PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

spcf.dk

PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening

STATS

PENSIONISTEN

Nr. 4 · OKTOBER 2011

Leder: Satspuljen – før og efter folketingsvalget 2011 • Satspuljen: Seriøse forslag

efterlyses • De svages finanslov • Fra fastnet til mobil • Konference: Længe leve den

frie frivillighed • Politipensionisterne • Ældremobiliseringen: Digitalisering • Udbetaling

Danmark • Godt nyt for diabetespatienter • Fra Christiansborg: Pensionister

skal ikke snydes • Tre små eller én stor organisation • Nødråb fra redaktøren • Borger.dk

• FCE, Region Nord, fra medlemsmødet i august • FCE, Region Øst, julearrangement

• Medlemskort til Ældremobiliseringen 2012 • Medlemstilbud fra Pensionisternes

Samvirke


STATSPENSIONISTERNES

CENTRALFORENING

www.spcf.dk

Formand: Hans Agerbo Jensen

Jersie Strandvej 60

2680 Solrød Strand

Tlf. 56 14 05 65

Mobil 21 66 87 53

hans.agerbo.jensen@mail.tele.dk

Kasserer: Jens Bragh Andersen

Solbærvej 4, 4700 Næstved

Tlf. 55 72 52 57. bragh@stofanet.dk

Sekretær: Povl Rasmussen

Backersvej 7, 2300 København S.

Tlf. 32 58 16 72. piras@post10.tele.dk

Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca. 13.000 medlemmer.

SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC),

Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademiker nes Centralorganisation (AC).

SC er endvidere tilsluttet Ældremobiliseringen gennem medlemsskab af Pensionisternes

Samvirke. (PS) PS hovedkontor: Griffenfeldgade 58, 2200 København N, telefon 35 37 24 22,

mail: Samvirket@PensionisternesSamvirke.dk

Indhold

Leder: Satspuljen - før og efter folketingsvalget 2011 . . . . . . . . 3

Satspuljen:

Seriøse forslag efterlyses . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

De svages finanslov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4

4

Fra fastnet til mobil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Konference: Længe leve den frie frivillighed. . . . . . . . . . . . . 5

Politipensionisterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Ældremobiliseringen:

Digitalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Udbetaling Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Godt nyt for diabetespatienter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Fra Christiansborg: Pensionister skal ikke snydes . . . . . . . . . . 11

Tre små eller én stor organisation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Nødråb fra redaktøren. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Borger.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

FCE, Region Nord, fra medlemsmødet i august . . . . . . . . . . . 15

FCE, Region Øst, julearrangement . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Medlemskort til Ældremobiliseringen 2012 . . . . . . . . . . . . . 15

Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke . . . . . . . . . . . . 16

Redaktør:

Povl Rasmussen

Backersvej 7, 2300 København S.

Tlf. 32 58 16 72. Fax 32 58 16 21

Mobil 22 84 79 76

E-mail: piras@post10.tele.dk

Tryk:

Grafikom A/S,

C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo

Tlf. 54 76 00 41. Fax 54 76 00 55

Bladet udkommer i uge 42/43 2011

Oplag: 13.500

Ekspedition:

Jens Bragh Andersen,

Solbærvej 4,

4700 Næstved. Tlf. 55 72 52 57

E-mail: bragh@stofanet.dk

Antal udgaver pr. år: 5

Næste blad udkommer i uge 50/51 2011

Bladudvalg:

Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.)

Henning Dam Krag

Erik Nejrup

Erik Granau Andersen

Povl Rasmussen

Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således:

Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden.

Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden.

Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til

Centralforeningen tilsluttede for eningers synspunkter. Disse kommer til ud tryk i lederen.

Forsidefoto: Regeringens digitaliseringsplan ’Strategiplan 2015’, der handler om øget digital kontakt mellem

borgerne og det offentlige, har sat fokus på mange ældres få eller ingen it-færdigheder. Læs om Ældremobiliseringens

undersøgelse i artiklen Digitalisering. Foto: Ældremobiliseringens Datastue Skt. Joseph.

Postpensionisternes Landsforening

Formand:

Henning Dam Krag,

Karensvej 11, 7000 Fredericia.

Tlf. 40 34 73 36.

E-mail: pl@postpensionisterne.dk

Politipensionisterne

Formand:

John Jensen,

Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV.

Tlf. 65 94 17 01. Mobil 28 21 76 61.

E-mail: johnjensen@adr.dk

www.politipensionisterne.dk

Statspensionistforeningen af 1945

Formand:

Jørn Nicolaisen,

Pusterholmen 6, 2730 Herlev.

Tlf. 44 98 80 82.

E-mail: j-nicola@post7.tele.dk

Seniorforeningen Told•Skat

Formand:

Bjørn Wikkelsøe Jensen,

Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg.

Tlf. 48 48 18 95. Mobil. 21 47 40 65.

E-mail: bwjj@mail.dk

Dansk Magisterforenings Pensionistsektion

Formand:

Erik Nejrup,

Engsvinget 14, 2635 Ishøj.

Tlf. 43 73 77 46.

E-mail: erik@nejrup.dk

Uddannelsesforbundets Seniorgruppe

Formand:

Erik Granau Andersen,

Fredensgade 3, 7100 Vejle.

Tlf. 75 82 69 71. Mobil 28 49 03 23.

E-mail: granau@stofanet.dk

Seniorgruppen i Foreningen af tekniske

og administrative tjenestemænd

Formand:

Steffen Lunn,

Bjergstien 6, 3390 Hundested

Tlf. 44 98 40 56. Mobil 41 43 04 98

E-mail: slupost-fagligt@yahoo.dk

Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening

Formand:

Karen Elisabeth Lundbæk,

Ternevej 1, 4130 Viby Sjælland.

Tlf: 86 29 04 92.

E-mail: karen.elisabeth@post.tele.dk

Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat

Formand:

Arne Haugaard,

Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn.

Tlf. 98 47 32 99. Mobil 40 68 88 82.

E-mail: arne@tdcspace.dk

2 STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2011


Satspuljen

– før og efter

folketingsvalget 2011

Ordet satspuljen er vist efterhånden

kendt af de fleste. Da jeg søgte på

”google”, kom der et resultat på 55.700

opslag. Så det må være et meget kendt

emne. Da puljen udelukkende består af

midler, der er hentet fra overførselsindkomsterne,

herunder folkepensionen,

kunne man med rimelighed forvente,

at den samme gruppe af personer også

modtog en stor del af midlerne fra

satspuljen. Men det har som bekendt

ikke været tilfældet til dato.

Fordelingen gennem de seneste år har

ikke just tilgodeset de ældre, idet midlerne

er blevet brugt til alle mulige andre

formål. Det er i sig selv godt nok, men

det burde være bevillinger, der foregik

via finansloven. Vi - pensionisterne - har

hele tiden haft Rigsrevisionen på vores

side. Allerede i 2002 anførte Rigsrevisionen

i sin beretning, ”at satspuljen

skal fordeles forholdsmæssigt mellem

pensionisterne og andre overførselsindkomstmodtagere

i forhold til deres

samlede andel af overførslerne.” Af de

tre andre kritikpunkter i samme beretning

kan nævnes, at puljen financierer

en række initiativer, der ikke er møntet

direkte på overførselsindkomstmodtagere,

at der er ikke åbenhed og gennemsigtighed

om puljens tilblivelse og

anvendelse, og at der er behov for en

styrkelse af ordningens forvaltning.

Med baggrund i disse kritikpunkter

kan det undre, at politikerne fortsatte

med at anvende satspuljen til de mange

forskellige formål.

Ældremobiliseringen arrangerede i

september 2008 en høring om ”satspuljens

brug og fremtid”. Der deltog fem

politikere, som er genvalgt til Folketinget

den 15. september i år. Der var ved

høringen ingen repræsentanter for Venstre

og Det Konservative Folkeparti. Jeg

var til stede under høringen.

Konklusionen dengang (det er kun tre

år siden) var, at alle kunne se svaghederne

ved systemet – både finansieringen

af satspuljen samt fordelingen af midlerne

bag nedrullede gardiner. Det skal

tilføjes, at Enhedslisten hele tiden har

været imod satspuljen. Fordelingen af

midlerne er siden foregået på en måde,

så de ældre de sidste par år slet ikke har

fået andel i midlerne.

Nu har der som bekendt været valg

til Folketinget. Dansk Folkeparti forslog

den 10. september 2011 – sidst i

valgkampen – at satspuljen skulle nedlægges.

Bortset fra støtte fra Kristendemokraterne,

var der ikke umiddelbart

nogen offentlig støtte til forslaget. Men

med de tilkendegivelser, der kom ved

den nævnte høring i 2008, må vi kunne

forvente, at der meget hurtigt kommer

et initiativ på området, og at satspuljen

i sin nuværende form afskaffes.

Vores udmelding er klar: Nedlæg

statspuljen og betal pengene tilbage til

overførselsindkomsterne, herunder de

ca. 5.500 kr., som folkepensionisterne

mangler i årlig indkomst.

LEDER

STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2011 3


Jørgen Fischer ønsker en justering af fordelingen

af satspuljemidlerne i stedet for en nedlæggelse.

Satspuljen:

Seriøse

forslag efterlyses

Af Jørgen Fischer, landsformand i

Pensionisternes Samvirke

Hen over sommeren har Dansk Folkeparti

i pressen krævet, at satspuljeforliget

opsiges, så alle på overførselsindkomster

kan få udbetalt de 0,3%, der fratrækkes,

når overførselsindkomsterne reguleres

efter lønudviklingen.

Tidligere beregninger fra Finansministeren

viser, at den nuværende beregningsmetode

koster en folkepensionist

5.500 kr. og en førtidspensionist 7.000

kr. om året. Pengene bruges til projekter

og andre tiltag, der tilgodeser modtagere

af overførselsindkomster og udsatte grupper.

Forslaget lyder umiddelbart besnærende

og yderst sympatisk, men Dansk Folkeparti

glemmer i deres iver for at tækkes

de svage medborgere at fortælle, hvorledes

de frivillige organisationers mange

gode projekter så skal finansieres. Det

gælder fx Ældre hjælper Ældre, et projekt

der har fået meget ros af politikerne for

den store indsats frivillige yder i sociale

og forebyggende aktiviteter.

En mere retfærdig fordeling

På baggrund af, at der de senere år er

sket en mere og mere skæv fordeling

af midlerne, ville det måske være mere

på sin plads at finde en mere retfærdig

fordeling af midlerne end foreslå puljen

nedlagt. Her er der bestemt plads

til forbedringer af politikernes opfattelse

af, hvad og hvem der skal tilgodeses af

satspuljen.

Blandt de indsatsområder, der er tilgodeset

af partierne omkring satspuljeforliget

er integration, hjemløse og udsatte,

overvågningsudstyr i store centre, psykiatriaftale,

indsats mod kvindehandel,

udsatte børn og unge samt bekæmpelse

af prostitution.

Pensionisternes Samvirke sympatiserer

bestemt med, at der gøres noget på

disse væsentlige områder, men vi ser ikke

med sympati på, at det blandt andet er

de ældres pensioner, der skal finansiere

disse opgaver.

Finansiering over finansloven

Vi har stadig en stor gruppe ældre, der

kun har folkepensionen og lidt ATP at

leve af. De mennesker har en overordentlig

stram økonomi, og det er helt urime-

ligt, at de skal være med til at finansiere

opgaver, som burde være et fælles ansvar

for samfundet.

Vores forslag er, at alle de nævnte indsatsområder

skal finansieres over finans-

loven, og folkepensionisternes andel af

de 0,3% af overførselsindkomsterne, der

tilføres satspuljen, skal tilbageføres til ældreorganisationerne

således, at vi kan ud-

vikle og udbygge det frivillige arbejde, der

har vist sig så nyttigt på ældreområdet.

Så enkelt, rimeligt og relevant er vores

krav til justering af fordelingen af satspul-

jemidlerne i stedet for en nedlæggelse.

Dertil kommer, at vi fortsat vil anbefale,

at folkepensionstillægget bør forhøjes

med 5.000 kr. årligt.

Pensionisternes Samvirke kommer her-

med med seriøse forslag i forhold til en

reel forbedring af de svage ældres vilkår.

Artiklen har været bragt i Politiken 22. august 2011.

Kort om satspuljen, også kaldet:

De svages finanslov

Af Povl Rasmussen

Ideen med oprettelse af satspuljen ligger

tilbage til 1989/90, hvor pensionerne

var steget med 4%, mens lønmodtagernes

indkomst var faldet med 1%. Dette

medførte, at man besluttede at ændre

på reguleringsmekanismerne. Man vedtog

derfor at fratrække 0,3% årligt af

stigningen i overførselsindkomsterne/

pensionerne og lægge disse midler i en

pulje, der via forskellige initiativer skulle

hjælpe samfundets svageste.

4 STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2011

Puljens størrelse har varieret fra år til

år, men har hvert år siden starten været

på et trecifret millionbeløb. I 2012 er

beløbet ca. 1 mia. kr.

Partierne bag satspuljeforliget aftaler

hvert år, hvad pengene skal anvendes

til. Oprindelig skulle de som nævnt bruges

til at hjælpe samfundets svageste,

men efterhånden bruges en væsentlig

del af puljemidlerne til formål, der har

permanent karakter (ifølge dagbladet

Information op til ca. 88% i år), det vil

sige til almindelig drift, og som derfor

burde finansiereres via finansloven.

Med andre ord betaler de svageste til

formål, som hele samfundet skulle være

med til at betale.

Ældreorganisationerne har indtil nu

forgæves forsøgt at få opsagt eller ændret

satspuljeforliget og fordelingen af

midlerne, men der har ikke indtil nu

været reelt politisk gehør for ønskerne.

Satspuljepartierne ved det seneste

forlig er Socialdemokraterne, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Det

Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

Enhedslisten har som det eneste parti

aldrig haft lod eller del i satspuljen.


Fra fastnet til mobil

Ældremobiliseringen har indgået et samarbejde med TDC/LETtel og mobiltelefonproducenten

Emporia for at sikre tryghed i hverdagen med en ældrevenlig mobiltelefon.

Af Gitte E. Olsen, sekretariatschef

i Ældremobiliseringen

Da Ældremobiliseringen begyndte at

undersøge markeder for telefoner, der

egner sig til store eller stive finger og

folk, der ikke lige har brillerne ved hånden,

faldt valget på Emporias telefoner.

Store taster, god lyd også for mennesker

med høreapparater og et let og læseligt

display. Det var kravene. At den så også

gerne måtte være chik var en anden sag

– og det er elegance-modellen.

Men udover dette har nogle af modellerne

også en nødknap, som gør, at man

ved et enkelt tryk kan kalde op til familie,

venner og bekendte, hvis uheldet er ude.

Systemet er sikret således, at det kun

registreres som en kontakt, hvis telefon

tages af en person – modsat en telefonsvarer.

Hvis ikke den først indkodede

kontaktperson svarer, går opkaldet videre

til den næste person, der er indsat

som kontaktperson. I alt fem personer

kan være på listen. Det sikrer, du bliver

fundet, hvis uheldet er ude.

Strategisk partnerskab

Ældremobiliseringen og TDC har indgået

et strategisk partnerskab (som det

hedder på nudansk) for at sætte fokus

på seniorsegmentets behov. Derudover

har man via brugen af LETtel mulighed

for at støtte det fælles arbejde i Ældremobiliseringen,

idet 4% af LETtels omsætning

går til Ældremobiliseringens

sociale arbejde.

LETtel bygger på Ældremobiliseringens

værdier og vil med baggrund i

disse sætte fokus på seniorers behov

for Tryghed, Enkelhed og Funktionalitet.

Antallet af abonnenter er støt stigende,

og Ældremobiliseringen håber

at medlemmerne i organisationernes

klubber og foreninger vil tage mulighederne

til sig.

Bedste ældretelefon

Samarbejdet gør det let at overskue,

hvad markedets bedste ældretelefon

kan – uden dikkedarer og med eller

uden nødknap. Samtidig sikres det, at

den service, der ydes, ikke kun er for

de unge og smarte.

I LETtel er der enkle prismodeller og

funktionalitet uden uigennemskuelige

prisplaner med skjulte gebyrer og uforståelige

regninger. Og selvfølgelig kan

man få sit gamle mobiltelefonnummer

med over i LETtel.

Leif Jørler fra firmaet Emporia Telecom fortæller,

at deres mobiltelefoner fuldt ud lever op

til de højeste kvalitetsstandarden, men kriteriet

er, at de primært skal kunne bruges til samtaler

og sende sms. Derfor er de forskellige modeller

også forsynet med ekstra høj lydstyrke og

et stort og tydeligt display – altså tilgodeser

dem, der har nedsat hørelse eller syn. Nogle

af modellerne har også nødkald-funktion. Den

viste model er emporiaLIFEplus.

Foto: Povl Rasmussen.

Ældremobiliseringens konference den 22. november 2011 på Hotel Fåborg Fjord:

Længe leve den frie frivillighed

Frivilligt arbejde bygger på den enkelte

frivilliges egne interesser og ønsker om

at gøre en indsats.

Ældremobiliseringen mener, at det

frivillige arbejde udføres bedst indenfor

rammerne af de frivillige organisationer.

Ældremobiliseringen er derfor skeptiske

overfor den kommunalt/offentlige styrede

frivillighed.

Vi vil ikke bare være et ”supplement”

eller et væksthus for afprøvning af løsningsmodeller

for sociale problemer, som

beslutningstagere aktuelt finder interessante

at undersøge.

Med konferencen vil vi sætte fokus på,

hvilke rammer vi har at agere i, og hvilke

platforme vi har at arbejde på. Vi vil gerne

vise, hvorfor det er vigtigt at bevare en

selvstændig frivillig sektor

med masser af

nytænkning, frihed og spræl. Vi vil vise,

hvorfor det på både den korte og den lange

bane ikke er ligegyldigt, hvem der står

for organiseringen af det frivillige arbejde.

Dagen vil blandt andet indeholde et

foredrag af professor Jørgen Goul Andersen,

som tilbageviser, at de økonomiske

problemer skyldes ”det aldrende samfund”.

Lektor i sociologi Anders La Cour

vil

holde oplæg om statens frivillighedspolitik,

risiciene ved den og hvordan man

kan imødegå den.

Der vil endvidere være en paneldebat

med blandt andre formanden for Danske

Ældreråd Kirsten Feld og formanden for

Ældremobiliseringen Knud Kingo Christensen.

Pris: 995 kr. Medlemspris kun 750 kr.

Programmet er klart den 7. oktober

2011. Det kan bestilles hos Pensionisternes

Samvirke, tlf. 35 37 24 22, og

ses på Samvirkets hjemmeside:

www.pensionisternessamvirke.dk

STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2011 5


Politipensionisterne er en selvstændig forening, men

der er et meget tæt samarbejde med Politiforbundet

(PiD), der har til huse på H. C. Andersens Boulevard

i København.

Statspensionisternes Centralforening består

p.t. af ni seniorgrupper og pensionistforenin-

ger fra vidt forskellige grene af samfundet og

med hver sit karaktertræk. Statspensionisten

sætter fokus på hver enkelt organisation.

I dette nummer er det Politipensionisterne.

Politipensionisterne

Foreningen overvejer at ændre optagegrundlaget således, at medlemmerne

repræsenterer alle ansatte i politiet og ikke kun tjenestemændene.

Af Povl Rasmussen

Den første sammenslutning af politipensionister

så dagens lys den 18. december

1948 i København under navnet

Politiets Pensionistforening. For at

synliggøre, at der var tale om en landsforening,

ændredes navnet i 1994 til

Politipensionisternes Landsforening, og

her på sidste generalforsamling ændret

til det mere mundrette Politipensionisterne.

Tidligere artikler

i præsentationsrækken:

Pensionistgruppen under Forsvarets

Civil-Etat i nr. 2 2010

Statspensionistforeningen af 1945

i nr. 3 2010

Seniorgruppen i Foreningen af

tekniske og administrative

tjenestemænd i nr. 4 2010

Dansk Magisterforenings

Pensionistsektion i nr. 5 2010

Seniorforeningen Told•Skat

i nr. 1 2011

Postpensionisternes Landsforening

i nr. 2 2011

Handelsskolernes Lærerforenings

Pensionistforening i nr. 3 2011

- Men det er stadig en landsdækkende

forening, understreger John Jensen, der

er formand for Politipensionisterne.

John Jensen kom ind i pensionistarbejdet

i 2002 på en lidt bagvendt måde

via Odense Politis Pensionistforening.

Han var hverken pensioneret eller medlem

af foreningen på dette tidspunkt,

men på grund af sygdom manglede de

hjælp til noget sekretærarbejde. Og når

foreningen nu havde fået kontakt, blev

han også spurgt om at være behjælpelig

med et nyt farvebånd til sekretærens

skrivemaskine. ”Det skal jeg nok. Kig på

det gamle bånd og giv mig nummeret,

så skal jeg nok finde et.” ”Det behøves

ikke”, sagde den pågældende, ”det skal

bare være sådan et, der er rødt foroven

og sort forneden.”

- Da gik det op for mig, at foreningen

kunne trænge til noget bistand, fortæller

John Jensen med et smil på læben.

Derefter gik det stærkt. Da han i 2003

blev pensioneret meldte han sig ind i

pensionistforeningen. Samme år blev

han repræsentant for regionsforeningen,

og i 2006 blev han valgt til formand for

landsforeningen.

Medlemmerne

Politipensionisterne har i dag 2.231

medlemmer, og er dermed den næststørste

gruppe i Statspensionisternes

Centralforening. Det potentielle medlemstal

kunne antagelig være 6-8.000,

men som det også er tilfældet i andre

pensionistforeninger, kniber det med

at få alle med. Alle bliver tilskrevet via

Politiforbundet, når de pensioneres, og

opfordret til at melde sig ind. Men som

nævnt er det kun omkring 1/3-del, der

reagerer positivt.

- Det er uforståeligt for mig, at det er

sådan, siger John Jensen, – især når der

ikke er problemer med den fagpolitiske

organisering, medens man er aktiv på

arbejdsmarkedet.

Efter vedtægterne er det pensionerede

medlemmer af Politiforbundet, det vil

sige både politifolk og Domstolenes Tje-

nestemandsforenings kontorpersonale

samt ægtefæller eller samlevere og enker,

der kan blive medlem.

- Vi har besluttet, at hovedtemaet i det

kommende års debat skal være vores

vedtægter med henblik på at kigge nær-

mere optagegrundlaget således, at det

bliver arbejdspladsrelateret. Det vil sige

at vi så kan samle alle faggrupper, der

har været ansat i politiet, og dermed øge

medlemstallet, siger John Jensen, der i

den forbindelse henviser til debatten

om samme emne i Statspensionisternes

Centralforening.

Aktiviteterne

Politipensionisterne ledes af en bestyrel-

se (forretningsudvalg) på fire personer:

formand, næstformand/sekretær, kasserer

samt en kredsformand. Bestyrelsen

6 STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2011


tager sig af det organisatoriske, medens

alt det sociale foregår i lokalkredsene,

som der er en af i hver af de 12 politikredse.

Lokalkredsenes aktiviteter varierer

bredt og spænder fra medlemsmøder

med foredrag over udflugter og museumsbesøg

til arrangementer med andre,

som fx Det Grønlandske Hus i Aalborg,

der har lånt Politimuseets grønlandsudstilling.

Kontingent er 180 kr. om året, hvoraf

de 20 kr. refunderes til kredsforeningerne

til deres aktiviteter.

Indtægterne til landsforening er med

andre ord beskedne, men der er heller

ikke de store udgifter. Der afholdes en

årlig generalforsamling samt to hovedbestyrelsesmøder

og forretningsudvalgsmøder

efter behov. Transportudgifterne

dækkes for deltagerne i de forskellige møder,

og derudover får bestyrelsen et mindre

honorar til dækning af deres udgifter.

IPA

John Jensen er født i 1941 i Odense.

Efter afsluttet mellemskoleeksamen fik

han i juli 1957 ansættelse som tjenestemand

ved postvæsenet i Odense.

Efter næsten seks år som postbud, og

efter aftjening af værnepligten ved militærpolitiet

i Avedørelejren, blev han

ansat i Rigspolitiet den 1. august 1963.

De første politisko blev trådt flade på

Vesterbro i København, Station 5, men i

1967 vendte han tilbage til Fyn, hvor han

gjorde tjeneste i blandt andet Odense og

som stationsleder i Bogense i 16 år. John

Jensen gik på pension den 1. maj 2003.

Sideløbende med politiarbejdet har

han været engageret i IPA, International

Police Association, der har til formål at

fremme venskab over grænserne for politifolk

over hele verden. På verdensplan

er der mere end 355.000 medlemmer i

65 nationer. Den danske afdeling har ca.

8.500 medlemmer.

- Organisationen er upolitisk, og formålet

er udelukkende af kulturel og social

karakter, fortæller John Jensen, – og

IPA har givet mig mange gode oplevelser

og rejser, ikke mindst har snakken med

politifolk fra den store verden givet et

godt indblik deres arbejdsforhold.

John Jensen var generalsekretær for

den danske afdeling fra 1995 og indtil

pensioneringen i 2003.

Politiforbundet

Politipensionisterne er en selvstændig

forening, men der er et meget tæt samarbejde

med Politiforbundet, som man har

John Jensen var generalsekretær for den danske afdeling af International Police Association (IPA)

fra 1995 og indtil pensioneringen i 2003.

en samarbejdsaftale med. Aftalen indebærer

blandt andet sekretariatsbistand

samt al nødvendig bistand i pensionsspørgsmål,

og der kan søges økonomisk

tilskud til særlige arrangementer. Endvidere

har Politipensionisterne fri adgang

til at skrive i fagbladet Dansk Politi.

Politipensionisterne har en hjemmeside,

hvor lokalkredsenes informationer

også kan ses.

- Vi udgiver ikke noget blad, så muligheden

for at skrive indlæg til Dansk

Politi er vigtig, da de jo ikke er alle, der

har adgang til en computer, fortæller

John Jensen.

Samarbejdet udvikles løbende. Ved

næste udgivelse af Politiforbundets

pjece til de kommende pensionister får

Politipensionisterne også en side, og

endelig arbejder man på at etablere en

kontaktmandsordning i politikredsene

mellem tillidsfolkene og Politipensionisterne

kredsrepræsentant.

- Så alt i alt er vi meget glade for det

gode og velfungerende samarbejde, siger

John Jensen.

Fagpolitik

Politipensionisterne er meget tilfreds

med, at det overordnede fagpolitiske

arbejde varetages gennem Statspensionisternes

Centralforening (SC) og Centralorganisationen

af 2010 (C010).

De mere konkrete ældrepolitiske interesser

varetages foruden af SC også

via de øvrige paraplyorganisationer

Pensionisternes Samvirke og Ældremobiliseringen,

som Politipensionisterne er

medlemmer af via medlemskabet af SC.

Fagforeningernes fremtid

Set i lyset af den seneste tids skriverier

om de faglige organisationers faldende

medlemstal og problemet med medlemstilslutningen

i din egen forening,

hvordan ser du så på fagforeningernes

fremtid?

- Jeg har svært ved at se, hvordan

arbejdsmarkedet generelt skal kunne

fungere, hvis der ikke er en organiseret

modpart til arbejdsgiverne. Der vil måske

nok ske en ændring af de forhold,

der i fremtiden skal diskuteres og aftales,

for jeg har lidt svært ved at se, hvordan

man på arbejdsmarkedet skal komme

længere i forhold til fx ferielængde, barselsorlov

osv.

- Men arbejdstiden og lønspørgsmålet

er der jo altid, så jeg har svært ved at

se et arbejdsmarked uden to organiserede

parter. Og det forhold ophører altså

ikke, fordi man bliver pensionist. Intet

kommer af sig selv, betoner John Jensen

med en slet skjult hentydning til de, der

endnu ikke er medlem af en pensionistforening.

STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2011 7


Ældremobiliseringen

Digitalisering

De ældre vil have dokumentationen i orden

– og stiller krav og ønsker til kommunikation med det offentlige.

Af Gitte E. Olsen, sekretariatschef i

Ældremobiliseringen

Regeringen ønsker en øget digitalisering

og har sat mange initiativer i gang for at

øge danskernes kendskab til teknologi.

Fra det offentliges side, i såvel indland

som i udland, er der stor økonomisk interesse

for at anvende teknologien i forhold

til borgerne, både hvad angår kommunikationen

mellem borger og myndigheder

og i mere omsorgsrelaterede løsninger.

Men ikke alle borgere vil være i stand

til eller have ønske om anvende de digitaliserede

løsninger.

Udviklingen

Ældremobiliseringen har siden 1998 arbejdet

med at udbrede kendskabet til

brug af computere blandt ældrebefolkningen,

og vi ved derfor, at mange ældre

ikke er teknologiforskrækkede, men

derimod gerne vil udforske og benytte

de teknologiske muligheder.

En undersøgelse foretaget af Dania i

1999 for Forskningsministeriet, ÆldreSagen

og Ældremobiliseringen viste, at ca.

30% af de over 60 årige på daværende

tidspunkt gerne ville bruge teknologien,

mens ca. 47% var tøvende, og ca. 23%

var ikke interesserede i teknologien. På

daværende tidspunkt havde kun ca. 4%

af de over 60 årige prøvet at være på

internettet.

Ganske mange har siden da været gennem

undervisningsforløb i Datastuerne

og interessen for at kunne bruge internettet

og teknologien er stadig voksende.

Men den seneste undersøgelse fra Danmarks

statistik (juni 2010) viser dog, at

51% af de 65-89 årige ikke har adgang

til internettet fra hjemmet, og at 6 ud af

10 over 65 år ikke bruger e-mail.

Ældremobiliseringen har derfor, blandt

andet i forbindelse med etablering af Udbetaling

Danmark, kraftigt gjort politiker

og embedsmænd opmærksomme på, at

selvbetjeningsløsninger, e-mails, hjemmesider

mv. ikke kan eller må erstatte

skriftlige afgørelser og kommunikation

eller personlig betjening, hvis borgeren

ønsker det. Det må altid være det offentliges

forpligtigelse være i stand til at kommunikere

med borgeren på en måde,

som den enkelte kan magte eller ønsker.

Ældremobiliseringen mener, at teknologi

anvendt med omtanke er sund

fornuft. Vi arbejder derfor aktivt på at

udvikle de ældres it-kompetencer, hvis

de selv ønsker det.

Ældremobiliseringen arbejder aktivt på at udvikle

de ældres it-kompetencer, hvis de selv

ønsker det, siger Gitte E. Olsen.

Undersøgelsen

Ældremobiliseringen har i begyndelsen af

2011 gennemført en undersøgelse blandt

andet om de ældres ønsker til kommunikationen

med det offentlige. Heraf fremgår

det tydeligt, at mange ældre gerne

bruger teknologien i kommunikationen

med det offentlige, men at den skriftlige

dokumentation spiller en stor rolle.

Undersøgelsen omfatter flere end 200

ældre. Ca. 10% af de adspurgte er fundet

blandt brugerne i Ældre hjælper Ældre,

der er uden nogen form for it-kompe-

tencer. De resterende ca. 90% har selv

udfyldt spørgeskemaet via internettet.

Undersøgelsen vil derfor have en over-

vægt af besvarelser, hvor brugerne er

vant til at bruge internettet i større grad

end ældregruppen generelt.

Ca. 51% af de adspurgte vil gerne

kommunikere med det offentlige via e-

mail, mens 47% ønsker at modtage et

almindeligt brev, jf. tabel 1. Men også

selvbetjeningshjemmesiderne er de æl-

dre glade for, idet 32% gerne vil bruge

disse muligheder. Ved brugen af selvbe-

tjeningssiderne vil der oftest også være

mulighed for at bevare en papirkopi af

det, der er indsendt.

I de besvarelser, der kommer fra grup-

pen af Ældre hjælper Ældre-brugerne, er

der en større tendens til, at man ønsker at

modtage et brev fra det offentlige.

Ca. 40% har givet udtryk for, at det er

blevet lettere at kontakte det offentlige,

men nogle har også noteret, at de fak-

tisk synes, det er blevet sværere. Ud fra

undersøgelsen kan der ikke siges noget

om, hvorvidt der er sammenhæng mel-

lem ønsket om kontaktform og følelsen

af, om det er blevet lettere eller sværere

at kommunikere med det offentlige, jf.

tabel 2.

Ser man på ønskerne for fremtiden, er

det et markant ønske, at man også i fremtiden

har mulighed for at møde person-

ligt frem i borgerservice og få en samtale

med en medarbejder. Samtidigt ses også

et ønske om også i fremtiden at kunne

anvende selvbetjeningshjemmesiderne,

jf. tabel 3.

Ser man på udbredelsen og tilfredsheden

med NemID, ses det, at 82% har fået

en NemID, og 85% heraf har fået den

via banken. Kun 7% har imidlertid ikke

aktiveret den, jf. tabel 4, 5 og 6. Det, at

8 STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2011


der er tale om en fælleskode/-signatur for

det offentlige og bankerne, har tydeligvis

været med til at underbygge NemID’s

succes.

Der synes at være en stor tilfredshed

med NemID, idet ca. 70% giver udtryk

for, at NemID er en god idé, og der er

heller ikke de store problemer med at

bruge NemID i praksis. Ca. 80% oplyser,

at de ikke har problemer med at bruge

den, jf. tabel 7 og 8.

64% føler, at der har være information

nok om NemID. Dette gælder tilsyneladende

også for de, der har besluttet

sig for, at det ikke er noget for dem, jf.

tabel 9.

Konklusion

Ældremobiliseringens undersøgelse viser

således, at rigtig mange ældre med

glæde udnytter teknologien og internettets

muligheder, men at muligheden for at

kunne få afgørelser og lignende på skrift

er vigtig.

Ældremobiliseringens krav om, at der

altid bør være mulighed for den personlige

betjening af borgerne, underbygges

af det markante ønske, der er fra dem,

der har deltaget i undersøgelsen om, at

der fortsat skal være mulighed for den

personlige kontakt til det offentlige, også

i fremtiden.

Der bør således aldrig være tale om et

enten eller

i borgernes kommunikation

med det offentlige, men altid et både og.

Teknologi anvendt med omtanke er

sund fornuft.

Udtalelse:

Strategiplan 2011-2015

Regeringen har offentliggjort strategiplan

2011-2015, hvor 80% af kontakten fra

borgerne til det offentlige skal ske elektronisk.

Ældremobiliseringen har bemærket,

at man vil sikre de borgere, der ikke

kan bruge teknologien, samme service

som tidligere.

Det vil vi holde regeringen fast på.

Øget selvbetjening for de der kan, øger

fleksibiliteten og selvbestemmelsen, det

går Ældremobiliseringen ind for. Det

kræver dog, at der løbende oprettes muligheder

for uddannelse af borgerne. Det

gælder såvel ny-danskere, handicappede,

som it-svage ældre. Her er en henvisning

til introduktion hos Borgerservice eller

hjælp på bibliotekerne ikke nok.

Det er da derfor også glædeligt, at videnskabsminister

Charlotte Sahl- Madsen,

som vi har hørt det, er opmærksom og

helt enig i dette synspunkt.

At samfundet så samtidig kan spare penge,

er for Ældremobiliseringen en glædelig

”sidegevinst”, penge der evt. kan

brugs til at styrke de bløde opgaver i det

offentlige. Teknologi brugt med omtanke,

er sund fornuft.

Ældremobiliseringen

Tabel 1. Det offentlige indfører mere brug af internettet, når de skal kommunikere med

borgerne. Hvordan er din foretrukne måde at kommunikere med det offentlige på?

Svarprocent

modtage breve med almindelig post 47,4%

via telefonen 10,8%

e-mails 50,7%

sms 1,9%

selvbetjening via hjemmeside 31,9%

personligt fremmøde 15,5%

Tabel 2. Føler du, at der i de seneste år er sket ændringer i mulighederne for at

kommunikere med det offentlige?

nej, der er ingen ændringer 34,3%

ja, det er blevet nemmere 39,2%

ved ikke 27,0%

Tabel 3. Hvordan synes du, at fremtidens muligheder for at kommunikere med det

offentlige skal være?

personlig kontakt med borgerservice 52,4%

almindelig brevkorrespondance 24,1%

e-mails 48,6%

e-boks 22,6%

sms 4,7%

telefon 17,5%

selvbetjeningshjemmesider 35,4%

Tabel 4. Der er i 2010 indført en ny NemID – adgangskode til det offentlige og banker

på internettet. Har du fået en Nem ID?

ja jeg har fået NemID 82,7%

nej jeg har endnu ikke fået en NemID 16,8%

ved ikke 0,5%

Tabel 5. Hvis ja til at du har fået en NemID, hvordan fik du den?

den er oprettet af det offentlige 16,4%

den har jeg fået af banken 84,2%

Tabel 6. Hvis du har en NemID, er den aktiveret?

ja 93,0%

nej 7,0%

ved ikke 1,1%

Der synes at være en stor tilfredshed med NemID, idet ca. 70% giver udtryk for, at NemID

er en god idé, og der er heller ikke de store problemer med at bruge NemID i praksis.

Ca. 80% oplyser, at de ikke har problemer med at bruge den, jfr. tabel 7 og 8.

Tabel 7. Hvad synes du om NemID?

Svarprocent

jeg synes det er en god idé 69,5%

jeg synes det er en dårlig idé 13,7%

ved ikke 17,3%

Tabel 8. Har du problemer, eller er du usikker, når du skal bruge din NemID?

Nej, ingen problemer når jeg bruger NemID 79,7%

Ja, det er svært, og jeg er usikker på, om jeg gør det rigtige 14,1%

ved ikke 6,3%

64% føler, at der har være information nok om NemID. Dette gælder tilsyneladende også for

de, der har besluttet sig for, at det ikke er noget for dem, jfr. tabel 9.

Tabel 9. Har du brug for bedre information eller undervisning om NemID – hvordan man

opretter og bruger den?

Svarprocent

nej, der er nok oplysninger om NemID 64,1%

ja – bedre og mere information 18,2%

Ja, jeg vil gerne have undervisning i NemID/netbanking 13,4%

ved ikke 8,1%

STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2011 9


Høringssvar:

Udbetaling

Danmark

Lovforslaget om Udbetaling Danmark

har været til høring hos Ældremobiliseringen,

der i sit svar blandt andet lægger

meget vægt på, at de borgere, der har

ingen eller kun dårlige it-kompetencer

eller er handicappede, ikke lades i stikken,

men sikres en ret til via borgerservicecentrene

at få den nødvendige

hjælp og vejledning.

- I lovforslaget er der lagt op til, at

kommunen foretager generel vejledning,

medens Udbetaling Danmark

vejleder mere specifikt og på tværs

vedrørende deres myndighedsområde.

Denne vejledning vil kun kunne foregå

skriftligt eller telefonisk, og vil for nogle,

fx indvandrere med sprogproblemer

eller demente, være uforståelig eller

utilstrækkelig. Det bør derfor fremgå,

at kommunen altid har den endelige

informationspligt, og at borgeren har

mulighed for endelig orientering ved

personligt fremmøde og med bisidder,

hvis dette ønskes, siger Knud Kingo

Christensen, formand for Ældremobiliseringen.

Om Udbetaling Danmark

Kommunernes Landsforening og regeringen

indgik i juni 2010 en aftale om

at samle dele af den objektive sagsbehandling

i fem centre med virkning fra

efteråret 2012. Denne nye myndighed

hedder Udbetaling Danmark, og den

skal overtage sagsområderne folkepen-

sion, udbetaling og indtægtsregulering

af førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge

samt familieydelser, der dækker

børne- og ægtefællebidrag, børnetil-

skud samt børne- og ungeydelse.

Centraliseringen skal sikre en mere

ensartet sagsbehandling, og derudover

regner man med, at kommunerne efter

de første to år sparer knap 300 mio. kr.

om året.

Udbetaling Danmark skal administreres

af ATP.

Red.

Orientering fra Ældremobiliseringen:

Godt nyt for diabetespatienter

Efter fem år er konflikten på fodterapeutområdet

blevet løst. Den 1. juni

2011 er der indgået en ny overenskomst,

der får stor betydning for pensionister

med diabetes.

Den nye overenskomst betyder blandt

andet, at alle diabetespatienter får ret til

en årlig fodstatus og risikovurdering, der

skal udføres af en fodterapeut efter henvisning

fra egen læge. Vurderingen har

betydning for, hvor mange behandlingsydelser,

der kan fås tilskud til. Ønskes

der yderligere behandlinger er det for

egen regning.

Fodterapeuterne skal informere om,

hvilken risikogruppe man tilhører. De

fire grupper er:

Gruppe 1) Lav risiko for fodsår: Ingen

tilskudsberettigede behandling udover

årlig fodstatus/risikovurdering.

Gruppe 2) Mellem risiko for fodsår:

Maksimalt fire tilskudsberettigede be-

handlingsydelser udover årlig fodstatus/

risikovurdering.

Gruppe 3) Mellem risiko for fodsår

med særlige behov: Maksimalt ni til-

skudsberettigede behandlingsydelser

udover årlig fodstatus/risikovurdering.

Gruppe 4) Høj risiko for fodsår: Til-

skudsberettigede behandlingsydelser

efter behov.

Henning Bering-Bryld

Ældremobiliseringen

Regionsudvalg Hovedstaden

10 STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2011


Fra Christiansborg...

Pensionister skal ikke snydes

Af Finn Sørensen, medlem af

Folketinget og socialpolitisk ordfører

for Enhedslisten

Enhedslisten glæder sig over, at vejen

endelig blev banet for en socialdemokratisk

ledet regering. Mens dette skrives,

kender vi ikke regeringsgrundlaget.

Enhedslisten har været inviteret til at

fremlægge vore ønsker. Et af de meget

højt prioriterede er, at uligheden skal

mindskes. Vi forventer, at ”fattigdomsydelserne”

afskaffes (kontanthjælpsloft,

starthjælp og 450 timers reglen). Men

der skal også ske forbedringer for den

store gruppe af pensionister. De har alle

krav på en værdig alderdom, hvor de

kan få opfyldt basale behov som en ordentlig

bolig, mad og hygiejne.

Det handler om penge

Derfor skal der sikres flere midler til omsorg

og pleje af de ældre. Det klares

ikke med fromme ønsker om at ”styrke

det frivillige arbejde”. Det er heller ingen

løsning at fravige det gode gamle

princip om ”længst muligt i eget hjem”,

som kan være med til at sikre pensionister

mod den utryghed, der opstår

når man føler sig presset til at flytte på

plejehjem, selvom man egentlig føler

sig stærk nok til at kunne klare sig selv,

med fornøden hjælp fra det offentlige

og familien.

Afskaffelse af satspuljereguleringen

Men det handler også om, at den enkelte

pensionist ikke skal vende hver

femøre, og tvinges til at vælge mellem

en udflugt sammen med de andre

pensionister eller en gave til børne- og

oldebørnenes fødselsdag. Jeg håber

derfor, at alle pensionistforeninger vil

hjælpe Enhedslisten med at rejse det

helt rimelige krav om, at pensioner og

andre overførselsindkomster reguleres

på lige fod med løn og prisudviklingen.

Sådan har det desværre ikke været siden

1991, hvor den såkaldte ”satspulje”

blev indført. Den medfører nemlig, at

der fradrages 0,3% af løn- og prisudviklingen.

Konsekvensen er, at alle

overførselsindkomster sakker mere og

mere bagud. Ældresagen har for nylig

opgjort, at det for en folkepensionist i

2011 drejer sig om 6.133 kr.

Hundens hale

De 0,3% placeres i den såkaldte

”satspulje”, der anvendes til mange

gode formål af social art. Men det ændrer

ikke på, at den bare er et præcist

eksempel på Storm P.s gamle tegning

om hunden der bliver fodret med sin

egen hale. Derfor er der kun én rimelig

løsning på dette problem, og det er at

pensioner og andre overførselsindkomster

reguleres på lige fod med løn- og

prisudviklingen, og uden de kendte forsinkelser

af kompensationen. De mange

gode formål, som satspuljen anvendes

til, skal der findes plads til på finansloven.

Hvor skal pengene komme fra?

Egentlig er det uforståeligt, at Socialdemokraterne

og SF ikke gik til valg på

dette. I 2008 vedtog socialdemokratiets

kongres, at satspuljen skulle afskaffes,

og at de gode formål, den anvendes til,

skal sættes på finansloven. Dansk Folkeparti

har tidligere flirtet med tanken,

og meldte i valgkampen

ud, at de var parat til dette,

så hvorfor forsøgte

man ikke at udnytte

denne mulighed for at få en aftale med

DF? Det er rigtigt, at DF’s finansiering

var tom snak. De ville skaffe pengene

ved at nedlægge regionerne. Men det

bliver jo ikke gratis at drive sygehuse,

selvom det er nogle andre der overtager

ansvaret. Til gengæld har Enhedslisten

foreslået en stensikker indtægt: Sæt en

beskeden afgift på handel med aktier

på 0,5 %. Det vil indbringe ca. 7,6 mia.

kr. årligt – nok til at sikre afskaffelse af

satspuljen og en retfærdig regulering

til pensionister, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.

Det vil samtidig være

et godt bidrag til større lighed i vores

samfund – og er det ikke det, vi slås for?

STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2011 11


Det er en enig arbejdsgruppe, der står bag oplægget til sammenlægning.

For at få en så bred baggrund for arbejdet som muligt,

blev gruppen sammensat af én folkevalgt og én medarbejder fra

hver organisation. Her er gruppen ved det afsluttende møde. Fra

venstre: Jørgen H. Petersen og Mette Holst, Sammenslutningen

af Pensionistforeninger i Danmark. I midten Tove Lindbo Larsen

og Nils Wonge, Pensionisternes Samvirke. Til højre: Else Marie

Simonsen og Annette Schiøler, Danske Pensionister.

Tre små eller

én stor organisation?

Statspensionisternes Centralforenings paraplyorganisation Pensionisternes

Samvirke overvejer en fusion med to andre pensionistorganisationer. I Seniorernes

Blad nr. 4 2011 fortæller næstformanden i Pensionisternes Samvirke, Tove Lindbo

Larsen, om planerne. Og samtidig opfordres til diskussion i medlemsforeningerne.

Tove Lindbo Larsen, formand for arbejdsgruppen

og næstformand i Pensionisternes Samvirke.

- Det kan lade sig gøre at slå organisationerne

Pensionisternes Samvirke, Sammenslutningen

af Pensionistforeninger i

Danmark og Danske Pensionister sammen,

siger Tove Lindbo Larsen, og tilføjer,

at det bør ske med udgangspunkt i

de folkelige fællesskaber, som de udfolder

sig i de nuværende organisationer.

- Det er vores nuværende ressourcer,

strukturer og sædvaner, der er vores

fælles styrke. På det grundlag mener vi

at have fundet frem til et forslag, der

forhåbentlig kan accepteres i alle foreningerne.

Gennem årene har de tre ældreorganisationer

Pensionisternes Samvirke,

Sammenslutningen af Pensionistforeninger

i Danmark og Danske Pensionister

ydet en fortræffelig indsats gennem deres

mange foreninger rundt om i landet.

Vi har haft styrken i det lokale arbejde,

men er vi rustede godt nok til

fremtiden, hvis vi fortsætter hver for sig?

Det mente landsformand Jørgen Andreasen,

Sammenslutningen af Pensionistforeninger

i Danmark, ikke, da han

i foråret 2011 foreslog, at de tre organisationer

seriøst skulle undersøge mulighederne

for en sammenlægning. Bag

fusionstankerne lå et ønske om driftsbesparelser

og bedre ressourceforbrug,

men først og fremmest et ønske om at

styrke fællesskabet, så de tre organisationer

fx ikke skal kæmpe mod hinanden

om offentlige tilskud i fremtiden, men

tværtimod udnytte den fælles styrke,

der blandt andet kan give os en større

synlighed og gennemslagskraft i forhold

til politikere og presse.

Det kan lade sig gøre

- Der blev nedsat en arbejdsgruppe,

som fik til opgave at undersøge mulighederne

for en sammenslutning. Gruppen

bestod af to repræsentanter for hver

af de tre organisationer. Vi fik et halvt år

til arbejdet, og da vi sluttede først i juli,

kunne vi konstatere, at det kan lade sig

gøre at sammenslutte de tre organisationer,

og vi kunne også konstatere, at vi i

fællesskab ville stå meget stærkt med i

alt ca. 140.000 medlemmer, hvoraf ca.

130.000 er tilknyttet gennem foreninger,

og de sidste 10.000 er personlige

medlemmer. Der vil være en betryggende

fælles formue at starte på, der vil

være den fornødne driftskapital, og der

vil være plads til de medarbejdere, vi til

12 STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2011


sammen har nu, fortæller Tove Lindbo

Larsen.

Nu er det tid til debat

Arbejdsgruppens forslag til ny organisation

ligger så tæt som muligt på de

strukturer og sædvaner, der er i hver af

de nuværende organisationer.

- Dermed skuffer vi måske nogle, der

havde forventet noget helt nyt. Vi mener,

at de ca. 140.000 medlemmer i de

tre nuværende organisationer også skal

kunne se sig selv og deres forening som

en del af en ny, fælles organisation. Skal

der ske store ændringer, må udspillet

komme senere fra den nye organisations

ledelse, siger Tove Lindbo Larsen.

Det er organisationernes håb, at

ideen om en sammenlægning bliver

diskuteret grundigt i foreningerne, og

vi håber, vores oplæg kan være en god

støtte til det. Selve rapporten, der med

bilag på 18 sider, sendes ud til samtlige

foreninger, og en kortere ensidet udgave

kan benyttes fx i forbindelse med debatmøder.

Den korte udgave ses i sin

helhed i boksen.

Det afhænger af viljen

Der er det nødvendige grundlag for en

ny organisation, og vi har stillet nogle

forslag til, hvordan det kan ske i praksis.

Vedtager man at fusionere, forestår der

selvfølgelig et større arbejde: Hvordan

og hvornår skal man i gang, hvordan

skal arbejdet fordeles, og hvordan sikres

der en juridisk holdbar løsning og

meget, meget andet.

Det er arbejde, og arbejde kan laves.

Men skal vi i gang, og skal arbejdet

lykkes, er det allervigtigste, at alle involverede

parter mobiliserer lyst, engagement

og initiativ.

Ældreorganisationernes foreninger 2010

Danske Pensionister,

Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark og

Pensionisternes Samvirke

En ny organisation vil få ca. 140.000 medlemmer. Omkring 130.000 er tilknyttet gennem foreninger

og de sidste 10.000 er personlige medlemmer. De i alt ca. 650 foreninger fortsætter selvfølgelig

som selvstændige foreninger, men de danner tilsammen et tæt netværk, der med ganske få und-

tagelser dækker alle kommuner i landet.

5.7.11

Nødråb fra redaktøren

Skybruddet i københavnsområdet den

2. juli 2011 medførte mange gener

og ødelæggelser – også i min kælder.

Blandt andet gik det ud over dele af

Statspensionistens bladarkiv, der blev

helt ødelagt. Det drejer om årgangene

1985 til 1996 (begge inkl.).

Historien er dog ikke gået tabt. Jeg

har været i kontakt med Det Kongelige

Bibliotek, der har samtlige årgange siden

starten i 1945. Så vidt så godt. Men

hvis nogen af læserne ligger inde med

de nævnte årgange, som de gerne vil

skille sig af med, må de meget gerne

kontakte mig.

Jeg har af og til brug for at kigge til-

bage i tidligere numre, og alt andet lige

er det bedre at have bladet i hånden

hjemme end at tage frem og tilbage til

biblioteket.

Håber meget på en hjælpende hånd,

så kære læser, tøv ikke. Ring på tlf.

32 58 16 72 / 22 84 79 76 eller mail

piras@post10.tele.dk.

pr

STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2011 13


Borger.dk

er også for ældre

Borger.dk er borgerens indgang til det offentlige. Altså din indgang.

Her kan du læse om det meste og betjene dig selv som de fleste. Det er meget enkelt.

Og er du i tvivl om, hvordan det foregår, kan du få en kort introduktion her.

Af Camilla Benfeldt,

kommunikationsmedarbejder, Center

for borger.dk, IT- og Telestyrelsen

På forsiden af borger.dk er der 18 overordnede

temaer, som hver indeholder et

utal af forskellige oplysninger og selvbetjeningsløsninger.

Blandt andet kan du

læse om ’Handikap’, ’Pension og Efterløn’,

’Sundhed og Sygdom’ og ’Ældre’.

Under for eksempel temaet Ældre er

der ti undertemaer: ’Ældre og hjælp’,

’Ældre og arbejde’, ’Pensionist på udlandsrejse’,

’Pensionist i udlandet og

sygesikring’, ’Myndighed og værgemål’,

’Pension og efterløn m.m.’, ’Testamente

og arv’, ’Dødsfald’, ’Lær mere om it og

internet’ og ’Fornyelse og ændring af

kørekort’. Og herunder er der nogle steder

faktisk et lag mere med kategorier

og informationer.

Ældre bruger også it

På siden med underteamet ’Lær mere

om it og internet’ kan du blandt andet

læse om, at du kan få gratis undervisning

på biblioteker i hele landet eller på

Ældremobiliseringens datastuer. Undervisningen

handler om, hvordan du bruger

computeren til at gå i banken, skrive

e-mails, bestille rejser og meget mere.

Derudover er der kontaktoplysninger

til de relevante steder, så du hurtigt og

nemt kan komme videre.

Du kan også slippe for en tur på borgerservicecentret

og vælge at betjene

dig selv på borger.dk. Under temaet

’Ældre’ finder du ’Pensionist i udlandet

og sygesikring’. Her kan du eksempelvis

sidde foran computeren og bestille et

blåt EU-sygesikringskort, som du skal

bruge, hvis du rejser i et EU-land i mere

end en måned. Og når du klikker rundt

på de andre temaer, vil du se, at der

er rigtig mange andre selvbetjeningsløsninger

på borger.dk, som vil lette

dagligdagen.

Det er dig på ’Min Side’

Til højre på forsiden af borger.dk er Min

Side. Når du logger dig på med NemID,

kan du se nogle af de oplysninger, det

offentlige har samlet om dig. Og det er

kun dig, der kan se disse oplysninger.

Ingen andre kan se dem på Min Side.

Få overblik over sundhed og økonomi

Under punktet ’Mit sundhedsoverblik’

kan du få et fuldt overblik over dine registrerede

sundhedsdata. Her kan du se:

– kontaktinformationer på egen læge

– sygehusbesøg og uddrag af elektroniske

journaloplysninger

– lægemidler købt på recept og udleveret

på apoteket

– dato for seneste prøvesvar sendt til

din læge fra landets laboratorier

– donorregistrering og registrering af

livstestamente.

Du kan også få et overblik over din

økonomi. Under punktet ’Økonomi’

kan du blandt andet se dine indkomster

for de tre seneste måneder, dine skat-

teoplysninger, og hvordan du kommer

videre til skattemappen, hvor du kan

ændre i din årsopgørelse osv.

Derudover er der også oplysninger

om din bolig, kultur og fritid og din

ægtefælle. Allerøverst til venstre er post-

kassen fra det offentlige placeret, den

har det simple og mundrette navn ’Post’.

Lidt mere om Min Side på borger.dk

Når du logger på Min Side på borger.

dk, bliver oplysningerne hentet fra for

eksempel CPR- og BBR registret, som

tilhører offentlige myndigheder. Borger.

dk henter udelukkende oplysningerne

for at vise dem for dig, og det er kun dig,

der kan se oplysningerne på Min Side.

Fordi Min Side henter dine oplys-

ninger fra andre hjemmesider, betyder

det også, at hastigheden på Min Side

afhænger af de andre hjemmesider.

Derfor kan der være ventetid, mens

alle oplysningerne bliver hentet. I nogle

tilfælde vil Min Side dirigere dig videre

til en anden offentlig hjemmeside, hvor

du kan se oplysningerne.

Du kan selv læse meget mere på

www.borger.dk og Min Side.

14 STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2011


Forsvarets Civil-Etat, Region Nord:

Medlemsmøde

med paramediciner


Kortets rabatmuligheder kan ses på:

www.aeldremobiliseringen.dk under: Rabatter

Af Mogens Bæk og Jørn Houbak

Pensionistgruppen under Forsvarets

Civil-Etat, Region Nord, havde den 24.

august 2011 et arrangement i Brønderslevhallen,

hvor de 22 deltagere hørte

paramediciner Thomas Sølvkær fortælle

om sit arbejde.

Vi fik et godt indblik i, hvad en paramediciners

muligheder er, når de

ankommer til et ulykkessted eller til en

patient, hvor der er behov for en hurtig

indsats. Paramedicineren er hele tiden

i direkte kontakt med en speciallæge,

som kan styre behandlingen, indtil patienten

kan være fremme ved sygehuset.


Pensionistgruppen under

Forsvarets Civil-Etat, Region Øst

På grund af den store spørgelyst blev

foredraget længere end planlagt, men

alle havde stort udbytte af orienteringen.

Blandt andet blev vi klar over, at

betydningen af afstanden til sygehuset

ikke længere har så stor betydning, som

den har haft tidligere. Efter foredraget

gav formanden for FCE’s Pensionistgruppe

Arne Haugaard en orientering

om de seneste fagpolitiske nyheder.

Arrangementet var meget givende, og

vi vil stærkt anbefale andre at deltage i

tilsvarende arrangementer.

Region Øst har hermed fornøjelsen at invitere vore medlemmer

med ledsagere til årets julearrangement på Kastellet

i København onsdag den 30. november 2011 kl. 11.00.

Vi starter først i Bageriet, nu auditorium, hvor feltpræst ved Den kongelige

Livgarde, Ulla Thorbjørn Hansen, vil fortælle om feltpræstens arbejde ude

i det fremmede og hjemme ved Livgarden. Ulla begyndte som feltpræst i

1999 og har været udsendt til Kosovo og Afghanistan. Ikke mindst hendes

oplevelser herfra giver anledning til eftertanke, når hun fortæller om sine oplevelser

med vore soldater. Under foredraget nyder vi en kop kaffe.

Vi går derefter over kirke- og paradepladsen til spisesalen, hvor vi indtager

en buffet bestående af 2 slags sild, lun fiskefilet, roastbeef, skinke med flødekartofler,

brieost og ris a la mande. Hertil 1 øl eller vand samt 2 snapse.

Yderligere drikkevarer for egen regning.

Pris for deltagelse er 240 kr.

Tilmelding senest 15. november 2011 til:

Frode Nordly, tlf. 43 96 82 70 eller mail: frode.nordly@familie.tele.dk,

eller til Rudi Westergaard, tlf. 58 10 06 42, mobil 60 13 35 00

eller mail: rw@58100642.dk

Med venlig hilsen og på gensyn

Frode og Rudi

STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2011 15


Medlemstilbud fra

Pensionisternes

Samvirke

Pakket Magasinpost

ID-nr. 42457

Varig adresseændring

Bedes meddelt:

SC’s kasserer Jens Bragh Andersen

Solbærvej 4, 4700 Næstved

E-mail: bragh@stofanet.dk

Tlf. 55 72 52 57

Fester

Julefest

6. december kl. 10.30-12.45 på Københavns Rådhus. Velkomst

af Pensionisternes Samvirkes formand Jørgen Fischer. Festtaler:

Skuespiller Ghita Nørby. Underholdning: HT’s Orkester, Luciaoptog

med 100 børn fra Bernadotteskolen. Ann-Mette Elten og Niels

Kirkegaard, Arne Lundemann, Guido og Frederik Paevatalu Konferencier:

Georg Poulsen. Billetter: 150 kr. gælder som lodseddel.

Medlemspris: 125 kr.

Rejser

Julekoncert (se billedet øverst på siden)

19. december kl. 15.30 i Mattæus Kirken, København. En uforglemmelig

julekoncert og en stemningsfuld eftermiddag, hvor

juletræet og alle de levende lys er tændt i kirken, og hvor vi

sammen med Københavns Drengekor, dirigeret af Ebbe Munk,

synger julen ind. Solister: Gert Henning Jensen og Anne Margrethe

Dahl. Organist: Karsten Jensen.

Pris: 140 kr. Medlemspris 110 kr.

4 dage til Wroclaw med Opera

24.-27. november. Bus fra København kl. ca. 5.45. Vi sejler fra Gedser kl. 9. Fra Rostock

køres igennem Tyskland med korte pauser, vi ankommer til Hotel Wieniawa i Wroclaw

først på aftenen, hvor vi spiser middag på hotellet. Der vil være tre operaer inkluderet

i rejsen: Alice i Wonderland, Nabucco og Carmen, samt ture bl.a. til Nationalmuseet

med kunstudstillinger, og videre til Markeds Hal. Pris 4.200 kr. Medlemspris: 3.950

kr. inkl. ½-pension og 1 frokost, 3 x opera & udflugter inkl. entré. Tillæg for enkeltværelse

er 500 kr. for alle nætter.

Nytår i Nyborg

30. december 2011 - 1. januar 2012. Tre dages bustur.

Vi gentager succesen fra de sidste fire år og kører til

Hotel Villa Gulle, et hyggeligt familiehotel i Nyborg

tæt på havnen og centrum, i den 700 år gamle købstad.

Villa Gulle vil sørge for et nytårsarrangement

i den rette stemning. ½-pension, begyndende med

eftermiddagskaffe m/kage på 1. dagen til brunch

inden vi kører hjem 3. dagen. Hyggemusik nytårs-

aften, bankospil med fine præmier og bustur på Fyn.

Pris: 3.095 kr. Medlemspris 2.795 kr.

Sort Sol over Marsken

Bustur med 1 overnatning.

27.-28. september

2012 eller 4.-5.

oktober 2012. Første

stop er Geografisk

Have i Kolding med planter fra alle jordens

egne. Nyd jeres medbragte madpak-

ke eller køb frokost på vejen. I Ribe ser

vi den gamle bydel og domkirken, inden

turen går til hotel Ballumhus i Bredebro.

Der er næsten garanti for at se de mange

hundredetusinder af stære, men naturen

kan være lunefuld. Fredag kører vi til Mø-

geltønder, Schackenborg og til Tyskland

for at handle. Vi spiser frokost i Flensborg

og ser lidt af byen. Husk pas. Pris med

bus, guide i Kolding, Ribe, Møgeltønder

og marsken. Pris for delt dobbeltværelse:

1.598 kr. Medlemspris 1.475 kr.

Tillæg for eneværelse 200 kr.

Pensionisternes Samvirke

Griffenfeldsgade 58,

2200 København N

Tlf. 35 37 24 22.

Samvirket@PensionisternesSamvirke.dk.

www.PensionisternesSamvirke.dk

Grønland

Kom med på dit livs rejse. Juni eller august 2012 i 10

dage. I samarbejde med Arbejderhøjskolen i Qaqortoq

(Julianehåb) skal vi igen opleve Grønlandsk kultur,

kaffemik, sang, musik, dans, mad. Ture til landsisen, de varme kilder, gamle nordbopladser.

Se det smukke Grønland fra en helikopter. Flyrejse,

bådtur, helikoptertur, indkvartering, fuld forplejning,

foredrag, udflugter. Turen er en højskoleferie med

både natur og kultur.

ind-

Medlemsprisen vil være ca. 17.400 kr.

Kontakt Pensionisternes Samvirke og hør nærmere om rejsen.

More magazines by this user
Similar magazines