Formandens skriftlige beretning 2011-2012 (pdf, 7 Mb)

hl.dk

Formandens skriftlige beretning 2011-2012 (pdf, 7 Mb)

Formandens skriftlige beretning 2012 - 2013

Konflikt om arbejdstid

OK 13 bød på manglende forhandlingsvilje, demonstrationer og lockout.

• Afgørelsens time for HG

HL lancerer kampagne og mødes med ministeren, før lukket udvalg afslutter sit arbejde.

• Succesfuld besøgsrunde fortsætter

Medlemskampagne for øget organisationsprocent fortsætter rundt på skolerne.

• Stort projekt om lærerkompetencer

Lærernes pædagogiske og professionelle kompetencer skal udvikles i praksis.


Indhold

Overenskomstforhandlinger:

3 En kamp om arbejdstid og den danske

model

4 Konflikt og ingen forhandlingsvilje

Nordisk samarbejde:

23 Kvalitetsarbejde og nordiske

aftalesystemer til debat

24 Nordiske bud på arbejdslivet som

læringsarena

Finanslov:

8 Finanslovspenge til HG, HHX og

akademier

Uddannelse:

9 HG’s fremtid sendt i udvalg

9 HL til møder med ministeren

11 Kampagne skal sætte fokus på HG

12 HG-underviser blev årets

erhvervsskolelærer

12 Første danske mestre i detail

13 HHX-taxametre trænger til eftersyn

14 Overarbejde er o.k. - men kun til en vis

grænse

15 AMU-aktivitet falder fortsat

15 Retssag om akademierne

16 Lærernes kompetencer skal udvikles i

praksis

17 Opbakning til kvalificering af lærere

19 HL-skoler skal være ”ny nordisk”

20 International undersøgelse blandt

lærere undervejs

21 Konference om unges dannelse

Arbejdsmiljø:

25 Temadrøftelse om lærerarbejdspladser

26 Omfattende materiale skal styrke

arbejdsmiljøet

27 Seminar satte fokus på psykisk

arbejdsmiljø

28 Rapporter klar fra FTF-undersøgelse

Andre repræsentationer, netværk og støtteaktiviteter:

29 Kontant udbytte og politisk gavn

HL’s organisation og aktiviteter:

30 Succesfuld besøgsrunde fortsætter

31 Lederne vil samles i DJØF

31 Nyhedsbreve til alle medlemmer

32 Køb af ferieboliger sat i bero

Fotos og illustrationer:

Side 1, 3, 4, 7, 10, 17, 18: HL

Side 13, 25: Colourbox

Side 21: Dansk Industri

Side 22: Nils Rosenvold

2


Overenskomstforhandlinger:

En kamp om arbejdstid

og den danske model

OK 13 blev et stort opgør med lærernes arbejdstidsaftaler, som

samtidig skulle finansiere reformer og kvalitetsløft. HL og de øvrige

lærerorganisationer indkaldte til demonstrationer i protest.

Flere tusinde var mødt frem til demonstrationerne

”Lærerne er de første, hvem bliver de næste” i København,

Århus, Odense, Aalborg og Rønne 20. marts

2013. Demonstrationerne var arrangeret af HL og landets

øvrige lærerorganisationer. Målet var at sende

regeringen et signal om, at den skal respektere den

danske model og stoppe sin utidige indblanding i overenskomstforhandlingerne.

Til lejligheden havde HL fået fremstillet T-shirts med

påskriften ”Vi handler ikke med den danske model”,

som blev uddelt på pladserne.

Til demonstrationen i København holdt HL’s formand

tale. I talen blev situationen blandt andet beskrevet

således:

”Regeringen vil have alle os lærere som aktive samarbejdspartnere

i deres gode og ambitiøse uddannelsespolitiske

projekter: Ny nordisk skole, læring i bevægelse,

kvalitetsreform af erhvervsuddannelserne, en

bedre folkeskole osv. osv. De har linet op til en kæmpe

indsats for at gøre vores uddannelser bedre, og vi har

sagt ja til at virkeliggøre tankerne.

Men vi ser det ikke som en fair forandring, når regeringen

kører kanonerne i stilling for at maje de parter

ned, som de sagde, de ville samarbejde med. Det er

ikke den slags fairness og handel, vi underviser vores

elever i.”

Hele talen kan læses på http://www.hl.dk/node/496

Derudover var der taler af Anders Bondo fra Danmarks

Lærerforening, Bente Sorgenfrey fra FTF og Annette

Nordstrøm-Hansen fra GL.

3


Konflikt og ingen

forhandlingsvilje

1. april 2013 trådte en lockout i kraft på statens område - dog uden

at omfatte HL-medlemmer. Det var den foreløbige kulmination på et

langt forløb, hvor Finansministeriet ikke ville forhandle.

På repræsentantskabsmødet i april 2012 blev der i notatet

”På vej til OK 13” ikke lagt skjult på, at forhandlingerne

om fornyelse af aftale og overenskomster i 2013

ville blive meget vanskelige. Dels fordi Finansministeriet

meget tydeligt havde signaleret, at arbejdstid for

lærergrupper ville få topprioritet, dels fordi midlerne

til (løn)forbedringer ville blive historisk beskedne.

Derfor var det også meget vigtigt for bestyrelsen, at

de regionale møder med tillidsrepræsentanterne i

efteråret 2012 bl.a. blev brugt til at foretage en forventningsafstemning

i forhold til OK 13. Her blev via

spørgsmål opstillet forskellige scenarier i forhold til

løn og arbejdstid.

På den baggrund blev HL’s krav udtaget, idet udgangspunktet

var at stille ganske få krav så evt. midler i videst

muligt omfang kunne gå til sikring af reallønnen:

• Generelle procentuelle lønstigninger med henblik

på at sikre reallønnen bedst muligt

4


• Videreførelse af reguleringsordningen

• Forbeholdskrav(”skuffekrav”) vedr. arbejdstid og

løntillæg

• Aftaledækning på erhvervsakademiområdet

• Fælles lederaftale på uddannelsesområdet

Forhandlingsforløbet indledes

Den 17. december 2012 udvekslede finansministeriet

og organisationerne krav til OK 13. Finansministeriets

hovedkrav var – ikke overraskende – rettet mod lærernes

arbejdstid, som nu skulle ”normaliseres”.

Et andet hovedkrav var en fremrykning af tidspunktet

for en skærpelse af førtidspensionsfradraget. Endelig

ønskede Finansministeriet en forenkling af samarbejdsaftalen,

således at de lokale parter selv kan tilrettelægge

samarbejdet på de enkelte skoler ud fra lokale

behov og vilkår.

Umiddelbart efter nytår indledte finansministeren og

de fire centralorganisationer (CFU) forhandlingerne,

hvor parternes krav blev udfoldet og arbejdsgrupper

nedsat. Der blev holdt i alt tre møder. Ved det andet

møde frafaldt finansministeren sit krav om fremrykning

af tidspunktet for en skærpelse af førtidsfradraget.

Herefter var der kun ét hovedkrav fra ministerens

side: Lærernes arbejdstid.

Forlig om delelementer

Det tredje møde mellem finansministeren og CFU,

som fandt sted den 7/8. februar endte med et forlig

med følgende hovedpunkter:

• Enighed om resultaterne af forhandlingerne er betinget

af, at der opnås enighed om kravene vedrørende

arbejdstid på undervisningsområdet.

• Overenskomstperioden bliver 2 år fra 1. april 2013.

• Beskedne generelle lønstigninger:

Pr. 1. april 2013: 0,82 % heraf udmøntning fra reguleringsordningen

-0,82 %

Pr. 1. april 2014: 0,80 % heraf forventet udmøntning

fra reguleringsordningen pr. 1. april 2014 på 0,30 %

• Reguleringsordningen videreføres.

• Øget fokus på tillid og samarbejde ved iværksættelse

af fælles projekt.

• Styrkelse af arbejdet med kompetenceudvikling.

• Revision af de sociale kapitler.

• Aftalen om førtidspensionsfradraget har virkning for

tjenestemænd, der er født 1. januar 1959 eller senere

Aftale for gymnasielærere

I umiddelbar forlængelse af forhandlingerne mellem

finansministeren og CFU den 7/8 februar indgik AC

for deres overenskomstansatte et forlig med finansministeren

med samme indhold samt – og ikke mindst

– en ny arbejdstidsaftale for lærere på de gymnasiale

uddannelser, herunder også for de tjenestemandslignende

adjunkter og lektorer i HL’s adjunkt/lektorgruppe.

AC’s eget forlig med finansministern indeholder i hovedtræk

følgende på arbejdstidsområdet:

• Arbejdstidsreglerne for lærere ved institutioner for

erhvervsrettede uddannelser ophæves.

• Lokalaftaler, individuelle aftaler og kutymer vedr.

arbejdstid ophæves pr. 1. august 2013.

• Bestemmelserne finder også anvendelse for adjunkt/

lektorgruppen i HL

• UV-tillægget og 17 års tillægget bortfalder pr. 1.

august 2013 og erstattes med ny tillægsstruktur

5


(Tillægsstrukturen er endnu ikke implementeret for

HL’s adjunkter og lektorer).

• Årsnorm på 1924 timer med et gennemsnit på 37 pr.

uge videreføres

• Bestemmelserne om aldersreduktion kan alene

anvendes for lærere, der pr. 31. marts 2013 er fyldt

58 år.

Møder på erhvervsskoleområdet

Sideløbende med forhandlingerne mellem finansministeren

og CFU blev der afholdt en række møder

mellem lærerorganisationerne i CO10, LC og AC, hvor

de særlige krav, som vedrørte erhvervsskoleområdet,

skulle forhandles.

Nedenfor gengives i kort form møderækken inden for

HL’s område:

• 9. januar 2013: Parterne præsenterede deres krav.

Moderniseringsstyrelsen stillede krav om arbejdstid

(normalisering og øget ledelsesrum) og løntillæg (afskaffelse

af slutlønstillæg). Organisationerne (LC,CO

10, AC) stillede krav om bedre planlægningsbestemmelser

(AC) og igangsættelse af periodeprojekter.

Det blev besluttet at nedsætte en lille arbejdsgruppe,

som kun skulle beskæftige sig med arbejdstid.

• 17. januar 2013: Det første møde i den lille arbejdsgruppe.

Moderniseringsstyrelsen uddybede deres

krav til arbejdstid: Ingen aftalebelagte bindinger på

arbejdstid. Fuld ledelsesrum.

Organisationernes modsvar herpå: Hvis ikke lokale

aftaler, så i stedet centrale aftaler.

• 28. januar 2013: Det andet møde i den lille arbejdsgruppe.

Intet nyt. Ledelsen skal bestemme arbejdstiden

efter Moderniseringsstyrelsens opfattelse

- gerne i dialog med læreren, for eksempel i forbindelse

med tid til den enkelte opgave. Organisationerne

stillede mange spørgsmål, men fik kun ét svar.

• 1. februar 2013: Moderniseringsstyrelsen og LC, CO

10, AC mødes for anden gang. Fronterne blev trukket

op: Alle egne krav blev fastholdt og modpartens

krav blev afvist.

Igen mange spørgsmål fra organisationsside, men

ingen konkrete svar ud over standardsvaret fra Moderniseringsstyrelsens

side.

• 19. februar 2013: Første møde uden AC (og GL), da

der nu var indgået et forlig på deres område om bl.a.

arbejdstid. På mødet præsenterede Moderniseringsstyrelsen

for første gang et konkret udspil til en

arbejdstidsaftale for lærerne på erhvervsuddannelserne.

Det var et uddrag af AC’s aftale om arbejdstid

for lærerne på det almene gymnasium.

Igen mange spørgsmål fra organisationsside, men

ingen vilje fra Moderniseringsstyrelsens side til

overhovedet at flytte sig.

• 27. februar 2013: Tilbagemelding fra organisationerne

på det udleverede uddrag. På spørgsmål om

kompensation for at acceptere tilsvarende arbejdstidsaftale

som på AC’s område, var svaret: 0 kroner.

Ekstraordinært TR-møde

Umiddelbart forud for mødet den 27. februar besluttede

bestyrelsen - på baggrund af hidtidige og helt usædvanlige

forhandlingsforløb - at indkalde tillidsrepræsentanterne

ekstraordinært til et møde den 5. marts.

På mødet var der fuld opbakning til en afvisning til en

”AC-arbejdstidsaftale” til HL’s lærere på erhvervsuddannelserne

på det foreliggende grundlag. Endvidere

blev der vedtaget en udtalelse til finansministeren

og en pressemeddelelse. Begge dele kan ses på www.

hl.dk/node/468

6


Et aftalt møde med Moderniseringsstyrelsen den 6.

marts blev bl.a. på baggrund af mødet med HL’s tillidsrepræsentanter

aflyst.

Varsling af lockout

Inden mødet med tillidsrepræsentanterne havde Moderniseringsstyrelsen

den 28. februar sendt et lockout-varsel

til de overenskomstansatte lærere inden for

statens område. Det samme skete inden for det kommunale

område.

Da HL’s lærere er ansat på tjenestemandslignende vilkår,

er de ikke omfattet af konfliktreglerne (lockout,

strejke, boykot, blokade), og således ikke berørt af den

udsendte lockout-varsel. Det samme gælder for kvotalønnede

timelærere.

Som følge af den udsendte lockout-varsel overgik de

videre forhandlinger for de berørte lærergrupper til

Forligsinstitutionen. Forhandlingerne på såvel statens

som på kommunernes område foregik sideløbende i

løbet af marts 2013.

Fra arbejdsgiverside har der været udvist en helt uhørt

stejl holdning til arbejdstidsspørgsmålet. Ingen - overhovedet

ingen – bevægelse i arbejdsgiversidens krav til

arbejdstiden førte til, at forligsmanden den 25. marts

meddelte, at forhandlingerne på statens område var

brudt endeligt sammen. Det tilsvarende skete den 27.

marts på kommunernes område.

Det mulige udfald

Den varslede lockout trådte i kraft 1. april 2013 og er

i skrivende stund stadig i gang. Den løber, indtil parterne

indgår en aftale, eller indtil regeringen stopper

konflikten ved et lovindgreb.

En konsekvens af sammenbruddet på statens område

på arbejdstidsspørgsmålet er, at det tidligere omtalte

forlig på CFU-området ikke længere findes.

Hvad enten konflikten stopper ved aftale eller lovindgreb,

påregnes resultatet at blive overført til HL’s lærere

på erhvervsuddannelserne.

7


Finanslov:

Finanslovspenge til

HG, HHX og akademier

Det samlede tilskud til erhvervsskoler og erhvervsakademier steg

med knap 1,5 procent i finansloven for 2013. HL er overordnet set

tilfreds.

Stigningen skal ses i lyset af, at skolerne i værste fald

havde udsigt til besparelser på 4 procent. Det skyldtes,

at de såkaldte globaliseringsmidler bortfaldt, men

mange af disse midler blev videreført i finansloven.

I forhold til hvad HL havde frygtet, blev det en ganske

pæn finanslov. Det var især tilfredsstillende, at de

usikre, midlertidige globaliseringsmidler til blandt

andet lærernes grunduddannelse - diplomuddannelsen

i erhvervspædagogik – blev indeholdt direkte i

finansloven. Det er noget, HL har arbejdet målrettet

på i samarbejde med skolerne og de øvrige lærer- og

lederorganisationer.

Finansloven indebar en samlet stigning, selv om der på

enkelte poster var besparelser.

• Midler til øget kvalitet på erhvervsuddannelserne

blev bibeholdt. Det drejer sig om 35 millioner kroner

og svarer til 2 procent.

• Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne fik

en pulje på 320 millioner kroner til styrkelse af udviklings-

og evidensbasering i hvert af årene 2013 til

2015. Midlerne skal bidrage til at sikre uddannelser

på et højt fagligt niveau og til at give institutionerne

mulighed for at opbygge stærke videncentre bl.a.

i samarbejde med universiteterne og det omgivne

samfund.

• Praktikpladstaxametrene steg fra 4.640 til 6.000

kroner (op til måltal), og fra 9.280 til 12.000 kroner

(over måltal).

Stigninger:

• Pris- og lønregulering gav en takststigning på 1,3

procent.

• Bygningstaxameteret blev hævet med 4,2 procent.

• Klasseloftet på 28 elever gav en takststigning på 1,3

procent til HHX (cirka 550 kroner mere pr. årselev).

• Globaliseringsmidlerne fra 2010-2012 blev indregnet

i taksterne.

Besparelser:

• Besparelser fra genopretningspakken på 0,7 procent

blev bibeholdt.

• Grund- og udkantstilskud blev ikke reguleret for

pris- og lønudvikling.

• Indkøbsbesparelser reducerede grundtilskuddet med

151 kroner pr. årselev på erhvervsuddannelserne.

Dertil kom yderligere en reduktion på 100-200

kroner - beløbet afhænger af en kommende udbudsproces.

8


• Fortsat nedsættelse af taksterne med 2 procent i

både 2014, 2015 og 2016. Midlerne opsamles i en

omstillingspulje inden for hele børne- og undervisningsministeriets

område.

• Voksen- og efteruddannelsesområdets takster steg

mindre end pris- og lønudviklingen.

• Erhvervsakademiernes takster steg mindre end prisog

lønudviklingen.

Udeståender:

• Både den tidligere regering og den nuværende har

haft og har planer om at indføre sociale taxametre.

Der er imidlertid ikke i 2013-taksterne indarbejdet

noget om sociale taxametre.

• Børne- og undervisningsministeriet tilbageholdt

103,9 millioner i reserver. De forventes udmøntet

som kvalitetsmidler. Det svarer til cirka 1.500

kroner pr. årselev på erhvervsuddannelserne og i

skolepraktikforløb.

• Der blev ikke afsat midler til en videreførelse af

VEU-centrene. Der afventes en løsning fra Ministeriet

for Børn og Undervisning.

9


Uddannelse:

HG’s fremtid sendt i udvalg

Arbejdsmarkedets parter diskuterer erhvervsuddannelsernes fremtid

bag lukkede døre. Udvalgets anbefalinger kommer i løbet af foråret.

Det lukkede udvalg – erhvervsuddannelsesudvalget

– skal komme med forslag til:

1. Mere grundlæggende og langsigtede løsninger på

praktikpladsområdet.

2. Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne, herunder

indhold, struktur og længde.

Udvalget har afsluttet sin første fase, og anden fase forventes

afsluttet i løbet af foråret 2013.

I udvalget sidder repræsentanter fra LO, Dansk Arbejdsgiverforening,

Kommunernes Landsforening og

Danske Regioner. Derudover deltager repræsentanter

fra Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning.

HL til møder med ministeren

Hvordan kan vi forbedre kvaliteten på HG og i de samlede

erhvervsuddannelser? Det er emnet for en møderække i Ministeriet

for Børn og Undervisning med HL og de øvrige skoleorganisationer.

Der skal flere unge på erhvervsuddannelserne. Det er

regeringens erklærede mål, og HL er – sammen med

de øvrige organisationer på området – i gang med en

række møder hos børne- og undervisningsminister

Christine Antorini.

Møderækken er kommet i stand efter, at HL, Danske

Erhvervsskoler og Uddannelsesforbundet har presset

på for at få indflydelse på tilrettelæggelsen af fremtidens

erhvervsuddannelser. Et arbejde, som var planlagt

til alene at skulle foregå i det lukkede erhvervsuddannelsesudvalg

med arbejdsmarkedets parter (se

ovenfor).

10


Erhvervsuddannelsesudvalget vil fortsætte som hidtil,

mens møderækken med HL og de øvrige organisationer

skal køre selvstændigt ved siden af. Målet er, at

organisationerne - på lige fod med udvalget - skal give

inputs til de efterfølgende politiske forhandlinger.

At HL har mange bud at spille ind med skyldes ikke

mindst de inputs, som lærere og ledere kom med til

HL’s konference i 2011 om HG’s fremtid. Det handler

blandt andet om vigtigheden i at bevare muligheden

for det toårige grundforløb.

Selv om HL dermed kommet med ved bordet, skal der

stadigvæk arbejdes hårdt for at få budskaberne igennem.

Møderækken med ministeren vil blive afsluttet i løbet

af foråret 2013. På den måde kommer resultatet af møderne

til at indgå i den efterfølgende politiske proces,

som forventes at gå i gang inden sommer.

Kampagne skal

sætte fokus på HG

HL forbereder stor kampagne for at sætte fokus på grundforløbets

kvaliteter – og de farer, der vil være ved at forkorte det.

I forbindelse med den kommende reform af erhvervsuddannelserne

frygter HL, at HG’s længde vil blive reduceret

for at skabe en ensretning af grundforløbene

på de tekniske og de merkantile erhvervsuddannelser.

I HL er vi overbevist om, at en forkortelse af HG-forløbet

vil gå ud over kvaliteten og forringe elevernes

chancer for at finde praktikpladser i det videre uddannelsesforløb.

Det vil vi gerne gøre arbejdsmarkedets

parter og beslutningstagerne i ministeriet og Folketinget

opmærksomme på.

Derfor har HL engageret kommunikationsbureauet

Advice for at skabe en så stor gennemslagskraft som

muligt.

I februar 2013 blev der gennemført en elektronisk

spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige HL’s lærere

og ledere med tilknytning til HG. Resultatet herfra og

fra en række kvalitative elevinterviews skal indgå i en

hvidbog, som færdiggøres i april 2013.

Derudover vil kampagnen indeholde en PR-indsats i

relevante medier, hvor vi ønsker at sætte spørgsmålet

om HG’s skæbne til debat hos en bredere målgruppe.

Endelig lanceres også en Facebook-kampagne, hvor vi

søger en bred opbakning til en bevarelse af den fleksible

HG med mulighed for et toårigt grundforløb.

Disse indsatser forventes også lanceret i april 2013.

11


HG-underviser blev

årets erhvervsskolelærer

Ann Skoubo fra EUC Nordvest ruster sine elever til at løse de

udfordringer, som de står over for. Det indbragte hende prisen som

Årets Erhvervsskolelærer 2012.

Prisen Årets Erhvervsskolelærer 2012 blev tildelt Ann

Skoubo, underviser på HG på EUC Nordvest, i anerkendelse

for en særlig evne til kritisk refleksion, som

betyder, at hun ruster sine elever til at tro på og løse de

udfordringer og faglige opgaver, som de står over for.

HL var med til at indstifte prisen og var ligeledes repræsenteret

i juryen ved formand Søren Hoppe Christensen.

Det skete ud fra en betragtning om, at erhvervsskolesektoren

fortjener et større positivt fokus, både i

uddannelsessektoren, men også i samfundet generelt.

Første danske mestre i detail

Elever fra Campus Vejle blev kåret som Danmarksmestre,

da de vandt DM i Skills 2013. Konkurrencen er vigtig for

erhvervsuddannelsernes image.

Dekoration, personligt salg, markedsføringsplan,

hjemmeside og event. Disse fem discipliner skulle fire

elever fra Campus Vejle igennem, før de kunne kalde

sig Danmarksmestre i detail 2013.

Det var første gang, at de merkantile erhvervsuddannelser

deltog ved DM i Skills, som blev afholdt i Århus

24. - 26. januar 2013. Udover eleverne fra Campus Vejle

deltog også elever fra CPH West, Erhvervsskolerne

Aars, Learnmark Horsens, Mercantec, Skive Handelsskole,

Tradium og Aalborg Handelsskole.

Uden for konkurrencen holdt elever fra tekstiluddannelsen

et modeshow. Her deltog elever fra Aalborg

Handelsskole, Aarhus Købmandsskole, Handelsfagskolen

i Odder, Mercantec, Selandia CEU og Niels

Brock.

For HL er det vigtigt, at de merkantile erhvervsuddannelser

har fået en plads ved mesterskaberne, da det er

et oplagt sted at vise, at faglig stolthed og høj kvalitet

trives på de merkantile erhvervsuddannelser. Det er

med til at forbedre uddannelsernes image - ikke alene

i forhold til kommende elever og erhvervsliv, men

også i forhold til forældre, politikere og befolkningen

som helhed.

12


Taxametre trænger til eftersyn

Debatten om forskellene på HHX og STX-taxametrene blussede

op igen i 2012. HL støtter nyt projekt, der skal analysere

taxametersystemet.

I efteråret 2012 opstod der fornyet debat om taxameterforskellene

mellem de gymnasiale uddannelser og

især mellem STX og HHX. I Jyllands-Posten og Berlingske

stillede en række ledere på HHX-uddannelser

spørgsmålstegn ved rimeligheden i, at STX-elever får

et større taxametertilskud fra staten, end HHX-elever

gør.

Omvendt pegede formanden for Gymnasieskolernes

Rektorforening på, at forskellene kan begrundes med

et større behov for faglokaler til idræt og naturvidenskab.

Ministeren for Børn og Undervisning var også

på banen og henviste til, at forskellene blandt andet

skyldes lærernes forskellige arbejdstidsaftaler.

HL er enig med HHX-lederne i, at der er taxameterforskelle,

der ikke kan begrundes med hverken behov

for faglokaler eller forskellige arbejdstidsregler.

Debatten vil formentlig fortsætte, indtil der bliver

lavet en tilbundsgående undersøgelse af forskellene,

men det har ministeriet hidtil ikke villet.

HL’s bestyrelse har derfor støttet op om en stort projekt,

som tænketanken CEVEA har sat iværksat. Formålet

er at kortlægge de nuværende ulemper ved

taxametersystemet, at formulere en skitse til et nyt

ressourcefordelingssystem og at sætte en offentlig

dagsorden omkring etablering af et sådant system. HL

indgår i projektets styregruppe.

I forbindelse med projektet har 400 af HL’s medlemmer

været udtrukket til en spørgeskemaundersøgelse i

februar 2013. Hele projektet forventes at være afsluttet

i 2013.

13


Overarbejde er o.k.

- men kun til en vis grænse

Lærere på handelsuddannelserne og især HHX er blandt

de statsansatte, der arbejder mest over. HL tager afstand fra

overarbejde i grotesk omfang, men anerkender, at overarbejde kan

være berettiget til en vis grænse.

Erhvervsskolerne er det område under Ministeriet for

Børn og Undervisning, der har mest overarbejde. Det

viste en rapport fra Moderniseringsstyrelsen i september

2012 om omfanget af overarbejde i 2010.

Omfanget af erhvervsskolelærernes overarbejde betyder,

at 25 procent af statens samlede overarbejdsbetaling

i 2010 gik til erhvervsskolelærerne. Til sammenligning

udgjorde gruppen kun cirka 5,6 procent af

statens medarbejdere.

Rapporten viste blandt andet, at lærerne på handelsskolerne

arbejder mere over end lærerne på de tekniske

skoler, kombinationsskoler og AMU-centre.

Desuden har lærerne på HHX og HTX mere overarbejde

end lærerne, der underviser på erhvervsuddannelserne

og arbejdsmarkedsuddannelserne. Rapporten

viste også, at erfarne lærere har mere overarbejde end

yngre lærere.

Når overarbejde antager et omfang, der tangerer et

dobbeltjob, så er det langt over grænsen for, hvad

HL finder acceptabelt. Det sagde vi også ved overenskomstforhandlingerne

i 2011, hvor vi første gang blev

præsenteret for problemet. Vi bad i den forbindelse

også om at få at vide, hvilke skoler det drejede sig om,

så vi kunne bidrage til at bringe overarbejdet ned. Men

disse oplysninger måtte vi ikke få.

Omvendt finder HL det acceptabelt, at der finder overarbejde

sted, blot det er i et begrænset omfang. Det vil

aldrig helt kunne undgås af hensyn til eleverne og den

mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af undervisningen.

Det skal derfor ikke kriminaliseres over én kam.

14


AMU-aktivitet falder fortsat

Antallet af kursister og årselever på AMU-kurserne falder fortsat, især

på handelsområdet. Det er dybt beklageligt, især nu hvor der netop

er behov for uddannelserne.

Antallet af AMU-kursister på handel og logistik-området

faldt knap 66 procent fra 587 i 1. kvartal 2011

til 202 i 1. kvartal 2012. På samme tid i 2010 var tallet

helt oppe på 2.570.

For hele AMU-området faldt antallet af kursister knap

12 procent fra 228.692 kursister i 1. kvartal 2011 til

201.993 kursister i 2012.

HL betragter situationen som dybt beklagelig. Arbejdsmarkedet

står aktuelt med kæmpe udfordringer med

hensyn til at bevare og udvikle gamle og nye jobs og

jobfunktioner. Derfor er der på mange arbejdspladser

et stort ønske om at benytte AMU til opkvalificering af

arbejdsstyrken, hvilket også gælder for det merkantile

område.

HL ser i øvrigt en direkte sammenhæng med nedgangen

i AMU-aktiviteterne og den forrige regerings genopretningspakke.

Den nuværende regering har valgt

ikke at rulle besparelserne tilbage. Kun prisloftet på

seks ugers selvvalgt AMU blev fjernet, men det har ingen

betydning for det merkantile område.

Retssag om akademierne

Hvad gælder for HL’s lærere på erhvervsakademierne? Det bliver

afgjort i Østre Landsret til efteråret.

Erhvervsakademierne blev i 2012 udspaltet fra erhvervsskolerne

og blev herefter selvstændige institutioner

under Forsknings- og videnskabsministeriet.

På baggrund af en uoverensstemmelse mellem organisationerne

og Moderniseringsstyrelsen om fortolkning

af virksomhedsoverdragelsesloven og aftalegrundlaget

for akademierne, har organisationerne anlagt sag ved

domstolene mod Moderniseringsstyrelsen. Sagen er

berammet i Østre Landsret til den 24. og 25. september

2013 fra kl. 9.30 til 15.

I forbindelse med OK 13 har organisationerne forhandlet

med Moderniseringsstyrelsen om vilkår for

bl.a. HL’s medlemmer på akademierne. Disse forhandlinger

har desværre ikke ført til resultat og afventer i

skrivende stund OK 13-resultatet på de øvrige lærerområder

15


Lærernes kompetencer skal

udvikles i praksis

Stort projekt skal udvikle læreres pædagogiske og professionelle

kompetencer i praksis. Alle erhvervsskoler inviteres med inden

sommerferien.

• Hvordan kan lærernes pædagogiske kompetencer

udvikles i praksis?

• Hvordan kobles lærernes nødvendige og løbende

kompetenceudvikling sammen med lokale behov

for løsning af et problem eller en udfordring - og

således at lærerne udvikler nye ideer til praksisudvikling?

• Hvordan sikre at lærerne får lejlighed til at bruge

det, de lærer eksempelvis på et netbaseret efter- og

videreuddannelseskursus?

• Hvordan opøves og fremmes lærernes lyst til at

eksperimentere mere med undervisningen alene og

sammen med kollegaerne?

• Hvordan sikres høj tranferværdi af det, lærerne

lærer på eksempelvis et netbaseret kursus eller via

vejledning?

Det er spørgsmål, som projektet skal forsøge at besvare.

kobling erkendes og opleves meningsfuld og kompetenceudviklende

for lærerne. Formålet er desuden at

afprøve metoder til videreformidling af den viden, de

erfaringer og de metoder, som udvikles i projektet.

Projektet er ansøgt på vegne af HL, Uddannelsesforbundet,

Danmarks Lærerforening, SOSU-Lederforeningen,

Foreningen af Direktører og Forstandere ved

AMU-Centrene og Danske Erhvervsskoler. Projektet

er bevilget af SCK - Statens Center for Kompetenceudvikling.

Projektet blev indledt med et pilotprojekt med deltagelse

fra den merkantile afdeling på Selandia, Københavns

Tekniske Skole, social- og sundhedsskolen

SOPU København og Nordsjælland, samt AMU-Fyn.

Pilotprojektet er i sin afsluttende fase og der forventes,

at invitationer til hovedprojektet bliver sendt til alle

erhvervsskoler inden sommerferien.

Selve projektet løber fra efteråret 2013 til foråret 2014,

hvor det afsluttes og resultaterne formidles.

Det overordnede formål er at udvikle lærerprofessionsrollen

i et eksperimentelt læringsrum og dermed

styrke samspillet mellem teori og praksis, så denne

16


Opbakning til

kvalificering af lærere

Lærere på EUD og AMU er vigtige for kvaliteten i undervisningen, og

de har brug for et bredt spektrum af kompetencer. Det var der bred

enighed om på stor konference på Christiansborg. Det var dog mere

uklart, hvor pengene skal komme fra.

Fællessalen på Christiansborg dannede 31. maj 2012

rammen, da HL sammen med Uddannelsesforbundet,

Danmarks Lærerforening og Danske Erhvervsskoler

holdt konference om fremtidens lærerkvalifikationer

på EUD og AMU.

Deltagerne var 100 lærere og ledere fra erhvervs- og

arbejdsmarkedsuddannelsesområdet, hvor især det

merkantile område var stærkt repræsenteret. Derudover

var der deltagere fra blandt andet ministerium,

forskningsinstitutioner og elevorganisationer.

17


Politikerdebat om finansiering

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini

holdt et oplæg, hvor hun anerkendte, at lærerne har

brug for brede kompetencer, også fremover. Hun erklærede,

at lærernes kompetenceudvikling bliver et

fokusområde for regeringen. Pengene skal findes i regeringens

samlede reformer, blandt andet skattereformen,

og det vil derfor afhænge af, hvordan forhandlingerne

udvikler sig, og hvordan den endelige finanslov

kommer til at se ud.

Udover ministeren deltog uddannelsesordførerne fra

de fleste af folketingets partier. Her var der ligeledes

en stor erkendelse af behovet for kompetenceløft til

lærerne. Hvor Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti

erklærede sig parat til at arbejde for ekstra penge til

området, var meldingerne mere afdæmpede fra de øvrige.

Kompetenceløft i perspektiv

Udover politikerdebatten bød konferencen på en

række indlæg, der understregede behovet for lærernes

kompetenceløft..

Direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler opridsede

den aktuelle situation med et fald i ansøgningstallet

til EUD. Et problem ikke mindst i lyset af, at der i

fremtiden vil blive mangel på faglært arbejdskraft.

Fra Århus Universitet deltog to forskere. Arnt Louw

fra Center for Ungdomsforskning kom med eksempler

på, hvad eleverne forstår ved god kvalitet i undervisningen.

Han fremhævede læreren som den enkeltfaktor,

der har størst betydning for elevernes oplevelse af

kvalitet i uddannelsen.

Lektor Peter Koudahl fra Institut for Uddannelse og

Pædagogik demonstrerede afstanden mellem de politiske

forventinger og mål til uddannelserne og til, hvad

der reelt foregår i dagligdagen på uddannelserne. Han

fremhævede et dilemma i, at man ville have erhvervsuddannelser

i verdensklasse samtidig med, at man vil

sikre en ungdomsuddannelse til 95 procent af en årgang.

På konferencens sidste del præsenterede Susanne

Gottlieb fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik

sit bud på, hvad der skal til for at sikre det nødvendige

kompetenceløft. Hun pegede på et samspil mellem

kompetente lærere, kompetent pædagogisk skoleledelse

og åbenhed og samarbejde mellem lærerne.

Undervisning skulle være et fælles anliggende for alle

lærerne – ikke et anliggende for den enkelte lærer i

den enkelte klasse. Der skal især arbejdes med relationer,

klasseledelse og erhvervsrettet didaktik.

HL’s formand samlede op på dagens resultater og trak

de politiske linjer og perspektiver op. Som det fremgår

af afsnittet om Finansloven (se side 8), fik vi succes

med efterfølgende at sikre midlerne til diplomuddannelsen

i erhvervspædagogik, PD’en, med en permanent

bevilling.

Læs mere om konferencen og hent oplæggene på

www.hl.dk/node/303

18


Uddannelse:

16 HL-skoler skal

være ”ny nordisk”

16 skoler med merkantile uddannelser er blandt de 352 institutioner,

der udvalgt til at være med i Ny Nordisk Skole.

I alt 352 dagtilbud, grundskoler, fritidstilbud og ungdomsuddannelser

er godkendt til at være en del af Ny

Nordisk Skole. Her skal de skal samarbejde om at udfordre

alle børn og unge – uanset social baggrund – så

de bliver så dygtige, de kan. 16 af skolerne udbyder

HG og/eller HHX.

Ny Nordisk Skole er et forandringsprojekt, der skal

skabe bedre uddannelse fra vuggestue til ungdomsuddannelse.

Projektet ledes af Ministeriet for Børn

og Undervisning, og det inddrager lærere, ledere og

pædagoger på tværs af dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser.

HL ser en fordel i, at de merkantile ungdomsuddannelser

er stærkt repræsenteret i feltet.

Dels spiller HG og HHX en vigtig rolle i at gøre de

unge klar til arbejdsmarkedet og videre uddannelse, og

der vil være masser af relevant erfaring at bidrage med

- ikke mindst i forhold til at favne og støtte en bred

elevgruppe.

Dels er det vigtigt at sikre fremtidens samspil mellem

for eksempel folkeskole og ungdomsuddannelse - herunder

at folkeskolernes kendskab til HG øges.

De 16 Ny Nordiske Skoler med merkantile uddannelser

er:

• CPH West, Ishøj

• Erhvervsskolerne Aars

• EUC Nordvestsjælland, Kalundborg og Holbæk

• Frederikshavn Handelsskole

• Handelsskolen København Nord

• IBC International Business College, Fredericia, Kolding

og Aabenraa

• Køge Handelsskole

• Mercantec, Viborg

• Niels Brock, København

• Selandia - CEU, Slagelse

• Skanderborg-Odder Center for Uddannelse

• TietgenSkolen, Odense

• Uddannelsescenter Holstebro

• Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium

• Viden Djurs, Grenå

• Zealand Business College, Ringsted, Næstved og

Vordingborg

19


TALIS:

International undersøgelse

blandt lærere undervejs

Spørgeskemaerne i den anden internationale TALIS-undersøgelse er

besvaret. Resultaterne offentliggøres i sommeren 2014.

TALIS er en international undersøgelse, som har fokus

på lærernes professionelle udvikling, læringsmiljøet på

skolerne, evalueringskulturen og ledelsen. Da TALIS

sidst blev gennemført i 2008, deltog Danmark med lærere

og ledere i grundskolens 7.-10. klasse. I 2013 er

undersøgelsen udvidet til at omfatte grundskolen fra

0.-10. klasse samt ungdomsuddannelserne.

HL støtter sammen med de øvrige danske undervisningsorganisationer

undersøgelsen. Via medlemskabet

i Danske Lærerorganisationer International (DLI) har

vi deltaget i referencegruppen, hvor spørgsmålene og

oversættelser gentagne gange er blevet drøftet.

Undersøgelsen har fokus på følgende emner:

• Evaluering af og feedback til lærerne, herunder evalueringens

form og indhold

• Lærernes kompetenceudvikling, omfang og indhold,

herunder lærernes ønsker til efteruddannelse og

grunde til ikke at deltage

• Skoleledelsens betydning for skolens læringsmiljø og

for lærernes arbejde

• Profiler af lærernes undervisningspraksis og -aktiviteter,

samt holdninger, adfærd og variation inden

for disse

• Lærere og lederes jobtilfredshed.

Deltagerlandene har besluttet, hvilke fokusområder

undersøgelsen skal have. TALIS 2013 bygger grundlæggende

videre på de områder, der indgik i TALIS

2008.

Alle deltagende lande fra den nordlige halvkugle har

været forpligtet til at gennemføre undersøgelsen i

marts/april 2013. I Danmark kunne lærere og ledere

besvare spørgeskemaet frem til den 22. marts 2013.

Resultaterne af TALIS 2013 offentliggøres i sommeren

2014.

20


DUS, Danske Underviserorganisationers Samråd:

Unges dannelse til debat

Er der forskel på, hvordan skoler og erhvervsliv bør se på dannelse?

Det var der ikke enighed om på DUS-konference om dannelse.

Hvad er dannelse? Er der forskel på dannelse, alt efter

hvilke briller, man har på - skolens, samfundets eller

arbejdsmarkedets? Det var temaet på en konference

26. oktober 2012 arrangeret af DUS, Danske Underviserorganisationers

Samråd, som HL er medlem af.

Ingen modsætninger i behovet

for dannelse

Direktør Lars Goldschmidt fra Dansk Industri så ingen

modsætninger mellem den dannelse, som arbejdsmarkedet

har brug for, og den dannelse, samfundet har

brug for hos den enkelte borger. I sit oplæg redegjorde

han for, at netop deltagelsen i arbejdsmarkedet er afgørende

for, at den enkelte føler sig som en del af samfundet.

Og erhvervslivet har netop brug for en lang række almene

egenskaber hos medarbejderne for at klare sig i

den stigende internationale konkurrence.

Derudover opfordrede Lars Goldschmidt til, at der

blev taget mere hånd om den enkelte unges uddannelsesvalg.

For eksempel ved at en betydende voksen

guider den unge i den rigtige retning.

Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri. Foto: DI

Det vigtigste er, at den unge træffer et valg og kommer

i gang. Det modner den enkelte at vælge og vælge om

- det modner ikke at udskyde uddannelsesvalget i håb

om at det rigtige valg åbenbarer sig af sig selv.

21


Vigtigt at skolen har en

afgrænset rolle

Udviklingsdirektør Alexander von Oettingen fra UC

Syddanmark talte for en bredere definition af begrebet

dannelse. Samtidig med skarpere opdeling af, hvad

henholdsvis skole og erhvervsliv skulle bidrage med i

forhold til de unges dannelse.

Han fremlagde den almene dannelse som noget, der

foregår gennem hele livet. Den foregår først i familien,

dernæst i skolen og senere i erhvervslivet. I den

forbindelse er det vigtigt at afgrænse den dannelse, der

skal foregå i skolen, og fokusere på denne.

I stedet for at lade sig presse til for eksempel at tilpasse

sig erhvervslivet opfordrede han skolerne til at stille

krav den modsatte vej: Hvordan kan skolen sikre sig,

at de unge kan fortsætte deres læring i erhvervslivet?

Hvilke dele af dannelsen vil erhvervslivet selv tage sig

af - og som skolen derfor ikke skal tage sig af?

Det videre arbejde

med dannelse

Konferencen var et led i DUS’ arbejde med at sætte ord

på grundværdierne i dansk uddannelse og lærernes opgave

i den forbindelse.

Konferencen blev afsluttet med gruppearbejde, hvor

deltagere fra lærerorganisationerne kom med bud på,

hvordan det almene dannelsesbegreb kan bevares og

videreudvikles i uddannelser på alle niveauer som basis

for en god fremtid for befolkningen, demokratiet

og arbejdsmarkedet.

Alexander von Oettingen, udviklingsdirektør ved UC Syddanmark.

Foto: Nils Rosenvold

På baggrund af gruppernes inputs vil DUS’ forretningsudvalg

arbejde videre med at definere et fælles udspil.

DUS består - udover HL - af Danmarks Lærerforening,

GL, Uddannelsesforbundet, Dansk Magisterforening,

Frie Skolers Lærerforening og BUPL.

Pointerne og præsentationerne fra konferencen kan

findes på www.hl.dk/node/381

22


Nordisk samarbejde:

Kvalitetsarbejde og nordiske

aftalesystemer til debat

Den professionelle lærer og arbejdet med øget kvalitet inden for

uddannelsesområdet var blandt hovedtemaerne i 2012 for NLS,

Nordiske Lærerorganisationers Samråd.

I NLS udveksler de nordiske lærerorganisationer erfaringer,

så organisationerne hver især er bedre rustet i

både uddannelsespolitiske og mere fagforeningspolitiske

spørgsmål. Det sker fortrinsvis i forbindelse med

to årlige møder.

HL’s formand er repræsenteret i NLS’ styrelse sammen

med formændene fra de øvrige danske lærerorganisationer.

Det giver en god mulighed for uformelt at etablere

politiske netværk samt koordinere og udveksle

synspunkter på det uddannelsespolitiske og overenskomstmæssige

område i Danmark.

De centrale debatemner på styrelsesmøderne i 2012

var

• Veje til højere kvalitet i skolen

• Kvalitetsarbejde og karriereveje i virkeligheden

En særlig svensk vinkel på skoledrift var der også lejlighed

til at få præsenteret og drøftet, nemlig markedsgørelsen

og –styringen af de svenske skoler.

Sverige er det nordiske land, som er længst i udviklingen

af selvejende skoler, der drives på markedsvilkår

i direkte konkurrence med de offentlige skoler. Det

har naturligvis påvirket hele det svenske skolevæsen,

herunder de offentligt drevne skoler.

Denne udvikling ses der på med stor interesse i de øvrige

nordiske lande, og derfor er det væsentligt for HL

at følge debatten – både den kritiske og den positive.

I 2013 vil et af hovedtemaerne for NLS’ drøftelser

blive Ny Nordisk Skole.

Detaljerede informationer om NLS’ aktiviteter kan

findes på www.n-l-s.org

• Lærernes aftalesystemer og lønvilkår i de respektive

nordiske lande

23


Nordiske bud på arbejdslivet

som læringsarena

De nordiske aktører på handelsundervisningsområdet diskuterede

blandt andet læringsprincipper på deres møde i Oslo i 2012.

Årsmødet i NKH, Nordisk Komite for Handelsundervisning,

havde deltagelse fra Norge, Sverige, Færøerne

og Danmark. Finland meddelte sidste år, at de ikke var

med længere. Vi forsøger imidlertid at gøre dem interesseret

igen.

De enkelte lande bidrog med rapporter med deres bud

på hovedtemaet ” arbejdslivet som læringsarena.” De

blev på mødet suppleret med oplæg fra det norske

Kundskabsdepartement, ligesom repræsentanter fra

den norske pendant til Dansk Erhverv – Virke – bidrog

med oplæg om, ”hvordan videreudvikler vi vores

arbejdspladser gennem læring” og ”intern oplæring i

varehandelen”.

Deltagerne var også på Drammens Videregående skole,

hvor der var lejlighed til at stifte bekendtskab med

et konkret og succesfuldt program om entrepenørskab,

præsenteret af både lærere og elever.

Endelig blev det norske lærlingesystem (erhvervsuddannelsessystem)

præsenteret af HK’s repræsentant,

ligesom norsk LO’s næstformand gav sit bud på LO’s

uddannelsespolitik med særligt henblik på det merkantile

område.

Næste årsmøde finder sted i Danmark den 11-13. september

2013. Årets temaer vil dels være ”Udvikling og

status på lærlingesystemet i de enkelte lande” og ”Talentudvikling

i lærlingeuddannelsen”.

Til forskel fra NLS (Nordiske Lærerorganisations Samråd),

består NKH af alle aktører på området, det vil

sige også skoleledere, arbejdsmarkedets parter og undervisningsministerierne

i Norge, Sverige, Finland, Island

og Danmark.

24


Arbejdsmiljø:

Temadrøftelse om

lærerarbejdspladser

HL har i regi af DUS, Danske Underviserorganisationers Samråd,

afholdt en temaeftermiddag lærerarbejdspladser.

Baggrunden for denne temadrøftelse var, at arbejdsgiverne

har rejst krav om, at undervisere ved mange

uddannelser skal være mere til stede på arbejdspladsen.

Det betyder, at mange flere opgaver omkring undervisningen

som forberedelse af undervisningen, rettelse

af opgaver m.m. skal foregå ved en arbejdsplads

på undervisningsstedet.

Arbejdsmiljøloven stiller krav til indretning af arbejdspladser

– krav som arbejdsgiverne skal efterleve.

På dagen var der tre kortere oplæg med efterfølgende

drøftelse af DUS-organisationernes tilgang til og syn

på lærerarbejdspladser.

På baggrund af temadrøftelserne besluttede DUS-organisationerne

aktivt at bidrage til det igangværende

og kommende arbejde med etablering af lærerarbejdspladser

på de danske uddannelsessteder. I den nærmeste

fremtid forventes det, at langt mere arbejde

omkring undervisningen vil foregå på arbejdspladsen.

DUS ønsker at være en aktiv spiller inden for dette

område med visionære og fleksible bud på indretning

af lærerarbejdspladser.

DUS består af HL, BUPL, Danmarks Lærerforening,

Dansk Magisterforening, Frie Skolers Lærerforening,

Gymnasieskolernes Lærerforening og Uddannelsesforbundet.

25


Omfattende materiale

skal styrke arbejdsmiljøet

Branchearbejdsmiljørådet har udgivet adskilligt nyt materiale i det

forgangne år.

Som medlem af BAR U&F - BrancheArbejdsmiljøRådet

for Undervisning & Forskning - har HL bidraget

til flere nye udgivelser på arbejdsmiljøområdet. Under

overskriften ”Fra ord til handling” har rådet efterlevet

en plan om at stille materialerne til rådighed elektronisk,

så de kan bruges på tablets, downloades til trykning

eller bestilles i ”Print on demand”.

De reviderede branchevejledninger ”Når klokken ringer”,

”Lyd” og ”Lys” er digitaliseret og lagt ind på godtskolebyggeri.dk.

Et spændende og efterspurgt nyhedsbrev

tilbydes nu fra stressfrihverdag.dk.

En kendskabsundersøgelse gav værdifuld viden om

målgrupperne, og den blev der bygget videre på i en

opmærksomhedskampagne med mails til målgrupperne

og lanceringen af tre plakater med arbejdsmiljøråd

til arbejdspladserne og møder med arbejdsmiljøaktive.

Forandringer, der giver mening

I 2012 samledes ledere i uddannelsessystemet til en

dialog om de store forandringsprocesser, der allerede

udspiller sig på uddannelsesinstitutionerne. Her var

HL’s ledere talrigt repræsenteret.

BAR U&F’s hensigt med konferencen var at bistå arbejdspladserne

med at komme godt igennem større forandringsprocesser,

der har konsekvenser for arbejdsmiljøet.

Temaerne på konferencen var bl.a. mening i

forandringsprocesser, ’turn arounds’, kerneopgave og

social kapital og strategisk fokus på kerneopgaven under

krydspres.

Håndtering af konflikter og vold

I et nyt inspirationshæfte får arbejdsmiljøgruppen

forslag til, hvordan en aktiv indsats kan forebygge

konflikter og vold og skabe en tryggere hverdag på

uddannelsesinstitutioner. BAR U&F lægger op til, at

arbejdspladserne styrker og udvikler en arbejds- og

samarbejdsform, hvor de kan rumme og håndtere

uenighed og forebygge vold som led i deres udførelse

af deres daglige hovedopgave.

Flere HL medlemmer har været aktive i arbejdet med

at kvalificere materialerne, og vurdere anvendeligheden

på handelsskolerne. Medlemmerne har i den sammenhæng

sammenstemt tilkendegivet, at materialerne

er et godt fundament for at komme i gang med arbejde

med en voldspolitik på skolerne.

Stressfri Hverdag

Medarbejdere i uddannelsessektoren kan hente

gode råd og inspiration på BAR U&F’s hjemmeside

www.stressfrihverdag.dk. Her fik abonnenterne fire

nyhedsbreve med gode ideer til at forebygge vold og

skabe god forandringsledelse.

26


Seminar satte fokus

på psykisk arbejdsmiljø

HL og Uddannelsesforbundets årlige seminar handlede i

2012 om værktøjer til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø.

Omkring 75 arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter

og ledere deltog i årets spændende arbejdsmiljøseminar.

Fokus var på værktøjer til arbejdet med

det psykiske arbejdsmiljø.

Seminaret blev afviklet over to dage. Første dag havde

fokus på stress og værktøjer til at arbejde med stress.

Andendagen handlede om støj, følelser i arbejdet og

håndtering af vold og trusler; alle emner, der erfaringsmæssigt

har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø

på vores arbejdspladser.

Oplægsholderne var

• Mikael Rasmussen, ledelsesrådgiver og procesrådgiver

fra Stressfonden.

• BrancheArbejdsmiljørådet for Undervisning &

Forskning (BAR U&F)

• Niels Bang, konsulent der har gennemført flere støjreducerende

projekter i undervisningssektoren.

• Lars Peter Andersen, arbejdspsykolog på et forskningsprojekt,

der undersøger årsagerne til vold og

trusler om vold på arbejdspladsen.

• Karen Albertsen, arbejdspsykolog i konsulentvirksomheden

Team Arbejdsliv.

Oplæggene fra seminaret kan hentes på www.hl.dk/

node/344

I 2013 handler HL og Uddannelsesforbundets fælles

seminar om underviserarbejdspladser, både psykisk og

fysisk. Det er for ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og

tillidsrepræsentanter, og det foregår i Horsens 26.-27.

september. Flere oplysninger vil blive offentliggjort

senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Husk, at arbejdsmiljøseminaret kan bruges som supplerende

1½ dags arbejdsmiljøuddannelse, som arbejdsmiljørepræsentanter

skal tilbydes.

27


Rapporter klar fra

FTF-undersøgelse

Tre delrapporter er det foreløbige resultat af stor arbejdsmiljøundersøgelse,

som FTF gennemførte i 2012. 139 HL-medlemmer deltog.

139 HL-medlemmer besvarede FTF’s arbejdsmiljøundersøgelse

2012. Undersøgelsen dækker hele FTF-området,

som tæller 450.000 offentligt og privat ansatte.

Resultaterne af undersøgelsen er fordelt over foreløbigt

tre delrapporter, der blev offentliggjort i løbet af

2012. Alle delrapporterne kan hentes på www.hl.dk/

node/387

Læs mere om de enkelte delrapporter og deres konklusioner

herunder. Projektets sidste delrapport, ”Positive

faktorer i arbejdet”, er endnu ikke offentliggjort.

1: Psykisk arbejdsmiljø og helbred

Første delrapport indikerer, at det psykiske arbejdsmiljø

har væsentlig betydning for de ansattes trivsel,

helbred og arbejdsmarkedstilknytning.

Der er en del forskelle mellem de fem brancher, som

de 21 FTF organisationer er samlet i. Undervisning,

som HL’s medlemmer hører under, er mere belastet

end gennemsnittet på områder som følelsesmæssige

krav, krav om at skjule følelser, konflikter mellem arbejde

og privatliv, stress, udbrændthed og helbred.

Omvendt oplever undervisere generelt større mening

med arbejdet.

Samlet set er der ikke sket meget markante ændringer

i de ansattes trivsel og velbefindende fra 2006 til 2011.

Antal årlige sygedage er steget med 0,7, og antal dage,

hvor man går syg på arbejdet, er steget med 0,3 dage.

2: Jobusikkerhed i en krisetid

Resultaterne i denne delrapport peger på, at negative

forandringer på arbejdspladsen hænger sammen med

negative konsekvenser, og at negative konsekvenser

af forandringer hænger sammen med sygefravær, både

direkte og indirekte via højere utryghed i arbejdet

og ved at påvirke det psykiske arbejdsmiljø og trivsel

mere bredt.

3: Vold, mobning og chikane

Tredje delrapport viser, at knap halvdelen af FTF’erne

har oplevet skænderier eller konflikter i arbejdet inden

for de seneste 12 måneder. En fjerdedel har været

vidne til mobning på arbejdspladsen.

Omkring hver tiende har været udsat for henholdsvis

trusler om vold, mobning og fysisk vold, mens hver

halvtredssindstyvende har været udsat for uønsket

seksuel opmærksomhed. Tilsammen er der 15 procent,

som har været udsat for fysisk vold og/eller trusler om

vold.

Den samlede gruppe af FTF’ere, der udsættes for fysisk

vold gennem deres arbejde, har været uændret eller

svagt stigende siden 2001 (fra 7 til 8 til 9 procent). Dette

dækker dog over forskelle mellem de enkelte brancheområder.

Inden for HL’s område, undervisning, er

der sket en stigning fra 8 procent i 2001 til 9 procent i

2006 og 12 procent i 2011.

28


Andre repræsentationer, netværk og støtteaktiviteter:

Engangement med udbytte

HL er repræsenteret i en lang række sammenhænge, som

kommer medlemmerne til gode på den ene eller den anden måde.

HL er repræsenteret i en lang række sammenhænge.

Det drejer sig blandt andet om

• Uddannelsesudvalget i NCE under Professionshøjskolen

Metropol

• DLI (Danske Lærerorganisationer International)

• EU-specialudvalget for uddannelse

• Forsker-praktikernetværket

• HG-netværket

• Bedømmelseskomiteen for Lærerstandens Brandforsikrings

uddannelsesfond

HL giver endvidere en mindre økonomisk støtte til

den uddannelsespolitiske tænketank Sophia.

Engagementet spænder vidt, og vi kan glæde os over,

at enten HL som organisation eller HL’s medlemmer

både får politisk gavn og kontant udbytte af dette engagement.

I efteråret 2012 kunne vi glæde os over, at blandt andet

vores indsats bidrog til, at hovedprisen i LB-fonden

under Lærerstandens Brandforsikring tilfaldt et

projekt på de merkantile erhvervsuddannelser.

• Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) repræsentantskab

• Repræsentantskabet for Forbrugsforeningen.

29


HL’s organisation og aktiviteter:

Succesfuld

besøgsrunde fortsætter

Stor interesse og engagement omkring HL’s besøg på skolerne.

Besøgsrunden fortsætter i 2013-2014.

På baggrund af konklusionerne fra medlemskampagnen

i 2011-2012 har bestyrelsen besluttet at fortsætte

med besøgsrunden på skolerne. Målgruppen for besøgene

er tillidsrepræsentanter og suppleanter. Efter

møderne er der mulighed for lokalt at arrangere et

medlemsmøde, hvilke enkelte skoler har benyttet sig

af. Fra hhv. bestyrelsen og sekretariatet deltager lærersektionsformand

Hanne Willemoes og Mette Pust.

I perioden 2012 – 13 er følgende skoler besøgt – eller

har aftalt besøg: Grinsted Erhvervsskole, EUC Nord

(Hjørring), CPH WEST, Campus Vejle, Herningsholm,

EUC Nordvestsjælland (Holbæk), Handelsskolen Silkeborg

og CELF Nykøbing Falster.

Det er vurderingen, at tillidsrepræsentanterne er meget

interesserede i at få besøg. Besøgene er fra TR side

veltilrettelagt og rummer et betydeligt engagement og

interesse for rekruttering og fastholdelse. Det er desuden

vurderingen, at besøgene i sig selv har en engagerende

og gavnlig effekt på TR’s arbejde generelt.

HL fortsætter med besøgsrunderne og forventer, at

alle skoler, der ønsker besøg, er besøgt i det kommende

foreningsår. Herefter forventes det, at der etableres

en turnusordning, hvor skolebesøgene fortsætter

for på den måde at understøtte medlemsrekruttering,

medlemsfastholdelse og det interne samarbejde mellem

HL og tillidsrepræsentanterne.

I forbindelse med besøgene på skolerne er det generelle

indtryk:

• At ansvaret for rekruttering og fastholdelse er TR og

HL’s i samarbejde.

• Der er stor bevidsthed blandt tillidsrepræsentanterne

om, at de skal være proaktive i forhold til at

organisere.

• TR skal være synlig lokalt. Det betyder fx, at

- TR skal have ansvar for formidling af nyheder

- TR skal afholde medlemsmøder/lokale arrangementer

1-2 gange årligt eventuelt med deltagelse

fra fx FTF-A, PFA eller HL. De store skoler kan

holde et årligt tværgående arrangement og et arrangement

pr. afdeling pr. år.

- TR skal orientere om lokale forhold og aftaler ved

fx egentlige medlemsmøder, frokostmøder eller

skriftligt pr. mail. Orienteringen skal målrettes

medlemmerne contra ikke-medlemmerne

• HL skal undersøge muligheden for fælles indmeldelse

til FTF-A og HL

• HL skal indkalde til skolesamarbejde (fx synergiskolesamarbejde)

mellem TR’er

30


Lederne vil samles i DJØF

En fælles organisation for lederne på landets ungdomsuddannelser.

Det er årsagen til, at ledersektionen ønsker at overgå til DJØF i 2014.

På ledersektionsmødet den 27. april 2012 blev det besluttet,

at der skulle arbejdes for, at HL’s ledermedlemmer

fra 1. januar 2014 organiseres i DJØF/chefgruppen.

Den beslutning blev bekræftet på et møde

for ledersektionens medlemmer, der blev afholdt den

31. januar 2013.

Som følge heraf har bestyrelsen i flere omgange drøftet

konsekvensen af ledersektionens drøftelser om udmeldelse

af HL med udgangen af 2013. På den baggrund

har bestyrelsen fremsendt en række forslag til repræsentantskabet,

som har direkte tilknytning hertil.

Det drejer sig om forslag om midler til ledersektionen

i forbindelse med ønsket om etablering af en sekretariatsfunktion

i DJØF, dispensation fra HL’s vedtægter

om datoen for udmeldelse samt et forslag om en midlertidig

dispensation fra HL’s vedtægter om den organisatoriske

opbygning, herunder bestyrelsens sammensætning.

De forslag vil blive behandlet under repræsentantskabsmødets

punkt ”Indkomne forslag”. Der henvises

hertil.

Nyheder til alle medlemmer

HL udsender nu elektroniske nyhedsbreve til samtlige medlemmer.

Det har længe været muligt at tilmelde sig HL’s månedlige

nyhedsbrev via HL’s hjemmeside, www.hl.dk.

Desværre havde nyhedsbrevet i en periode haft visse

tekniske vanskelligheder, som gjorde, at ikke alle tilmeldte

modtog det. Da disse problemer blev ryddet af

vejen i begyndelsen af 2013, fik alle medlemmer tilsendt

en smagsprøve.

Nyhedsbrevet udkommer cirka en gang om måneden.

I det kan man blandt andet læse om HL’s arbejde, politiske

tiltag på uddannelsesområdet og nye regler omkring

løn og pension. Nyhedsbrevet præsenterer også

medlemstilbud samt arrangementer, man kan deltage

i, arrangeret af HL eller vores samarbejdspartnere.

Ligesom med trykte fagblade - som for eksempel HL’s

”Handelsskolen” i sin tid - vil vi som udgangspunkt

sende nyhedsbrevet til alle medlemmer hver gang.

Selv om HL som forening gerne må sende mails uopfordret

til sine medlemmer, ønsker vi ikke at genere

nogen unødigt. Derfor er der i hver udgave et link, så

man nemt kan framelde det.

I perioderne mellem nyhedsbrevene udsender HL

mails til tillidsrepræsentanter og suppleanter samt ledersektionsformænd.

På den måde bevarer vi princippet

om, at det altid er de tillidsvalgte, der orienteres

først, og at de kan videreformidle det, de skønner, der

er relevant for deres medlemmer.

31


Køb af ferieboliger sat i bero

HL’s økonomi ændrer sig, når lederne overgår til DJØF. Derfor vil der

ikke blive arbejdet videre på køb af ferieboliger til HL’s medlemmer.

På repræsentantskabsmødet i 2012 blev det besluttet,

at nærmere skulle overveje evt. køb af ferieboliger til

foreningens medlemmer.

Det er bestyrelsens opfattelse, at især det forhold, at

en ikke ubetydelig del af ledersektionens medlemmer

melder sig ud af HL i forbindelse med en forventelig

beslutning om overgang til DJØF, vil indebære

en række udfordringer – både organisatorisk og ikke

mindst økonomisk for HL.

På den baggrund har bestyrelsen besluttet, at der pt.

ikke er grundlag for at foretage sig yderligere i spørgsmålet

om køb af ferieboliger.

32

More magazines by this user
Similar magazines