PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

spcf.dk

PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

Skattereform og tilsagnspensioner

Med ansættelsen i staten følger også

et tilsagn om livsvarig pension. Derfor

er vi naturligvis særlig opmærksomme

på reformforslag, der griber ind i vores

pensionsordning.

Det meget omtalte forslag til skattereform

fremkom umiddelbart før

Statspensionisternes Centralforenings

seneste hovedbestyrelsesmøde den

31. maj. En enig hovedbestyrelse besluttede

derfor, at der måtte reageres

på det fremsatte forslag, fordi den foreslåede

nedsættelse af folkepensionens

grundbeløb ville være særligt mærkbart

for os.

Der er to grunde hertil.

For det første modtager mange statspensionister

enten slet ikke pensionstillæg,

eller de modtager kun et reduceret

tillæg til folkepensionen.

En anden årsag – og vel den mest

principielle – er, at den gældende lov

om tjenestemandspension, vedtaget

i juni 1993 og gældende fra 1. januar

1994, fastlægger beregningen af tjenestemandspensionen,

ligesom det i

samme lov er bestemt, at statspensionisten

er berettiget til folkepensionens

grundbeløb, når folkepensionsalderen

indtræder. Beregningen blev dengang

fastsat ud fra, at der ikke skulle betales

AM-bidrag af pensionen og ud fra, at

man fik det fulde grundbeløb, når den

”rigtige” alder var opnået.

Reformforslaget indeholdt også en

ændring i reguleringen af folkepensionen

og andre sociale pensioner.

Derfor var det nødvendigt med en

hurtig reaktion: For os er det en ”rigtig

dårlig forretning”, hvis der overføres

midler fra grundbeløbet til det indkomstafhængige

pensionstillæg.

Et andet element i det oprindelige

forslag var formuleringen om, at den

nuværende topskattegrænse skulle

fastholdes for alderspensionister. Hvad

var nu det? Skal der for fremtiden laves

skattereformer for de forskellige aldersgrupper

i vores samfund?

Vi kender alle resultatet af det politiske

forlig, hvor de elementer med

forskellig topskattegrænse og nedsættelse

af folkepensionens grundbeløb er

udgået. Tilbage er en ændring – læs forringelse

– af reguleringen af de sociale

pensioner. Vi kan konstatere, at blandt

andet folkepensionen for fremtiden skal

reguleres ud fra pristallet, og ikke med

baggrund af lønudviklingen.

Om ikke alle, så er en meget stor del

af befolkningen sikkert tilfreds med, at

topskattegrænsen hæves, og at alle i beskæftigelse

får skattenedsættelse i form

af et større fradrag, som er gældende

uanset alder.

Men hvorfor de sociale pensioner skal

underkastes en ændret og lavere regulering,

er der næppe en logisk forklaring

på. Blot det, at der giver en besparelse

i de offentlige udgifter. Det er ikke en

besparelse, som lå lige for, når talen i

øvrigt var om en skattereform.

Den nuværende regulering med baggrund

i en løn optjent for to år siden, har

jævnligt været udsat for kritik. Forslaget

i det indgåede forlig gør reguleringen

af folkepensionen ringere end det bestående.

Det bliver hårdt for den store

gruppe pensionister, der alene har deres

folkepension og ATP at leve for.

Den del af reformen havde vi gerne

været foruden.

LEDER

STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012 3

More magazines by this user
Similar magazines