Ministeren: Ingen garantier - FORSKERforum

Har videnskabsformidl
Morten Busch fra Experimentarium kritiserer uni-forskernes forskningsformidling. Han fores
Godt nok har universiteterne de senere år
brugt store summer på at ansætte journalister
og opgradere videnskabsformidlingen.
’Danskernes Akademi’ formidler forskning
på landsdækkende tv og på Videnskab.dk kan
man læse populære forskningsnyheder fra hele
forskningssektoren. Alligevel mener nyhedschef
Morten Busch fra Experimentarium at det
halter med forskningsformidlingen i Danmark.
Der er brug for mere viden og på længere sigt
også flere kræfter.
Morten Busch var hovedmanden bag konferencen
’When science meets the headlines’,
der samlede en stor gruppe formidlingsinteresserede
på Experimentarium i begyndelsen
af oktober. Som underliggende dagsorden lå
Buschs ide om at styrke forskningsformidlingen
gennem et forskningsinitiativ – Science Media
Research Lab – og på længere sigt et decideret
tværgående formidlingscenter efter forbillede af
det engelske Science Media Center.
England: Et formidlingscenter udenfor uni
”Danske forskere – især de naturvidenskabelige,
tekniske og sundhedsfaglige - deltager ikke i
tilstrækkelig grad i den offentlige debat og har
svært ved at få deres viden bragt i spil. De mest
kendte eksempel er naturligvis GMO-debatten,
der stort set blev styret af store miljøorganisationer,
eller klima-debatten, hvor forskerne
primært fik rollen som faktatjekkere, mens
debatten blev styret af politikere og meningsdannere”,
siger Morten Busch.
Den problemstilling mener han, man i England
har fundet et godt svar på, nemlig gennem
et videnskabeligt formidlingscenter – Science
Media Center – som formidler viden og kontakt
mellem pressen og de britiske forskere på tværs
af universiteterne.
“Blandt andet har man et aktualitets-beredskab.
Opstår der så for eksempel en tsunami, har
centeret en database over forskere, og sikrer, at
en af dem stiller op, og at videnskaben derved
kommer ind som spiller. De indkalder også til
medie-briefings om forskningsemner 2-3 gange
om ugen, hvor de liner forskellige eksperter
op, og de er proaktive med at forudse inden for
hvilke emner, hvor det i kommende måneder og
år kan blive relevant med ekspertviden”.
Krav: Mere forskning i forskningsformidling
I første omgang er sigtet for Morten Busch og
Eksperimentarium dog ikke at skabe et dansk
Science Media Center, men et forskningsinitiativ,
der gennem en række delprojekter kan skaffe
mere viden omkring de problemstillinger, han
mener, er til stede i dag. Herudfra kan man så
vurdere behovet for et egentligt Science Media
Center.
“For eksempel har vi fået støtte af Forskningsog
Innovationsstyrelsen til at lave et forskningsprojekt,
der undersøger, hvor i overleveringen
mellem forsker og medier, de faglige fejl opstår.
Sådan et projekt kan aflive myter og samtidig
pege på, hvor det er, man kan blive dygtigere.
Om det er journalisterne, der skal opkvalificeres
eller om det fx er forskerne, der skal have træning
i at formidle i medierne”.
Kommunikationsafdelinger
er ledelsens – ikke forskernes
Morten Busch mener, at selv om kommunikationsindsatsen
på universiteterne måske er
vokset de seneste år, så er typerne af kommunikationsopgaver
det også. Derfor er det ikke bare
forskningsformidlingen, der er blevet tilgodeset.
“Kommunikationsafdelingerne gør rigtig mange
gode ting. Jeg har selv siddet i en, hvor man
havde valgt at lægge indsatsen på rekruttering,
på intern og politisk kommunikation. Så de
bruger ikke 100 pct. af deres tid på forskningskommunikation
– måske nærmere 10-20 %. Det
er det, jeg får at vide, når jeg taler med dem”,
siger han.
Ressourcemanglen kommer ifølge Morten
Busch til udtryk i, at universiteternes egen formidlingsindsats
som regel kommer til udtryk
som forskningsnyheder. Ofte mangler man
overskuddet til at være proaktive og spille ind
i en debat med forskningsbaseret viden.
“Den rolle kan et science media center tage
ved at konstatere, at nu er den og den debat
oppe, og så skal de spille forskere ind og
dermed opkvalificere den offentlige debat”,
siger han.
Videnskabsredaktør: Unødvendigt
Til stede ved konferencen var også chefredaktøren
for Videnskab.dk Vibeke Hjortlund. Hun
har svært ved at se det behov, Morten Busch
taler om.
“Vi har kæmpe kommunikationsafdelinger,
som gør det meget effektivt og er meget dygtige.
Hvorfor skal man så bygge noget ovenpå? Jeg
kan ikke se behovet i Danmark. I forvejen er der
langt flere kommunikationsarbejdere på universiteterne,
end der er forskningsjournalister”,
siger Hjortlund.
Den store formidlingsbarriere mellem
forskere og medier, er i hendes øjne også lidt af
en myte: “Ser man på videnskabs-dækningen i
Danmark, synes jeg den er både god og seriøs.
Politiken har længe holdt fanen højt, og det nye
22 FORskerforum Nr. 249 november 2011