Læs pressemeddelelsen her. - it-forum midtjylland

itforum.dk

Læs pressemeddelelsen her. - it-forum midtjylland

NB: MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES FØR DEN 5. OKTOBER KL. 17.00

5. oktober 2010

En pris for det lange, seje træk

Danmark er en stærk it-nation. Én af dem, vi kan takke for det, er dekan for Det Naturvidenskabelige

Fakultet på Århus Universitet, Erik Meineche Schmidt, der i forbindelse med itforums

årsmøde modtog it-prisen Midtjylland 2010. It-initiativprisen gik til en international

stjerne på sit felt – Oscar-vinderen Henrik Wann Jensen.

Dekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet, Erik Meineche Schmidt, har i en

lang årrække været med til at sætte dagsordenen for forskning, udvikling og uddannelse på it-området.

Han har været central i forbindelse med etableringen af it-byen Katribjerg i Århus og i etableringen af

Aarhus School of Engineering, der vil få stor betydning for erhvervsudviklingen i den midtjyske

region i fremtiden.

Det er nogle af de vægtigste grunde til, at en enig bestyrelse i it-forum midtjylland har valgt at pege

på Erik Meineche Schmidt som en særdeles værdig kandidat som modtager af ”it-prisen Midtjylland

2010”.

- it-forum har med de årlige priser skabt et middel til, at vi hvert år kan takke og hædre personer, der

på ekstraordinær vis er med til at tilføre vores hverdag, region og samfund ekstra dynamik og

innovation. Derfor er det mig en stor glæde og en vigtig opgave at forestå uddelingen af årets it-priser,

indledte borgmester i Århus, Nicolai Wammen sin tale til prisvinderne.

Forsker i San Diego og forretningsmand i Århus

Den anden pris, Nicolai Wammen skulle uddele, var til en mand, der før har modtaget en pris for sine

bedrifter. Og ikke en hvilken som helst pris. Computerprofessor ved University of California i San

Diego, Henrik Wann Jensen, modtog nemlig i 2004 en teknisk Oscar for sit bidrag til arbejdet med at

skabe Gollum-figuren til filmene om Ringenes Herre.

- Henrik Wann Jensen er født og opvokset i Harlev mellem Silkeborg og Århus – og selvom han i dag

er bosat i Californien, har han ikke glemt sine midtjyske rødder. Sammen med sin bror har han

grundlagt virksomheden Luxion, der først havde base i Silkeborg og som for nylig er rykket til

Katrinebjerg i Århus. Firmaet er baseret på Henriks speciale, nemlig at lave fotorealistisk

computergrafik. Henrik Wann Jensen er en rollemodel for, hvordan man med moderne teknologi kan

have hele verden som sin arbejdsplads – forsker i San Diego og forretningsmand i Århus, sluttede

Nicolai Wammen sin tale til Hernik Wann Jensen.

Med hæderen til såvel Erik Meineche Schmidt og Henrik Wann Jensen fulgte et kunstværk af billedog

mediekunstner, Elle-Mie Ejdrup Hansen.


Yderligere oplysninger ved henvendelse til:

Direktør Finn Støy, it-forum midtjylland, stoy@itforum.dk, 2546 0072

Kommunikationschef, Randi Vestergaard, it-forum midtjylland, randiv@itforum.dk, 4129 2872

Fakta om it-forum midtjylland:

Vidensnetværk for private og offentlige virksomheder og institutioner

445 medlemsvirksomheder

Støttet af Region Midtjylland

Stiftet i 1996

Styrker viden om og anvendelse af informationsteknologi

Sekretariat i INCUBA Science Park Katrinebjerg

www.itforum.dk

IT-prisen Midtjylland gives til en person eller en virksomhed, som har haft en længervarende, ekstraordinær betydning

for it-udviklingen i Region Midtjylland.

Tidligere vindere af IT-Prisen:










2009: Gert Zimmer Hansen

2008: Erik Ove Nielsen

2007: Alexandra Instituttet

2006: The Animation Workshop, Viborg

2005: CCI Europe

2004: Morten Kyng, professor i pervasive computing ved Aarhus Universitet

2003 Michael Holm stifter af Systematic Software A/S

2002 Preben Mejer, udviklingsdirektør TDC

2001 Michael Gaardboe stifter af Columbus IT-partner.

Initiativprisen uddeles til en person eller virksomhed, der har præsteret et ekstraordinært initiativ i det midtjyske itmiljø.

Tidligere vindere af IT-initiativprisen:

2009: Blogger og social software-ekspert, Ib Potter

2008: Trifork for JAOO-konferencen

2007: Lars Bak, direktør for Googles Århusafdeling

2006: Cyberhus

2005: Specialisterne ApS

2004 Hovedkræfterne bag den Internationale kunstfestival Read_Me 2004

More magazines by this user
Similar magazines