger er ikke ”bare”

træthed eller vægtøgning. Ifølge

rapporten ”Forbruget af antipsykotiske

midler blandt ældre”

som Sundhedsstyrelsen udsendte

i 2005 kan patienter i antipsykotisk

behandling få alvorlige

bivirkninger. Både Parkinsons

sygdom, hjerneblødninger og

dødsfald hører til registret over

ubehagelige sidevirkninger

En undersøgelse fra Finland

fra 2005 dokumenterer, at risikoen

for dødsfald for ældre er tre

gange så stor, hvis patienten får

antipsykotisk medicin.

Sundhedsstyrelsen rapport

fastslår, at 27 procent af patienterne

på demensmidler også var i

behandling med antipsykotiske

midler.

Advarsler uden virkning

Særlig slemt står det til med et

par præparater. I 2004 udsendte

EMEA (The European Agency

for Evaluation of Medical

Products) en advarsel mod lægemidlet

Zyprexa.

Advarslen kom efter, at en

undersøgelse af Zyprexa viste, at

brugen af midlet mere end

fordoblede risikoen for dødsfald

og hjerneblødninger fra 1,5

procent, for gruppen der ikke fik

midlet, til 3,5 procent for gruppen

der fik den aktive medicin.

Samme tendens gør sig gældende

for lægemidlet Risperdal.

Ifølge rapporten fra Sundhedsstyrelsen

får halvdelen af

patienterne på antipsykotiske

midler et af de to præparater.

Undersøgelser har vist, hvor

store doser det er ansvarligt at

give ældre, og 31 procent af

brugerne af Zyprexa lå over den

anbefalede grænse, hvilket på

sigt kan give nogle af de

alvorlige bivirkninger. På trods

af advarslerne er forbruget af


Zyprexa steget med godt 30

procent på fem år.

Manglende opfølgning af

medicinering

Ifølge Overlæge på gerontopsykiatrisk

(psykiatri for ældre,

red.) afdeling i Århus, Nils

Christian Gulmann, er det manglende

opfølgning på patienter i

behandling, der er hovedårsag til

overforbruget.

”Problemet er, at de ikke

kommer af medicinen igen.

Plejepersonalet er bange for, at

patienten bliver værre, hvis

præparaterne (de antipsykotiske,

red.) bliver taget fra dem. Når

lægen skal forny recepter bliver

al medicin derfor fornyet,”

forklarer han.

Et forsøg fra Frederiksborg

kommune viste, at en tredjedel af

patienterne på antipsykotisk

medicin var fejlmedicineret og

kunne tages ud af behandlingen

uden negative konsekvenser. De

fleste fik det faktisk bedre

For få ressourcer skaber

psykotiske symptomer

Men det er ikke kun for lidt

opfølgning på medicineringen,

der er et problem. Rapporten fra

Sundhedsstyrelsen konkluderer,

at personalet mangler uddannelse,

da det ikke har den

fornødne viden om medicin og

bivirkninger. Symptomer som

søvnproblemer og verbale og

fysiske aggressioner forveksles

ofte af plejepersonalet som en

psykose. Lægen tilkaldes, og i

mange tilfælde ender det med en

recept på antipsykotiske midler.

På grund af manglende

ressourcer vurderes der ikke om

de fysiske rammer eller for lidt

omsorg, kan være årsag til

ændringer i adfærden. Hvis patienten

efterfølgende får det

dårligere forveksles det ofte med

alderdom eller som symptomer

på andre sygdomme for eksempel

demens.

En vejledning i brugen af

antipsykotiske midler udsendt i

2000 af Sundhedsstyrelsen

anbefaler, at nye patienter tilses

af en psykiater inden for to til tre

uger efter starten på behandlingen.

Det sker i de fleste

tilfælde ikke.

Læger presset til medicinering

En anden vigtig faktor til

forklaring af overforbruget, er

pres på lægerne. Læger oplever

ofte, at patienter, pårørende eller

personale presser på for at få en

ordination af antipsykisk medicin.

Det sker som sidste udvej,

da der forventes en hurtig

løsning på problemer som angst,

raserianfald og aggressioner.

”Hvis man er ’heldig’ bliver

patienterne så sløve af det, at de

ikke går rundt på gangene eller

løber ud på motorvejen,” siger

Dorte Glintborg.

Den ”uheldige” konsekvens er en

af de mange bivirkninger.

Kræver massiv kampagne

Der er altså flere faktorer, der

øger overforbruget af de antipsykotiske

midler. Rapporten

anbefaler, at der sker væsentlige

ændringer på området.

For eksempel bedre formidling

om korrekt medicinering

og bivirkninger til både læger og

plejepersonalet. I det ligger også

mere viden om den aldersgruppe

og efteruddannelse af plejepersonalet.

Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen

bedre kommunikation

mellem plejerpersonale og

læger og ændrede boligforhold

for demente, for at udelukke

omgivelserne som årsag for

ændret adfærd.

Overlæge Nils Christian

Gulmann er enig, at tiltag er

påkrævet.

”Men det kræver også flere

undersøgelser, så vi kan se om

Sundhedsstyrelsens rapport har

virket. Vi mangler en massiv

kampagne,” siger han.

More magazines by this user
Similar magazines