Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune ...

www2.htk.dk

Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune ...

Åbning af parkourbanen 2011

Statusrapport for

fritids- og kulturområdet i

Høje-Taastrup Kommune

2011

Dok. 52346/12


INDHOLDSFORTEGNELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE ...................................................................................................1

1. INDLEDNING..................................................................................................................3

Læsevejledning ................................................................................................................. 3

2. STATUS PÅ IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIKKEN.......................................................5

2.1 FORENINGSIDRÆT FOR ELITE OG BREDDE....................................................................... 5

Nye timefordelingsregler..................................................................................................... 7

Frikommuneprojekt............................................................................................................ 8

Idræt efter skoletid ............................................................................................................ 8

Eliteidrætssatsningen - klubudviklingsforløb........................................................................... 8

Idrætskonference .............................................................................................................. 9

2.2 IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR SELVORGANISEREDE ........................................................... 9

Parkour og forhindringsbane...............................................................................................10

2.3 IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLER OG INSTITUTIONER................................................... 10

Fit for Kids interventionen ..................................................................................................11

Kompetenceudvikling pædagoger og lærere..........................................................................12

Institutionsidræt...............................................................................................................12

Skoleidræt.......................................................................................................................13

2.4 IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR SÆRLIGE MÅLGRUPPER ..................................................... 13

Udvidet Fritidspas .............................................................................................................14

Etniske forældres deltagelse i idræts- og foreningslivet ..........................................................17

3. STATUS PÅ KULTURPOLITIKKEN OG ET NYT TILTAG ....................................................20

3.1 STATUS PÅ KULTURPOLITIKKEN .................................................................................... 20

3.2 NYT TILTAG PÅ KULTUROMRÅDET .................................................................................. 21

Kultur- og Uddannelseshuset..............................................................................................21

4. KULTURFACILITETER ...................................................................................................22

4.1 TAASTRUP TEATER ......................................................................................................... 22

4.2 OPERA HEDELAND .......................................................................................................... 23

4.3 KROPPEDAL MUSEUM ..................................................................................................... 24

4.4 BIBLIOTEKER ................................................................................................................. 25

4.5 DE MUSISKE SKOLER ...................................................................................................... 26

Musikskolen .....................................................................................................................27

Billedskolen .....................................................................................................................28

Dramaskolen....................................................................................................................28

4.6 KULTURHUSENE.............................................................................................................. 29

5. BYENS RUM ..................................................................................................................30

5.1 SELSMOSEPARKEN.......................................................................................................... 30

5.2 DET GODE BOLIGLIV....................................................................................................... 30

Restaurant i Tåstrupgård ...................................................................................................30

Sammenbinde Hedehusene og Charlottekvarteret..................................................................30

5.3 OMRÅDEFORNYELSE I HEDEHUSENE .............................................................................. 31

5.4 INDUSTRIKULTURARVEN I HEDEHUSENE ....................................................................... 32

5.5 KLØVERSTIER................................................................................................................. 32

6. MEDLEMSUDVIKLING OG TILSKUD...............................................................................34


6.1 TILSKUD TIL FORENINGERNE ......................................................................................... 34

6.2 TILSKUD TIL IDRÆTS-, SPEJDER- OG ØVRIGE FORENINGER .......................................... 34

6.3 IDRÆT ............................................................................................................................ 35

6.4 SPEJDERE ....................................................................................................................... 35

6.5 ØVRIGE FORENINGER ..................................................................................................... 37

6.6 KULTURELLE FORENINGER.............................................................................................. 37

Kulturelle foreningers fordeling af tilskud............................................................................. 37

6.7 AFTENSKOLER.................................................................................................................39

6.8 FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS UDVIKLINGSPULJE ....................................................... 41

6.9 LOKALETILSKUD ............................................................................................................. 41

6.10 SAMMENLIGNING AF TILSKUD MED ANDRE KOMMUNER............................................... 42

7. NØGLETAL.................................................................................................................... 43

7.1 UDVIKLING I BRUTTODRIFTSUDGIFTER ......................................................................... 43

7.2 UDGIFTER PÅ FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET ................................................................ 43

2


1. INDLEDNING

Følgende statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2011 er tredje

generation af en statusopgørelse over fritids- og kulturlivet og dets nuværende rammer og

udvikling. Formålet med statusrapporten er at give en overordnet status på udviklingen inden

for hele fritids- og kulturområdet samt en beskrivelse af de udviklingsområder, der arbejdes

videre med i løbet af 2012. Samtidig skal Statusrapporten 2011 ses som et værktøj, der giver

Fritids- og Kulturudvalget overblik over året der gik samt et udgangspunkt for at reflektere og

drøfte, hvor vi gerne vil hen.

Året 2011 har været præget af arbejdet med flere nye politikker på fritids- og kulturområdet. I

2011 er en ny Idræts- og Bevægelsespolitik blevet politisk godkendt og sideløbende hermed

har der både været arbejdet med udviklingen af en ny Kulturpolitik samt en ny

integrationspolitik – et arbejde som vil fortsætte ind i 2012. Endvidere besluttede Folketinget i

juni 2011, at Folkeoplysningsloven skulle revideres, hvilket betød at alle kommuner skulle

vedtage en ny Folkeoplysningspolitik inden den 1. januar 2012. I forlængelse heraf har Fritid

og Kultur i dialog med samrådene udarbejdet en ny Folkeoplysningspolitik, som blev godkendt

af Byrådet i december 2011. I løbet af 2012 vil der blive afholdt planlægningsmøder om den

konkrete implementering og udmøntning af indsatserne i Folkeoplysningspolitikken – et møde

med hvert af samrådene samt et møde med hvert af samrådenes foreninger. Afslutningsvis vil

planlægningsmøderne ende ud i et seminar for alle samrådene samt samrådenes foreninger.

Året 2011 startede godt ved Danmarks Radios store sportsgallashow den 8. januar, hvor Høje-

Taastrup Kommune vandt den prestigefulde pris som ”Årets Idrætskommune 2010”. Med æren

fulgte også 200.000 kr. til et idrætsprojekt i kommunen. Præmien blev overrakt ved det årlige

arrangement Foreningsprisen i Taastrup Teater. Her blev det også offentliggjort, at pengene

skulle bruges til etablering af et parkouranlæg og en forhindringsbane. De to projekter var

blevet udvalgt ud af en række projektforslag fra kommunens foreninger og borgere. Både

parkouranlægget og forhindringsbanen stod færdige i sensommeren 2011.

2011 har også været året, hvor Fritidspasordningen blev udvidet. Udvidelsen er sket på

baggrund af Høje-Taastrup Kommunes store succes med fritidspasset. I foråret fik Høje-

Taastrup Kommune positivt svar på sin ansøgning til Socialministeriet og det betyder, at

Fritidspasordningen i en forsøgsperiode på fire år også skal omfatte ”stærkt” udsatte børn og

unge.

Af andre højdepunkter for 2011 kan nævnes igangsættelse af Projekt Etniske Forældre,

etablering af Kløverstier, nye timefordelingsregler for foreningerne samt meget mere, der alt

sammen bliver beskrevet i Statusrapporten 2011.

Læsevejledning

I kapitel 2 gøres status på indsatser under Idræts- og Bevægelsespolitikken. Her beskrives en

række udvalgte projekter under politikkens enkelte temaer.

I kapital 3 opridses processerne samt status på Kulturpolitikken og samtidig beskrives status

og den videre proces for det nye tiltag Kultur- og Uddannelseshuset.

Kapital 4 indeholder en beskrivelse af Høje-Taastrup Kommunes kulturfaciliteter. Herunder de

kulturelle institutionernes organisering, økonomiske grundlag og deres elev- og besøgstal.

I Kapital 5 findes en beskrivelse af initiativer og projekter, herunder Selsmoseparken, Det

Gode Boligliv, Områdefornyelse i Hedehusene, Industriarven i Hedehusene samt Kløverstierne,

der alle har fokus på byens rum og mulighederne for friluftsliv og selvorganiserede

motionsaktiviteter.

Kapitel 6 består af en redegørelse for medlemsudviklingen og sammensætningen i

fritidsaktiviteter i Høje-Taastrup Kommune. Derudover indeholder kapitlet en opgørelse over

3


tilskudsordninger til idræts-, spejder- og øvrige foreninger 1 samt for kulturelle foreninger og

lokaletilskud. Afslutningsvis findes en sammenligning af tilskud til foreninger og aftenskoler

med kommunerne Greve, Hillerød og Gladsaxe.

I kapitel 7 ses en oversigt over nøgletal for, hvordan udgifterne for Fritids- og Kulturområdet

fordeler sig samt en sammenligning med de kommuner, som Høje-Taastrup normalt

sammenligner sig med dvs. Greve Kommune, Hillerød Kommune og Gladsaxe Kommune.

1 ”Øvrige foreninger” er samlebetegnelsen for en række foreninger, som bl.a. har aktiviteter for børn og unge, fx

politiske ungdomsforeninger, hobbybetonede aktiviteter, børneteater og rollespil.

4


2. STATUS PÅ IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIKKEN

Idræts- og bevægelsespolitikken er et resultat af en længere proces. Høje-Taastrup Kommune

har været i dialog med repræsentanter fra idrætsforeninger, private borgere og eksterne

ressourcepersoner om både visioner målsætninger og konkrete forslag til aktiviteter og

projekter. Politikken tager udgangspunkt i den overordnede vision:

”Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere uanset

udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring, fællesskab og sjov ved idræt og

bevægelse.”

Visionen spænder over fire temaer, der hver især er rettet mod en bestemt målgruppe. For

hver af målgrupperne er der opstillet en række 4-årige målsætninger, hvortil der er knyttet

konkrete indsatser, som alle bidrager til realiseringen af målsætningen.

Dette kapitel er opdelt i afsnit, der tager udgangspunkt i de 4 overordnede temaer:

Foreningsidræt for bredden og eliten

Selvorganiseret bevægelse og idræt

Idræt og bevægelse i institution og skole

Idræt og bevægelse for særlige målgrupper

I nedenstående oplistes de målsætninger, indsatser og projekter, som hører under hvert af

temaerne. Mange af projekterne knytter sig til flere forskellige indsatser, og projekterne vil i så

fald ses nævnt flere gange i tabellerne i de nedenstående fire afsnit.

Til nogle af projekterne har det været relevant med en uddybende beskrivelse. Det kan være

på grund af deres omfattende størrelse både i forhold til samarbejde på tværs i kommune,

eksterne samarbejdsparter, finansiering mm. Projektets beskrivelse ses under det tema, som

det knytter sig mest til.

2.1 FORENINGSIDRÆT FOR ELITE OG BREDDE

Foreningsidrætten i Høje-Taastrup Kommune udgør en central del at idrætsbilledet i

kommunen.

Foreningsidrætten består af 94 idrætsforeninger og har godt 16.000 medlemmer, heraf er ca.

halvdelen under 25 år. Dermed udgør den organiserede foreningsidræt fortsat rygraden i

kommunes idrætsliv.

Temaet ”Foreningsidræt for elite og bredde” har 5 målsætninger i Idræts- og

Bevægelsespolitikken:

Øge foreningsdeltagelsen blandt børn og unge i alderen 7-15 år til landsgennemsnittet

(fra 62% til 77%)

Fastholdelse og rekruttering af trænere og ledere

De fysiske rammer forbedres og anvendelsen optimeres

Styrke talentudviklingen

Styrke elitesatsningen

5


Til opfyldelse af målsætningerne, er der formuleret tyve indsatser, hvorunder der er iværksat

en lang række projekter i 2011, som listes i nedenstående tabel.

Tabel: Indsatser med tilknyttede projekter

Indsats Projekt(er) igangsat i 2011

Skabe et mere nysgerrigt, nyskabende og åbent

foreningsliv

Hjælpe foreningerne til at være mere

markedsorienterede og nytænke tilbud og

aktiviteter, herunder nye idrætsgrene

Styrke erfaringsudveksling mellem trænere og

ledere

Skabe overlap ift. fysisk placering af

foreningsaktiviteter

Styrke informationen om bevægelsesmuligheder i

kommunen

Strategisk kompetenceudvikling af foreninger og

trænere

Skabe samarbejde mellem skole, SFO og

idrætsforeninger.

Netværk og samarbejde på tværs af lokale og

regionale foreninger

Øge forældreinvolveringen i foreningslivet

Udnytte haller til forskellige aktiviteter på samme

tid

Opgradering af eksisterende faciliteter til

nuværende og fremtidige behov

Sikre størst mulig tilgængelighed til kommunens

samlede faciliteter og optimere brugen af

hallerne, så alle nuværende og nye foreninger

samt selvorganiserede får adgang via digitale

løsninger

Øge mængden og kvaliteten af talentudviklingen

- Nye timefordelingsregler (giver mulighed for nye

tiltag)

- Danmarks Idræts Forbunds Frikommune forsøg

- Kompetenceudviklingsforløb for trænere og

ledere om eliteidræt, kost og ernæring

- Kompetenceudviklingsforløb for elitetrænere og

–ledere om styrketræning på tværs af

idrætsgrene

- Nyhedsbrev for idræt bestående af 4-6 årlige

udgivelser med nyheder fra Fritid og

Kulturcenteret. Formanden for Idrættens Samråd

har i hvert nyhedsbrev også inputs

- Kompetenceudviklingsforløb med eliteklubber om

kost og ernæring

- Kurser i styrketræning

- Kvalitet i børnegymnastikken

- Aldersrelateret træning i fodbold

- Fælles idrætscertificering af SFO Åen og

Fællesidræt

- Taastrup Fodbold Club har indgået et tættere

samarbejde med Brøndby IF

- Swim Team Taastrups (STT) eliteoverbygning

VAT (Vestegnens Aqua Team) er blevet udvidet

med københavnerklubben MK31 og har skiftet

navn til VAT Copenhagen. Det nye samarbejde

sikrer adgang til 50m bassinet ved Bellahøj

- Projekt Etniske Forældre i Hedehusene

Gymnastik Forening, Høje-Taastrup

Idrætsforening og Taastrup FC + Fløng-

Hedehusene Idræt

- Nye timefordelingsregler (giver mulighed for at

booke 1/3, 2/3, ½ og 1/1 hal)

- Planer for hvilke haller der med fordel skal

indrettes, så de kan opdeles.

- Nye timefordelingsregler

- Facilitetsundersøgelse

- Foreningsportal

- Nye timefordelingsregler – mulighed for mere

træningstid til både elitetræning og til

talentudvikling

- Alle foreninger (både elite og breddeforeninger)

har i 2011 fået dækket deres ansøgninger om

tilskud til træneruddannelser

6


Skabe et målrettet træningsmiljø

Fremme vidensdeling og et højt

uddannelsesmæssigt niveau hos trænere og

ledere

Skabe en stærk træningskultur for

eliteidrætsudøvere

Sikre muligheden for et stærkere eliteidrætsmiljø

Skabe helhed i de unge eliteudøveres hverdag

Sikre at eliteidrætsudøverne tilbydes rette

faciliteter og sociale-, sundheds- og

uddannelsesmæssige vilkår

- Klubudvikling for eliteklubber

- Kompetenceudviklingsforløb for eliteklubber om

kost og ernæring

- Kurser i styrketræning

- Økonomisk støtte til eliteklubber

- Økonomisk støtte til OL-deltagerne

- Økonomisk støtte til deltagelse ved

internationale mesterskaber for udøvere på

internationalt niveau fra Eliteidrætspuljen.

- Swim Team Taastrup har fået et klublokale i

Taastrup Svømmehal. Her kan de blandt andet

tilbringe ventetid før og efter træning med

lektielæsning, restitution eller lign.

- Kompetenceudviklingsforløb for eliteklubber om

kost og ernæring

Herunder beskrives de nye timefordelingsregler, Frikommuneprojektet, idræt efter skoletid,

eliteidrætssatsningen og idrætskonferencen.

Nye timefordelingsregler

I samarbejde med Idrættens Samråd blev der i 2011 arbejdet med at lave nye

timefordelingsregler for foreningslivet så faciliteterne bliver udnyttet optimalt i forhold til

vision, målsætninger og indsatsområder i Idræts- og Bevægelsespolitikken.

Timefordelingsreglerne blev vedtaget ultimo 2011 og er trådt i kraft ved fordelingen af lokaler

for 2012.

De centrale principper i timefordelingsreglerne er fortsat:

Byrådet godkender reglerne for fordeling af kommunale idrætsfaciliteter efter indstilling fra

Folkeoplysningsudvalget (FOU) og Idrættens Samråd (IS).

IS er ansvarlig for fordeling af faciliteter under hensyn til Folkeoplysningsloven og de af

Byrådet godkendte regler. Fordeling af samtlige idrætsfaciliteter i kommunen forestås af IS

ved fordelingsmøder, hvor samtlige godkendte foreninger indkaldes. IS kan vedtage at

uddelegere dele af fordelingen.

De væsentligste ændringer i de nye timefordelingsregler er:

De tidligere timefordelingsregler opdelte kommunen i tre områder. Dette betød

eksempelvis, at en forening fra område A ikke kunne søge om faciliteter i område B. Dette

hindrede en optimal udnyttelse af faciliteterne. Desuden havde foreningerne på grund af

denne regel ikke samme adgang til faciliteterne. Det kunne eksempelvis betyde at 100

medlemmer i et område udløste adgang til 10 haltimer, mens tilsvarende kun ville udløse 8

haltimer i et andet område. Denne uhensigtsmæssighed er fjernet i de nye

timefordelingsregler.

Alle faciliteter, der kan inddeles i mindre enheder, skal så vidt muligt kunne fordeles på

denne måde. F.eks. kan en hal opdeles i 1/3 og 2/3 hal og en svømmehal kan opdeles i

banetimer. Målet med denne ændring er at opnå en højere aktivitet og en bedre udnyttelse

af faciliteterne.

Princippet om at alle medlemmer - uanset om man træner 1 time om ugen eller 20 timer

om ugen - udløser det samme antal hal-/saltimer gælder forsat. Men for at imødekomme

eliteklubber eller andre foreninger med et særligt højt aktivitetsniveau, som har behov for

ekstra hal-/saltid, er det i de nye regler vedtaget, at Idrættens Samråd kan bevillige ekstra

7


timer til disse foreninger. En sådan bevilling kan ske på baggrund af en ansøgning for den

enkelte forening.

Timerne kl. 15-16 og kl. 22-23 tæller fremover kun 50%. Målet med denne ændring er at

anspore foreninger til at anvende ydertimerne.

Derudover rummer de nye timefordelingsregler en række mindre justeringer og præciseringer.

Frikommuneprojekt

Høje-Taastrup Kommune deltager sammen 5 andre danske kommuner (Gentofte, København,

Fåborg-Midtfyn, Odense og Aalborg) i et udviklingsforløb i samarbejde med Dansk

Idrætsforbund. Målet med projektet er at undersøge, hvordan det kan blive lettere at være

frivillig i foreningsidrætten. Arbejdet med at definere emneområderne for Høje-Taastrup

Kommune har fundet sted i 2011, mens selve projektet kommer til at løbe i 2012 - 2014.

Emnerne som projektet vil fokusere på er:

a. Booking af og adgang til faciliteter

Hvordan der skabes gennemsigtighed og dynamik ift. booking og adgang. Nøglebrikker og

Apps til mobiltelefoner eller skærme i hallerne er blandt mulige løsningsforslag til nogle af

problemerne.

b. Ældre og frivillighed

Hvordan foreningerne kan blive bedre til at rekruttere seniorer til forskellige frivillige

funktioner i foreningerne og dermed løfte foreningerne - og lette deres hverdag.

Som deltager i denne udviklingsproces kommer Høje-Taastrup Kommune også til at være

særlig tæt på de øvrige kommuners projekter og resultater. Dermed forventes det, at projektet

vil bibringe en lang række ideer til at gøre det lettere at være frivillig leder i

idrætsforeningerne.

Idræt efter skoletid

I 2011 startede et samarbejde mellem Høje-Taastrup Gymnasium og 10. klassescenteret (Linie

10), TIK Volleyball og B70 Basketball omkring projektet ”Idræt med vennerne” for unge

mellem 15 og 18 år. Udfordringen er, at mens en meget stor del af kommunens børn prøver at

dyrke foreningsidræt i børneårene, er det desværre kun en meget lille del af de unge i

aldersgruppen 15-18 år, der dyrker idræt i en forening. Målet med projektet er at tilbyde unge

mennesker at prøve kræfter med henholdsvis volleyball og basketball og dermed give de unge

muligheden for at få smag for atter at dyrke idræt i en forening. Aktiviteten foregår mandag og

torsdag kl. 15.30-17.00. For B70 Basketballs vedkommende ligger foreningens øvrige træning i

umiddelbart forlængelse af projektet, således at de nye aktive har mulighed for at mærke

stemningen på et seniorhold. Projektet er planlagt til at løbe hele skoleåret 2011/2012. Høje-

Taastrup Gymnasium stiller hal til rådighed.

Eliteidrætssatsningen - klubudviklingsforløb

Eliteidrætssatsningen blev i starten af 2011 udgjort af følgende fem eliteidrætsklubber: Swim

Team Taastrup, Taastrup Idræts Klub (TIK) Bueskydning, TIK gymnastik, Taastrup Gymnastik

Forening (gymnastik) og Taastrup FC kvindefodbold. TIK Badminton er den 6. og sidste nye

klub, der er blevet optaget i elitesatsningen på grund af deres meget lovende

talentudviklingsarbejde.

I 2011 har de seks eliteidrætsklubber gennemført et meget omfattende klubudviklingsprogram

med konsulentfirmaet Sport House. Kernen i programmet er, at foreningerne har fået

beskrevet deres mål, værdier og opgaver. Her ud fra har de udviklet mål, strategier og planer

for emner som: talentudvikling, rekruttering og fastholdelse af trænere, ledere, hjælpere og

udøvere, sponsorere og flere andre centrale emner. TIK Badminton er fortsat i gang med

denne proces. Alle seks eliteklubber har givet udtryk for stor tilfredshed med forløbet, selvom

det har været en meget tids- og arbejdskrævende proces for foreningerne.

8


Idrætskonference

Gentofte, Høje-Taastrup og Københavns Kommune har igennem længere tid planlagt at afholde

en tværkommunal idrætskonference i hovedstadsregionen. Lørdag d. 12. november 2011 blev

denne konference gennemført på Taastrup Teater.

Fokus har i hele processen været at skabe større opmærksomhed på:

Den merværdi, der kan skabes for kommunerne, borgerne og idrætten ved etablering af et

tværkommunalt samarbejde på udvalgte indsatområder

De muligheder, der er for at etablere fremadrettede idrætsspecifikke og tværidrætslige

samarbejdsrelationer

De udfordringer, der vil være hos interessenterne, hvis måden at tænke og agere i forhold

til idrætsdrift og idrætsudvikling udfordres. (Beslutningen om at indgå den 1-årig Regional

Kulturaftale for Hovedstadsområdet på kulturområdet gjorde konferencen endnu mere

relevant og udvidede også antallet af kommuner)

Konferencens formål var at identificere fremadrettede tværkommunale indsatsområder, som

kan skabe merværdi for borgerne og den enkelte kommune samt perspektivere de

udfordringer, som et tværkommunalt samarbejde vil stå over for. Konferencens mål var at

inspirere og gøre beslutningstagerne nysgerrige i forhold til, hvilke værdier et tværkommunalt

samarbejde kan skabe i forhold til:

Eventstilskuer og deltagerevents

Faciliteter – eksisterende og nyetableringer

Talentarbejdet

Konferencen havde deltagelse af repræsentanter fra foreninger og specialforbund, politikere,

samråd samt kommunale medarbejdere. Hovedparten af hovedstadsområdets kommuner var

repræsenteret blandt de ca. 150 deltagere.

2.2 IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR SELVORGANISEREDE

Som i resten af Danmark er tendensen i Høje-Taastrup Kommune, at der er rigtig mange

borgere, der gerne vil dyrke idræt og bevægelse uafhængigt af foreninger. I 2011 er der derfor

blevet arbejdet målrettet for at få byens rum til at inspirere til bevægelse og på den måde gøre

det mere attraktivt for borgerne at dyrke selvorganiseret idræt i deres nærmiljø.

Temaet ”Idræt og bevægelse for selvorganiserede” har 2 målsætninger i Idræts- og

Bevægelsespolitikken:



Forbedre mulighederne for at dyrke selvorganiseret idræt og bevægelse

At få flere til at dyrke motion og bevægelse i nærmiljøets omgivelser

Tabel: Indsatser med tilknyttede projekter

Indsats Projekter(er) igangsat i 2011

Skabe fokus på bevægelsesmuligheder nær - Kløverstierne (se kap.5: Byens Rum)

etablerede idrætsanlæg

Indrette byens rum til bevægelse

- Kløverstierne (se kap.5: Byens Rum)

- Parkouranlæg

- Forhindringsbane

Skabe adgang til faciliteterne i kommunen for - Åben hal fredag aften

selvorganiserede

Synliggøre bevægelsesmuligheder, så borgerne kan - Kløverstierne (se kap.5: Byens Rum)

få kendskab til mulighederne for selvorganiseret - Discgolf DM

bevægelse og idræt

- Discgolf DGI tour

- Discgolf lørdagstræning

- Parkour lørdagsjam

- Gam3 streetsoccer og streetbasket i

9


Koordinere samarbejdet mellem idrætsaktiviteter

og kulturelle aktiviteter med henblik på at etablere

fælles events

Inspirere foreningslivet til at rumme de

selvorganiserede ved at give dem andre

tilknytningsmuligheder

Gadehavegård

- Brug Bolden

- Street Master i Gadehavegård

- Søndagsfodbold i Gadehavegård og

Charlotteager

- Streetsoccerprojekt i boligsociale områder i

samarbejde med de boligsociale indsatser,

Taastrup FC og Fløng-Hedehusene

Idrætsforening

- Kløverstierne (se kap.5: Byens Rum)

- Streetsoccerprojekt i boligsociale områder i

samarbejde med de boligsociale indsatser,

Taastrup FC og Fløng-Hedehusene

Idrætsforening

Herunder vil projektet parkour- og forhindringsbane blive yderligere beskrevet.

Parkour og forhindringsbane

Den 16. september 2011 åbnede et nyt parkouranlæg og en forhindringsbane ved Selsmosen i

Taastrup.

Opførelsen af de to behændighedsbaner blev mulige efter, at Høje-Taastrup Kommune i januar

2011 blev kåret som Årets Idrætskommune og i den anledning modtog en præmie på 200.000

kr. fra Danmarks Idrætsforbund.

Beslutningen om, at præmiepengene skulle bruges på netop disse to projekter, skete på

baggrund af en proces, hvor borgerne havde mulighed for at komme med forslag til brugen af

præmien. Fritid og Kultur tog derefter sammen med Idrættens Samråd stilling til de mange

gode ideer fra borgerne. Valget faldt på en idé fra en gruppe unge, der præsenterede tanken

om at etablere en parkour-træningsbane og en forhindringsbane, så de og de mange unge

borgere i kommunen kan dyrke parkour på forsvarlig vis.

I løbet af efteråret 2011 har der hver lørdag været planlagt ”Lørdags-Jam” ved

parkouranlægget. ”Lørdags-Jam” er en åben, fælles træning, hvor kyndige parkourudøvere

instruerer og inspirerer, og netop dette tiltag har medført, at mange unge har fået øjnene op

for anlæggets muligheder.

Parkourgruppen Streetmovement har designet og opført parkouranlægget, mens forhindringsbanen

er leveret af Bløcher Trækunst

Begge banerne blev placeret i Selsmosen i Taastrup og ligger på den måde direkte i

forlængelse af udviklingen af Selsmoseparken (se kapitel 5 om Byens Rum).

2.3 IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLER OG INSTITUTIONER

Rigtig mange børn og unge i Høje-Taastrup Kommune bruger en stor del af deres tid i

institutioner og skoler. Det kan gøre det svært for forældre at støtte og sikre, at børnene lever

op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters aktivitet dagligt. Institutioner og skoler

er således en vigtig arena for børnene i forhold til at være aktive. Derfor er der arbejdet

målrettet med kompetenceudvikling af medarbejdere i skoler og institutioner, så disse

medarbejdere har den nyeste viden omkring idræt og bevægelse for børn og unge. Indsatserne

bidrager til, at medarbejderne er i stand til at igangsætte en masse aktiviteter og støtte op om

målsætningen i Idræts- og Bevægelsespolitikken.

10


Under temaet idræt og bevægelse i skoler og institutioner lyder de 4-årige målsætninger:





Sikre at idræt og bevægelse har en central rolle i institutioner, SFO og fritidsklubber

Højne trivsel og bevægelsesglæde hos skolebørn gennem koblingen bevægelse og læring

Skabe en helhed i børnenes hverdag, hvor de kan gå direkte fra skole og institution til

idrætsforening

Inklusion via idræt og bevægelse

Tabel: Indsatser med tilknyttede projekter

Indsats Projekt(er) igangsat i 2011

Skabe mere bevægelse i hverdagen i

daginstitutioner, SFO og fritids-

/ungdomsklubber

Stimulere børnene til fortsat fysisk aktivitet og

alsidige bevægelseslege i deres institutionsliv

Sikre tilgængelighed for institutioner og skoler

til kommunens samlede faciliteter

Struktureret kompetenceudvikling af personalet

Vise børn og unge idrætslivets mangfoldighed

Øge kvaliteten i idrætsundervisningen og sikre,

at krop og bevægelse inddrages i andre fag

Bedre samarbejde om brugen af faciliteter og

rekvisitter mellem skoler, institutioner og

foreninger

Kombinationsansættelse (forening og

institution/skole)

Kvalificere samarbejdet mellem

SFO/fritidsklubber og foreningerne

Fokus på overvægtige børn

Særlige indsatser i samarbejde med

sundhedsplejen

Have fokus på piger i 7.-9. klasse

Lave aktiviteter for de idrætsusikre stille børn

- DIF certificering af 10 institutioner fra vuggestue,

børnehave, SFO til fritids-/ungdomsklub

- Ledernetværk

- Inspirationskurser ang. bevægelse i institutioner

”Kroppen på Toppen”

- Deltagelse i KOSMOS og DIFs Move it - Naturligvis

- Øget kvalitet i idrætsundervisningen – et kursus i

tennis i skoleåret 2011/2012

- Udvidet Fritidspas

- Skolestævner (Fodbold, Cykling, Badminton,

Adventure Race)

- Øget kvalitet i idrætsundervisningen – et kursus i

tennis i skoleåret 2011/2012

- Cykelstævne ved Fløng Hedehusene Cykel Club

- Badminton stævne ved Badminton Danmark og TIK

Badminton

- Afholder af Konferencen ”Verdens mest aktive

Folkeskole” i samarbejde med Badminton Danmark.

- Fit for Kids interventionen

- Fit for Kids interventionen

- Kost og motionsprojekt for inaktive piger på

Gadehaveskolen

Herunder beskrives projekterne Fit for Kids intervention, kompetenceudvikling for lærere og

pædagoger, institutionsidræt og skoleidræt.

Fit for Kids interventionen

Gennem kommunens deltagelse i SundSkoleNettet (se nedenfor), ansøgte Høje-Taastrup

Kommune i 2011 om at blive forsøgskommune i projektet Fit for Kids. Høje-Taastrup Kommune

blev udvalgt til projektet, der er et kost- og motionsprojekt for overvægtige inaktive børn

mellem 7-10 år.

Formålet med projektet er at evaluere en intervention, som udføres af organisationen Fit for

Kids. Interventionen iværksættes over for 40 overvægtige og inaktive børn i Høje-Taastrup

Kommune. Projektet gennemføres med tanke på at identificere og afprøve et koncept, som er

11


æredygtigt, og fremadrettet kan bruges på en større skala på kommunalt plan i kampen mod

overvægt, fedme og fysisk inaktivitet hos børn.

Interventionen består af et program på 40 uger sammensat af Fit for Kids og indeholder

familiekostvejledning, individuel familiecoaching og to ugentlige træningssessioner, hvor

forældrene opfordres til at deltage.

Den praktiske del af interventionen udføres af Fit for Kids i samarbejde med Center for

Inflammation og Metabolisme (CIM) og professor dr. med. Bente Klarlund Pedersen og læge

Nina Birk Eriksen, bistået af professor dr. med. Lars Bo Andersen fra Syddansk Universitet.

Projektet evalueres af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Resultaterne af studiet forventes

publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Såvel positive som negative resultater vil blive

publiceret, og der er ingen kommercielle interesser til hinder for publicering af alt opnået

viden.

Projektet sponsoreres af Rockwool Fonden, der har bevilliget 3 mio. til gennemførelse af

projektet.

Siden august 2011 har Fritid og Kultur og Institutions- og Skolecentret i samarbejde med CIM,

Fit for Kids og Rockwool Fonden arbejdet på at rekruttere børn i Høje-Taastrup Kommune til

projektet. Rekrutteringen har resulteret i, at 40 børn er blevet inkluderet i interventionen.

Desuden er 10 børn, der ikke passede ind i inklusionskriterierne, blevet optaget i kost og

træningsdelen af projektet. Det betyder, at 50 børn i 2012 starter på et 40 ugers kost og

motionsforløb. Halvdelen af gruppen starter i januar 2012, mens den anden halvdel starter i

august 2012.

Fritid og Kultur er repræsenteret i styregruppen for projektet og vil således følge projektet tæt

i 2012.

Kompetenceudvikling pædagoger og lærere

Fritid og Kultur har i 2011 i samarbejde med Skole- og Institutionscenteret arbejdet målrettet

med at øge kompetencen hos personalet i skoler og institutioner, således at de kan tilbyde

børn og unge idræts- og bevægelsesforløb, som tager afsæt i den nyeste viden om området.

Institutionsidræt

Idrætscertificeringer

I 2011 har 10 institutioner fra vuggestue til fritids-/ungdomsklub fulgt et uddannelsesforløb i

pædagogisk idræt, som uddannelsesinstitutionen VIA University College i samarbejde med

Danmarks Idrætsforbund (DIF) har tilrettelagt. Det 25 timer lange forløb har både udfordret

ledelse og personale i forhold til at bruge idrætten som en pædagogisk metode i

institutionernes praksis. Forløbet har givet institutionerne et fællessprog i forhold til at tænke

idræt og bevægelse ind i hverdagen og har resulteret i, at børn og personale er langt mere

aktive i løbet af dagen end tilfældet var, før forløbet blev igangsat.

Samtlige 10 institutioner kan primo 2012 kalde sig DIF-idrætscertificerede institutioner og skal

fortsat arbejde progressivt med idræts- og bevægelsesområdet således, at de hvert år kan leve

op til en recertificering. De 10 institutioner har selv betalt halvdelen af uddannelsen, mens

kompetenceudviklingpuljerne i Institutions- & Skolecenteret og Fritid og Kultur har bevilliget

økonomi til den resterende betaling.

Kroppen på toppen

I februar 2011 afholdt Fritid og Kultur i samarbejde med Institutions- og Skolecenteret et

kursus, for personale fra institutioner med børn fra 0-6 år. Kurset var et tilbud til alle, og ca.

40 medarbejdere deltog. Kurset blev afholdt af fysioterapeuter, der har specialiseret sig i idræt

og bevægelse på 0-6 års området.

Kursisterne fik gennem teori og praksis inspiration til, hvordan man kan lave fysiske aktiviteter

i det daglige pædagogiske arbejde, samt hvordan man indretter inde- og uderummet, så der

skabes optimale rammer for børns fysiske udfoldelse.

12


Skoleidræt

Sundskolenettet

På skoleområdet har Fritid og Kultur i samarbejde med Institutions- og Skolecenteret været

tovholdere på kommunens deltagelse i Sundskolenettet, som er et landsdækkende

sundhedsinitiativ startet af Rockwool Fonden.

Kommunens Sundskolenetværk, som har deltagelse af den sundhedsansvarlige lærer,

skoleledelsen og en forældrebestyrelsesrepræsentant fra hver skole, er tænkt som et

mødested for erfaringsudveksling, hvor skolerne kan inspirere hinanden til at øge kvaliteten i

sundhedsundervisningen. Netværket har gennem året haft forskellige foredragsholdere til at

inspirere til at tænke sundhed ind i skolernes hverdagspraksis. Derudover har samtlige skoler

foretaget test af eleverne i kondition, hoppehøjde, højde og vægt og udarbejdet en

sundhedsrapport, der beskriver skolernes indsatser på området samt beskriver mål for det

fremtidige arbejde med sundhed på skolerne.

Selsmoseskolen har i 2011 lavet et bemærkelsesværdigt resultat, da denne skole er den i

landet, der har haft den største fremgang i elevernes kondital målt ved Andersen

pendulløbetest 2 . Dette blev skolen blive præmieret for i januar 2012 ved et arrangement

planlagt af Fritid og Kultur i samarbejde med Rockwoolfonden.

Verdens mest aktive Folkeskole

Fritid og Kultur var i 2011 vært for en inspirationskonference, som Badminton Danmark afholdt

i forbindelse med lanceringen af deres første skolebadmintonturnering. Konferencen, som

tiltrak skole- og sundhedspersonale fra hele Danmark, præsenterede forskning, tanker og

visioner fra Danmarks Idrætsforbund, Diabetes Foreningen og Høje-Taastrup Kommune

omkring idræt, bevægelse og sundhed. Særligt Høje-Taastrup Kommunes visionære arbejde

med Idræts- og Bevægelsespolitikken blev fremhævet på konferencen.

Øget kvalitet i idrætsundervisningen

Som et supplement til inspirationskurser for idrætslærerne i kommunen har Fritid og Kultur i

samarbejde med Institutions- og Skolecenteret beskrevet og arrangeret

kompetenceudviklingsforløbet ”Øget kvalitet i idrætsundervisningen”, som afvikles i skoleåret

2011/2012 med fokus på tennissporten.

Målet med forløbet er at uddanne idrætslærerne til at undervise eleverne i tennis og på den

måde styrke minitennis til at blive en idræt på lige fod med øvrige idrætter i skolen.

Kursusforløbet sikrer, at lærerne løbende implementerer tankerne fra kurset i

idrætsundervisningen ved at køre undervisningsforløb i tennis. Kursus-/undervisningsforløbet

afsluttes med ”Store Tennisdag”, som er en turnering for skoleelever, der arrangeres af Fritid

og Kultur, Dansk Tennis Forbund og Tennisklubberne i Høje-Taastrup Kommune.

2.4 IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR SÆRLIGE MÅLGRUPPER

Rigtig mange borgere i Høje-Taastrup kommune er for inaktive og lever ikke op til

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet. Mange af disse borgere har forskellige

udfordringer, der har gjort, at de har haft svært ved at blive inkluderet i idrætsfællesskabet.

Derfor er der i 2011 blevet arbejdet massivt med at lave indsatser, der gør det muligt at få

endnu flere borgere til at opleve glæden ved fysisk udfoldelse.

2 Andersens Pendulløbetests foregår ved frem- og tilbageløb på en fastlagt strækning. Løbehastighed eller løbetid

og tilbagelagt distance anvendes til beregning af konditionstallet.

13


Temaet ”Idræt og bevægelse for særlige målgrupper” har 4 målsætninger i Idræts- og

Bevægelsespolitikken:




Øge idræt og bevægelse hos inaktive personer

Øge idræt og bevægelse hos børn fra ressourcesvage familier, der mangler støtte

hjemmefra

Øge adgangen til og omfanget af idræts- og bevægelsestilbud til børn og voksne med

fysisk,

psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og til socialt udsatte

Tabel: Indsatser med tilknyttede projekter

Indsats Projekt(er) igangsat i 2011

Aktivere borgere med risiko for livsstilssygdomme

med særligt fokus på:

- de 12-25-årige der stopper med at dyrke idræt

- de 25-45-årige, som ikke er fysisk aktive,

herunder særligt familiefædre

Videreudvikle senior- og ældreidrætten, så

borgerne i kommunen har mulighed for et livslangt

virke med idræt og bevægelse

Arbejde for at foreninger har bedre ressourcer og

muligheder for at rumme børn fra ressourcesvage

familier

Særlige projekter i foreninger med fokus på at

inkludere børn fra ressourcesvage familier

Gøre idrætsfaciliteter mere handicapvenlige -

Styrke idræts- og bevægelsestilbud til borgere med

fysisk, psykisk eller intellektuel

funktionsnedsættelse og til socialt udsatte

Inkludere borgere med funktionsnedsættelser i

eksisterende idræts- og bevægelsestilbud

- Gå-projekt i Gadehavegård

- Cykeltræning til Ritter Classic

- Brug Bolden projektet

- Volleyball og Basket for HTK gymnastik

- Projekt Etniske Forældre i Hedehusene

Gymnastik Forening, Høje-Taastrup

Idrætsforening og Taastrup FC + Fløng-

Hedehusene Idræt

-

- Udvidet Fritidspas

- Frivillige Foreningsguider tilknyttet Fritidspasset i

samarbejde med Dansk Flygtningehjælp

- Planlægning af Aktiv Vinter for handikappede

- Regionalt samarbejde ang. handikapidrætstilbud

- Aktiv Sommer for handikappede

I nedenstående er projekterne Udvidet Fritidspas og Etniske forældres deltagelse i idræts- og

foreningslivet beskrevet.

Udvidet Fritidspas

For at gøre Høje-Taastrup Kommunens Fritidspasordning endnu bedre og mere målrettet mod

stærkt udsatte børn og unge søgte kommunen i 2010 Socialministeriets ”Pulje til udbredelse af

erfaringer med forsøg med fritidspas” og modtog i januar 2011 en bevilling på 4,4 millioner til

et 4-årigt projekt med arbejdstitlen ”Udvidet Fritidspas”.

Det overordnede formål med projektet er at etablere en model for stærkt udsatte børn og

unge, som omfatter fritidsvejledning og økonomisk støtte med henblik på at integrere de

udsatte børn og unge i almindelige fritidsaktiviteter sammen med andre børn og unge. Det

gøres konkret ved:




At gøre den eksisterende fritidspasordning endnu bedre i forhold til at indlemme og

fastholde udsatte børn og unge i kommunens foreningsliv

At afprøve en model, der kan være med til at øge foreningsdeltagelse hos denne

gruppe børn og unge i kommunen

Skabe et bedre samarbejde mellem medarbejdere forankret i forskellige forvaltninger til

glæde for det enkelte barn. Herunder skole, fritidsliv, SSP, Gadeplan, Børne- og

Ungerådgivningscenteret og de boligsociale indsatser

14


Projektets målgruppe

Målgruppen for projektet er stærkt udsatte børn og unge i alderen 6-17 år, der ikke har

mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på lige vilkår med jævnaldrende.

Erfaringer fra den samlede landsdækkende evaluering af det første projekt ”Forsøg med

fritidspas” fra 2007-2009 viste, at Fritidspas primært får fat i børn og unge i ”gråzonen”. Det

vil sige børn og unge, som har relativt nemt ved at kunne indgå i fritidsaktiviteter, men som

ikke gør det, bl.a. fordi de mangler forældreopbakning. Gråzonebørn/unge har derfor ofte brug

for et lille ’skub’ fra f.eks. en lærer til at komme i gang. Noget som også de lokale erfaringer

med Fritidspasset i Høje–Taastrup Kommune viser.

Den landsdækkende evaluering viser ydermere, at der ligger en stor udfordring i, at få den

gruppe, som defineres som ”stærkt udsatte børn og unge”, indlemmet i fritidsaktiviteter. Det

er en gruppe som i højere grad har sociale, personlige og adfærdsmæssige vanskeligheder

samtidig med, at mange oplever en svag forældreopbakning 3 . Denne gruppe børn og unge har

brug for en ekstra indsats fra kompetente voksne, der f.eks. kan følge børnene til aktiviteter og

arbejde mere målrettet med forældreinvolvering samt følge op på, om de bliver hængende i

aktiviteten. Denne ekstra indsats arbejdes der med i Det Udvidede Fritidspas.

Konkrete mål med projektet

Kortsigtede mål:

At øge andelen af målgruppens deltagelse i fritidsaktiviteter

At fastholde deltagelse i fritidsaktiviteter

At sikre en øget forældreopbakning til børnene/de unges fritidsliv

At udvide børnenes/de unges sociale relationer til jævnaldrende

At øge målgruppens fysiske udfoldelse

Langsigtede mål:

At fastholde målgruppens deltagelse i fritidsaktiviteter på lang sigt og ind i voksenlivet

At styrke målgruppens sociale kapital, herunder netværksdannelse

At øge målgruppens fysiske udfoldelse på lang sigt og dermed forbedre målgruppens

sundhedstilstand

At forbedre målgruppens livskvalitet

Ansættelse af fritidsvejledere i boligområder

For at understøtte arbejdet med målgruppen for Det Udvidede Fritidspas, ansatte Fritid og

Kultur i 2011 to fritidsvejledere, som har arbejdsbase i de tre boligsociale områder

Gadehavegård, Charlotteager og Tåstrupgård. Fritidsvejlederne arbejder med at videreudvikle

samarbejdet med det lokale foreningsliv for på den måde at arbejde målrettet med, at børnene

mere kvalificeret kan vælge, hvilken aktivitet de vil gå til med støtte fra et Fritidspas.

Derudover blev der ansat en projektleder, som står for koordinationen af de to fritidsvejlederes

samarbejde med lærerne på de lokale skoler således, at der skabes kontakt til de børn, der har

brug for et Fritidspas samt formidles kontakt til foreningslivet.

Der arbejdes desuden med at tilknytte en gruppe frivillige fra Dansk Flygtningehjælps projekt

Foreningsguider, som vil kunne følge børn til og fra aktiviteter.

Udviklingen i Fritidspas-projektet

Figuren nedenfor illustrerer udviklingen i Fritidspas-projektet, hvor der i fase 1 - i forbindelse

med det første forsøgsprojekt med støtte fra Socialministeriet i 2007 - var en stor målgruppe

af ”gråzonebørn/unge”. Målgruppen blev snævret ind i fase 2, hvor Fritidspasset blev forankret

som fast tilbud til børn og unge i Høje-Taastrup Kommune. Med igangsættelsen af Det

Udvidede Fritidspas for stærkt udsatte børn og unge er målgruppen for den ekstra indsats i

fase 3 forholdsvis lille, men kræver en stor indsats i hele perioden i forhold til at fastholde de

stærkt udsatte børn og unge i aktiviteten. I Fritidspassets 3. fase arbejdes der også stadig med

restgruppen af ”gråzonebørn/unge”.

3 Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge, Oxford Research A/S, 2009

15


Figur: Udviklingen i fritidspas-projektet

MÅLGRUPPE

HØJ LAV

FASE 1

GRÅZONEBØRN/UNGE

En stor målgruppe, som kun

kræver en lille indsats i

opstartsfasen

FASE 2

RESTGRUPPEN AF

GRÅZONEBØRN/UNGE

En middel målgruppe, som

kræver en middel indsats

FASE 3

STÆRKT UDSATTE

BØRN/UNGE

En lille målgruppe, som

kræver en stor indsats i hele

perioden

LAV

INDSATS

HØJ

Foreløbige resultater

Fra januar til og med maj 2011 fik 118 børn og unge Fritidspas. Fra den ekstra indsats overfor

stærkt udsatte børn og unge blev iværksat i juni 2011 og året ud modtog yderligere 178 børn

og unge et Fritidspas. Heraf har 85 modtaget Udvidet Fritidspas. Det vil sige, at der i alt var

296 børn og unge, der modtog Fritidspas i 2011.

Tabel: Opgørelse over antal Fritidspas i januar-maj 2011

Udviklingen i fritidspas (Gammel ordning)

Januar - maj 2011

Samlet

antal

Anviste i alt 118

KØN

ETNICITET (skøn)

AKTIVITET

Andel i

procent

Antal drenge 83 70 %

Antal piger 35 30 %

Dansk 16 13,5 %

Anden etnicitet end dansk 102 86,5 %

Idrætsforeninger 71 59,5 %

Fritids- og ungdomsklubber 46 39,5 %

Billede-, musik- eller dramaskole 1 1 %

Øvrige foreninger 0 0

16


Tabel: Opgørelse over antal Fritidspas i juni-december 2011

Udviklingen i fritidspas (Gammel ordning og Udvidet Fritidspas

for stærkt udsatte børn og unge)

Juni - december 2011

Samlet

antal

Anviste i alt 178

I sagsbehandling (ca.) 30

TYPE

KØN

ETNICITET (skøn)

AKTIVITET

BEGGRUNDELSE FOR

UDVIDET FRITIDSPAS

Andel i

procent

Gammelt Fritidspas 93 52 %

Udvidet Fritidspas 85 48 %

Antal drenge 111 62 %

Antal piger 67 38 %

Dansk 44 25 %

Anden etnicitet end dansk 134 75 %

Idrætsforeninger 91 51 %

Fritids- og ungdomsklubber 85 48 %

Billede-, musik- eller dramaskole 2 1 %

Øvrige foreninger 0

Holdes væk fra gaden og undgå at komme

ind i kriminelle miljøer

Fremme den sociale udvikling og integration

samt skabe nye netværk

15 18 %

17 20 %

Svært ved at fastholdes i en fritidsaktivitet 17 20 %

Manglende forældreopbakning eller kendskab

til foreningslivet

7 8 %

Økonomiske årsager 9 11 %

Andet/ikke opgjort 20 23 %

Har pga. særlige omstændigheder modtaget

to Fritidspas

19

Etniske forældres deltagelse i idræts- og foreningslivet

Integrationsministeriet bevilligede i oktober 2010 800.000 kr. til Høje-Taastrup Kommunes

forsøgsprojekt ”Etniske forældres inddragelse og deltagelse i Høje-Taastrup Kommunes idrætsog

foreningsliv”. Tilskuddet skal anvendes i perioden 1. januar 2011 – 31. december 2012.

Baggrunden for projektet er Høje-Taastrup Kommunes store succes med at fremme aktiviteter

til rekruttering af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk i foreningslivet

herunder eksempelvis Fritidspasset. Succesen har givet en positive udfordring med at

rekruttere kvalificerede frivillige, trænere og ledere med anden etnisk baggrund end dansk til

foreningerne. Fritid og Kultur ønskede på den baggrund at afhjælpe manglen på frivillige ved at

udvikle en model for rekruttering, uddannelse og fastholdelse af nye foreningsfrivillige med

anden etnisk baggrund end dansk.

Projektets hovedformål er således at skabe en bæredygtig model for rekruttering og

fastholdelse af forældre med anden etnisk baggrund end dansk, som positivt kan bidrage til at

understøtte og udvikle foreningerne. Projektet har særligt fokus på foreninger, som i dag

fremstår som organisatorisk sårbare grundet manglende forældre- og familieopbakning.

Til rekrutteringen af de nye frivillige er der i projektforløbet blevet ansat 4 ressourcestærke

ungekonsulenter med foreningskendskab og foreningserfaring. To af konsulenterne er ansat på

7 ½ time ugentligt, en på 10 timer ugentlig og en på 15 timer ugentlig. Ungekonsulenterne er

ansat i foreningerne Taastrup FC, Hedehusene Gymnastik Forening, Høje-Taastrup

Idrætsforening og Fløng-Hedehusene Idræt (Fodbold) og har til opgave at:

Kontakte forældre af anden etnisk baggrund end dansk og informere om

frivillighedsarbejdet og foreningslivet

Afstemme forventningerne mellem foreningerne og børn, unge og forældre med anden

etnisk baggrund end dansk

17


Understøtte nye frivillige med anden etnisk baggrund end dansk ved at deltage i træningen

sammen med dem i en opstartsperiode.

Værge frivillige af anden etnisk baggrund end dansk til foreningslivet

Aktiviteterne koordineres med kommunens integrationskoordinator og afvikles i samarbejde

med idrætsforeningerne, Danmarks Idræts-Forbund, Get2Sport, Sjællands Boldspil-Union og

kommunale interessenter såsom lokale klubber, daginstitutioner og skoler.

Processen

Ved igangsættelsen af projektet Etniske Forældre viste det sig, at foreningerne på daværende

tidspunkt reelt ikke var gearet til at involvere og engagere flere frivillige. Årsagen var, at

klubberne manglede grundlæggende forudsætninger, herunder en udviklingsplan med klare

mål og visioner samt en samlet opgave- og arbejdsbeskrivelse af, hvad det kræver at være

eksempelvis bestyrelsesmedlem, træner m.m. Det betød, at konsulenten fra Projekt Etniske

Forældre havde meget svært ved at rekruttere nye frivillige, da der ikke kunne gives en klar

beskrivelse af, hvad det indebærer at være frivillig.

Klubudviklingsforløb

I forlængelse af ovenstående blev det besluttet, at de fire klubber skulle deltage i et

klubudviklingsforløb rettet mod klubbernes bestyrelser. Formålet med Klubudviklingsforløbet

var at definere nogle klare mål, herunder:

1. Klubanalyse – der giver et fælles billede af klubben, samt at bestyrelsen får en fælles plan

for, hvor de vil hen. Klubanalysen skal samtidig bruges til at synliggøre, hvor klubben skal

hen i forhold til interne og eksterne interessenter, rekruttering, samt hvor der er behov for

flere ressourcer.

2. At få afdækket fakta om, hvad bestyrelsen bruger sin tid på – herved er det nu muligt at

flytte rundt på opgaver i organisationen ud fra fakta, herunder dokumentation for

arbejdsopgaver med angivelse af tid samt dokumentation for hvilke opgave bestyrelse og

udvalg skal løse.

3. At få skabt et struktureret grundlag for, hvordan klubben vil arbejde med fastholdelse,

rekruttering og kommunikation.

4. At få afklaret, hvilke profiler der er behov for i bestyrelsen, og hvordan de fungerer

sammen.

Klubudviklingsforløbet har været altafgørende for det videre arbejde med projektet Etniske

Forældre. At klubberne først skulle gennem et klubudviklingsforløb, for at tilegne sig de rette

forudsætninger for at kunne rekruttere og fastholde frivillige, har dog medvirket til, at

foreningskonsulenternes oprindelige opgave ikke havde de optimale forudsætninger for at blive

igangsat og udført. Det er således først efter endt klubudviklingsforløb i medio 2011, at

klubberne har fået det rette afsæt for foreningskonsulenternes opgave med at rekruttere nye

frivillige.

Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af medlemmer, trænere/holdledere og

bestyrelsesmedlemmer fra projektets start i januar 2011 frem til december 2011:

Tabel: Udviklingen i projekt Etniske Forældre

Projekt Etniske forældre - samlet

Tid Aktive I alt Anden etnisk

baggrund

Andel med anden

etnisk baggrund

Start: Medlemmer 2224 364 16,37

Januar Trænere/holdledere 243 11 4,5

2011 Bestyrelsesmedlemmer 27 1 3,7

Status: Medlemmer 2485 498 20

December Trænere/holdledere 288 37 12,85

2011 Bestyrelsesmedlemmer 26 1 3,85

18


På trods af klubbernes behov for et klubudviklingsforløb er der, som det fremgår af tabellen,

sket en væsentlig stigning i antallet af trænere/holdledere med hele 45 personer, hvoraf 26 har

anden etnisk baggrund end dansk. Derudover er der også sket en væsentlig fremgang i

medlemstallet på i alt 261 medlemmer, hvoraf 134 har anden etnisk baggrund end dansk.

19


3. STATUS PÅ KULTURPOLITIKKEN OG ET NYT TILTAG

3.1 STATUS PÅ KULTURPOLITIKKEN

Byrådet besluttede i foråret 2010, at der skal udarbejdes en ny Kulturpolitik for Høje-Taastrup

Kommune. Da der ikke var et tilstrækkelig overblik over kulturområdet, blev der indledningsvis

udarbejdet en kortlægning. På baggrund af denne kortlægning vedtog Byrådet i januar 2011 at

igangsætte arbejdet med at formulere en ny Kulturpolitik for Høje-Taastrup Kommune.

Formålet

Beslutningen om at udarbejde en særskilt Kulturpolitik for 2012-2015 er truffet ud fra den

betragtning, at kultur skal ses som en størrelse, der relaterer sig til flere niveauer i samfundet

og ikke kun er tilknyttet fritidssfæren alene. Den nye Kulturpolitik skal give politikere, borgere

og administration en vision, målsætninger og indsatser, der kan arbejdes systematisk med at

realisere. Kulturpolitikken 2012-2015 skal således bidrage til at skabe retning og udvikling på

hele kulturområdet i kommunen.

Kulturpolitikken skal tydeliggøre, at der arbejdes med kultur på tværs af sektorer og

fagligheder samtidig med, at den skal forpligte politikere, administration og kulturaktører til at

udarbejde nye strukturer inden for kulturområdet. Strukturer, som skal medvirke til at

understøtte, at der foregår flere kulturelle aktiviteter af en højere kvalitet.

Processen for Kulturpolitikken

For at sikre, at den nye Kulturpolitik kommer til at tilgodese mangfoldigheden i Høje-Taastrup

Kommune, har foreningsrepræsentanter, borgere og kulturaktører, politikere og administration

i Høje-Taastrup Kommune deltaget i 5 dialogmøder i perioden februar-november 2011.

Dialogmøderne var struktureret i forskellige temaer, der alle tog afsæt i kortlægningen. Der

har særligt været fokus på at inkludere unge i aldersgruppen 14-25 år i dialogmøderne. Det

skyldes, at børn og unge mellem 0 og 25 år er underrepræsenteret i de kulturelle foreninger og

at Kulturelt Samråd oplever, at det er særligt problematisk at tiltrække denne målgruppe.

Resultatet fra dialogmøderne har dannet grundlag for den kommende Kulturpolitik.

Temaerne for dialogmøderne var:

Selvorganiserede netværkskulturer

Unge fra kommunens fritids-/ungdomsklubber og gymnasiet deltog i mødet sammen med

repræsentanter fra diverse foreninger, projekter og institutioner. Dialogen tog

udgangspunkt i de unges ønsker til et aktivt kulturliv i kommunen samt involvering og

synliggørelse af de uformelle kulturaktiviteter.

Kunst og kulturarv i det offentlige rum

Dialogen tog udgangspunkt i et oplæg om Køge Kulturhavn med fokus på at anvende byens

rum som udstillingsrum. Det blev drøftet, hvordan vi får gjort byens rum aktive i forhold til

kulturaktiviteter og opstilling af kunst, hvordan vi tager hensyn til den lokale kultur, og

hvordan vi involverer lokalbefolkningen.

Kulturinstitutioner på tværs

Teatret, kulturhuse, fritids-/ungdomsklubber, musiske skoler og folkeskoler med flere

deltog i mødet, hvor institutionernes rolle som kulturbærere var i fokus. Samarbejder på

tværs og aktivering af den kollektive kompetence blev debatteret.

De kulturelle foreninger

Kulturelt Samråd og foreningerne under samrådet debatterede forholdene for kulturen i

Høje-Taastrup Kommune. Fremtiden blev drøftet ud fra et ønske om at udvikle kulturlivet

og tilføre nye ressourcer i form af nye/flere medlemmer og nye samarbejder på tværs.

20


Kulturliv og begivenheder

Samarbejde med det lokale erhvervsliv og sponsorering af kulturbegivenheder var temaet

for mødet. Kultur- og erhvervslivet drøftede mulighederne for at understøtte hinanden i

udviklingen af begivenheder og events, herunder også problemstillingen om bevarelse af

parternes integritet.

Resultatet

På baggrund af de inputs der kom via dialogmøderne, har administrationen formuleret et

oplæg til en samlet Kulturpolitik. Oplægget til en ny Kulturpolitik blev udarbejdet med afsæt i

Høje-Taastrup Kommunes politikkoncept, som skal gælde for alle kommunens politikker. Det

betyder, at Kulturpolitikken får en 12-årig vision, 4-årige mål, inkl. succeskriterier og 2-4-årige

indsatser.

I april 2012 behandler Fritids- og Kulturudvalget oplæg til Kulturpolitik 2012-2015. Efter

udvalgets behandling sendes politikken i høring og politikken forventes endeligt vedtaget i

april-maj 2012.

3.2 NYT TILTAG PÅ KULTUROMRÅDET

Kultur- og Uddannelseshuset

Byrådet besluttede i januar 2011, at Parkskolens arealer skal anvendes til et Kultur- og

Uddannelseshus, samt eventuelle administrative funktioner. Udgangspunktet er, at de

kulturelle institutioner, Linie 10 (10. klasseskolen) og Ungdomsskolen skal placeres sammen i

Kultur- og Uddannelseshuset.

Formålet er at skabe et ungdomsmiljø for både de kommunale institutioner og for de

selvorganiserede unge. Der skal blandt andet etableres spillested og øvelokaler til lokale bands.

Kultur- og Uddannelseshuset skal sætte en ramme, hvor alle brugere kan skabe nye

samarbejdsflader. Processen med at føre visionen ud i livet vil ogfordre brugerinddragelse,

og der vil efter etableringen foregå en fortløbende proces med at få husets mange aktører til at

udvikle kultur- og fritidslivet på stedet. Selvom der lægges vægt på at skabe et ungdomsmiljø,

vil huset være åbent for alle borgere og de nuværende brugere/foreninger.

I maj 2011 startede Fritid og Kultur i samarbejde med Institutions- og Skolecentret (ISC) og

Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS) processen med at skabe en vision for Kulturog

Uddannelseshuset. Efter fire dialogmøder, hvor både nuværende og kommende brugere

samt andre interessenter var inviteret, samt et besøg på Kulturstationen i Vanløse, blev

nedenstående vision forelagt og vedtaget af Byrådet.

Vision:





Et sted der samler kultur og uddannelse i Høje-Taastrup Kommune i en fælles dialog

mellem mennesker

Et åbent levende og aktivt hus med innovative og folkeoplysende aktiviteter

Et sted med en fælles portal, som altid har åbent

Et hus, der tilbyder ”kultur i det nære miljø” i krydsfeltet mellem frivillige og

professionelle aktører

Den videre proces

Efter vedtagelse af visionen er der igangsat en proces for den kommende ombygning af skolen,

så dens fysiske rammer kan huse de mange og forskelligartede aktører. CEIS er tovholder i

denne proces i forhold til indhentning af tilbud, byggeplaner med videre. Styregruppen består

af Fritid og Kultur, CEIS og ISC. Som i visionsfasen vil alle interessenter løbende blive

inddraget i processen, da de bl.a. skal komme med input til den konkrete indretning af lokaler,

og fordi foreningernes bidrag er vigtige i forhold til at få huset og visionen til at fungere.

21


4. KULTURFACILITETER

4.1 TAASTRUP TEATER

I det forgangne år har Taastrup Teater haft en række forestillinger, herunder

egenproduktionerne ”Føtexsøen”, ”Da Kamal mødte Maria”, ”Prinsesse Leonora”, ”Hønes første

æg” og ”Rumlerikkerne”,

samt aktiviteterne ”Crossing Paths”, ”Teaterkaravanen” og ”FrameWork”.

For perioden januar 2011 til december 2014 er der indgået en ny egnsteateraftale mellem

Høje-Taastrup Kommune og Taastrup Teater.

Økonomisk grundlag

Taastrup Teater modtager et samlet driftstilskud fra Høje-Taastrup Kommune, som inkluderer

tilskuddet til Dramaskolen. Samlet tilskud, jf. budget er opstillet i nedenstående tabel:

Tabel: Opgørelse af økonomisk råderum for Taastrup Teater i henhold til indgåede Egnsteateraftaler (kr.)

Egnsteateraftale 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Tilskud fra HTK 2.788.600 2.788.600 2.788.600 2.788.600 4.251.200 4.348.800

Tilskud fra

Kunststyrelsen

2.788.600 2.788.600 2.788.600 2.788.600 2.834.200 3.022.000

I alt aftalt tilskud 5.577.200 5.577.200 5.577.200 5.577.200 7.085.400 7.370.800

Fast ejendom 1.457.200 1.457.200 1.457.200 1.457.200 1.400.000 1.460.200

Økonomisk

råderum for

Taastrup Teater

4.120.000 4.120.000 4.120.000 4.120.000 5.684.400 5.910.600

KL overenskomst 0 0 0 0 0 0

Administrative

bidrag

NYT økonomisk

råderum for

Taastrup Teater

0 0 0 0 496.000 621.000

4.120.000 4.120.000 4.120.000 4.120.000 5.189.400 5.289.600

Note: I denne opgørelse er indregnet: Fast ejendom er i henhold til aftalt budget i Egnsteater-aftalerne. Fast

ejendom består udover husleje af følgende: vedligehold, tekniske installationer, el, vand, varme, forsikringer mv.

Disse afholdes i samarbejde med Høje-Taastrup Kommunes administration (i praksis CEIS).

Som det fremgår at ovenstående tabel, er det på trods af Høje-Taastrup Kommunens samlede

økonomiske udfordringer lykkedes at opretholde en økonomi med en egnsteateraftale på 1,5

mio. kr. mere end den tidligere egnsteateraftale. Derved har teateret fået større økonomisk

råderum til at lave endnu mere teater.

Besøgstal

Som det fremgår af nedenstående tabel er der sket en betydelig stigning i besøgstallet på

Taastrup Teater, med hele 7000 flere besøgende i 2011. Hovedårsagen til denne stigning er

”Åbne-døre”-arrangementer samt erhvervs- og foreningsarrangementer.

Tabel: Antal besøgende på Taastrup Teater (ekskl. udendørsarrangementer)

Kulturfacilitet Antal besøgende i 2010 Antal besøgende i 2011

Taastrup Teater 24.000 31.000

Kilde: Taastrup Teater

Fremtidsperspektiv

I de kommende år prioriterer teatret udvikling af den internationale strategi, som foreløbig har

resulteret i deltagelse i en række EU-finansierede samarbejdsprojekter med professionelle

teatre i England, Italien, Spanien, Sverige, Norge, Tyskland og USA. Indsatsen har allerede ført

til flere forestillinger og vil fremover blive udmøntet i forestillinger som ”X-factor Aisha” og ”Mig

og mit fjernsyn”.

22


Samtidig stiles der efter inddragelse af nye brugergrupper samt udbygning af netværk med

lokale og regionale aktører. Konkret betyder det, at teatret involverer aktører fra det

boligsociale område og uddannelsessektoren (eksempelvis helhedsplanerne, sprogcentret og

skolerne) og skaber samspil mellem den internationale scenekunst og det boligsociale arbejde.

Endvidere foranstalter teatret workshops med erhvervsvirksomheder, som bidrager til

tværsektorial udveksling af erfaringer om kreativitet og innovation, organisationsudvikling,

fremme af bæredygtig udvikling samt forbedret kommunikation.

Endelig etablerer teatret events med særlig vægt på børne- og ungdomskultur i forening med

andre kulturelle aktører (eksempelvis Ungdomsskolen, Kul’Tour’en og kommunens

Venskabsbysamarbejde).

4.2 OPERA HEDELAND

Opera Hedeland er et professionelt producerende teater, som hører hjemme i amfiteatret, som

er Danmarks største permanente udendørs scene i Hedeland.

Opera Hedeland er en selvejende institution, og der er indgået en ny egnsteateraftale for

perioden 1. januar 2010 til 31. december 2013, som har dannet baggrund for teatrets

virksomhed i 2011.

Teatret skal producere mindst én ny forestilling hvert år indenfor musikteater (fortrinsvis

opera), og i 2011 var det forestillingen ”La Triviata”, som blev opført den 29. juli samt den 5.

og 6. august.

Ved siden af teatervirksomheden bidrager Opera Hedeland med råd og vejledning til Høje-

Taastrup Kommune i forhold til brugen af amfiteatret i andre sammenhænge.

Økonomisk grundlag

Tilskudsyderne er Roskilde, Greve og Høje-Taastrup Kommuner. Høje-Taastrup Kommunes

tilskud til Opera Hedeland, jf. budget 2011 er 373.375 kr.

Besøgstal

Som det fremgår af nedenstående tabel er der sket en betydelig stigning i antal besøgende på

Opera Hedeland, med hele 2600 flere besøgende i 2011.

Tabel: Antal besøgende på Opera Hedeland

Kulturfacilitet Antal besøgende i 2010 Antal besøgende i 2011

Opera Hedeland 7400 10.000

Kilde: Opera Hedeland

En af årsagerne til den store stigning i 2011 var at operaen, som blev opført, var Verdis mest

kendte opera ”La Traviata” og derfor havde en meget stor publikumsinteresse. Operaen, der

blev opført i 2010, var den mindre kendte opera “Norma” af Belcanto komponisten Bellini og

havde således en væsentlig mindre publikumsinteresse, på trods af at den høstede meget stor

anerkendelse fra såvel publikum som fra anmeldere. Tendensen er derved, at når de værker,

der opføres, er meget kendte, rammer de et langt bredere publikum og besøgstallet stiger,

mens besøgstallet risikerer at falde ved de mere ”smalle” værker. Da op mod 30% af Opera

Hedelands publikum er ”førstegangs-besøgende” til opera, er det samtidig af ekstra stor

betydning, hvor kendt titlen på operaen er.

Fremtidsperspektiv

I 2012 fejrer Opera Hedeland sit 10 års jubilæum med en opsætning af ”Don Giovanni” med

internationale operasolister på scenen og symfoniorkestret Värmlands Sinfoniettaen i

orkestergraven. Opsætningen opføres den 3., 10. og 11. august 2012.

Opera Hedelands har på nuværende tidspunkt tre opførelser årligt. Såfremt der skal åbnes for

en fjerde opførelse, for at imødekomme den store interesse der er, er det en forudsætning, at

23


publikumsinteressen på forhånd kan sikres. Dette kunne eksempelvis ske via

erhvervssamarbejder, hvor virksomheder byder ind med et medarbejder- eller

kundearrangement. Et sådant forhåndstilsagn kan suppleres af øget markedsføring af Opera

Hedeland.

4.3 KROPPEDAL MUSEUM

Kroppedal Museum har i 2011 åbnet særudstillingen ”Kroppedal og Damgården – 2 gårde på

Vestegnen”, fornyet særudstillingen ”Det gode liv – Velfærden og fingerplanen” og fortsat

”Grave, glas og guld – Fyrsten og hans frænder”. Samtidig udstiller museet permanent

”Verdensrummets mekanik” og ”Ole Rømer og dansk astronomi”. På Blaakildegaard åbnede

særudstillingen ”Folk i Tåstrup”, og der har løbende været aktiviteter i Taastrup Vandtårn.

Kroppedal har indledt et tæt samarbejde med Taastrup Bibliotek om fortløbende at udstille og

lave aktiviteter. I 2011 blev bl.a. vist to vandreudstillinger og arrangeret ”Gamle lege”. Der har

desuden været Renæssancemarked og foredrag samt ferieaktiviteter for børn på Kroppedal

Museum, der også deltog i Naturens Dag i Hakkemosen.

For året 2011 var der indgået en etårig udviklingskontrakt mellem Kroppedal Museum og Høje-

Taastrup og Albertslund Kommuner. Det har betydet, at museet i 2011 har styrket indsatsen

for at kortlægge og synliggøre kulturmiljøerne i by og på land i Høje-Taastrup Kommune.

Museet udvidede blandt andet dette arbejdet med også at synliggøre kulturarven i Hedehusene

og har deltaget i udarbejdelsen af ”Kløverstierne”. Museet deltager i øvrigt aktivt i

Kulturalliancesamarbejdet om nye brugergrupper, hvor Taastrup Teater og Kunstmuseet Arken

også deltager.

Museet har i tæt samarbejde med redaktøren haft en tilbagevendende artikelserie i Lokalavisen

Taastrup om arkæologiske danefæ. Ikke mindst har Kroppedal udgivet og indgået i

samarbejder om 3 forskningspublikationer; ”Ole Rømer i Kongens og videnskabens tjeneste”,

”The Iron age on Zealand – Status and perspectives” og ”Hovedstadsmetropolen efter 1945”.

Disse publikationer vil danne grundlag for museets skiftende udstillinger og formidling

fremover.

Økonomisk grundlag

Høje-Taastrup og Albertslund Kommuner er museets hovedtilskudsydere. Derudover modtager

museet tilskud fra staten. Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2011 er

553.800 kr.

Besøgstal

Nedenstående tal for besøgende til Kroppedal omfatter alle udstillingssteder og

formidlingsaktiviteter, herunder udstillinger på Kroppedal, udstillinger eksternt, arkiverne,

Høstmarked, øvrige arrangementer samt Skoletjenesten. Som det fremgår af tabellen er der

sket en betydelig stigning i besøgstallet på hele 8.000 fra 2010 til 2011.

Tabel 4: Besøgstal for Kroppedal Museum

Kulturfacilitet Antal besøgende i 2010 Antal besøgende i 2011

Kroppedal Museum 37.156 45.156 1

Kilde: Kroppedal Museums indberetninger

1

Besøgstallet inkluderer besøgende ved det mobile miniplanetarium

Den store stigning i Kroppedal Museums besøgstal hænger sammen med, at museet i 2011 i

endnu højere grad har styrket sin borgernære formidling samt de mange lokale platforme med

udstillinger, eksempelvis på Taastrup Bibliotek og Skoletjenestens mobile miniplanetarium.

24


Fremtidsperspektiv

Kroppedal Museum vil i 2012 udvikle og lægge vægt på en mere borgernær og inddragende

formidling lokalt. Dette vil bl.a. ske ved en mere synlig tilstedeværelse på eksisterende bynære

platforme, f.eks. Blaakildegaard, biblioteker og rådhus og på nye, potentielle

formidlingsplatforme.

Med udgangspunkt i Kroppedals dokumentation og vidensopbygning vedr. den lokale kulturarv

vil museet, i samarbejde med kommunen, skabe lokalt baserede oplevelses- og læringstilbud

for borgere, skolebørn og unge.

Formidlingen vil også ske gennem tilstedeværelse i aviser og ugeblade, og den elektroniske

formidling vil blive styrket gennem etablering af en ny hjemmeside, der lanceres til maj. Der er

nedsat en politisk styregruppe bestående af repræsentanter fra Høje-Taastrup og Albertslund

Kommuner samt Kroppedals bestyrelse, som i 2012 skal arbejde med og foretage indstilling

vedr. de fremtidige udviklingsperspektiver for museet, herunder formidlingsprofil og fysisk

placering.

I nedenstående er opstillet et udsnit af de mange aktiviteter og udstillinger Kroppedal Museum

har på programmet for 2012.

Aktiviteter:

Årets udgravninger 2011, foredrag på Kroppedal Museum 31. januar

Aktiviteter i Taastrup Vandtårn for børn og voksne gennem hele året

Aktiv Vinter, ”Astroløjer på Kroppedal Museum”, uge 7 - 8

Påskeaktiviteter på Kroppedal Museum, ”Kom og trille æg”, uge 13 -14

Danmarkshistorien i Vestskoven, 3. juni

Sommermarked i stenalderens tegn på Kroppedal Museum, 16. – 17. juni

Sommeraktiviteter på Kroppedal ”Gamle lege”, juli

Stjerneaftener på Kroppedal Museum. Hver onsdag aften fra primo oktober – ult. marts.

Efterårsferie på Kroppedal Museum, ”Sidste mand på månen”, uge 41-42

Særudstillinger på Kroppedal Museum:

”Vikingevej og bro” – Fjerne forbindelser 9.2.-12.8. 2012

”Danefæ helt lokalt” (arbejdstitel) 14.8. – 30.12. 2012

”Grave, glas og guld – Fyrsten og hans frænder”

”Det gode liv – Velfærden og fingerplanen” - flyttes 29.7. til Byhistorisk Samling og Arkiv

”Damgården og Kroppedal – to gårde på Vestegnen” - indtil 29. juli

”40 året for de sidste skridt på månen” – 7.9. 2012 – 28.2. 2013

4.4 BIBLIOTEKER

Bibliotekernes samfundsmæssige betydning som informations-, videns- og kulturformidlende

institution bliver både forandret og forstærket i disse år. Det fysiske rum bliver i stigende grad

brugt til meget andet end avislæsesal og udlån af bøger, og som kulturinstitution er

bibliotekerne under forandring. Borgerne vil gerne bruge bibliotekerne til nye formål og i nye

sammenhænge. Mens antallet af udlån er faldet, er antallet der bruger biblioteket som

oplevelses- og mødested steget. Biblioteksstyrelsens mål for folkebibliotekerne er derfor, at de

skal udfolde sig i fire rum – inspirationsrummet, læringsrummet, møderummet og det

performative rum.

En anden målsætning er, at bibliotekerne skal indgå partnerskaber med andre offentlige tilbud.

Partnerskaber er et vigtigt element i udviklingen af biblioteket og dets tilbud til borgerne.

Partnerskaber med foreninger, andre kulturinstitutioner, fritids-/ungdomsklubber,

uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet vil kunne bidrage til skabelsen af nye og spændende

bibliotekstilbud. Samtidig vil nye partnerskaber bidrage til, at biblioteket bliver mere

tilgængeligt ved at borgerne møder biblioteket i nye sammenhænge.

25


Økonomisk grundlag

Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2011 er 27.767.400 kr.

Udviklingen i Høje-Taastrup Kommunes biblioteker

I de seneste år har Høje-Taastrup Kommune reduceret antallet af biblioteksfilialer fra 6 til 3,

samtidig med at der er skabt helt nye fysiske rammer for bibliotekerne.

I nedenstående tabel ses udviklingen i antallet af lånere fra 2009-2011.

Tabel 5: Oversigt over samlet antal aktive lånere på Høje-Taastrup Kommunes biblioteker

År 2009 2010 2011

Aktive lånere 17.602 16.312 17.542

Kilde: Styrelsen for Bibliotek og Medier.

I 2010 blev biblioteksfilialerne i Tåstrup Stationscenter og i Blåkildecenteret sammenlagt og

flyttet til nye faciliteter på Taastrup Hovedbibliotek på Taastrup Hovedgade. Som det fremgår

af ovenstående tabel betød sammenlægningen på Taastrup Hovedbibliotek en nedgang i

antallet af aktive lånere. I løbet af året 2011 er antallet af aktive lånere, som forventet, igen

nået op på næsten tilsvarende niveau, som det var på før sammenlægningen. Årsagen er, at

når de afdelinger som de aktive lånere anvender flyttes, opstår der en ”overgangsperiode”,

hvor lånerne skal omstille sig, hvorefter lånerne igen finder frem til de nye

biblioteksmuligheder.

I 2011 blev Rådhusbiblioteket flyttet til Gadehaveskolen, hvor det blev sammenlagt med

skolebiblioteket i moderniserede lokaler.

Folkebiblioteksdelen i Reerslev, Fløng og Sengeløse er nedlagt pr. 1. januar 2012, og det er

forventeligt, at der kan ske lignende nedgang i antallet af aktive lånere, som i forbindelse med

sammenlægningen på Taastrup Hovedbibliotek. Tilsvarende er der en forventning om, at de

aktive lånere igen vil finde vej frem til en af de bestående biblioteksafdelinger - Taastrup

Bibliotek, Hedehusene Bibliotek og Fællesbiblioteket Gadehavegård.

Fremtidsperspektiv

Det er væsentligt, at biblioteket fortsat er et attraktivt og tidssvarende tilbud for borgerne.

Biblioteket skal være synligt og centralt i borgernes bevidsthed. Samtidig skal ressourcerne

udnyttes optimalt ikke mindst set i lyset af de økonomiske udfordringer, kommunen står

overfor. Høje-Taastrup Kommune er derfor i gang med at gentænke kommunens

bibliotekstilbud.

Med forandringerne ønsker Høje-Taastrup Kommune at udnytte sammenhængen mellem

biblioteksudvikling og byudvikling. Den centrale placering af Taastrup Bibliotek i bymidten

understøtter f.eks. bibliotekets rolle som performativt rum og giver nyt liv i bymidten.

Fællesbiblioteket i Gadehavegård kan på den anden side blive et læringsrum for skolen og for

den boligsociale indsats med målrettede tilbud til ressourcesvage borgere og familier. Det

overvejes også at etablere et nyt bibliotek i Hedehusene. Det vil kunne understøtte den

områdefornyelse, der er igangsat af det centrale Hedehusene, og blive et nyt møderum på

tværs af byens kvarterer.

Endvidere ønsker Høje-Taastrup Kommune i fremtiden at afdække mulighederne for en mere

fleksibel biblioteksbetjening, hvor borgeren kan låne materialer fra biblioteket udenfor

åbningstid. Et forslag kunne eksempelvis være, at biblioteket bemandes med et frivilligt korps,

som servicerer borgeren udenfor bibliotekets normale åbningstid.

4.5 DE MUSISKE SKOLER

De tre kreative og musiske skoler, Musikskolen, Billedskolen og Dramaskolen, er kommunale

institutioner i Høje-Taastrup Kommuner. Musikskolen hviler på loven om musik, som giver

adgang til forskellige støttemuligheder. Billedskolen er ikke reguleret af en lovgivning, og

Dramaskolen Teaterkliken forvaltes som en del Taastrup Teater.

26


Musikskolen

Musikskolen tilbyder musik- og sangundervisning, kor, forskellige typer sammenspil og

fællesoplevelser for børn og unge i Høje-Taastrup Kommune. Musikskolens aktiviteter foregår

på Musikskolen på Poppel Allé og på skolerne i Høje-Taastrup Kommune.

Økonomisk grundlag

Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2011 er 4.626.800 kr.

Tabel: Tilskud til Musikskolen 2011

Tilskud til Musikskolen 2011 (kr.)

Driftstilskud Statsrefusion Total

4.626.800 670.800 5.297.600

Kilde: Musikskolen

Elevantal

Tabel: Antal elever i 2010-2011

Kulturfacilitet Antal elever i 2010 Antal elever i 2011

Musikskolen 590 622

Kilde: Musikskolen

Note: Udover de 622 elever er der 77 på venteliste.

Fremtidsperspektiv

Koncerter

Et meget vigtigt virke for Musikskolen er koncerterne. Musikskolen har over 60 koncert pr. år.

Ca. halvdelen af disse koncerter arrangeres i samarbejde med en lang række forskellige

samarbejdspartnere, herunder månedskoncerter, Musik ved ferniseringer i kunstforeningen

Foyeren samt fredagscafé i Taastrup Kulturcenter.

Af andre vigtige koncerter og begivenheder i foråret 2012 kan nævnes:

Musikskolens Gallakoncert Torsdag den 14. juni

Musikskole dage i Tivoli den. 28. og 29. april.

Skole koncerter fredag den. 13. april.

Grundskolearrangementet og åbnet hus den 1. april.

Teatersamarbejde

Musikskolen har i foråret 2012 to store samarbejdsprojekter omkring teater-

/musicalproduktioner, herunder samarbejdet med Taastrup Amatørscene om forestillingen

”Karlsson på taget” og samarbejdet med Ungdomsskolen omkring forestillingen ”Roser og

Ragnarock”.

Vestegnens Musikmesse

Musikskolerne på Vestegnen (Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Glostrup og Høje-

Taastrup) samarbejder under navnet Polyfon. Der er i dette samarbejde taget initiativ til en

Musikmesse på Vestegnen. Denne afholdes i 2012 på Ishøj Kulturskole. Formålet er, at vise

hvad musikskolerne kan præstere, samt at give musikskoleeleverne, forældrene samt alle

andre børn og unge mulighed for at undersøge de muligheder musikken kan give i et videre

uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt område. Der samarbejdes med videregående

uddannelsesinstitutioner (Konservatorierne, musikefterskoler m.m.). Der samarbejdes og

med instrumenthandlere omkring denne messe, som forventes at afholdes på skift i de

forskellige Polyfon-kommuner.

The Academy of Performing Arts (TAOPA)

Høje-Taastrup Kommunale Musikskole er stærkt involveret i udviklingen af en fælles national

og international uddannelses- og eventplatform kaldet TAOPA (The Academy of Performing

Arts). Udviklingsarbejdet sker i LGF (Landsgardeforeningen) i et tæt samarbejde med Høje-

Taastrup Kommunale Musikskole. Samarbejdet kommer bl.a. til at omfatte events for eleverne,

efteruddannelse for lærerne samt udvikling omkring det frivillige elev- og forældrearbejde.

Det vil blive samarbejdet på en bred front med mange eksisterende institutioner,

organisationer og foreninger. Desuden vil der blive trukket på et internationalt netværk.

27


Projektkoordinator for LGF er amerikaneren Al DiCroce, som Musikskolen allerede har haft

glæde af som inspirator på den udvikling, vi er i gang med. Det forventes at Musikskolen kan

på sigt blive certificeret som en TAOPA modelskole.

Billedskolen

Billedskolen tilbyder undervisning i billedkunst for børn og unge på 1.-10. klassetrin, der er

bosat i Høje-Taastrup Kommune. Undervisningen foregår på Billedskolens værksteder i

Medborgerhuset, på Taastrupgårdsvej, Reerslev Forsamlingshus og på Sengeløse Skole. På

værkstederne tilbydes eleverne rum, tid og undervisning, der gennem årene udvikler både

billedtekniske færdigheder samt personlighed, fantasi og kreativitet. Her er mulighed for at

udvikle evnen til at se og til at udtrykke sig personligt i billeder. Alle Billedskolens elever

udstiller deres arbejder offentligt i kommunen, mindst en gang årligt.

I 2011 har Billedskolen gennemført projektet ”Familiens fester” med 12 frivillige 3.-4. klasses

elever fra Selsmoseskolen. Forældrene har deltaget i undervisningen og ved ferniseringen. Alle

ønsker at gentage projektet.

Økonomisk grundlag

Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2011 er 653.700 kr.

Elevantal

Tabel: Antal elever på Billedskolen

Kulturfacilitet Antal elever i 2010 Antal elever 2011

Billedskolen 192 182

Kilde: Billedskolen

Fremtidsperspektiv

I de første måneder af 2012 arbejdes der på årets tema Kærlighed, og den 22. marts 2012

inviteres til fernisering på Rådhuset. Her vil Billedskolens animationshold Anima:X, som er

støttet af Kunstrådet, også vise deres arbejde.

Et samarbejde med Taastrup Kunstforening skal videreudvikles med henblik på at opbygge en

fælles formidlingsvirksomhed til børn og unge i Høje-Taastrup Kommune. Med til ideen hører

en nærmere tilknytning og lokaler ved Kulturcenteret, Poppel Alle.

Dramaskolen

Dramaskolen tilbyder undervisning i dramatik og dans for børn og unge mellem 7 og 18 år,

som er bosat i Høje-Taastrup Kommune. Dramaskolen har tilholdssted i Taastrup Teater. Her

tilbydes undervisning, dramatik og dans for begyndere, let øvede og øvede. Derudover er der

musicalhold for 9-17-årige og forestillingshold for 13-18-årige.

I sidste sæson (2010/2011) nåede det ældste dansehold for første gang et niveau, hvor de var

i stand til at gennemføre en større, flot forestilling. Dette agtes gentaget til sæsonafslutningen i

2012. Dramaskolens forestillingshold viste i 2011 uddrag af årets forestilling til

foreningsprisdagen. Hvis det er muligt og ønsket, sker det igen i foråret 2012. I den forgangne

sæson deltog Dramaskolen hen over sommeren i tre forskellige kurser i Aktiv Sommer-regi på

Taastrup Teater. Dette agtes fortsat. Enkelte elever - både begyndere og øvede - er fortsat på

de ordinære hold.

Økonomisk grundlag

Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2011 er 587.700 kr.

Elevantal

Tabel: Antal elever på Dramaskolen

Kulturfacilitet Antal elever i 2010 Antal elever i 2011

Dramaskolen 64 72

Kilde: Dramaskolen

28


Fremtidsperspektiv

Midtvejs i sæsonen 2011-12 er Dramaskolens 72 elever fordelt på 6 hold, som alle kører med

fuld belægning eller mere. Det betyder, at der er elever på venteliste. Derfor er det hensigten,

at videreføre de eksisterende hold og starte yderligere et dansehold op for de yngste

begyndere i september (sæson 2012-13).

Forestillingsholdet (højt niveau) fra de forrige sæsoner videreføres til sæsonafslutningen på

Taastrup Teater i april 2012 med opførelsen af en større ungdomsforestilling ”Imens vi leger

far, mor og børn”. Forestillingen er udarbejdet i tæt samarbejde med eleverne og er et

højspændt drama, der har fokus på mobning og omsorgssvigt. I efteråret fortsætter holdet

med prøver på en ny forestilling.

4.6 KULTURHUSENE

I 2010 blev Høje-Taastrup Kommunes tre selvejende institutioner Kulturcentret og

Medborgerhuset, som er beliggende i Taastrup og Hedehuset, som ligger i Hedehusene

sammenlagt til én kommunal institution med fælles ledelse og budget.

2011 har været et år med økonomiske udfordringer, og husene har skullet indrette sig efter

den nye virkelighed. De tre kulturhuse har også i løbet af 2011 fået udbygget og konsolideret

det nye ledelsesgrundlag og den nu samlede ledelse har været et godt grundlag for

gennemførelsen af de vedtagne besparelser. Kulturhusene er nu mindre sårbare over for de

økonomiske udfordringer og mere fleksible i forhold til at håndtere en omskiftelig virkelighed.

Formål

Kulturhusene stiller offentlige lokaler til rådighed for kommunens foreninger og aftenskoler i

dag- og aftentimer og for kommunen i dagtimerne til møder, kurser og seminarer. Derudover

arrangerer kulturhusenes ledelse selv forskellige fritids- og kulturaktiviteter.

Økonomisk grundlag

Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2011 er 5.775.200 kr.

Fremtidsperspektiv

I forbindelse med den nye Kulturpolitik er det meningen, at kulturhusene fremadrettet skal

have en mere aktiv rolle i forhold til at skabe aktiviteter på egen hånd og i samarbejde med

eksisterende foreninger samt med de selvorganiserede. Husene skal åbnes op mod det

omkringliggende lokalsamfund, og faciliteterne skal være lettilgængelige for borgerne.

Husenes administration styrkes, så der skabes rum for et aktivt medspil fra husenes side i

kulturlivet. Fremover skal husene ikke kun levere lokaler, de skal levere kultur. Det kan blandt

andet være arrangementer som ”Fredagsscenen” i Kulturcentret, hvor lokale kunstnere

inviteres til at optræde.

Nye samarbejdsflader skal skabes mellem kulturhusene og aktørerne i fritids- og kulturlivet, så

der skabes synergieffekter i husene og på de udendørs arealer ved husene. Et eksempel på

dette er, at den store Callisto Festival i 2012 afholdes ved Kulturcentret.

29


5. BYENS RUM

Høje-Taastrup Kommune ønsker at skabe en tættere strategisk sammenhæng mellem de

rammer, der skabes for kommunens udvikling og det liv, der leves inden for rammerne. Derfor

sættes der i en række projekter fokus på udvikling af kultur og fritid i byens rum og det åbne

land.

5.1 SELSMOSEPARKEN

Som en del af områdefornyelsesprojektet KulturRingen omdannes Selsmoseparken til et vandog

aktivitetsområde. I 2011 blev projektets første etape færdig med en udvidelse af

regnvandsbassinet, og hvor der blev slået pælebroer til mosens to nye øer. I anden etape af

områdefornyelsen bliver området beplantet og udstyret med aktiviteter.

Når projektet står færdigt maj 2012 vil stier, vandplanter og bevoksning på bredden udgøre en

unik naturoplevelse med mulighed for en lang række forskellige aktiviteter. I vandet bliver der

tømmerflåder, vandlabyrint, klatrebro, trædesten og kajakpolo. På bredden bliver der

beachvolley, parkour-bane, forhindringsbane og løbesti. Det er håbet, at den nye park vil

tiltrække folk fra hele kommunen og blive et samlingspunkt for forskellige mennesker og

aktiviteter.

Baggrunden for projektet var, at regnvandsbassinet skulle udvides med ca. 10.000 kubikmeter

for at forebygge oversvømmelser. Som en konsekvens af udvidelsen måtte størstedelen af

parkens grønne områder inddrages. Det har Høje-Taastrup Kommune kompenseret for ved at

etablere alternative rekreative aktiviteter og nye forbindelser på og over søen i parken.

Samtidigt gøres området mere attraktivt for hele byen, og der skabes en mere klar forbindelse

mellem Taastrup Teater og Taastrup Station.

Fremtidsperspektiv

Høje-Taastrup vil også i fremtiden skulle investere mange penge i håndtering af vand.

Klimaforandringer betyder, at der forventes at falde en større mængde regnvand over

Danmark i de kommende år, end vi er vant til. Selsmoseparken kan dermed fremstå som et

godt eksempel på, hvordan man kan sammentænke håndtering af vand med nye oplevelser og

aktiviteter, så man får en attraktiv og spændende by.

5.2 DET GODE BOLIGLIV

De almene boligorganisationer er pionerer, når det handler om at skabe grønne rekreative

arealer og gode fælles faciliteter. I dag lever mange af os dog anderledes, end vi gjorde da

boligafdelinger blev bygget, og vores behov og forventninger til områdernes fælles steder har

derved ændret sig.

Derfor igangsatte Realdania i 2011 en kampagne med titlen Det gode Boligliv, og der blev afsat

100 mio. kr. til nyskabende projekter, der gennem fysiske tiltag viser veje for, hvordan man

kan skabe moderne fælles faciliteter og attraktive rammer om et godt boligliv. Høje-Taastrup

Kommune har sammen med boligorganisationerne udarbejdet to ansøgninger til puljen.

Restaurant i Tåstrupgård

Den ene ansøgning handler om at etablere en professionelt drevet restaurant i Tåstrupgård.

Restauranten skal være en socialøkonomisk virksomhed, som både sikrer beboerne og

besøgende en kulturel oplevelse og unge rødder et velfungerende og tilpasset

uddannelsessted. Idéen er inspireret af konceptet for Jamie Olivers restauranter "Fifteen" men

tilpasset Tåstrupgårds rammer og behov og det lokale marked, som skal bære driften.

Sammenbinde Hedehusene og Charlottekvarteret

Den anden ansøgning handler om at sammenbinde Hedehusene og Charlottekvarteret med et

strøg for bløde trafikanter. Strøget bliver en del af et grønt, rekreativt træk fra Høje-Taastrup

30


gennem Charlottekvarteret og videre ud til Hedeland. Projektet vender Charlottekvarterets

bagsider til forsider og sikrer, at der færdes flere mennesker gennem området. Langs strøget

udvikles lokale attraktioner og mødesteder, som inviterer til ophold for de forbipasserende.

Vinderprojekterne offentliggøres den 29. marts 2012. Hvis projekterne ikke skulle opnå støtte,

vil boligorganisationerne arbejde på andre muligheder for at realisere projekterne.

Fremtidsperspektiv

Når de almene boligforeninger renoverer deres boligområder kan Høje-Taastrup Kommune

være med til at sikre, at beboernes adgang til aktiviteter bliver en del af planerne.

Aktiviteterne skaber liv og aktivitet i boligområderne og er med til at gøre boligområderne

mere attraktive. Nogle af de almene boligområder er endvidere så store, at de næsten kan

betragtes som bydele, hvor en del af fællesarealerne og aktiviteterne kan bruges af hele byen.

Det vil være en fordel for de almene boligområder, fordi de på den måde vil blive mere

integreret i byen og få et bedre omdømme. Det vil være en fordel for hele byen, fordi der

skabes nye muligheder for udfoldelse, som der ikke er plads til andre steder i byen.

5.3 OMRÅDEFORNYELSE I HEDEHUSENE

Høje-Taastrup Kommune har i 2011 igangsat en områdefornyelse af det centrale Hedehusene.

Det overordnede formål med områdefornyelsen er at igangsætte en udvikling af Hedehusene

og gøre Hedehusene attraktiv for bosætning samt private investeringer.

Områdefornyelsen i Hedehusene skal ses i sammenhæng med Byrådets vision om

byudviklingen i Gammelsø, hvor der er lagt vægt på, at der skal skabes en helstøbt by. Der

skal derfor også arbejdes med at give den eksisterende del af Hedehusene et løft, ligesom der

skal skabes gode forbindelser mellem den eksisterende by og den nye bydel i Gammelsø.

Midlerne til områdefornyelsen kan bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at

sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. Projektet skal komme hele Hedehusene til gode,

men de fysiske indsatser vil blive koncentreret i det centrale Hedehusene. Dette sker for at

gøre bycenteret til et mere attraktivt omdrejningspunkt for byens sociale, kulturelle og

økonomiske liv – et sted, man har lyst til at bruge og færdes i.

I forbindelse med områdefornyelsen skal der udarbejdes et skitseprojekt for henholdsvis

området omkring Hovedgaden og Stationsforpladsen og for området omkring Byparken og

Hedehushallen. Skitseprojekterne skal pege på konkrete og punktvise forskønnelser, der kan

bidrage til et løft af områderne. Endvidere er der i forbindelse med den foreløbige

borgerinddragelse blevet peget på nogle konkrete projekter, der skal indarbejdes i

skitseprojekterne. Det drejer sig bl.a. om bedre faciliteter til Hedemarkedet,

stemningsskabende belysning, et projekthus i stationsbygningen, en amfiscene og sansehave i

Byparken samt en multibane ved Hedehushallen.

Endvidere er den interne sammenhæng i området og sammenhængen mellem området og

omverdenen en forudsætning for, at området kan få funktion som et naturligt center for byen.

Derfor vil områdefornyelsen bidrage til at etablere fysiske strukturer, der skaber sammenhæng

i byen både funktionelt f.eks. i form af et bedre stiforløb og oplevelsesmæssigt f.eks. i form af

gennemgående og identitetsskabende elementer.

Fremtidsperspektiv

Der er i disse år stor fokus på byernes kvaliteter og bymiljøets betydning for konkurrencen

mellem byerne. Erfaringer fra områdefornyelsen viser, at når man sætter en bydel på

dagsorden, giver det nye muligheder for at sikre kvalitet og tænke i helheder på et meget

håndgribeligt niveau. De kommunale indsatser på lokalt niveau er gensidigt understøttende,

når de tænkes ind i en fælles strategisk ramme. Endvidere giver områdefornyelse mulighed for

en god proces med inddragelse af borgere, foreninger, bygherrer og politikere. Herved skabes

der løsninger, der kommer tættere på borgernes behov og hverdag, og borgerne kan bidrage

med ressourcer samt aktiv deltagelse i både udvikling og gennemførelse.

31


5.4 INDUSTRIKULTURARVEN I HEDEHUSENE

Når Hedehusene bliver områdefornyet i løbet af de kommende år, kommer det til at ske i

respekt for byens særlige kulturhistoriske arv. I et nyt projekt skal Høje-Taastrup Kommune i

samarbejde med Dansk Bygningsarv kortlægge og udnytte Industrikulturens præg på

landskaber og bygninger.

Med udgangspunkt i sammenhængen mellem by og land udvikler og afprøver projektet

modeller for kortlægning, værdisætning og aktivering af industrikulturarven i byfornyelsen. I

projektet sker afprøvningen i Hedehusene, hvor borgere og foreninger skal aktiveres og blandt

andet medvirke til at udvikle nye fællesskaber omkring kulturarven. Derudover bliver

grundejere og developere rådgivet i, hvordan kulturarven kan aktiveres som en økonomisk

ressource. Igennem projektet anvises nye metoder og løsningsmodeller til, hvordan man som

kommune kan arbejde aktivt med industrikulturarven i områdefornyelsen samt skabe bedre og

mere innovative resultater.

Hedehusene havde en vigtig position under industrialiseringen. I dag er der mange spor, der

fortæller om byens historie som industriby bl.a. produktionsanlæggene, stationen og små

selvbyggede arbejderboliger. Det mest tydelige tegn på byens industrihistorie er dog ler- og

grusgravene uden for byen, der har skabet et enestående og særpræget kunstigt

industrilandskab. Men Hedehusenes historie og kulturelle arv som industriby udnyttes slet ikke

i dag, og den er ikke fremhævet i bybilledet eller i borgernes bevidsthed. Uden

industrikulturarven fremstår byen mere som en lidt trist forstad og pendlerby til København

fremfor en egentlig by med sin egen identitet og attraktivitet. Ved at rette opmærksomheden

mod Hedehusenes kulturarv som industriby og de mange fortællinger og værdier, der knytter

sig hertil, kan Hedehusene profilere sig på en ny måde samt få inspiration til, i hvilken retning

byen kan udvikle sig fremover.

Fremtidsperspektiv

Høje-Taastrup Kommune kan også i andre byfornyelsessammenhænge få glæde af

erfaringerne med, hvordan kulturarven kan bruges som potentiale, ikke mindst når

funktionstømte bygninger og landskaber venter på ny brug. Ethvert lokalområde har sin

fortælling og kulturarv, som beboere og brugere i området vil engagere sig i at bevare, støtte

eller udvikle. Kulturarv kan derfor være en vigtig nøgle, når Høje-Taastrup Kommune vil

forankre en byfornyelse lokalt. Endvidere kan kulturarven være med til at forankre og styrke

lokal karakter og identitet og give inspiration til, hvordan vi skal udvikle vores byer. Endelig

kan et strategisk arbejde med den lokale kulturarv tiltrække investeringer fra den private

sektor samt tiltrække nye beboere.

5.5 KLØVERSTIER

Høje-Taastrup Kommune har i 2011 været en af 10 kommuner, der var udvalgt til at være

pilotkommuner i Friluftsrådets store natur-, bevægelses- og kulturprojekt, ”Kløverstier”.

Som pilotkommune har Høje-Taastrup bidraget med tanker og idéer til, hvordan man teoretisk

og praktisk etablerer fire ruter, som med udgangspunkt ved en centralt placeret plads guider

kommunens borgere og turister rundt i kommunens by og natur, mens byens rige historie og

kultur bliver formidlet.

I processen med at etablere Kløverstier i kommunen er borgerne blevet inddraget. Kommunen

har blandt andet inviteret til byvandringer og efterfølgende møder, hvor borgerne er blevet

taget med på råd i forhold til placering og formidling af ruterne. Mange borgere har desuden

bidraget med interessante historier om steder i deres by, som er blevet tænkt ind i arbejdet

med Kløverstierne.

Kløverstierne består af fire ruter, ”Tidsrejsen”,” Byens hjerte”, ”På grænsen” og ”Krop og Sjæl”

og har alle udgangspunkt ved ”Kløverpælen”, som står placeret ved Taastrup Bibliotek. Ruterne

fører borgerne rundt til natur-, idræts- og kulturseværdigheder i kommunen samtidig med, at

kommunens kulturhistorie bliver formidlet på skilte, i foldere og på den elektroniske

applikation, som kommunen har været med til at udvikle sammen med firmaet Endomondo og

32


de øvrige pilotkommuner. Kløverstierne går forbi følgende idrætsfaciliteter, som indbyder til

selvorganiseret leg og bevægelse:

Løberuterne ved Taastrup Idrætscenter

Discgolfbanen i Mølleparken

Fitnessreskaber i Mølleparken

Parkouranlæg ved Selsmosen

Den kommende Vandaktivitetspark ved Selsmosen

Streetsoccerbanen ved Taastrupgård

Cykelringen

Den interaktive legeplads på Axel Torv

Idéen med at etablere Kløverstier i kommunen er samtidig faldet perfekt i tråd med den

politikudvikling, der i 2011 er blevet arbejdet med på fritidsområdet – både i form af den nye

Idræts- og Bevægelsespolitik og Kulturpolitik. Det er tanken, at der i løbet af de næste år skal

igangsættes en række indsatser for at gøre byrummet mere attraktivt for borgerne i

kommunen. Borgerne skal have nemt ved at blive stimuleret kropsligt og kulturelt og have

lettere ved at få kendskab til mulighederne for selvorganiseret bevægelse og idræt. Dette

arbejde er skudt i gang med Kløverstierne, som åbnede i oktober 2011.

Fremtidsperspektiver

Erfaringerne med at etablere Kløverstier i Taastrup kan bruges, når der i andre bydele skal

arbejdes med at øge borgernes kendskab til mulighederne i deres by samtidig med, at det

stimulerer til kropslig aktivitet. I Høje-Taastrup Kommune er der kort afstand fra

boligområderne til det åbne land, som byder på en række rekreative områder, bl.a. Hedeland,

Vestskoven og Hakkemosen, der giver mulighed for varierede fritidsoplevelser og aktiviteter. I

Hedeland er der bl.a. fiskesøer, ridestier, motocrossbane og en stor ski-/kælkebakke. I

Hakkemosen ligger naturlejepladsen Økobasen, og der er shelter til overnatning og

picnicsteder med bålplads, som kan bruges af alle. Men mange borgere er slet ikke bevidst om

disse muligheder, og derfor udnyttes de alt for lidt.

33


6. MEDLEMSUDVIKLING OG TILSKUD

Dette kapitel indeholder en status over antallet af foreninger, medlemsudviklingen samt

udviklingen i tilskud til foreningerne.

Foreningerne er inddelt efter følgende fritidsaktiviteter: idrætsforeninger, spejderforeninger,

øvrige foreninger, kulturelle foreninger samt aftenskoler.

I slutningen af kapitlet beskrives mere generelle tilskud – folkeoplysningsudvalgets

udviklingspulje og lokaletilskud og til sidst sammenlignes med udvalgte kommuner.

6.1 TILSKUD TIL FORENINGERNE

I henhold til Folkeoplysningsloven fastsætter og fordeler Byrådet årligt en beløbsramme til

folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler) og til frivillige folkeoplysende foreninger.

Folkeoplysningsudvalget kommer med forslag til den samlede beløbsramme og til rammens

fordeling mellem områderne samt til anvendelsen af beløbsrammer til særlige formål. Dette

kapitel indeholder en gennemgang af fordelingen og de tilskud, som Høje-Taastrup Kommune

yder inden for den samlede ramme. Det drejer sig om tilskud til aftenskoler og foreningsliv,

herunder idræts-, spejder- og øvrige foreninger samt kulturelle foreninger.

6.2 TILSKUD TIL IDRÆTS-, SPEJDER- OG ØVRIGE FORENINGER

Idrætsforeninger, spejdere og øvrige foreninger får tilskud efter en indbyrdes afhængig

fordelingsnøgle. For dem alle er det også gældende, at der primært – udover basistilskuddet -

ydes tilskud til foreninger med medlemmer under 25 år. I dette afsnit beskrives

fordelingsnøglen og den samlede ramme. En yderligere beskrivelse af medlemsudvikling og

fordeling af tilskud indenfor hver foreningstype findes i de efterfølgende afsnit.

Basistilskud

Alle foreninger, både idræt, spejdere og øvrige foreninger, modtager hver et basistilskud på

500 kr. pr. forening til drift. Dette tilskud er ikke afhængig af foreningens størrelse og alderen

på medlemmerne.

Medlemstilskud

Medlemstilskuddet fordeles mellem idræts-, spejder- og øvrige foreninger på baggrund af

medlemstallet og i henhold til et pointsystem efter aldersgruppen blandt medlemmerne.

Aldersgrupperne vægtes i forhold til, hvornår børn og unge typisk forlader foreningslivet. På

denne måde gives et højere tilskud til teenagere for at motivere foreningerne til at yde en

ekstra indsats overfor målgruppen.

Tabel: Pointfordeling i forhold til medlemstilskud

Point-system til fordeling af midler

0-7 år 8-11 år 12-15 år 16-19 år 20-25 år

1 point 2 point 3 point 3 point 1 point

Kilde: Fritid og Kultur

Derudover er der en række andre faktorer, som gør sig gældende ved beregning af

medlemstilskud. Disse er bl.a., hvor mange måneder om året og hvor mange gange om

måneden foreningerne udøver deres aktiviteter. Yderligere ganges tilskuddet med en faktor,

der for spejdernes vedkommende er tre gange højere end for idræts- og øvrige foreninger.

Faktoren er delvis begrundet i, at spejderne forbruger flere materialer og udstyr end de øvrige

ungdomsforeninger i forbindelse med deres primære aktiviteter.

34


Udviklingen i samlede ramme til basis- og aktivitetstilskud ses af nedenstående tabel:

Tabel: Udviklingen i tilskud til idræt, spejdere og øvrige foreninger

Samlet tilskud

til børn og unge under 25 år

2009 2010 2011 2012

Kr. 2.219.200 2.014.000 2.006.700 2.050.900

Kilde: Fritid og Kultur

Tilskuddene fordeles af henholdsvis Idrættens Samråd, Børne- og Ungdomsorganisationernes

Samråd og Samrådet for øvrige foreninger. Ovenstående fordelingsnøgle betyder, at der kan

ses store forskelle, når tilskuddet beregnes pr. medlem under 25 år, som det sker i de

nedenstående afsnit. I det efterfølgende ses fordelingen af tilskud og medlemsudviklingen på

de tre områder for perioden 2009-2011.

6.3 IDRÆT

I dette afsnit beskrives udviklingen i medlemmer og tilskud til idrætsforeninger. Idrætsområdet

er det absolut største af foreningstyperne med både flest foreninger og langt det største antal

medlemmer. Det betyder, at 36% af alle Høje-Taastrup Kommunes borgere er medlem af en

idrætsforening.

Tabel: Udviklingen i medlemstal og tilskud til idrætsforeninger

Idrætsforeninger 2009 2010 2011

Antal foreninger 40 85 90

Antal medlemmer 16.491 15.928 16.677 1,2

Heraf medlemmer under 25 år 7.485 7.398 7.481

Samlet tilskud 1.693.200 kr. 1.514.900 kr. 1.490.900 kr.

Tilskud pr. medlem under 25 år 226 kr. 204 kr. 199 kr.

Kilde: Fritid og Kultur

1

Der er 3 idrætsforeninger der ikke har oplyst deres medlemstal for 2011.

2

Der er i 2011 indregnet tre måneder mere (okt., nov, dec 2010) end i de foregående års opgørelser. Det

betyder, at nye medlemmer, som er kommet til foreningerne i denne periode vil være registreret ’ekstra’ i 2011.

Ovenstående tabel viser en stigning i medlemsantallet fra 2010-2011 på i alt 749 medlemmer.

Da der i 2011 er indregnet tre måneder mere i opgørelsesperioden, er det dog svært at sige

hvor stor en del af fremgangen i antallet af medlemmer, der må tilskrives den længere

opgørelsesperiode.

Stigning i medlemstallet er et mål i Idræts- og Bevægelsespolitikken. På et evidensbaseret

grundlag er der derfor formuleret mål for idrættens forskellige aktører og igangsat en række

initiativer, der har været med til at gøre det mere attraktivt som borger at være medlem af en

forening. Desuden bliver der fortsat arbejdet målrettet på at få flere børn og unge til at være

medlemmer af idrætsforeninger.

Fordoblingen i antallet af idrætsforeninger fra 2009 til 2010 skyldes primært en ændring i

metoden, hvorpå foreningsantallet opgøres. Hovedafdelinger betragtes således ikke længere

som en forening, mens alle underafdelingerne opgøres som enkeltstående foreninger.

Idrættens fordeling af tilskud

Idrættens Samråd fordeler ca. 50 % af det samlede tilskud som basis- og medlemstilskud.

Resten ydes som tilskud efter ansøgning til ledertræning, rejse/lejre og stævner.

6.4 SPEJDERE

I dette afsnit beskrives status for børne- og ungdomsorganisationerne (i daglig tale spejderne)

i Høje-Taastrup Kommune. I 2011 var der 718 borgere - ud af kommunens 47.916 borgere -

der var aktive i spejderkorps.

35


Spejderne i Høje-Taastrup Kommune er aktive inden for forskellige typer af landsdækkende

spejderkorps: Det Danske Spejderkorps (DDS), Kristelig Forening for Unge Mænd (KFUMspejderne),

De grønne Pigespejdere (tidl. KFUK-spejderne), Frivilligt Drenge- og Pigeforbund

FDF og De Gule Spejdere (DGS). Derudover hører DUI Leg og Virke (De Unges Idræt) under

børne- og ungdomsorganisationerne.

Medlemstal

Tabel: Udviklingen i medlemstal og tilskud til spejderforeninger

Spejderforeninger 2007 2008 2009 2010 2011

Antal foreninger 15 14 14 12 12

Antal medlemmer 652 618 671 731 718

Heraf medlemmer under 25 år 505 473 510 541 543

Samlet tilskud 439.500 kr. 411.900 kr. 438.400 kr.

Tilskud pr. medlem under 25 år 862 kr. 761 kr. 807 kr.

Kilde: Fritid og Kultur

Spejdernes medlemstal er siden slutningen af 90’erne og frem til i dag faldet med ca. 1/3, og

flere spejdergrupper er nedlagt siden 2007, fordi der var for få medlemmer. Som det ses af

ovenstående tabel, er medlemstallet for både børn og voksne spejdere stort set stagneret med

en minimal stigende tendens over de seneste fem år.

Øge medlemstallet og udvikle grupperne

For at øge spejdernes medlemstal vil Fritid og Kultur i løbet af 2012 iværksætte et projekt for

alle interesserede spejdergrupper med henblik på at udvikle grupperne og øge medlemstallet.

Forinden projektets igangsættelse vil indsatserne blive afstemt og koordineret med

Folkeoplysningsudvalget samt Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd (BUS), der vil

indgå som en aktiv medspiller igennem hele projektforløbet. BUS varetager i dag spejdernes

interesser i forhold til Folkeoplysningsudvalget og Byrådet og derfor skal de fremover have en

mere aktiv rolle i arbejdet med at fastlægge en bæredygtig fremtidsstrategi for hele området.

Konkret vil Fritid og Kultur involvere og samarbejde med landsforbundene omkring at få

oprettet nogle pilotprojekter, hvor spejdergrupperne bliver mere synlige. Samarbejdet mellem

DDS og De Grønne Pigespejdere på landsplan kan danne grundlag for et samarbejde mellem

kommunens forskellige korps. Derfor vil de to landsforbund blive inviteret til at deltage i

arbejdet omkring projekterne.

BUS involveres som nævnt også i projekterne og er således med til at tegne fremtiden for

spejderarbejdet i kommunen. På nuværende tidspunkt er BUS allerede involveret i samarbejde

omkring Landslejr 2012 for samtlige korps. Formålet med lejren er blandt andet at styrke

samarbejdet på tværs af korpsene samt styrke den fælles strategi for at øge medlemstallene.

Derudover vil Fritid og Kultur arbejde for at bygge bro mellem de lokale institutioner og

spejdergrupper med henblik på et samarbejde, der bl.a. vil omfatte brug af spejdernes grunde

og faciliteter som et supplement til institutionens daglige aktiviteter. Erfaringerne viser, at der,

hvor institutionerne bruger spejdergrunden, er medlemstallet højt og stabilt.

Samtidig skal der på de områder, hvor fritids- og ungdomsklubberne har sammenfaldende

aktiviteter med spejderne skabes rammer for et udvidet samarbejde. Især på friluftsområdet

har spejderne meget at byde ind med. Spejderne kan netop med deres viden om færden i

naturen være en god samarbejdspartner for skolernes undervisning i biologi og økologi, samt

for kommunens gartnerafdeling med henblik på at skabe overnatningsmuligheder i de

påtænkte skovrejsningsområder.

I første omgang skal de eksisterende grupper styrkes, så de udgør et solidt fundament for en

udvidelse af medlemmer samt antallet af grupper. Derefter kan der på sigt blive arbejdet med

at lave fælles ledelse med henblik på at frigive lederkræfter til kerneopgaven i spejderarbejdet.

Fritid og Kultur kan hjælpe gruppens frivillige bestyrelser med erfaringer omkring

administration og ansøgning om tilskud samt hjælp til langsigtede planer for vedligeholdelse af

36


hytterne og mulighederne for at søge tilskud. Der eksisterer i dag en masse frivillige hænder

på området, som kan hjælpes til at få mere ud af deres indsats.

Spejdernes fordeling af tilskud

Spejderne fordeler basis- og medlemstilskud, og en del af deres pulje er reserveret til

ledertræning og sommerlejrtilskud.

6.5 ØVRIGE FORENINGER

I 2011 var der 14 godkendte ”øvrige foreninger” i Høje-Taastrup Kommune. De øvrige

foreninger er en meget sammensat gruppe med en bred vifte af aktiviteter, der både dækker

idræt, kultur og socialt betonede aktiviteter herunder kirkelige aktiviteter, spilleklub,

børnefilmklub, islandske heste, lystfiskeri, m.m.

Tabel: Udviklingen i medlemstal og tilskud til øvrige foreninger fra 2009-2011

Øvrige foreninger 2009 2010 2011

Antal foreninger 12 13 14

Antal medlemmer 993 876 778

Heraf medlemmer under 25 år 728 658 553

Samlet tilskud 118.000 kr. 87.200 kr. 77.400 kr.

Tilskud pr. medlem under 25 år 162 kr. 113 kr. 140 kr.

Kilde: Fritid og Kultur

Øvrige foreningers fordeling af tilskud

Øvrige foreninger fordeler basis- og medlemstilskud, og derudover kan foreningerne også søge

midler til kurser for ledere og til ture.

6.6 KULTURELLE FORENINGER

I dette afsnit beskrives de kulturelle foreninger, som i medlemssammensætning og fordeling af

tilskud adskiller sig fra de foregående foreningstyper.

Der har heller ikke været nogen tradition for registreringer af de kulturelle foreninger. Dette

arbejde er først påbegyndt med kortlægningen af kulturområdet i 2009.

Kulturelle foreningers fordeling af tilskud

Tilskudsordningen for de kulturelle foreninger er anderledes end tilskudsordningen for

spejdere, idrætsforeninger og øvrige foreninger. Tilskud fordeles af Kulturelt Samråd og er

fordelt på to tilskudstyper: grundtilskud og aktivitetsstøtte. Begge tilskud er uafhængigt af

medlemstal i foreningen og det enkelte medlems alder.

Foreningerne under Kulturelt Samråd aflægger regnskab for det forløbne år, hvoraf det

fremgår, hvad der er modtaget i tilskud fra Folkeoplysningsudvalget, og hvad deltagernes

egenbetaling har været.

Grundtilskud

Foreningerne modtog i 2011 et grundtilskud på 3.000 kr. pr. forening efter fremsendelse af

regnskab og medlemstal for 2010.

Tabel: Oversigt over kulturelle foreningers tilskud 2011

Tilskud til kulturelle foreninger

Tildelt grundtilskud

Kilde: Fritid og Kultur

66.000 kr.

37


Aktivitetsstøtte

Foreninger, institutioner, projektgrupper og enkeltpersoner kan én gang om måneden

fremsende ansøgning til Kulturelt Samråd om aktivitetsstøtte. Aktivitetsstøtten kan søges som

tilskud eller underskudsdækning til kulturelle arrangementer eller aktiviteter, som er offentligt

tilgængelige.

Tabel: Udvikling i medlemstal og aktivitetsstøtte til kulturelle foreninger 2009-2011

Kulturelle foreninger 2009 2010 2011

Antal foreninger 18 22 26

Antal medlemmer 1673 1809 1604

Heraf medlemmer under 25 år 55 73 41

Samlet aktivitetsstøtte 396.300 kr. 410.900 kr. 368.500 kr.

Note: Hvis den samlede tilskudsramme for kulturområdet på 368.500 kr. blev fordelt til de kulturelle

foreninger efter samme fordelingsnøgle, som bliver anvendt til spejdere, idrætsforeninger og øvrige foreninger,

ville de kulturelle foreninger i 2011 have fået et medlemstilskud på 8.988 kr. pr. medlem under 25 år.

Der kan søges aktivitetsstøtte til følgende udgifter:

Honorar (dirigenter, lyd- og lysfolk, musikere, dansere, billedkunstnere o.l.)

Annoncering (plakater, aviser o.l.)

Transport (instrumenter, musikere, dansere, billeder o.l.)

Lejeudgifter (instrumenter, bus, lokaler, kunst o.l.)

Forsikringer (kunstværker, instrumenter, ”mennesker” o.l.)

Kodaafgifter o.l.

Brandvagt

Der kan ikke søges støtte til:

Indkøb af grej (instrumenter, noder, pc, bandstands o.l.)

Skrifter (trykning af billetter, medlemsinvitationer, udsmykning o.l.)

Fortæring

I 2011 har følgende 10 godkendte kulturelle foreninger ansøgt om og modtaget

aktivitetsstøtte: Fløngkoret, Conductor, Høje-Taastrup Lokalhistorisk Forening, Foyeren,

Humlen, Taastrup Kunstforening, Taastrup Musikforening, Tværpilen, Taastrup Jazzklub, Kultur

på Heden.

Disse tilskud er i nogle tilfælde bevilget som underskudsgarantier, idet Kulturelt Samråd typisk

bevilger, når en forening budgetterer med entreindtægter.

Derudover er der ydet støtte til:

Sanddagen, Arken

Film- og fotoworkshop samt to fotografer, Høje-Taastrup Gymnasium

Frivillighedsdagen

Musikfestival, Reerslev Fritidsklub

Medlemsudvikling efter foreningstype

I nedenstående tabel er medlemstal inddelt i foreningstyper. Heraf ses det, at udfordringen

med at tiltrække medlemmer under 25 år til de kulturelle foreninger afhænger af

foreningstypen. Danse- og teaterforeninger har den største medlemsandel af børn og unge.

Antallet af musikforeninger er steget i perioden 2009-2011 og har i samme periode tiltrukket

et mindre antal børn og unge.

38


Tabel: Opgørelse over kulturelle foreninger i Høje-Taastrup Kommune for 2009-2011

Antal foreninger Antal medlemmer Medl. under 26 år

Foreningstype 2009 2010 2011 2009 2010 2011 2009 2010 2011

Danseforeninger 1 3 4 4 339 433 275 28 37 14

Historiske foreninger 3 3 4 414 445 475 0 0 0

Kunstforeninger 3 3 4 346 358 366 6 6 0

Musikforeninger 1 5 6 10 236 243 408 0 9 10

Teaterforeninger 3 3 3 78 60 67 21 21 17

Andre foreninger 1 3 1 200 270 13 0 0 0

Samlet 18 22 26 1673 1809 1604 55 73 41

Note: Tabellen inkluderer ikke Taastrup Teaterforening, Taastrup Amatørscene og Børnekulturforeningen Callisto

1

Én danseforening og én musikforening har ikke har oplyst deres medlemstal for 2011.

Særskilte tilskud til kulturelle foreninger

Ud over grundtilskud og aktivitetsstøtte til kulturelle foreninger, modtager foreningerne

Taastrup Teaterforening, Taastrup Amatørscenen, Børnekulturforeningen Callisto, Kul’tour og

Ritter Classic et særskilt driftstilskud fra kommunen.

Tabel: Oversigt over særskilt driftstilskud til kulturelle foreninger 2011

Særskilt tilskud til kulturelle foreninger og events

Taastrup Teaterforening

Taastrup Amatørscene

Børnekulturforeningen Callisto

Kul'tour

Ritter Classic

Kilde: Økonomi- og Digitaliseringscenteret

422.400 kr.

65.600 kr.

91.400 kr.

146.100 kr.

140.800 kr.

Ovenstående særskilte tilskud er vedtaget i Byrådet og ligger ud over rammen for tilskud til

kulturelle foreninger.

6.7 AFTENSKOLER

I dette afsnit beskrives udviklingen i deltagerantal på og tilskud til aftenskolerne i Høje-

Taastrup Kommune. Der findes 12 registrerede aftenskoler, hvoraf de to største, FOF og AOF

tegner sig for størsteparten af aktiviteterne.

Vær opmærksom på, at de nedenstående oplysninger fra aftenskolerne er fra 2010 og ikke

2011, idet aftenskolerne først aflægger regnskab for 2011 i maj måned 2012.

Aftenskolernes aktiviteter består primært af aftenskolekurser for voksne og såkaldte foredrag

og debatskabende aktiviteter, som typisk er enkeltstående arrangementer, debatmøder eller

foredrag og varer et par timer. Fag/temaer inden for aftenskolerne og antallet af deltagere kan

ses i nedenstående tabel.

39


Tabel: Oversigt over deltagerantal på forskellige fag indenfor aftenskolerne 2009-2010

Antal deltagere i aftenskolerne 2009 2010

Grundlæggende fag 978 952

Sundheds fag 1.390 1.739

Manuelle fag 1.946 1.074

Musiske fag 435 292

Instrumentalundervisning 35 253

Kulturfag 128 252

Personlighed 11 0

Kommunikation 180 206

Fjernundervisning 5 0

Foredrag og debatskabende aktiviteter 4.334 3.148

Andet 23 219

I alt 9.465 8.135

Note: I 2009 overgik aftenskolerne til at aflægge statistik ud fra nedenstående opdeling i fag. Da denne opdeling

ikke er direkte sammenlignelig med opgørelserne fra før 2009, går denne tabel kun tilbage til 2009.

Til ovenstående tabel skal det bemærkes, at enkeltpersoner kan være medlem af mere end én

forening, ligesom den samme person kan figurere på flere holdlister og derfor kan tælle med i

statistikken flere gange.

Den samlede udvikling i antal af aftenskoler og det samlede deltagerantal ses i nedenstående

tabel.

Tabel: Udvikling i deltagelsen på aftenskolerne samt tilskud

Aftenskoler 2008 2009 2010

Antal aftenskoler 12 12 12

Antal deltagere 11.923 9.465 8.135

Samlet tilskud (kr.) 1.619.600 1.892.500 1.906.500

Kilde: Fritid og Kultur

Som det fremgår af tabellen er der sket et fald i det samlede antal af deltagere fra 2008 til

2010. Det viser sig, at det primært er aftenskolen FOF, der har oplevet et fald i antallet af

deltagere. Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at afdække de konkrete årsager

til faldet, men administrationen vurderer, at en del af forklaringen kan være en tendens til, at

de borgere, der ønsker en kompetencegivende uddannelse, fravælger aftenskolen og i stedet

søger andre steder hen. Desuden er der en stigende tendens til, at de fleste

aftenskoledeltagere er pensionister, hvilket kan være en medvirkende årsag til at andre

målgrupper fravælger aftenskolen. Længden af kurserne kan også spille ind. Især de yngre

kursister ønsker kortere bindingsperioder eller ”klippekort”-ordninger.

Størstedelen af faldet fra 2009-2010 ses under ”foredrag og debatskabende aktiviteter”. Her

kan en del af årsagen til det faldende deltagerantal være, at aftenskolerne konkurrerer med

lignende gratis tilbud fra biblioteker, menighedsråd o.a.

Aftenskolernes fordeling af tilskud

Fordelingen af tilskud på dette område sker ved, at aftenskolerne hvert år afgiver oplysning om

deres faktisk afholdte lønudgifter til lærerlønninger for de første tre kvartaler samt de

budgetterede lønudgifter for fjerde kvartal til brug for ansøgning om tilskud i det kommende

år.

Derudover afgiver aftensskolerne oplysninger om budgetterede udgifter for hele det kommende

år. Væsentlige afvigelser fra indeværende år skal begrundes. Hvis en aftenskole skønner, at

lønudgifterne i tilskudsåret vil afvige væsentligt fra lønudgifterne i indeværende år, kan

Folkeoplysningsudvalget vælge at godkende de budgetterede udgifter til brug for beregning af

tilskud for det kommende år. Ved regnskabsaflæggelse sker en tilbagebetaling af uforbrugte

midler.

40


Beregningsmetode for tilskud til aftenskoler

I henhold til Folkeoplysningslovens § 11 fastsætter byrådet en tilskudsmodel, hvori der gives

mulighed for differentiering af tilskuddene i forhold til prioriterede emner og fag. Som et

eksempel herpå beregnes et tilskud til en aftenskole 2011 efter følgende beregningsmetode:

Tabel: Eksempel på beregning af tilskud til aftenskole

Udgiftspost Samlet udgift Tilskudsandel Tilskud

Lønudgift til almen undervisning 800.000 kr. 1/3 266.667 kr.

Lønudgift til

instrumentalundervisning

50.000 kr. 5/7 35.714 kr.

Lønudgift til foredrag 175.000 kr. 1/3 58.333 kr.

Tilskud i alt

360.714 kr.

Aftenskolen i eksemplet vil således modtage et tilskudstilsagn på 360.714 kr. ved fordelingen

af budgettet for 2011. Af de 360.714 kr. skal aftenskolen afsætte 10% til debatskabende

aktiviteter.

Da aftenskolerne modtager tilskud efter ovenstående beregningsmetode, er der ikke en direkte

sammenhæng mellem det samlede tilskud og det samlede deltagerantal. Det skyldes blandt

andet, at forskellige fag udløser forskellige tilskudsandele.

6.8 FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS UDVIKLINGSPULJE

Ud over de nævnte grund- og medlemstilskud til idræt, spejdere og øvrige foreninger samt

grundtilskud og aktivitetsstøtte til kulturelle foreninger, kan godkendte folkeoplysende

foreninger søge om tilskud via Folkeoplysningsudvalgets Udviklingspulje.

Puljen har til formål:

at støtte og fremme børn og unges (under 25 år) deltagelse i Folkeoplysende virksomhed

at styrke og udvikle aktiviteter for børn og unge under 25 år

at sikre de fysiske rammer for deres deltagelse i folkeoplysende aktiviteter

I puljen kan foreningerne søge tilskud til enkeltstående arrangementer, udviklingsinitiativer og

materialer og ikke i forhold til grundlæggende aktiviteter. Tilskud gives til udvikling af området

og sikring af fysiske rammer samt til vedligeholdelse af eksisterende og indkøb af nyt materiel.

Puljen var i 2011 på 354.600 kr.

6.9 LOKALETILSKUD

Høje-Taastrup Kommune yder 100 pct. lokaletilskud til godkendte, folkeoplysende foreningers

egne og lejede lokaler. Tilskuddet ydes som refusion af godkendte afholdte udgifter.

Foreningerne indsender ansøgninger om tilskud med dokumentation for afholdte udgifter,

hvorefter ansøgningen vurderes ud fra Folkeoplysningslovens bestemmelser om tilskud til

lokaler.

Nedenfor er angivet en estimeret fordeling af lokaletilskuddene i 2011 for Idrættens Samråd,

Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd og Samrådet for øvrige foreninger.

Tabel: Lokaletilskud til henholdsvis idræt, spejder og øvrige foreninger i 2011

Lokaletilskud Idræt Spejdere

Øvrige

foreninger

Kr. 1.573.400 986.716 106.700 2.666.816

Kilde: Fritid og Kultur/Prisme

I alt

41


Ovenstående tabel rummer kun tilskud til egne lokaler, mens det ikke inkluderer de foreninger,

som får stillet kommunale lokaler gratis til rådighed, herunder idrætsfaciliteter, haller på skoler

m.v.

6.10 SAMMENLIGNING AF TILSKUD MED ANDRE KOMMUNER

Herunder er sammenlignet nogle af tilskuddenes størrelse i Høje-Taastrup med Greve,

Gladsaxe og Hillerød Kommuner. Det drejer sig alene om tilskud foreningsmedlemmer under

25 år inden for idræt, spejdere og andre foreninger samt tilskud til aftenskoler.

Tabel: Sammenligning af tilskud mellem Høje-Taastrup og sammenligningskommuner 2011

Høje-Taastrup Greve Gladsaxe Hillerød

Indbyggertal 4 47.753 47.978 64.951 47.916

Tilskud til foreninger 2.006.700 kr. 2.352.312 kr. 2.870.662 kr.

foreninger) 5 og adm. tilskud)

(idræt, spejder og øvrige

(ekskl. særlige tilskud

Antal foreningsmedlemmer

under 25 år

Tilskud pr. foreningsmedlem

under 25 år (idræt, spejder

og øvrige foreninger)

2.060.000 kr.

9.029 10.543 9.707 9.806

222 kr. 233 kr. 295 kr.

(ekskl. særlige tilskud

og adm. tilskud)

188 kr.

Tilskud pr. indbygger 42,02 kr. 51,24 kr. 44,20 kr. 38,47 kr.

Tilskud til aftenskoler

Antal deltagere på

aftenskoler

Tilskud pr.

aftenskoledeltager

1.906.500 kr.

(2010 tal)

5.155.977 kr. 6

(budget 2011)

5.038.136 kr.

(2010 tal)

8.135 Ikke oplyst 12.464

(2010 tal)

1.125.000 kr.

Ikke oplyst

234,36 kr. - 404,22 kr. -

Tilskud pr. indbygger 39,92 kr. 107,47 kr. 77,57 kr. 23,48 kr.

Kilde: De enkelte kommuner har opgivet tallene pr. mail

Ovenstående tabel bygger på kommunernes egne opgørelser over tilskud til de forskellige

områder og kan indeholde variationer i opgørelsesmetoder. Greve og Gladsaxe Kommuners

tilskud til aftenskoler indeholder formentlig lokaletilskud. Tilskuddet til aftenskoler kan derfor

ikke sammenlignes direkte.

4 Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet, Kommunale nøgletal pr. 1. jan. 2011 (www.noegletal.dk)

5 Tilskuddene er ex. lokaletilskud

6 Budgettal for 2011 ex. lokaletilskud. Opgøres endeligt i april 2012 (inkl. mellemkommunale betalinger)

42


7. NØGLETAL

7.1 UDVIKLING I BRUTTODRIFTSUDGIFTER

For at få et overblik over, hvordan udgifterne på området fordeler set i forhold til andre

kommuner, er herunder en opgørelse af bruttoudgifterne set ift. sammenligningskommunerne.

Tabel: Udvikling i bruttodriftsudgifter i Høje-Taastrup Kommune og sammenligningskommunerne

Bruttodriftsudgifter til

bibliotek/kultur/folkeoplysning samlet

– i kr. pr. indbygger

2008 2009 2010 2011 1

Høje-Taastrup 1.947 2.100 2.061 1.817

Greve 1.569 1.588 1.590 1.621

Gladsaxe 1.915 1.999 1.956 2.000

Hillerød 1.641 1.457 1.431 1.361

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunale nøgletal 2011 (www.noegletal.dk)

1

Tallene for 2011 er budgettal, mens tallene for 2008-2010 er regnskabstal. Tallene for 2010 afviger derfor og

fra tallene i Statusrapport for Fritids- og kulturområdet 2010, idet tallene i rapporten for 2010 er budgettal.

Det skal bemærkes, at de kommunale nøgletal indberettes individuelt af kommunerne, og at

der derfor kan være forskelle i måden at kontere udgifterne på. Tallene kan derfor ikke

sammenlignes direkte, men de kan dog give et billede af forskelle i udgiftsniveau.

7.2 UDGIFTER PÅ FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET

I nedenstående tabel ses tallene for de gennemsnitlige udgifter pr. indbygger på forskellige

dele af fritids- og kulturområdet sat overfor sammenligningskommuner og landsgennemsnit.

Tabel: Udgifter på fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup og sammenligningskommuner 2011

Udgifter på fritids- og kulturområdet 2011 - i kr. pr. indbygger (budgettal)

Faciliteter (grønne områder,

idrætsanlæg og fritidsfaciliteter)

Region

Høje-

Hele landet

Greve Hillerød Gladsaxe Hovedstaden

Taastrup

(gennemsnit)

(gennemsnit)

733 287 540 886 749 480

Folkebiblioteker 688 522 522 746 636 462

Museer 10 69 39 0 56 95

Biografer 0 0 0 23 15 3

Teatre 67 8 2 14 26 46

Musikarrangementer 94 1 94 116 94 127 116

Andre kulturelle opgaver 226 320 138 82 156 159

Folkeoplysning i alt 2 506 446 432 744 565 600

I alt kr. pr. indbygger 2324 1746 1790 2590 2329 1960

Indekstal

Udgiftsniveau 118,6 89,1 91,3 132,1 118,8 100,0

Beregnet udgiftsbehov (2008) 112,9 117,2 113,9 115,3 112.6 100,0

Beregnet serviceniveau 105,0 76,0 80,2 114,7 93,4 100,0

Kilde: ECO-Nøgletal 2011 – 9.1 Fritid, biblioteksvæsen, kultur mv – budget 2011(www.ecoanalyse.dk/menu.asp)

1

Musikarrangementer dækker her over drift af Musikskolen samt en pulje til Musikudvalget

2

Posten dækker funktionerne 3.38.70-3.38.78 (Fælles formål, Folkeoplys. voksenundervisning, frivilligt

folkeoplys. foreningsarb., lokaletilskud, fritidsakt. uden for folkeopl.loven, ungdomsskolevirksomhed,

daghøjskoler, kommunale tilskud til statsfinans. selvejende uddannelsesinst.).

43

More magazines by this user
Similar magazines