Læs artikel

journet.sdu.dk

Læs artikel

Jeg var sgu så ensom

Et liv præget af dårlige nerver og tyngende ensomhed fik Jakob Jensen

til at tilmelde sig Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes

besøgsordning. Han er en af de få ældre homoseksuelle, der aldrig har

skjult sin seksualitet.

Af Maren Swart

Den lille diamant i højre øre glimter svagt, og man aner en sirlig lagt mascara

på øjenvipperne. Det smilende ansigt med guldtænderne tilhører den 61-årige

Jakob Jensen, der bor i en handicapbolig i Høje Taastrup. Han er en af de 14

personer, der er tilknyttet besøgsordningen for ensomme homoseksuelle.

Det var hans ex-kæreste Nikolaj, som for tre år siden fortalte ham, at han

havde set annonce for ordningen i Panbladet, der bliver udgivet af LBL,

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.

Der skulle mod til

Der skulle dog lidt mod til, før Jakob tog sig sammen til at ringe til LBL og

melde sig til. Det var ikke fordi, han var bange for at stå frem som

homoseksuel, for det har han aldrig lagt skjul på.

”Jeg har været bøsse altid, det har jeg vist lige siden jeg var barn,” siger han.

Men problemer med nervesystemet har påvirket hans tale, og derfor bliver

han usikker, når han skal snakke i telefon.

”Til sidst tog jeg mig sammen til at ringe, for jeg var sgu så ensom,” fortæller

han. For udover dårlige nerver er Jakob også hæmmet af sit gangbesværet,

og derfor tilbringer han hele dagen i sin lejlighed.

Plaget af alkoholmisbrug

Som 6-årig mistede han sin far, og da han var 25 år, fik hans mor kræft.

Sorgen over at se sin mor i smerte resulterede i et begyndende

alkoholmisbrug. Et misbrug, der eskalerede efter morens død, og det endte

med, at han først blev indlagt på lukket afdeling på Bispebjerg Hospital og

senere et halvt år på Sankt Hans i Roskilde.

”Jeg kunne ikke komme igennem dagen uden en flask snaps ved min side, så

hvis jeg ikke var blevet indlagt, var jeg nok endt som alkoholiker på

Blågaardsplads,” siger han.

Accepteret som homoseksuel

Selvom hospitalsopholdet hjalp ham videre, har hans liv været præget af

ensomhed.

”Jeg har nok altid følt, at der var noget galt med mig,” fortæller han og

hentyder til sine dårlige nerver. For det at være bøsse, har han aldrig oplevet

som et problem.

Omgivelserne har fra start af accepteret hans seksualitet. Både hans mor og

brødre tog det positivt, da han sprang ud. Men efterhånden som de er blev

ældre, har han mistet kontakten til brødrene.

”Nu har de deres egen familie med børn og børnebørn, og det orker jeg ikke

rigtig. Så nu snakkes vi kun ved til jul og fødselsdage,” fortæller han.


Ny besøgsven

Selv har Jakob haft forskellige kærester, men efter hans forhold til Nikolaj

stoppede for et par år siden, har han besluttet, at han er blevet for gammel til

at finde sig en ny.

Udover at han stadig tit ser Nikolaj, har Jakobs eneste regelmæssige kontakt

til omverdenen været besøgsvennen William fra LBL, der er kommet to timer

hver 14. dag.

Men desværre er William efter tre år holdt op som besøgsven, men LBL har

fundet en ny til ham.

”Det er selvfølgelig lidt trist, for jeg kender William så godt, men jeg glæder

mig til at se Elisabeth (den nye besøgsven red.) på søndag,” siger han med et

smil på læben.

Svært ved at åbne sig

Om det er en kvinde eller en mand, der kommer, har ikke den store

betydning. Det vigtigste er, at det er en homoseksuel, der kan forstå min

livsstil, forklarer han.

” En besøgsven fra Ældresagen ville jeg have svært ved at åbne mig helt op

overfor, for de ved ikke, hvordan det er at være bøsse,” siger han.

More magazines by this user
Similar magazines