AE: Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

ae.dk

AE: Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

2020-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet

Kommer der automatisk flere i

arbejde, når arbejdsstyrken øges?

På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større beskæftigelse. På kort og mellem

langt sigt viser de historiske erfaringer imidlertid, at denne sammenhæng ikke nødvendigvis holder. Fra

1973 til 1993 voksede arbejdsstyrken med godt 320.000 personer i Danmark, mens arbejdsløsheden steg

næsten tilsvarende. Perioden 1973-1993 var præget af to oliekriser samt de syv magre år, og erfaringerne fra

denne 20 år lange kriseperiode sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved, om det så relativt kort tid efter den

værste krise i nyere tid kan lade sig gøre at få 70.000 flere i beskæftigelse i 2020 ved at afskaffe efterlønnen

og hæve pensionsalderen, uden at komme med initiativer til at stimulere vækst og beskæftigelse.

af arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted 10. maj 2011

Analysens hovedkonklusioner

• Fra 1973-1993 steg arbejdsstyrken med 320.000 personer. Samtidig steg arbejdsløsheden imidlertid

næsten lige så meget, fordi væksten ikke var høj nok til at skabe arbejdspladser til de 320.000 ekstra i

arbejdsstyrken.

• Beskæftigelsesfrekvensen faldt faktisk i perioden 1973-1983 på trods af, at erhvervsfrekvensen steg.

• Erfaringerne fra 1973-1993, som var præget af de to oliekriser og de 7 magre år i kølvandet på kartoffelkuren,

viser, at væksten og opsvinget i økonomien skal være kraftig nok til at arbejdsmarkedet kan

rumme de ekstra personer i arbejdsstyrken. Væksten de kommende år tegner desværre moderat.

• Danmark er ikke kommet så godt ud af krisen, som man kunne have ønsket sig. Cirka 34½ pct. af de

arbejdsløse er langtidsledige, hvilket kan få arbejdsløsheden til at bide sig fast på et højere niveau. Det

vil gøre det vanskeligere at skabe vækst, velstand og balance på de offentlige budgetter i 2020. Førsteprioritet

bør derfor være at komme godt ud af krisen, og først derefter øge arbejdsudbuddet.

Kontakt

Direktør

Lars Andersen

Tlf. 33 55 77 17

Mobil 40 25 18 34

la@ae.dk

Kommunikationsmedarbejder

Mikkel Harboe

Tlf. 33 55 77 28

Mobil 28 36 87 50

mh@ae.dk

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk


2020-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Øges beskæftigelsen automatisk når arbejdsstyrken øges?

Tendensen de sidste 60 år på det danske arbejdsmarked har været, at når arbejdsstyrken steg, så steg

med tiden også beskæftigelsen. Fra 1948 til 2007 er arbejdsstyrken fx steget med ca. 880.000 personer,

og beskæftigelsen er steget næsten tilsvarende med godt 867.000 personer. Vi har altså ikke fået

880.000 flere arbejdsløse bare fordi arbejdsstyrken steg med 880.000 personer. Over en meget lang

tidshorisont er der derfor et næsten 1:1 forhold mellem ændringen i arbejdsstyrken og beskæftigelsen.

Det behøver dog ikke være tilfældet på kort og mellemlangt sigt. Det fremgår af figur 1, som viser udviklingen

i arbejdsstyrken fra 1973-1983 og fra 1983-1993. Når der er valgt 10 års perioder, er det fordi

tidsperspektivet i 2020-planen er 8 år – altså knapt 10 år.

Fra 1973-1983 voksede arbejdsstyrken med godt 220.000 personer, men beskæftigelsen faldt og arbejdsløsheden

steg med næsten 250.000 personer. Beskæftigelsen faldt altså i denne periode selv om

arbejdsstyrken steg.

Fra 1983-1993 voksede arbejdsstyrken med godt 100.000 personer. Beskæftigelsen steg dog kun med

ca. 35.000 personer mens arbejdsløsheden steg med ca. 65.000 personer. Ca. 65 pct. af stigningen i

arbejdsstyrken blev altså til arbejdsløshed i dette tiår.

Ser man på den samlede 20 år lange periode fra 1973 til 1993 voksede arbejdsstyrken med 320.000

personer, mens arbejdsløsheden steg næsten tilsvarende med 314.000 personer.

I perioden 1973-1993, som var præget af de to oliekriser og de syv magre år, var der således langt fra

noget 1:1 forhold mellem væksten i arbejdsstyrken og beskæftigelsen.

Figur 1. Væksten i arbejdsstyrken og arbejdsløsheden

1.000 pers.

350

300

250

200

150

100

50

0

1973-1983 1983-1993 1973-1993

1.000 pers.

350

300

250

200

150

100

50

0

Arbejdsstyrke

Arbejdsløshed

Kilde: AE på baggrund af Danmark Statistik, ADAMs databank.

2


2020-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Betragter man de enkelte årtier fra 50’erne og frem til 00’erne, er der årtier, hvor en meget stor del af,

stigningen i arbejdsstyrken bliver til arbejdsløshed. Det gælder specielt i 70’erne og 80’erne hvor hhv.

65 pct. og 50 pct. af stigningen i arbejdsstyrken bliver til arbejdsløshed. Det viser figur 2.

Figur 2. Udviklingen i arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed under forskellige årtier

1.000 pers.

1.000 pers.

300

250

200

150

100

50

0

-50

-100

-150

50'erne 60'erne 70'erne 80'erne 90'erne 00'erne

300

250

200

150

100

50

0

-50

-100

-150

Beskæftigelse Arbejdsstyrke Ledighed

Kilde: AE på baggrund af Danmark Statistik, ADAMs databank.

90’erne adskiller sig en del ved de andre årtier ved at beskæftigelsen steg samtidig med at arbejdsstyrken

faldt.

Ser man på beskæftigelsesfrekvensen og erhvervsfrekvensen for perioden 1948-2010 er der en positiv

sammenvariation mellem erhvervsfrekvensen (arbejdsstyrkens andel af befolkningen) og beskæftigelsesfrekvensen

(beskæftigelsens andel af befolkningen). Det viser figur 3.

Figur 3. Beskæftigelses- og erhvervsfrekvens, 1948-2010

Beskæftigelsesfrekvens

1,5

1

R² = 0,4108

1,5

1

0,5

Erhvervsfrekvens

0

-1,5 -1 -0,5 0 0,5 1 1,5

-0,5

-1

-1,5

-2

0,5

0

-0,5

-1

-1,5

-2

Anm.: Der ses på de årlige ændringer i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen. Erhvervsfrekvensen er defineret som arbejdsstyrken divideret med

befolkningens størrelse. Beskæftigelsesfrekvensen er defineret som beskæftigelsen divideret med befolkningen størrelse. Normalt ser man på arbejdsstyrke

og beskæftigelse i pct. af befolkningen i alderen 15 til 64 år. Billedet er dog nogenlunde det samme, som i figur2.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, ADAMs databank.

3


2020-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Sammenhængen mellem arbejdsstyrken og beskæftigelsen i figur 3 forklarer dog kun ca. 41 pct. af variationen

i data, og igen er der perioder med undtagelser. Hvis man eksempelvis betragter den 10 årige

periode fra 1973-1983, som vi også så på før, er der ikke en lige så klar tendens til at erhvervsfrekvensen

øger beskæftigelsesfrekvensen. Det viser figur 4.

Figur 4. Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens, 1973-1983

Beskæftigelsesfrekvens

0,8

0,8

0,6

0,6

0,4

0,4

0,2

0,2

0

Erhvervsfrekvens

0

-0,4 -0,2 -0,2 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 -0,2

-0,4

-0,4

-0,6

-0,6

-0,8

-0,8

-1

-1

Anm.: Der ses på de årlige ændringer i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen. Erhvervsfrekvensen er defineret som arbejdsstyrken divideret med

befolkningens størrelse. Beskæftigelsesfrekvensen er defineret som beskæftigelsen divideret med befolkningen størrelse. Normalt ser man på arbejdsstyrke

og beskæftigelse i pct. af befolkningen i alderen 15 til 64 år. Billedet er dog nogenlunde det samme, som i figur 3.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, ADAMs databank.

Sammenhængen mellem arbejdsstyrken og beskæftigelsen i figur 3 og 4 udtrykker hvad der sker med

beskæftigelsesfrekvensen i samme år, som erhvervsfrekvensen stiger/falder. En stigende erhvervsfrekvens

kan imidlertid være flere år om at slå igennem på beskæftigelsesfrekvensen.

Betragter man derfor erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen over hele perioden 1948-2010 under ét,

følges erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens da også pænt ad. Det fremgår af figur 5.

Figur 5. Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens

Pct.

58

56

54

52

50

48

46

44

42

48 51 54 57 60 63 66 69 72 75 78 81 84 87 90 93 96 99 02 05 08

Pct.

58

56

54

52

50

48

46

44

42

Erhvervsfrekvens

Beskæftigelsesfrekvens

Anm.:Erhvervsfrekvensen er defineret som arbejdsstyrken divideret med befolkningens størrelse. Beskæftigelsesfrekvensen er defineret som beskæftigelsen

divideret med befolkningen størrelse. Normalt ser man på arbejdsstyrke og beskæftigelse i pct. af befolkningen i alderen 15 til 64 år.

Billedet er dog nogenlunde det samme, som i figur 4.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, ADAMs databank.

4


2020-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Igen afveg perioden 1973-1983 dog fra den normale tendens. Samlet set over perioden 1973-1983 gik

erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen faktisk hver sin vej. Det viser figur 6. Erhvervsfrekvensen

steg fra 50,6 pct. af befolkningen til 54 pct. af befolkningen, mens beskæftigelsesfrekvensen

faldt fra 50,1 pct. til 48,6 pct.

Figur 6. Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens, 1973-1983

Pct.

55

54

53

52

51

50

49

48

47

46

45

73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83

Pct.

55

54

53

52

51

50

49

48

47

46

45

Erhvervsfrekvens

Beskæftigelsesfrekvens

Anm.: Erhvervsfrekvensen er defineret som arbejdsstyrken divideret med befolkningens størrelse. Beskæftigelsesfrekvensen er defineret som beskæftigelsen

divideret med befolkningen størrelse. Normalt ser man på arbejdsstyrke og beskæftigelse i pct. af befolkningen i alderen 15 til 64 år.

Billedet er dog nogenlunde det samme, som i figur 4.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, ADAMs databank.

Første skridt: Danmark skal godt ud af krisen

Perioden 1973-1993 er stærkt præget af de to oliekriser og efterdønningerne af disse samt af de syv

magre år, der fulgte i kølvandet på kartoffelkuren i 1986. Det var en periode, hvor arbejdsmarkedet ikke

kunne rumme 300.000 flere i arbejdsstyrken uden at arbejdsløsheden steg næsten tilsvarende, fordi

efterspørgslen i økonomien ikke var tilstrækkelig stor.

Erfaringerne fra denne 20 år lange periode ændrer ikke på det faktum, at der på lang sigt omtrent er et

1:1 forhold mellem arbejdsstyrke og beskæftigelse, og selv om 300.000 flere i arbejdsstyrken dengang

gav 300.000 flere arbejdsløse behøver det ikke gå så galt denne gang, specielt fordi den demografiske

udvikling gør, at der i dag hurtigere kan opstå mangel på arbejdskraft end tidligere, men erfaringerne

sætter alligevel et alvorligt spørgsmålstegn ved, om det er klogt, at afskaffe efterlønnen få år efter den

værste krise i dansk økonomi siden 2. verdenskrig og om beskæftigelsen bare 10 år efter krisen kan blive

hele 70.000 personer højere uden der tages initiativer i forhold til at stimulere vækst og beskæftigelse.

Udgangspunktet er ikke godt. Væksten de kommende år tegner moderat og kun få af de tabte

arbejdspladser genvindes.

I de tre private hovederhverv bygge- og anlæg, industrien og privat service er der under denne krise

gået 170.000 arbejdspladser tabt. Over de næste knapt to år ventes kun hver ottende af disse at blive

genskabt. Væksten i økonomien de kommende år vil være nok til at forhindre beskæftigelsen i at falde,

men der venter ingen jobfest de kommende år.

5


2020-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Samtidig er Danmark ikke kommet så godt ud af krisen, som man kunne have ønsket sig. På nuværende

tidspunkt har vi iflg. Finansministeriet ca. 58.000 langtidsledige, hvilket er meget i forhold til arbejdsløsheden.

I pct. af bruttoledigheden udgør langtidsledigheden 34,4 pct.

Langtidsledige har sværere ved at komme i arbejde igen, fordi de mister kompetencer jo længere tid de

er ledige, ligesom arbejdsgiverne mister interessen for dem. Udviklingen er derfor et symptom på, at

arbejdsløsheden er ved at bide sig fast på et højere underliggende niveau end i dag.

Selv hvis arbejdsløsheden bare midlertidigt bider sig fast på et højere niveau, vil det fremadrettet mod

2020 bremse væksten, velstanden og gøre det vanskelige at få balance på det offentlige budget i

2020.

Første prioritet i den økonomiske politik bør derfor være, at komme godt ud af krisen og få gang i væksten

igen.

Dernæst skal vi højne uddannelsesniveauet herhjemme. Ca. 20 pct. af de 25 årige har ikke fået nogen

form for uddannelse udover folkeskolens afgangseksamen. Om ti år vil Danmark frem for alt komme til

at mangle arbejdskraft med videregående uddannelse. Det vil igen lægge en dæmper på væksten og

velstanden hvis uddannelsesniveauet ikke øges de kommende år. De offentlige finanser vil også kunne

profitere fra uddannelse, især fordi uddannet arbejdskraft lægger flere skattekroner fra dens højere løn,

og har en langt tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og trækker sig senere tilbage.

Når dette er sat i værk vil arbejdsstyrken kunne øges med minimal risiko for at det slår ud i højere ledighed.

6

More magazines by this user
Similar magazines