ALMEN - NYT - kolsbo.dk

Beboerbladet
ALMEN - NYT
side 14
NR. 5
side 4
oktober 2010
AABENRAA
ANDELSBOLIGFORENING

Udlejning:
Anita Marcussen
Lone Jochimsen
Finn Boysen - kontorbud
Boligforeningernes kontor, Humlehaven 4
Tlf: 7345 6550
Reception: Kirsten Petersen
Teknisk afdeling:
Christian Baagøe Christensen
Jens Peter Davidsen (Jessa)
Irene Rasmussen
Birgit Andreasen
Synsinspektør Karl Theemann
Viceværternes telefontid er kl. 9.00-9.30
afd. 1: Løgumklostervej 15-29
afd. 2: Blegen 3-37
afd. 3: Løgumklostervej 31-43 og Toften 20-22
afd. 6: Jernbanegade 27-37
afd. 7: Jernbanegade 39-43
afd. 8: Jernbanegade 19-25
afd. 9: Borgmester Finks Gade 9-15
afd. 10: Borgmester Finks Gade 10-18
afd. 11: Blegen 8 – 16
afd. 18: Kromai 110-138
afd. 19: Højgade 4-24
afd. 20: Forstalle 10, Callesensgade 28-30, Persillegade 8
afd. 21: Karpedam 2B og 2D
afd. 22: Gl. Kongevej 2 og Haderslevvej 69
afd. 23: Fjordløkke 40-64
afd. 24: Skolevænget 19 a-d.
afd. 25: Reberbanen 2 og H.P. Hanssens Gade 3
afd. 27: Kromai 44 – 56.
Christian Boisen, Teglværksvej 42, tlf. 74 62 94 57
Bente Webb, Stenkistevej 4, tlf. 74 68 84 86
Henrik S. Rasmussen, Strandgade 38, tlf. 45 83 90 30
Hans Chr. Paulsen, Lunden 11, Hjordkær, tlf. 74 66 62 54
Ole Sørensen, Landbjergvej 8, Rødekro, tlf. 74 66 45 40
Sara Elena Tang-Petersen (Ejendomsserviceteknikerelev)
Kontor: Jernbanegade 25, kælder, tlf. 73 45 65 73
Kontortid: mandag-fredag kl. 09.00 – kl.09.30
afd. 4: Lindsnakkevej 41-89
Ingen fast funktionær, henvendelse til kontoret
afd. 12: Petersborg 1-27
afd. 13: Præsteskoven 1-109
Kim Asmussen, Lergård 89, tlf. 29 87 87 05
Jan Andresen, Tøndervej 120, tlf. 74 62 62 46
Peter Hansen, Høgelsbjerg 8.
Kontor: Petersborg 5, kælder, tlf. 73 45 65 74
Kontortid: mandag-fredag kl. 09.00 – kl. 09.30
afd. 15: Hørgård 6-40
afd. 16: Uglekær 2-16/Frueløkke 2-16, 1-15
afd. 17: Lergård 1-281
afd. 26: Lergård 90 – 98
afd. 39: Lergård 88
Poul Erik Outzen, Lergaard 167, tlf. 74 63 04 90
Anton Chrestensen, Rens Skolevej 3, tlf. 30 31 53 47
Flemming Pach, Byskoven 33, Rødekro
Kontor: Hørgård 18, kælder, tlf. 73 45 65 60
Kontor: Uglekær 12, kælder, tlf. 73 45 65 70
Kontor: Lergård 169, tlf. 73 45 65 71
Kontortid: mandag-fredag kl. 09.00 – kl. 09.30
afd. 16: Uglekær 2-16/Frueløkke 2-16, 1-15
Aage Nissen, Dimen 13, tlf. 74 62 90 35
Simon M. Nielsen, Fuglebakkevej 1, tlf. 61 55 20 83
Kontor: Uglekær 12, kælder, tlf. 73 45 65 70
Kontortid: mandag-fredag kl. 09.00 – kl. 09.30
Kolstrup Boligforening
AKUTTE SKADER efter arbejdstids ophør - kontakt FALCK, tlf. 7635 4167, og
oplys at du bor hos Kolstrup Boligforening
FEJL PÅ TV SIGNALET – Beboerne i Kolstrup Boligforening skal henvende sig til
YouSee, tlf. 80 80 40 50
Teknisk afdeling:
Christian Baagøe Christensen
Jens Peter Davidsen (Jessa)
Irene Rasmussen
Birgit Andreasen
Synsinspektør Karl Theemann
OMRÅDE SYD
Områdekontor: Tøndervej 117, tlf. 73 45 65 68
Mandag-torsdag kl. 09.00-10.00 og 15.00-15.30
Fredag kl. 09.00-10.00
Områdeleder: Harry Asmussen
Varmemestre og ejendomsfunktionærer:
Harry Asmussen
Benno Laursen
Ulli Pedersen
Kaj Jensen
Jacob Lildholdt
Bo Klit Nielsen
Stefan Jepsen
Mogens Jensen
Nicolaj B. Thomsen (Ejendomsserviceteknikerelev)
Ved akutte skader uden for normal arbejdstid i Område Syd:
Ring på vagttelefon nr. 51 16 49 65
Rugkobbel-kvarteret
Udlejning af gæsteværelser
Områdekontor Tøndervej 117, tlf. 73 45 65 68
OMRÅDE NORD
Områdekontor: Hørgård 273, vaskeriet, tlf. 73 45 65 64
Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9.00-10.00 og 15.00-15.30
Fredag kl. 09.00-10.00.
Områdeleder: Per Hansen
Varmemestre og ejendomsfunktionærer:
Per Hansen tlf. tlf. 74 62 67 82
Bent Hagensen tlf. 74 62 79 37
Søren Laursen tlf. 74 62 06 69
Benny Pedersen tlf. 73 62 50 05
Michael Madsen tlf. 61 77 15 07
Ved akutte skader uden for normal arbejdstid i Område Nord:
Ring til ejendomsfunktionæren på et af ovenstående numre
Udlejning af gæsteværelser på Damms Teglgård:
Kontakt Områdekontor Nord tlf. 73 45 65 64
AABENRAA
ANDELSBOLIGFORENING
FEJL PÅ TV SIGNALET – Beboerne i Aabenraa Andelsbolig-forening skal henvende
sig til YouSee, tlf. 80 80 40 50

Er Høje Kolstrup en ghetto?
Humlehaven 4
6200 Aabenraa
Tlf. 73 45 65 50
Fax 74 62 80 93
Kontoret er åbent:
Mandag - onsdag kl. 9 - 14
Torsdag kl. 9 - 17
Fredag kl. 9 - 12
Indlæg til næste nummer:
25. november 2010
Oplag:
3.000 eksemplarer
Redaktionsudvalget:
Svend Aage Strojeck
Aabenraa Andelsboligforening
Ove Stahl Schmidt
Ritha Helweg
Kolstrup Boligforening
Poul Hald
Almen Nyt
udgives af:
Aabenraa Andelsboligforening
og Kolstrup Boligforening
til bl.a. bolighavende medlemmer
i de to foreninger, 6 gange årligt.
E-mail
Aabenraa Andelsboligforening:
Post@aab.dk
Email
Kolstrup Boligforening
Post@kolsbo.dk
Tryk:
Toptryk Grafisk
Hjemmesideadresse
www.aaab.dk
www.kolsbo.dk
Åbner man i denne tid for radio og TV, kan man ikke undgå at
høre ord som ghettoliste og ghettoplan, og både regering og
opposition har travlt med at fortælle os, at den er helt galt i
mange boligområder i Danmark.
For Høje Kolstrup gælder det, at vi igen er kommet på Socialministeriets
liste over boligområder, der kan anvende kombineret
udlejning. Dette betyder, at man kan sige nej til at udleje boliger
til folk, der er udenfor arbejdsmarkedet. Denne liste har vi tidligere
været på, men kom af listen i 2009. Kombineret udlejning
har aldrig været anvendt på Høje Kolstrup, her kan alle få en
bolig.
I 2009, hvor Høje Kolstrup kom af listen, var der 25 boligområder
på listen og her i 2010, hvor vi kom på listen igen, er der
45 boligområder på listen. Listen fortæller ikke noget om, hvor
godt eller dårligt det er at bo i de pågældende boligområder,
men alene om, hvor mange af beboerne mellem 18 og 64 år,
der er uden job.
Den økonomiske krise i Danmark og i resten af den vestlige
verden, med deraf følgende arbejdsløshed, er ikke noget, vi selv
er herre over, og derfor kan det synes uretfærdigt, at der igen
kommer negativ fokus på bydelen.
Når regering og opposition snakker om ghettoplan og ghettostrategi,
så er der tale om en særlig indsats for 29 identificerede
boligområder, hvor der både er problemer med arbejdsløshed
(over 40% af de 18 - 64 årige), kriminalitet (over 270 dømte pr.
10.000 indbyggere) og indvandrere/efterkommere af indvandrere
(over 50% af indbyggerne). Og her er Høje Kolstrup altså
ikke med!
3

Færdigt arbejde
Flot ser det ud efter endt renovering af Uglekær 2-16.
De mange genhusede beboere, der har ventet på at flytte
tilbage til deres ”gamle” lejlighed i Kolstrup Boligforenings
afdeling 16, Uglekær, er nu flyttet ind i nye lyse moderne
lejligheder. De lever op til tidens krav om indretning og adgangsmuligheder,
med elevator fra kælder til kvist.
- Det er vores håb i bestyrelsen, at vore beboere vil passe
godt på deres nye hjem og vil få et ejerskab, så boligerne og
området på Høje Kolstrup til stadighed vil fremstå smukt og
indbydende. Vi vil også gerne tiltrække nye lejere til at vælge
vores smukke bydel med skov, skole og nu også nyetableret
skovsø, siger bestyrelsesformand Ove Stahl Schmidt.
Der er stadig en del af de grønne områder, der skal reetableres
og beskæres, så der kommer luft i beplantningen, og
bestyrelsen arbejder med et forslag om den videre renovering
af afdeling 16 Frueløkke.
- Det vil gå en tid, før vi har noget konkret, men vi glæder
os til at præsentere vore ideer for beboerne i afdelingen,
oplyser formanden.
Her et par billeder af nye glade beboere på Uglekær.
4

Vi var ”solgte” med det samme
Sofie Søgart er blandt dem, som får glæde af de nye
store lejligheder på Uglekær
Hvad gør man som tilflytter, når man står og mangler et
sted at bo i Aabenraa? Opsøger den lokale boligforening
– og får en nøgle til en interessant lejlighed!
- Vi kommer fra Bramming og har tidligere boet i Hjordkær.
Og jeg havde hørt lidt om Høje Kolstrup og var faktisk
i starten ret skeptisk, da jeg fik nøglen for at se nærmere
på én af de nye lejligheder på Uglekær. Kvarteret
har ikke altid haft et godt ry, så jeg havde mine betænkeligheder.
Jeg havde min søn med, og vi kiggede lidt udefra. Og
så kom vi ind i lejligheden. 144 kvadratmeter. Det er en
rigtig lys og stor dejlig lejlighed. I bund og grund var vi
”solgte” med det samme. Rammerne tiltrak os rigtig
meget og levede mere op til vores forventninger, end vi
havde regnet med. Så min søn på 16 år og jeg snakkede
efter få minutter allerede om, hvilket værelse vi ville have
ved indflytning, fortæller Sofie Søgart.
Når man mangler noget at bo i, er det jo et kæmpeplus
med så superdejlig en lejlighed. Den vækker beundring.
Mine gæster bliver helt forundret, når de ser hvor lys og
lækker den er. Man har en daglig fornøjelse ved at være
her. Det er meget nutidigt materialer. Det virker som et
helt nyt boligkompleks. Og trygheden med dørtelefon er
dejlig.
Vi flyttede ind 1. oktober, til støjen fra håndværkerne. Og
nu går tiden med indretning – og med at passe min godt
tre måneder gamle barn. Så jeg har masser af tid. Og
jeg synes faktisk, det er lidt sørgeligt, at der er så mange
tomme lejligheder. Der er kun et par mere, der er flyttet
ind i opgangen her, fortæller Sofie.
Hun har et enkelt kritikpunkt. En detalje, som hun siger.
Der mangler skabe i værelser, bad og bryggers. Og dem
havde hun ikke ventet nu selv at skulle indkøbe og betale.
– Men ellers er jeg begyndt at kigge mig omkring i området
og har været nede ved børnehaven. Der mangler
indkøbsfaciliteter. Så det er godt, at der går busser hele
tiden.
Jeg synes egentlig, boligerne ligger rigtig tæt på dejlig
natur. Og der er jo en grund til, at boligforeningen har
restaureret lejlighederne. Jeg håber da, at flere flytter ind.
Det ry, området har haft, må man gøre noget for at få
påvirket, så folk får øjnene op for de nye værdier. Man er
nødt til at sælge produktet for at få det lejet ud.
Sofie Søgart – begejstret for bolig og for udsigten.
5

Dejligt at være tilbage – i en helt ny bolig
Anette Bendixen er blandt de beboere på Uglekær,
som nu er flyttet tilbage fra en genhusning.
I et år har hun boet på Frueløkke, mens håndværkerne
har gjort Uglekær i stand. Og det er en meget tilfreds
lejer, der er flyttet tilbage. Til noget helt nyt. Til en bolig,
ingen andre før har boet i. Til den gamle opgang i nr. 12.
Men nu til en lidt mindre bolig, en toværelses.
- Den føles faktisk større. For den er meget mere luftig.
Og lysere. Det er en rigtig dejlig lejlighed, siger Anette
Bendixen, som tidligere har boet nede i Aabenraa by – og
for nogle år siden boede 4-5 år på Hørgaard.
- Så jeg kender til området. Jeg besluttede allerede ved
genhusningen, at jeg ville tilbage til Uglekær. Og det har
været fint at komme tilbage. Vi mangler bare vores kælderrum,
så jeg kan blive færdigindrettet. Det glæder jeg
mig til. Det bedste er, at man er kommet tilbage i noget
helt nyt. Der er kommet elevator, og jeg er godt tilfreds.
Der er et godt indendørs miljø. Det virker til at være meget
lune lejligheder, fortæller Anette Bendixen, som glæder
sig over, at hele opgangen er beboet.
- Tre af lejlighederne er beboet af folk, der har boet her
før. Resten i opgangen er nye naboer. Og vi har det rart.
Der er ingen problemer med at leje de mindre boliger ud.
Og når det hele først er færdigt også med udenoms arealerne,
bliver det alle tiders, forudser Anette Bendixen. –
Hvis vi så også fik en lokal købmand som i gamle dage i
Nyløkkecentret, så ville det være rigtig rart. Vi har da lov
at håbe, som hun siger.
Anette Uglekær, genhuset og har boet her før,. Er flyttet ind i nr. 12 1. mf og har boet i nr. 12 1. tv.
6

Aabenraa Andelsboligforening – afdeling 17
Åbent hus Damms Teglgård i nr. 18
2,3 og 4 værelses boliger
Onsdag den 3. november 2010 inviterer Aabenraa Andelsboligforening
til åbent hus i tidsrummet kl. 16 - 19
Kom og se nyrenoveret og attraktiv lejlighed
på Damms Teglgård 18
(FOTO)
Boligforeningen viser rundt og fortæller om renoveringen
Alle beboere og andre interesserede er meget velkommen
Renoveringen på Damms Teglgård
De seks boligblokke totalrenoveres i denne tid. Der bliver i alt 138 lejligheder på Damms
Teglgård, når renoveringen er færdig. Heraf bliver 30 lejligheder totalrenoveret. Damms
Teglgård 6-10 bliver med elevator. I de resterende 5 blokke totalrenoveres stuelejlighederne,
hvor bl.a. køkkener er vendt mod vest og hvor der er blevet lavet køkkenalrum.
Der er lavet et handicap-badeværelse i midten af lejligheden på i alt 9,3 kvm.
Lejligheden på 1. sal og 2. sal er blevet renoveret med nye køkkener og badeværelser.
Der er monteret ny entré-døre i alle lejligheder. Ligeledes er alle lejligheder blevet udstyret
med dørtelefoner.
7

Næsten voksen – fylder nu 60 år
- Jeg var selv modstander af at oprette afdelingsbestyrelser
i starten. Jeg havde nok ikke den rigtige forståelse for,
hvilke muligheder der var for at beslutte nogle ting i egen
afdeling. Der er store muligheder. Tingene går væsentlig
hurtigere, når man har en afdelingsbestyrelse, og allerede
første år fik vi nye køleskabe og frysere, fordi de gamle var
strømslugere. Og vi fik bimålere.
Der var fællesmålere over det hele. Men når nogle bruger
bageovnen i køkkenet til at varme lejligheden op med, så
var ideen med fællesmålere ikke specielt god. Så der var et
enormt forbrug af strøm, og ekstraudgiften til køleskab og
frysere sparede vi i strøm.
Søren Duus – i 20 år formand for Aabenraa Andelsboligforening
– fylder 60 år.
Hvis den sag skulle have været igennem hovedbestyrelsen,
havde det taget 100 år og en madpakke. For de boede jo
ikke her. Og det tager jo lang tid, hvis jeg f.eks. ikke er enig
med en beboer i en afdeling, jeg ikke selv bor i. Det går
hurtigere, når man bor i det. Så det er en fordel at have en
afdelingsbestyrelse. Og dem har vi fået mange oprettet af i
min tid. Der er nu kun 4-5 afdelinger som ikke har en egen
bestyrelse.
8
En mand med lune. En mand med en sund smittende latter.
En far til to. Og formand nummer fem i Aabenraa Andelsboligforening
fylder nu 60 år.
Næsten voksen er han. Og det er vel egentlig ikke et skidt
udsagn om en mand i den alder!
Søren Duus ved, hvad livet kan byde på. Opture og nedture.
Arbejde og arbejdsløshed. Sundhed og sygdom. Venner og
dem, der aldrig bliver det.
Og så ved han i øvrigt også, at meninger kan ændre sig,
fordi man bliver klogere. Og han kan notere sig, at slåskampe
bliver færre i takt med, at man bliver mere moden.
Folk der kender Søren Duus skimter uden problemer hans
militære fortid og hans talenter som sælger. Han var oversergent
i Holstebro i nogle år og sælger hos Carl C. Biehl i
Gråsten i mange år. Egenskaberne indhøstet på disse to meget
forskellige jobs bruger han gerne. Siger tingene, så der
ikke er noget at misforstå – hvis det er nødvendigt. Og bruger
sælgerens forhandlingsteknik - når det er fordelagtigt.
Søren Duus afløste i 1990 Heinrich Bruhn som formand i
Aabenraa Andelsboligforening. I1979 flyttede Søren Duus
og hustru fra Holstebro til Aabenraa, og allerede i 1983 blev
han medlem af afdelingsbestyrelsen på Damms Teglgård.
- Hvad er udfordringen for boligforeningen?
Beboersammensætningen
- At vi er OBS på beboersammensætningen og den kvalitet
der gør, at folk stadig har lyst til at flytte ind hos os. Det
er dræbende at have tomme boliger, som i Nordborg med
over 200 eller som Kolstrup Boligforening, der har været
oppe på at have 150 tomme boliger.
Vi har ikke været helt så hårdt ramt og er på forkant med
renovering af Damms Teglgård og starter nu op i afdeling
1 og 3 med at gøre boligerne mere tidssvarende. Samtidig
med at vi udbygger demokratiet. Vi har fået pligt til at offentliggøre
referater fra møderne. Og kan være demotiverende
at være med i en afdelingsbestyrelse, hvis opgaverne
bliver for store. Hovedbestyrelsen tilbyder derfor al den
hjælp, de lokalt har behov for til at kunne skrive referater
og lægge dem på nettet.
Vi har også dannet Salus i 2006 sammen med tre øvrige
boligorganisationer, og nu har vi fået Aabenraa-kollegierne
med i samarbejdet. Jeg håber på sigt at få flere med i samarbejdet.
Det gir’ stordriftsfordele.
Er opvokset på Årø
Søren Duus er født på Årø og udlært isenkræmmer fra Haderslev.
Blev udlært i 1970, kom til militæret i 1971 og var
på sergentskole i Sønderborg, kom til Jysk Dragonregiment
og forlod Holstebro og militæret som oversergent og 28-
årig.

- Jeg fandt min kone i Sønderborg. Vi blev gift og fik et par
børn i en fart. De er 38 og 36 år. Og et par børnebørn er
kommet til, én på 11 og én på 8 år, to piger. Og i 1979 kom
jeg til Gråsten, først på lager og kort tid efter som sælger.
Det har været mit rette element i alle årene.
Jeg kørte taxa i min fritid i 70-erne men smed kørekortet
væk i 1985 og fik det så ikke fornyet. I dette efterår, hvor jeg
har været uden job, har jeg så haft et seks ugers selvvalgt
kursus, og det kunne også være til at tage taxa-kørekortet.
Så det har været helt fint. Jeg er kørt hjemmefra klokken
halv syv om morgenen for at komme på kursus, og jeg har
nydt hver eneste dag. Men jeg har dog aldrig i mine 31 år
i arbejdslivet stået så tidligt op. Jeg har virkelig aldrig været
morgenmand, griner Søren Duus, som nu bor på Hørgård.
- Jeg har ikke en eneste gang overvejet at flytte tilbage til
ejerboligen, som var vores boligform i Holstebro. Vi har det
godt i den almene boligbevægelse. Og jeg håber på i mange
år endnu at kunne være med til at påvirke udviklingen.
I 1984 stillede Søren Duus op til hovedbestyrelsen i Aabenraa
Andelsboligforening. I 1987 blev han næstformand i bestyrelsen,
og tre år senere afløste han Heinrich Bruhn som
formand. I dag er Søren Duus med i bestyrelsen i 8. kreds
og i repræsentantskabet i BL og i Aabenraa Fjernvarmes bestyrelse.
Privat-mennesket Søren Duus
- Det var optur i mine unge år at blive gift, at få børn og
stifte familie. Og det var nedtur at blive ramt af stress i det
arbejdsår, hvor jeg skabte ét af mine bedste salgsresultater.
Senest har jeg i år så prøvet også at være arbejdsløs. Og nu
har jeg generhvervet taxa-kørekortet. Selvom jeg bestemt
ikke skal køre hver nat, så er der måske alligevel en vognmand,
der kan bruge mig, siger Søren Duus, som har en enkelt
helt overskyggende fritidsinteresse. Hver tirsdag aften
spiller han det sønderjyske kortspil skat. Han er formand for
skat-klubben i Aabenraa og turneringsspiller i 2. division.
Det er verdens sjoveste spil – men dyrt at lære, griner Søren
Duus.
Siden 1997 har weekenden typisk formet sig sådan, at hustruen
har pakket campingvognen fredag eftermiddag, og
som ivrig campist er også sommerferien brugt på at nyde
Danmark.
Bestyrelsesformand for Aabenraa Andelsboligforening
fylder 60 år den 4. november 2010
i Guldbjergparkens Festsal, Præsteskoven 2, Aabenraa, hvor vi vil fejre Søren
og byde på et let traktement.
Venlig hilsen
Aabenraa Andelsboligforening
9

Et hjerte for alle - lad os give lidt igen
de udtrykker det, så klør de på, til midt december, torsdage
og mandage, på Ældrecenter Lergård, og skulle du få lyst til
at være med, så skal du være så hjertelig velkommen.
Ved at melde dig, kan du være med til at sprede glæde hos
mennesker, som har svært ved at få tingene til at hænge
sammen. Så stor ros til sypigerne på Høje Kolstrup.
Hjerterne sælges i butikkerne i Aabenraa Shopping. Hele
beløbet ved salg af hjerterne går ubeskåret til Foreningen.
Sypigerne gør det i hvert fald. Syv af slagsen har sat sig
sammen, og den 21. oktober lød startskuddet, hvorefter
pigerne syr og syr og klipper og klistrer, så hjerterne kan
være klar til salg først i december.
Sådan søger du
Hører du til dem, der gerne vil have hjælp fra foreningen,
så kan du søge midler hos foreningen ved at sende en
ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du synes du bør have
del i udlodningen. Vær opmærksom på, at udlodning er
forbeholdt borgere med bopæl i Aabenraa Kommune.
Hjemmesiden www.ethjerteforalle.dk åbnes for ansøgninger
om hjælp fra mandag den 15. november til søndag den 12.
december 2010.
Og hjerter til hvem. De foræres væk til Foreningen ”Et
hjerte for alle”. Foreningen er stiftet for at afskaffe den
fattige jul i Aabenraa Kommune. Foreningens mission er
på forskellig vis at skaffe penge, så mindrebemidlede med
bopæl i Aabenraa Kommune kan få en økonomisk håndsrækning
i den dyre juletid.
Evt. overskud ved de forskellige aktiviteter vil således udelukkende
blive brugt til dette almennyttige og velgørende
formål i kommunen.
Hvor mange hjerter SYPIGERNE kan nå at få færdiggjort til
salg fra først i december vil de ikke sætte tal på, men som
Fra venstre ses Pia, Jytte, Lillian, Alice, Kirsten, Anette og Jette.
Konflikt eller kontakt?
Temaaften om konflikthåndtering på Høje Kolstrup
10
Hvad gør du, hvis din nabo gør ting, der generer dig?
Vil du være med til at værne om det gode naboskab i
din boligafdeling?
Disse og andre spørgsmål var på tapetet onsdag den 13. oktober
under en temaaften om konflikthåndtering og godt
naboskab på Høje Kolstrup.
I alt ca. 30 interesserede beboere var mødt op i beboerhuset
på Frueløkke, hvor arrangementet blev afholdt i et samarbejde
mellem Netværksbasen og afdelingsbestyrelserne på
Høje Kolstrup.
Netværkskoordinator Marlene Wullf bød velkommen og
kunne indlede aftenen med den glade oplysning, at viceværterne
på Høje Kolstrup nu i første omgang henvender
sig personligt ved klagesager, hvilket minimerer antallet af
skriftlige meddelelser til beboerne.

Herefter trådte entertainer og hurtigsnakker Marianne
Rom ind ad døren med en forrygende peptalk, som satte
stemningen hos de fremmødte en hel del i vejret. Indslaget
”Ovenpå? Ved siden af? Og helt nede!” var et lattervækkende
møde med den sprudlende hygiejne-terapeut Yvonne
Jensen, der bor i almennyttig bolig og hendes oplevelser
med mennesker fra alle sociale lag og af forskellig nationalitet.
Således opvarmede kunne tilhørerne tage godt imod aftenens
oplægsholder, konfliktmægler Annette Willig fra
FSB, Københavns største boligselskab. Hun lagde ud med
at fortælle en lille case om, hvordan mangeårige beboere
i en stilfærdig opgang oplever det at få nye naboer af en
helt almindelig børnefamilie. Tilhørerne blev derefter bedt
om at overveje historiens indhold og komme med bud på,
hvordan beboerne typisk vil reagere på de nye naboers tilstedeværelse
og adfærd.
Konflikttrappen
Hvordan opstår konflikter? Det gælder om at få øje på
mekanismerne, vi alle ligger under for, forklarede Annette
Willig. Hun præsenterede deltagerne for begrebet ”Konflikttrappen”,
en model oprindeligt udviklet i Nordirland til
løsning af konflikter. Trappen har syv trin og beskriver hvordan
en konflikt kan udvikle sig fra en lille uoverensstemmelse
til egentligt fjendskab, hvis der ikke bliver taget hånd
om problemerne. Hvis parterne når til konflikttrappens mellemste
trin, dvs. samtalen opgives fordi ”det nytter jo ikke
noget”, kan det være tiden at bringe en uvildig tredje person
ind i billedet.
Det behøver ikke være en uddannet mægler, men kan være
et afdelingsbestyrelsesmedlem eller en anden person, som
ikke er part i sagen. Det er en måde at løse konflikten på,
som kan forhindre direkte polarisering og endda fraflytning
fra området.
Forskellige mennesker har forskellige værdier, påpegede
aftenens foredragsholder. Børnefamilier har én form for
værdier, enlige beboere nogle andre. Men privatlivet er i
centrum hos os alle og vort eget filter gør let, at vi ofte
hører det, vi selv vil høre. Så bliver vi selv såret og vi sårer
hinanden. Konflikter bliver slemme, fordi man føler, man
ikke bliver respekteret, understregede Annette Willig.
Stormødemodellen
Ofte er det et spørgsmål om individuelle kontra kollektive
værdier. Annette Willig præsenterede i den forbindelse stormødemodellen.
Denne form for konfliktløsning, anvendt
langt tilbage i tiden af såkaldt primitive kulturer, er blevet
genopdaget i nyere tid.
Modellen indebærer at alle konfliktens berørte parter, helt
ud i de ”yderste led”, samles til et stort fællesmøde for at
løse problemet. Men mødets formål er også at bringe konfliktvolderen
tilbage til fællesskabet. Signalet fra fællesskabet
er: vi ønsker dig men ikke denne din handling.
Konflikthåndtering skiller således handling og person. Det
er vigtigt at have vedkommende i fællesskabet og det er
vigtigt for mennesker at være en del af et fællesskab. Vi
kan ikke tåle at blive udstødt, og uden den menneskelige
kontakt får vi forenklede forestillinger om hinanden. Annette
Willig pointerede at modellen tager tid, og at den ikke
er nem.
Hvad kan vi gøre?
Konfliktmægleren havde flere forslag i en konfliktsituation.
Vælg dine konflikter med omhu, understregede hun.
Hvor meget er det værd at gøre ud af en situation? Vi ligger
ofte under for ur-instinkter, som er uhensigtsmæssige i
vort komplicerede samfund, men det er uklogt at handle,
mens man er vred. Overvej i stedet hvornår du vil tale med
vedkommende.
Bliv på egen banehalvdel. Tal ud fra dig selv. Lad være med
at tillægge den anden en hensigt eller påstå noget. Brug
”jeg” og spørg over til den anden. Ellers vil reaktionen naturligt
blive et forsvar eller et angreb.
Udtryk dig konkret. Det kan betale sig at være ærlig i forhold
til hvor skoen trykker. Det mærkes altid af den anden
part.
Disse forslag blev alle opsummeret i fyndordene: GÅ – SLÅ
– STÅ. Kort og godt har man som regel tre valgmuligheder:
Man kan vælge at være konfliktsky og ignorere problemet.
Man kan vælge at angribe – undertiden ved hjælp af ironi.
Eller man kan stille spørgsmålet: hvad foregår der her?
Hvordan tager vi imod nye beboere?
Endelig blev der også lejlighed til en snak om, hvordan nye
beboere i det almennyttige byggeri bliver modtaget, når de
flytter ind. I dag kommer fællesskabet ikke af sig selv, understregede
Annette Willig. Kontakt er nøgleordet, så tag
folk i hånden.
Det er vigtigt at sige goddag til nye beboere. Her kan afdelingsbestyrelserne
for eksempel udarbejde en drejebog
for modtagelse af nytilkomne, når de viser dem til rette. I
begge boligforeninger på Høje Kolstrup bydes nye beboere
i dag velkommen af viceværten som tager en halv times
snak med dem.
Diskussionen affødte nogle konkrete idéer blandt tilhørerne.
For eksempel opsætning af orienterende sedler vedrørende
nye beboere i opgangen. Har afdelingen megen
ind- og udflytning, er det umuligt for afdelingsbestyrelsens
formand selv at tage imod hele tiden. Her kunne udnævnelse
af såkaldte opgangsambassadører, som tager imod de
nytilkomne, være en løsning.
Men under alle omstændigheder løses meget i dagligdagen
ved godt naboskab. Ved at hilse og ved at tilbyde sin hjælp.
Relationen er vigtig, for den gør det lidt nemmere også at
sige fra i kritiske situationer. Det er et arbejde at værne om
det gode naboskab i afdelingen. Men som konfliktmægler
Annette Willig pointerede til sidst: Vi udvikler os selv med
konflikthåndteringen – det er belønningen.
Kirsten-Elisabeth Nielsen
11

Kriminaliteten på Høje Kolstrup er mindre
end i andre boligområder i Aabenraa
Af bydelsjournalist Vivi Sprenger og netværkskoordinator
Marlene Wullf
Høje Kolstrup har som bydel haft et dårligt image med
en del kriminalitet. Nye statistikker med en nedadgående
kriminalitetsspiral viser, at Høje Kolstrup har
udviklet sig til et område med forholdsvis begrænset
kriminalitet. Kriminaliteten på Høje Kolstrup er mindre
end i andre boligområder i Aabenraa. Ifølge politiet
er der, over en seks årig periode, sket væsentlige fald i
kriminaliteten.
Politiassistent ved Aabenraa
Politi Poul Søgaard fortæller, at
kriminaliteten på Høje Kolstrup
set i forhold til befolkningssammensætning
og tæthed
altid har været lav og fortsat
er faldende. Igennem de sidste
seks år er kriminaliteten blevet
væsentligt mindre. Eksempelvis
blev der i 2003 anmeldt 44
indbrud i beboelse, hvorimod
der i 2009 kun blev anmeldt
8. I 2003 blev der anmeldt 51
Poul Søgård
sager om hærværk, i 2009 var
tallet nede på 16. I 2003 blev der anmeldt 48 tyverier og
tallet er faldet til 34 i 2009. Statistikken viser et tydeligt fald
i anmeldelser om kriminalitet på Høje Kolstrup.
Årsagen til disse tydelige fald i anmeldelserne er, ifølge Poul
Søgaard, at der for 10-15 år siden var en gruppe meget
kriminelle unge indblandet i kriminalitet. Disse unge er blevet
voksne og de fleste er blevet almindelige borgere med familie.
Enkelte af disse er fortsat i den kriminelle løbebane, og
dem holder politiet stadig et vågent øje med. Poul Søgaard
fortæller videre, at mennesker med anden etnisk baggrund,
ikke er mere kriminelle end etniske danskere.
Det interessante er, hvad der er årsag til dette fald i kriminaliteten.
Poul Søgaard peger på flere faktorer. Det har stor betydning,
at beplantningen bliver beskåret, så der er oversigt.
Der kan ikke forgå noget bag beskårne buske, når der er frit
udsyn fra stier, veje og beboelser.
Når der er foregået hærværk griber det ofte om sig og har
en forstærkende effekt, så hærværket øges. Her gælder
det om at forstærke den positive effekt, ved at området ser
pænt og velplejet ud.
Samtidig opfordrer Poul Søgaard beboerne til at tage ansvar
for deres område. Der er fortsat enkelte unge på Høje
Kolstrup, der laver kriminalitet. Hvis nogen forårsager hærværk
eller anden form for kriminalitet, er det præventivt, at
befolkningen reagerer og siger fra. Høje Kolstrups beboere
er det bedste aktiv for et fredeligt og trygt miljø. Når befolkningen
siger fra overfor utilbørlig optræden og står sammen
og støtter hinanden, begrænses muligheden for kriminalitet
yderligere. Er situationen uoverskuelig, kan politiet tilkaldes.
Ved at hjælpe hinanden kan vi fastholde og skabe tryghed
på Høje Kolstrup. Vi skal ikke lukke øjnene, men hver enkelt
skal blande sig og tage ansvar. Sige til og fra, så trivsel og
tryghed fortsat kan være kendetegnet for det smukke boligområde
midt i Nørreskoven.
Rachid Bensrati har været streetworker i Aabenraa Kommune
siden 2007.
Adspurgt om, hvorfor kriminaliteten er faldet så meget på
Høje Kolstrup, svarer streetworker Rachid Bensrati: ”Generelt
kan man sige, at det går godt med integrationen i
Danmark. Skolen og institutionerne er også blevet bedre til
at samarbejde med hinanden, de unge og deres familier. Der
indkaldes lynhurtigt til netværksmøde, hvis der er unge, man
er bekymret for.”
”En del unge har taget sig gevaldigt sammen. De har set,
hvor galt det kan gå for f.eks. deres storebrødre. De har
indset, at de bliver nødt til at tage sig sammen og få en
uddannelse, for at klare sig bedre i samfundet,” fortæller
Rachid Bensrati.
”Politiets ”nul tolerancepolitik” med en meget hurtig sagsbehandling
over for de unge har også virket positivt. Politi
og streetworker foretager mange bekymringssamtaler. Lige
så snart de får en henvendelse med en form for bevis på, at
den unge er ude i noget skidt, rykker de ud og snakker med
12

åde den uge og forældrene. Det kan betragtes som et gult
kort, en advarsel”, forklarer Rachid Bensrati. ”Det vigtigste
er dog at både de unge og deres forældre har tillid til os, og
i den forbindelse er det opsøgende arbejde, både i byens
natteliv og på Høje Kolstrup, en vigtig brik,” slutter Rachid
Bensrati.
Fakta: På Høje Kolstrup bor der ca. 3700 indbyggere fordelt
på ca. 1600 husstande. Omkring 1100 boliger er almennyttige
boliger og resten er private parcelhuse og andelsboliger.
Voxpop:
Kan du mærke, at kriminaliteten er faldet?
Bydelsjournalist Vivi Sprenger og netværkskoordinator Marlene
Wullf har spurgt nogle af beboerne på Høje Kolstrup
Karina Leisner, Nørreskovparken:
Jeg oplever ingen kriminalitet på Høje Kolstrup og jeg
synes at det er dejligt, at der er en faldende Kriminalitetsrate
i vores område. Nedrivningen af Nyløkkecenteret
og renovering af blokkene ser godt ud og jeg formoder,
at det mindsker tiltrækningen af ballademagere.
Jeg er meget glad for at bo på Høje Kolstrup.
Karsten Espersen, Uglekær:
I 34 år har vi boet i et godt og roligt kvarter, men for en måned
siden havde vi desværre indbrud. En efterfølgende snak
med naboer førte til, at vi sikrer hinanden via ”Nabohjælp”.
Det betyder at vi orienterer hinanden, når nogen ikke er
hjemme og vi holder øje med hinandens boliger. Information
og mærkater om ”Nabohjælp” fås på politistationen.
En sommer-fredagsaften i afdeling 23
Som afslutning på en god sommer holdt vi en rigtig hyggelig
aften i afdeling 23, Kolstrup. Som udgangspunkt var
det planlagt at grille, men vi havde
ikke så meget tillid til sommeren og
endte med at bestille mad udefra. Flødekartofler,
salat med forskelligt kød
dertil. Drikkevarer var selv medbragt
og dermed efter eget ønske. Desserten
blev en kreation af Jeanett og blev til
dessertkage med softice og som afslutning
en Irish Coffee.
Asmus underholdt på skipperklaveret,
og der blev lystigt snakket tværs over
bordet. Alle blev vi enige om, at en
sådan aften skal indgå som tradition i
afdelingen. Så vel mødt til næste år.
Per Hansen, ejendomsfunktionær i AAAB:
Vi kan godt mærke at der er mindre hærværk i boligafdelingerne
nu end tidligere. Der er også sjældent indbrud. Det
er yderst sjældent, at der er brug for en glarmester. Det er
stille og roligt blevet bedre over en længere periode.
Jeg har nu boet på Høje Kolstrup i 7 år og har altid følt mig
tryg ved at færdes her. Jeg har ikke mærket noget personligt
til kriminalitet. Der har en enkelt gang i de 7 år været
indbrud på vores vej, men ellers ikke noget. Vi har jo en
rigtig god skole i bydelen, og mødet med skolen, nu hvor
vores ældste barn er begyndt i skole, har kun givet positive
oplevelser.
Petra Pedersen, Damms Teglgård:
Jeg har boet på Damms Teglgård i 34 år og egentlig altid
følt mig tryg. Jeg har selvfølgelig hørt historier om, at der
har været en del kriminalitet på Høje Kolstrup, men selv har
jeg kun én gang været udsat for noget. For ca. 5 år siden
blev der sat ild til mit kælderrum, men det er sådan set også
det eneste.
Venlig hilsen i afd. 23
Mandfred.
Glimrende underholdning
..og en god snak tværs over bordet.
13

Vinduesudskiftning på Lergården
Den længe ventede udskiftning af døre og vinduer og
montering af varmeveksler er i fuld gang.
Beboerne har taget godt imod de dygtige håndværkere
fra Aabenraa firmaet, Nic. Schultz & Søn A/S.
Det har været en fornøjelse at se håndværkerne Bernhard
Seifert og Kristian Wölker gøre arbejdet færdigt
med oprydning og rengøring, inden de gik til næste
rækkehus.
Et flot og veludført stykke arbejde kan afsluttes inden
for kort tid. En tak til Bernd & Kedde og i særdeleshed
en tak til Beboerne på Lergården for den fine modtagelse
af projektet.
Bernhard og Kristian med Poul Erik Andersen - endnu en
glad beboer fra Lergården.
Sådan skal det bare være siger Kaj Ükerman der glæder sig
til nye velisolerede vinduer og døre.
Det vil lune på varmeregnskabet.
Store drenges værk
En halv snes mindre drenge på Hørgaard fik nogle få ugers glæde af, at deres afdelingsformand sørgede for, at drengene
fik to mål at spille fodbold til, så de ikke skulle spille foran indgangspartierne. Målene blev hentet i Rødding, og drengene
glædede sig dagligt – i alt for få dage. For nu er det ene mål ødelagt af nogle store drenge. Og det andet er såmænd også
spoleret med huller i nettet. Hvorfor – spørger drengene og manden, der sørgede for at får indkøbt de to mål og hentet dem
fra Rødding til Aabenraa.
Boligbytte
Haves:
Vi har en lejlighed med tre værelser på 87 kvm
på Sandved 17, 1. tv.
Ønskes:
Vi ønsker at bytte med et rækkehus på Hjelmrode.
Ring venligst tlf. 26 23 89 33.
14

KOLSTRUP BOLIGFORENING Bestyrelse
Formand: Ove Stahl Schmidt, Hørgård 18 1.th, tlf. 74 62 01 27.
Næstformand: Kaj Matthiesen, Blegen 23, tlf. 74 62 72 87.
Tove Christensen, Løgumklostervej 39 2. tv., tlf. 74 62 05 34.
Fritz Jørgensen, Petersborg 1 2. th., tlf. 74 62 26 79
Ritha Helweg, H.P. Hanssens Gade 3.1.11, tlf. 73 63 25 05
Afdelingsbestyrelser
Afd. 2: Kaj Matthiesen (formand), Blegen 23
Niels Laursen, Blegen 21
Freddy Preusche, Blegen 29
Træffetid: Første mandag i hver måned kl. 18.30-
19.30 i mødelokalet Blegen 10, kælder.
Afd. 3:
Jens Ryborg, (formand) Løgumklostervej 39, 1.tv.
Birthe Greve, Løgumklostervej 37 st.tv.
Ester Stehmann, Løgumklostervej 31, st.th.
Ella Sierk, Løgumklostervej 43, 2.th.
Tove Christensen, Løgumklostervej 39, 2.tv
Afd. 4: Inge Petersen (formand), Lindsnakkevej 69
Freddy Toft, Lindsnakkevej 77
Christian Sørensen, Lindsnakkevej 81
Træffetid: Første tirsdag i hver måned kl. 18.30-19.00
på Lindsnakkevej 77.
Afd. 12: Fritz Jørgensen (formand), Petersborg 1 2. th.
Jürgen Møller, Petersborg 15 1. th.
Niels Christiansen, Petersborg 1 2. tv.
Træffetid: Første tirsdag i hver måned kl. 19.00-19.30
i mødelokalet Petersborg 5, kælder.
Afd. 13: Inga Fohlmann (formand), Præstekoven 11
Charlotte Rebsdorf, Præsteskoven 47
Kennet Kittelsen, Præsteskoven 85
Dan Schjødt, Præsteskoven 75
Annette Lorenzen, Præsteskoven 79
Træffetid: Sidste mandag i hver måned kl. 19.00 til
19.30 i
Præsteskoven 29.
Afd. 15: Ove Stahl Schmidt (formand), Hørgård 18, 1.th.
Kirsten Stahl Schmidt, Hørgård 18, 1. th
Pia Nielsen, Hørgaard 24, st.tv.
Træffetid: Første mandag i hver måned kl. 17.30-
18.30 i mødelokalet Hørgård 30, kælder
Afd. 16 Jens Ove Brink Jensen (formand), Frueløkke 10 2.1.
Henning Kræmer, Frueløkke 14, 2. 4
Anette Bendixen, Frueløkke 12, 1.mf
Charles Nordgren Hansen, Frueløkke 12, 2 mf
Pia Jørgensen, Uglekær 12, 2.tv.
Træffetid: første tirsdag i hver måned kl. 18.30-19.30
i mødelokalet Uglekær 12, kælder.
Afd. 17: Ivan Ennemark (formand), Lergaard 219
Willy Hansen, Lergaard 201
Kaj Bekker, Lergaard 103,
Træffetid: Normalt første tirsdag i hver måned kl.
19.00-20.00 i mødelokalet Lergård 169.
Afd. 18: Poul E. Hadberg (formand), Kromai 114
Maria Hadberg, Kromai 114
Hanne Mou Larsen, Kromai 132
Malene Bonde, Kromai 130
Henrik Holm, Kromai 124
Afd. 21 Fælles afdelingsbestyrelse med Aaab
Lise Lembke-Jensen (formand), Karpedam 28, st.
Bodil Schmidt, Karpedam 2C,1. 6
Margrethe Hansen, Karpedam 28,1.4
Afd. 22: Jytte Nyeman (formand) , Haderslevvej 69 D
Lis Thomsen, Haderslevvej 69 A
Pia Evers, Haderslevvej 69 F
Afd. 23: Annegrethe Borring-Hansen (formand), Fjordløkke 54 1.
Manfred B. Sørensen, Fjordløkke 56
Peter Vibe Østergaard Christensen, Fjordløkke 40, 1
Træffetid: Første torsdag i hver måned kl. 18.00-19.00 i
beboerlokalet.
Afd. 24: Gerda Puhlmann (formand), Skolevænget 19 b th.
Mette Sand, Skolevænget 19A 1, nr. 25
Benny Brodersen, Skolevænget 19b tv
Afd. 25: Birgit Jensen (formand), Reberbanen 2, st.5
Thorvald Byriel, Reberbanen 2, 1.18
Inge Clausen, Reberbanen 2, 1.13
Bert Roesgaard-Kjær, H.P. Hanssens Gade 3, 2.21
René Ahle, H. P. Hanssens Gade 3, 2.23
Træffetid: 1. mandag i hver måned, kl. 15.00-15.30 i
fællesrummet.
Afd. 27: Thomas Uhre (formand), Kromai 46B
Tove Fallesen, Kromai 50B
Kaj Niemann Kromai 54B
AABENRAA
ANDELSBOLIGFORENING
AABENRAA ANDELSBOLIGFORENING Bestyrelse
Formand: Søren Duus, Hørgård 35, tlf. 74 62 54 01
Næstformand: Inge Jørgensen, Hørgård 233, tlf. 51 82 65 30
Henning Rohden, Farversmøllevej 5, tlf. 21435415
Sv. Aa. Strojeck, Farversmøllevej 83 st. th., tlf. 74 62 95 00
Erik Teichmann, Hesseldam 20, tlf. 74 62 56 94
Erling Jørgensen, Damms Teglgård 18, 1.tv., tlf. 74 62 76 01
Bent Hagensen (medarb.repr.), Hørgård 193, tlf. 74 62 79 37
Afdelingsbestyrelser
Afd. 1:
Afd. 3:
John Rasmussen (formand) , Rugkobbel 12 1.th.
Tlf.: 22 83 38 78
Palle Nielsen , Rugkobbel 8 st.tv.
Michael Poulsen, Rugkobbel 14 2.th.
Sv. Aa. Strojeck (formand), Farversmøllevej 83 st. th.,
Tlf. 74 62 95 00
Randi Østergaard, Fuglsang 5 st.th.
Lene Lyng Hansen, Fuglsang II 2.tv.
Afd. 12: Christel Nadolny (formand), Hesseldam 32,
Tlf. 74 62 71 54
Solveig Albæk, Hesseldam 16
Kirsten Frederiksen, Hesseldam 3
Afd. 13: Harry Christiansen (formand), Hesselkær 2,
Tlf. 74 62 41 98
Otto Rasmussen, Rønholm 2
Hartmut Karl, Rønholm 8
Afd. 18: Inge Jørgensen (formand), Hørgård 233
Tlf. 51 82 65 30
Villy Holst, Hørgård 47
Frede Anker, Hørgård 27
Lone Ravn, Hørgård 113
Lone Christensen, Hørgård 191
Afd. 19: Harry Bruhn (Formand), Bybakken 4
Sonja Due, Bybakken 16
Kaj Stenfeldt, Bybakken 8
Afd. 5: Henning Rohden (formand), Farversmøllevej 5,
Tlf. 21 43 54 15
Jørgen Nielsen, Farversmøllevej 63
Dorrit Knudsen, Farversmøllevej 57
Marianne Jørgensen, Farversmøllevej 39
Christa Frosch, Farversmøllevej 41
Afd. 6:
Afd. 9:
Horst Hansen (formand), Kystvej 28 1. th.,
Tlf. 74 63 23 47
Vivi Juhlke, Kystvej 48, 1.tv.
Etly Nørgaard, Kystvej 28 st. th.
Anne Grete Madsen (formand), Tøndervej 123 st.th.
Tlf.: 26 65 65 67
Anna Lene Brodersen, Tøndervej 123, 2.th.
Mette Jessen, Tøndervej 117 2.tv.
Afd. 11: Dan Petersen (formand), Sandved 5 1.th.
Tlf. 25 38 94 50
Gert Juul, Sandved 10
Neslihan Sakin, Farversmøllevej 32 2.tv.
Afd. 15: Anja Olsen (formand), Petersborg 49 st.tv.,
Tlf.: 73 62 80 87
Rita Olsen, Petersborg 35
Heidi Rohden, Petersborg 55 2.tv.
Afd. 16: Bruno Nielsen (formand), Hjelmrode 82, tlf. 41151029
Maj Britt Andersen, Hjelmrode 94
Mogens Falk Nielsen, Hjelmrode 60
Afd. 17: Erling Jørgensen (formand), Damms Teglgård 18 1.tv.
Tlf.: 74 62 76 01
Benaouda Righi, Damms Teglgård 22 st.tv.
Poul M. Kofoed, Damms Teglgård 12 st.th.,
tlf. 74 62 27 11
Johannes Holm, Damms Teglgård 34, 2.tv.
Boy Kasten, Damms Teglgård 36 st.tv.
Afd. 20: Conzetta Thomsen, Frueløkke 276A
Marie-Louise Schwartz, Frueløkke 240
Alice Jensen, Frueløkke 286A
Michael Koch, Frueløkke 274 B
Per Wittrup, Frueløkke 308B
Afd. 21 Fælles afdelingsbestyrelse med KB
Lise Lembke-Jensen (formand), Karpedam 28 st. 2
Bodil Schmidt, Karpedam 2C, 1.6
Margrethe Hansen, Karpedam 28, 1.4
Afd. 25: Knud Calender (formand), Søndergade 24D 1. tv.
Tlf.: 74 62 55 26
Afd. 29: Renate Søndergaard (formand), Sønderport 14 H 1.
Tlf.: 69903926
Sonja Ritter, Sønderport 12M 2.
Aksel Tage Pedersen, Sønderport 12 K

– Nogle af dine drømme er
måske urealistiske lige nu,
men vi kan lægge en plan,
så de kan blive opnåelige.
Anne Zink, kunderådgiver
Når vi i Sydbank siger, “hvad kan vi gøre for dig”, er det ikke bare en
talemåde, men et udtryk for, at vi vil gøre en forskel for vores kunder.
Hos os er du nemlig mere end et kontonummer, og vi sætter en ære i
at give dig kompetent rådgivning og individuelle løsninger.
Ring straks på 74 37 30 00 – eller gå ind på sydbank.dk/velkommen.
8280.1209
Storegade 18 · 6200 Aabenraa
tlf. 74 37 30 00 · sydbank.dk