Læring og it i dansk - Jeppe Bundsgaard - bundsgaard.net

jeppe.bundsgaard.net

Læring og it i dansk - Jeppe Bundsgaard - bundsgaard.net

CFU Aabenraa

4. oktober 2010

Læring og it i dansk

Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet


Temadag 2: Læring og it i dansk

• Danskfaget står over for spændende udfordringer og muligheder i disse år.

• Internettet giver på den ene side mulighed for mange typer kommunikation og

informationssøgning, og

• på den anden side udfordrer det danskfagets indhold - for hvilke kompetencer er

nødvendige i informations- og kommunikationssamfundet?

• Kurset vil komme ind på emner som:

• Hvordan kan undervisning i danskfaget bidrage til at eleverne udvikler de

kompetencer der er nødvendige i informations- og kommunikationssamfundet?

• Hvordan kan it understøtte udvikling af faglighed og skabe motiverede og

engagerede elever

• Der vil være mange eksempler på it-baserede undervisningsforløb - lige til

at bruge og til selv at udvikle sin undervisning med.


Jeg kan stadig huske flere af mine klassekammeraters

telefonnumre.

96 og så fire tal derefter. Telefonen var til at lave

aftaler på – ikke til lange samtaler.

For det meste lavede vi nu også aftalerne når vi var i

skolen eller i sportsklubben. Vi mødtes efter skoletid

og hang ud. Legede med cykelryttere, soldater, Lego

og spillede fodbold.

Og så fjernsyn når der var noget på en af de tre tyske

kanaler.

E-mail kendte jeg ikke til – og da en skolekammerat

fortalte mig at der var noget der hed computere, og

at de kunne få et billede af et tog til at bevæge sig over

en fjernsynsskærm, var jeg vist noget tvivlende.


Maria tjekker sin Arto-profil inden hun går i skole.

På vejen skriver hun et par sms-er til Sasha som

hun mødte i sin sommerferie.

I frikvarterene tjekker hun igen sin profil, læser et

par e-mails hun har fået,

i et fancommunity skriver hun et indlæg i en

diskussion om Highschool Musical,

og hun lægger et billede af sig selv og Sasha op i sit

billedgalleri.

Efter skole downloader hun et af de musiknumre

som Ali spillede for hende i spisefrikvarteret

og hun tjekker hvad der kommer i tv i eftermiddag.

Hun aftaler med Heidi via sms at følges til håndbold

og hun chatter lidt på MSN med Barak som hun har

mødt gennem nogle venner på Facebook.


Og i skolen?

• Maria • Jeg arbejder i Skriftligt for 6.

• Maria • Jeg løser opgaver i Matematik-tak

• Maria • Jeg deltager i en samtale om hvordan

Kaskelotternes sang skal fortolkes

• Maria • Jeg hører min lærer fortælle om Danmark

under besættelsen

• Maria • Jeg laver en fysikopstilling efter

anvisningerne på det uddelte kopiark


To udfordringer

• Viden- og netværkssamfund

• Forbereder skolen eleverne på det?

• Meningsfuld undervisning

• Kunne vi mon bruge computere og

andre teknologier til at understøtte

progressiv undervisning?


Faglige udfordringer i

viden- og netværkssamfundet

• Ansigtsløs kommunikation

• Mobile teknologier, communities osv.

• Informationssøgning

• – og kritisk læsning

• Samarbejde

• med anvendelse af mange teknologier

• Deltagelse i det demokratiske samfund

• – og globalt

• Forbruger i et kommunikationssamfund

• – stadig mere tilrettelagt kommunikationen

• Osv., osv., osv.


Hvordan læser vi en

hjemmeside?


Læsning

• Tidligere:

• Lineær læsning

• fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som

omfatter oplevelseslæsning, skimming og

nærlæsning, og

• Informationssøgning

• fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner,

prisoversigter m.m. som omfatter læsning af

indholdsfortegnelse og stikordsregister,

overblikslæsning, punktlæsning og

fokuslæsning.


Hvordan læser man en hjemmeside?

• Se på disse tre sider – og bemærk… hvad

I bemærker.


www.tv2.dk


Hvad så I?


www.dr.dk/skum


Hvad så I?


Hvad så I?


Hvordan orienterer vi os?

• Hvad husker vi?

• Hvor kigger vi først?


www.tv2.dk


Orienteringslæsestrategier

Centrallæsning

Hvor opmærksomheden

orienteres mod midten af

skærmen

Periferilæsing

Hvor opmærksomheden

orienteres mod skærmens

periferi

Lineær læsning

Hvor skærmen læses fra det

øverste venstre hjørne mod

nederste højre


VISUEL GRAMMATIK

Skærmen er det dominerende sted for skrift

Skærmen er en visuel enhed – vi ser skærmen

som et billede

Den skriftlige tekst skal nu se godt ud

Den skriftlige tekst skal organiseres som et billede

Den skriftlige tekst på skærmen læses anderledes

end den skriftlige tekst på bog ;-)

Stadig flere tekster ledsages af billeder.

Gunther Kress


VISUEL GRAMMATIK

Grammatik

Genkommende træk ved en given modalitet

som en kultur har produceret (skrift, billede,

gestik osv.)

Betydende elementer

Placering på fladen (top, bund, venstre, højre,

midt)

Placering i forhold til andre elementer (inden

for, uden for, over, under osv.)

Afstande

Farver, skrifttype og –størrelse osv.


Hvad er forskellen på bogen og

skærmens tekster?

• Bogens tekster er oppe-fra-og-ned-orienterede.

• Man kan skimme og nærlæse.

• Fra øverst til venstre til nederst til højre.

• Man kan læse lange tekster

• Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten.

• Skærmens tekster er centralt orienterede

• Man kan ofte ’gøre noget’ med dem

• Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra

• Man skal ofte vælge tekster fra

• Osv.


Læseaspekter, surfing

• At kunne skimme for at læse korte tekster,

ikoner, og andre grafiske elementer.

• At kunne danne sig hurtigt overblik over

multimodale tekster

• Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver,

placering af elementer (struktur), ikoner etc.

• At kunne forestille sig et ”rum bag et link”

• dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise

sig


Indholdslæsestrategier

Fokuslæsning

Overblikslæsning

Nærlæsning

Skimning

Surfing

Hvor læseren læser strategisk efter det

hun søger

Hvor læseren danner sig et overblik

over teksten foran sig

Hvor læseren læser teksten

Hvor læseren læser teksten for at

fornemme hvad den handler om

Hvor læseren flyder med teksten og

lader producenten bestemme ruten

eller følger den vej hun fanges af i

øjeblikket.


Surfesøgning

– er læsning


Surferens faglighed

• Eks.

• Hvordan kan det lade sig gøre at fugle kan flyve så

langt som fra Afrika til Danmark

• Jeg vil gerne vide mere om trækfugle.

• Jeg kigger på www.fugle-net.dk og

www.fugleognatur.dk


Fugle-net.dk


Fugleognatur.dk


Forberedelse og navigation

• Vide noget for at få noget at vide

• Analysere hvordan en side er bygget op

• Kunne gennemskue struktur og

navigationsmetode


Struktur


Fra abstrakt til konkret

og omvendt

• Jeg har et konkret spørgsmål – hvilke

kategorier er det en del af?

• Jeg ser en abstrakt kategori – er mit konkrete

spørgsmål en del af det?

• Dette er internetsurferens altomfattende

spørgsmål…

• Og det er skolens altomfattende opgave!


Sitemap

• Mål: At kunne forestille sig sitets struktur

• For at kunne tage stilling til om det giver mening at

surfe videre

• Et sitemap er producentens konception af sitets

emne

• Derfor er det både en læseopgave og en faglig

opgave

• Metode:

• Tegne sitemaps af andres hjemmesider

• Tegne sitemaps af egne hjemmesider – og bygge

dem.


Navigation

• Hvad sker der hvis jeg klikker hér?

• Hvor er jeg nu henne?

• Hvordan kommer jeg tilbage?

• Er der områder jeg ikke har fundet, men som

jeg kunne have glæde af?

• Hele tiden: Mon dette site indeholder noget jeg

kan bruge?


Navigation – i undervisningen

• Hvem finder først…?

• Hvordan gjorde vi?

• Hvad gjorde vi galt?

• Hvordan er denne hjemmeside bygget op?


Eksempel

• Tredje klasse skal på tur til

Børnekulturhuset Fyrtøjet i

Odense.

• Eleverne er selv med til at

planlægge turen.

• Sofie, Janne og Søren har hørt

at man kan blive ansigtsmalet

på Fyrtøjet.

• Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og beder dem finde ud

af hvor og hvornår det kan ske.


De klikker sig ind på Fyrtøjet (www.fyrtoejet.com)


• Sofie: Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se bøgerne.

• Janne: Eventyrskolen. (Kører musen op og ned over

bøgerne til venstre, de vokser en for en når

musen er ovenover dem) Hop, hop, hop…

• Sofie: Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her er en

bog med teksten til og højtlæsning af H.C.

Andersens Tommelise).

• Søren: Nej, det er ikke der (Janne klikker tilbage).

• Janne: Hvad skal vi så?

• Sofie: Skal vi prøve nyheder?

• Janne: Ja, det kan vi godt.

• Søren: Det skulle jo stå der på sedlen.

Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med at læse. Efter

en tid skroller de siden nedad og bliver utålmodige – der er for

meget at læse, og det er for svært. Sofie kalder på læreren.


Surfesøgning fordrer at man…

1. Forbereder sin surfing, dvs. at man skal

gøre sig klart

a. hvad man vil eller skal finde, og

b. hvordan man forestiller sig at en given side som

man har et link til, kan bidrage til denne opgave.


• Læreren kommer gruppen til hjælp:

• Er der andre ord for ansigtsmaling?

• Efter lidt diskussion når eleverne frem til

sminke.

• Hvornår bruger man ansigtsmaling eller

sminke?

• Eleverne foreslår: Når man leger, når der

er fest, når man spiller teater...

• Læreren spørger: Hvad kunne man så kigge

efter på hjemmesiden?

• Eleverne kigger igen på siden…


Surfesøgning fordrer at man…

2. Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det

abstrakte til det konkrete, dvs. kan

a. opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et

konkret spørgsmål kunne falde ind under,

b. gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en

given kategori, et givent link) dækker over og

c. kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.


• Søren: Dér, under Drama (han peger på et menupunkt i

topmenuen).

• Sofie: Klik på den (Janne klikker, en tekst kommer

billede af en pige der er sminket til skuespil).

frem med et

• Søren: SÅ! Nu har vi fundet det!

• Lærer: Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive ansigtsmalet når

vi kommer ind på Fyrtøjet?

• Sofie: Der, på siden! Nåe… nej. Vi må hellere læse det.

Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne overtager, så

Søren. De er tydeligvis ved at gå i stå, da Søren ser en

emailadresse og et telefonnummer og herefter en henvisning til

at man skal læse videre på to andre sider. De klikker ind på

dramorløb og kan her læse om priser og forløb for forskellige

klassetrin og om, hvordan man bestiller. Endelig er de ved vejs

ende!


Surfesøgning fordrer at man…

3. Kan gennemgå en række links

(menupunkter, kategorier i søgeregister

osv.)

a. ved at prøve sig frem, og/eller

b. ved at vurdere om den forestilling man gør sig,

kan omfatte det fænomen man er på udkig efter.

Herunder

• vurdere generelle beskrivelser af et site – kan det

søgte falde ind herunder,

• vurdere den nære kontekst til et link.


At læse – og at lade være!

• Navigation er:

• At vurdere hvad der er bag et link

• At kunne fravælge tekster – så hurtigt som muligt!

• At danne sig et hurtigt overblik over en side

• Hvor er den information jeg forventede at finde?

• Var det alligevel ikke her?

• At vurdere informationen

• Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært?

• Hvordan kommer jeg videre?


At læse (indtil videre…)

• Læs med formål

• Hvad er mit formål?

• Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit

læseformål – så jeg skal kun læse det jeg skal

bruge – og så videre

• Læs foreløbigt

• Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision,

kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det

alligevel ikke her?)


Metoder til at læse og lade være

• VØL:

• Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide, hvad har jeg

lært

• Forberedelse

• Hvad ved du? Brainstorm, gruppesamtale

• Mindmap og trædiagram

• Skriv ned hvad du vil vide

• Hvad skal du bruge det til?

• Hvor tror du, du kan finde det?


Undervejs

• Proces

• Skriv ned hvor du har været (af gode steder)

og hvilke typer tekster der var tale om

• Leksikon

• Fagtekst

• Artikel (om dit emne – eller et andet emne hvor dit emne omtales?)

• Spørgsmål/svar

• Diskussion

• Personlig oplevelse/tilgang

• Reklame/omtale af vare

• Hvad du har lært

• Og hvad du fandt ud af at du manglede at lære (ændr dit formål

undervejs)


Forstår du hvad jeg siger?

• Forståelse

• Er der ord du ikke forstår?

• Er der sætninger du ikke forstår?

• Lad være med at læse alt for meget, du ikke forstår!

• Spørg dine kammerater – og din lærer!

• Lav en ordbank

• Fyld på dit mindmap mens du surfer/læser

• Forklar en kammerat hvad du har læst/lært

• Learning by teaching

• Opdager huller i forståelsen


Referencer

• Hvor kommer din viden fra?

• At kopiere/plagiere er at stjæle

• At referere er at give – også til dig selv

• Kan du stole på dine kilder?


Og helt almindelig faglig læsning


Faglig læsning – en ny opgave

• Læsning i alle fag – faglig læsning

• Udvikling af læsestrategier

• Vurdering af en teksts egnethed

• Forberedelse til læsning

• Støtte under læsning

• Faglig læsning – en ny opgave

• For børn!


Undervisning med it

4 principper for anvendelse af it

i undervisningen


4 principper

• 1 ste princip

• Autentisk kommunikation

• 2 et princip

• Faglige mål – ikke aktivisme

• 3 je princip

• Inddrag og accepter personlige relationer

• 4 de princip

• Strukturer og organiser arbejdet


Hvad gør et lærermiddel/et

beskrevet undervisningsforløb?

• Formidler et indhold

• På et niveau

• Med et fagsyn

• I en form (billeder/tekst/lyd/aktiviteter osv.)

• Tilrettelægger

• Struktur i indhold

• I en progression (taxonomi)

• Organiserer

• Lægger op til/skaber relationer mellem elever og lærer

• Lægger op til processer i undervisningen

• Understøtter processer, samarbejde


”Traditionelt” lærebogssystem

• Alle spørgsmål er besvaret:

• Hvad skal jeg gøre nu?

• Hvad skal jeg vide og hvad skal eleverne vide?

• Hvad skal jeg få eleverne til at gøre (eller hvad får

systemet eleverne til at gøre)?

• Indholdet er ”certificeret”

• Progressionen er sikret

• Kontrol af elevernes forståelse er sikret (opgaver)

• Giver mig som lærer overblik og kontrol

• ”Jeg kan være tryg”


Undervisningsforløb med it

• Hvis man skal lave et forløb med integration af it

må man overveje

• Hvilke kompetencer er det målet at eleverne udvikler

undervejs i forløbet?

• Hvilke faglige færdigheder, hvilken viden, hvilke

forståelser, hvilke holdninger udgøres kompetencerne

af?

• Hvilken situation og hvilke typer aktiviteter kan bidrage til

at elevene udvikler denne viden, færdighed osv.?

• Hvordan oplever eleverne at aktiviteterne er

meningsfulde?


Et eksempel

Autentisk kommunikation


Skrivning i kommunikative

sammenhænge

• Breve til og fra bedsteforældre

• 3. a skal skrive et brev til en af deres

bedsteforældre eller forældre.

• En del går i gang med krum hals.

• Men nogle sidder meget hurtigt og kigger ud i

luften.

• Peter siger: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive!”.


Peter har fat i den lange ende

• For uden en reel kommunikationssituation, så er det

meget ofte umuligt at finde på noget at skrive om.

• Peters lærer må altså skabe en ramme om

produktionen af tekst.


Forfra

• 3. a arbejder med samfundskendskab

• For at udvikle en dybere forståelse af det samfund de

lever i

og derigennem blive i stand til at deltage i de

demokratiske beslutningsprocesser og til at bidrage til

dette samfund.

• De skal finde ud af hvilke jobs der skal varetages.

• Efter en fælles brainstorm har de skrevet nogle

almindelige jobs op på tavlen.

• Men læreren siger at der er mange flere. Derfor foreslår

hun at eleverne skriver emails til deres bedsteforældre

og spørger dem hvilke jobs de har haft gennem tiden.


Skrivning med mål

• Peter skriver på livet løs til alle sine bedsteforældre. To dage

senere åbner eleverne deres e-mailbokse og går i gang

med at læse.

• Læreren deler tavlen op i fire kategorier:

Laver ting

og mad

Sælger

Holder styr

på ting og

mennesker

Passer på

og

underviser


Læsning med mål

• Nu skal eleverne sige hvilke jobs de har og

hvilke kategorier de findes inden for.

• De læser deres tekster igen – denne gang skal

de finde og kategorisere information


Hvorfor er det smart?

• Skrivning med mål

• Læsning med mål

• Fokus i læsningen

• Abstraktion - generalisering


• Funktionel skrivning og læsning

• Autentiske situationer


Hjemmeside i det små

• Læreren tager et digitalfoto af tavlen efter timen

og skriver oversigten rent derhjemme.

• Hun lægger oversigten på hjemmesiden.

• Næste dag skriver eleverne en kort tekst på

hver deres side på hjemmesiden.

• De skriver bl.a. hvad de gerne vil være når de

bliver store.

• Læreren sætter en gæstebog ind på hver af

elevernes sider.


Kommunikationen fortsætter

• Tredje dag sender eleverne endnu en e-mail til

bedsteforældrene og forældrene. Med tak for

svaret og en link til klassens hjemmeside.

• Der går et par dage og elevernes gæstebøger

bugner efterhånden af kommentarer for

forældre og bedsteforældre.


Hvorfor er det smart?

• Skrive til interesserede modtagere

• Genren gives af den autentiske situation

• Jeg skriver for at kommunikere – ikke for at

blive rettet.


1 ste princip

Autentisk kommunikation


Opgave

Udtænk i store træk 1-3 didaktiske designs hvori

der indgår autentisk kommunikation


Digitale læremidler


Der er mange slags

digitale læremidler

• Træningsprogrammer

• Interaktive undervisningsprogrammer

• Vidensplatforme

• Skalprogrammer

• Samarbejdsplatforme

• Praksisstilladserende interaktive platforme

• Læringsspil/rollespil


Træningsprogrammer


Træningsprogrammer






Hop om bord computerspillet

Dele af Mingoville

Dele af Dansklandskabet

Dele af ABC.dk

Meget såkaldt Edutainment


Og tusindvis af andre programmer!


Hop om bord computerspillet


Hop om bord

• Hvad er forbogstavet i dette ord?

• Spand, båd, hus osv.

• Evaluering

• Hvor er du dygtig, det var godt, flot!, det var

rigtigt… nej, det var ikke rigtigt, prøv igen,

forkert!

• ”Spil spillet”:

• Prøv alle fire, og svaret er: Hvor er du dygtig!


Behavioristisk læringsteori

• Operant betingning

• Rigtig handling belønnes, forkert handling straffes

• En læringsproces der uomtvisteligt virker

• Tilrettelæggelse

• Det faglige stof skal kunne ordnes i sekvenser af stof som kan

formidles

• Afbrudt af kontrolspørgsmål som kan belønnes

• Målet er at eleverne kan undervise sig selv

• Problemer

• Den lærende responderer som en marionet

• Den lærende lærer ikke at agere og reflektere, men at reagere og

gætte


Hvad læres i Hop om bord?

• Lærer eleven hvordan man finder indlyden i et ord?

• Lærer eleven at stave?

• Lærer eleven at de elever som kan alting i forvejen,

er gode, og dem som ikke kan er forkerte

• Lærer eleven at skrivning handler om at

kommunikere?

• Lærer eleven at det er vigtigt at engagere sig?


Hvad er læsning?

Læseforståelse =

(Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning)

x

Ordforståelse x Tekstforståelse x

Scenarieforståelse x Kontekst x

Læseform x Eget projekt


Problemer med Hop om bord

• Eleven der ikke kan, lærer noget om egen

uduelighed

• Eleven der kan, begynder at kede sig

• Eleven lærer at der findes rigtigt og forkert

• Eleven lærer at sprog skal være korrekt –

ikke at det handler om at kommunikere


Edutainment som ikke er

behavioristisk


Stjerneløb med computer i 0.kl.

• På et udleveret papir til hver gruppe står en

besked.

• Eleverne skriver sedlen af og får den læst op

med adgang for alle fx.

• Løb ud til flagstangen og find papkassen.


Stjerneløb fortsat

• Ved flagstangen finder de et stykke agurk. Sammen

med agurken ligger endnu en seddel

• osv. til eleverne har samlet til en lækker frokost.

• De to i gruppen hjælpes ad med at sige og skrive

bogstaverne, så de både bliver set, hørt, talt og

skrevet.

• Og de får erfaring med samarbejde


De udvalgte – i Hasle Bakker


Skoven er ved at dø, og kun den nye generation - børnene - de udvalgte – kan komme

ind og undersøge, hvad grunden er.



3 faser




Eleverne bliver aktive medspillere i det interaktive mobildrama.

Forberedelse

– forskellige begreber til at beskrive karakteristika for biotoper, dvs.

karakteristika for søvand, søbund, skov, åbne områder, vandløb osv.

Hasle Bakker

– undersøgelse af forskellige typer af biotoper.

– Eleverne tager billeder af det, de finder, og beskrive karakteristika i små

reportager, optaget med videokameraet på mobilen

Efterbearbejdning

– Under denne skal grupperne fremlægge deres resultater, og lærerne kan

diskutere elevernes brug af begreberne i videoreportagerne.


Interaktive

undervisningsprogrammer


Udforskende programmer

NetLogo

• Med NetLogo kan

alverdens processer

simuleres

• Eleverne kan ændre

på faktorer og se

konsekvenserne

• Fx Klimaforandringer

• ccl.northwestern.edu/

netlogo


Udforskende programmer

Geogebra

• Geogebra er et dynamisk

matematik-software

som forener aritmetik,

geometri, algebra og

Infinitesimalregning.

• Med GeoGebra kan

matematiske udtryk og

formler afbildes og

afprøves


Konstruktivistisk læringsteori

• Eleverne skal selv konstruere deres forståelse af et

fænomen.

• De skal udfordres og gives input som de selv kan

agere med

• Indholdet er forståelse af viden og færdigheder til

håndtering

• Læremidlet udfordrer

• Eleverne er de aktive – læreren vejleder

• Elev-computer-organisering


Vidensplatforme


Vidensplatforme

• DanskeDyr.dk

• Frilaesning.dk

• Abc.dk

• Wikipedia.dk og andre leksika

• Infoguide.dk

• Nielsen Litteratur Information

• Osv.


Læringssyn

• Svagt specificeret (og derfor næsten ikke et

læremiddel).

• Kan både bruges til

• Informationssamling

• Projektarbejde

• Lærerstyret hhv. elevstyret

• Stolebundet hhv. interaktivt

• Osv.


Skalprogrammer


Skalprogrammer

• Tekstbehandling

• Audacity, Photo Story, tegneprogrammer etc.

• CD-Ord, Adgang for alle osv.

• Præsentationsprogrammer

• Powerpoint

• Freemind

• Prezi


• Svagt defineret

Læringsteori

og derfor først et læremiddel når det anvendes

som sådan i klassen

• Redskab i mange typer processer

• ganske som blyanten og kladdehæftet

• Elevstyret

• men hvis læreren underviser i brugen af

programmet bliver det… lærerstyret.


Skalprogrammer og vidensplatforme i

samarbejde og projektarbejde

• https://prezi.com/secure/48c5c1c49d054fc7009f32b

• Spring...


Skalprogrammer og vidensplatforme i

samarbejde og projektarbejde

• Et eksempel: Projektarbejde i 2. klasse

• Rammer:

• Hvad er et projektarbejde

• Ældre elever fortæller om projektarbejde

• Oplæg om faglig læsning ved læsevejleder

• Eleverne skal udvikle deres læsestrategier og

kende til hvilke strategier, man benytter i

forbindelse med faglig læsning.


Finde viden

• Inspiration: Faglig læsning i bøger efter eget

valg

• inspirationsudstilling på biblioteket med fagbøger

• DanskeDyr.dk

• Frilaesning.dk

• Overemnet præsenteres

• brainstorm, ”det ved vi”, valg af underemne,

probemformulering

• Informationssøgning

• i udvalgte sider på nettet og i faglitteratur


Fagbognettet

• Eleverne fremlægger

deres arbejde ved at

skrive en fagbog

nettet.

• Bogen skal formidle

• den viden eleverne

har fået om deres

emne, og

• der skal sættes flotte

billeder ind der kan

illustrere det de

skriver om.

www.bundsgaard.net/2ab.


Fremlæggelse

• Elevernes bøger vises på det interaktive

whiteboard

• eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de

vil fortælle deres klassekammerater om.

• Til sidst går eleverne på opdagelse i

hinandens fagbøger.


Differentiering og fordybelse

• Eleverne synliggør deres arbejde og udvikling

for sig selv og andre,

• Lærerne lægger forskellige opgaver ind til

forskellige grupper af elever

• Dygtige elever kan udforme undermenuer og

udarbejde flere tekster

• Svage læsere kan få læst tekster højt på

computeren


Et forløb om Grønland

• 6. klasse. Tværfagligt forløb om Grønland.

• Praktiske og teoretiske værksteder

• hvoraf det ene ligger på klassens hjemmeside.

• Lærerne har på forhånd fundet en række relevante links

• som i indhold, form og sværhedsgrad dækker spredningen i klassen.

• Opgaven

• at orientere sig kort på nogle af de sider der linkes til (højst 15 minutter)

• at vælge et emne de vil undersøge og fortælle om.

• Eleverne opretter et undermenupunkt på siden og skriver deres egen

tekst om emnet.

• Således opstår efterhånden klassens egen hjemmeside om Grønland:

• www.tallerupskolen.dk/99/200304/groenland


Dybere forståelse af internettet

• Egen produktion af hjemmesider giver en

begyndende forståelse af, hvordan

hjemmesider er opbygget og produceret

• menuopbygningens grenstruktur,

• de enkelte siders elementer af skrift, billede,

interaktivitet osv.

• Oplevelse af at hjemmesider kan være produceret

af børn


At komponere en hjemmeside

• At komponere en hjemmeside er at komponere en

tekst

• I starten: Et additivt princip: et menupunkt her og

så et til der.

• Med tiden: Hvordan kan stoffet bedst struktureres

• således at modtageren kan overskue indholdet,

• navigere på hjemmesiden og

• bruge den i sine egne projekter.

• Der er altså tale om to danskfaglige aspekter:

modtagerbevidsthed og komposition.


Modtagerbevidsthed

• Består i at sætte sig i forskellige typer

modtageres sted og bl.a. spørge:

• Hvad skal de bruge min tekst til?

• Hvad vil de gøre når de kommer til den?

• Hvordan kan de finde vej (navigere på

hjemmesiden)?


Komposition

• En hjemmeside kan betragtes som et mindmap,

• kompositionen kan fx foregå ved at tegne et eller

flere mindmaps som bliver udgangspunkt for

menustrukturen.

• Øvelsen består i at få organiseret konkrete emner i

et lille antal mere abstrakte kategorier.


Læringsteori

• Indholdet er

• viden og de kompetencer som udvikles gennem at finde, udvælge,

bearbejde og præsentere viden

• Elevrolle

• Aktivt søgende, formidlende

• Eleverne arbejder sammen og diskuterer

• Elever bliver eksperter – som ved noget de andre kan lære af

• Læreren

• Vejleder

• Rummet organiseres som et arbejdsværelse

• Computeren er et redskab på mange forskellige måder


Andre

præsentationsformer


Video og billede

• Et besøg ved et vandhul

• Eleverne tager video/billeder af dyr i vandet,

dyr i luften, dyr på jorden

• Fx fordelt på forhånd så hver gruppe har en af de tre

opgaver


Produkter - eksempler

• Videoen klippes med Windows Movie Maker

• Billederne sættes ind i Word eller powerpoint til

en billedhistorie

• Der sættes lyd til billederne med Audacity eller

Windows Lydoptager – kan lægges ind i

powerpointen


Eller: En troldehistorie

• Eleverne laver trolde

• Sætter dem op i tableauer

• Tager billeder og skriver/indtaler tekster


Fremvisning

• Produkterne vises på computeren med headsets, så

eleverne kan gå rundt til hinanden og se og høre og

grine

• Udvalgte produkter vises til

forældremødet/klassefesten – og mulighed for at gå

rundt og se dem alle i computerrummet

• Produkterne kan lægges på nettet sammen med en

gæstebog


Andre ideer til foto/video

• Eleverne tager et eller flere fotos/videoer med

eget eller skolens kamera/mobil:

• > det bedste sted hjemme hos mig selv

• > eller mit værelse

• > eller det farligste sted på min skolevej

• > eller mit kæledyr

• > mit bedste legetøj

• > min familie


Teknik

• Vado Mobiltelefon Webcam


Tegneserier


Mind Maps til præsentation

• http://www.jeppe.bundsgaard.net/foredrag/interaktiv


2 et princip

Faglige mål

- ikke aktivisme!


Opgave

Hvad er de faglige mål i jeres didaktiske designs?

Arbejd gerne videre på dem.


Computer Support for

Collaborative Learning


Samarbejdsplatform: Dynamitbogen

• Elever arbejder sammen om at skabe

• dynamiske lærebøger til hinanden

• på internettet

• på tværs af skoler, klasser og årgange.


Dynamitbogen

• Væsentligste begrundelse

• Kommunikationssituationen er autentisk

• At skrive til konkrete modtagere

• De sociale relationer indgår som integreret del af

projektet

• Der er klare faglige mål som kan nås i den

funktionelle sammenhæng


I forløbet indgår

• Overvejelser over modtagergruppens

forudsætninger og interesser

• Valg af genre og tiltaleform.

• Informationssøgning og fokusering og

problemformulering

• Skrivning og gensidig responsgivning

• Løbende publicering og opbygning af

hypertekststrukturen.


Webparlament


Ide

• Flere klasser arbejder sammen via webben om

at komme til klarhed over et emne, foreslå

regler for eller ideer til fornyet praksis og

fremlægge det for relevante personer.

• Alle elever har profiler – og derigennem identitet

i det virtuelle rum – og adgang til social

kommunikation

• Eleverne mødes som afslutning på projektet til

en paneldebat


Tilrettelæggelse

• Der er klare rammer for samarbejdet

• Et (evt. elev-) fastlagt emneområde

• Produkt- og fremlæggelsesmål

• Der sker en grundig forberedelse før diskussionen på

tværs går i gang – eleverne skriver læserbreve

• Klare tids- og organisatoriske rammer for debatterne

• Der debatteres efter webhøringsformen med en

ordstyrer

• Eleverne starter med at have for-imod-holdninger


Masser af faglige muligheder

• Tværfaglighed. Faglig læsning

• Genreskrivning (læserbrev, argumenterende

tekster)

• Samarbejde om skrivning af policy paper

• Skriftlig selvfremstilling


3 dje princip

Inddrag og accepter

personlige relationer


Opgave

Hvordan er de sociale relationer i jeres didaktiske

designs?


PraksisStilladserende

interaktiv platform


At arbejde som...

• Journalister

• Rådgivende ingeniører

• Kriminalefterforskere

• Kommunikationsrådgivere

• Filmskabere


Hvorfor? Tankerammer!

• Fællesskaberne udvikler tankerammer:

• Forskellige måder at vide noget,

• beslutte hvad der er værd at vide noget om,

og at tilføje til den fælles fond af viden og forståelse i

fællesskabet

• Tankerammer er praksiskompetencer

• Faglige kompetencer læres gennem

• autentisk arbejde

• Meningsfuldt!


Men, men, men...

• Faglighed

• Drukner let i produktmålet

• Kaos

• Lærerens tid går med organisering

• At få alle med

• De svage og de dovne dukker sig

• Struktur på arbejdet

• Hvad skal jeg nu gøre?


Praksis-Stilladserende Interaktiv

Platform

• Stilladserer

• Organiserer samarbejde

• Strukturerer processen

• Stiller relevante redskaber til rådighed for deltagerne

• Gør praksisfællesskabet relevant for skolen ved at

• Fokusere på de aspekter af praksisfællesskabet som

aktualiserer relevante kompetencer

• Understøtte udviklingen af faglige kompetencer

• Reducerer kompleksiteten i praksis


Ekstra Bladet Redaktionen

• Elever producerer avis online

• Avisen trykkes i 1000 eksemplarer

• Gratis


Elevernes arbejde struktureres

● Faser fra

● profil over

● planlægning,

● research,

● foto,

● fokus og

● skrivning til

● Layout og

● Deadline


Kaos håndteres

o

o

o

o

Organisering af arbejdet

fra start til slut


Eleverne opretter

artikler …


fordeler opgaver …


sætter deadlines …

Eleverne ved hvad de

skal

Læreren har overblikket

Læreren kan sætte ind

hvor der er behov.


Future City

• Future City er i problemer

• Bruger for meget energi fra

kulkraftværker, forurener åer og søer,

har mest tung industri osv.

• Arbejdsløshed, dårlige skoler etc.

• Eleverne er rådgivende ingeniører.

• Mål: At præsentere den bedste plan

for Future City.


En ingeniørarbejdsplads...


Organiserer samarbejdet

og understøtter lærerens overblik


Læringssyn

• Det faglige indhold

• bliver vigtigt at lære i praksis

• – og læres gennem praksis

• Autentisk kommunikation er

• motiverende

• Eleverne er

• engagerede og samarbejder om autentiske udfordringer

• Læreren er

• Deltager i praksis og faglig vejleder


Faglige begreber og metoder når

der er brug for dem…

• Udfordringen for læreren:

• At få faglige aspekter af arbejdet tematiseret når der

er behov for det.

• At kunne gennemskue hvad der er faglighed i

• At kende alle de faglige aspekter


Faglige loops i projektarbejde

Karsten Schnack 2000

Interaktive assistenter


Faglighed: Interaktive assistenter

• Tager udgangspunkt i

elevernes konkrete

opgave

• Leder elevene gennem

arbejdsgangen eller

erkendelsen

• Computeren strukturerer – eleven tænker

• Computeren sidder ikke med alle svarene – de er ikke

”multiple choice”


Interaktive assistenter II

• Computeren stiller nogle

gennemtænkte

spørgsmål, så eleven

tænker videre

• Computeren integrerer

elevens respons i den

videre proces

• Præsenterer faglige

begreber og metoder

undervejs – integreret


Forsøgsopstillinger og artikler


Assistentrapport


Assistentrapport

• En oversigt over

– svar på de vigtigste spørgsmål

• Kan vises til og

– diskuteres med læreren

• Kan fungere som rettesnor ifht. diskussionen

– som grundlag for argumenter i diskussionen i

tværgrupperne, som erindring om faglige

overvejelser osv.


Lav selv interaktive assistenter

• Www.it-didaktik.dk/ia

• Start evt. med en interaktiv assistent om

interaktive assistenter:

• www.itdidaktik.dk/main/laeremidler/interaktivassistent


4 de princip

Strukturer og organiser

samarbejdet


Opgave

Hvordan kan arbejdet i jeres didaktiske designs

organiseres og struktureres?


4 principper

• 1 ste princip

• Autentisk kommunikation

• 2 et princip

• Faglige mål – ikke aktivisme

• 3 je princip

• Inddrag og accepter personlige relationer

• 4 de princip

• Strukturer og organiser arbejdet


Fuldtekstsøgning

– er også læsning


Find noget om emuen…

• Lad os gå på

og finde ud af

• hvad spiser emu-fuglen?

• hvor hurtigt kan emu-fuglen løbe?


Google: Fuldtekstsøgning

• Google

• I princippet en kopi af hele internettet

• Finder de sider søgeordene optræder på

• Læsning af potentiel tekst

• Søg med nøgleord, ikke emneord


Nøgleord

Emneord

• Er karakteristiske ord i

teksten

• Særegne og

betydningsfulde for

netop denne tekst

Fx:

brændehugger,

brødkrummer, heks,

pandekagehus, Hans,

Grethe..

• Kategoriserer teksten

• Sætter i register

• Inddeler efter

emne/genre/slags

Fx:

De gule sider: vvs,

læger, speciallæger –

madvarer, rejsemål,

eventyr, navne


Søgeoperatorer i Google

• -ord

• stave-ord

• ”flere ord”

• ”bliver * år”

• 1450…1470

• site:url

• +/AND

Finder sider hvor ordet ikke optræder.

Finder sider med stave ord, stave-ord

og staveord.

Find kun sider hvor ordene står netop i

den rækkefølge

* repræsenterer hvilket som helst ord,

så Google finder: bliver i år, bliver et

godt år, bliver 50 år

Finder sider hvor et tal i intervallet

1450 til 1470 findes

Finder alle sider på hjemmesiden med

adressen url

… behøves ikke i Google, for det er

underforstået


Fragmentlæsning


At vælge fra og måske til

• Fragmentoverblikslæsning

• for at vælge fra

• for at finde nye søgeord

• Fragmentlæsning

• for at vælge til

• ved at vurdere en potentiel tekst


Var det det jeg søgte?

• Overblikslæsning

• Fokuslæsning

• Skimning

• Nærlæsning

• Læsning af layout, design, struktur,

professionalisme

• Kritisk læsning


Overblikslæsning


Overblikslæsning


Overblikslæsning


Overblikslæsning


Vurderingsprocessen

• En overblikslæsningsfase

• hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og

evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene

på det grundlag.

• En nærmere undersøgelse

• hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være

grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på

opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier:

• Omfang,

• æstetisk fremtrædelse,

• tekstens fokus,

• overskuelighed, og

• tilgængelighed.


Spørg eksperten

• Hvor gamle bliver emu-er?


Læseaspekter, fuldtekstsøgning

• Læse en potentiel tekst

• Fragmentoverblikslæsning

• Fragmentlæsning

• Overblikslæsning

• Fokuslæsning

• Kritisk læsning


Ansigtsløs kommunikation


Ungdomsliv – hvad er det?

Antropologisk undersøgelse i projektet

Brugerdreven Innovation af

Digitale Læremidler

www.digitalelaeremidler.dk


Sandra, 13 år

• Sandra har sin mobil på sig døgnet rundt.

• Hvor mange sms-er sender og modtager du om

dagen?

• Siden i går: 1000 sendt og 1300 modtaget

• Sandra er på Facebook, GoSupermodel, MSN

og ganske mange andre communities. Nogle

er hun på dagligt – andre har hun bare prøvet


Sasha, 13 år

• Sasha har en mobil, men tager den ikke altid

med i skole

• Sasha går til ridning og har kaniner derhjemme

• Hun laver tit små videofilm sammen med sin

lillebror – en stor del af arbejdet er at lave

rekvisitter

• Sasha er på Facebook. Hun bruger det mest til

at spille og lave quizzer


Fællesskabstyper

• Barry Wellman

• Nabo-til-nabo-fællesskaber

• Sted-til-sted-fællesskaber

• Person-til-person-fællesskaber

• Rolle-til-rolle-fællesskaber


Sociale relationer i

netværkssamfundet

• Det er rigtig godt!

– The concept of virtual implies permeable

interfaces and boundaries; project teams that

rapidly form, reorganize, and dissolve when

the needs of a dynamic marketplace change

(Jarvenpaa & Leidner, 1999).

– The formation of virtual teams facilitate the

incorporation of a wide range of knowledge

and expertise possessed by individual

members into a collective body of knowledge

needed to conduct effective group problemsolving

activities (Andres, 2002, p. 39).


Udfordringer

• På trods af alle fordelene

• Konfliktoptrapning (Friedman & Currall n.d)

• Mangel på tillid (Jarvenpaa & Leidner 1999)

• Social isolation, udfordringer med at håndtere multiple

identiteter (Turkle 1995)

• Forøget negativ tone, aggresiv og fjentligt tonefald.

• Forøget oplevelse af fremmedgørelse (Andres 2002: 41).


Et svar på et spørgsmål…

• Da jeg så din mail tænkte jeg (igen)

AAAAAARRRGGGGGHHHH FOR FANDEN DA!

Nu skal vi igen have en tråd hvor den blinde, døvstumme

og

ubehjælpsomme Torben skal mades med en ske ...

Sorry, for det sure indlæg men for fanden mand!

"når jeg kigger i /var/log/maillog får jeg en SQL fejl"

HVAD ER FEJLEN MAND! ER DU IDIOT!

Gider du gøre dig den ulejlighed at beskrive fejlen, din

opsætning, hvad OS?, hvad version af database-server,

hey hvad ER det for en databaseserver?

osv osv.


Ulemper

• Ansigtsløshed minimerer psykiske barrierer =>

– seriøs stigning i verbale overfald, cyber-mobning osv. I forhold til

ansigt-til-ansigt-relationer.

• Men også mindre voldsomme eksempler af ansigtstab.

• Torben svarer Henrik, men Henrik reagerer ikke…

• Torben oplever et dobbelt ansigtstab: Først nedrakket –

og derefter ignoreret

• Deltagerne kommunikerer med roller mere end med

personer med kroppe og reale ansigter.


Ansigtsløs kommunikativ kompetence

• Empati

• ”unaturligt”: Empati ser ikke ud til at være så fremtrædende i

ansigtsløs kommunikation, og derfor fordres særlig

opmærksomhed

• Empati består bl.a. af

• At være i stand til at sætte sig i den andens sted (indlevelse i det

fremmedpsykiske),

• At overveje hvordan den anden person føler, udleder og fortolker

af en email eller et forumindlæg (eller fraværet af en sådan).

• At kende vigtigheden af at deltagerne føler sig bemærket,

genkendt, anerkendt og taget hånd om, og

• At være villig til at tage de nødvendige skridt for at deltage

konstruktivt og at tage hånd om at de andre deltagere føler sig

komfortable i situationen.


Hvilken børnehave?


Vi Fortæller Menneskene

• Hvem er Keld Simonsen?

• At fortælle sig selv – og at fortælle andre...

• En væsentlig netværkskompetence

– At bidrage til fortællinger af andre, der gør at de

kan bevare værdigheden og (selv-)respekten

og fortsat kan deltage


Et eksempel

• Jonas er ung i feltet

• Erik er kendt – men ikke altid anerkendt

• Jonas og Erik skal arbejde sammen om en

opgave

• Jonas vil gerne sætte sig ind i feltet for at

kunne tage selvstændigt stilling.

• Jonas skriver til Erik med nogle spørgsmål,

herunder om hvad Erik mener om Sonja der

er en anden kendt person inden for feltet.


Et svar

Jeg er ikke sikker på jeg forstår din interesse i

Sonjas arbejde.

Sonja foregiver at mediere og kombinere forskellige

synspunkter, men hun gør faktisk ikke andet end at

svømme med strømmen. Og når strømmen

oversvømmer et område, så svømmer hun altid ved

siden af de rette mennesker.

Det er selvfølgelig den letteste måde at svømme på.

Men jeg svømmer ikke med hende.

Jeg ser frem til at høre hvad du synes om de artikler

jeg har sendt dig. Jeg håber ikke vi er ved at drive

fra hinanden.

Erik


Hvad står der?

• Erik har travlt og vil svare med det samme for at få

overstået opgaven.

• Erik er vred over at Jonas tager egne initiativer

• Erik er bange for at blive forrådt.

• Erik ønsker at stoppe samarbejdet (han ønsker at de glider

fra hinanden).

• Erik ønsker at teste om Jonas ønsker at glide væk.

• Jonas kan også læse Eriks svømme med strømmenmetafor

som en antydning af at det er det Erik mener at

han, Jonas, gør.

• Jonas kan læse denne og andre emails fra Erik igen og

igen for at finde ud af hvad Erik virkelig mener.


Kommunikationssituation

• Litterær eller faktatekst

– Producenten har et stort publikum i tankerne og arbejder

derfor grundigt med sin tekst – hvorefter den gennemgår

en redaktionel proces

• Email, forum, communities

– For det meste en få-til-få-kommunikation

– Mindre vigtigt at producere fuldstændigt velformede og

gennemarbejdede emails og forumindlæg

• Det leder formentlig til mere eller mindre uklare tekster som

er åbne for mange fortolkninger

• Konsumenten kan være mindre opmærksom på

meddelelsen, og overhører måske undertonerne eller

glemmer at svare mere eller mindre vigtige tekster.


Deltageropmærksomhed

• Producenten skal have modtageropmærksomhed

• Skal være eksplicit,

• Opmærksom på forskellige tolkningsmuligheder

• Konsumenten skal have forståelse for

producentens kontekst

• Skal være konstruktiv i sin tolkning

• Klar over tekstens kontekst og

• Klar til at stille venlige spørgsmål på basis af sine

tolkninger


Kommunikative kompetencer –

kernedanskfagligt!

• Deltagerne skal kunne

– Udøve tekstanalyse på egne og andres tekster

– Udøve kontekstanalyse på egne og andre tekster

• Deltagerne skal kunne udøve empati (analysere

situation og deltagere og deres potentielle reaktioner)

– Producenten:

• Forestille sig om konsumenten bliver såret eller vred på grund

af formuleringerne, og om det kan misforstås

– Konsumenten:

• Stræbe efter konstruktive og venlige tolkninger og

• Konstruktivt forestille sig hvad det fraværende ansigt kunne

have set ud mens det udtrykte ordene.

– Værdsætte konstruktivitet og samarbejde

– Være i stand til konflikthåndtering


Kommunikere på tværs af tid og sted

• Tre karakteristiske træk ved kommunikation via

internettet:

– Muligheden for at kommunikere over store afstande

– Med fremmede, og

– Med meget lang latenstid

• Dialoger som var intenderet til et meget lille

publikum på et givent sted og tidspunkt, kan

nå mennesker med helt andre dagsordner

– jf. at vi kan læse om Kjeld Simonsen for evigt…


Ved de det...?


Min profil...

• Facebook, Arto, MySpace, Twitter osv.

• At følge med i vennernes liv

• At holde eller genetablere forbindelse til gamle

venner

• At fortælle verden om hvad jeg laver og hvem

jeg er

• At organisere samværet IRL

• At diskutere, at løse quizzer, at spille spil osv.


Grundlæggende menneskelige

træk?

• Selvcentrerethed, selvpromovering

• Ekshibitionisme og nyfigenhed

• Ikke være udenfor: Søge anerkendelse og give

anerkendelse

• Sladder, tidsfordriv


En sociologisk forklaring

• Et senmoderne grundvilkår

• Selvfordoblingens fordobling

(Giddens/Mortensen)

• At fortælle sig selv (Madsen)

• Netværkssamfundet: skabe og vedligeholde

relationer


Altid til rådighed

• Mobiltelefonen er det ultimative redskab til at

etablere person-til-person-relationer

• Det er stadig et åbent spørgsmål hvad det

betyder for vores relationer – både dem der

formidles af mobilen … og dem der forstyrres

af mobilen.

• Hvor er man når man sender og modtager over

1000 sms-er?

• Er man udenfor og i problemer når man ikke

tager mobilen med i skolen?


Hvem har ret?

• Rasmus får tit en sms fra sin veninde Andrea

hvor der står: ”Hvad laver du?”

• Rasmus gider ikke svare på spørgsmålet

• Andrea sender sms'en til alle på sin kontaktliste

• Hvad skal Rasmus gøre?

• Hvad skal Andrea gøre?


Netværkskompetence

• at kunne opbygge, vedligeholde og tage aktivt del i et

fællesskab

• at kunne se, møde og forstå mennesker og ytringer i

den kontekst, de indgår i

• at kunne kommunikere hensigtsmæssigt i situationen

• at kunne konstruere troværdige selvfortællinger

• at kunne udvise empati – også over for dem, man ikke

kan se

• at kunne deltage i fredelige løsninger af konflikter


Webparlament


Eksempler på adgang til typiske

udfordringer

• Pige sætter billede af sig selv og veninderne ind

på sin profil

• Kommentar: Du ser da godt ud – men hende

der bagved, hun er da ikke så smart.

• Efterfølgende støtte fra vennerne – og de andre

elever.

• Pige sætter billede ind af sig selv med bikini –

drengene spotter det. Hvad sker der så?


Er diskussionen på afveje?


Uddrag fra diskussion om Biobrændsel

Nej vores problem er at der er for mange der bruger biobrændsel. Det er rigtigt at det

ikke udleder nogen farlige partikler men fx når man laver biobrændsel ud af

sukkerrør så brænder man skove af for at få plads til at dyrke sukkerrør. Når man

brænder skove så udleder man CO2

• Og hvad så. Med de der skove??? Vi kan altid plante dem igen. Men jorden får vi

f***** aldrig mere tilbage!!!!! Der blev man lige dizzet hva?

• Ikk for at være modsat eller noget,. men!. Held og lykke med at genplante Amazonas

og og resten af de manglende træer?! Og så skal du nok også lige tænke på hvor

lang tid sådan et træ er om at vokse op?!

• man kan jo ikke fælde alle træer til sidst har vi jo ingen tilbage så blev man lige disset

• Nej, det blev hun så ikke lige... Skovene kan man plante igen, men planeten får vi

aldrig tilbage! Men vi skal slet ikke så langt ud, for selvfølgelig planter vi da nye

træer når vi fælder dem. Så når de nye træer vokser, indtager de den CO2 vi

udleder under fældningen, smart ikke?

• osv...


Netværkskompetence er

afgørende

• This individualisation of connectivity

means that acquiring resources

depends substantially on personal

skill, individual motivation and

maintaining the right connections.

The loss of group control and

reassurance is traded for

personal autonomy and agility.

With networked individualism,

people must actively network to

thrive or even to survive

comfortably.

• More passive or unskilled people

may lose out, as the group

(village, neighbourhood,

household) is no longer taking

care of things for them.

Connected Lives: The Project. Barry Wellman et al. 2005

• Denne individualisering af forbindelser

betyder at opnåelse af resurser

afhænger afgørende af personlige

kompetencer, individuel motivation

og af at man har de rette

forbindelser. Tabet af gruppekontrol

og -sikkerhed veksles med

personligt autonomi og rørighed.

Med netværksindividualisme må

mennesker aktivt netværke for at

trives eller blot for at overleve

bekvemt.

• Mere passive eller svagt

kompetente personer kan tabe

når gruppen (byen, kvarteret,

hjemmet) ikke længere tager sig

af tingene for dem.


Læs litteratur...


Mere ungdomsliv

• Spiller computerspil

• Ser reklamer

• Spiller reklamer...?

• Deltager i konkurrencer – giver opmærksomhed

til gengæld

• Ser og interagerer med rollemodeller

• Jack Ass, Paradise Hotel, X Factor/Talent,


Computerspil og -lege

• Sims

• Vi skaber og klæder figurerne på, og vi bygger

deres hus – og så bor vi der...

• WoW

• Online stratagi- og skydespil

• Grand Theft Auto

• Slå ihjel for at overleve

• Go supermodel etc.


Computerspil i skolen?

• Som litteratur

• Kommunikationskritisk

• Hvad er verdensbilledet? Etikken?

• Hvordan beskrives mennesker? Hvordan løses

problemer? Hvad er samfundet?

• Hvad er godt?

• At købe, mobbe, dræbe?


Livet på nettet...


Svindelforsøg


Integrerede reklamer

• På nettet er der ingen regler for adskillelse af

redaktionelt stof og reklamer.

• Den eneste måde man kan tjene penge på

for tiden på nettet, er reklamer.

• Alt det redaktionelle stof har i den forstand ét

formål: At få dig til at klikke på en reklame


Fugleognatur.dk


Er reklamerne

godkendt/blåstemplet?

• Eleverne må lære at skelne mellem redaktionelt

stof og integrerede reklamer


Opdragelse til forbrug


Hvad kan vi stole på?

• Norman Fairclough: Kommunikation

teknologificeres

• Er det suspekt?

• Det må i hvert fald betyde at vi bidrager til at

eleverne opøver mistænksomhed som

grundtilgang til tekster


Anna/Anne Franks dagbog

• Anna Frank skrev dagbog mens hun gemte sig

på et loft med sin familie.

• Dagbogen blev fundet og udgivet af hendes far

i 1947.

• Vi vil gerne vide mere om den…


Er det troværdige sider?


Og hvad med denne?


ISLAM OG TØRKLÆDER

• Et emne om ligestilling.

• Kasper, Jonas og Ida: Islam og kvinders brug af

tørklæder.

• Eleverne søger på Google og finder en side som de

synes præsenterer sagen meget godt, så de

kopierer en del af teksten og sætter den ind i

deres opgave. Der står:

• ”Den kvinde som udstiller sit hår betragtes både

som uren og som shalmuda (ludder) og er selv

skyld i overgreb mod hende, ja hun har selv lagt

op til det, og er dermed den, som bærer ansvaret.”


HVEM SIGER DET?

• Grundige elever klikker på linket "Hvem er vi?" og læser

bl.a.

• 'islaminfo.dk' er opbygget af en kreds af danske eksperter i

islam, der ønsker at formidle regulær vidensinformation. En

del artikler er lagt ud til kommentatorer i udlandet.

• Vidensbasen er tilrettelagt i emner, så informationerne er let

tilgængelige for skoleelever og studerende, der fx skal skrive

specialer, samt alle, som ønsker regulær information på et

sagligt grundlag.

• Tekster fra muslimske foreninger er lagt ud på siden

uredigerede og uden ændringer. Videnskabelige artikler om

Koranen og islamisk historie er baseret på den historisk

kritiske metode. Religiøse synspunkter er lagt til side.


RESUME

Eleverne skriver i deres opgave:

”Islaminfo.dk er en side skrevet af danske

eksperter i islam der ønsker at formidle

regulær vidensinformation. Det er derfor

rigtigt hvad der står på siden.”


Danskkultur og islaminfo


EN METODE

Metafor

Deixis

Modalitet


OG EN BILLEDANALYSE…


Kommunikative kompetencer må i centrum!


Tak for nu

www.jeppe.bundsgaard.net

jebu@dpu.dk

Spørgsmål og kommentarer?

More magazines by this user
Similar magazines