Lars Qvortrup (pdf) - Uddannelsesforum 2011

uddannelsesforum2011.emu.dk

Lars Qvortrup (pdf) - Uddannelsesforum 2011

Skoleudvikling i videnssamfundet

Lars Qvortrup

LSP, AAU/UCN

Uddannelsesforum 2011


Skoleudvikling i videnssamfundet

- din kompetente lærer

Lars Qvortrup

LSP, AAU/UCN

Uddannelsesforum 2011


Hvem? Hvorfor? Hvad?

Hvordan?


HVEM?


95 procent målsætning

Procent

100

95

95 pct.

95 pct.

90

85

80

75

73 pct.

73 pct.

70

65

60

64 pct.

55

50

5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25

År efter 9. kl.

Gennemsnit 2002-2003

95 pct. mål

Veje til ungdomsuddannelse 1– Vibeke Myrup Jensen og Lisbeth Palmhøj Nielsen – 12. november 2010


95 procent målsætning

Procent

100

90

80

73 pct.

70

60

64 pct.

50

40

30

Forventede andel

Mål 5 år efter

0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000

Rangordning af skoler, hvor 0 er højeste placering

11-11-2011

Veje til ungdomsuddannelse 1– Vibeke Myrup Jensen og Lisbeth Palmhøj Nielsen – 12. november 2010


HVORFOR?


Økonomi

OECD: ”High Cost of Low Education Performance” (Paris 2010)

Baseret på 40 års undersøgelser af ”educational achievements”

”…the combined evidence consistently points to the conclusion that differences

in cognitive skills lead to economically significant differences in economic

growth.”

• ”…reforms are assumed to take 20 years to complete”

• ”…it takes 40 years until the full labour force is at the new skill level.”

Scenarie 1: En forbedring på 25 PISA points

• BNP i DK forøges med 250 procent frem til 2090

Scenarie 2: Alle lande når op på niveau med Finland

• BNP i DK forøges med 500 procent frem til 2090

9


Demokrati

Den danske folkeskole er verdens bedste (sammen med den

finske) ”verdens bedste” (38 lande) til demokrati og

medborgerskab

International Civic and Citizenship Education Study (ICCS) 2010

10


Sammenhængskraft

”Mandag morgen” 8. august 2011

11


12

Livsduelighed


Uddannelse og livsperspektiv

Fuldført ungdomsuddannelse

Ikke fuldført ungdomsuddannelse

Invalidepension 0,1 % 3,0 %

Kontanthjælp 0,4 % 6,2 %

Arbejdsafklaring 1,0 % 4,6 %

Revalidering 0,5 % 2,5 %

Dagpenge 0,7 % 2,4 %

Individuel støtte 0,1 & 0,8 %

Sum 2,8 % 19,5 %

Frønes, I og Strømme, H (2010): Risiko og marginalisering. Norske barns levekår

i kunnskapssamfunnet. Oslo: Gyldendal Akademiske forlag


BARRIERER


Bedre dagtilbud

OECD: Starting strong (2005)

• Den pædagogiske kvalitet i dagligdagen

– Voksenkontakt?

– Læringsorienterede aktiviteter?

• Forudsætning:

– Uddannelse

– Efteruddannelse


Er der nogle dage, hvor du ikke har det godt?

Får du meget skældud af de voksne?


Flere gode folkeskoler

(gode/dårlige skoler)

• Lidt/meget læringshæmmende adfærd i

timerne?

• God klasseledelse (lærer-autoritet)?

• Engagerende undervisning med struktur,

forudsigelighed og læringsfokus?

Kostøl og Mausethagen 2011


5 pct. Har dårlig lærerkontakt

• LP-data 2008-2010


Faglighed og motivation

Niels Egelund 2010


Lyst til skolen

Niels Egelund 2010


Trivsel i frikvartererne

Niels Egelund 2010


Ensomhed i skolen

Niels Egelund 2010


Lytte til andre elever

Niels Egelund 2010


Arbejdsindsats

Niels Egelund 2010


Bedre ledelse

• God ledelse er pædagogisk ledelse

(skoleudvikling, undervisningssupervision,

medarbejderudvikling)

• Skolen som et fælles, pædagogisk projekt


Er skoleledelsen involveret i lærernes

undervisningsmetoder?

SFI 2011. DI 2011


Bedre overgange til

ungdomsuddannelserne


Uddannelsesrådgivning

35

Ja, rådgav mig til at tage en generel gymnasial eller videregående

uddannelse

Ja, rådgav mig til at tage erhvervsuddannelse

30

25

20

15

10

5

0

Forældre eller

nogen fra familien

En ven En lærer En vejleder

Agenda, oktober 2011


Eurobarometer 369,

september 2011


Eurobarometer 369,

september 2011


Er der fokus på ungdomsuddannelse?

SFI 2011. DI 2011


Mødes folkeskolerne med

ungdomsuddannelserne?

SFI 2011. DI 2011


Bedre erhvervsuddannelser


Bedre erhvervsuddannelser

Fuldførelsesprocent på ungdomsuddannelserne

90%

Stx

87%

85%

80%

75%

70%

Hf

76%

Hhx

76%

Htx

70%

65%

60%

55%

EUD

54%

50%

2009

36


Bedre erhvervsuddannelser

Lundager Jensen og Gry Knudsen 2011


HVAD?


Faglighed og innovation/kreativitet


ECCO Sko A/S

Kvalifikationskrav:


ECCO Sko A/S

Kvalifikationskrav:

Paratviden


ECCO Sko A/S

Kvalifikationskrav:

Paratviden

Situative kompetencer


ECCO Sko A/S

Kvalifikationskrav:

Paratviden

Situative kompetencer

Kreativitet og innovation


ECCO Sko A/S

Kvalifikationskrav:

Paratviden

Situative kompetencer

Kreativitet og innovation

Kulturel refleksivitet


Færdigheder og viden

Færdighedsformer

Parat-færdigheder

Praktiske kompetencer

Praktisk kreativitet

Færdighedskultur

Vidensformer

Paratviden

Videnskompetencer

Videnskreativitet

Videnskultur


HVORDAN?


Hvad gør gode skoler gode?

• En klar og tydelig ledelse på forvaltningsniveau

• En klar og tydelig ledelse på skoleniveau

• En afdelingsopdelt skole med selvstyrende teams

• Dygtige lærere: Fagdidaktik, klasseledelse, sociale

relationer

AKF 47 2010


Den gode lærer

• Fagdidaktik

• Sociale relationer

• Klasseledelse

(Clearinghouse 2009)

48


Bedre vidensgrundlag:

LP som eksempel

49


Praksisnær efteruddannelse giver

bedre undervisning: LP 2008-2010

• Bedre samarbejde: skolernes samarbejdskultur har ændret sig

• Øget inklusion: Færre elever udskilles som special-elever. Man

realiserer med andre ord idealet om en rummelig og inkluderende

folkeskole

• Større læringsudbytte: Det sociale og faglige læringsudbytte

forøges, både for ”normal-eleverne” og for de elever der tidligere

blev henvist til specialundervisning

• Mindre støj og uro: Eleverne udviser færre adfærdsproblemer, de

har bedre relationer til lærerne, og lærerne udøver en tydeligere

klasseledelse

• Bedre økonomi: Ved at spare på den dyre specialundervisning kan

der bruges flere midler på normalundervisningen

50


Næste generations videnstrekant

Forskningsviden

Professionsviden

Praksisviden

51


Tegning: Kamilla Wichmann

Min kompetente lærer


Min kompetente lærer

• FRA KONTROL- TIL KOMPETENCEBASERET SKOLEUDVIKLING

• FAGLIGHED, KOMPETENCER OG KREATIVITET I SAMMENHÆNG

• UDDANNELSESLØFT FOR LÆRERNE – BLANDT ANDET GENNEM

VIDENSBASERET, PRAKSISNÆR EFTERUDDANNELSE

• BEDRE OG STÆRKERE PÆDAGOGISK LEDELSE

• STØRRE SAMMENHÆNG I UDDANNELSESFORLØBET

• UNI OG UC: IKKE ENTEN/ELLER, MEN BÅDE/OG

Tegning: Kamilla Wichmann

More magazines by this user
Similar magazines