11.03.2015 Views

Slesvigsk og Holstensk kvæ g - Daic.dk

Slesvigsk og Holstensk kvæ g - Daic.dk

Slesvigsk og Holstensk kvæ g - Daic.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Slesvigsk</strong> <strong>og</strong> <strong>Holstensk</strong> kvØg<br />

file:///C|/Dokumenter/<strong>Slesvigsk</strong> <strong>og</strong> <strong>Holstensk</strong> kvØg.htm<br />

<strong>Slesvigsk</strong> <strong>og</strong> <strong>Holstensk</strong> kv g<br />

V. Prosch: Kvø gets Avl <strong>og</strong> Pleie, 1870<br />

Ballumko ca 1847<br />

Den slesvigske marskrace har hjemme pa lette slikjorder, <strong>og</strong> har sit egentlige midtpunkt ved Tænder <strong>og</strong><br />

Ballum. Det er et temmelig stort <strong>og</strong> svØ rt kvØ g med en let <strong>og</strong> fin hals, <strong>og</strong> et kort veldannet hoved med<br />

sma udadvendte horn. Ba de ved halsens <strong>og</strong> hovedets form <strong>og</strong> ved mØ lkeredskabernes stØ rke udvikling<br />

viser det sit slØ gtskab med det hollandske kvØ g; men den finere <strong>og</strong> kraftigere nØ ring har givet stammen<br />

en brede, <strong>og</strong> brystet en runding, som ellers sjØ ldenre findes hos malkekvØ g, ligesom <strong>og</strong>sa krydset er<br />

lØ ngere <strong>og</strong> bredere, <strong>og</strong> la rene fyldigere end sØ dvanligt hos disse. Farven er nØ sten altid mærkeræd,<br />

sjØ ldnere lyseræd.<br />

Wilstermarkko<br />

I de fede, stØ rkt lerede marskegne findes svØ rere slags, som oftest af lysere ræd eller br<strong>og</strong>ede farver; de<br />

have <strong>og</strong>sa mere af fededyrets bygning, <strong>og</strong> kun enkelte, sa ledes som Wilster-racen, hØ vde en hæjere rang<br />

som malkedyr. De holdes ikke heller sa rene, <strong>og</strong> i de bedste grØ segne, hvor der fortrinsvis lØ gges vØ gt<br />

pa fedning, er de meget stØ rkt blandede med korthornsracen. Disse sidste blandinger er gerne<br />

1 of 6 31-12-02 22:36


<strong>Slesvigsk</strong> <strong>og</strong> <strong>Holstensk</strong> kvØg<br />

file:///C|/Dokumenter/<strong>Slesvigsk</strong> <strong>og</strong> <strong>Holstensk</strong> kvØg.htm<br />

rædskimlede eller rædplettede (rædbrunskimlet med mærkere spredte pletter, pa stedet kaldet<br />

jordbØ rplettet), <strong>og</strong> have optaget en del af korthornets tidlige modenhed. Kædet af denne race (sa vel af de<br />

blandede som af de racerene individer) er d<strong>og</strong> ikke af bedste beskaffenhed, men n<strong>og</strong>et grovt, <strong>og</strong> bliver<br />

kun ved meget stØ rk fedning tilstrØ kkeligt marmoreret eller blandet med fedt.<br />

En fuldt udviklet marskko vejer i gennemsnit 12 til 1400 pd.<br />

Breitenburgerko<br />

I det æstlige Holsten findes en lys rædbr<strong>og</strong>et kvØ gstamme, kaldet Breitenburger-racen, der sta r den<br />

tænderske stamme nØ r i bygning <strong>og</strong> yder et godt malkekvØ g.<br />

E. M ller-Holst: Landbrugets Ordb<strong>og</strong>, 1879<br />

Vesten for Normandiet <strong>og</strong> i landet norden for Elben findes sortbr<strong>og</strong>ede racer, der sa vel i ydre form som<br />

i brug have meget fØ lles; det er BretagnekvØ get <strong>og</strong> det jyske kvØ g. Imellem den hollandske<br />

(nordfrisiske) <strong>og</strong> den jyske race er flere, mere stedegne racer indskudte, sa ledes dels AnglerkvØ get, dels<br />

den rædbr<strong>og</strong>ede Breitenburger malkestamme i det æstlige Holsten <strong>og</strong> Tænder-racen BallumkvØ get) (eller<br />

den slesvigske marskrace) i det nordlige Slesvig med sit egentlige midtpunkt i egnen ved Tænder <strong>og</strong><br />

Ballum. Dette nordslesvigske kvØ g er temmelig stort <strong>og</strong> svØ rt, men har en let <strong>og</strong> fin hals med kort<br />

hoved <strong>og</strong> sma , udad vendte horn. Ba de ved hovedets <strong>og</strong> halsens form samt ved mØ lkeredskabernes<br />

stØ rke udvikling viser det sit slØ gtskab med det hollandske kvØ g; men den finere <strong>og</strong> kraftig nØ ring pa<br />

de lette slikjorder har givet stammen en bredde <strong>og</strong> brystet en runding, som ellers sjØ ldnere findes hos<br />

malkekvØ g, ligesom <strong>og</strong>sa krydset er lØ ngere <strong>og</strong> bredere, <strong>og</strong> la rene fyldigere end sØ dvanlig hos dette.<br />

Farven er nØ sten altid mærkeræd, sjØ ldnere lyseræd.<br />

Harald Goldschmidt: Landmandsb<strong>og</strong>en, 1895<br />

2 of 6 31-12-02 22:36


<strong>Slesvigsk</strong> <strong>og</strong> <strong>Holstensk</strong> kvØg<br />

file:///C|/Dokumenter/<strong>Slesvigsk</strong> <strong>og</strong> <strong>Holstensk</strong> kvØg.htm<br />

Angloko ca 1847<br />

I Nordtyskland langs Slesvig-Holstens æstkyst <strong>og</strong> sØ rlig pa halvæen Angel (mellem Flensborg <strong>og</strong><br />

Slesvig), har det bekendte AnglerkvØ g hjemme. Sine udmØ rkede egenskaber som malkekvØ g skylder<br />

racen den omstØ ndighed, at angelboerne i umindelige tider sa at sige udelukkende have benyttet deres<br />

kvØ g til malkning. .....<br />

Langs den slesvigsk-holstenske vestkyst, i marsken <strong>og</strong> i de ævrige dele af Sænderjylland, som ligger vest<br />

for den hæjderyg, der strØ kker sig fra syd til nord gennem halvæen, trØ ffer vi en rØ kke kvØ gslag, som<br />

delvis er af blandet herkomst <strong>og</strong> vØ sentlig skylder den engelske kulturrace, korthornskvØ get, deres gode<br />

egenskaber; kun en af dem, det rædbr<strong>og</strong>ede BreitenburgerkvØ g er n<strong>og</strong>enlunde upa virket af fremmed<br />

blod. Det har hjemme i flØ kken Breitenburg, (i Krempermarsken, sydæst for floden Stær). det er ret stort,<br />

velproportioneret, vØ rdifuldt malkekvØ g, som d<strong>og</strong> ofte er med kædfuldt end de mere ensidige udviklede<br />

malkeracer, til dels som fælge af at det ikke er ganske frit for et stØ nk af korthornsblod. Det roses meget,<br />

pa grund af at det sjØ lden lider af lugnesygdomme, er ligesom anglerkvØ get meget sægt i Tyskland <strong>og</strong><br />

udfæres til egne, hvor forholdene vel tillader hold af malkekvØ g, men hvor opdrØ tningsforholdene ikke<br />

er sa gunstige som i marsken.<br />

Jysk tyr fra Haderslevegnen ca 1847<br />

3 of 6 31-12-02 22:36


<strong>Slesvigsk</strong> <strong>og</strong> <strong>Holstensk</strong> kvØg<br />

file:///C|/Dokumenter/<strong>Slesvigsk</strong> <strong>og</strong> <strong>Holstensk</strong> kvØg.htm<br />

I Nordtyskland, sydæst for hertugdæmmerne - i Å stfriesland <strong>og</strong> i storhertugdæmmet Oldenburg - trØ ffer<br />

vi fortrinlige sort eller gra , sjØ ldenre rædbr<strong>og</strong>ede kvØ gracer, som er meget nØ r beslØ gtede med det<br />

hollandske kvØ g; d<strong>og</strong> overga r de til dels dette i h.t. stærelse, sat hvad trivelighed <strong>og</strong> god harmonisk<br />

bygning anga r<br />

Å stfrisisk ko<br />

Dette gØ lder isØ r kvØ get fra Å stfriesland <strong>og</strong> fra de æstlige egne af Oldenburg, hvor<br />

opdrØ tningsforholdene er omtrent lige sa gunstige som i den slesvigske-holstenske marsk, <strong>og</strong> kvØ get<br />

derfra fa r derfor <strong>og</strong>sa , hvad form <strong>og</strong> prØ g anga r, en del lighed med kæ<strong>dk</strong>vØ get. I de vestlige egne af<br />

Oldenburg lØ gges mere ensidig vØ gt pa udvikling af dyrets malkeevne, <strong>og</strong> prØ get hos dette kvØ g er<br />

derfor kun lidet forskelligt fra det hollandske kvØ gs.<br />

Oldenburger ko<br />

Madsen-Mygdal: Landbrugets Ordb<strong>og</strong>, 1919<br />

I Slesvig <strong>og</strong> Holsten er forholdene overvejende gunstige for kvØ gavl; her er et godt grØ sland. SØ rlig er<br />

dette tilfØ ldet pa Vestkysten med de frugtbare marskenge; men <strong>og</strong>sa pa æstkysten er forholdene gode,<br />

4 of 6 31-12-02 22:36


<strong>Slesvigsk</strong> <strong>og</strong> <strong>Holstensk</strong> kvØg<br />

file:///C|/Dokumenter/<strong>Slesvigsk</strong> <strong>og</strong> <strong>Holstensk</strong> kvØg.htm<br />

hvorimod hæjderyggen er af en tarveligere beskaffenhed.<br />

Den tidligere kvØ gbestand i Slesvig er nu i stor udstrØ kning erstattet med korthornskvØ g. SØ rlig er<br />

dette tilfØ ldet med hele Vestkysten, hvorfra korthornet har bredt sig stØ rkt ba de mod æst <strong>og</strong> nord, hvor<br />

det mere <strong>og</strong> mere trØ nger det ræde nord- slesvigske kvØ g tilbage.<br />

Af de pa gØ ldede racer har anglerkvØ get, BallumkvØ get <strong>og</strong> til dels det ræde nordslesvigske kvØ g spillet<br />

en betydelig rolle i udviklingen af det ræde danske malkekvØ g.<br />

AnglerkvØ get har sin hjemstavn pa halvæen Angel mellem Flensborg fjord <strong>og</strong> Slien<br />

Det er en lille, ræd, ret velbygget, finkn<strong>og</strong>let <strong>og</strong> udprØ get malkerace, indfært til vore æer (Lolland-Falster,<br />

SjØ lland <strong>og</strong> Fyn) i ikke ringe mØ ngde omkring midten af forrige a rhundrede. Ved bedre ernØ ring <strong>og</strong><br />

stØ rkere opdrØ t er AnglerkvØ get ga et frem i ba de stærrelse <strong>og</strong> ydelse.<br />

BallumkvØ get havde sit hjem i den vestslesvigske marsk, Ballum-Tænderegnen.<br />

Det var en mærkeræd, kraftig <strong>og</strong> velbygget kvØ grace, der med god stærrelse forbandt en god malkeevne.<br />

Den har sØ rlig fa et indflydelse pa den fynske kvØ gbestand. Efter midten af forrige a rhundrede, begyndte<br />

man at krydse Ballumracen med korthornet, i hvilken race den forlØ ngst er ga et op.<br />

Det ræde nordslesvigske kvØ g, hvis bedste reprØ sentanter har vØ ret fra egnen vest <strong>og</strong> nordvest for<br />

Haderslev- Abenra<br />

sta r i stærrelse <strong>og</strong> type nØ rmest midt imellem Angler- <strong>og</strong> BallumkvØ get.<br />

I den holstenske marsk, til dels i Ditmarsken, i Wilster <strong>og</strong> Elbmarsken, er det svØ re, rædbr<strong>og</strong>ede<br />

5 of 6 31-12-02 22:36


<strong>Slesvigsk</strong> <strong>og</strong> <strong>Holstensk</strong> kvØg<br />

file:///C|/Dokumenter/<strong>Slesvigsk</strong> <strong>og</strong> <strong>Holstensk</strong> kvØg.htm<br />

holstenske marskkvØ g hjemmehærende.<br />

Hos dette lØ gges der ikke ringe vØ gt pa mØ lkeydelsen, hvilket <strong>og</strong>sa prØ ger dets ydre.<br />

KvØ get i Wilstermarsken er et anseligt rædbr<strong>og</strong>et slag, vØ gten 600-650 kg. MØ lkeudbyttet opgives til<br />

2500-3000 kg.<br />

BreitenburgerkvØ get har navn efter herrega rden Breitenburg ved Itzeho.<br />

Det er <strong>og</strong>sa rædbr<strong>og</strong>et, men nØ ppe sa stort om end lige sa velbygget som WilstermarskkvØ get.<br />

Avlsforma let for begge disse racer er hæj mØ lkeydelse i forbindelse med bedst mulig kropbygning.<br />

6 of 6 31-12-02 22:36

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!