Risikobaseret dimensionering - Gladsaxe Kommune

www2.gladsaxe.dk

Risikobaseret dimensionering - Gladsaxe Kommune

Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i

Gladsaxe Kommune

2013

Økonomiudvalget

18.06.2013

Punkt nr. 143, bilag 1


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

20.06.2013 Side 2 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Indhold

POLITISK BEHANDLING AF PLANEN 5

INDLEDNING 6

Dimensionering før 2008 7

Dimensionering efter 2008 7

BRANDVÆSENETS DIMENSIONERING 2008-2012 8

OPERATIVT BEREDSKAB: 8

ORGANISATION, LEDELSE, INDSATSLEDELSE, PLANLÆGNING OG FOREBYGGENDE OPGAVER 13

VANDFORSYNING 13

INDKVARTERING OG FORPLEJNING 14

FOREBYGGENDE ARBEJDE 14

Brandsyn 14

Brandteknisk byggesagsbehandling 14

Fyrværkeri 15

Øvrige forebyggende tiltag 15

BEREDSKABSPLANLÆGNING 15

FRIVILLIGE 15

BRANDVÆSEN OG BEREDSKAB RESSOURCER 16

RISIKOIDENTIFIKATION 17

METODEVALG 17

GLADSAXE KOMMUNE - BESKRIVELSE 17

RISIKOPROFIL 19

Hverdagsrisici 19

Specielle risici 25

Ekstraordinære risici 28

Risici i forhold til arrangementer med mange mennesker 30

Identificerede risici – bruttolisten 30

ANALYSE AF DET FREMTIDIGE BEREDSKAB 32

Hvad skal redningsberedskabet dimensioneres til? 32

Indsatsanalyse 33

UDRYKNINGENS SAMMENSÆTNING 35

Køretøjer og materiel 36

Mandskab 36

UDRYKNINGSTIDER 37

Udrykningernes fordeling på tidspunkter 44

ASSISTANCEMULIGHEDER 45

Naboassistance (niveau 1 assistance) 45

Niveau 2 46

Niveau 3 46

FOREBYGGENDE INDSATS 46

BRANDVÆSENETS ORGANISATION OG VIRKSOMHED 49

DIMENSIONERING 2013 52

SAMMENFATNING 53

20.06.2013 Side 3 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

BILAG

BILAG 1 UDRYKNINGER OG OPGAVER FORDELT PÅ OBJEKT

BILAG 2 INDSATSANALYSER

BILAG 3 SCENARIEANALYSER I STORKØBENHAVN

BILAG 4 AFTALE OM INDSATSSAMARBEJDE I STORKØBENHAVN

BILAG 5 KØRETØJER OG MATERIEL

BILAG 6 PAKNINGSLISTER

20.06.2013 Side 4 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Politisk behandling af planen

Den første udgave af dimensioneringsplanen er godkendt af Byrådet den 12. marts

2008.

Plan og senere revisioner skal efter behandling i Beredskabskommissionen indsendes til

Beredskabsstyrelsen til udtalelse.

Herefter skal planen vedtages af Byrådet. Planen revideres i det omfang det findes

nødvendigt, dog mindst én gang i hver valgperiode.

Den vedtagne plan indsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering.

Denne plan er behandlet på Beredskabskommissionens møde den 27.11.2012 og har

været forelagt Beredskabsstyrelsen xxxxxxxxxx. Beredskabsstyrelsen har i brev af

xx.xx.xxxx fundet, at planen lever op til de krav, der er stillet i Bekendtgørelse nr. 765 af

03.08.2005 om risikobaseret dimensionering.

Planen er vedtaget på Byrådets møde den xx.xx.xxxx, sag nr. xx

20.06.2013 Side 5 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Indledning

Beredskabsloven – lovbekendtgørelse nr. 660 af 10.juni 2009 med senere tilføjelser -

stiller sammen med bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab –

bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 - følgende opgaver til kommunens beredskab:





Der skal kunne ydes en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende,

begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljø

ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger.

Der skal kunne modtages, indkvarteres og forplejes evakuerede og andre nødstedte.

Den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet skal varetages.

Der skal sørges for tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning.

Det kommunale redningsberedskab skal fastlægge en risikoprofil på baggrund af

identificerede og analyserede lokale risici, som skal lægges til grund for en

dimensionering af redningsberedskabet. Beredskabslovens overordnede målsætning

skal overholdes.

Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse

og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved

ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller

overhængende fare herfor.

Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en

forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og

miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder

krigshandlinger.

Byrådet skal godkende oprettelse, væsentlige

ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften af

virksomheder i det omfang, der er fastsat regler herom og

kan i øvrigt bestemme, at bygninger og grundarealer skal

indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for

brandfare formindskes mest muligt, og at forsvarlige

rednings- og slukningsmuligheder sikres bedst muligt.

På baggrund af risikoprofilen skal Byrådet fastlægge serviceniveauet for det kommunale

redningsberedskabs opgavevaretagelse.

Byrådet fastlægger redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og

materiel med baggrund i risikoprofil og serviceniveau, dog således at førsteudrykningen:


er afpasset alarmmeldingen, så den kan yde en forsvarlig afhjælpende indsats,

20.06.2013 Side 6 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune



som minimum er bemandet med en holdleder med de fornødne

uddannelsesmæssige kvalifikationer samt det for materiellets betjening og

opgavens løsning fornødne mandskab,

afgår senest 5 minutter efter alarmering fra alarmcentralen.

Byrådet skal sørge for varetagelse af indsatsledelsen på skadested. Som udgangspunkt

skal det være kommunalt ansatte indsatsledere. Af hensyn til sammenhæng mellem

operativ indsats, forebyggelse og planlægning vurderer Beredskabsstyrelsen, at der ikke

udelukkende kan anvendes deltidsansatte indsatsledere, men at indsatsledere er

fastansat og tillige varetager myndighedsopgaver.

Bekendtgørelsen fastsætter, at Redningsberedskabet skal kunne modtage, indkvartere

og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

Denne plan beskriver kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed,

dimensionering (mandskab og materiel).

Planen indgår efter sin vedtagelse i kommunens beredskabsplan, jfr. beredskabslovens §

25.

I planen er ændringer i beredskabet som følge af beredskabsforlig for 2013 og 2014

indarbejdet.

Dimensionering før 2008

Før 2008 var brandvæsenets beredskab dimensioneret i henhold til den såkaldte

dimensioneringsbekendtgørelse. Dimensioneringen baserede sig på statsligt fastsatte

regler primært baseret på kommunernes faste indbyggertal - jo flere indbyggere des

større beredskab. Beredskabernes tætte beliggenhed i det storkøbenhavnske område

medførte dog, at dimensioneringen i hele området blev set under ét – hvilket for

Gladsaxe Kommune medførte en reduktion på én automobilsprøjte (½ slukningstog)

med tilhørende bemanding.

Dimensionering efter 2008

Dimensioneringen udarbejdes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 765 af

03.08.2005 fra Forsvarsministeriet om ”Risikobaseret kommunalt redningsberedskab”.

Bekendtgørelsen pålægger kommunen at tilrettelægge det daglige beredskab ud fra en

vurdering af de risici, der efter Byrådets skøn bør tages højde for Det giver en højere

grad af sikkerhed for, at beredskabet kan håndtere de aktuelle risici i kommunen. Det

er derfor Byrådet, der fastsætter det serviceniveau, som brandvæsenet skal kunne

præstere.

Denne rapport er en gennemgang af de risici der til dagligt forekommer i Gladsaxe

Kommune, hvilket vil sige de risici, som samfundet må forvente, at kommunens

beredskab hovedsagelig uden hjælp udefra skal kunne håndtere.

Rapporten gennemgår også, hvordan beredskabet typisk arbejder i forskellige

situationer, hvilket er med til at fastlægge dimensioneringen.

Det operative beredskab ses i forhold til Gladsaxe Kommunes beliggenhed i

Storkøbenhavn med de specielle risici, der er for hele området.

Endvidere behandles det forebyggende område samt den administration, der er

forbundet med såvel den forebyggende og operative virksomhed.

20.06.2013 Side 7 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Rapporten baserer sig i vid udstrækning på de elektroniske udrykningsdata, der er

indsamlet i forbindelse med brandvæsenets udrykninger fra 1993 til i dag med

hovedvægten på data fra de seneste 10 år. Der er således tale om faktiske situationer,

der ligger til grund for analysearbejdet. Selvfølgelig er det nødvendigt, at se på de

ulykker, der endnu ikke er sket i Gladsaxe, men som med sandsynlighed kan ske, f.eks.

togulykke, flystyrt, busulykker m.m.

Brandvæsenets dimensionering 2008-2012

1. udgave af den risikobaserede dimensionering udførtes, så kendte ændringer blev

Indarbejdet:

Operativt beredskab:

Køretøjer og materiel:

2 indsatslederkøretøjer

2 automobilsprøjter – den ene med udstyr til frigørelse

1 redningslift

1 pionertender

1 båd til redningsopgaver på søer

1 transportkøretøj

1 250 kg pulveranhænger

Oprindelige letskumsaggregat er i perioden udskiftet med nyt, der fremføres på

redningsliften.

Oversigt over materiel findes i BILAG 6 PAKNINGSLISTER.

Mandskab:

3 fuldtidsansatte indsatsledere

4 fuldtidsansatte holdledere

3 deltidsansatte holdledere

20 fastansatte brandfolk

25 deltidsansatte brandfolk.

Indsatsledere indgår tillige i afsnit om ledelse, planlægning og forebyggende

opgaver.

Af hensyn til bemanding af udrykningen er der 1 holdleder og 5 brandmænd på

vagt på stationen og 1 holdleder og 5 brandmænd på tilkaldevagt. Til afløsning af

fuldtidsansatte i ferier og under sygdom har Falck 12 områdevagter i

Storkøbenhavn. To af disse er ansat med fast tilknytning til Gladsaxe Brandvæsen,

men øvrige områdevagter kan om nødvendigt også afløse i Gladsaxe.

Dimensioneringen er fastsat under hensyntagen til

beredskabernes tætte beliggenhed i Storkøbenhavn,

at der er indgået aftale om indsatssamarbejde (gensidig vederlagsfri

assistance) og,

20.06.2013 Side 8 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune


at alle beredskaber i det storkøbenhavnske område alarmeres fra en

koordinerende alarmcentral (i modsætning til politiets alarmcentraler, der

alene er meldingsmodtagere).

Brandvæsenet i Gladsaxe er forankret i et tæt samarbejde med brandvæsenerne i

Storkøbenhavn i form af AFTALE OM INDSATSSAMARBEJDE fra marts 2007 (findes som

bilag 4). Aftalen er en fortsættelse af den oprindelige aftale om gensidig vederlagsfri

assistance fra 22.05.1970.

Aftalen omfatter sekundær- og assistanceudrykning bortset fra udrykning med

redningsdykkere.

Brandvæsenet løser følgende opgaver:






Brandslukning

Redningsopgaver herunder indsats ved færdselsuheld og oversvømmelser m.v.

Akutte uheld med farlige stoffer

Sikring i forbindelse med farlige situationer (f.eks. nedtagning af tagsten, fjernelse

af træer efter storm, afspærring m.m.)

Opgaver, hvor offentlig indsats ved særlige situationer må forventes, men hvor det

står uklart, hvem der har ansvaret for indsatsen.

Indsatsledelsen udføres af kommunalt ansatte indsatsledere alle ansat i Brandvæsen

og Beredskab. Indsatslederne indgår dermed i myndighedsvaretagelse både operativt,

forebyggende og planlæggende.

For at sikre, at indsatsledelsen kan fungere fra start i en indsats medsendes

indsatsleder ved alle udrykninger uanset meldingens ordlyd, fordi:







meldingen kan vise sig ikke at dække situationen på skadestedet (f.eks. meldingen

ild i bil, fortæller ikke altid hvis bilen står i kældergarage, tæt op ad bebyggelse, ild i

busk har sat ild i ejendom inden ankomst osv.),

indsatslederens lokalkendskab og kendskab til kommunens bygninger,

beredskabsplanlægning, byggesagsbehandling m.v. kan udnyttes fra start,

holdlederen ikke kommer til at stå i en dobbeltrolle, hvor han skal agere

”indsatsleder” og samtidig være holdleder – og dermed også varetage

mandskabets sikkerhed, med risiko for at indsatslederopgaver, f.eks. tilkald af

assistance, forsinkes,

der er en indøvet og ensartet ansvarsfordeling og fremgangsmåde i alle tilfælde,

hvilket vil styrke effektiviteten ved de større eller store indsatser,

grundelementer i den store indsats øves hver gang og

indsatslederen er udryknings- og skadestedsvant, hvormed indsatsparatheden og

dermed effektiviteten af den samlede indsats styrkes.

Der er til stadighed 1 indsatsleder på vagt. Vagten bestrides fra arbejdssted,

Brandstationen eller fra eget hjem, når forholdene tillader det.

Indsatslederen skal i videst muligt omfang være fremme på skadestedet inden eller

samtidig med brand- og redningskøretøjerne ankommer, dog senest 10 minutter efter

alarmering af brandvæsenet fra Alarmcentralen.

20.06.2013 Side 9 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

I nogle tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at kunne tilkalde en ekstra indsatsleder,

f.eks. ved flere samtidige hændelser eller ved store hændelser. Der er ingen ordning

med fast bagvagt for indsatslederen, men jfr. lokalaftale sørger indsatslederne for i

videst muligt omfang, at kunne tilkaldes. Det vil sige, at der ofte - men ikke altid - vil

kunne tilkaldes en vagtfri indsatsleder. Desuden er det altid muligt at kalde assistance

af indsatsleder fra naboberedskaberne, men de har naturligvis ikke detailkendskab til

Gladsaxe Kommune, til det forebyggende arbejde og kommunens beredskabsplanlægning.

I forbindelse med oprettelse af KSN/den lokale koordinerende stab i

politikredsen er der udpeget indsatsledere til denne opgave på tværs af

kommunegrænserne.

Jfr. aftale om brandslukning m.v., der er gældende fra 01.01.2007 er køretøjer og en

del materiel kommunalt ejet og vedligeholdt af Falck. Aftalen løber til og med

udgangen af 2016.

Mandskabet herunder indsatsledere og holdleder skal grundlæggende opfylde de krav,

der er fastsat i lovgivningen – bekendtgørelse nr. 41 af 21.01.1998 med senere

ændringer senest med bekendtgørelse nr.331 af30.03.2012 og suppleret med lokal

uddannelse i indsats og materiel, der er specielt for Gladsaxe Brandvæsen.

Det betyder, at mandskabet skal have følgende uddannelser/færdigheder:

Mandskab på manuelt niveau:

Grunduddannelse, indsats*

Funktionsuddannelse, indsats*

Håndtering af tilskadekomne*

Jordingskursus – S-tog

Uddannelse i brug af redningslift (ikke deltidsmandskab)

Uddannelse i brug af skæreslukker

Uddannelse i overfladeredning – mindre søer og vandløb

Uddannelse i kæderedning

Mandskab, der fungerer som hjælpeinstruktører bør gennemgå

Voksenpædagogisk Grunduddannelse eller lignende

Mandskab, der fungerer som holdledere:

Uddannelse som på manuelt niveau

Holdleder, brand*

Taktisk brandventilation

Frigørelsesteknik (let og tung)

Mandskab, der fungerer som indsatsledere:

Uddannelse som på holdlederniveau

Indsatsledelse, Beredskabsfaglig del*

Indsatsledelse, Tværfaglig del*

For indsatsledere uddannet før 1. januar 2009:

Overgangsuddannelse i indsatsledelse*

Diverse kurser afholdt i samarbejde med Københavns Vestegns Politi

Sporbevaring, brandefterforskning

20.06.2013 Side 10 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Mandskab der udfører forebyggende opgaver

Uddannelse som på indsatslederniveau

Brandteknisk Grunduddannelse*

Brandteknisk Videreuddannelse*

Funktionsbaserede brandkrav, brandteknisk dimensionering

Uddannelser mærket med * skal gennemføres efter Beredskabsstyrelsens direktiver.

For alt mandskab gælder, at tidligere godkendte uddannelser kan betragtes som

gældende, så længe de ikke er ”udløbet” eller, at der centralt er stillet krav om

supplerende uddannelse.

Nye indsatsledere, der ikke tidligere har fungeret som brandmand og holdleder skal

desuden køre som ”føl” ved eget og andre brandvæsener (primært Københavns

Brandvæsen, grundet deres mange udrykninger). Varigheden af denne ”følordning”

bør ikke være mindre end ét år. Dog kan arten, kompleksiteten og størrelsen af

udrykninger under tiden som ”føl” afkorte perioden.

Den faste vagtstyrke (døgnvagten) har vedligeholdelse og træning på stationen i et

omfang, der ligger væsentligt ud over de krævede 12x2 timer. Udover den krævede

uddannelse gennemgås frigørelseskurser og kurser i redningspsykologi. Det er målet at

hele den faste vagtstyrke har disse kurser. Deltidsstyrken overholder som minimum

den krævede vedligeholdelsesuddannelse.

Holdledere deltager som minimum i den udbudte vedligeholdelsesuddannelse til egen

funktion.

Indsatsledere deltager i relevant omfang i den almindelige vedligeholdelsesuddannelse

og endvidere i lokalt tilrettelagt ”Indsatsledertræning” samt uddannelse samlet i

politikredsen.

Af hensyn til såvel en effektiv og smidig afvikling af indsatsen, som af hensyn til

indsatsmandskabets sikkerhed er udrykningen bestykket således, at hver mand kan har

SINE radio til rådighed. Der er desuden et antal radioer til rådighed for indsatsledelsen.

Sluknings- og redningsopgaver udføres fra kommunens brandstation, der ligger på

Vandtårnsvej 59. Opgaverne udføres under kommunens ledelse og bestemmelse af

Falck Danmark A/S efter aftale. Aftalen gældende fra 01.01.2007 og udløbet

31.12.2016. I aftalen er der taget forbehold for genforhandling af relevante dele af

aftalen, hvis den risikobaserede dimensionering giver anledning hertil.

Fra brandstationen er der rimelige køreveje ud i kommunen. Opretholdelse af

døgnvagt på brandstationen, brandstationens placering og kørevejene sikrer, at den

første del af udrykningen kan være fremme overalt i kommunen indenfor 10 minutter.

Tidligere kunne deltidsudrykningen også være fremme indenfor de 10 minutter, men

den tættere trafik og ændring af nogle vejes udformning f.eks. hovedgaderne,

Gladsaxevej, Gladsaxe Møllevej og Mørkhøjvej har givet en længere udrykningstid.

Deltidsudrykningen vil i de fleste tilfælde også kunne være fremme indenfor 10

minutter. Der er dog enkelte områder bl.a. i Bagsværd (f.eks. Værebroparken), hvor

der kan gå indtil 12 minutter inden deltidsudrykningen er fremme.

Afhængig af meldingens ordlyd afsendes

20.06.2013 Side 11 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune




normaludrykning bestående af indsatsleder, to sprøjter, redningslift og

pionertender bemandet med en indsatsleder, to holdledere og 10 brandmænd

(heraf er en holdleder og 5 brandmænd deltidsansatte) eller

reduceret udrykning bestående af indsatsleder, en sprøjte og

redningslift/pionertender bemandet med en indsatsleder, en holdleder og 5

brandmænd.

i specielle tilfælde sammensættes en mindre udrykning, vurderet i det enkelte

tilfælde ud fra meldingen.

Som nævnt sammensættes udrykningen i forhold til meldingen og er fastlagt i

kommunens beredskabsplan. Sammensætningen af udrykningen beror på den/de

opgaver, der ud fra meldingens ordlyd, må forventes skulle løses.

Når der er mulighed for, at der skal laves personredning eventuelt fra stige, indsættes

flere strålerør eller man på anden måde står overfor en kompliceret eller

mandskabskrævende indsats afsendes normaludrykning. I øvrige tilfælde afsendes

reduceret udrykning.

På denne måde sikres, at man ved langt de fleste indsatser har den fornødne styrke

fremme på kortest mulig tid under hensyntagen til økonomien. Dette skal forstås på

den måde, at man i stedet for deltidsmandskab kunne have fast mandskab på

stationen, men det ville være en økonomisk dyr løsning. I øvrigt har virkeligheden vist,

at løsningen med fuldtidsbemandet 1. udrykning og deltidsbemandet 2. udrykning

giver mulighed for en mere velovervejet indsættelse af styrkerne. Når 1. udrykningen

ankommer indsættes den umiddelbart på de mest ”trængende” opgaver. Herefter har

indsatslederen mulighed for at foretage situationsbedømmelse, hvilket alt andet lige vil

give en mere ”rigtig” indsættelse af styrkerne.

Af nedenstående tabel fremgår fordelingen på antal strålerør ved brandindsatser.

Øverste tal i tabellen er faktiske antal nederste tal er antal pr. 1000 indbyggere.

Slukket før ankomst medfører naturligt den mindste form for indsats medens indsats af

over 3 strålerør viser en stor og i visse tilfælde kompliceret indsats.

2011 Indbyggere

Storkøbenhavn 1.216.907

Hovedstaden

u.f. Storkbh

503.245

Øvrige Sjælland 817.607

Syddanmark 1.201.586

Midtjylland 1.268.406

Nordjylland 579.332

Danmark i alt 5.587.085

Slukket før

ankomst

856

0,70

195

0,39

560

0,69

781

0,65

583

0,46

269

0,46

3254

0,58

Småredskaber

732

0,60

161

0,32

563

0,69

459

0,38

385

0,30

206

0,36

2506

0,45

1 rør 2-3 rør

1927

1,58

446

0,89

1102

1,35

1270

1,06

1355

1,07

568

0,98

6640

1,19

207

0,17

196

0,39

505

0,62

544

0,45

626

0,49

387

0,67

2562

0,46

Flere end

3 rør

27

0,02

33

0,07

100

0,12

144

0,12

164

0,13

80

0,14

548

0,10

Uoplyst

273

0,22

97

0,19

231

0,28

354

0,29

162

0,13

99

0,17

1216

0,28

Brande i alt

4022

3,30

1100

2,17

3.058

3,74

3.662

3,05

3.275

2,58

1.609

2,78

16.726

2,99

Oplysninger fra Redningsberedskabets Statistik 2012

Det ses at den store komplicerede indsats er oftere forekommende udenfor Storkøbenhavn.

Det kan forklares med tre forhold, nemlig tæt befolkning, helt eller delvist

døgnbemandet beredskab og korte køreafstande. Brandene når ikke at blive store, når

brandvæsenet er hurtigt fremme med en massiv indsats.

20.06.2013 Side 12 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Organisation, ledelse, indsatsledelse, planlægning og

forebyggende opgaver (Brandvæsen og Beredskab)

Gladsaxe Brandvæsen er politisk underlagt Beredskabskommissionen og er

organisatorisk placeret i Brandvæsen og Beredskab, der indgår som en afdeling i By- og

miljøforvaltningen (BMF).

Brandvæsenets ledelse, indsatsledelse, planlægning og det forebyggende område er

placeret på Rådhuset i By- og Miljøforvaltningen medens det operative beredskab –

bortset fra indsatsledelse er placeret på Brandstationen, Vandtårnsvej 59.

Brandvæsen og Beredskabs muligheder for, at fungere i et fagligt miljø med de

muligheder, der er for at skabe sammenhæng mellem forebyggelse og afhjælpende

tiltag er ikke optimale, men placeringen på Rådhuset vurderes at højne kontakt til andre

afdelinger og forvaltninger i den kommunale forvaltning.

Brandvæsen og Beredskabs budget og regnskab hører under Økonomiudvalget.

Ledelsen af brandvæsen og beredskab forestås af viceberedskabschefen, der er

kommunens brandchef.

Brandvæsen og Beredskab er normeret med 3 faste stillinger, der også varetager

indsatsledelsen i det operative beredskab.

Endvidere er der ansat en honorarlønnet beredskabschef – direktøren for By- og

miljøforvaltningen (BMF) – der dog ikke deltager i Brandvæsen og Beredskabs arbejde.

Han varetager den politiske kontakt og er en del af kommunens øverste ledelse, der

tillige er kommunens krisestab.

Beredskabschefen er leder af kommunens ”Beredskabsgruppe”, der er krisestabens

sekretariat og koordinerer kommunens samlede indsats bortset fra brand- og

redningsarbejdet, der varetages af brandvæsenet. Beredskabschefen indgår i

krisestaben.

Brandvæsen og Beredskab forestår såvel det forebyggende arbejde som det operative

beredskab i form af indsatsledelse under udrykning og ledelse af det forberedende og

planlæggende arbejde. Brandvæsen og Beredskab koordinerer kommunens samlede

beredskabsplanlægning.

Brandstationen på Vandtårnsvej er kommunalt ejet og bemandes og betjenes af Falck

Danmark under Brandvæsen og Beredskabs ledelse. Falck Danmark står, - jfr. Aftale om

brandslukning m.v. - inde for, at der kan stilles det fornødne mandskab til brand og

redningsopgaver, hvilket uddybes i afsnit om afhjælpende indsats. Køretøjer er ejet af

kommunen medens materiel for en dels vedkommende tilhører Falck.

Vandforsyning

Gladsaxe Kommune er et udbygget byområde med vandforsyning i stort set hele

kommunen fra brandhaner på det kommunale vandledningsnet normalt placeret med

en afstand på mellem 150 og 400 m. Kun ganske få områder f.eks. fritids- og

20.06.2013 Side 13 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

skovområde omkring Bagsværd Sø og Lyngby Sø herunder den de af Hareskoven, der

ligger i Gladsaxe Kommune, kolonihaverne samt Smørmosen er uden vandforsyning.

Kun områder i Hareskoven ligger mere end 500 m fra nærmeste brandhane.

For at sikre vandforsyning til brandslukning overalt i Gladsaxe Kommune, er

brandvæsenets pionertender opbygget, så der kan laves kørende udlægning af ca. 500

m B-slange.

Indsatssamarbejdet i Storkøbenhavn muliggør assistance fra nabobrandvæsener med

tankvogn (-) i de ganske få tilfælde, hvor det er nødvendigt. Der har i 10 års perioden

været behov for assistance med indtil to tankvogne i 7 tilfælde, hvilket svarer til 0,7

gange pr. år.

Den faste vagtstyrke varetager eftersyn af brandhaner medens afhjælpning af fejl og

mangler sker af kommunens vandforsyning – vandsamarbejdet NORDVAND.

Indkvartering og forplejning

1. indsatsen udføres af kommunens sociale rådighedsvagt. Ordningen har fungeret

tilfredsstillende ved et antal brande, hvor håndtering af evakuerede med efterfølgende

indkvartering har været nødvendig.

Erfaringerne viser, at beredskabet mindst kan håndtere mindst 50 hjemløse. Dette anses

for at være rimeligt i forhold til de normale daglige opgaver.

I Storkøbenhavn har flere kommuner tiltrådt aftale om assistance i forbindelse med

organisering og modtagelse af evakuerede (omkring 1% af befolkningstallet). Mandskab

og materiel til indkvartering og forplejning forudsættes at ske fra Beredskabsstyrelsens

frivilligcenter i Hedehusene. Der er indgået aftale mellem kommunerne og

frivilligcenteret. Samarbejde sikrer dels, at opgaven løses med forankring i den enkelte

kommune, at en hårdt ramt kommune kan trække på hjælp fra andre kommuner og

frivilligcenterets mandskab indgår i et beredskab, der gør dem til et væsentligt led i det

storkøbenhavnske beredskab.

Forebyggende arbejde

Brandsyn

Gladsaxe Kommune har som målsætning, at alle brandsyn skal være foretaget i

overensstemmelse med brandsynsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen stiller krav om,

at der foretages brandsyn med 1 til 5 års interval afhængig af person- og materiel

risiko. Endvidere foretages nyt brandsyn (uanset interval) året efter et brandsyn, der

har medført væsentlige påtaler.

Der foretages brandsyn på 502 objekter (oktober 2012).

Brandteknisk byggesagsbehandling

Brandvæsen og Beredskab vejleder og rådgiver Byggesagsafdelingen omkring de

brandmæssige forhold i byggesager i forhold til Bygningsreglementet. Desuden udføres

den samlede brandtekniske byggesagsbehandling på byggerier udført efter

20.06.2013 Side 14 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

bygningsreglementets regler om funktionsbaserede brandkrav og på byggerier, der

omfatter aktiviteter, der er omfattet af Beredskabslovens bestemmelser.

Fyrværkeri

Brandvæsen og Beredskab er myndighed for så vidt angår tilladelse til salg og oplag af

fyrværkeri samt tilsyn hermed. Aktiviteterne ligger specielt i november og december

måned, hvor der gives tilladelse (eller afslag) på salg og oplag samt føres tilsyn med

aktiviteterne.

Øvrige forebyggende tiltag

Brandvæsen og Beredskab udarbejder – mod dækning af medførte omkostninger –

Beredskabsmapper til kommunens institutioner, forvaltninger m.fl.

Desuden gives der i forbindelse med brandsyn og konstaterede forhold ved

udrykninger vejledning om forebyggende tiltag.

Beredskabsplanlægning

Brandvæsen og Beredskab varetager den samlede beredskabsplanlægning i Gladsaxe

Kommune herunder koordinering med øvrige kommuner i Storkøbenhavn og med

andre myndigheder – primært politiet.

Planlægningen sker i et tæt samarbejde med de enkelte forvaltninger, der har ansvaret

for det enkelte område. Det er således den forvaltning, der har opgaven i dagligdagen,

der har ansvaret for planlægning af unormale situationer. Brandvæsen og Beredskab

koordinerer, inspirerer og formidler planlægningen i kommunens beredskabsplan.

Brandvæsen og Beredskab gennemgår beredskabsplanen med jævne mellemrum og

foretager rettelser og ændringer, når det er påkrævet. Planen er derfor en dynamisk

plan, der hele tiden udvikler sig.

Der har ikke været ressourcer til undervisning, gennemgang og afprøvning af planen

med de enkelte involverede personer og organisationer. Planen har dog været anvendt

for enkelte deles vedkommende ved brande og andre hændelser, der har krævet

information af borgerne og/eller håndtering af pludseligt hjemløse personer.

Beredskabsplanen forelægges Byrådet til godkendelse én gang i hver valgperiode.

Frivillige

Der indgår ikke frivillige i Gladsaxe Kommunes beredskab. Det er vurderet, at de

opgaver, hvortil frivillige kan/vil blive anvendt til ikke forekommer i et omfang, der vil

kunne fastholde de frivillige i en meningsfyldt tilknytning til kommunens beredskab.

Tilknytning af frivillige til kommunens beredskab vil i øvrigt svække mulighederne for

indsats af frivillige fra Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter i Hedehusene, der råder over

et stort antal veluddannede frivillige, der har mulighed for indsats i et større område og

dermed opnå en højere grad af rutinering.

20.06.2013 Side 15 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

BRANDVÆSEN OG BEREDSKAB ressourcer

Tidsforbruget fordeler sig som det fremgår af nedenstående tabel. Tabellen baserer sig

på tidsregistrering foretaget i 2011. Ændringer f.eks. arbejde med beredskabsmapper

til institutioner og håndtering af problemer omkring eftersyn af brandmateriel er søgt

indarbejdet, derfor må fordelingen på de enkelte områder betragtes som

skønsmæssig.

Emne %

Forebyggende 51

Brandsyn 23

Brandsager 11

Byggesager 12

Øvrige forebyggende tiltag 5

Beredskabsplanlægning 12

Operativt beredskab* 37

Diverse 21

Forbrugt tid 121

Tid til rådighed 100

* Omfatter ikke udrykninger og uddannelse udenfor normal arbejdstid

Opgørelsen viser, at der er brugt 121% af den tid, der er til rådighed – regnet som en

37 timers arbejdsuge. En del af merforbruget, men ikke det hele skyldes

viceberedskabschefens bestyrelsesarbejde i Foreningen af Kommunale

Beredskabschefer.

Ressourceforbruget giver ikke anledning til overvejelser om ændringer på grundlag af

eksisterende arbejdsopgaver.

Medarbejdere, der udfører forebyggende opgaver er uddannet jfr. gældende regler og

deltager i relevante kurser for at sikre så høj grad af professionalitet i opgaveløsningen

som muligt. Medarbejderne skal kende den gældende lovgivning og kunne omsætte

den i praktiske forhold, så lovgivningen og intentionerne i lovgivningen overholdes på

en måde, der sikrer såvel borgeres og virksomheders mulighed for eksistens og

udvikling uden at sikkerheden sættes over styr.

20.06.2013 Side 16 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Risikoidentifikation

For at dimensionere beredskabet i Gladsaxe Kommune er det første skridt, at

identificere de risici, som beredskabet skal kunne håndtere. Teoretisk set er der et

uendeligt antal mulige ulykker – efter devisen: hvad der kan gå galt vil gå galt. Det vil

dog være en umulig opgave at identificere alle risici og beskrive alle de mulige former

for ulykker og det vil ej heller være nødvendigt. Beredskabet skal jo dimensioneres til

hverdagsrisici med en vis hensyntagen til større eller sjældent forekommende risici.

I forbindelse med den risikobaserede

dimensionering af beredskabet er det

nødvendigt at begrænse analysen til et

begrænset antal områder (fokusområder)

og dimensionerende scenarier. Scenarierne

skal dække de opgaver, som redningsberedskabet

i henhold til Beredskabsloven

skal kunne afhjælpe og forebygge. Der er

således tale om at redningsberedskabet skal

kunne redde mennesker, dyr, værdier og

miljø i forbindelse med f.eks. brand og eksplosioner, sammenstyrtningsulykker, togulykker,

flyulykker til lands, skibsulykker (om end der ikke er mange skibe i Gladsaxe),

naturkatastrofer og akutte uheld med farlige stoffer.

Metodevalg

For at afdække de risici, der findes i Gladsaxe Kommune, der skal lægges til grund for

den fremtidige dimensionering af brandvæsenets beredskab kan man vælge flere

forskellige måder, at gribe identifikationen an på.

Der er for største delens vedkommende anvendt allerede eksisterende materiale. Data

fra tidligere udrykninger, kommuneplan og beredskabsplan. Denne plan bygger på den

eksisterende plan og er justeret i forhold til ændrede forhold og opdaterede statistiske

data.

Beredskabsforum for Storkøbenhavn udarbejdede i 2003 en rapport om det fremtidige

beredskab i Storkøbenhavn. Denne rapport er ligeledes anvendt – specielt til afdækning

af de specielle og de ekstraordinære risici. Rapporten er vedlagt som BILAG 3

SCENARIEANALYSER I STORKØBENHAVN

Beredskabsforum for Storkøbenhavn har i det hele taget været brugt som

sparringspartner.

Gladsaxe Kommune - beskrivelse

Gladsaxe Kommune er en del af Storkøbenhavn og er beliggende i Region

Hovedstaden, omgivet af Københavns, Gentofte, Lyngby Taarbæk, Furesø og Herlev

Kommuner.

Gladsaxe Kommune havde 65.303 indbyggere pr. 1.1.2012, hvilket er 3,8% af

indbyggerne i Region Hovedstaden. Siden den første udgave af

dimensioneringsrapporten er befolkningen i Gladsaxe vokset med ca. 4.000 personer.

Kommunen har en befolkningstæthed på 2.612 indbyggere pr. km 2 .

20.06.2013 Side 17 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Kommunen er på 25 km 2 , hvoraf de 13 km 2 er egentlige boligområder. 0,7km 2 er

centerområder, der består af bydelscentre, lokalcentre som indeholder

centerfunktioner, boliger, offentlige institutioner og tekniske anlæg.

2,5 km 2 anvendes til egentlige erhvervsområder. De fleste virksomheder ligger i et af

de tre erhvervskvarterer i Bagsværd, Mørkhøj og Gladsaxe. Der er ca. 33.882

arbejdspladser i Gladsaxe Kommune. Da 31.523 af kommunens borgere er

beskæftigede er der et ”overskud” af arbejdspladser, hvilket vil sige, at man må

forvente en befolkningstilvækst i dagtimerne på 2.359 personer. Det anslås at ind- og

udpendling af uddannelsessøgende går nogenlunde op.

Virksomhederne er af alle størrelser og brancher spændende fra nogle af Danmarks

største internationale virksomheder til mange små iværksættervirksomheder..

I Gladsaxe Kommunen findes flere store virksomheder, f.eks. Novo Nordisk,

Novozymes, Dyrup, Niro m.fl.

2,4 km 2 til offentlige formål, f.eks. undervisningsinstitutioner, dag- og

døgninstitutioner, kulturelle institutioner og tekniske anlæg.

4,4 km 2 anvendes til fritidsformål, heraf udgør Hareskoven 1,4 km 2 . Til fritidsformål

henregnes også parker og grønne anlæg (1,7 km 2 ), kolonihaver (0,9 km 2 ) og

idrætsområder (0,5 km 2 ).

Endvidere dækker Bagsværd Sø 1,2 km 2 og motorveje og jernbaner dækker 1,3 km 2 .

Der er i alt 224,3 km vej i kommunen, heraf er 19,4 km statsveje og 157,5 km

kommuneveje, 15,4 km private fællesveje og 32,0 km boligveje.

Kommunen gennemløbes af to motorveje. Motorring 3 (Helsingør - Rødby) øst-vest og

Hillerødmotorvejen (København - Hillerød) nord-syd.

Endvidere krydser to ringveje gennem kommunen – Ring IV, Bagsværdvej (Lyngby -

Tåstrup) øst-vest og Ring III, Gladsaxe Ringvej/Buddingevej (Klampenborg - Køge Bugt)

nordøst-vest samt hovedgaderne Søborg Hovedgade/Buddinge Hovedgade/Bagsværd

Hovedgade nord-syd.

S-banen København-Farum gennemløber kommunen sydøst-nordvest med 5 stationer.

Afhængig af tidspunkt på døgnet kører der 3-9 tog i timen i hver retning. Udenfor

normal driftstid = kl. ca. 01 til 05 køres alene arbejds- og materieltog (flytning af

togstammer fra endestation til f.eks. værksted)

Der er ikke kørsel med godstog på S-banen.

MOVIA driver et antal busruter, der forsyner de enkelte kvarterer med offentlig

transport indenfor kort afstand.

Der er større busholdepladser/-terminaler ved Værebro (ved centeret), Bagsværd

Station, Buddinge Station og Gladsaxe Trafikplads.

Gladsaxe Kommune kan betragtes som fuldt udbygget. Der er kun få ledige ubebyggede

arealer tilbage. Samtidig er Gladsaxe Kommune dynamisk, i stadig udvikling og

20.06.2013 Side 18 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

forandring. Erhvervsområderne har gennem en årrække skiftet karakter. Der bliver

stadig flere og flere kontor- og servicevirksomheder og færre industrivirksomheder.

Specielt omkring trafikknudepunkterne (stationsnære områder) sker der en omdannelse

til større centerområder, flere boliger og flere kontor- og servicevirksomheder.

Flere kontorvirksomheder har i de senere år bygget kontorhuse efter principperne om

brandteknisk dimensionering og funktionsbaserede brandkrav

Risikoprofil

For at identificere, hvilke hændelser, der skal være med til at dimensionere Gladsaxe

Kommunes beredskab vil det være væsentligt, at se på hvor ofte og hvor tit

hændelserne forekommer og hvilken konsekvens hændelsen har for den enkelte borger

og for samfundet som helhed. Derfor foretages der en opdeling i 3 grupper:

- hverdagsrisici

- specielle risici

- ekstraordinære risici

Hverdagsrisici

Hverdagsrisici er typisk hændelser, der sker jævnligt (regnes som mindst 0,1 gang pr. år),

f.eks. brande i beboelser, mindre brande i erhverv, færdselsuheld, mindre miljøuheld

m.v. For de involverede personer kan konsekvenserne være betydelige, men for

samfundet er konsekvensen begrænset.

Da ulykkerne sker jævnligt har redningsberedskabet stor erfaring med at håndtere

sådanne ulykker. Der findes udførlig statistik, som kan lægges til grund for

dimensioneringen af både den forebyggende og den afhjælpende indsats.

Hverdagsrisici kan altså identificeres

gennem analyse af de udrykninger, som

brandvæsenet rent faktisk har kørt. For

at analysen bliver troværdig, må

datamaterialet dække flere år og være

ensartet indsamlet for alle årene.

Gladsaxe Brandvæsen har systematisk

registreret data om de enkelte

udrykninger fra starten af 1987. Siden

1993 er der sket EDB dataregistrering. I

alt er der EDB registreret ca. 10.000

udrykninger.

Denne dimensionering udarbejdes på baggrund data fra 2002-2011. I denne periode har

der været 5.724 udrykninger - heraf 5.228 i Gladsaxe Kommune. De resterende 496 er

udrykninger til andre kommuner og er ikke umiddelbart af interesse for

dimensioneringen i Gladsaxe Kommune. De skal dog medregnes i helhedsbilledet, da de

afspejler samarbejdet i Storkøbenhavn og dermed brugen af Aftale om

Indsatssamarbejde i Storkøbenhavn. Et samarbejde som dimensioneringen af Gladsaxe

Kommunes beredskab også skal basere sig på, både som yder af assistance til andre

kommuner og som modtager af assistance.

En oversigt baseret på allerede forekommende ulykker, viser dog ikke alle de risici, som

nødvendigvis må inddrages ved dimensioneringen.

20.06.2013 Side 19 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Risici, der er opstået pga. samfundets udvikling, f.eks. nye produktionsmetoder på

virksomheder eller udbygning/nybygning af boligområder - eller de risici, der endnu ikke

har forårsaget ulykker samt ulykker hvortil brandvæsenet ikke har været tilkaldt på

grund af viden om, at brandvæsenet ikke råder over materiel til sådan opgave – må

nødvendigvis også inddrages i den samlede vurdering.

Der må således tages hensyn til:





større brug af ammoniak til køling i industrianlæg

forøget trafikmængde

etablering af nye boligområder omkring sø/bassiner

ulykker på søerne herunder turbådene på Bagsværd og Lyngby Sø

Tabeller der angiver hele år dækker oftest perioden 2002 til 2012. Udviklingen og

fordelingen på opgavetyper ses af tabellen.

BILAG 1 UDRYKNINGER OG OPGAVER FORDELT PÅ OBJEKT

giver et overblik over hvilke objekter, der har givet anledning til en udrykning og hvilken

risikotype, der har givet anledning til brandvæsenets udrykning.

Bilagets hovedtal fremgår af skemaet herunder:

Objekttype - hovedgrupper

Brand

Uheld med

farlige

stoffer

Opgaver – hovedgrupper

Redning Assistance Blinde og

falske

01 Beboelse 589 13 96 5 121 824

02 Institutioner 151 4 11 0 422 588

03 Hotel, kollegium o.lign. 4 0 1 0 6 11

04 Forsamlingslokaler 10 3 6 0 8 27

05 Butikker 35 0 3 1 83 123

06 Undervisningsinstitutioner 45 0 6 1 28 80

07 Kontor, service og lager 60 3 11 0 431 505

08 Værksted 16 1 2 0 16 35

I alt

20.06.2013 Side 20 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

09 Produktion 96 19 14 3 943 1075

10 Oplag 157 3 0 0 19 179

11 Trafikanlæg 373 320 455 5 61 1214

12 Forsyningsanlæg 21 18 5 0 26 70

13 Åbne arealer 299 36 43 2 26 406

14 Andet 59 2 9 0 21 91

Total 1915 422 662 17 2211 5228

Identificerede hverdagsrisici

Nedenstående tabel viser ”bruttolisten” af hverdagsrisici. Der er tale om faktisk

forekommende situationer. Derfor må dimensioneringen af redningsberedskabet

bygges op med denne liste, som hovedgrundlag:

01 Brand

Risiko / indsatstype

Antal pr. år

Ild i bygning 148 14,8

Ild i bygning, stigeredning 17 1,7

Ild i bygning. Mindre - god sigt 54 5,4

Ild i kælder 43 4,3

Ild i kælder. Mindre - god sigt 15 1,5

Ild i lejlighed 92 9,2

Ild i lejlighed, stigeredning 8 0,8

Ild i lejlighed, stigrørsudlægning 7 0,7

Ild i lejlighed. Mindre - god sigt 23 2,3

Ild i tag 9 0,9

Ild i tag - mindre omfang 10 1,0

Ild på trappe 6 0,6

Ild på trappe. Mindre - god sigt 4 0,4

Ild i affald, o.lign. - i det fri 134 13,4

Ild i container 175 17,5

Ild i bil 192 19,2

Brandmelder, eftersyn 1.984 198,4

Ild i skorsten 48 4,8

Ild i skorsten, stråtag 0 0,0

Ild i græs, busk, træ e.a. bevoksning 114 11,4

Ild i skur eller andet mindre i det fri 216 21,6

Bål på gade 23 2,3

Eftersyn, efterslukning, udluftning m.v. 592 59,2

Ild i tog 0 0,0

Forebyggende indsats 5 0,5

Ild i silo 0 0,0

Anden mindre brand i bygning 60 6,0

Anden form for brandslukning i det fri 4 0,4

20.06.2013 Side 21 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

02 Uheld med farlige stofer

Risiko / indsatstype

Antal pr. år

Ammoniakudslip 4 0,4

Benzinudslip 53 5,3

Benzinudslip, større 0 0,0

Gasudslip 29 2,9

Klorudslip 1 0,1

Forureningsuheld 11 1,1

Kemikalieuheld 13 1,3

Oliespild 36 3,6

Spuling af gade 13 1,3

Andet uheld med farlige stoffer 9 0,9

03 Redning

Risiko / indsatstype

Antal pr. år

Gasulykke 1 0,1

Elulykke 7 0,7

Elevatorulykke 3 0,3

Færdselsuheld 444 44,4

Færdselsuheld med fastklemte 99 9,9

Drukning eller risko herfor 3 0,3

Eksplosion 1 0,1

Elevatorstop 37 3,7

Person under tog 2 0,2

Fastklemning 10 1,0

Jordskred 1 0,1

Oversvømmelse 51 5,1

Sammenstyrtning 3 0,3

Springer - herunder oprydning 5 0,5

Bil i vandet 0 0,0

Dyreredning 7 0,7

Højderedning 3 0,3

Væltede træer 3 0,3

Anden redningsopgave 119 11,9

Identificerede hverdagsrisici - Objekter med specielle forhold

I det foregående er forskellige typer af risici oplistet i relation til de faktisk foretagne

udrykninger og opgaver. Dette materiale siger dog ikke noget om andre forhold, der

nødvendigvis skal tages hensyn til.

Her tænkes bl.a. på adgangsveje fra den vej brandvæsenet ankommer ad og frem til

ulykkesstedet. Bygningsreglementet stiller krav om, at der skal være kørevej frem til et

punkt der ligger højst 40 meter fra enhver indgangsdør. I teorien giver det gode

betingelser for en hurtig indsats ind i bygningen. I praksis er der en del byggerier, der i

deres indretning vil medføre, at der vil gå en del tid fra ankomst til mandskabet er

fremme med de fornødne slukningsredskaber. Der er tale om høje bygninger, store

20.06.2013 Side 22 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

byggerier (stor flademæssig udbredelse) og store byggerier, der på grund af deres

udformning stiller store krav til indsatsmandskabet.

Efterfølgende liste giver et billede af, hvilke objekter der er tale om. Listen er ikke

nødvendigvis udtømmende, men tilstrækkelig dækkende til at kunne anvendes ved

dimensioneringen.

Omsorgscenter Rosenlund Flademæssigt stort bygningskompleks,

hvor det trods sin ringe højde vil være

kompliceret at komme frem til

indsatsstedet.

Bagsværd Hovedgade 99 og 128 Højhuse med op til 15 etager

Høje Gladsaxe Højhuse med op til 16 etager

Værebro Park bebyggelsen Beboelsesejendomme med indtil 7 etager.

De tre høje blokke har lange og

tidkrævende adgangsveje til

stigeredningsareal på den ene side af

bygningerne.

Gyngemose Parkvej bebyggelsen Beboelsesejendomme med indtil 8 etager.

Komplicerede opmarchforhold af hensyn

til muligheder for stigeredning, hvilket

medfører forøget indtrængningstid. I

området er der mindre vandområde med

risiko drukneulykker


Ernest & Young, Gyngemose Parkvej

50

Højhus med 15 etager indrettet med småog

storrumskontorer. Bygningen har kun

én sikkerhedstrappe. Der er dog

brandmandselevator.

Høje Gladsaxe Centeret Butikscenter med mange ikke altid

entydige adgangsveje. Specielt hærværksog

indbrudssikring af centeret giver

problematiske adgangsveje udenfor

åbningstid.

Bagsværd Centeret Butikscenter med mange adgangsveje og

kompliceret opmarch. Specielt hærværksog

indbrudssikring af centeret giver

problematiske adgangsveje udenfor

åbningstid.

Buddinge Centeret Traditionelt opført etageejendom med

butikker i nederste etage. Kompliceret

adgangsvej til bygningens bagside


Buddinge Bydelscenter (Buddinge

Station)

Under bygning

Stort butikskompleks med P-kælder, P-

etage og kontorbyggeri i 7 etager med

vanskelige adgangsforhold.

20.06.2013 Side 23 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Rådhus Stort bygningskompleks med lange

adgangsveje inde i bygningen.

På grund af bygningens mange

tilkørselsmuligheder er der stor risiko for

tidrøvende fejlkørsel eller usædvanligt

lange slangeveje

Buddinge Skole Flademæssigt stort bygningskompleks

med komplicerede adgangsveje.

På grund af bygningens mange

tilkørselsmuligheder er der stor risiko for

tidrøvende fejlkørsel eller usædvanligt

lange slangeveje



Gladsaxe Skole, Gladsaxe Møllevej

127

Novo Nordisk, bygning (5A, 2Hm og

2H)

Flademæssigt stort bygningskompleks

med mange adgangsmuligheder

De tre bygninger er sammenbyggede til en

bygning, er fra ende til anden er ca. 700

meter. Indretningen er kompliceret og der

er lange adgangsveje i bygningen samt

meget langt rundt om bygningen.

Novo Nordisk, bygning 8L Stort kompliceret indrettet industrilager

Dyrup, Gladsaxevej 300 Stor industrivirksomhed med anvendelse

og oplag af brandfarlige væsker i større

omfang, blandt andet i tanke i bygninger

kælder.

Flammepunkter er dog generelt hævet

gennem flere år.

Store oplag af brandfarlige væsker

komplicerede kælderområder.



Novo Nordisk bygningerne,

Vandtårnsvej 108-114

CMC Biopharmaceuticals A/S,

Vandtårnsvej 83

Store brandmæssigt komplicerede

kontorbygninger med få brandmæssige

opdelinger. Bygningerne er opført med

16.000 m2 i åben forbindelse og uden

sprinkling.

Opført efter funktionsbaserede

brandkrav.

Stort brandmæssigt kompliceret byggeri

med laboratorium-/kontorhus og

brandfarlig virksomhed og oplag. Få

brandmæssige opdelinger. Delvist opført

efter funktionsbaserede brandkrav.

Eniro, Sydmarken 44 Stort uopdelt kontorhus med stor

indskudt etage. Bygningen er uden

sprinkling.

Opført efter funktionsbaserede

brandkrav.

Novo Nordisk Stor kontorbygning i 6 etager. Etagerne

20.06.2013 Side 24 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Nyt hovedsæde, Krogshøjvej

Under bygning

forbundet med atrium med uopdelt ca.

18.900 m 2.

Parkeringskælder i to etager.

Bygningen er fuldsprinklet.

Komplicerede adgangsveje og

opmarchforhold.

Opført efter funktionsbaserede

brandkrav.



Novo Nordisk

Kontorhus

Under bygning

Bagsværd Sø, Lyngby Sø og søområde

omkring Gyngemose Parkvej (tidl. TVbyen).

Flere halvstore og små søer i

kommunen.

Stor kontorbygning i 4 etager Etagerne

forbundet med atrium med uopdelt ca.

11.700 m 2 med parkeringskælder.

Bygningen er fuldsprinklet.

Komplicerede adgangsveje og

opmarchforhold.

Opført efter funktionsbaserede

brandkrav.

Større vandområder med en del

aktiviteter på og omkring søerne og

dermed risiko for drukneulykker

Privathospitalet Hamlet Kompliceret bygning med en del ikke

selvhjulpne personer.

Der kan være op til 26 indlagte patienter

om natten.

Bygningen er fuldsprinklet.



Motor- og ringveje samt

hovedgaderne, Bagsværdvej og

Mørkhøjvej

Motorring 3 er tvangsrute for

transporter af farlige stoffer

Veje med en meget stor trafikbelastning

og trafiktæthed. Hastigheden på vejene

ligger alle over 50 km/t, hvorfor alle

ulykker som udgangspunkt behandles som

højhastighedsulykker

Risiko for større uheld med farlige stoffer

af mange forskellige arter

Specielle risici

Specielle risici er ulykker, der sker sjældent – en frekvens på 0,1 og 0,01 pr. år. Enkelte

indgår i faktisk foretagne udrykninger, f.eks. større/stor brand i industribygning. De

specielle hændelser er altså en liste over, hvad der kan ske eller sker sjældent.

Da ulykkerne sker sjældent har redningsberedskabet ikke den samme erfaring i løsning

af opgaverne. Der må således bygges på de erfaringer, der skabes gennem håndtering af

hverdagsrisici. Man kan – lidt groft sige – at indsats overfor hverdagsrisici bruges som

øvelse til håndtering af de store opgaver.

Der findes ikke statistik materiale lokalt, så det vil være nødvendigt at benytte nationale

eller internationale erfaringer, hvis der skal dimensioneres efter følgerne af disse

specielle risici.

20.06.2013 Side 25 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Specielle risici, der skal indgå i overvejelserne ved dimensionering af beredskabet:

Større/stor brand i underjordisk parkeringsanlæg

Større/stor brand i industribygning

Bygningssammenstyrtning

Togulykker på S-banen (som ved Lyngby 2005) og Holte (2004)

Flystyrt – i beboet område

Flystyrt – i ubeboet område (f.eks. skov eller moseområde)

Større udslip af kemikalier

Ulykker med ”større” både (turbåde) i søerne

Paniksituationer ved større/store arrangementer, f.eks. på Gladsaxe Stadion,

ved arrangementer på/ved Bagsværd Sø, koncerter m.v.

Indkvartering og forplejning i forbindelse med brand eller anden ulykke

Af specielle risici må også henregnes risiko for store og/eller samtidigt forekommende

opgaver. Flere opgaver, som eget beredskab ikke selv kan håndtere må nødvendigvis

give sig udslag i en større dimensionering, hvis de belaster naboberedskaberne i - for

dem - uacceptabelt omfang.

Antal opgaver, hvor der har været tilkaldt assistance svinger fra 0 i 2006 til 4. I to

tilfælde har assistance været tilkaldt uden, at de blev indsat. De fleste assistancer er

sket i forbindelse med brand, nogle til redning og enkelte i forbindelse med uheld med

farlige stoffer. Behovet for assistance viser ikke mangler ved Gladsaxe Brandvæsens

beredskab.

20.06.2013 Side 26 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Ligesom behov for assistance kan have indvirkning på dimensionering af brandvæsenet,

må risiko for sammenfald af udrykninger også tages i betragtning.

I årene frem til 2004 har antallet af udrykninger, hvor Gladsaxe Brandvæsen i forvejen

er i gang med løsning af anden opgave, været lavt. Fra 2004 og frem er der en tendens

til flere sammenfaldende opgaver, hvilket er naturligt eftersom det samlede antal

udrykninger fra 2004 er steget fra ca. 500 til små 700 udrykninger årligt. Den samme

udvikling gælder hos de fleste brandvæsener i Storkøbenhavn.

I to tilfælde – urolighederne i vinterferien 2008 pga. Muhammed tegningerne og

skybrud den 2. juli 2011 – var beredskabet i hele Storkøbenhavn udnyttet i yderste grad.

I 2008 gav det ikke anledning til responstider over 10 minutter for første slukningstog,

medens det under selve skybruddet gav anledning til forlængede responstider – på op

til 14 minutter og en enkelt 28 minutter samt reduceret udrykning i forhold til det på

forhånd fastlagte.

Den ene hændelse, hvor responstiden ligger langt ud over det i dimensioneringsplanen

fastlagte giver dog ikke anledning til overvejelse om forøget dimensionering, men har

medført evaluering af specielt mulighederne for varsling og nedsættelse af KSN/LKS.

Der skal i fremtiden være opmærksom på sådanne situationer – og i hvilket omfang

dimensionering, ikke blot lokalt i Gladsaxe, men i Storkøbenhavn/hovedstadsregionen

bør ændres.

20.06.2013 Side 27 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Selvom, der er samtidige udrykninger siger det i sig selv, om der er mangler i

dimensioneringen. Behovet for sekundær udrykning fra nabobrandvæsenerne – altså

hjælp til opgaver, Gladsaxe Brandvæsen ikke selv kan reagere på – spiller også ind.

Også behov for sekundærudrykninger er stigende, men det er dog kun op til 10 tilfælde

om året, der har været dette behov. I figuren ovenfor er indsat 3 udrykninger (markeret

med rødt), hvor der reelt burde være afsendt sekundærudrykning, men hvor der ganske

simpelt ikke var styrker til rådighed i området, der strakte sig ud over Storkøbenhavn

(under skybruddet den 2. juli 2011).

Med det nuværende beredskab i Storkøbenhavn – og specielt i Gladsaxe s

nabokommuner, ses der ikke behov for ændringer i dimensioneringen.

Det må bemærkes, at oversigten i nogle år viser flere sekundærudrykninger end antallet

af samtidige udrykninger til Gladsaxe fra fremmed brandvæsen.

Årsagen til dette er, at der i en del tilfælde bliver afsendt andet brandvæsen pga forkert

opgivet adresse eller usikkerhed om adressen. Ender udrykningen på et skadested i

Gladsaxe er det registreret som en sekundær udrykning.

Ekstraordinære risici

Ekstraordinære risici er i almindelighed meget store hændelser og ulykker, der sker

meget sjældent (under 0,01 gang pr år). Hændelserne er præget af, at meget store

ressourcer er aktiveret. Store dele af de aktiverede ressourcer vil være i arbejde i lang

tid. Hændelserne er typisk præget af, at mange instanser skal kunne samarbejde og

koordinere med hinanden. Ikke alle risici vil være af egentlig ulykkesmæssig karakter,

men kan være det.

Som eksempler kan nævnes:

Terror

Epidemier

Meget store uheld med farlige stoffer

Uheld med stråleanlæg på Novo Nordisk, Smørmosevej 9

Naturkatastrofer

20.06.2013 Side 28 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune



Store eksplosionsulykker (f.eks. eksplosion i fyrværkerioplag eller andre

brandfarlige oplag)

Indkvartering og forplejning af mange mennesker, f.eks. evakuerede fra andre

kommuner eller flygtninge fra andre lande.

Afhjælpning af denne type hændelser vil være karakteriseret af, at ressourcer fra mange

kommuner – ikke alene brandvæsen, men også andre dele af de kommunale

forvaltninger, staten og andre myndigheder vil være aktiveret og som nævnt i måske

lang tid.

Ekstraordinære risici vil det ikke være relevant at dimensionere efter.

Arbejdet med at håndtere sådanne sjældent forekommende og store hændelser i er

omfattet af kommunens samlede beredskabsplan.

Beredskabsplanen skal løbende udvikles, og kommunens samlede beredskab skal tage

udgangspunkt i en vision om en tryg og sikker kommune at bo, arbejde og færdes i.

Risici i forhold til placeringen i Storkøbenhavn (terror)

Gladsaxe Kommune ligger i Storkøbenhavn med Københavns Kommune som en af de

nærmeste naboer. Gladsaxe er en del af hovedstaden og det vil derfor være

nærliggende, at en del af de risici, som hovedstaden er omfattet af, vil være gældende

for Gladsaxe.

Hovedstaden indeholder mange af landets

nøglefunktioner – enkelte placeret i Gladsaxe,

f.eks. Politiets Efterretningstjeneste,

Fødevarestyrelsen og fødevareinstitut.

Om end, det vil være vanskeligt at udpege

specifikke terrormål i Gladsaxe Kommune, vil de

ovenstående, som statsinstitutioner være

potentielle mål. Infrastrukturen – S-banen,

stationerne, trafikpladser og motorvejene

(motorvejskrydset) er dog mere nærliggende som

terrormål.

Udefra kommende terrorister vil næppe bemærke

eller respektere kommunegrænser og – som det

er set i New York, Madrid, Mombay og London,

kan det ikke udelukkes, snarere forventes, at der

vil ske flere samtidige angreb spredt rundt i

byområdet. Kendetegnende for et terrorangreb

vil formodentlig være, at





det udføres på et tidspunkt, hvor mange

mennesker og funktioner vil blive berørt (myldretiden),

det vil blive udført, hvor mange mennesker færdes eller er samlet, hvilket vil

medføre et stort antal tilskadekomne og døde,

der kan være en hensigt, der besværliggør eller hindrer redningsberedskabets

indsatsmuligheder,

der vil være særdeles stor medieinteresse

20.06.2013 Side 29 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune



der er risiko for, at samfundet kan blive forstyrret i sin dagligdag i et omfang,

der kan række meget lang tid frem,

terrorhændelsen kan vise sig, at afvige fra tidligere hændelse i form af

virkemidler, mål og hensigt.

Politiet har grebet ind i nogle tilfælde, hvor terroranslag har været forberedt – og tæt på

udførelse.

Uanset hændelsens placering i det Storkøbenhavnske område må det påregnes, at

større eller store dele af områdets beredskab vil blive involveret i opgaveløsning.

Risici i forhold til arrangementer med mange mennesker

Der er ikke overvældende mange arrangementer med rigtig mange mennesker samlet i

Gladsaxe Kommune. Der er dog jævnligt større arrangementer, f.eks. fodboldkampe,

koncerter, teaterforestillinger m.m.

De mulige hændelser varierer naturligt både efter situationen og lokaliteten, men kan

være




brand eller eksplosion,

sammenstyrtning af bygningskonstruktion eller tribune eller

ulykker i forbindelse med panik i større menneskemængder.

På grund af den store persontæthed vil der være risiko for mange tilskadekomne og

døde. Sådanne hændelser vil have stor mediebevågenhed.

Risici i forhold til andre forstyrrelser af samfundet

Samfundet er i stigende grad blevet sårbart overfor forstyrrelser, f.eks. forstyrrelse af

infrastrukturen – veje og jernbane – strømforsyning m.v.

Eksempler på hændelser kunne være





omfattende strømsvigt

svigt i vand- og varmeforsyning

orkan eller voldsom storm,

skybrud, tordenvejr og oversvømmelser

Der vil næppe være tale om meget store hændelser, men om mange samtidigt

forekommende hændelser.

Identificerede risici – bruttolisten

I det foregående er Gladsaxe Kommune gennemgået med det formål, at afdække de

risici indenfor kommunen, der kan være baggrund for dimensionering af

redningsberedskabet.

20.06.2013 Side 30 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Dimensionering af redningsberedskabet skal foretages på en sådan måde, at ulykker og

katastrofer kan håndteres, men også under hensyntagen til, hvad det vil være rimeligt at

dimensionere for. Dimensioneringen vil derfor ikke ske sådan, at alt kan håndteres med

Gladsaxe Kommunes eget beredskab.

Den samlede liste, der skal arbejdes med i det videre forløb, dannes derfor af følgende

lister:





Identificerede hverdagsrisici

Identificerede hverdagsrisici - Objekter med specielle forhold

Specielle risici

Risici i forhold til andre forstyrrelser af samfundet

Følgende risici vil ikke indgå i dimensioneringen

Ekstraordinære risici

Risici i forhold til placeringen i Storkøbenhavn (terror)

Risici i forhold til arrangementer med mange mennesker

20.06.2013 Side 31 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Analyse af det fremtidige beredskab

Hvad skal redningsberedskabet dimensioneres til?

Redningsberedskabet skal dimensioneres til at håndtere hverdagsrisici. Det er

hændelser, der forekommer ofte og hændelser, der ved hurtig indgriben kan hindres i at

blive til store hændelser.

Dimensionering til at håndtere større og store hændelser med eget beredskab vil være

muligt, men problematisk – ikke alene økonomisk, men også med hensyn til

vedligeholdelse af mandskabets erfaring og indsatsduelighed.

Det er altså hverdagsrisici og erfaringen med at håndtere disse, der skal danne baggrund

for dimensioneringen.

De øvrige former for risici skal der selvfølgelig ikke ses bort fra. Konsekvenserne ved

disse hændelser vil være/kan være store. Derfor må der i høj grad arbejdes med

forebyggelse af ulykkerne – en forebyggelse, der i vidt omfang ligger udenfor

redningsberedskabets område.

Dimensionering af beredskabet i Gladsaxe skal basere sig beliggenheden i

Storkøbenhavn og Aftalen om Indsatssamarbejde i Storkøbenhavn. Det er således ikke

nødvendigt, at alle brandvæsener råder over alt materiel. Sjældent brugt materiel, der

ikke skal kunne bruges ”her og nu” vil kunne dimensioneres fælles i hele området.Der

skal også tages hensyn til muligheden for assistance fra niveau 3 beredskabet i Næstved

(og delvist i Hedehusene).

Redningsberedskabet skal kunne







iværksætte en forsvarlig førsteindsats,

I videst muligt omfang gennemføre liv- og værdireddende indsats under

hensyntagen til sporbevaring,

i flest mulige situationer iværksætte og gennemføre endelig indsats med egne

styrker (lavest mulig belastning af øvrige beredskaber),

sikre den bedst mulige indsats med egne og fremmede styrker,

sikre en ledelsesstruktur og organisation af skadestedet og

sikre, at der kan føres en vedholdende langvarig indsats

Som forudsætning for konklusionerne af analyserne gælder, at naboberedskaberne

fortsat har en størrelse af mindst den nu kendte størrelse og med de muligheder, der

er for assistance fra disse.

På nuværende tidspunkt er der følgende nabobrandstationer:

Københavns Brandvæsen, Tomsgårdsvej bemanding 1+7 på døgn*

Lyngby-Taarbæk Brandvæsen, Høstvej bemanding 1+5 på døgn + 1+5 på tilkald

Gentofte Brandvæsen, Bernstorffsvej bemanding 1+5 mand**

Ballerup Brandvæsen, Tomskrydset bemanding 1+5 på døgn og 1+5 på tilkald

*suppleres med indsatsleder og røgdykkertender

** suppleres med udrykning på 1+5 fra anden nabostation

20.06.2013 Side 32 af 54


Institution

Brand

Etagebolig

Villa og

rækkehuse

Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Som det fremgår af skemaet i afsnittet afhjælpende foranstaltninger er store

komplicerede indsatser oftere forekommende udenfor Storkøbenhavn. Det kan

forklares med to forhold, nemlig helt eller delvist døgnbemandet beredskab, og korte

køreafstande og brande, der ikke når at blive store, fordi brandvæsenet er hurtigt

fremme med en massiv indsats.

Behovet for dels en hurtig, men også en massiv indsats opstår, når mange opgaver skal

løses samtidig. Først og fremmest personredning, men også vigtigt er standsning af

brandudbredelse og selvfølgelig slukning af branden. I hele forløbet skal såvel

sporbevaring af hensyn til opklaring af brandårsag samt indsats omkring

følgeskadebekæmpelse.

Indsatsanalyse

For at vurdere ressourcebehovet ved forskellige typer indsatser gennemgås nogle

typiske indsatser, der kan anvendes som model for arbejdet på ulykkessteder.

Indsatserne er ikke nødvendigvis dem man oftest står overfor, men som man må være

forberedt på ud fra de meldinger der afgives fra 1-1-2 på baggrund af de oplysninger

anmelderen kan give. Endelig må man være opmærksom på, at selv en meget præcis

melding kan være forkert på det tidspunkt, hvor brandvæsenet er fremme og klar til

indsats, på grund af den udvikling, der kan være på ulykkesstedet i den tid der går fra

alarmering til ankomst på skadestedet.

For at sikre sammenhæng med dagligdagens brande og andre ulykker er de fleste

indsatsanalyser foretaget på baggrund af faktiske brand- og ulykkessituationer. Det vil

sige, at virkelige situationer er anvendt som model ved analyserne. Analyserne er

foretaget af virkelige situationer, men med indsats som er mulig i dag, med det

nuværende moderne materiel og med de ændringer, der er sket i indsatstaktik, ligesom

holdning til sporbevaring og følgeskader er ændret gennem tiden.

Der er dog enkelte analyser, der baserer sig på tænkte, men sandsynlige situationer.

Indsatser der analyseres

Tema Hændelse Antal/år

Ild i et plans rækkehus/villa

Ild i to etagers rækkehus/villa

18,7

Ild i skorsten, fast tag 5,3

Ild i fritstående carport, skur el.lign 24,5

Ild i kælder 6,9

Ild i lejlighed – tidlig opdagelse af brand 21,8

Ild i lejlighed – sen opdagelse af brand 12,3

Ild i lejligheder, stigeredning 0,8

Ild i lejlighed - højhus, stigrørsudlægning 0,6

Ild i tag – tidlig opdagelse af brand 1,0

Ild i tag – sen opdagelse af brand 1,0

Ild på plejecenter

Ild i værelse på plejehjem – vanskelige

9,5

adgangsforhold

Ild i daginstitution for børn 2,5

20.06.2013 Side 33 af 54


Redning

Uheld med

farlige stoffer

Virksomhed

I det fri

Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Ild på skole 2,2

Ild i bil 20,9

Ild i tog


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

men er ikke anvendt til egentlig dimensionering af beredskabet i Gladsaxe Kommune.

Disse scenarier tjener til formål at belyse, hvilke opgaver redningsberedskabet kan blive

stillet overfor, men som er så store, at de nødvendigvis må løses med assistance i større

eller stort omfang.

Konklusion på mandskab

De foretagne analyser af forskellige typer indsatser viser, at nogle opgaver håndteres

med 1+1+5, 1+2+10 og 1+2+12. Enkelte opgaver kræver en større indsats.

Brandvæsenets beredskab består i dag – ud over indsatsleder – af to slukningstog med

1+5 mand. Fordelt med 1+3 på en sprøjte og 0+2 på specialkøretøj (redningslift eller

pionertender). Deltidsbrandmændene, der bemander 2. udrykningen stiller oftest med

en styrke, så der kan afsendes 1+7. Ud over denne bemanding kan der ofte skaffes en

eller to mand til logistikopgaver.

Reelt set er der således kun ganske få opgaver, der fordrer et større beredskab end det

brandvæsenet råder over i dag. Omvendt er der ikke blandt de analyserede opgaver

nogle, der indikerer at beredskabet, som vi har i dag er for stort.

Ved større opgaver eller ved flere sammenfaldene vil det være ønskeligt (nødvendigt),

at indsatslederen kan suppleres med en bagvagt enten på skadestedet eller i bagland

(f.eks. i politiets kommandostation (KSN). Der er ikke i dagligdagen opgaver til

beskæftigelse af endnu en medarbejder i Brandvæsen og Beredskab. Derfor er der lavet

aftale med de tre ansatte om, i videst muligt omfang, at sørge for en vagtfri indsatsleder

vil kunne tilkaldes. Det giver ikke sikkerhed for en bagvagt, men uden aftalen har det

været muligt i de få opståede tilfælde siden 1993, at tilkalde en en vagtfri indsatsleder.

Det vil også være muligt, at tilkalde af en indsatsleder fra nabobrandvæsenerne, men

han vil ikke i samme omfang have lokalkendskab (specielt til kommunens opbygning og

beredskabsplan), som er nødvendig.

Konklusion på køretøjer og materiel

De mangler der blev påpeget i den første dimensioneringsrapport er anskaffet. Der ses

således ikke behov for yderligere køretøjer og materiel.

Analyserne angiver heller ikke, at der er overflødige køretøjer og materiel.

Etablering af egentlig dykkertjeneste anses fortsat ikke for at mulig og heller ikke

nødvendig. Der har kun været indsat dykkere i to tilfælde i nyere tid, begge udenfor den

undersøgte periode til egentlig redningsopgave (begge i Gladsaxe Svømmehal).

Svømmehallen har efterfølgende forebygget lignende ulykker. Uddannelse og

vedligeholdelsestræning kræve så store ressourcer, at det ikke vil være rimeligt at

opbygge en selvstændig dykkertjeneste. I det omfang det er muligt kan der fortsat

trækkes på dykkere fra Københavns Brandvæsens Pionertjeneste på

Hovedbrandstationen i København eller fra dykkere fra Rudersdal Brandvæsen i

Søllerød. Dette vil ske efter betaling i hvert enkelt tilfælde.

Udrykningens sammensætning

Udrykningen, der afsendes til brande, miljøuheld og redningsopgaver skal råde over

køretøjer og materiel, der må forventes, at skulle anvendes. Naturligt nok, skal

udrykningen også være bemandet på en sådan måde, at det fremførte materiel kan

betjenes på skadestedet.

20.06.2013 Side 35 af 54


Køretøjer og materiel

Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

For at sikre en vis ensartethed i det samlede danske beredskab vil det være rimeligt, at

køretøjerne og deres oppakning med materiel som minimum lever op til de krav, der

blev stillet i den tidligere bekendtgørelse om materiel, se BILAG 2 INDSATSANALYSER

Udover minimumskravene skal køretøjer og materiel fungere og indrettes, så de lever

op til de krav, der måtte være opstået qua erfaringer og denne rapport.

Oppakning af køretøjerne med materiel er ikke statisk, der sker til stadighed evaluering

af indsatser. Det vil sige, at oppakningen løbende justeres ud fra de indhøstede

erfaringer og udviklingen i materiellet. P.t. oppakkes køretøjerne jfr. BILAG 6

PAKNINGSLISTER.

Mandskab

Mandskabet skal kunne foretage indsats ved brand, redning og uheld med farlige stoffer

enkeltvis og i hold. De skal som hold kunne anvende og betjene de køretøjer og det

materiel, der er i drift ved brandvæsenet.

Indsats- og holdledere skal kende brandvæsenets materiel og køretøjer i et sådant

omfang, at de på sikker vis kan udføre deres ledelsesmæssige opgaver ved brand,

redning og uheld med farlige stoffer. De skal således ikke nødvendigvis kunne betjene

køretøjer og materiel, men som minimum vide under hvilke omstændigheder de kan (og

skal) anvendes.

Mandskabet herunder indsatsledere og holdleder skal grundlæggende opfylde de krav,

der er fastsat i lovgivningen – bekendtgørelse nr. 41 af 21.01.1998 med senere

ændringer, suppleret med lokal uddannelse i indsats og materiel, der er specielt for

Gladsaxe Brandvæsen.

Det betyder, at mandskabet skal have følgende uddannelser/færdigheder:

Mandskab på manuelt niveau:

Grundkursus, indsats*

Funktionsuddannelse, indsats*

Supplerende funktionsuddannelse, brand og redning*

Håndtering af tilskadekomne*

Jordingskursus – S-tog

Uddannelse i brug af redningslift

Uddannelse i brug af skæreslukker

Uddannelse i overfladeredning – mindre søer og vandløb

Mandskab, der fungerer som holdledere:

Uddannelse som på manuelt niveau

Hjælpeinstruktørkursus*

Holdleder, brand*

Taktisk brandventilation

Frigørelsesteknik (let og tung)

Mandskab, der fungerer som indsatsledere:

Uddannelse som på holdlederniveau

20.06.2013 Side 36 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Indsatsleder *

Tværfaglig ledelse*

Sporbevaring, brandefterforskning

Mandskab der udfører forebyggende opgaver

Uddannelse som på indsatslederniveau

Brandteknisk byggesagsbehandling*

Funktionsbaserede brandkrav, brandteknisk dimensionering

Brandsyn

Brandtekniske sikringsanlæg

Uddannelser mærket med * skal gennemføres efter Beredskabsstyrelsens direktiver.

For alt mandskab gælder, at tidligere godkendte uddannelser kan betragtes som

gældende, så længe de ikke er ”udløbet” eller, at der centralt er stillet krav om

supplerende uddannelse.

Det bemærkes, at forudsætning for at foretage visse typer brandsyn ikke kræver

indsatslederuddannelse, men alene holdleder. Af hensyn til bemanding af

indsatsledervagten og fleksibel anvendelse af personalet, fastholdes kravet om

indsatslederuddannelse for alle.

Nye indsatsledere, der ikke tidligere har fungeret som brandmand og holdleder skal

desuden køre som ”føl” ved eget og andre brandvæsener (primært Københavns

Brandvæsen, grundet deres mange udrykninger). Varigheden af denne ”følordning” bør

ikke være mindre end ét år. Dog kan arten, kompleksiteten og størrelsen af udrykninger

under tiden som ”føl” afkorte perioden.

Den faste vagtstyrke (døgnvagten) har vedligeholdelse og træning på stationen i et

omfang, der ligger væsentligt ud over de krævede 12x2 timer. Udover den krævede

uddannelse gennemgås frigørelseskurser og kurser i redningspsykologi. Det er målet at

hele den faste vagtstyrke har disse kurser. Deltidsstyrken overholder som minimum

den krævede vedligeholdelsesuddannelse.

Holdledere deltager som minimum i den udbudte vedligeholdelsesuddannelse til egen

funktion.

Indsatsledere deltager i relevant omfang i den almindelige vedligeholdelsesuddannelse

og endvidere i lokalt tilrettelagt ”Indsatsledertræning” samt uddannelse samlet i

politikredsen.

Udrykningstider

Analyse af indsatsen er væsentligt for dimensioneringen. Lige så væsentligt er dog også

at indsætte de fornødne styrker indenfor passende tid.

Ved både brand, redning og uheld med farlige stoffer kan den tid der forløber inden en

indsats kan iværksættes være afgørende for om og i hvilket omfang en hændelse

udvikler sig – og i hvilket omfang der er tilskadekomne og/eller omkomne samt omkring

de materielle skader herunder regnes ventetid i kø på motorveje og efetrfølgende

belastning af kommuneveje.

20.06.2013 Side 37 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Udviklingen af en hændelse er derfor bestemmende for en tidsmæssig dimensionering

af beredskabet. Udrykningen med den rette størrelse for bygningsbrande må

dimensioneres efter en brandudviklingen, der kan være ganske hurtig.

Figur 1 Brandforløb i lukkede rum

Målet er at kunne påbegynde slukning og som minimum kontrollere branden inden

overtænding. Forholdene kan være gunstige for overtænding så hurtigt som 5-15

minutter efter antændelse. Selvom det i praksis ikke er muligt i alle tilfælde (uanset

beredskabs omfang) må det tilstræbes, at udrykningen er fremme, så

slukningsindsatsen være påbegyndt inden overtændingen. Det behøver ikke

nødvendigvis, at være den samlede udrykning, der er fremme – om end det ville være at

foretrække, men mindst en styrke af en størrelse, der gør det muligt at iværksætte 1.

indsatsen.

Det ville – som det fremgår af ovenstående – være optimalt, at udrykningen er fremme

og klar til indsats indenfor 5 minutter efter brandens start. Det ville betyde, at der til

dækning af Gladsaxe Kommune skulle være mindst 3 brandstationer – alle

fuldtidsbemandet. En sådan dimensionering vil næppe kunne forsvares set i lyset af

erfaringerne med brande i Gladsaxe og ville i øvrigt ikke kunne sikre at målet kan nås

ved brande, der ikke opdages stort set ved brandens start.

For at anskueliggøre udrykningstiderne er der lavet analyser over, hvor længe en

udrykning er om at komme frem i Gladsaxe Kommune. Dette sammenholdt med de

foretagne analyser af indsatser vil være dimensioneringsgivende. Det skal bemærkes, at

der er tale om teoretiske beregninger, der kun stikprøvevis er sammenholdt med faktisk

oplevede udrykningstider.

For de efterfølgende kort er følgende farvekodning gældende:

0-6 min. 6-10 min. Over 10 min.

Fremkommeligheden regnes i dagtimer for 50% af fuld fremkommelighed

20.06.2013 Side 38 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Fremkommeligheden regnes i aften og nattetimer for 80% af fuld fremkommelighed:

Udrykning fra egen station:

Udrykningen udgår i fuld udstrækning fra egen station, der er placeret på Vandtårnsvej

59. De foreliggende analyser indikerer ikke, at der er behov for at flytte stationen.

Udrykning afgår indenfor 1 minut.

Dagtimer

Udrykningen kan være fremme overalt

indenfor kommunen i løbet af højst 10

minutter og i den sydlige del indenfor 6

minutter.

Udrykning afgår indenfor 1 minut.

Aften og nattetimer

Udrykningen kan være fremme overalt

indenfor kommunen indenfor 10

minutter og i tæt ved alle bebyggede

områder indenfor 6 minutter.

20.06.2013 Side 39 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Udrykning afgår indenfor 5 minutter.

Dagtimer

Udrykningen kan kun i et meget

begrænset område være fremme på

under 6 minutter. I den sydlige del

være fremme indenfor 6-10 minutter.

I et større område (nord for Motorring

3) kan udrykningen være fremme

indenfor 15 minutter.

Udrykning afgår indenfor 5 minutter.

Aften og nattetimer

Udrykningen kan kun i et meget

begrænset område være fremme på

under 6 minutter.

Udrykningen kan i det meste af

kommunen være fremme indenfor 10

minutter.

Kun i et mindre område vil udrykningen

være over 10, men under 12 minutter

Som det fremgår af kortene ovenfor, kan en udrykning, der afgår fra brandstationen 1

minut efter alarmering, være fremme på 6 minutter i stort set hele kommunen i

nattetimerne. Specielt i nattetimerne, hvor folk sover og der kan gå længere tid før

opdagelse, er det væsentligt med en hurtig indsats, så overtænding og dermed alvorlig

personskade undgås.

I dagtimerne kan udrykningen være fremme indenfor 10 minutter, bortset fra en del af

Hareskoven.

En udrykning, der afgår 5 minutter efter alarmering, kan kun i et meget lille område

omkring Brandstationen være fremme på 6 minutter, udrykningen kan i det meste af

kommunen være fremme på 10 minutter i aften og nattetimerne.

Udrykningen kan være fremme indenfor 10 minutter i den sydlige del af kommunen og

indenfor 14 minutter bortset fra et område i Hareskoven.

Det giver dårligere muligheder for at være fremme på skadestedet og iværksætte

brandslukning og dermed undgå overtænding og alvorlig personskade.

En kombination af de to udrykningstyper, hvor 1. udrykningen afgår indenfor 1 minut og

2. udrykningen afgår indenfor 5 minutter giver gode mulighed for at være fremme og

iværksætte redning og slukning på et tidspunkt, hvor det ofte vil være muligt at

begrænse branden og hindre overtænding.

20.06.2013 Side 40 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Samtidig er der yderligere styrke på vej, der kan fungere som sikringshold og for det

indsatte røgdykkerhold og etablere vandforsyning. 2. udrykningen vil tillige levere den

ekstra styrke, der kan være nødvendig, når det ikke lykkes at begrænse og hindre

overtændingen.

Afsendes kun 1. udrykningen til f.eks. ild i lejlighed vil der ikke samtidig kunne reddes

mennesker og iværksættes brandslukning. Det vil kun være muligt at indsætte et

røgdykkerhold og iværksætte vandforsyning. Supplering med 2. røgdykkerhold vil først

kunne iværksættes, når vandforsyning er etableret. Stigeredning vil ikke være mulig før

yderligere styrker er fremme eller tæt på at være fremme af hensyn til sikring af det

indsatte røgdykkerhold.

Det må erindres, at fra det øjeblik man på skadestedet erkender, at 2. udrykningen skal

tilkaldes går der 5 minutter før den afgår. Desuden bruges f.eks. i Værebroområdet ca.

10 minutter til køretid. 2. udrykningen vil da først være fremme ca. 25 minutter efter

den første alarmering af brandvæsenet.

Afsendes alene en førsteudrykning uden supplement af 2. udrykningen vil mindre

opgaver kunne håndteres, f.eks. ild i bil, ild i container, frigørelse og mindre uheld med

farlige stoffer.

Udrykning fra fremmed station:

Udrykningen foregår fra nærmeste naboberedskab. Udrykningen skal afgå hurtigst

muligt uden tidsmæssigt krævende ”omveje” (forespørgsler frem og tilbage mellem

Alarmcentral og indsatsledere om, hvorvidt man kan håndtere opgaven selv). Derfor er

det af stor betydning for sekundærudrykningen, at beredskabet i det storkøbenhavnske

område koordineres fra ét sted – som det i dag foregår fra Alarmcentralen for

Storkøbenhavn.

Det forudsættes, at udrykningen fra fremmed station sker med den styrke, der kendes i

dag. Fra alle stationer vil udrykningen afgå helt eller delvist indenfor 1 minut:

Københavns Brandvæsen: Sprøjte og stige med 1 + 1 + 7

Gentofte Brandvæsen: Sprøjte og stige med 1 + 1 + 5

Lyngby-Taarbæk Brandvæsen: 2 sprøjter og stige med 1 + 2 + 10

Ballerup Brandvæsen: 2 sprøjter og stige med 1 + 2 + 10

Ved udrykning fra Københavns Brandvæsen afsendes sprøjte og stige fra Tomsgården og

indsatsleder fra Hovedbrandstationen.

Ved udrykning fra de øvrige stationer kommer indsatsleder fra arbejdsplads/bopæl og

ankommer omkring samme tidspunkt, som den øvrige del af udrykningen.

Ved udrykning fra Gentofte Brandvæsen skal dennes udrykning suppleres fra anden

nabostation.

20.06.2013 Side 41 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Udrykning fra fremmed station afgår

indenfor 1 minut.

Dagtimer

Udrykningen kan være fremme i det

hele af kommunen indenfor 10

minutter.

Udrykning fra fremmed station afgår

indenfor 1 minut.

Aften og nattetimer

Udrykningen kan være fremme overalt

i kommunen indenfor 10 minutter. I

mange beboede områder indenfor 6

minutter.

Udrykning fra nabobrandvæsner kan være fremme i Gladsaxe indenfor 10 minutter de

fleste steder. Det vil sige, at nabohjælpen ved sekundær- og assistanceudrykninger

ligger så tæt på, at det ikke ses nødvendigt, at tænke på flere slukningstog end vi har i

dag.

20.06.2013 Side 42 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

2. udrykningen har været afsendt i gennemsnit 115 gange om året, svarende til 10

gange pr. måned. Der er altså et ganske stort antal meldinger, der fordrer afsendelse af

denne udrykning.

Hvis brandvæsenet ikke har en 2. udrykning, skal ressourcen erstattes af andre. Det

kunne være nabobrandvæsenet. Ved et så massivt træk på naboerne kan man ikke sige

at Gladsaxe Kommune lever op til lovgivningens krav om, at kommunen skal have et

beredskab, der er afpasset efter kommunens risici.

1. udrykningen kunne udvides til at bestå af 1+1+7 mand, hvilket vil kunne løse en del af

de opgaver, hvor 2. udrykningen i dag kaldes til.

Ændrer brandvæsenets beredskab til ét slukningstog vil det mindske mulighederne for

at håndtere de store opgaver, der med jævne mellemrum fordrer et stort beredskab

såvel i Gladsaxe, som i Storkøbenhavn som helhed.

Udrykningstyper

Den afsendte styrke skal i størst muligt omfang matche den opgave, som den stilles

overfor. Det optimale er, at der ikke sendes mere eller mindre end der er brug for.

I praksis vil det være umuligt. Der er altid risiko for, at den givne melding ikke er i

overensstemmelse med den virkelighed, som brandvæsnet møder op til. Det kan være

fordi, meldingen underdrives (anmelder vil ikke være til mere besvær end højst

nødvendigt), situationen udvikler sig fra meldingen er afgivet til udrykningens ankomst

og endelig kan situationen have påvirket anmelder, så meldingen overdrives.

Hidtil har der – med gode erfaringer – været anvendt to forskellige udrykningstyper:

Normaludrykning – bestående af indsatsleder, 2 sprøjter, stige og pionertender

Udrykningen er bemandet med indsatsleder, 1 holdleder og 5 brandmænd (1 minuts

udrykning) samt 1 holdleder og 5 brandmænd (5 minutters udrykning).

20.06.2013 Side 43 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Denne udrykning afsendes til opgaver, der med rimelighed kan forventes, at kræve en

sådan udrykning, jfr. de foranstående indsatsanalyser. Det vil sige opgaver, som ildløs i

bygninger bortset fra mindre fritstående objekter – skur, carport, garage. Desuden

anvendes udrykningen til større redningsopgaver så som sammenstyrtede bygninger,

togulykker samt til uheld med farlige stoffer, hvor en større indsats forventes.

Reduceret udrykning – bestående af indsatsleder, 1 sprøjte og stige eller

pionertendertender.

Udrykningen er bemandet med indsatsleder, 1 holdleder og 5 brandmænd (1 minuts

udrykning).

Denne udrykning sendes til opgaver der med rimelighed må antages at have et mindre

omfang – igen jfr. indsatsanalyserne.

Det er opgaver, som ildløs i mindre fritstående objekter, skur, carport, garage,

vegetation, bil og lignende. Endvidere de fleste redningsopgaver, f.eks. frigørelse af

fastklemte i biler og udgravninger. Mindre uheld med farlige stoffer håndteres også med

den reducerede udrykning.

De foretagne analyser giver ikke anledning til at ændre på udrykningstyperne. Selvom,

der er opgaver f.eks. mindre benzinspild, der i sig selv kan håndteres bare af to mand, så

er erfaringerne ofte, at f.eks. sikring af skadestedet på gader og veje kræver yderligere

mandskab.

Flere udrykningstyper giver desuden også større risiko for fejlagtig afsendelse af

udrykningen. Der har derfor igennem flere år været arbejdet på, at minimere

fejlprocenten, hvilket har resulteret i de nuværende udrykningstyper.

Udrykningernes fordeling på tidspunkter

For at anskue hvorvidt, der er behov for det samme beredskab døgnet og året rundt er

udrykningernes fordeling på døgnet og på ugedage analyseret:

Set over 10 års perioden ligger gennemsnittet for månederne fra 436 til 575 med toppe i

årets start, midte og slutning. Variationerne er ikke af en størrelsesorden, der i praksis

gør det nødvendigt at ændre på beredskabets størrelse. Det ses af det ringe antal

samtidige udrykninger. Beredskabet kan derfor være ens året rundt.

20.06.2013 Side 44 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Når der ses på udrykningernes fordeling på ugedag er der et forventet mindre antal

udrykninger om søndagen. Det er dog ikke et væsentligt mindre antal og ses der på

udrykning til brand, der alt andet lige fordrer den hurtigste udrykning for at redde

mennesker og værdier, ligger antallet på samme niveau, som på de øvrige ugedage.

Der ses derfor ikke behov for, at variere beredskabet på en eller flere ugedage.

Når man ser på udrykninger fordelt på døgnets 24 timer, så er der et forventet fald

omkring normal arbejdstids ophør og igen efter midnat. Der er dog et forholdsvis stort

antal brande. Brand er den opgave, der – alt andet lige – fordrer den hurtigste indsats,

hvis menneskelige og materielle omkostninger skal gøres mindst mulige. Fordelingen af

udrykninger og brande giver ikke anledning til ændret beredskabet på forskellige

tidspunkter af døgnet.

Assistancemuligheder

Naboassistance (niveau 1 assistance)

Beredskabsloven pålægger alle kommunalt redningsberedskab at yde assistance til

hinanden. Den kommune, der modtager assistance betaler også for den. Aftalen om

Indsatssamarbejde i Storkøbenhavn giver mulighed for at trække på styrker fra hele det

storkøbenhavnske område uden betaling. Det vil sige alle de kommuner, der dækkes af

Alarmcentralen for Storkøbenhavn. Aftalen gælder også frivagtstyrken, hvilket vil sige,

at der ved meget store hændelser kan etableres stor og slagkraftig indsats ved hjælp af

veluddannede og rutinerede brandfolk. Eneste assistance, der betales særskilt er

udrykning med redningsdykkere.

20.06.2013 Side 45 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Til de umiddelbare assistancemuligheder må vi nok kigge på de kommunale

redningsberedskaber, der er i vores nærhed, hvilket i praksis vil sige Storkøbenhavn.

Aftalen om indsatssamarbejde medfører automatisk afsendelse af sekundærudrykning

fra nærmeste ledige nabostation. Sekundærudrykningen sammensættes som den

udrykning, der ville blive afsendt fra egen station. Sekundærudrykning kan afsendes som

hel eller delvis sekundærudrykning. Ved assistance fra nabostationer, afsendes den

rekvirerede styrke.

Niveau 2

De kommunale støttepunkter er vedtaget nedlagt i forbindelse med Beredskabsforlig

2012. Der kan derfor ikke længere tilkaldes assistance fra støttepunkterne i Fredensborg

og i Greve.

I den seneste 10 års periode har der været tilkaldt assistance fra støttepunkter (eller

Beredskabscenter Nordsjælland med støttepunktsmateriel) tre gange. Alle tre gange

med assistance, der kan rekvireres jfr. aftale om Indsatssamarbejde i Storkøbenhavn fra

nabobrandvæsener. Fyldning af luftflasker vil dog ske fra faste stationer og transport til

skadestedet.

Niveau 3

Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved varetager sammen med Frivilligcenteret i

Hedehusene niveau 3 beredskabet. Der er herfra mulighed for at trække på meget

varieret materiel til både brand, redning og uheld med farlige stoffer.

I forbindelse med Beredskabsforlig 2012 oprettes en operativ HazMat enhed på

Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Denne vil kunne rekvireres som erstatning for de to

nedlagte kommunale støttepunkter.

På Frivilligcenteret og i Næstved er der desuden store mandskabsmæssige ressourcer,

der dog ikke har den store praktiske erfaring fra egentlige indsatser.

Der har været behov for assistance fra niveau 3 en gang i 10 års perioden, hvilket var

behov for redningskran til assistance for efterslukning ved en større brand.

Behovet for assistance fra niveau 3 anses at ligge i samme omfang, som tidligere – 0-1

gang årligt, primært til uheld med farlige stoffer og redningsopgaver, hvor der skal

bruges specialmateriel.

Der ses ikke behov for assistance til brand, da der i området er tilstrækkelige ressource.

Forebyggende indsats

Lovgivningen stiller krav om, at der foretages brandsyn på steder, hvor mange

mennesker samles (driftsmæssige forskrifter), hvor der er tale om brandfarligt oplag

og/eller produktion (tekniske forskrifter) og endelig efter kommunalt fastsatte

driftsmæssige krav. Brandsyn foretages med et i brandsynsbekendtgørelsen angivet

20.06.2013 Side 46 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

interval. Det strækker sig fra 1 år (f.eks. forsamlingslokaler over 150 personer) til 5 år

(f.eks. tankstationer).

Objekterne fordeler sig således:

Type

Interval i

år

Fredede bygninger 5 2

Hoteller m.v. (over 10 sovepladser) 1 14

Spejderhytter (over 10 sovepladser) 3 2

Plejeinstitutioner (over 10 sovepladser) 1 12

Forsamlingslokaler, 50 til 150 personer 2 60

Forsamlingslokaler, over 150 personer 1 50

Forsamlingslokaler, over 150 personer

Faste stole

Forsamlingslokaler.

Kantiner

Antal

1 9

1 18

Undervisningslokaler (over 150 personer) 1 28

Daginstitutioner 1 102

Butikker til mere end 500 personer 1 11

Butikker flere end 150 og højest 500 personer 2 18

Brandfarlige virksomheder og oplag.

Virksomheder kategori A og B

Brandfarlige virksomheder og oplag.

Sprøjtemaling

Brandfarlige virksomheder og oplag.

Oplag over 2000 oplagsenheder

Brandfarlige virksomheder og oplag.

Bemandede salgstankanlæg

Brandfarlige virksomheder og oplag.

Ubemandede salgstankanlæg

F-gas anlæg- og oplag med oplag over 200 kg samt andre

oplag over 200 kg, der ikke er omfattet af andre punkter

2 28

2 18

2 4

2 8

5 5

5 18

Anlæg og oplag af gasser under tryk 5 7

Øvrige brandfarlige virksomheder, oplag og bygning 5 7

Brandsyn p.g.a kommunal beslutning, f.eks. udført efter

funktionsbaserede brandkrav (udenfor bekendtgørelsen)

2 6

Salg og/eller oplag af fyrværkeri 1 15

Der er i alt 501 objekter, der skal foretages brandsyn på. Antallet af årlige svinger, da

der er forskel på med hvilke terminer de skal foretages. Endvidere skal der foretages nyt

brandsyn året efter, hvis der er givet påbud. Der er i 10 års perioden foretaget mellem

343 brandsyn i 2011 op til 401 i 2008.

Forebyggende arbejde omfatter også brandteknisk byggesagsbehandling, enten efter

Beredskabsloven, hvor Beredskabskontoret er myndighed eller som

vejleder/rådgiver/sagsbehandler på Byggesagsafdelingens vegne.

Desuden omfatter den forebyggende indsats vejledning og oplysning til borgere og

virksomheder. Et område, der hidtil ikke har været vægtet i høj grad. Der foregår en vis

20.06.2013 Side 47 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

vejledning og oplysning via kommunens hjemmeside, ligesom der ved brandsynene

gives gode råd. Der udarbejdes Beredskabsmapper til interesserede institutioner og

kommunale bygning. Til denne opgave anvendes eksterne ressourcer, der aflønnes efter

hver opgave.

Af hensyn til den forebyggende indsats er det væsentligt, at der opnås så stort kendskab

til de faktiske årsager til ulykker, at der mere målrettet kan foretages en forebyggende

indsats. Derfor er det afgørende, at brandvæsenet kan foretage indsats ved brande og

andre ulykker på en sådan måde, at spor efter ulykke og dens årsager bevares, årsag

findes og registreres. I denne forbindelse skal man gøre sig klart, at der ikke sker

efterforskning af f.eks. brande, hvis der ikke er mistanke eller viden om kriminelle

forhold. Brandvæsenet er således de eneste, der kan foretage en sådan systematisk

efterforskning.

Der er på nuværende tidspunkt ikke krav om at der foretages en sådan efterforskning

ligesom man ikke kan kræve adgang til brandsteder efter indsatsen er slut.

Set ud fra brandes fordeling på objekter, må det konstateres, at den forebyggende

indsats er ganske vellykket på de steder, hvor der foretages brandsyn.

Bemandingen til de forebyggende opgaver findes efter de sidste års tilpasninger og

udskiftning af personalestyrken i Brandvæsen og Beredskab, nogenlunde at passe til

opgaverne.

Når der ses på brandårsagerne, som de skønnes af brandvæsenet i forbindelse med

slukningsarbejdet, er der specielt mange i gruppen af uforsigtighed. Det vurderes, at

forøget forebyggende indsats med holdningsbearbejdning, vil give en besparelse i

samfundets udgifter i forbindelse med brand. Det anses dog som en opgave, der skal

løftes landsdækkende med information o.a.

Det vil dog ikke være muligt at skære det operative beredskab ned umiddelbart. Det kan

vise sig muligt ved de fremtidige analyser i forbindelse med den fortsatte risikobaserede

dimensionering, men der skal fortsat tages højde for de sjældent forekommende, store

opgaver eller blot mange små opgaver indenfor kort tid..

Lovgivningen stiller endvidere krav om, at kommunen udarbejder en beredskabsplan.

Udarbejdelse og vedligeholdelse af denne plan er overladt Brandvæsen og Beredskab.

Planen skal give grundlag for løsning af opgaver indenfor hele kommunens

ansvarsområde i unormale situationer. Planen skal løbende revideres og forelægges

Byrådet mindst én gang i hver valgperiode.

20.06.2013 Side 48 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Brandvæsenets organisation og virksomhed

Brandvæsenets ledelse er placeret i Brandvæsen og Beredskab. Kommunens

viceberedskabschef (brandchef) er leder af afdelingen, hvor også de forebyggende

opgaver løses. Dette sikrer en tæt forbindelse mellem de forebyggende og de operative

tiltag.

Brandvæsen og Beredskab varetager alle myndighedsopgaver.

Brandvæsenets operative opgaver løses (bortset fra indsatsledervagten) fra

Brandstationen på Vandtårnsvej 59.

Her hører mandskab, køretøjer og materiel hjemme. Døgnmandskabet har

overnatningsfaciliteter på Brandstationen.

Deltidsmandskabet udgår fra brandstationen ved udrykning.

Mandskabet er ansat hos Falck, der leverer ydelser til Gladsaxe Kommune jfr. ”Aftale om

brandslukning m.v.” Jfr. denne aftale er Falck forpligtiget til, at råde over mandskab i et

omfang, der gør det muligt at bemande udrykningen, som den fremgår af afsnit om Fejl!

Henvisningskilde ikke fundet..

Aftalen med Falck kan ændres i fald denne rapport gør det nødvendigt.

Brandvæsenet løser følgende opgaver:






Brandslukning

Redningsopgaver herunder indsats ved færdselsuheld og oversvømmelser

Akutte uheld med farlige stoffer

Sikring i forbindelse med farlige situationer (f.eks. nedtagning af tagsten, fjernelse

af træer efter storm, afspærring m.m.)

Opgaver, hvor offentlig indsats ved særlige situationer må forventes, men hvor det

står uklart, hvem der har ansvaret for indsatsen.

Brandvæsen og Beredskab varetager kontrol med overholdelse af ”Aftale om

brandslukning m.v.”. Kontrollen sker






Ved tæt samarbejde mellem Brandvæsen og Beredskab og Falck, herunder daglig

kontakt med det på stationen vagthavende personel

Brandvæsen og Beredskab varetager indsatsledelsen, der medsendes enhver

udrykning

Indsatslederen laver udrykningsrapportering og kontrollerer i den forbindelse tider

og bemanding

Køretøjer og materiel gennemgås jævnligt. Gennemgangen gennemføres som

stikprøvevis kontrol.

Brandvæsen og Beredskab modtager oplysninger om mandskab, der anvendes ved

brandvæsenets udrykninger. Oplysningerne omfatter bl.a. uddannelse

Udrykningsordning

For at sikre den rette hjælp er fremme ved alle alarmmeldinger sammensættes

udrykningen, så de forudseelige opgaver kan løses.

Erfaringerne har vist, at jo flere muligheder, der er for sammensætning af udrykningen

des større er risikoen for afsendelse af en forkert udrykning. Enten med for meget, for

20.06.2013 Side 49 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

lidt eller forkert materiel og bemanding. For at undgå dette gives der ikke mere end

nogle få muligheder for sammensætning af udrykningen.

Køretøjernes bemanding

P1 / P2 Indsatslederkøretøj

M1 Sprøjte

S1 Redningslift

M2 Sprøjte

T1 Pionertender

Afgangs- og udrykningstider

Indsatsleder og tilstedeværende

vagtstyrke

1 indsatsleder

1 holdleder og 3 brandmænd

2 brandmænd

1 holdleder og 3 brandmænd

2 brandmænd

Afgår indenfor 1 minut efter alarmering er

afgivet fra Alarmcentralen.

Udrykningen er normalt fremme overalt i

kommunen indenfor 10 minutter

Deltidsbrandmænd

Afgår indenfor 5 minutter efter alarmering

fra Alarmcentralen

Udrykningen er normalt fremme overalt i

kommunen indenfor 12 minutter

Udrykningens sammensætning

Melding om

Ildløs/røg/røglugt

I bygning

Køretøjer

M1 og S1 bemandet med tilstedeværende vagtstyrke

M2 og T1 bemandet med deltidsbrandmænd

Ildløs i havekoloni

Ild i skorsten, bygning med

hårdt tag

Ild i bil i det fri

Ild i container i det fri

Ild i græs

Forureningsuheld/kemikalieuheld

Mindre spild af

olie og benzin fra biler

Forureningsuheld/kemikalieuheld,

hvor det på grundlag af

meldingen kan forventes, at der

skal bruges kemikaliedragter

Sammenstyrtning, togulykke og

flyulykke

Mindre sammenstyrtning, f.eks.

M1 og S1 bemandet med tilstedeværende vagtstyrke

M2 og T1 bemandet med deltidsbrandmænd

M1 og S1 bemandet med tilstedeværende vagtstyrke

M1 og S1 bemandet med tilstedeværende vagtstyrke

M1 og S1 bemandet med tilstedeværende vagtstyrke

M1 og T1 bemandet med tilstedeværende vagtstyrke

M1 og T1 bemandet med tilstedeværende vagtstyrke

M1 og S1 bemandet med tilstedeværende vagtstyrke

M1 og T1 bemandet med tilstedeværende vagtstyrke

M2 bemandet med deltidsbrandmænd

M1 og S1 bemandet med tilstedeværende vagtstyrke

M2 og T1 bemandet med deltidsbrandmænd

M1 og T1 bemandet med tilstedeværende vagtstyrke

20.06.2013 Side 50 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

sammenstyrtning af udgravning

Uheld med fastklemte

Færdselsuheld

Redning på søer

Alarm fra automatiske

brandalarmeringsanlæg

M1 og T1 bemandet med tilstedeværende vagtstyrke

M1 og T1 bemandet med tilstedeværende vagtstyrke

M1, T1 og båd bemandet med tilstedeværende vagtstyrke

M1 og S1 bemandet med tilstedeværende vagtstyrke

I visse tilfælde afsendes endvidere:

M2 og T1 bemandet med deltidsbrandmænd

P1 / P2 med indsatsleder afsendes ved alle udrykninger.

I specielle tilfælde kan udrykningen afsendes med en anden sammensætning efter

indsatsleders beslutning

20.06.2013 Side 51 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

Dimensionering 2013

I det foregående er gennemgået en række forhold, som er af betydning for

redningsberedskabets dimensionering.

Dimensioneringen er fastlagt således, at sjældent brugt, men nødvendigt materiel

anskaffes i samarbejde med øvrige brandvæsener i Storkøbenhavn og med behørig

hensyntagen til andre brandvæsner udenfor Storkøbenhavn samt det statslige

beredskabs muligheder for at assistere.

Det afhjælpende beredskab ses ikke at dimensioneret større eller mindre end behovet

tilsiger. Derfor foreslås dimensioneringen bibeholdt med det nuværende beredskab på

to slukningstog bestående af:

MANDSKAB

Type Omfang Udrykning

1 indsatsleder Hele døgnet Afgår senest 1 minut efter

alarmering. Skal være

fremme i tilknytning til 1.

udrykningen og under alle

omstændigheder inden 2.

udrykningen

1 holdleder Hele døgnet Afgår fra brandstationen

senest 1 minut efter

alarmering. Holdlederen er

placeret på 1. sprøjte

1 holdleder Hele døgnet Skal kunne møde på

brandstationen, så han kan

afgå senest 5 minutter

efter alarmering.

Holdlederen er placeret på

2. sprøjte

5 brandmænd Hele døgnet Afgår fra brandstationen

senest 1 minut efter

alarmering.

5 brandmænd Hele døgnet Skal kunne møde på

brandstationen, så de kan

afgå senest 5 minutter

efter alarmering.

KØRETØJER

Antal Type Udskiftning

2 Indsatslederkøretøjer Max. 8 år gamle

2 A-sprøjter Max. 20 år gamle

1 Redningslift/drejestige Max. 20 år gammel

1 Pionertender Max. 20 år gammel

1 250 kg pulverslukker Udskiftes, når reparation/genopfyldning

20.06.2013 Side 52 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

ikke længere er mulig

1 Køretøj til logistikopgaver Max. 10 år gammel

1 Båd til overfladeredning i søer og

vandløb

Max. 15 år gammel

Udskiftningsterminerne er fastsat ud fra mange års erfaringer.

For køretøjernes vedkommende er terminerne tillige fastsat ud fra de omkostninger, der

er ved fortsat drift.

For påhængsredskaberne er der ikke den samme nedslidning. De anvendes kun sjældent

og det vil derfor hovedsagelig være et spørgsmål om, hvornår der ikke længere kan

skaffes de fornødne reservedele.

For bådens vedkommende regnes gummiet for at have en holdbarhed på 15 år.

Køretøjernes oppakning med materiel fremgår af BILAG 6 PAKNINGSLISTER.

Der er ikke fundet ændringer i kommunen eller i den nærmereliggende del af

Storkøbenhavn, der fordrer ændringer i det bestående beredskab.

Beskæringen af beredskabet i Vestegnens Brandvæsens områder fra oprindelig 4

slukningstog til i dag 2 samt aftale om 2, der deles med Københavns Brandvæsen, ses

ikke at give problemer i dagligdagen. Det må dog forudses, at det ved større eller flere

sammenfaldende hændelser kan give problemer – også i Gladsaxe.

For at minimere omkostningerne for Gladsaxe Kommune, foreslås følgende nye

opgaver:




Brandvæsen og Beredskab varetager vagtcentralopgaven i forhold til

alarmoverførsel fra automatiske brandsikringsanlæg.

Brandvæsen og Beredskab varetager eftersyn og vedligeholdelse af

brandslukningsmateriel i kommunens bygninger og køretøjer.

Brandvæsen og Beredskab forestår uddannelse af kommunalt personale i

forebyggelse af brand, brandbekæmpelse og førstehjælp – herunder anvendelse af

hjertestartere.

Forinden endelig afgørelse skal det undersøges, hvorvidt det er praktisk muligt,

ønskeligt og gennemførligt. En sådan undersøgelse tænkes udført i 2013.

Løsning af opgaverne tænkes løst med mulighed for at ”ansætte” fremmed ressource til

den praktiske udførelse.

Sammenfatning

Gladsaxe Brandvæsen løser i det store hele de opgaver, der forekommer. Der er kun i

enkelte specielle tilfælde behov for assistance.

Opgaverne løses med mandskab og materiel, der ses at være afpasset til opgaverne.

Denne rapport indikerer ikke, at der er overflødige ressourcer eller mangler i

beredskabet. Beredskabet anses for at være afpasset efter forholdene i Gladsaxe

Kommune og i forhold til det storkøbenhavnske samarbejde.

Det skal undersøges og eventuelt besluttes, hvorvidt vagtcentralopgaven i forhold til

alarmoverførsel fra automatiske brandslukningsanlæg, eftersyn og vedligeholdelse af

20.06.2013 Side 53 af 54


Risikobaseret dimensionering

af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune

kommunalt brandmateriel og uddannelse i forebyggelse af brand, brandbekæmpelse og

førstehjælp skal indgå som nye opgaver på Brandvæsen og Beredskab.

20.06.2013 Side 54 af 54

More magazines by this user
Similar magazines