KANDESTØBEREN - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

Kandestøberen
Marianne Ulriksen er star!
Artikelserie: Ph.d.-studerende
Mette Grønvald Nielsen
20052585@ps.au.dk
Marianne Ulriksen startede som blev derfor afgørende for i hvilken retning,
Ph.d.-studerende for et år siden. Hun skriver
om velfærdspolitikkers betydning for fattigdomsbekæmpelse.
Her sammenligner hun
Botswana og Mauritius, som er de to mest
udviklede lande i Afrika, hvorfor
det giver mening overhovedet
at tale om velfærdspolitikker.
Marianne fik idéen til
projektet ud fra sin undren
over, hvorfor relativt udviklede
lande i Afrika stadig har markante
Mariannes fagområde bevægede sig. Under
praktikopholdet skrev hun sit speciale om
valg og demokratisering, og tog herefter
hjem for at tage de sidste seminarfag så hun
kunne gøre kandidaten færdig.
Man behøver altså ikke at skrive
specialet som det sidste i sin
uddannelse.
Studietiden på statskundskab
beskriver Marianne som entydigt
positivt. Hun afviser myten
fattigdomsproblemer.
om, at Ph.d.-studerende er
Denne undren opstod mens
hun boede i Botswana, hvor
hun boede på dette tidspunkt.
Marianne har nemlig været
ude i 5 år efter, at hun blev
færdig med specialet i 2002.
Her arbejdede hun med udviklingsspørgsmål
Marianne Ulriksen skriver
elitestudenter. Hun oplevede
bachelordelen som ret hård, og
klarede sig gennemsnitligt. Det
var først på kandidaten, og
specielt efter specialet, at hun
fandt ud af, hvordan man griber
en opgave an på en effektiv
i forskellige i øjeblikket ph.d. om måde, og hvordan en god op-
lande. Hun startede i Namibia,
gave skrues sammen. Som
velfærdspolitikkers betydning
for fattigdoms-
hvor hun først arbejdede for
sidebemærkning nævner Marianne,
at hun faktisk er HF stu-
en lokal ngo og herefter med
bistandspolitik på den finske
ambassade i Namibia. Derefter
bekæmpelse.
dent.
Marianne har ikke fastlagt sin
konsulentarbejde for nogle internationale
ngo’er i Nigeria.
Det var efter dette arbejde, at Marianne fik
lyst til skrive en Ph.d., og fordybe sig i nogle
af de problemstillinger, hun oplevede i hverdagen.
I dag bor Marianne halvt i Botswana
og halvt i Århus.
Interessen for Afrika blev vakt, da Marianne
fik en praktikplads på ambassaden i Tanzania.
I starten af studietiden var hendes interesse
valg og demokratisering i udviklingslandene.
Interessen lå således i lige så høj
grad inden for de tidligere Sovjetlande som
fremtid, men overvejer to forskellige retninger.
Enten kunne hun tænke sig at
fortsætte forskningen inden for andre problematikker
i Afrika. Derfor er hun positiv over
for en postdoc.-stilling. En anden mulighed
er at søge et job i en større international organisation
som for eksempel FN. Marianne
lægger ikke skjul på, at motivationen bag at
skrive en Ph.d også var, at den åbner mange
døre i internationale sammenhænge, hvor
det i højere grad er normalt at have en Ph.d
og dermed påkrævet, hvis man finder en international
karriere interessant.
de afrikanske lande. Praktikpladsen i Afrika
32