PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

spcf.dk

PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

Pensionistrabat

– ja tak

Ikke en pligt at benytte sig af forbrugerrabatter. Det er et tilbud.

Af Povl Rasmussen

Gennem de sidste par måneder har der

i forskellige medier været en heftig debat

om det rimelige i, at pensionister

får rabat – kun fordi de er pensionister.

Argumenterne mod aldersrabatten er

blandt andet, at hvis der gives rabat på

en vare, skal det gælde alle. Det er da

et sympatisk synspunkt, men muligt at

realisere? Næppe.

En søgning på ”pensionistrabat” på

Google giver ca. 16.300 resultater på

0,16 sekunder, og tilbuddene dækker

stort set hele spektret fra DSB’s 65-billetter,

mimrekort til busser, S-tog og metro,

entré til museer, biografer og teatre

og til rejser, aviser og foreninger. Statspensionisternes

Centralforenings egne

paraplyorganisationer, Pensionisternes

Samvirke og Ældremobiliseringen, holder

sig heller ikke tilbage, da de i lighed

med andre organisationer tilbyder

rabatter som en del af medlemsplejen.

Det er svært at se noget galt i det.

Rækken af arbejdspladsrelaterede

indkøbsforeninger stiger stadig, og varesortimentet

udvides også løbende. Så

de mange eksisterende rabatordninger

er altså ikke alene aldersrelaterede.

Ikke en pligt

Nogle af debattørerne mener, at alle

pensionister har råd til at betale det, en

vare koster. En noget arrogant holdning

al den stund, at de, der efter et langt arbejdsliv

fx kun har folkepensionen, ikke

har for meget at rutte med, og at deres

eneste mulighed for i et vist omfang få

del i goderne, og dermed at deltage i

samfundslivet, er pensionistrabatterne.

Men naturligvis er der da pensionister,

der økonomisk ikke har behov for rabatterne.

At benytte sig af rabatordninger

er et tilbud – ikke en pligt! Så hvis man

er modstander af rabatordninger af den

ene eller anden art, kan man jo bare

lade være med at bruge dem.

Det er jo også bemærkelsesværdigt,

at nogle af de stærkeste argumenter

mod aldersrabatter er kommet fra enkelte

personer, som selv er pensionister,

men som har deres på det tørre. Jeg

kender ikke de pågældendes selvangivelser,

men efter lønniveauet at dømme

ud fra deres tidligere offentlige hverv

mm., gætter jeg på, at deres pension

overstiger folkepensionistens med flere

hundrede procent. Og igen, det er tilladt

at sige ”nej tak” til rabatterne.

Rækken af arbejdspladsrelaterede

indkøbsforeninger

stiger stadig, og varesortimentet

udvides også

løbende. Så de mange eksisterende

rabatordninger

er altså ikke alene aldersrelaterede.

Rabat til alle

Vil det være mere rimeligt, hvis rabatterne

gælder for alle, og ikke kun, fordi

man er nået en bestemt alder? At lade

varerne koste det, de reelt koster, og så

lade rabatmulighederne kun gælde de

økonomisk svagest stillede?

Måske en fornuftig idé, men hvor

skal grænsen i givet fald så være for,

hvornår man er ”fattig”? Det vil i øvrigt

nok også være tvivlsomt, om det kom-

mercielle marked kan blive enige om at

lægge ”fattigdomsgrænsen” et bestemt

sted, når politikerne indtil nu ikke har

kunnet – eller villet. Og at forestille sig

denne gruppe pensionister stå ved bil-

letlugen og vise selvangivelsen, holder

vel egentlig heller ikke.

Rabat med betingelser

Et argument for at afskaffe pensioni-

strabatterne kunne være begrundet i

ønsket om en mere rationel drift, som

fx billigere billetter til den offentlige

transport på tidspunkter, hvor der er få

passagerer, eller til biografernes efter-

middagsforestillinger. Ved at benytte sig

af det, vil pensionisterne jo stadig kunne

spare, idet de har bedre mulighed for at

benytte disse tilbud.

Men vil det være rimeligt at regu-

lere pensionisternes adfærd med en

økonomiske gulerod? Svaret må være

nej. Ved at benytte sig af de generelle

pensionistrabatter, der for de flestes

vedkommende gælder døgnet rundt,

bliver pensionisterne en ligeværdig del

af samfundet.

Om ældre mennesker er sunde og ra-

ske, generelt økonomisk bedre stillede

end i tidligere tider, er heller ikke en

plausibel grund for at afskaffe pensio-

nistrabatten. Er der noget i vejen for, at

der i ”den tredje alder” kan blive råd til

noget, som et langt arbejdsliv ikke gav

økonomisk mulighed for?

Mon ikke pensionistrabatter er kommet

for at blive – også i Danmark.

10 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012

More magazines by this user
Similar magazines