5. Østarbejdernes bidrag til dansk økonomi

ae.dk

5. Østarbejdernes bidrag til dansk økonomi

5. Østarbejdernes bidrag til

dansk økonomi

Arbejdskraftindvandringen fra de nye EU-medlemslande gav et pust til dansk økonomi

på 3,4 mia.kr. og fik væksten til at stige 0,2 pct. point i 2006. Til gengæld bliver de offentlige

kasser stort set forbigået, idet en typisk østarbejders gennemsnitlige skattesats

Ikke desto mindre har den store tilstrømning

påvirket det overordnede

vækstbillede i Danmark. Væksten i antal

aktive arbejdstilladelser i perioden 4.

kvartal 2005 til 4. kvartal 2006 forøgede

den økonomiske vækst med 0,2 pct. point.

Dette skal ses i forhold til en samlet økonomisk

vækst på 3,0 procent i pågælden-

kun er mellem en femtedel og en tredjedel af en tilsvarende danskers. I 1. kvartal 2007

rundede indvandringen fra de nye EU-lande 11.000 personer. Tre ud af fire indvan-

drere stammer i dag fra de nye EU-medlemslande, og bygge-anlæg har overhalet landbruget

som den vigtigste arbejdsgiver for østarbejderne.

Tilstrømning af arbejdskraft fra øst

øger dansk vækst

Antallet af østarbejdere i Danmark har i

den senere tid været i markant vækst. Det

skyldes i høj grad den gode økonomiske

udvikling, vi har haft de seneste år. Der er

ikke bare tale om en stigning i det absolutte

antal østarbejdere, men også i deres

relative betydning. I dag kommer tre ud af

fire udenlandske arbejdere fra de nye EUmedlemslande.

Tal fra Udlændingeservice

understreger den stigende betydning af

indvandringen fra Østeuropa i forhold til

arbejdskraftindvandringen generelt, jf. tabel

1. Hvor både de gamle EU-lande og

andre lande har oplevet en vigende andel

af det samlede antal udstedte arbejdstilladelser,

er de nye EU-landes andel steget

fra 44 procent i 1. kvartal 2005 til godt 68

procent i 1. kvartal 2007.

På trods af en stigende tilgang af arbejdskraft

fra de nye EU-lande gennem de

sidste måneder, udgør østeuropæerne stadig

kun en lille andel af den samlede danske

beskæftigelse. I 1. kvartal 2007 udgjorde

østarbejderne således 0,4 procent

af den samlede beskæftigelse.

Tabel 1. Udstedte opholdsbeviser med erhvervsformål fordelt på område, 1. kvartal 2007

1. kvartal 1. kvartal Ændring,

2005 Andel 2007 Andel 1. kvartal 05-1. kvartal 07

Pct.

Pct.

Nye EU-lande 988 44,1 4.507 67,5 3.519

Gamle EU-lande 536 23,9 1.130 16,9 594

Andre lande 717 32,0 1.040 15,6 323

I alt 2.241 100,0 6.677 100,0 4.436

Anm.: Idet der er tale om tilgange her, udgøres kategorien "Nye EU-lande" af antal udstedte arbejdstilladelser.

Da der ikke kræves arbejdstilladelse fra borgere fra de gamle EU-lande, er der her til gengæld

tale om opholdsbeviser. Tallene for 1. kvartal 2007 er foreløbige (dog ikke for nye EU-lande).

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Udlændingeservice.

40

Økonomiske Tendenser - 2007


de periode. De 0,2 pct. point svarer til 3,4

mia.kr. Beregningerne er foretaget på

baggrund af den gennemsnitlige bruttoværditilvækst

pr. beskæftigede ganget

med antal aktive arbejdstilladelser i pågældende

branche. Den beregnede økonomiske

effekt udgør dog kun en del af arbejdskraftindvandringens

samlede økonomiske

bidrag, idet vi i dette afsnit som

sagt kun fokuserer på antal aktive arbejdstilladelser

til borgere fra de nye EU-medlemslande

og f.eks. ikke ser på pendling

fra Sverige og Tyskland.

Der er ingen tvivl om, at arbejdskraftindvandringen

fra de nye EU-lande har

bidraget til den økonomiske fremgang i

Danmark. Alle østarbejdere i ovennævnte

statistikker omfattes af dansk skattelovgivning

og betaler som udgangspunkt indkomstskat

i Danmark på lige fod med en

dansk arbejdstager. Tages der højde for

de særlige karakteristika, som gør sig gældende

for den østeuropæiske arbejdskraft,

vil diverse fradragsmuligheder dog reducere

skatten fra denne gruppe ganske betragteligt,

jf. afsnittet om skat nedenfor.

Den fremtidige udvikling er i høj grad

afhængig af tendenserne på det danske arbejdsmarked.

Ser man på ledighedsniveauet

i de baltiske lande og Polen, er det

oplagt, at indvandringspotentialet langt

fra er opbrugt. Desuden er lønforskellen i

sagens natur et vigtigt trækplaster for østeuropæisk

arbejdskraft. Så længe arbejdsmarkedet

er presset som i den nuværende

situation, er der ingen grund til at forvente

en snarlig opbremsning i tilstrømningen

fra øst. Kun forbedrede konjunkturer primært

i Tyskland kan på kort sigt have en

dæmpende effekt på indvandringen af arbejdskraft.

En typisk østarbejder i Danmark

betaler kun 13 procent i skat

Skattebidraget er en væsentlig faktor, når

den velfærdsmæssige effekt af arbejdskraftindvandringen

fra de nye EU-medlemslande

skal belyses. Som ansat i Danmark

er østarbejderne underlagt de samme

regler for skattebetaling som danske

arbejdstagere. Der er imidlertid særregler,

som den nye arbejdskraft kan gøre brug af

og som i høj grad påvirker skattebetalingerne

fra denne gruppe.

Langt de fleste østarbejdere må antages

at være ansat med en midlertidig arbejdskontrakt

af en dansk arbejdsgiver (maximalt

med ét års varighed), f.eks. i forbindelse

med et konkret byggeprojekt eller

som medhjælp i landbruget. Kan der sambopæl

i hjemlandet, giver dette ret til

tidigt dokumenteres bibeholdelse af en

skattefri kost- og logigodtgørelse. Den

samlede godtgørelse fungerer som et skattefradrag

på 613 kr. pr. døgn alle ugens

syv dage, såfremt arbejdsgiveren ikke stiller

kost og/eller logi til rådighed. Beløbet

er sammensat af 429 kr. i kostgodtgørelse

og 184 kr. logigodtgørelse. Ved en halvårlig

ansættelse og ophold i Danmark

(svarende til 22,5 arbejdsuger) udgør alene

denne fradragsmulighed godt 91.000

kr. Udover godtgørelsen har østeuropæerne

på lige fod med danskere krav på

person- og beskæftigelsesfradrag. Ved en

i forvejen lav timeløn er der således et

yderst lille skattebidrag fra østarbejdernes

side.

Tabel 2 illustrerer hvilken betydning, de

gældende skatteregler har for en østarbejder

målt i kroner og ører. I eksemplet er

skattegrundlaget beregnet ud fra en ugentlig

arbejdstid på 37 timer ved en midlertidig

ansættelse på ét hhv. et halvt år. Der

eksisterer ikke lønstatistikker på området,

men som et skøn er timelønnen sat til 150

AErådet - 2007 41


Tabel 2. Skattegrundlag for en midlertidig ansat arbejdstager fra de nye EU-lande og en

dansk lønmodtager i en tilsvarende funktion

Helårsansat Halvårlig ansat Fast ansat

østarbejder østarbejder dansk håndværker

Timeløn 150 kr. 150 kr. 206 kr.

Antal arbejdsuger 45 22,5 45

Kost- og logigodtgørelse 187.895 kr. 91.348 kr. 0 kr.

Månedsløn, brutto 20.813 kr. 20.813 kr. 28.530 kr.

Skat pr. måned inkl. AM 2.429 kr. 2.731 kr. 11.023 kr.

Gennemsnitlig skattesats 12% (4%) 13% (5%) 39% (31%)

Anm.: Kommuneskattesatsen er sat lig landsgennemsnittet. I parentes ses indkomstskattesatsen uden

AM-bidrag. Den danske lønmodtager antages at tjene gennemsnitslønnen for bygge-anlæg taget fra

DA-lønstatistikken (2006).

Kilde: AErådet på basis af gældende lovgivning.

kr., hvilket ligger midt imellem den overenskomstforhandlede

mindsteløn og DA's

gennemsnitsløn indenfor de relevante hovedarbejdsfunktioner.

Timelønnen i sig

selv ligger givetvis for højt i forhold til

østarbejdernes faktiske gennemsnitsløn

og skaber således en for høj samlet indkomst.

Til gengæld må det forventes, at

de anvendte 37 ugentlige timer er for lavt

sat for denne type arbejdskraft. Samtidig

skal man have in mente, at en mindre løn

ikke mindsker selve kost- og logigodtgørelsen,

som står for hovedparten af fradragsbeløbet.

Dermed vil en mindre timeløn

ikke resultere i en øget skattesats hos

den pågældende østarbejder, tværtimod.

Eksemplet i tabel 2 illustrerer en markant

skatteeffekt af de gældende fradragsregler

og -satser.

Som det fremgår af regneeksemplerne i

tabel 2, bliver hovedparten af skattegrundlaget

fra en midlertidig ansat østarbejder

spist op af kost- og logigodtgørelsen,

uanset arbejdsforholdets længde.

I ovenstående eksempel betaler en helårsansat

østarbejder altså kun, hvad der svarer

til 12 procent af sin bruttoløn i skat og

arbejdsmarkedsbidrag. Selve indkomstskatteandelen

udgør ikke mere end 4 procent.

En normal fastansat dansker med tilsvarende

arbejdsfunktion betaler ca. tre

gange så meget af sin arbejdsindkomst i

skat. Mange østarbejdere betaler slet ikke

indkomstskat, men kun arbejdsmarkedsbidrag,

fordi deres timeløn ligger tæt på

mindstelønnen. Dermed betaler en dansker

fem gange mere i skat af sin indkomst,

end en østarbejder gør af sin indkomst.

Bortset fra moms og afgifter på

daglige forbrugsvarer bliver stats- og

kommunekassen altså ikke tilgodeset i

nævneværdig grad ved ansættelse af arbejdskraft

fra de nye EU-medlemslande.

I øvrigt må man gå ud fra, at de østeuropæiske

arbejdstagere sender størstedelen

af deres indkomst til hjemlandet frem for

at forbruge den i Danmark.

Godtgørelsens forvridende effekt for

den enkelte lønmodtager fremstår endnu

tydeligere, når nettotimelønnen for en

dansker og en østeuropæer beregnes. Antages

det, at begge arbejder under fuldstændig

samme vilkår - dvs. bruttotimelønnen

sættes til 180 kr. og arbejdstiden

til 37 timer om ugen - vil danskeren tjene

113 kr. pr. time efter skat, hvorimod en

42

Økonomiske Tendenser - 2007


Tabel 3. Tabt skatteprovenu ved forskellige andele af midlertidig ansatte østarbejdere

Andel midlertidige ansættelsesforhold af samtlige arbejdstilladelser 75% 100%

Samlet skatteprovenu uden godtgørelser (mia. kr.) 0,6 0,6

Samlet skatteprovenu med godtgørelser (mia. kr.) 0,3 0,2

Tabt skatteprovenu (mia. kr.) 0,3 0,4

Anm.: Østarbejderne antages i gennemsnit at være ansat på halvårsbasis, uanset midlertidig ansættelsesforhold

eller ej. Det samlede provenu er beregnet ud fra værdierne i tabel 1. Den underliggende antagelse

for beregningen er, at samtlige arbejdstilladelser munder ud i fuldtidsbeskæftigelse. Eventuelle

diskrepanser skyldes afrunding.

Kilde: AErådet.

midlertidig ansat østarbejder efter skat vil

få hele 150 kr. ud af en times arbejde.

Kost- og logigodtgørelsen resulterer altså

i, at danskerens nettoløn kun udgør tre

fjerdedele af østarbejderens nettoløn.

Skatteprovenuet udhules

Tabel 3 giver et bud på det samlede tab,

som opstår ved, at østarbejdere benytter

sig af de gældende regler for kost- og

logigodtgørelse. Afgørende for størrelsen

af det samlede skatteprovenu fra østarbejderne

er antagelsen om, hvor stor en andel,

der arbejder under midlertidig ansættelse

hos en dansk arbejdsgiver, og dermed

kan benytte sig af godtgørelsesmulighederne.

Der publiceres ikke statistikker

over præcis hvor mange østarbejdere,

der betaler skat efter hvilke regler. SKAT

(Skattecenter Esbjerg) har dog overfor

AErådet oplyst, at langt den overvejende

del af østarbejderne med arbejdstilladelse

i Danmark arbejder som midlertidig ansat

og beskattes derfor efter de regler, som

gælder herfor.

Da den præcise andel ikke kendes, er

beregningen i tabel 3 foretaget under to

forskellige antagelser, hvor andelen af

midlertidig ansatte spænder fra 75 til 100

procent. Statskassen mister altså mellem

halvdelen og to tredjedele af det provenu,

den ville kunne opnå, hvis samtlige østarbejdere

var fast ansat og dermed beskattet

på lige fod med en typisk dansk lønmodtager.

Under de valgte antagelser ligger

statskassens tabte provenu i intervallet

300 - 400 mio. kr. eller med andre ord,

hvad der svarer til lønudgifterne på godt

800 - 1.100 offentlig ansatte.

En betragtelig andel af det potentielle

skatteprovenu fra den nye arbejdskraft

bliver dermed udhulet af de gældende

regler på området. Såfremt det ikke lykkes

at få østeuropæerne fast ansat hos en

dansk arbejdsgiver eller der ændres i de

gældende regler, vil stats- og kommunekasserne

også fremover blive forbigået i

stor udstrækning. Dermed vil importen af

arbejdskraft kun i meget ringe udstrækning

bidrage til at finansiere vores velfærdssamfund.

Hensigten med indførelsen

af de beskrevne godtgørelser og fradrag

har været at øge mobiliteten indenfor den

danske arbejdsstyrke. Man kan dog stille

spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden

i at give så stort et skattetilskud til arbejdskraft

fra de nye EU medlemslande.

Især kostfradraget på ca. 400 kr. pr. dag -

svarende til ca. 12.000 kr. pr. måned - virker

ude af trit med, hvad f.eks. en polak

eller en dansker typisk har af udgifter til

kost på en måned.

AErådet - 2007 43


Boks 1. Forskellige former for arbejdskraftindvandring fra Østeuropa

Østeuropæisk arbejdskraft kommer hovedsageligt til Danmark ved enten at søge direkte

om arbejds- og opholdstilladelse eller ved at være udstationeret af en udenlandsk

virksomhed. Førstnævnte kategori - her indgår også vikarer - udgør den største

andel af den samlede arbejdskrafttilgang og registreres fuldt ud, idet arbejdstageren

skal have arbejdstilladelse fra dag ét, han opholder sig i Danmark. Derimod er

udstationeringer inkl. enkeltmandsvirksomheder svært at opgøre pga. manglende registrering,

og fordi der først kræves en arbejdstilladelse ved et ophold på mere end

12 måneder. Man skal dog holde sig for øje, at udstationeringer ikke løfter den indenlandske

økonomiske vækst. Der er derimod tale om en slags tjenesteimport, når

f.eks. en polsk virksomhed udstationerer medarbejdere i Danmark for at gennemføre

et byggeprojekt for en dansk bygherre.

I dette kapitel er omfang og karakteristika af den del af den østeuropæiske arbejdskraft

belyst, som har fået tildelt en arbejdstilladelse. Der ses altså bort fra udstationeringer

og sort arbejdskraft. Det faktiske antal østeuropæere, som udfører et arbejde

indenfor landets grænser, må derfor formodes at være betydelig højere, men de er

ikke opgjort i de eksisterende registre. For fremover at kunne danne sig et mere fyldestgørende

billede af arbejdskraftindvandringen generelt og specielt østarbejdernes

betydning for dansk økonomi, er en betydelig opgradering af statistikkerne på området

nødvendigt.

Det store skattetilskud fører til, at en dansker

og f.eks. en polak, der udfører det

samme arbejde og arbejder det samme antal

timer, står overfor vidt forskellige efter-skat

lønninger. Derfor vil polakken

alene pga. af skattesystemet være villig til

at arbejde for en langt lavere før-skat løn

end danskeren. Faktisk er det meget sandsynligt,

at de gunstige skatteregler, som

østarbejderne kan benytte sig af, slet ikke

er nødvendige for at lokke dem hertil. Det

skyldes, at selv hvis lønnen blev beskattet

som hos "normale" danskere, dvs. uden

kost/logi fradrag, så er denne normale efter-skat

løn i Danmark stadig meget attraktiv

i forhold til efter-skat lønnen (eller

det at gå arbejdsløs) i Polen.

Sammenlignet med vores nabolande

(f.eks. Tyskland og Sverige) har vi i Danmark

langt større vægt på indkomstskatter

og mindre vægt på arbejdsmarkedsbidrag.

Da arbejdsmarkedsbidrag betales af både

danskere og udlændinge, ville importen af

arbejdskraft yde et væsentligt større bidrag

til finansieringen af vores velfærdssamfund,

hvis vi flyttede en del af beskatningen

fra indkomstskat til arbejdsmarkedsbidrag/bruttoskat.

Samtidig ville vi i

beskatningsstruktur komme til at ligne

vores nabolande mere, hvilket ville mindske

de skattemæssige problemer ved

pendling over grænserne.

Accelererende tilstrømning og skæv

sammensætning

Overordnet set er der sket en stigning i

bestanden af østeuropæisk arbejdskraft.

Især fra og med midten af 2006 har udviklingen

taget fart. Således er det samlede

antal af aktive arbejdstilladelser i

april 2007 nået op på godt 10.500. Selve

tilgangen - målt i antal ikrafttrådte arbejdstilladelser

- har derimod været noget

44

Økonomiske Tendenser - 2007


Figur 1. Tilgang og bestand af arbejdstilladelser til borgere fra de nye EU-lande over tid

Antal aktive

arbejdstilladelser

12000

10000

8000

6000

4000

2000

0

2000

1500

1000

500

0

Antal i kraft trådte

arbejdstilladelser

2007-02

2006-11

2006-08

2006-05

2006-02

2005-11

2005-08

2005-05

2005-02

2004-11

2004-08

2004-05

Bestand (venstre akse)

Tilgang (højre akse)

Anm.: De nye EU-lande omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet,

Slovenien, Tjekkiet, Ungarn.

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.

mere svingende, om end den overordnet

set også har været underlagt en stigende

tendens. Syv ud af ti østeuropæere er polske

statsborgere, 17 procent stammer fra

Litauen og 5 procent fra Letland. Den helt

overvejende del stammer altså fra vores

nærmeste naboer omkring Østersøen.

I 1. kvartal 2007 var det Region Hovedstaden-Sjælland,

som udgjorde den vigtigste

aftager for østarbejderne. Især Region

Syddanmark har dog udgjort et trækplaster

for østarbejderne set i forhold til

arbejdsmarkedets relative størrelse. I 1.

kvartal 2007 var bestanden af østeuropæisk

arbejdskraft generelt overrepræsenteret

i provinsen (på nær Midtjylland), når

man sammenholder regionernes andel af

det samlede antal østeuropæere med regionens

andel af den samlede danske beskæftigelse.

Den regionale fordeling af de

aktive arbejdstilladelser over tid synes nogenlunde

konstant. Den før omtalte stigning

i bestanden af arbejdskraft fra Øst-

Figur 2. Antal aktive arbejdstilladelser fordelt på udvalgte brancher

Offentlige/personlige

tjenester

Finansiering,

forretnings service

Transport, post og tele

Handel, hotel og

restauration

Bygge-anlæg

Industri

Landbrug, fiskeri,

rås tofudvikling

0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.

1. kv. 2005 1. kv. 2006 1. kv. 2007

AErådet - 2007 45


europa gør sig altså bemærket i alle landets

regioner.

Skæv branchefordeling blandt østarbejderne

I første kvartal 2007 arbejdede hovedparten

af østarbejderne indenfor bygge-anlæg

og landbruget, jf. figur 2. På tredjepladsen

lå finansiering og forretningsservice

tæt fulgt af industrien. Når finansiering

og forretningsservice ligger så

højt, skyldes det, at rengøring og vikarbureauer

ligger under denne hovedbranche.

De øvrige serviceerhverv halter bagefter,

hvad angår rekruttering af østeuropæisk

arbejdskraft. Desuden tyder udviklingen

på, at arbejdskraftmanglen indenfor

bygge-anlæg efterlader sine spor i arbejdskraftindvandringen

fra øst, specielt

siden midten af 2006. I starten af 2007

har byggebranchen overhalet landbruget

og lagt sig i spidsen som den vigtigste arbejdsgiver

for østarbejderne.

Tallene bag figur 1 viser som nævnt, at

der har været tale om en kraftig acceleration

i tilgangen siden midten af 2006.

Denne voksende bestand af østeuropæisk

arbejdskraft skyldes først og fremmest en

kraftig vækst i bygge-anlægssektoren, finansiering

og forretningsservice (rengøring

og vikarer) samt industrien.

Østarbejdere er voldsomt underrepræsenterede

i bestemte servicebrancher set i

forhold til branchens vægt i den samlede

beskæftigelse. Det fremgår af tabel 4.

Blandt servicebrancherne udgør finansiering

og forretningsservice en undtagelse.

Det skyldes, at rengøring og vikarer hører

til denne branche. Generelt er sprogbarriererne

dog stadig for store til, at østeuropæerne

udgør et seriøst alternativ til

dansk arbejdskraft indenfor servicesektoren.

Ikke mindst som følge heraf er

landbruget og bygge-anlæg klart overrepræsenteret

blandt østeuropæisk arbejdskraft

i Danmark. Over halvdelen af østarbejderne

er ansat i disse to sektorer,

hvorimod de to brancher kun står for knap

9 procent af den samlede danske beskæftigelse.

Tabel 4. Aktive arbejdstilladelser fordelt på brancher, 4. kvartal 2006

Antal aktive Branchens an- Branchens an- Overrepræarbejdstilla-

del af samtlige del af samtlige sentationsdelser

arbejdstil- beskæf- faktor

4. kv. 2006 ladelser tigede

Pct. Pct.

Landbrug, fiskeri, råstofudvikling 3.276 33,7 1,5 22,3

Bygge-anlæg 2.291 23,5 7,4 3,2

Finansiering, forretningsservice 1.489 15,3 13,8 1,1

Industri 992 10,2 16,0 0,6

Transport, post og tele 387 4,0 6,9 0,6

Handel, hotel og restauration 522 5,4 15,9 0,3

Offentlige/personlige tjenester 662 6,8 38,1 0,2

Energi- & vandforsyning 10 0,1 0,5 0,2

Uoplyst aktivitet 101 1,0 0,0 40,0

I alt 9.730 100,0 100,0 1,0

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Danmarks Statistik.

46

Økonomiske Tendenser - 2007


Mere end hver anden østeuropæer arbejder

i 3F-funktioner

I tabel 5 er østarbejderne opdelt efter hvilken

a-kasse, deres stilling hører ind under.

Her er det generelle billede, at arbejdskraften

er endnu mere skævt fordelt end i

forhold til de enkelte brancher. Således er

langt de fleste ansat i 3F-jobkategorier. I

1. kvartal 2007 blev 60 procent af alle arbejdstilladelser

udstedt til lønmodtagere i

denne gruppe, efterfulgt af Kristelig a-

kasse og TIB's a-kasse, begge med en andel

på ca. 11 procent. Tilsammen er altså

fire ud af fem arbejdstilladelser udstedt til

jobtyper indenfor disse tre a-kasser. Alle

tre kategorier er desuden overrepræsenteret

blandt østeuropæerne i forhold til den

samlede forsikrede beskæftigelse, jf.

overrepræsentationsfaktoren, som fremgår

af sidste søjle i tabel 5.

Ligesom for branchernes vedkommende

er de fleste serviceprægede a-kasser

underrepræsenteret. Samtidigt bliver arbejdsmarkedet

for højtuddannede stort set

forbigået af østarbejderne, idet de relevante

a-kasser enten er underrepræsenteret

eller slet ikke optræder i opgørelsen.

Også fremadrettet et øget vækstpotentiale

På trods af det voksende antal østarbejdere

på det danske arbejdsmarked er det

relativt få områder på arbejdsmarkedet,

som drager nytte af situationen. Det ekstra

vækstpotentiale, som østeuropæisk arbejdskraft

kan være grobund for, er langt

fra opbrugt. Især enkelte servicebrancher

ville kunne profitere af et øget fokus på

denne arbejdskraftressource. Selvom a-

kassestatistikken i tabel 5 ikke giver et entydigt

bud på østarbejdernes uddannelsesniveau,

indikerer den klart, at danske arbejdsgivere

i alt for ringe grad har fået øjnene

op for den mere veluddannede del af

arbejdsstyrken i de nye EU-medlemslande.

Tabel 5. Aktive arbejdstilladelser fordelt på udvalgte forsikringskategorier

Antal aktive Andel af A-kassens an- Overrepræarbejdstilla-

samtlige ar- del af samlet sentationsdelser

bejdstil- beskæftigelse faktor

1. kv. 2007 ladelser

Pct. Pct.

3F 6.814 60,0 13,6 4,4

Kristelig a-kasse 1.294 11,4 7,8 1,5

TIB's a-kasse 1.252 11,0 2,2 5,1

Metals a-kasse 477 4,2 4,4 1,0

Malerfaget og maritim 314 2,8 0,5 6,1

Akademikernes a-kasse 288 2,5 3,4 0,7

NNF 234 2,1 1,3 1,6

HK's a-kasse 143 1,3 12,1 0,1

Ingeniører 63 0,6 3,0 0,2

Andre 473 4,2 51,8 0,1

I alt 11.352 100,0 100,0 1,0

Anm.: Arbejdstilladelsernes tilknyttes en forsikringskategori ud fra en vurdering fra arbejdsstedet. De

omfattede østarbejdere har altså ikke en egentlig arbejdsløshedsforsikring.

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Danmarks Statistik.

AErådet - 2007 47

More magazines by this user
Similar magazines