Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

ae.dk

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Markant beskæftigelsesfald blandt indvandrere i kølvandet krisen

Integrationen af indvandrere

arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere

fra ikke-vestlige lande særlig hårdt. Når man renser for, at antallet for indvandrere

fra ikke-vestlige lande har været stigende i de seneste to år, viser det sig, at beskæftigelsesfaldet

blandt indvandrere har været mere end dobbelt så stort som for danskere.

af forskningschef Mikkel Baadsgaard 7. februar 2011

Analysens hovedkonklusioner

• I perioden fra august 2008 til august 2010 er beskæftigelsen blandt indvandrere fra ikke-vestlige

lande faldet med 12,8 pct., når der renses for den underliggende befolkningsudvikling. Til sammenligning

er beskæftigelsen blandt danskere faldet med 5,3 pct. i samme periode.

• Beskæftigelsesfaldet for efterkommere fra ikke-vestlige lande har været endnu større, når der renses

for demografi, men det modsvares af en markant stigning i antallet af studerende (SUmodtagere

uden beskæftigelse).

• I perioden fra 1994 til 2007 er integrationen af indvandrere arbejdsmarkedet gradvist blevet

bedre, og forskellen i (lønmodtager)beskæftigelsesfrekvensen mellem danskere og ikke-vestlige

indvandrere er reduceret markant. Det særligt kraftige beskæftigelsesfald blandt ikke-vestlige indvandrere

i de seneste par år har imidlertid medført, at det nu igen går den forkerte vej med integrationen,

idet forskellen mellem danskeres og indvandreres beskæftigelsesfrekvens er steget.

Kontakt

Forskningschef

Mikkel Baadsgaard

Tlf. 33 55 77 27

Mobil 25 48 72 25

mb@ae.dk

Kommunikationschef

Janus Breck

Tlf. 33 55 77 25

Mobil 40 61 34 38

jb@ae.dk

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk


Markant beskæftigelsesfald blandt indvandrere i kølvandet krisen

Integrationen af indvandrere arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere

Til at belyse beskæftigelsesudviklingen for forskellige befolkningsgrupper anvendes beskæftigelsesoplysningerne

i Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database. Ved at kombinere disse data med registeroplysninger

i Danmarks Statistik er det muligt at belyse udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen for

specifikke grupper frem til august 2010. Det skal understreges, at beskæftigelsen blandt selvstændige

ikke indgår i analysen. I boks 1 sidst i analysen er de anvendte data nærmere beskrevet.

Beskæftigelsesoplysningerne i DREAM-databasen viser, at det samlede antal lønmodtagere mellem

18-64 år er faldet med 139.000 personer fra august 2008 til august 2010. Det svarer til et fald i (lønmodtager)

beskæftigelsen 5,9 pct. Dette fremgår af tabel 1 1 .

Tabel 1. Udvikling i antal lønmodtagere og befolkningstal, 2008-2010

Lønmodtagere (18-64 år)

Befolkning (18-64 år)

2008 2010 Ændring

08-10

Ændring

08-10

2008 2010 Ændring

08-10

Ændring

08-10

1.000 personer Pct. 1.000 personer Pct.

Dansk 2173,7 2037,1 -136,6 -6,3 3056,0 3023,8 -32,2 -1,1

Indvandrere, vestlige lande 65,7 69,5 3,8 5,8 116,3 130,7 14,4 12,4

Indvandrere, ikke-vestlige lande 95,9 89,3 -6,7 -6,9 207,3 221,2 13,9 6,7

Efterkommere, vestlige lande 4,7 4,4 -0,3 -6,1 7,3 7,5 0,2 2,4

Efterkommere, ikke-vestlige lande 12,2 12,8 0,6 5,0 22,5 28,6 6,1 27,0

All 2352,2 2213,0 -139,1 -5,9 3409,5 3411,9 2,3 0,1

Anm.: Opgørelsen vedrører august måned.

Kilde: AE baggrund af DREAM september 2010 og Danmarks Statistik.

Samtidig viser tabellen, at antallet af lønmodtagere fra ikke vestlige lande – procentvist – er faldet omtrent

lige så meget som blandt danskere. Det peger umiddelbart , at indvandrere fra ikke-vestlige

lande ikke er hårdere ramt af krisen end danskere.

I perioden er der imidlertid samtidig sket en stigning i antallet af 18-64-årige ikke-vestlige indvandrere

6,7 pct., hvilket har dæmpet det antalsmæssige fald i beskæftigelsen for denne gruppe. Til at belyse,

hvordan forskellige befolkningsgrupper er ramt af beskæftigelsesfaldet, bør udviklingen i beskæftigelsen

derfor ses i sammenhæng med befolkningsudviklingen for den gældende gruppe. Det er derfor

udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen, der er det relevante mål.

1 Heri er indregnet personer i støttet beskæftigelse, herunder personer i fleksjob, løntilskud mv. Da der i perioden her været en stigning i antal personer

i støttet beskæftigelse, har det underliggende fald i den ordinære beskæftigelse været endnu større end de 139.000 personer, der nævnes

ovenfor.

2


Markant beskæftigelsesfald blandt indvandrere i kølvandet krisen

Integrationen af indvandrere arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Dobbelt så stort beskæftigelsesfald blandt indvandrere

I tabel 2 er der netop vist udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen fra 2008 til 2010 fordelt herkomst.

Tabellen viser bl.a., at andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i beskæftigelse

blandt de 18-64-årige, er faldet fra 46,3 pct. til 40,4 pct. i perioden. Det svarer til et procentvist fald i

beskæftigelsesfrekvensen 12,8 pct. Faldet i beskæftigelsesfrekvensen svarer til, at lønmodtagerbeskæftigelsen

blandt ikke-vestlige indvandrere i august 2010 er ca. 13.000 personer lavere, end den ville

have været ved uændret beskæftigelsesfrekvens.

Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen faldet med 5,3 pct. blandt danskere. Beskæftigelsesfaldet

(renset for befolkningsudviklingen) har derfor været dobbelt så stort blandt indvandrere fra ikkevestlige

lande sammenlignet med danskere.

Hvis faldet i beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere havde været det samme (målt i

pct. point) som blandt danskere, ville beskæftigelsesfaldet blandt ikke-vestlige indvandrere ”kun” have

været omkring 8.000 personer – dvs. 5.000 personer mindre, end de 13.000 personer som den faktiske

udvikling i beskæftigelsesfrekvensen tilsiger 2 .

Tabel 2. Beskæftigelsesfrekvens 18-64-årige opdelt herkomst

2008 2010 Ændring

Pct. Pct. Pct. point Pct.

Dansk 71,1 67,4 -3,8 -5,3

Indvandrere, vestlige lande 56,5 53,2 -3,3 -5,8

Indvandrere, ikke-vestlige lande 46,3 40,4 -5,9 -12,8

Efterkommere, vestlige lande 63,8 58,6 -5,3 -8,3

Efterkommere, ikke-vestlige lande 54,1 44,7 -9,4 -17,3

I alt 69,0 64,9 -4,1 -6,0

Anm.: Opgørelsen vedrører august måned.

Kilde: AE baggrund af DREAM september 2010 og Danmarks Statistik.

Unge og efterkommere hårdest ramt

For både danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande har beskæftigelsesfaldet været klart størst

blandt de unge. For begge grupper er (lønmodtager)beskæftigelsesfrekvensen således faldet med over

10 pct. point blandt de 18-21-årige. Det fremgår af figur 1A og 1B, der viser ændringen i beskæftigelsesfrekvensen

fra 2008 til 2010 (august) fordelt alder – både opgjort i procent og procentpoint.

Samtidig viser figurerne, at beskæftigelsesfaldet blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande for stort set

alle aldersgrupper under 60 år har været større end blandt danskere.

2 Det bemærkes, at beregningen af, hvor meget beskæftigelsesfaldet ville have været blandt ikke-vestlige indvandrere, hvis beskæftigelsesfaldet

blandt ikke-vestlige indvandrere svarede til faldet i beskæftigelsesfrekvensen blandt danskere, afhænger af, om der tages udgangspunkt i ændringen

i beskæftigelsesfrekvensen målt i pct. point eller pct.

3


Markant beskæftigelsesfald blandt indvandrere i kølvandet krisen

Integrationen af indvandrere arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Figur 1A. Procentvis ændring i beskæftigelsesfrekvens

opdelt alder, 2008-2010

Figur 1B. Ændring i beskæftigelsesfrekvens

opdelt alder, 2008-2010

Pct.

30

20

10

0

-10

-20

-30

-40

-50

18 22 26 30 34 38 42 46 50 54 58 62

Danskere

Indvandrere, ikke-vestlige

Pct.

30

20

10

0

-10

-20

-30

-40

-50

Pct.point

Pct.point

5

5

0

0

-5

-5

-10

-10

-15

-15

-20

-20

18 22 26 30 34 38 42 46 50 54 58 62

Danskere

Indvandrere, ikke-vestlige

Anm.: 18-64-årige indgår i opgørelsen.

Kilde: AE baggrund af Danmarks Statistik.

Anm.: 18-64-årige indgår i opgørelsen.

Kilde: AE baggrund af Danmarks Statistik.

Efterkommere fra ikke-vestlige lande er klart den gruppe, der har oplevet det største fald i beskæftigelsen,

idet beskæftigelsesfrekvensen for denne gruppe er faldet med hele 17,3 pct. Dette fald dækker

over, at beskæftigelsesantallet kun er steget med 5,0 pct. trods af, at antallet af ikke-vestlige efterkommere

er steget med 27,0 pct. i perioden fra 2008 til 2010.

Modstykket til, at beskæftigelsesfrekvensen er faldet for både danskere, indvandrere og efterkommere,

er, at der i samme periode er sket en stigning i andelen af de 18-64-årige, der modtager overførselsindkomst

mv. For eksempel dækker faldet i beskæftigelsesfrekvensen 5,9 pct. point for indvandrere

fra ikke-vestlige lande over en stigning i andelen dagpenge/kontanthjælp 2,2 pct. point samt en

stigning i SU-modtagere og førtidspensionister henholdsvis 1,0 og 1,4 pct. point. Det fremgår af tabel

3.

Samtidige fremgår det, at den markante reduktion i beskæftigelsen blandt efterkommere fra ikkevestlige

lande modsvares af en kraftig stigning i andelen dagpenge/kontanthjælp og andelen SU.

Den stigende andel, der modtager SU, afspejler en af de få positive sidegevinster, der er af krisen –

nemlig at flere vælger at tage en uddannelse.

Tabel 3. Ændring i beskæftigelses- og overførselsfrekvenser fra 2008-2010 opdelt herkomst

Dagpenge,

kontanthjælp

SU

Beskæftigelse

Førtidspension

Efterløn

Øvrige

Pct. point

Dansk -3,8 2,6 1,1 0,1 -0,4 0,5

Indvandrere, vestlige lande -3,3 2,5 0,7 -0,5 -0,6 1,2

Indvandrere, ikke-vestlige lande -5,9 2,2 1,0 1,4 -0,2 1,5

Efterkommere, vestlige lande -5,3 3,0 3,0 0,1 0,2 -0,9

Efterkommere, ikke-vestlige lande -9,4 4,8 4,4 0,2 0,0 0,1

All -4,1 2,6 1,1 0,1 -0,4 0,7

Anm.: Opgørelsen vedrører august måned. Dagpenge/kontanthjælp indeholder også perioder i aktivering.

Kilde: AE baggrund af DREAM september 2010 og Danmarks Statistik.

4


Markant beskæftigelsesfald blandt indvandrere i kølvandet krisen

Integrationen af indvandrere arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Det er ikke alle grupper af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er lige hårdt ramt af krisen beskæftigelsesmæssigt.

Som det fremgår af figur 2A, er indvandrere fra Somalia og Afghanistan blandt de

grupper, der har oplevet det største fald i beskæftigelsen, idet beskæftigelsesfrekvensen for disse

grupper er reduceret med mere end 20 pct. fra 2008 til 2010.

Derimod har indvandrere fra Marokko ”kun” oplevet et fald i beskæftigelsesfrekvensen 5,5 pct. –

omtrent svarende til beskæftigelsesfaldet blandt danskere.

Figur 2A. Procentvis ændring i beskæftigelsesfrekvens

opdelt oprindelsesland 2008-2010

Figur 2B. Ændring i beskæftigelsesfrekvens opdelt

oprindelsesland, 2008-2010

Pct.

0

-5

Pct.

0

-5

Pct.point

0

-2

Pct.point

0

-2

-10

-10

-4

-4

-15

-15

-6

-6

-20

-25

-30

-20

-25

-30

-8

-10

-12

-8

-10

-12

Somalia

Afghanistan

Filippinerne

Irak

Libanon

Bosnien

Sri Lanka

Tyrkiet

Iran

Kina

Jugoslavien

Vietnam

Thailand

Pakistan

Marokko

Afghanistan

Filippinerne

Somalia

Sri Lanka

Bosnien

Thailand

Vietnam

Kina

Irak

Tyrkiet

Iran

Jugoslavien

Libanon

Pakistan

Marokko

Anm.: Opgørelsen vedrører august måned og omfatter 18-64-årige.

Kilde: AE baggrund af DREAM september 2010 og Danmarks Statistik.

Anm.: Opgørelsen vedrører august måned og omfatter 18-64-årige.

Kilde: AE baggrund af DREAM september 2010 og Danmarks Statistik.

Integrationen af indvandrere arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

I perioden fra midten af 1990’erne til 2007 er (lønmodtager)beskæftigelsesfrekvensen steget markant

for gruppen af indvandrere fra ikke-vestlige lande. I 1994 var det således kun 27,3 pct. af de 18-64-

årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der var lønmodtagere, mens denne andel i 2007 var steget til

51,5 pct. Det viser den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS).

Der er således sket en betydelig forbedring af indvandreres integration arbejdsmarkedet i denne periode,

som har medført, at forskellen i lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvens mellem danskere og indvandrere

fra ikke-vestlige lande er reduceret fra omkring 40 til 24 pct. point i perioden.

De seneste to års kraftige fald i beskæftigelsen for navnlig indvandrere fra ikke-vestlige lande har imidlertid

medført, at forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem danskere og indvandrere fra ikkevestlige

lande igen er blevet udvidet.

Hvis man forlænger lønmodtagerfrekvenserne fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS)

med de seneste knap 2 års udvikling i beskæftigelsen fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database,

så viser det sig, at forskellen mellem (lønmodtager) beskæftigelsesfrekvensen blandt danskere og ikke-vestlige

indvandrere er steget fra 24,2 pct. point til 26,7 pct. point. Man skal tilbage til november

2005 for at finde en tilsvarende stor forskel i lønmodtagerfrekvensen mellem danskere og ikke-vestlige

indvandrere. Dette fremgår af figur 3B.

I bilag 1 er forskellen mellem lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS og DREAM-databasen nærmere belyst.

5


Markant beskæftigelsesfald blandt indvandrere i kølvandet krisen

Integrationen af indvandrere arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Figur 3A. Lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvens

opdelt herkomst

Figur 3B. Forskel i beskæftigelsesfrekvens

mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere

Pct.

80

70

60

50

40

30

20

10

0

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10

Danskere

Indvandrere, ikke-vestlige

Pct.

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Pct.point

Pct.point

45

45

40

40

35

35

30

30

25

25

20

20

15

15

10

10

5

5

0

0

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10

Anm.: Frem til 2008 (november) er opgørelsen baseret lønmodtagerandelen blandt de 18-64-årige ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik(RAS). Denne

tidsserie er forlænget med de årlige ændringer i beskæftigelsesfrekvensen ifølge DREAM. Ændringen fra 2009 til 2010 vedrører perioden november 2009 til august 2010,

da der endnu ikke foreligger data for november 2010. Faldet i lønmodtagerandelen fra november 2007 til november 2008 er virket af ændringer i datagrundlaget til

dannelse af RAS.

Kilde: AE baggrund af DREAM september 2010 og Danmarks Statistik.

Boks 1. Nærmere om beskæftigelsesoplysningerne i DREAM

Beskæftigelsesoplysningerne i DREAM er baseret eIndkomstregisteret i SKAT. Dette register indeholder bl.a. månedlige

oplysninger om udbetaling af løn og indkomstoverførsler, ATP-indbetalinger mv. Disse oplysninger indberettes for alle personer

med meget lille forsinkelse i forhold til ”optjeningsperioden”.

I DREAM er beskæftigelsesoplysningerne baseret de månedlige ATP-indbetalinger i eIndkomstregisteret. Det er således

kun beskæftigelse, som udløser ATP-indbetalinger, der indgår. Det indebærer som udgangspunkt, at selvstændige ikke indgår,

og at lønmodtagere med et lille beskæftigelsesomfang (under 9 timer om ugen) heller ikke optræder som beskæftiget i

DREAM.

Det forhold, at beskæftigelsesoplysningerne er baseret ATP-indbetalinger, gør, at statistikker baseret disse oplysninger

har visse lighedspunkter med den tidligere statistik om ATP-beskæftigelsen fra Danmarks Statistik. En afgørende forskel

er imidlertid, at oplysningerne nu foreligger individniveau, så det via CPR-nummeret er muligt at koble med andre

registre.

Beskæftigelsesoplysningerne foreligger i DREAM månedsniveau fra januar 2008 til september 2010. Erfaringsmæssigt

er beskæftigelsesniveauet i (navnlig) den sidste måned undervurderet grund af forsinkelser i indberetninger. I denne

analyse er derfor valgt at se beskæftigelsesoplysninger for august måned 2010 sammenholdt med august måned 2008.

Beskæftigelsesoplysningerne er koblet med befolkningsstatistikken i Danmarks Statistik, så det kun er de personer, der har

bopæl i Danmark primo det gældende kvartal. Opgørelsen for august måned 2010 baseres således personer med bopæl

i Danmark pr. 1. juni 2010. Analysen medtager kun personer mellem 18 og 64 år.

6


Markant beskæftigelsesfald blandt indvandrere i kølvandet krisen

Integrationen af indvandrere arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Bilag 1. Sammenligning mellem RAS og DREAM

Som nævnt indledningsvis er analysen baseret beskæftigelsesoplysninger fra DREAM, som omfatter

lønmodtagere, der indbetaler ATP. Lønmodtagere med lav arbejdstid (under 9 timer om ugen) betaler

som udgangspunkt ikke ATP-bidrag og vil dermed ikke optræde som lønmodtagere i DREAM. Det

er en af grundene til, at lønmodtagerandelen i DREAM er (lidt) lavere end lønmodtagerandelen ifølge

den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Forskellen i lønmodtagerandelen mellem DREAM

og RAS i november 2008 er vist i figur B1.

Som det fremgår, er lønmodtagerandelen i RAS kun lidt højere end i DREAM for aldersgrupperne over

30 år. Derimod er der en forholdsvis stor forskel i lønmodtagerandelen blandt de unge i de to opgørelser.

At forskellen er særlig stor blandt de unge, afspejler formentlig primært, at mange unge har kort

arbejdstid (fx blandt studerende), og disse indgår som udgangspunkt ikke i DREAM (hvis arbejdstiden

er under 9 timer om ugen), men vil indgå i RAS.

Figur B1. Lønmodtagerandel i DREAM og RAS fordelt alder, november 2008

Pct.

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64

Pct.

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

RAS

DREAM

Anm.: Opgørelsen vedrører november 2008.

Kilde: AE baggrund af DREAM september 2010 og Danmarks Statistik.

7

More magazines by this user
Similar magazines