Nationalt Clearinghouse for Sygepleje - Center for Kliniske ...

August 2008
Center for Kliniske Retningslinjer
- Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
(Centre for Clinical Guidelines - a National Danish Clearinghouse for Nursing)
Indledning
Dette oplæg har til formål at redegøre for placering, organisering, drift og finansiering
af et Center for Kliniske Retningslinjer –
Nationalt Clearinghouse for Sygepleje. Centret er etableret i tilknytning til Afdeling
for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet, Aarhus Universitet og er etableret d. 1. juli 2008 med officiel
åbning d. 3. september 2008.
Initiativet til oprettelse af et Center for Kliniske Retningslinjer er taget af Det
Nationale Dokumentationsråd, nedsat af Dansk Sygepleje Selskab (dasys). På
en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet
afholdt i september måned 2005 med deltagelse af ledende
sygeplejersker og dokumentationsansvarlige sygeplejersker fra hele landet,
stod det klart, at der savnes national koordination og er stort behov for et Center
for Kliniske Retningslinjer, i første omgang for sygepleje. Dertil kommer, at
fremtidens elektroniske patientjournal (EPJ) vil blive baseret på standardplaner
for pleje og behandling. Standardplaners grundlag er eksisterende evidens. Det
er derfor afgørende for en national ensartet kvalitet, at standardplanerne tager
afsæt i evidensbaserede kliniske retningslinjer. På dette område har især sygepleje
en fremtidig udfordring.
Centret etableres i første omgang af og for sygeplejen i Danmark. Der er dog
et stort ønske om på sigt at indgå i et samarbejde med andre professioner.
Netop derfor har vi valgt at kalde det Center for Kliniske Retningslinjer, med
en underpind Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, idet vi håber, at der fremover
vil komme flere ”underpinde” til.
Baggrund
I Danmark arbejdes der i disse år intenst med dokumentation af den sundhedsfaglige
ydelse. I 2002 blev Klaringsrapport om dokumentation og kvali-

tetsudvikling udgivet (1). Klaringsrapporten blev i 2003 fulgt op af Retningslinjer
for føring og opbevaring af sygeplejejournaler (2). Disse retningslinjer er
igen fulgt op af Vejledning for sygeplejefaglige optegnelser, der udkom fra
Sundhedsstyrelsen i 2005 (3). Vejledningen understreger nødvendigheden af,
at sygepleje dokumenteres, at dokumentationen relaterer sig til 11 problemområder
og at sygepleje, på lige fod med andre sundhedsfaglige discipliner,
baserer ydelsen på bedst mulig evidens.
Dasys tog, med afsæt i ovenstående udvikling, initiativ til nedsættelse af et
nationalt dokumentationsråd for sygepleje. Det Nationale Dokumentationsråds
formål er at skabe national konsensus om principper for dokumentation og anvendelse
af sygeplejedata i plejen og den tværfaglige behandling af klient/beboer/patient
samt i udvikling og forskning inden for området.
Parallelt med disse initiativer er der i 2004 og igen i 2005 afholdt nationale
konsensuskonferencer med deltagelse af dokumentationsansvarlige og øverste
ledere i det danske sygehusvæsen. På konferencen i 2005 var emnet ”Kliniske
retningslinjer i sygepleje”. Emnet blev valgt, fordi bestræbelserne på at udvikle
kliniske retningslinjer i sygepleje indtil videre har resulteret i:
• retningslinjer af varierende kvalitet
• retningslinjer med begrænset evidens
• retningslinjer, der i for ringe grad publiceres
• retningslinjer med forskellige handlingsanvisninger ift. til samme problemfelt
• uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer
En klinisk retningslinje defineres som ”systematisk udarbejdede udsagn, der
kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende
og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer" (4).
Mere eller mindre ”gode” kliniske retningslinjer i sygepleje har derfor stor betydning
for den kvalitet, patienten tilbydes.
Udarbejdelse af en evidensbaseret klinisk retningslinje er et omfattende arbejde,
der kræver faglig kompetence, systematik og metodekendskab. Det er påkrævet,
at der iværksættes initiativer, der kan øge kvaliteten af de kliniske
retningslinjer i sygepleje, samle kræfterne og at kræfterne for udvikling af retningslinjerne
følges op af national udbredelse. Det vil betyde, at kliniske retningslinjer
for eksempelvis håndhygiejne, kvalme, lejring etc. udviklet på et
sygehus kan kvalitetsvurderes og publiceres, så sygeplejersker på et andet sygehus
i landet kan benytte dem og dermed ikke selv behøver at udarbejde retningslinjer
inden for samme emne.
Imidlertid har der manglet en instans i Danmark, hvor kliniske retningslinjer i
sygepleje kan blive samlet, kvalitetsvurderet, systematiseret og registreret,
ligesom der mangler et sted, hvorfra formidling af evidensbaserede kliniske
retningslinjer kan foregå.
2

Mange sygehuse har udformet lokale mål og taget initiativ til forskelligartede
udviklings- og implementeringsstrategier. Mange gode ressourcer udnyttes
hermed ikke hensigtsmæssigt til gavn for patienterne, og meget dobbeltarbejde
finder sted. Der savnes således optimal udnyttelse af faglige og økonomiske
ressourcer. Dertil kommer en besværliggørelse af national deltagelse i det internationale
arbejde.
Internationalt er der allerede oprettet flere Clearinghouses, som typisk har til
formål at samle, kvalitetsbestemme, systematisere og registrere samt formidle
og videreudvikle evidensbaserede kliniske retningslinjer (5). Der er imidlertid
ikke etableret et clearinghouse i Europa.
Placering af et Center for Kliniske Retningslinjer
Center for Kliniske Retningslinjer placeres fysisk ved Afdeling for Sygeplejevidenskab,
Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet, Aarhus
Universitet. Primære interessenter er sygehusvæsenet, men andre dele af
sundhedsvæsenet forventes på sigt at bidrage til og drage nytte af centret.
Med denne placering og etablering af det Videnskabelig Råd opfyldes kravene
om en akademisk og uafhængig instans. Med placering af et center ved Århus
Universitet, skabes en mulighed for øget samarbejde mellem de akademiske
og kliniske kompetencer. Endvidere vil fordelen være, at der kan hentes potentiale
for identifikation af nye forskningsområder inden for sygepleje.
Formål med Center for Kliniske Retningslinjer – Nationalt Clearinghouse
for Sygepleje
• At kvalitetsvurdere (fagligt & metodisk) kliniske retningslinjer inden for sygepleje
• At oprette og vedligeholde en base af godkendte sygeplejefaglige kliniske
retningslinjer
• At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske
retningslinjer
• At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats
• At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og internationalt
niveau
• At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med henblik på at styrke
kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinjer
• At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer
Center for Kliniske Retningslinjer er således en institution, der samler, organiserer,
filtrerer og vurderer viden og information, der er produceret af andre.
Målet er at fastslå, hvad der kan regnes for sikker, kvalificeret viden til brug
for politiske beslutningstagere, forskere, udviklere og praktikere. Centret lægger
sig ikke fast på en snæver opfattelse af, hvad der kvalificeres som evidens,
men inddrager alle de metoder, der anvendes indenfor forskning.
3

Organisation
Råd for Center for Kliniske Retningslinjer
Centret ejes af dasys. Dasys nedsætter et råd bestående af 8 medlemmer:
• Formanden for rådet (udpeges af dasys)
• Formanden for dasys
• 2 medlemmer udpeget blandt chefsygeplejersker/sygeplejedirektører (1
øst/1 vest)
• 2 medlemmer udpeget fra uddannelsesinstitutioner (1 øst/1 vest)
• 1 medlem indstillet af Sundhedsstyrelsen
• 1 medlem indstillet af Dansk Sygeplejeråd
• Formanden for det videnskabelige råd (når denne er udpeget)
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for at centret lever op til de overordnede
mål, herunder at indgå aftaler med Aarhus Universitet, at sikre at den
nødvendige økonomi er til stede, at nedsætte det videnskabelige råd, at godkende
endelig skabelon til udarbejdelse af kliniske retningslinjer og at sikre
fortsat udvikling af centrets aktiviteter. Endelig skal bestyrelsen bidrage til, at
centrets aktiviteter integreres i øvrige nationale initiativer og at centrets aktiviteter
udvikles i tæt samarbejde med andre fagprofessioner.
Rådet mødes 2 gange årligt, eller når det synes nødvendigt.
Når og hvis der fremover etableres et samarbejde med andre professioner,
skal sammensætning af rådet naturligvis tages op til overvejelse.
Videnskabeligt Råd
Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer nedsætter et 9 personer stort videnskabeligt
råd. De udpegede medlemmer skal have en ph.d grad eller kunne
dokumentere tilsvarende videnskabelig kompetence. Ved nedsættelsen af rådet
sikres det, at der er klinisk ekspertise iblandt medlemmerne. Rådet består
af:
• Formanden for det videnskabelige råd: Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet ved Aarhus Universitet eller en af denne udpegede
person med tilknytning til Fakultetet.
• 5 personligt udpegede medlemmer, hvoraf mindst 3 skal være uddannede
sygeplejersker. Indstillingsprocedure besluttes af rådet for Center for
Kliniske Retningslinjer
• 1 medlem indstillet af Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
• Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning tilbydes
at indstille 1 medlem
• Området for klinisk sygepleje, Syddansk Universitet, tilbydes at indstille
1 medlem.
4

Medlemmerne udpeges for 2 år og kan maksimalt være udpeget i 6 år. Mødehyppighed
forventes at være 3-4 gange årligt. Rejseudgifter afholdes af de enkelte
institutioner.
Når og hvis der fremover etableres et samarbejde med andre professioner,
skal sammensætning af Videnskabeligt Råd naturligvis tages op til overvejelse.
Videnskabeligt Råds opgave er:
• Godkendelse af procedurer vedr. bedømmelsesprocessen og for kvalifikationskrav
til bedømmere.
• Indstilling af de kliniske retningslinjer til godkendelse hos Råd for Center
for Kliniske Retningslinjer. Forbehandling og indstilling varetages af centrets
sekretariat, der også fungerer som sekretariat for Videnskabeligt
Råd.
• Udarbejdelse af manual til bedømmelse af kliniske retningslinjer. Grundlaget
for manualen skal være AGREE-instrumentet (6).
Sekretariat
Der er oprettet et sekretariat, som er placeret fysisk ved Afdeling for Sygeplejevidenskab,
Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Der er pr. 1. juli
2008 ansat en daglig akademisk leder af dette sekretariat.
Stillingen er en kombinationsstilling og et eksternt finansieret lektorat ved Institut
for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.
I stillingen anvendes 80% til ledelse af centret og de 20% til forskning, formidling,
vejledning og undervisning indenfor centrets beskrevne aktivitetsområde.
Formålet er herigennem at være med til at skabe bro mellem forskning og klinik.
Endvidere forventes ansættelse af assistent på halv tid, baseret på ekstern
bevilling.
Derudover skal der skabes muligheder for ad hoc tilknytning af personer i forhold
til igangværende aktiviteter. Sådanne kan qua lektoratet ansættes på normale
universitetsvilkår via eksterne bevillinger. Se i øvrigt vedlagte budget,
bilag 1.
Alle ansættelser i Center for Kliniske Retningslinjer er tidsbegrænsede, foreløbig
i en periode på indtil fem år. Stillingsbetegnelserne vil følge de betegnelser,
der er angivet i bekendtgørelse om stillingsstrukturer på universiteter.
Sekretariatets opgaver:
• Sekretariatet varetager almindelige sekretærfunktioner for Videnskabeligt
Råd og Råd for Center for Kliniske Retningslinjer.
• Sekretariatets hovedopgave er at sikre faglig og metodisk ekstern bedømmelse
af indkomne kliniske retningslinjer, hvorefter sekretariatet
oversender de kliniske retningslinjer til endelig behandling i Videnskabeligt
Råd.
5

• Sekretariatet har ansvar for formidling af godkendte kliniske retningslinjer
og forskningsresultater i tilknytning hertil, til relevante brugere og
forskningsmiljøer. Dette skal ske ved eksempelvis oprettelse af en database
med godkendte kliniske retningslinjer med adgang via hjemmesiden.
• Sekretariatet sikrer opdatering af kliniske retningslinjer og sletning af
forældede kliniske retningslinjer.
• Sekretariatet tilrettelægger og afholder konferencer i samarbejde med
Det Videnskabeligt Råd, dasys og andre.
• Sekretariatet iværksætter kurser om udvikling af kliniske retningslinjer.
Kurserne kan enten afvikles som selvstændige kursusforløb eller være
tilrettelagt således, at de er meritgivende i forhold til Afdeling for Sygeplejevidenskabs
uddannelser.
• Sekretariatet identificerer nye forskningsfelter i relation til kliniske retningslinjer
inden for sygepleje og initierer forskning. Det kan dreje sig
om testning af kliniske retningslinjer i praksis, udvikling og afprøvning af
kliniske indikatorer for kvalitet.
• Sekretariatet tager initiativ til og deltager i relevante projekter med henblik
på udvikling at metoder og redskaber i relation til udformning, udarbejdelse
og vurdering af kliniske retningslinjer og til udarbejdelse af metaanalyser
og systematiske reviews på specifikke områder. Der kan etableres
ph.d.-studier med udgangspunkt i formål for Center for Kliniske
Retningslinjer og forskningsstrategi for Afdeling for Sygeplejevidenskab.
• Sekretariatet tager initiativ til samarbejde med regionale sygeplejefaglige
dokumentationsråd og andre lignende internationale centre. Sekretariatet
medvirker således også til implementering af de kliniske retningslinjer
i praksis.
Procedure for godkendelse af kliniske retningslinjer
Kliniske retningslinjer kan indsendes til bedømmelse, når den pågældende afdelingsledelse/ansvarlig
for sygeplejen har signeret for denne. Bedømmelsen
foretages vederlagsfrit for medlemmer af centret og mod betaling for ikke
medlemmer.
Sekretariatet foretager en indledende vurdering af, om retningslinjen er udformet
i henhold til anbefalinger om udformning af kliniske retningslinjer, som
beskrevet i Skabelon og manual til evidensbaserede kliniske retningslinjer (7)
og således at retningslinjerne lever op til kvalitetskravet beskrevet i AGREE
instrumentet. Hvis sekretariatet skønner, at retningslinjen lever op til gældende
krav, kan den sendes til ekstern bedømmelse. Ellers vil afdelingsledelse/ansvarlig
for sygeplejen, der har indsendt den kliniske retningslinje, modtage
en kort beskrivelse af mangler, hvorefter den pågældende afdeling selv afgør,
hvordan der arbejdes videre med retningslinjen.
Vurderer sekretariatet, at den kliniske retningslinje lever op til gældende krav,
sendes retningslinjerne til peer review.
6

Ved etablering af peer review sikres faglig indsigt i retningslinjens emne og
indgående kendskab til den/de metoder, der beskrives i retningslinjen. Bedømmerne
er faglige eksperter, der som minimum har en relevant kandidateller
mastergrad og indsigt i det kliniske område.
Dasys’ faglige selskaber kontaktes med henblik på forslag til bedømmere til
ekspertgruppen.
Sekretariatet vurderer om bedømmernes kvalifikationer er i overensstemmelse
med de krav, der er udstukket af Videnskabelig Råd, hvorefter bedømmerne
forespørges om de vil foretage bedømmelsen.
Bedømmelse foretages ud fra procedurer, godkendt i Det Videnskabeligt Råd.
Når der foreligger bedømmelser af den kliniske retningslinje, samles disse af
lederen af Center for Kliniske Retningslinjers sekretariat som derefter indstiller
til beslutning hos Råd for Center for Kliniske Retningslinjer.
Efter endelig godkendelse i Råd for Center for Kliniske Retningslinjer offentliggøres
den kliniske retningslinje på Center for Kliniske Retningslinjers hjemmeside
med angivelse af navn på afdelingsledelse/ansvarlig for sygeplejen, hospital
og den person, der er ansvarlig for udarbejdelse og revision af den kliniske
retningslinje og navne på bedømmere.
Ledelse af Center for Kliniske Retningslinjer
Der er ansat en faglig sekretariatsleder, som er ansvarlig for etablering og videre
udvikling af Center for Kliniske Retningslinjer. Lederen refererer i lektoratet
til afdelingslederen for Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed
og indgår i forsknings- og uddannelsesmiljøet på Afdeling for Sygeplejevidenskab.
Lederen er ansat for en periode på op til 5 år.
Finansiering
Dasys garanterer det økonomiske grundlag svarende til 1 årsværk i fem år og
inflationssikrede driftsmidler for perioder af minimum 5 år.
Ansættelsesbetingelser, løn, ansættelsesbrøk o. lign. er aftalt mellem sekretariatslederen,
og hhv. universitetet og dasys.
Institut for Folkesundhed stiller arbejdsplads til rådighed for 1 1/2 personer.
Sekretariatet kan benytte universitetets faciliteter på lige fod med øvrige medarbejdere.
Finansiering af Center for Kliniske Retningslinjer dækkes hovedsageligt gennem
bidrag fra eksterne bidragsydere og med tilskud fra dasys. Dertil kommer
et vist omfang af forventet indtægtsgivende virksomhed ved bl.a. afholdelse af
kurser, konferencer og udgivelse af publikationer indenfor Centrets beskrevne
aktivitetsområde. Alle satser for brug af Center for Kliniske Retningslinjers
7

ydelser, kursusafgifter og gebyr for deltagelse i kurser o.a. fastsættes af Råd
for Center for Kliniske Retningslinjer.
Center for Kliniske Retningslinjer refererer økonomisk til institutlederen for Institut
for Folkesundhed vedrørende aktiviteter, der berører universitetsdelen af
stillingen (herunder evt. eksterne bevillinger administreret af Universitetet).
Vedrørende de øvrige aktiviteter refererer Center for Kliniske Retningslinjer til
Råd for Center for Kliniske Retningslinjer /dasys, som efter aftale kan delegere
ansvaret til lederen af Center for Kliniske Retningslinjer. Al finansiel styring,
honorering og betalinger foregår inden de for rammer og efter de regler der er
udstukket af Aarhus Universitet.
Referencer
1. Laustsen S, Krøll V, Madsen I, Ottesen, B: Klaringsrapport om dokumentation
og kvalitetsudvikling. København: Dansk Sygeplejeråd, 2002.
2. Retningsliner for føring og opbevaring af sygeplejejournaler. København:
DGMA og Dansk Sygeplejeråd, 2004.
3. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. København: Sundhedsstyrelsen,
2005.
4. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner. København: Dansk
Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, 2003.
5. Eksempler på internationale clearinghouses: National Guideline Clearinghouse,
www.guideline.gov og The Joanna Briggs Institute,
www.joannabriggs.edu.au
6. AGREE. Vurdering af kliniske vejledninger. AGREE-instrumentet. The AGREE
Collaboration, september 2001 www.agreecollaboration.org
7. Skabelon og manual til evidensbaserede kliniske retningslinjer.
www.kliniskeretningslinjer.dk/skabeloner
8

Bilag 1
Budget Center for Kliniske Retningslinjer
Løbende priser *) 2008 2009 2010 2011 2012
Løn, lektor 325.000 650.000 669.500 689.585 710.273
Løn, ½ assistent 0 0 0 0 0
Annuum **) 62.250 126.990 129.530 132.120 134.763
Kurser 15.000 15.000 15.000 15.000 15.000
Rejser ***) 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000
Særlige driftsudgifter 0 0
Administrationsbidrag (4%) 16.890 32.480 33.361 34.268 35.201
I alt 439.140 844.470 867.391 890.974
Bemærkninger:
915.237
Lønninger for leder og assistent er tillagt 3% pr. år i fem år
Øvrig drift dækker over drift af centret fx kurser, forbrugsvarer, services, computere,
biblioteksadgang, infrastruktur etc. Universitetet bidrager med husleje,
varme, el etc.
Rejseudgifter er et skønnet beløb
9