Risikobaseret dimensionering - Gladsaxe Kommune

Risikobaseret dimensionering
af brand- og redningsberedskabet i Gladsaxe Kommune
Selvom, der er samtidige udrykninger siger det i sig selv, om der er mangler i
dimensioneringen. Behovet for sekundær udrykning fra nabobrandvæsenerne – altså
hjælp til opgaver, Gladsaxe Brandvæsen ikke selv kan reagere på – spiller også ind.
Også behov for sekundærudrykninger er stigende, men det er dog kun op til 10 tilfælde
om året, der har været dette behov. I figuren ovenfor er indsat 3 udrykninger (markeret
med rødt), hvor der reelt burde være afsendt sekundærudrykning, men hvor der ganske
simpelt ikke var styrker til rådighed i området, der strakte sig ud over Storkøbenhavn
(under skybruddet den 2. juli 2011).
Med det nuværende beredskab i Storkøbenhavn – og specielt i Gladsaxe s
nabokommuner, ses der ikke behov for ændringer i dimensioneringen.
Det må bemærkes, at oversigten i nogle år viser flere sekundærudrykninger end antallet
af samtidige udrykninger til Gladsaxe fra fremmed brandvæsen.
Årsagen til dette er, at der i en del tilfælde bliver afsendt andet brandvæsen pga forkert
opgivet adresse eller usikkerhed om adressen. Ender udrykningen på et skadested i
Gladsaxe er det registreret som en sekundær udrykning.
Ekstraordinære risici
Ekstraordinære risici er i almindelighed meget store hændelser og ulykker, der sker
meget sjældent (under 0,01 gang pr år). Hændelserne er præget af, at meget store
ressourcer er aktiveret. Store dele af de aktiverede ressourcer vil være i arbejde i lang
tid. Hændelserne er typisk præget af, at mange instanser skal kunne samarbejde og
koordinere med hinanden. Ikke alle risici vil være af egentlig ulykkesmæssig karakter,
men kan være det.
Som eksempler kan nævnes:
Terror
Epidemier
Meget store uheld med farlige stoffer
Uheld med stråleanlæg på Novo Nordisk, Smørmosevej 9
Naturkatastrofer
20.06.2013 Side 28 af 54