11.03.2015 Views

Den 100 år gamle besætning på Steensgård - Daic.dk

Den 100 år gamle besætning på Steensgård - Daic.dk

Den 100 år gamle besætning på Steensgård - Daic.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Den</strong> <strong>100</strong> <strong>år</strong> <strong>gamle</strong> <strong>besætning</strong> <strong>på</strong> Steensg<strong>år</strong>d<br />

af Hans Nørgaard, Egebjerg<br />

En række af Danmarks Jersey<strong>besætning</strong>er kan føres helt tilbage til de <strong>år</strong> (1896-1909),<br />

da Jørgen Larsen, G<strong>år</strong>dbog<strong>år</strong>d og Breth Petersen <strong>år</strong>ligt valfartede til den lille engelske<br />

kanalø for at opkøbe Jerseykvæg til Danmark. Min liste over de ældste Jersey<strong>besætning</strong>er<br />

ser således ud.<br />

1902. Landsledg<strong>år</strong>d <strong>på</strong> Møn. Nuværende ejer Finn Jørgensen. 120 <strong>år</strong>skøer.<br />

1903. Steensgaard Gods ved Fåborg <strong>på</strong> Sydfyn. 200 <strong>år</strong>skøer.<br />

1906. Rosenfeldt Gods ved Vordingborg. 250 <strong>år</strong>skøer.<br />

1911. Malling Landbrugsskole ved Århus. 75 <strong>år</strong>skøer.<br />

Andre <strong>besætning</strong>er har også mange <strong>år</strong> <strong>på</strong> bagen. Det gælder f.eks. Høng Landbrugsskole,<br />

ca. 1913, Udby Gammelg<strong>år</strong>d ca. 1915 og Hestehaveg<strong>år</strong>d i Gislev 1916, begge<br />

Fyn. I Vendsyssel kan Ole Olesens <strong>besætning</strong> i Alstrup føres tilbage til 1926/27.<br />

Jersey <strong>på</strong> Steensgaard Gods<br />

Da grev Henrik Bille Brahe Selby overtog Steensgaard fra sin fader i 1897 efter forpagter<br />

Lagoni, var g<strong>år</strong>den helt hvidpudset. I 1903 brændte næsten alle g<strong>år</strong>dens avlsbygninger<br />

– mange køer og svin indebrændte. Branden antages <strong>på</strong>sat, men den blev<br />

aldrig opklaret. At stuehuset blev reddet, skyldes i høj grad, at de store kastanietræer<br />

ved voldgravsbroen fangede gnisterne. Træerne blev skadet og måtte senere klippes<br />

ned og blev senere klippet i firkantet form.<br />

Efter branden blev de brændte bygninger genopbygget, hvor de havde ligget, men<br />

med faste tage der, hvor der havde været stråtage, og naturligvis højmoderne indrettet<br />

indvendig. Dette gav muligheder for at udskifte den røde race med Jerseykøer.<br />

Fodermesteren blev sendt til Jersey-øerne for at hente dem hjem. Racen var ny og<br />

ukendt, men <strong>besætning</strong>en har nok været med til at grundlægge mange fynske Jersey<strong>besætning</strong>er.<br />

Grev Henrik Bille Brahe Selby gennemførte andre forbedringer <strong>på</strong> Steensgaard i disse<br />

<strong>år</strong>. Hovedbygningen blev gennemrestaureret, den forsømte have med voldgravene<br />

blev omdannet til en smuk park, og herskabsstalden blev forsynet med et mørkebrunt<br />

firspand og flere andre heste samt en vognpark med køretøjer af de forskellige<br />

arter, der hører til et herskabeligt befordringsudstyr.<br />

På Fyn havde lensgreve Reventlow til Brahetrolleborg allerede indmeldt sig i Danmarks<br />

Jerseyforening d. 07. april 1903. Men Jerseykvæget her solgtes så vidt vides<br />

1904 (11 Jerseykvier) til grev Henrik Bille Brahe Selby. Steensgaard Gods har gemt de<br />

<strong>gamle</strong> kontrolforeningsbøger og heraf fremg<strong>år</strong> købet af kvierne fra Brahetrolleborg.<br />

Det kan endvidere her ud af fastslås, at Jerseykvæget ankom til Steensgaard den 05.


oktober 1903 – 25 køer og 10 kvier. Og i løbet af 1904 modtog godset yderligere 103<br />

stk. køer og kvier. Allerede fra 1912 er der registreret salg af avlsdyr fra Steensgaard<br />

Gods. En af køberne var Hans Jørgen Jensen, Feldholm, oldefar til Jens Harrekilde<br />

Jensen, Hestehaveg<strong>år</strong>d (3. ældste Jersey<strong>besætning</strong> <strong>på</strong> Fyn).<br />

Fra Jerseyavlens første <strong>år</strong> her i landet anføres nedenstående regnskab for 1903-04 fra<br />

Steensgaard Gods, dels for 47,4 køer af Rød Dansk Malkerace og dels for 33,7 køer af<br />

Jersey, importeret fra moderøen.<br />

Opgørelsen er foretaget af daværende kontrolassistent i Millinge R.J. Rasmussen<br />

(Bækkelundg<strong>år</strong>d).<br />

Udbytte Røde: 2822 kg mælk, 3,41% fedt, 107 kg smør for 2273 f.e.<br />

Udbytte Jersey: 2143 kg mælk, 5,10% fedt, 124 kg smør for 1869 f.e.<br />

Indtægt Røde<br />

Kr.<br />

107 kg smør á 186 øre 199,02<br />

2130 kg skummetmælk á 1,5 øre 31,95<br />

Udgift, foder<br />

2273 f.e. á 10 øre 229,71<br />

Rest 3,67 øre<br />

Indtægt Jersey<br />

123,5 kg smør á 186 øre 229,71<br />

1955 kg skummetmælk á 1,5 øre 29,32<br />

259,03<br />

Udgift, foder<br />

1869 f.e. á 10 øre 186,90<br />

Rest 72,13 øre<br />

Til regnskabet er at bemærke, at Jersey har fortæret forholdsvis mere kraftfoder,<br />

30% mod 22% for rødt, dels som følge af den højere ydelse, dels fordi Jersey har fået<br />

færre roer.<br />

Regnskabet viser således, at Jersey var langt mere produktionsøkonomisk, hvorfor<br />

den fik så stor udbredelse da man kun afregnede for fedt.<br />

Ved jubilæumsdyrskuet i Fåborg 1907 udstillede Steensgaard 24 stk. Jersey, dog<br />

udenfor bedømmelse, idet det var første gang der udstilledes Jerseykøer i Fåborg.<br />

Steensgaard’s <strong>besætning</strong> i nyere tid.<br />

Gennem <strong>100</strong> <strong>år</strong> er der drevet avlsarbejde med Jersey<strong>besætning</strong>en <strong>på</strong> Steensgaard<br />

Gods. Der er solgt avlsdyr til mange <strong>besætning</strong>er <strong>på</strong> Fyn og tillige mange tyre til avl.<br />

Mest kendt er tyren JAS Rolex, som i 1990’erne var brugstyr og satte Steensgaard <strong>på</strong><br />

kvægavlens internationale lan<strong>dk</strong>ort.


Udbygningen af <strong>besætning</strong>en skete, <strong>på</strong> imponerende vis, ved eget tillæg gennem<br />

næsten <strong>100</strong> <strong>år</strong>. Infektion med kvægsygdommen BVD nødvendiggjorde desværre in<strong>dk</strong>øb<br />

af dyr udefra sidst i 90’erne.<br />

Atter en brand i 1991, satte gang i nytænkningen <strong>på</strong> Steensgaard Gods. <strong>Den</strong> nedbrændte<br />

bindestald fra 1903 erstattedes af et moderne staldanlæg med løsdrift og ny<br />

teknologi.<br />

Bygningen af eget mejeri for to <strong>år</strong> siden og etablering af g<strong>år</strong>dbutik har øget fokus <strong>på</strong><br />

det kendte gods. Nu er ”jord til bord” konceptet ført fuldt ud, idet kød og mejeriprodukterne<br />

som sælges i g<strong>år</strong>dbutikken er produkter fra godsets egen jord og <strong>besætning</strong>.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!