sundhedspolitikken her - sundhed.horsholm.dk - Hørsholm Kommune

Sundhedspolitik
1. Forord
Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommunes visioner og mål samt for de
konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende.
Vi har kortlagt borgernes sundhed og livsstil i en sundhedsprofil. Overskriften på
undersøgelsen er: Hvordan har du det? Det korte svar er: Vi har det godt.
Samtidig er vi opmærksomme på, at vi kan gøre det bedre. Vi står overfor udfordringer i
borgernes livsstil, som kræver særlig opmærksomhed, hvis vi skal sikre borgerens sundhed på
længere sigt.
Sundhedsprofilen for Hørsholm Kommune udgør grundlaget for de indsatser, der er planlagt i
samarbejde med medarbejdere, lokalforeninger, borgere og samarbejdspartnere. For at sikre
en løbende tilpasning og opdatering af mål og resultater, gentages sundhedsprofilen hvert 4.
år.
Vi vil gerne opfordre til en sund livsform og hjælpe folk til at gøre en indsats for egen sundhed
og trivsel. Vi vil gøre det lettere for dig at vælge en sund livsstil. Vi respekterer det frie valg –
men vi vil gerne udfordre dit valg til sundhed. Vi lægger vægt på inspiration og motivation
frem for kontrol.
Kommunens Forebyggelses- og Sundhedsfremmeudvalg har været den samlende kraft i
arbejdet med sundhedspolitikken 2008-12 og har skabt den tværgående og koordinerede
indsats.
Med venlig hilsen
Borgmesteren
2. Hvad er sundhed i Hørsholm?
Sundhedspolitikken i Hørsholm Kommune beskriver de forebyggende indsatser, som
kommunen sætter i værk for raske og syge borgere. Derudover skal politikken:
Sikre synlighed om mål og indsats
Skabe sammenhæng i indsatsen
Udgøre et grundlag for samarbejde med andre parter
Bidrage til at sikre en økonomisk styring.
Sundhedspolitikken skal definere det, som Hørsholm Kommune forstår ved gode rammer for
sund levevis og skal synliggøre den vision, som alle aktører skal arbejde hen imod.
Hørsholm Kommunes sundhedspolitik ligger i forlængelse af de nationale mål og strategier for
folkesundheden ”Sund hele livet” 1 . En stor del af de 8 store folkesygdomme 2 skyldes livsstil
1 Nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10, Regeringen 2002
1

og kan forebygges. Kost, Rygning, Alkohol og Motion, også kaldet KRAM, er de fire faktorer,
der har ansvaret for 40 procent af al alvorlig sygdom og tidlig død i dagens Danmark. Hvis
udviklingen fortsætter, har WHO beregnet, at dårlig livsstil vil være ansvarlig for 70 procent af
al sygdom i 2020.
Sundhedspolitikken har derfor fokus på indsatser i forhold til kost, rygning, alkohol og motion
– også kaldet KRAM.
Faktaboks KRAM
Kost
Uhensigtsmæssig kost og dårlige kostvaner er forbundet med fedme og en række kroniske
sygdomme. 1.350 personer dør årligt relateret til svær overvægt.
Rygning
Rygning er den enkeltstående livsstilsfaktor, som giver anledning til flest kroniske sygdomme og som er direkte årsag
til flest dødsfald (14.000 årligt)
Alkohol
Mere end 500.000 danskere drikker mere end anbefalingerne, som er højst 14 genstande for kvinder og 21 for mænd
pr. uge. 200.000 danskere er alkohol afhængige og ca 3.000 dør hvert år pga. alkoholrelateret sygdom.
Fysisk aktivitet
Inaktivitet er en betydelig risikofaktor for at udvikle folkesygdomme senere i livet. Alene inaktivitet giver årligt
anledning til 3.1 mio. ekstra fraværsdage blandt erhvervsaktive. Næst efter rygning er inaktivitet den faktor, som er
dyrest for sundhedsvæsenet, giver flest gode tabte leveår og er relateret til flest dødsfald.
(Folkesundheds og risikofaktorer, Sundhedsstyrelsen 2006)
Psykisk sundhed er afgørende for trivsel og velbefindende. Psykiske problemer eller lidelser er
den tredje hyppigste henvendelsesårsag hos praktiserende læger blandt de otte
folkesygdomme.
Omkring en halv mio. danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af livet. Det er
forbundet med nedsat livskvalitet for den enkelte og dennes pårørende og det kan have store
samfundsmæssige omkostninger. Psykiatri Fonden vurderer, at det koster det danske samfund
mellem seks og ni milliarder kr. årligt til behandling og i tabt arbejdsindkomst.
WHO vurderer at depression er verdens fjerde største sundhedsproblem og hvis tendensen
fortsætter, står depression til at indtage andenpladsen i 2020 på en placering efter
hjertesygdomme.
Hvad er sundhed?
Sundhed handler om fysisk, psykisk og socialt velvære og om at have ressourcer til at leve det
liv, man har lyst til. Hørsholm Kommune læner sig om af WHO´s definition: ”En tilstand af
fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og
svækkelse” (WHO 1998).
Det betyder, at sundhed i Hørsholm er mere end sund kost, røgfrihed, begrænset alkohol og
mere motion. Den mentale sundhed og trivsel vægtes på lige fod, som de mere fysiske
faktorer.
Sundhedspolitikkens opbygning
Sundhedspolitikken er opbygget sådan, at der indledes med kommunens vision og principper
på forebyggelses- og sundhedsområdet. Herefter følger en status over borgernes sundhed og
2 Forebyggelige kræftsygdomme, hjerte-karsygdomme, rygerlunger, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser,
diabetes type2, astma- og allergilidelser, psykiske lidelser
2

livsstil med fire prioriterede mål for 2008-12. Med udgangspunkt i de fire mål er der
udarbejdet konkrete indsatser, som dækker sund livsstil for børn og unge, voksne, seniorer og
et sundt bymiljø.
Ved udarbejdelsen har der været en bred involvering af politikere, medarbejdere, eksterne
samarbejdspartnere, sygdomsbekæmpende organisationer samt inddragelse af det lokale
foreningsliv. Hele arbejdsprocessen er sluttet med en borgerhøring i efteråret 2008.
3. Vision og principper for forebyggelse og sundhed
Sundhed skal i Hørsholm være en del af dagligdagen. Når man går i skole, transporterer sig til
arbejde eller når man handler ind. Arbejdet med forebyggelse og sundhed er lagt an på at
skabe gode rammer for sund livsstil, hvor den enkelte har mulighed for at udfolde egen
sundhed ud fra eget ståsted. Men de sunde indsatser skal også kunne rumme det nødvendige
fx dem, der trænger mest til en hjælpende hånd.
De fleste områder, som kommunen har ansvaret for, har betydning for sundheden. Det gælder
børne- og ungeområdet, ældreområdet, social og arbejdsmarked, kultur- og fritid samt teknik
og miljøområdet. Sundheden skal være for alle og dermed både for borgere og medarbejdere i
Hørsholm Kommune. Håbet er, at sunde medarbejdere påvirker til en sundere adfærd i
kontakten med borgeren.
Hørsholm har sunde borgere og der er ingen grund til ”brandslukning”. Derfor tager politikerne
ansvaret for at investere i sundheden på lang sigt, også udover de næste 4 år. Det betyder at
der er særligt fokus på børn og unges livsstil.
Vision:
Vi skaber sunde rammer og tilgængelighed, så du har mulighed for at udfolde din
sunde levevis
Bevægelse skal integreres i hverdagslivet, hvor cykling bla. skal være det naturlige
valg af transport lokalt
Sund kost skal være det lette valg i institutioner og ved sportsarrangementer.
Sundhed skal være for alle og også for de kommende generationer
Sundheden skal fremmes, især hos børn og unge og i det lange seje træk.
Sundhed skal tænkes ind i alle forhold i beslutningerne
I planstrategi og helhedsplan
I de beslutninger som træffes i kommunalbestyrelse og fagudvalg.
Principper
Sundhedspolitikken bygger på 2 principper, som er grundlæggende for de indsatser, der
iværksættes:
Sundhed er den enkeltes ansvar og kommunen støtter borgerne i at tage hånd
om deres eget liv
Det betyder at:
o Vi skaber de gode rammer, tilgængelighed og stiller viden til rådighed
Indsatser på sundhedsområdet skal måles og dokumenteres
Det betyder at:
3

o Vi arbejder med evidensbaserede 3 indsatser
o Vi arbejder systematisk med metoder og effektmåling i forebyggelsen
4. Sundhed i Hørsholm
Hørsholm Kommune ser gerne at flest mulige borgere lever så sundt som muligt, fordi et sundt
liv er kilde til livskvalitet og trivsel.
To spor i indsatsen for sundhed
Sundhedsindsatsen i Hørsholm har 2 spor – sundhed for borgerne og kvalificering af
medarbejderne.
Borgerrettet forebyggelse
Patientrettet forebyggelse
Kompetenceudvikling af
medarbejdere
Forebyggelse
Det ene spor kan opdeles i borgerrettet forebyggelse, som har til formål at holde raske
mennesker raske samt patientrettet forebyggelse, som har til formål at hindre at sygdom
udvikler sig og komplikationer opstår.
Den borgerrettede forebyggelse handler om brede sundhedsindsatser, som skaber rammer for
en sund levevis. Omdrejningspunktet er KRAM (sund kost, ikke rygning, moderat
alkoholforbrug og motion hver dag). Det gælder fx børn i daginstitutioner og skoler, ansatte på
arbejdspladserne eller de ældre i hjemmeplejen. Den borgerrettede forebyggelse er en
langsigtet strategi, hvor effekten først ses adskillige år efter indsatsen.
Den patientrettede forebyggelse har opmærksomheden rettet mod borgere i højrisiko eller
borgere, som har udviklet en folkesygdom. Omkring en tredjedel af Danmarks befolkning lider
af en folkesygdom. Det er sygdomme, der langt hen af vejen er forårsaget af vores livsstil.
Den patientrettede forebyggelse er en kortsigtet strategi rettet mod specifikke målgrupper fx
KOL og diabetes og hvor effekten findes relativt hurtigt.
En effektiv forebyggelsesplan indeholder både kortsigtede og langsigtede strategier.
Kvalificering af medarbejdere
Det andet spor handler om kvalificering af medarbejderne til at varetage nye
sundhedsopgaver. En kvalificering er fx kompetenceudvikling i forhold til at forebygge
folkesygdomme, uddanne rygestopkonsulenter, udvikle forebyggende sundhedsarbejde i
folkeskoler og institutioner. Generelt skal sundhed tænkes ind i alle kommunens opgaver på
tværs af fagområder fra trafiksikkerhed og adgang til grønne områder til sunde vaner for børn,
unge og ældre.
Hvad fortæller sundhedsprofilen 2006?
3 Evidens betyder bevis, og kan ses som kendsgerninger, der kan bruges til at træffe beslutninger eller planlægge ud
fra (sundhedsstyrelsen)
4

Hørsholm fik i efteråret kortlagt borgernes sundhed og livsstil i en sundhedsprofil 4 i
samarbejde med Forskningscenter for forebyggelse og sundhed (FCFS). Data på børne- og
ungeområdet er ligeledes samlet i en foreløbig børne- og ungeprofil i samarbejde med FCFS.
Borgerne i Hørsholm ryger mindre og har færre kroniske sygdomme end landsgennemsnittet
og det generelle helbred er godt. En af forklaringerne er, at Hørsholm socioøkonomisk er en af
de bedst stillede kommuner i Region Hovedstaden, hvor en meget stor andel bor i egen bolig,
bruttoindtægten er over gennemsnittet og andelen af etniske minoriteter er lavere end for
regionen som helhed.
Borgerne i Hørsholm har sjældnere kroniske sygdomme (livsstilssygdomme) sammenlignet
med borgerne i Region Hovedstaden. Alligevel er der antalsmæssigt mange kronikere, da
Hørsholm har den største ældrebefolkning i Regionen.
Resultaterne i sundhedsprofilen tegner et billede af en kommune, som er mere sund end
gennemsnittet både regionalt og på landsplan, men stadig har de samme udfordringer på
livsstilen som andre. De særlige lokale udfordringer på forebyggelsesområdet er bla:
Fremme af fysisk aktivitet.
Sunde kostvaner for børn og unge.
Reduktion af overvægtige voksne.
Fokus på alkoholvaner og forbrug for både unge og voksne.
Fokus på stress og trivsel i hverdagen hos både børn og voksne.
5. Fire fokusområder 2008-12
KRAM er i fokus og der skal være hjælp at hente for dem, der har lyst til at lægge livsstilen
om. De fire fokusområder afspejler udfordringerne fra sundhedsprofilen og de to spor i
indsatsen for mere sundhed (s.4). Et pejlemærke er, at sundhedsprofilen 2012 viser tydelige
tegn på forbedringer inden for de fire fokusområder og de konkrete indsatser.
Kommunen tilbyder allerede gratis hjælp til rygestop til borgere og ansatte. Der er også tilbud
til de borgere, der gerne vil lægge alkoholvanerne om.
Der er prioritet en særlig indsats med fysisk aktivitet for alle og sunde spisevaner for især børn
og unge, hvor mulighederne for forbedring er størst og hvor motivationen blandt borgerne er
bedst. Kompetenceudvikling og en sammenhængende indsats er virkemidler til at bringe de
sunde tilbud frem til borgerne.
1. Mere fysisk aktivitet og bevægelse for alle
Vi vil iværksætte tilbud og kampagner, som fremmer fysisk aktivitet i daginstitutioner og
skoler. Vi vil skabe bedre rammer for cykling, løb og i det hele taget bevægelse i det fri, så
motion indgår som en naturlig del af hverdagslivet.
2. Bedre kosttilbud og spisevaner for børn og unge
Der skal udvikles en samlet kostpolitik.
3. Kompetenceudvikling af medarbejdere og borgere
Medarbejderne skal uddannes i positivt at udfordre borgere og kolleger i at skabe sunde
levevaner. Hørsholm Kommunens sundhedspolitik skal markedsføres og ”ud at leve i
miljøerne”. Der skal tilrettelægges undervisningsforløb, så medarbejdere opnår kompetencer
til at rådgive om sunde levevaner.
4 Sundhedsprofilen kan downloades på www.sundhed.horsholm.dk
5

4. En sammenhængende indsats på tværs
Forebyggelse skal tænkes ind i de allerede eksisterende tilbud i fx hjemmeplejen og på
børneområdet. Men der skal også skabes et tæt og strategisk samarbejde med Regionen og de
praktiserende læger, et samarbejde der udvikler sig udover sundhedsaftalen i Regionen. Der
skal skabes idebank og samarbejdsaftaler med frivillige foreninger, sygdomsbekæmpende
organisationer og videnscentre, herunder et samarbejde med forskningsinstitutioner.
6. Sund livsstil
– Indsatser for Børn og unge, voksne, seniorer og et sundt bymiljø
Afsnit 6. indeholder data, mål og målepunkter for de kommende år. Denne del af
sundhedspolitikken følges op og justeres hav. 2. år.
Det forebyggende arbejde er målrettet de målgrupper og miljøer, som fremgår i tabellen
nedenfor.
Tabel 1. Målgrupper og miljøer
Målgrupper
Børn og unge
Voksne
Seniorer
Forebyggelsesmiljø
Daginstitutioner, skoler, familie, sportsaktiviteter
Bymiljø og infrastruktur, arbejdspladser, sportsaktiviteter
Hjemmet, aktivitetssteder, lokalområdet
6.1 Børn og unge – det vil vi
De fleste børn og unge i Hørsholm bruger kommunens institutioner og fritidstilbud. Derfor er
det oplagt her, at skabe gode rammer for børn og unges sundhed.
Ligeledes stiller det krav til institutionerne om at fremme sundheden, men også at forebygge
sygelighed. Det er veldokumenteret, at gode hygiejniske rutiner og fornuftige brugervaner kan
forebygge og mindske sygelighed. Der skal derfor vedvarende arbejdes på at udvikle og
fastholde gode hygiejnerutiner, der hvor børnene færdes i hverdagen.
Arbejdet med at skabe gode vilkår og sundhedsvaner forgår i flere miljøer på tværs af familier,
institutioner og sektorer. Der er derfor behov for at styrke samarbejde og koordinering mellem
de mange aktører for at skabe en helhedsorienteret indsats
I 2008-2012 prioriterer Kommunalbestyrelsen investeringer i - og indsatser for børn og unges
sundhed og læring om sundhed. Sigtet er at skabe en fremtidsorienteret sundhedskultur.
Vi vil skabe afgrænsede og synlige indsatser for børn og unge. Der skal være flere aktiviteter
med motion og bevægelse for børn og unge. Der skal iværksættes projekter med sund kost til
børn og unge, som spredes til alle daginstitutioner og skoler. Der skal være
bevægelsesaktiviteter for familier.
Skolerne har allerede mange initiativer i form af motionsaktiviteter på tværs af fag, læring om
sund livsstil fx forebyggelse af rygestart samt projekter om alkohol. Vi vil skærpe de sunde
rammer på skolerne for at gøre sund livsstil til en naturlig del af skolemiljøet.
Faktaboks børn og unge
6

Motion
Andelen af indskolingsbørn, der dyrker regelmæssigt sport er dalende (74% til 63% over 1 år) og andelen,
der har dårlig grovmotorik, er stigende (10% til 17% over 4 år).
Ca. 80% af børn i 9. klasse dyrker sport min. 1 gang om ugen.
Kost
En stor del af 9. klasserne springer vitale måltider som morgenmad og frokost over. 28% spiser ikke
morgenmad hver dag ,og 27% får ikke frokost dagligt.
8 % af børnene i 9. klasse er overvægtige.
Rygning
Dagligrygere blandt unge i 9. klasse på er 8 %.
Alkohol
60% af 9. klasse drikker alkohol hv. måned, heraf ca. 9% mindst i gang om ugen
40% drikker aldrig alkohol.
Trivsel
8-10% af de unge 9. kl. har trivsels/adfærdsproblemer i form af manglende sociale kontakter og/eller
misbrug
( Data fra 9. årgang skoleåret 2006/07)
Strategiske mål:
For Børn og unge vil vi sikre rammer og tilgængelige sunde tilbud, som gør at de trives
og har en sund livsstil
For Børn og unge vil vi sikre psykisk og social trivsel
For Børn, unge og forældre vil vi styrke handlekompetencer, så de kan træffe sunde
valg og udvikle sunde vaner.
Målene er nået i 2012, hvis:
Der er udarbejdet en samlet kostpolitik for børn og unge i 2008 med handlingsplaner
som iværksættes i 2009
Der er kosttilbud i daginstitutionerne i 2009
Andelen af børn i 1. klasse, der bevæger sig en time om dagen er steget til 75%
Andelen, som spiser morgenmad hver dag er i stigning
Hovedparten af børn og unge fravælger søde -/og sure læskedrikke, som del af deres
daglige væskeindtagelse
Der er oprettet målrettede tilbud til børn med særlige behov for hjælp ved trivsel og
sund livsstil
95% af de unge fravælger rygning
Unges alkoholdebut rykkes frem fra den nuværende debut i 7. klasse til 8. klasse
Der findes tilbud om sund kost i sportshaller.
Vi vil se tegn på:
Mere aktivitet og bedre udnyttelse af de fysiske rammer
Der er færre biler omkring skoler og institutioner
Børns deltagelse i sunde projekter og fælles aktiviteter stiger og forbruget af usunde
produkter falder
At børn med særlige behov og deres forældre oplever, at få den hjælp, de har brug for
Børn oplever glæde og interesse ved bevægelse og sund kost, og oplever det som
noget naturligt og selvfølgeligt.
6.2 Voksne – Det vil vi
Regelmæssig motion har betydning for både den fysiske og psykiske sundhed.
7

Mange borgere i Hørsholm er fysisk inaktive, men er samtidig meget motiverede for at dyrke
mere motion. En stor andel af borgerne er desuden overvægtige. Borgerne er klar over
problemet og er interesseret i ændringer. Fysisk aktivitet vil derfor være et naturligt sted at
fremme den sunde livsstil og velvære.
Der er færre rygere i Hørsholm end i resten at landet, men vi vil gerne tilbyde hjælp til
rygestop for at fastholde den lave andel af rygere. Borgerne støtter desuden en restriktiv
rygepolitik.
Alkoholforbruget er stort, og der skal være tilbud til de borgere, der er interesseret i ændringer
eller dem, der har brug for særlig hjælp og støtte.
Psykisk sundhed er en afgørende faktor for trivsel og velbefindende. Sundhedsprofilen i
Hørsholm har vist at 10-15 % af alle borgerne i Hørsholm har indløst recepter for antidepressiv
medicin gennem de seneste år, flest kvinder og tendensen stiger med alder. Depression er ofte
en stille sygdom, som er svær at erkende både for den ramte, for pårørende og for de
professionelle. Vi vil gerne gøre det nemmere at erkende det og forstå gennem oplysning og
information.
Det fremgår også at mange borgere har smerter fra bevægeapparatet samt symptomer på
træthed, uro og søvnbesvær. Symptomerne kan hænge sammen med graden af stress og
trivsel.
Både stress og depression kan have alvorlige sociale konsekvenser for den enkelte borger og
dennes pårørende. Der er behov for udvikling af den kommunale indsats på området. Der skal
være hjælp at hente, når tegn på stress eller depression viser sig hos både borger og
medarbejder. Vi skal sikre behandlingstilbud for dem, der har brug for hjælp til at finde nye
handlemåder.
Faktaboks voksne
Motion
En stor andel af de voksne borgere er fysisk inaktive. Omkring 40% af borgerne bruger mindre end ½ time
om dagen på moderat fysisk aktivitet.
En tredjedel af borgene angiver at have dårlige motionsvaner og en stor del, primært fra yngre
aldersgrupper, ønsker at blive mere fysisk aktive. Ca. 80% af mænd og 95% af kvinder med dårlige
motionsvaner ønsker at forbedre vanerne.
Kost
Blandt de voksne er der et vist potentiale i at forbedre kostvanerne, specielt blandt mænd. Der er især stor
interesse i at ændre kostvaner blandt de unge.
En tredjedel af kvinderne og halvdelen af mændene er overvægtige eller svært overvægtige.
Rygning
Andelen af voksne rygere i Hørsholm er 16%.
Alkohol
17% af kvinderne og 21% af mændene angiver at drikke over genstandsgrænserne.
Næsten 40% af mænd mellem 56-65 år drikker over genstandsgrænserne. Overordnet set ønsker borgerne
ikke at ændre alkoholvaner, men 60% af kvinder (40+) med stort forbrug vil gerne nedsætte forbruget.
Trivsel
Selvom langt de fleste giver udtryk for at have det godt, er der symptomer relateret til manglende trivsel
samt stress. Ca. 10% oplever ofte nervøsitet og stress og de yngre aldersgrupper (25-55 år) føler sig mest
stressede. Andelen er størst den i laveste sociale gruppe.
Strategiske mål:
De voksnes livsstilsvaner skal forbedres især i forhold til fysisk aktivitet og overvægt
8

Der skal være specielt fokus på alkoholvaner hos kvinder 40+
Stressforebyggelse skal styrkes og der skal være tilbud til borgere, der er sygemeldt på
grund af stress.
Udvikling af tværgående initiativer med information og hjælp ved tegn på depression.
Hørsholm Kommune skal gå foran som kommunal arbejdsplads og styrke sundhed og
trivsel hos medarbejderne.
Målene er nået i 2012, hvis:
Andelen, der er fysisk inaktive i fritiden reduceres fra 40% til 30%
Andelen af overvægtige mænd og kvinder reduceres med minimum 5%
Andelen af rygere er faldet til 12%
Andelen af kvinder 40+, der drikker mere alkohol end de anbefalede grænser, er
reduceret med 5%
Der er oprettet tilbud om hjælp til stressforebyggelse og behandling for udsatte borgere
og medarbejdere senest 2009
Kommune, almen praksis, psykiatriområdet mv har udviklet og koordineret initiativer
med forebyggelse og behandling af depression.
Der foreligger en trivselspolitik for medarbejderne i Hørsholm Kommune senest 2008
med forslag til konkrete forebyggende tilbud.
Vi vil se tegn på:
Markant mere fysisk aktivitet – flere gående, cyklende, løbende og andre aktive, hvor
sunde tilbud og initiativer er en del af gadebilledet
Der ses tydelige stigninger i omtale af sundhed og trivsel i presse mv
Sundhed og trivsel er en naturlig del af dialogen mellem borgere og medarbejdere
I 2009 omfatter alle medarbejderes kompetenceudviklingsplaner overvejelser om egen
sundhed og trivsel.
6. 3 Indsatser for borgere med kroniske sygdomme
Forebyggelse sigter ikke kun på at holde raske mennesker raske, men også på at hjælpe dem,
der lever med kronisk sygdom så funktioner, livskvalitet og livsmod bibeholdes i størst muligt
omfang.
Hørsholm Kommune har et relativt stort antal mennesker med kroniske lidelser, som det
fremgår i tabel 1. Det skyldes blandt andet, at borgerne i Hørsholm lever længere og derfor
også lever med svækkelse eller kroniske sygdomme. Vi vil gerne tilbyde borgere med kroniske
lidelser gode rammer for træning, uddannelse i egen sundhed og ikke mindst et koordineret
forløb, når der er brug for behandling.
Kommunen har allerede tilbud til borgere med kroniske sygdomme og udbyder i 2008
forsøgsvis patientskoler. Her lærer borgeren at leve bedre med sin kroniske sygdom, bl.a.
gennem erfaringsudveksling med andre, der lider af samme sygdom.
Strategiske mål:
Mennesker med kroniske lidelser skal have mulighed for at fremme egen sundhed på
lige fod med raske borgere.
Kommunen skal sammen med praktiserende læger og sygehuse sikre
sammenhængende patientforløb.
9

Antallet af indlæggelser på sygehus på grund af kroniske lidelser skal mindskes bla
gennem lokale tilbud i kommunen.
Tabel 1. Antal af personer med kroniske sygdomme i Hørsholm kommune alder 16+
(udvalgte sygdomsgrupper i 2007)
Kvinder Mænd Total
Hjertesygdom 1060 1049 2109
Apopleksi 165 184 349
Sukkersyge 229 304 533
KOL 1498 918 2416
Kræft (Alle tilfælde) 542 300 842
Målene er nået i 2012, hvis:
Der er adgang til tilbud som fremmer egen sundhed og trivsel for borgere med kroniske
lidelser via sundhedsklinik, kurser og patientskoler.
Der er oprettet samarbejde med frivillige organisationer fx idræts- og patientforeninger
for at tilrettelægge gode forløb med træning, uddannelse i egen sundhed og
netværksdannelse.
Der er et udviklende samarbejde om koordinerede forløb (jfr. Sundhedsaftalen) mellem
kommune, praktiserende læger og hospitaler som gør overgange og tilbud mere
smidige for borgere, der lider af kronisk sygdom.
Vi vil se tegn på:
Gode historier fra borgere med kroniske lidelser om øget livskvalitet og
sammenhængende behandlingsforløb.
Etablering af lokale patientforeninger i Hørsholm.
Et øget samarbejde mellem praktiserende læger, sygehuse og kommune som
indsatsområde i 2. generations sundhedsaftaler.
6.4 Seniorer – Det vil vi
Forberedelse på en sund alderdom
I Hørsholm vil vi gøre det muligt at forberede sig på en sund alderdom ved at tilbyde gode
indsatser, der giver mulighed for at leve et sundt og aktivt liv, så længe det kan lade sig gøre.
Kommunen tilbyder i 2008 gratis sundhedstjek på sundhedsklinik, hvor der rådgives om,
hvordan livsstilssygdomme bedst undgås. Klinikken har fokus på formidling af KRAM – kost,
rygning, alkohol og motion, og den er et tilbud til alle borgere i kommunen.
Hvert år udføres de lovpligtige forebyggende besøg hos borgere, der er fyldt 75 år. I 2008
udvider vi besøgene med foredrag og temaeftermiddage, hvor borgere i denne aldersgruppe
kan opnå viden eksempelvis om forebyggelse af hjertekarsygdomme. Foredragene følges op af
temahold med forskellige former for motion, som forebygger i forhold til den pågældende
livsstilssygdom.
Et godt socialt netværk har stor betydning for ældres velvære og er relateret til flere gode
leveår og længere liv. Det er derfor vigtigt, at alle ældre får mulighed for at indgå i
meningsfulde aktiviteter i nærmiljøet.
Indsatser i hjemmeplejen
10

Hørsholms hjemmepleje, der giver borgere praktisk bistand og personlig pleje, har også fokus
på forebyggelse. Der er tale om individuel bistand, der understøtter og udvikler borgerens
ressourcer i den grad, det er muligt. Når dette mål er nået, kan hjemmeplejen i samarbejde
med borgerne være med til at forebygge en række sygdomme og fald, og dermed også
hospitalsindlæggelser.
Hjemmeplejen arbejder bevidst med at rådgive borgerne om forebyggelse af
livsstilssygdomme og vil i 2008/09 uddanne personalet i at blive bedre til at se tidlige
symptomer på svækkelse og sygdom.
Faktaboks ældre
Kost
Ca. 60-80% af borgerne over 65 år spiser sundt eller middelsundt.
Rygning
Ca. 18% er dagligrygere.
Alkohol
Ca 20% af kvinder og 30% af mænd over 65 år drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger pr uge.
Motion
30 % af kvinderne over 66 år har generende symptomer fra bevægeapparatet.
Andelen af borgere over 65 år, som er fysisk aktive mindre end ½ time om dagen er ca. 35 %.
Kronisk sygdom
Ca. 35 % af kvinder og 40 % af mændene over 75 år har hjertesygdomme.
Ca. 50-60 % af borgerne over 66 år har forhøjet blodtryk.
Mere end 50 % af borgerne over 66 år har kroniske sygdomme.
Trivsel
Ca. 16 % af kvinderne og 9% af mændene over 66 år føler sig trætte, nedtrykte, nervøse og har
søvnbesvær.
Fald er den hyppigste ulykke blandt ældre og er ofte forårsaget af svækkelse.
Strategiske mål:
Seniorer i Hørsholm Kommune skal have mulighed for at leve et sundt og aktivt liv
længst muligt
Seniorer, der modtager hjemmehjælp, skal tilbydes rammer, som bevarer og udvikler
deres funktionsniveau, så de kan klare hverdagen bedst muligt fysisk, psykisk og socialt
Seniorer med kroniske sygdomme skal have mulighed for at lære at leve bedre med
deres sygdom.
Målene er nået i 2012, hvis:
En fremtidig sundhedsprofil viser, at seniorer i højere grad end hidtil fører et sundt og
aktivt liv fysisk, psykisk og socialt
Kommunen kan måle en nedgang i indlæggelser og udskrivelser
Ca. 250 medarbejdere har gennemgået uddannelsen udbudt af type2dialog i 2009, og
er klædt på til at vejlede borgerne i hjemmeplejen om KRAM
Evalueringen af opstartede hold på den etablerede patientskole viser, at målgruppen
opnår mere viden og indsigt om deres sygdom og bedre handlekompetence i forhold til
at kunne leve et bedre liv.
Vi vil se tegn på at:
Seniorer i kommunen fastholder deres aktive levevis
Medarbejderne taler mere med borgerne om sundhed
11

Der ses en stigende omtale af sundhed og forebyggelse hos kommunens seniorer i
dagspressen
Seniorer kan på lige fod med andre benytte det fremtidige frivillighedscenter – både
som brugere og som frivillige.
7. Sundt bymiljø
Et bymiljø med gode fysiske rammer og høj grad af tilgængelighed til parker
og grønne områder er en del af et sundt liv i Hørsholm. Vi vil skabe et miljø som fremmer
sundhed og trivsel, og hvor borgerne tilbydes attraktive opholdsarealer til bevægelse, leg og
rekreation. Vi vil skabe rammer, der sikrer at cyklismen bliver et naturligt alternativ til bilen – i
hvert tilfælde på de korte ture. Vi vil realisere et sundt bymiljø ved at indtænke sundhed og
bevægelse ved planlægning og udvikling af byen.
Faktaboks Sundt bymiljø
Grønne områder
I kommunen er ca. 850.000 m 2 offentlige grønne områder. Udsigt til og ophold i grønne områder har en
positiv effekt på stress.
Ophold i grønne områder giver mulighed for en lang række fysiske aktiviteter, der er gavnlige for
sundheden. Grønne områder kan være rum for hverdagsaktiviteter, som gåture, hundeluftning, cykling og
leg, samt for de mere krævende aktiviteter som boldspil og løb.
Trafik/ulykker
Trafikulykker er en meget hyppig dødsårsag for børn og unge, og er årsag til ca. 10% af skadestuebesøg
som følge af ulykker.
Brug af cykelhjelme og sikkerhedsseler begrænser skadernes alvorlighed betydelig.
I Hørsholm Kommune er antallet af trafikulykker faldet gennem de seneste år og kommunen følger
Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for 2012 – en reduktion på 40 % i forhold til udgangsåret
1998.
Hørsholm Kommune har i en årrække systematisk trafiksaneret boligområder, således at der er blevet mere
trygt og sikkert at færdes langs vejene.
Strategiske mål:
De grønne områder skal invitere til rekreation, leg eller bevægelse
Antal af trafikulykker skal reduceres
Antallet af borgere, der er fysisk aktive, skal øges.
Målene er nået i 2012, hvis:
Vi øger muligheden for fysisk aktivitet i byrummet og i de grønne områder
Vi vil udbygge mulighederne for fx fysisk aktivitet, mentale oplevelser og afstresning i
de grønne områder
Alle borgere har let adgang til parker og naturområder i en afstand af 400 m fra boligen
Vi skaber øget sikkerhed i trafikken for alle borgere. Målet er nået, hvis de nationale
målsætninger om reduktion af antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med 40%
i 2012 i forhold til udgangsåret 1998 opnås
Der udarbejdes en trafiksikkerhedsplan, som målsætter og prioritere indsatser omkring
trafiksikkerhed
Der er skabt endnu bedre muligheder for at vælge cyklen frem for bilen i byen, ved
bl.a. at udarbejde en cykelhandlingsplan, som sætter fokus på cyklismen i kommunen
og foreslå konkrete initiativer for fremme af cyklismen.
Vi vil se tegn på:
12

Flere der cykler, 10% forøgelse på 5 år. Cyklister tælles på udvalgte steder i forbindelse
med udarbejdelse af cykelhandlingsplan i 2008 og igen i 2012
Flere der dyrker motion i fritiden. Vores grønne områder bruges af flere til bl.a. løb. Vi
vil tælle løbere i forbindelse med anlæg af kondistier før og efter.
8. Opfølgning på sundheden i Hørsholm
Vi vil gerne bruge vores ressourcer bedst muligt og sikre at de sunde tilbud vi sætter i værk
giver varige forbedringer. Derfor skal resultaterne af indsatserne måles og dokumenteres, så vi
skaffer viden om virkningen – også på længere sigt. Det kræver en systematisk opfølgning, se
figur 1.
Figur 1. Plan for opfølgning
Opfølgningsår 2008 2009 2010 2011 2112
Semester 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2.
Sundhedsprofil hv. 4. år
Sundhedspolitik hv. 2. år
Fokusområder 2008-12
Status og økonomisk opfølgning
til ØU
Sundhedsprofil
Region Hovedstaden kortlægger borgernes sundhed og livsstil hvert 4. år i en sundhedsprofil.
Næste gang er 2012. Sundhedsprofilen viser resultaterne af de indsatser, der er igangsat og
Hørsholm Kommune justerer sin sundhedspolitik ud fra den nye sundhedsprofil.
Sundhedspolitikken følges op hvert 2 år. Her vurderes forløbet i forhold til generelle
succeskriterier (er vi på rette vej) samt målepunkter, som er beskrevet i kap. 6 og 7.
Status til økonomiudvalget
Der foreligger en samlet evaluering og status på forebyggelsesområdet 1 gang årligt til
Økonomiudvalget. Den indeholder en tilbagemelding fra:
Fagområder/enheder
Tværgående initiativer
Eksterne samarbejdspartnere, herunder Sundhedsaftalen
Borgerne.
Fagudvalgene
Der lægges vægt på, at ansvar for og realisering af sundhedspolitikken i høj grad sker gennem
kommunens fagudvalg, med fokus på borgerne.
Projekter
Alle projekter indeholder målepunkter og evalueringsmetode i forhold til indsats. Den
projektansvarlige er ansvarlig for opfølgning.
Generelle succeskriterier
Ressourcerne er anvendt til projekter/målgrupper, hvor mulighed for forbedring er størst
og motivationen er bedst
Målsætninger for børn, unge, ældre og den generelle befolkning er nået eller godt på vej
Planlægning på tværs af sektorer, skaber sammenhæng i kommunens indsatser
Borgerne anerkender initiativer og rammer for sund levevis og trivsel
Positiv udvikling i sundhedsprofilen 2012.
13