Lys i psykiatrien - Syddansk Sundhedsinnovation

leanenergy.dk

Lys i psykiatrien - Syddansk Sundhedsinnovation

Lys i Pykiatrien

En publikation af SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION

- December 2012

Lys i

Psykiatrien

Kolofon

Udarbejdet af

Syddansk

Sundhedsinnovation,

oktober 2012

SYDDANSK

SUNDHEDSINNOVATION

Forskerparken 10 G

5230 Odense M

for

Psykiatriens Anlægssekretariat

Region Syddanmark

Damhaven 12

7100 Vejle Sundhedsinnovation,

oktober 2012

SYDDANSK

SUNDHEDSINNOVATION

2


Ledelsesresume

01

01:

Ledelsesresume

I forbindelse med byggeprocesser

opereres der med lys båd som dagslys

og kunstigt lys. Ofte planlægges

dagslysadgangen til bygningerne

sammen med den øvrige byggeproces

og den kunstige belysning

er noget, man kobler på hen ad

vejen. Med fordel kan denne del

blive inddraget i processen langt

tidligere, da den får stor betydning

for oplevelsen af rummet og dets

funktioner. Tænkes lyset ind som

en del af grundfunktionerne, som

arkitekturen skal rammesætte,

kan der opnås en række effekter,

der skaber bedre patientoplevelse,

medarbejdertilfredshed og som

udnytter ressourcerne mere effektivt.

Der er således grundlag

for at konkludere, at både dags- og

kunstigt lys er med til at:

· Sænke stressniveauet blandt

medarbejdere og patienter og

nedtrappe konfliktniveauet.

· Accelerere psykiatriske patien

ters helbredelsesproces.

· Sænke fejlprocenten i medarbej

dernes arbejde.

· Skabe et bedre arbejdsmiljø.

· Skabe en bedre oplevelse for

hospitalets brugere - patienter

og pårørende – som ofte får en

positiv afsmitning på patienternes

motivation i behandlingsforløbet.

Det anbefales derfor i forhold til

nye sygehusbyggerier at vælge mere

intelligente lysanlæg, som designes

ikke blot til at udfolde lysets visuelle

effekt, men også de biologiske,

kommunikative og emotionelle

effekter, lys kan have. Dynamisk

lys er et begreb, der dækker over

denne bredere forståelse af lysets

effekter. Det er dog stadig en bred

betegnelse. Det anbefales i forhold

til de nye sygehusbyggerier at integrere

dynamisk lys, defineret som

fleksible løsninger, der efterligner

kvaliteten af dagslys mest muligt

og er behovs- og funktionsstyret.

At tænke lysdesignet tidligt ind

og holistisk i byggeprocessen med

henblik på at skabe flere effekter

med lyset er dog en relativ ny

tilgang på verdensplan. Der er på

visse områder – eksempelvis hvad

angår farvetoning i lyset – stadig

begrænset dokumentation for lysets

effekter. Derfor er der stadig behov

for at udvikle og teste nye tilgange

til lys, der har til formål at udforske

lysets positive effekter.

3

4


Hvad kan lys?

02

02:

Hvad kan lys?

Lys er et begreb, der har mange

ansigter og mange udtryksformer.

I forbindelse med arkitektur bliver

der talt om lys både som dagslys

og kunstlys. Når man skal vurdere

kvaliteten af en belysning, er der

mange parametre på spil, som

har betydning for den oplevede

lysatmosfære - parametre som

brug erens behov, forventninger og

erfaringer, rummets udforming

og overflader, lysets kvalitet og

intention samt tiden, hvor lyset

bliver brugt. Samtidig er der økonomiske,

energi- og vedligeholdelsesmæssige

konsekvenser, der skal

holdes for øje.

2.1 Tilgangen til lyset i en

historisk kontekst

Når man traditionelt har talt om

lysets kvalitet i forskningen, har det

været lyset, der ramte en horisontal

flade. Man vurderede en belysnings

kvalitet efter, om den levede

op til standarden for lys. Derefter

er man gået over til at fokusere på

belysning, der understøtter menneskets

behov, baseret på synsevnen,

hvilket også fremgår af standarder

og lovgivning om lys. Frem for at

fokusere udelukkende på fysiologiske

og visuelle behov, er der i nyere

forskning også tegn på, at brugerens

forventninger og erfaringer

har betydning for bedømmelsen

af lyskvalitet, og at man derfor

i højere grad kan drage nytte af

at belyse rum, tilrettet brugernes

forventning og behov for lys.

I de senere år er man gået fra, at

lys blev set som noget, der bare

”var” til stede. Opmærksomheden

på lys er steget i takt med den

tekniske udvikling. Her er LED

lyskilden ved at vinde frem i be lys -

ningsanlæg og der tilbydes et væld

af muligheder for at stemningssætte

rum med farver i lyset, skiftende

gennem dagen. Der findes dagslysrytmer

i lysarmaturer, der ser

ud til at have en effekt på patienters

fornemmelse af tiden og man

bruger stemningslys, tolket som

farvet lys på f.eks. en væg eller

hele rummet. (se eksempler Heal

Well fra Philips, Ergonomisk lys

fra Chroma Viso og Dynamisk lys

Rune Lighting senere).

Med LED lyskilden er det nu også

muligt at integrere lyset i overflader

af objekter og rum. Sammenholdt

med det farvede lys, synes

der nu at blive umådelig mange

løsninger, der er nytænkende og

interessante på forskellig vis. Da

det er ny teknologi og nye produk-

5

6


Hvad kan lys?

02

Figur 1. Kelvinskalaen

ter og projekter, ligger der ikke

megen forskning til grund til at

anbefale den ene belysningsløsning

frem for den anden. Flere koncepter

er afprøvet på somatiske afsnit,

men med en anden brugerrespons

end i psykiatrien. Der er tegn

på, at personalet - som en del af

behandlingstilbuddet - kan drage

nytte af at tilbyde en indstilling af

lyset, så det har en beroligende og

afslappende effekt på patienten og

dermed er med til af nedtrappe

konflikter.

Det er vigtigt at holde for øje, at

forskellige kulturer har forskellige

forhold til lys og belysning. Mange

med en dansk kulturel baggrund

vil stille sig undrende overfor, at

man i lande ved ækvator benytter

et koldt blåt lysstofrør eller en

nøgen A pære i midten af rummet,

der hvor man opholder sig i

sit hjem. Den tradition kan have

økonomiske, geografiske og kulturelle

forklaringer, som endnu ikke

er klarlagt. Derfor må man stille

spørgsmålstegn ved, om lysforskning

fra andre kulturer kan overføres

ukritisk til danske forhold, da

vi har en helt anden belysningstradition

i det private rum. Man kan

også stille spørgsmålstegn ved, om

de traditionelle 60x60 armaturer,

der ofte er installeret i offentlige

byggerier, bygger på erfaringer om

præferencer og velbefindende, eller

om vi placerer belysningen uden at

overveje, hvilke aktiviteter den skal

understøtte. I private rum er hver

mand ekspert på egen belysning.

Dér hænger vi lamper ned over

bordet, hvor vi snakker sammen og

placerer lyset dér, hvor vi læser osv.

Lyset bliver et element i indretningen

og en stemning sættes med

belysningen.

2.2 Lyskvalitet

Når man vurderer et belysningsanlægs

kvalitet, findes der mange parametre,

man skal forholde sig til.

Man kan både snakke om kvalitet i

forhold til lyskildens kvalitet, lysarmaturets

kvalitet og den oplevede

lyskvalitet.

Kvaliteten af lyskilden bestemmes

ud fra lysfarven, der måles i

kelvingrader, lyskildens Ra værdi

- som beskriver den spektrale

sammensætning i lyskilden - samt

energiforbruget og lyskildens ydeevne

(LUX) Kelvin (K) er lysets

farvetemperatur på kelvinskalaen

(figur 1)

Glødepæren ligger på omkring

2700 K og en overskyet himmel

ligger omkring 8000 K.

De fleste lyskilder findes i varianter,

der giver en kold belysning høj

kelvingrad eller en varm belysning

en lav kelvingrad.

1200 K: et stearinlys

1800 K: sollys ved solopgang

2800 K: en almindelig glødepære

5000 K: gennemsnitligt sollys

6000 K: kraftigt sollys

7000 K: lettere overskyet himmel

10000 K: kraftigt overskyet

himmel

11000 K: blå himmel set i skyggen

Ser man på lyskildens Ra værdi, så

vurderer man lyskildens evne til at

gengive farver. Her repræsenterer

90-100 en meget høj farvegengivelse.

Dagslyset har en kontinuerlig

og rig spektral sammensætning

over hele lysspektret. Det kompakte

lysstofrør kan have en fattig spektralsammensætning

med enkelte

farver, der er rigt repræsenteret.

Dvs. at alle nuancerne i lyset ikke

ses og dermed ses alle mellemtonerne

ikke i omgivelserne.

Tager man glødepæren har denne

en kontinuerlig og forholdsvis rig

repræsenteret sammensætning, og

glødepæren er den lyskilde, der

minder mest om dagslys lyskilden.

Der bliver forsket i at forbedre

lyskilders spektrale sammensætning,

så kvaliteten af det, set i

vores omgivelser, bliver så god

som muligt, sammenlignet med

dagslyset. Dette gælder især inden

for de mere energivenlige lyskilde

typer som LED og kompaktrør,

der skal overtage pladsen for de

mere energiforbrugende lyskilder

som glødepæren og halogenpæren.

Der findes dog myter indenfor lys,

der påstår, at alle lysstofrør er dårlige

og opleves kolde. Der er dog

både gode og dårlige kvaliteter

indenfor de gængse lyskilder som

Lysstofrør, kompaktrør (A-pæren),

LED lyskilder og halogenpærer.

I sidstnævnte er energiforbruget

næsten lige så højt som i den

almindelige glødepære, hvilket gør

at den sammen med glødepæren

snart udfases.

Når man har synskrævende opgaver,

som eksempelvis at se detaljer

og nuancer, anbefales vælge en høj

Ra værdi, og når man skal navigere

uden at skulle udføre krævende

synsopgaver, kan man nøjes med

en lavere Ra værdi.

7

8


Hvad kan lys?

02

Figur 2. Lysviden

Figur 3. VBE-Index, vurdering af

belysningsanlæg, Thorbjørn Laike og Tommy Goven

Oplevede verden

Visuelt

Arbejdspladsens lys

Visuel oplevelse

Lysfordelingen

Kontrastforhold

Blænding

Biologisk

Okulært lys

Tidsbunden effekter

Mental helse

Velbefindende

Vågenhed

Emotionelt

Oplevelse af lys

Oplevelse af farver

Rumoplevelsen

Komfort og sikkerhed

Lysdynamikken

Når man har synskrævende

opgaver, som eksempelvis at se

detaljer og nuancer, anbefales

vælge en høj Ra værdi, og når man

skal navigere uden at skulle udføre

krævende synsopgaver, kan man

nøjes med en lavere Ra værdi.

I forhold til vedligehold af

belysningsanlægget har det en

betydning, hvor lang levetid

lyskilden har, hvordan og hvor

mange lyskilder armaturet

indeholder og dermed hvor meget

vedligehold, der er i forhold til

belysningsanlægget.

Man skal også være opmærksom

på, om lyskilden kan dæmpes eller

varieres på anden vis.

Taler man om kvalitet

i armaturet, kan man her tale

om kvalitet i forhold til produktet/

lampen. Der kan være tale om

produktets æstetiske kvalitet,

materialekvaliteten, præcision i

forhold til belysnings teknik og

dermed reflektorens kvalitet.

Men der kan også være tale om

kvalitet i forhold til vedligeholdelse

af belysningsanlægget og - hvis

der skal ske en udskiftning af

armaturer - hvor nemt er det at

erstatte det gamle armatur.

Når det kommer til

lysdesignet har lysfordelingen

og belysningsstyrken betydning

I rum vi bruger til samtale, spisning

og siddende aktiviteter, bruger

vi ofte lys lavt placeret i rummet.

Ved stående arbejde, gangområder,

bruges ofte en belysning placeret i

den øvrige del af rummet.

Belysningsstyrker (ydeevne)

Øjets store spændvidde (LUX)

100.000 = sol i Zenit

10.000 = lysterapi i apparater

1.000 = solopgang

50-500 = indendørs belysning på

sengestuer

100 = tærskel for det indre ur

0,2 = fuldmåne

0,0001 = stjerneskin

Da vi bor i Danmark og dermed

har et meget varieret dagslysbidrag

hen over året og fra dag til dag, har

vi også brug for at supplere dagslyset

med elektrisk belysning. For

at opleve en kvalitet i den kunstige

belysning, må den kunstige belysning

supplere dagslyset på fornuftig

vis både i overgangene fra mørke

til lys og lys til mørke, men også i

de lange perioder, hvor det tyder

på, at vi ikke får dagslys nok til at

stimulere døgnrytmen, eller til at

producere nok D-vitamin.

9

10


Hvad kan lys?

03

2.3 Lysets øvrige effekter

Lysets kvalitet kan groft kategoriseret

måles i tre effekter – en visuel,

biologisk og emotionel effekt:

Biologisk effekt:

Lys er med til at styre døgnrytmen

og er en cyklisk proces, der styrer

det indre ur. Koncentrationen af

melatonin i blodet stiger om aftenen,

før søvnen indtræder, og om

morgenen øges koncentrationen

af kortisol og serotonin i takt med

dagslyset. Kortisol er omvendt lavt

om aftenen samt tidlig nat og stiger

til maksimum før opvågning.

Lys er en effektiv behandling af

depression idet lys påvirker vores

indre ur og dermed hele fysiologien.

Tilstrækkelig indendørs

belysning er vigtig for helbredet

(både dagslys og kunstigt lys).

Forskningen tyder på, at lys er

bedst at blive eksponeret for om

morgenen. Derudover skal man

også have en periode med mørke

hver nat. Denne eksponering for

lys varierer selvfølgelig alt efter,

om man arbejder i dagtimerne

eller nattetimerne.

Emotionel effekt:

Meget tyder på, at kompositionen

af lys og skygge kan opleves som

et visuelt sprog, der formidler en

stemning og dermed skaber en

psykisk fornemmelse af intimitet,

privathed og varme.

Kommunikativ effekt:

Der er tegn på, at lysets effekt har

en indflydelse på kommunikation

og den måde, vi interagerer på –

fx. hvor meget, vi ønsker at tale

i fortrolige samtaler. Her kan et

dæmpet lysrum fremme fortrolighed.

Samtidig kan en for dæmpet

belysning gøre rummet for mystisk

og snakken for intim og dermed

hindre en professionel dialog.

Kommunikation med den rigtige

belysning kan fremme

fortroligheden i samtalen og

ønsket om at tale. Publicerede

eksperimenter, der har beskæftiget

sig med området, er dog ofte sociale

og psykologiske studier, hvor

belysningens karakter er beskrevet

minimalt.

11

12


Lysets virkning i det psykiatriske hospital

03

03:

Lysets virkning i

det psykiatriske

hospital

Dagslys er vigtigt for alle, der opholder

sig på et hospital, uanset om

de arbejder eller er indlagt på stedet.

Samtidig viser undersøgelser et

stort oplevet ubehag, når medarbejdere

og patienter er tvunget til

at opholde sig eller arbejde i rum

uden adgang til dagslys.

Generelt har adgang til dagslys og

en intensiv lyskilde en mærkbar

effekt på patienters humør og deres

døgnrytme. En god døgnrytme

med søvn og en mere positiv oplevelse

af dagen skaber en positiv spiral

i patientens behandlingsforløb.

Halvdelen af alle de patienter, der

undersøges på de danske søvncentre,

lider af psykiske sygdomme.

90% af depressive har forstyrret

søvn, hvor det er svært at falde i

søvn og søvnen er overfladisk med

flere opvågninger. De depressive

føler sig ikke udhvilet og 10-15%

har træthed og søvntrang i løbet af

dagen.

Det er dokumenteret, at patienter

med adgang til dagslys og sydvendte

værelser, bliver udskrevet

tidligere, oplever færre smerter

(og dermed et lavere medicinforbrug)

og har en lavere dødelighed.

Eksempelvis viser et studie fra et

somatisk hospital, at forbruget

13

14


Lysets virkning i det psykiatriske hospital

03

af smertestillende

medicin lå 28% højere

blandt patienter

med en sengestue,

der vendte mod

nord i forhold til

patienter med sengestuer

mod syd.

Et studie omkring

dynamisk lys på

Rigshospitalet

viser, at lys har en

større betydning

for medarbejdere

end patienter – hvis

man spørger dem.

I studiet anbefales,

at benytte lavere effekt, 14W, på

patientafdelingen og højere effekt

på personaleafdelingen 24W. Men

der foreligger samtidig en række

forskningsresultater, der indikerer

at lyset har en indirekte effekt på

patienternes helbredelsesproces,

som der bør tages højde for.

3.1 Lysets helbredende effekt i

forhold til typiske

psykiatriske lidelser

Demens

For demente har lys med høj intensitet

om dagen en positiv betydning

“In fact, by installing

brighter lights on a

psychiatric ward,

depressed patients

had a three-day

shorter duration of

Hospitalization”

Anna Wirz-Justice PhD, Colin Fournier

AA Dip (Hon), Design & Health Scientific

Review 2010

for forholdet mellem aktivitetsniveau

og ro i løbet af døgnet. I

et par undersøgelser, hvor ældre

demente blev eksponeret for mere

lys i løbet af dagen, faldt aktivitetsniveauet

markant om natten,

og stabiliteten øgedes i rytmen af

aktivitet og ro.

ADHD

At arbejde med lysterapi i forhold

til patienter, diagnosticeret med

ADHD er relevant taget i betragtning

af at omkring 75 % af ADHD

patienter døjer med søvnløshed.

De studier, der foreligger, peger

på, at terapi med morgenlys har en

positiv effekt på både subjektive og

objektive målkriterier.

15

“Sammenfattende

findes der nu evidens

for en effekt af

lysbehandling på såvel

sæsonafhængig (1a), som

ikke sæsonafhængig

depression (1a), både

som tillæg til medicinsk

behandling og som

monoterapi (1b)"

Sundhedsstyrelsen

Referenceprogram for

Unipolar Depression, 2007

Angst

Et studium fra 2010 viste at når

billeder af naturen var til stede på

hospitalet (kan bl.a. være gennem

kunstige lysinstallationer), så faldt

forbruget af medicin til patienter

med angstanfald og aggressioner.

16

Stimulering af søvnrytmen er

relevant for patienter med angstlidelser,

da stress og angst er søvnens

modsætning. Stress og angst hænger

sammen med

belastninger og pres

udefra og indefra.

Resultatet er psykiske

og kropslige

symptomer såsom

uro, rastløshed,

spænding, hjertebanken,

rysten,

hovedpine osv.

Depressive

Der foreligger relativ

megen evidens

for, at både naturlig

lys og kunstigt lys

har en gavnlig effekt

på patienter med

depression. Lys

med forholdsvis lav

intensitet, givet tidligt

om morgenen,

forbedrer hurtigt

depressives humør. Samtidig er det

dokumenteret, at patienter, der får

en stærk lyspåvirkning om dagen,

oplever, at den antidepressive

medicin begynder at virke tidligere

i forhold til en placebo-gruppe.

Blandt depressive har en undersøgelse

også påvist, at patienter med

en sengestue vendt mod syd har en

kortere indlæggelsestid end patienter

med en nordvendt sengestue og


Lysets virkning i det psykiatriske hospital

03

at forskellen i indlæggelsestid var

mest signifikant hos mænd.

Nogle forskere går på baggrund af

randomiserede studier så vidt, som

til at konkludere, at lysterapi har

samme effekt som behandling med

antidepressiv medicin.

Bipolar-depression

Også patienter med bipolar lidelse

oplever en positiv effekt af lysterapi,

særligt om morgenen og her

foreligger også forskningsmæssig

evidens for, at patienter i sydvendte

patientstuer har kortere hospitalsophold,

i forhold til patienter med

bipolar depression, der er indlagt

på nordvendte patientstuer.

Skizofreni

I et nyligt stadium har man undersøgt

sammenhængen mellem skizofreni,

søvn og søvnforstyrrelser.

Konklusionen er her, at behandling

af søvnløshed gennem lysterapi har

en positiv effekt både på patienternes

søvnkvalitet, men også i kraft

af færre negative selvskadende

symptomer.

Generelt kan siges, at lyseksponering

selvfølgelig har den største effekt

i mørke perioder og at der p.t.

foreligger mest evidens for positiv

effekt i forhold til behandling af

depressive.

De fleste studier forholder sig dog

primært til eksponeringen af naturligt

lys. Der er samtidig evidens for,

at lyset kan anvendes hele året til

at stabilisere psykiatriske patienters

døgnrytme. Hovedparten af de

psykiatriske patienter har – uanset

diagnose – søvnbesvær, og en

søvnstabilisering vil have en positiv

effekt i forhold til deres behandling.

3. 2 Lyset til at guide med

Lyset kan ikke kun bruges til

oplyse. Lyset kan også anvendes til

at visuelt at understøtte, hvordan

hospitalets gæster navigerer i et

offentligt rum. Instinktivt vil mennesket

søge hen med en lysning i

rummet (nudging).

Et amerikansk studium fra 1990

påviser, at personalet på et hospital

med 604 senge årligt brugte 4500

timer på at guide besøgende. Det

er tid, der går fra behandling og

patientkontakten.

Mange dørsøgende patienter (fx

ældre med demente) orienterer

sig efter lys og mørke. Således er

erfaringerne fra de psykiatriske hospitaler

i Syddanmark, at demente

søger væk fra mørke områder og

gulvflader. Den viden kan altså

benyttes til at mindske episoder

med dørsøgende patienter, der er

trækker på medarbejderressourcerne

ved lys- og farvesætningen i

rummet.

3.3 Bedre arbejdsmiljø

med bedre lys

Rigtig mange undersøgelser påpeger,

at adgange både til dagslys og

kunstigt lys er af stor betydning for

medarbejdernes velbefinden og effektivitet

på arbejdet. Et eksempel

på, at de fysiske omgivelsers betydning

– herunder lyspåvirkningen

– er en opgørelse, der påviser,

at sygefraværet faldt 20% blandt

personalet, da ”Medicinerhuset”

i Aalborg åbnede i 2005. Forskellen

var alene, at medarbejderne

oplevede at arbejde i tidssvarende

faciliteter hvor nyeste lysteknologi

var stillet til rådighed.

Manglende adgang til lys giver

stress for medarbejderne. Man kan

både se en effekt på kort sigt, hvor

man kan måle, at stresshormonet

stiger, når medarbejderne kommer

ind i et mørkt lokale. Samtidig er

der også dokumenteret en langtidseffekt;

sygeplejerske, der opholder

sig meget i dagslys er mindre stressramte

og udbrændte, end kolleger,

der ikke gør det.

Patienter, der har en god søvnrytme

og dermed færre symptomer

og selvskadende adfærd, giver også

et bedre arbejdsmiljø for personalet

med færre konfrontationer, konflikter

og mindre tvang.

3.4 Færre fejl

Der er forskningsgrundlag for at

sige, at lys ligeledes er med til at reducere

medarbejdernes fejlprocent.

Man har dels adspurgt personalet,

og i et forsøg fra et amerikansk

hospitalsapotek, har man øget belysningen

kraftigt, hvilket har givet

et fald i fejlmedicinering på 1,2%.

En anden undersøgelse fra Alaska

dokumenterer, at tæt ved 60% af

de fejl, der blev begået igennem de

fem år undersøgelsen dækker, blev

begået i løbet af januar, februar og

marts.

17

18


Lys i de kommende sygehusbyggerier i Region Syddanmark

03

04:

Lys i kommende

sygehusbyggerier

i Region

Syddanmark

19

20


Lys i de kommende sygehusbyggerier i Region Syddanmark

03

I det foregående kapitel er der

rede gjort for mange mulige gevinster

ved at indtænke lysanlæg,

der kan mere, end blot at give en

visuel effekt. I forhold til de nye

syge husbyggerier som Region

Syd danmark står over for, er der

stor sandsynlighed for, at man kan

skabe samme gevinster på flere

fronter:

4.1 Den emotionelle effekt

Lys er med til at skabe et godt

arbejdsmiljø gennem attraktivt

og stemningsfuld indretning, der

sænker stress-niveauet og understøtter

den professionelle indsats,

som ydes på det psykiatriske

hospital. Et godt arbejdsmiljø kan

anvendes som et konkurrenceparameter

i forhold til at tiltrække og

fastholde personale- og faggrupper.

Det er en kendsgerning, at

netop tiltrækning og fastholdelse

af de specialiserede faggrupper er

en udfordring i Region Syddanmark,

der på flere fronter allerede

arbejdes på at løses. Lyset kan

være et redskab i denne indsats.

Gennem arbejdsflow-studier vil

man kunne kvalificere en investering

i lys yderligere ved at definere

i hvilke rum og arbejdssituationer,

man vil få størst udbytte af

at arbejde med speciel designede

lysinstallationer.

4.2 Den biologiske effekt

Mens der foreligger tilstrækkelig

evidens for, at lys har en positiv

effekt i behandlingen af de fleste

psykiatriske sygdomme, foreligger

der ikke en analyse af, hvilke

specifikke produkter, der bedst

understøtter denne effekt. Men de

lyskilder, der i videst udstrækning

efterligner det naturlige lys i den

spektrale sammensætning og i lyskvaliteten,

kan man forvente vil

have den største biologiske effekt.

En vigtig præmis er, at lyset kan

styres fleksibelt, så der kan tages

højde for forskellige patientbehov

og lysbehov i forhold til døgnforløbet

og at lyset i videst muligt

omfang simulerer det naturlige

lys. Som nævnt er det ligeså

vigtigt at få adgang til mørke,

når der tales om stimulering af

døgnrytmen.

Når man taler om oplevelsen af

dagslys i kunstbelysningen, kunne

en videreudvikling af dagslysoplevelse

måske også effektureres

ved at blive suppleret med skygger

i rummet, der følger dagslysets

skyggedannelse.

Integration af det naturlige lys,

særligt morgenlys, som netop har

den bedste biologiske effekt, bør

imødekommes videst muligt i de

nye byggerier. Er det ikke muligt at

vende patientstuerne mod sydøst,

kan andre vigtige funktioner

placeres, således at patienterne får

mulighed for at opholde sig i lyset.

4.3 Den kommunikative effekt

Feltstudier, baseret på observation

og kvalitative interviews, foretaget

af Syddansk Sundhedsinnovation,

viser, at kommunikationen mellem

behandlere og patienter og

deres pårørende er god, men at

den samtidig kan styrkes på flere

fronter. De samtaler, der foregår

mellem patient og behandler, er

centrale i patienternes behandlingsforløb.

Lyset kan her være

med til at kommunikere vigtighed,

ligeværdighed og samarbejde,

der netop er værdier, formuleret i

Fremtidens Psykiatri, Region Syddanmarks

psykiatriplan, 2008.

At kunne tilbyde en vis udstrækning

af brugerstyring i forhold

til lyset på fx patientens stue kan

givetvis også medvirke til at signalere

ligeværdighed.

Feltstudierne viser også, at der

for at styrke patientoplevelsen,

bør tænkes meget på, hvordan

patienterne modtages og guides

rundt. Lyset kan her være med til

at sætte den trygge, professionelle

stemning, der kan skabe den første

tillid mellem patient og institution,

ligesom det er oplagt at anvende

lys til at understøtte vejvisningen,

således at det kommunikeres mere

subtilt, hvor patienter skal opholde

sig, gå hen, være private eller

sociale.

21

22


Anbefalinger i forhold til investeringer i lys

05

05:

Anbefalinger

i forhold til

investering i lys

Der kan ikke siges noget entydigt

om behovet for investeringer ved

indkøb af belysningsanlæg med

særlige forcer inden for fx stimulering

af dagslys. Det skyldes for

det første, at mange produkter

ikke er standardiserede, men kan

udvikles specifikt efter det enkelte

hospitalsbehov, ligesom kvaliteten

i lysanlæggene er svingende. Et

andet aspekt er jo, som nævnt, at

der nødvendigvis ikke behøves at

være tale om en større merinvestering,

hvis blot man i indretningen

af rum og i lysdesignet skaber en

atmosfære og mulighed for adgang

til morgenlys.

Det ikke altid økonomisk hensigtsmæssigt

at vælge den billigste

løs ning. Lysanlæggets forventede

energiforbrug og behov for

løbende service bør ligeledes tages

i betragtning.

I Danmark foregår der i øjeblikket

flere enkeltstående projekter

med det formål at afprøve og

forske i lyset som helbredende

faktor. Projekterne varierer meget

fra pilotforsøg med henblik på at

teste markedsnære produkter til

brugerdrevne projekter, hvor nye

produkter udvikles i samarbejde

med producenterne. Men initiati-

23

24


Anbefalinger i forhold til investeringer i lys

05

verne til trods, er der stadig ikke

tilstrækkelig forskningsmæssig

evidens omkring centrale aspekter

ved anvendelse af lys i danske

hospitaler:

• Har farverne i lyset biologiske

og helbredende effekter?

• -Hvordan forholder vi os

kulturelt til lys i Danmark? Er

der tale om specifikke danske

forhold?

• Hvordan er det kunstiges lys’

helbredende effekt i forhold til

forskellige patientdiagnoser.

Disse usikkerheder gør selvfølgelig,

at der er en risiko ved at investere

i mere avancerede lysanlæg

uden nogen form for forudgående

test- og afprøvningsforløb.

Endelig er der en risikofaktor i, at

den specialiserede viden om lys

og dens helbredende effekt ligger

i Danmark typisk hos lysproducenterne.

Det kan være med til at

kvalificere indkøbene, men det betyder

selvfølgelig også, at rådgivningen

ofte er knyttet tæt sammen

med kommercielle interesser.

5.1 Anbefalinger for at reducere

risikofaktorer

Vurder rådgivning og tilbud

Når man overvejer indkøb af et

belysningsanlæg, skal man sørge

for en uvildig rådgivning for at

minimere risici ved indkøb. Derudover

kan man undersøge, om

leverandørerne tilbyder analyse,

rådgivning og brugerundersøgelser,

inden de giver tilbud. Hvad

indeholder projekteringsfasen og

hvornår stopper leverandørens

arbejde? Er det ved aflevering eller

programmering af lyset, eller er der

efterfølgende inkluderet uddannelse

i brug af systemet, opfølgning

og service aftale?

Vurder behovet for service

I forhold til vedligeholdelse skal

man være opmærksom på, hvordan

udskiftningen af lyskilden foregår,

hvor ofte de skal fornys og hvordan

tilgangen til service på lysstyringen

er. Er det én mand, der kan lave

service eller kan mange lave det?

Lav pilottest i større eller

mindre omfang:

Man kan ikke tænke sig til, hvordan

lyset opfattes, før man fysisk

kan opleve belysningen. Særligt på

det psykiatriske hospital, hvor der

stilles store krav til patientens og

medarbejdernes sikkerhed, må det

anbefales, at man tester i mindre

skala før en større udrulning

foretages.

Start simpelt og byg på senere

I stedet for at investere i avancerede

løsninger med features

med tvivlsom belæg for kvalitet

og effekt, kan man se på, hvilk

mulig heder der er for løbende at

udvikle systemet og koble features

på efterfølgende. Den væsentligste

funktion/feature er, at lyskilden

skal kunne dæmpes eller varieres

på anden vis.

Beskriv funktionerne frem

for produkterne

Være specifik overfor lysdesigneren/producenten

om hvilke

aktiviteter belysningen skal

understøtte i et rum. På den

måde fås den bedste sparring om,

hvordan et lysanlæg skal designes

og hvilke løsninger, der bedst kan

understøtte funktionerne. Kan

rummet fx inddeles i zoner, hvor

der er krævende synsopgaver,

mindre krævende synsopgaver og

få krævende synsopgaver?

25

26


Eksempler på lyskoncepter

06

06:

Eksempler på

lyskoncepter

Rune Lighting har designet

belysningen til Glostrup Børnepsykiatrisk

afdeling i forbindelse

med renovering af afdelingen. I

dette lysdesign har lysets farve

fået en meget central plads, hvor

personalet har mulighed for at

tilbyde forskellige lysscenarier

som kan give en beroligende effekt.

Lyset kan også styres efter

en dagslysrytme, der skal understøtte

patienternes døgnrytme.

Gangområderne har kun rødt lys

om natten, sådan at det forstyrrer

patienternes søvn mindst muligt.

Projektet er fra april 2012 og der

er endnu ikke lavet forskning på

effekten af belysningen. Efter et interview

af personalet på afdelingen

kom der blandede udtalelser frem

omkring belysningen. Positivt er

det, at personalet har mulighed for

at tilbyde patienterne en belysning,

der understøtter afslapning og er

beroligende og patienterne beder

sommetider om bestemt belysning.

Den største fordel finder personalet

i, at det røde lys slår til om aftenen,

når patienterne skal i seng. Her

understøtter lysets forandring personalets

ord og de har mærket en

væsentlig forandring i problematikken

at få patienterne til at gå i seng

(Et eksempel på begrebet nudging).

Problemer med det farvede lys kan

opstå, når personalet skal aflæse

27

28


Eksempler på lyskoncepter

06

Case 1, Glostrup Børnepsykiatrisk afdeling - et kunstlysstudie

patienternes hudfarve. Den kan

ikke længere aflæses på samme

måde, hvis hele rummet er fyldt af

røde eller blågrønne nuancer. Det

har bl.a. medført en problematik,

hvor personalet kan have svært ved

at registrere patienters selvskaden

da den vanlige hurtige aflæsning

af ansigtskulør ændres i farvet belysning.

Ligeledes kan man i farvet

lys have svært ved at skelne blod fra

urin og andre væsker. Lyset styres

fra personalerummet. Men hvis

man har brug for et normalt hvidt

lys i nødsituationer, er der langt

til personalerummet. Det vil sige,

at det farvede lys kan medvirke til

at kompromittere sikkerheden på

sygehuset.

29

30


Eksempler på lyskoncepter

06

Case 2, Philips i samarbejde med GGzE, psykiatrisk hospital, Eindhoven

– et kunstlysstudie

Philips har samarbejdet med det

psykiatriske hospital, GGzE, om

indretningen af en ny tilbygning til

det eksisterende hospital. I denne

tilbygning, der åbnede oktober

2012, er der skabt helhedsorienterede

lysløsninger på patientstuen.

Lysanlægget er fleksibelt og kan

tilpasses den enkelte patients behov,

sygdomsstadie og humør. HealWell,

som et lysanlæg fra Philips, der er

allerede er på markedet, kaldes, er

udviklet således at det efterligner

lyset gennem hele dagen – både

i lysintensitet og farveskala. Og

dermed imødekommer menneskets

naturlige behov for lys gennem hele

døgnet. Anlægget har en pris på

omkring DKK 100.000. Samtidig

har patienterne mulighed for gennem

interaktive lysskærme at øve

kognitive og sociale færdigheder.

Da tilbygningen er ny, foreligger

der endnu ikke forskningsmæssige

resultater omkring lysets betydning

for de psykiatriske patienter. Men

Philips har gennem forsøg med

kontrolgrupper dokumentation for,

at HealWell-lyskonceptet som er

en del hele lysinstallationen, har

en positiv effekt på patienternes

døgnrytme.

31

32


Eksempler på lyskoncepter

06

Case 3, Helsingør psykiatriske hospital – et dagslysstudie

I Helsingør er der bygget et moderne

psykiatrisk hospital. Bag hospitalet

står arkitektgruppen Bjarke

Ingells. Hospitalet er i udpræget

grad karakteriseret ved at være

åbent og lyst. Glas er et gennemgående

element i alle rum i byggeriet

og naturens lys inviteres systematisk

inden for i byggeriet. Men

hospitalet har mødt en del kritik for

netop sin kompromisløse åbenhed,

som udvisker grænserne mellem

ude og inde og mellem rummene,

hvad kan være angstprovokerende

for mange af psykiatriens patienter.

Omvendt oplever både patienter

og medarbejdere, at transparansen

er med til at skabe overblik

og tryghed – medarbejdere og

patienter ved, hvor de har hinanden.

Medarbejderne har dog været

mere tilfredse med omgivelser og

påskønner det kraftige lysindfald i

personalerummet.

33

34


Eksempler på lyskoncepter

06

Case 4, OUH, Lysatmosfære i fremtidens sengestuer – et

kunstlysstudie

I phd projektet 'lysatmosfære på

fremtidens hospitaler' undersøges

det, hvordan lysets placering i rummet

påvirker patientens oplevelse

af sengestuen. Udgangspunktet for

belysningen er dansk standards

anbefaling af, at sengestuen skal

opleves som tiltalende og hjemlig.

Studiet anbefaler at placere

belysningen, så det ikke kun er

en uniform belysning med traditionelle

60x60 armaturer i loftet,

men at man også placerer lys i den

nedre del af rummet, da det er den

slags belysning, vi er familiære

med i afslappende omgivelser. Ved

at variere belysningen fra generel

og uniform belysning, til lyszoner

rundt på sengestuen, øges oplevelsen

af trivsel, kompleksitet- og

helhedsoplevelsen af rummet. På

den måde tager belysningen både

hensyn til personalets behov for arbejdsbelysning

og patientens behov

for afslappende lysatmosfære.

Belysningen er evalueret af patienterne,

der oplever rummet mere

behageligt, mere komplekst og

mere som en helhed. Patienterne

oplever større trivsel end den traditionelle

belysning. Da lyset er et

forstudie til et større projekt, er det

kun en ”mock-up”, der er installeret

og resultatet skal ses i forhold til

patienternes oplevelser af rummet.

35

36


Eksempler på lyskoncepter

06

Case 5, Græsbænken – kunstlysstudie

Billedet er fra Bella Centerets, Health & Rehab, 2012

Græsbænken er en prototype på et

lindrende miljø, hvor patienter har

mulighed for at sanse et beroligende

og naturligt miljø. Her kan

patienter søge hen, før en situation

spidser til for at søge ro og lindring.

De naturlige elementer, som skal

skabe ro, er højt grønt græs, lyden

af fuglekvidder og bølgeskvulp fra

indbyggede højttalere, samt hvidt

lys fra en lampe til dagslysterapi, til

f.eks. at modvirke vinterdepression.

Græsbænken er i test på Vordingborg

psykiatriske hospital og resultater

af bænkens beroligende effekt

foreligger i foråret 2013.

Græsbænken er udviklet af Region

Sjælland, det kommende psykiatriske

sygehus i Slagelse (GAPS)

og Sundhedsinnovation Sjælland i

forbindelse med nybyggeriet af det

kommende psykiatriske sygehus.

37

38


Eksempler på lyskoncepter

06

Case 6, Kunstlys på intensiv afdeling

Chroma Viso har på Skejby sygehus

installeret Ergonomisk lys på

intensive sengestuer. Chroma Viso

har en holistisk tilgang til lysdesign,

der forsøger at tage udgangspunkt

i fysiologiske, psykologiske

og visuelle aspekter. Designet er

baseret på brugerundersøgelser og

tilpasset aktiviteterne på sengestuen.

I belysningen er døgnrytmelys et

vigtigt parameter, hvor lyset skifter

farve og intensitet. Deres forprogrammerede

betjeningspanel har

få velvalgte lysscenarier, tilpasset

brugernes behov. Ved at tilbyde

få lysscenarier, tilpasset brugernes

arbejdsfunktioner, beholder personalet

fokus på patientens behandling

og skal ikke bruge energi på at

sætte sig ind i panelbetjeningen.

Der er endnu ikke forsknings studier

på deres lysdesign. Da billederne

er fra en intensiv afdeling, skal

man være opmærksom på at brug

af farver i belysningen vil være

anderledes i psykiatrien og at et

koncept ikke kan overføres direkte

fra en afdeling eller sengestue til en

anden. Firmaet tænker helhedsløsninger

med lyd, lys og information

i samme leverance.

39

40


Litteraturliste

Afsnit 2

L. Stidsen: patients light

preferences in hospital wards:

related to light atmosphere in

danish homes, 2012

C.Cuttle: Towards the third stage

of lighting profession

Afsnit 3

Klaus Martiny, Overlæge

Psykiatrisk Center København,

Rigshospitalet afd. O

Sundhedsstyrelsens

Referenceprogram for Unipolar

Depression 2007

and circadian rhythm disruption.

J.Neural.Transm., 2012

J. gerlach: Søvn, 2003

K. B. Van der Heijden, M. G.

Smits, E. J. Van Someren, and W.

B. Gunning. Idiopathic chronic

sleep onset insomnia in

attention-deficit/hyperactivity

disorder: a circadian rhythm

sleep disorder. Chronobiol.Int. 22

(3):559-570, 2005

Lovell, Ancoli-Israel, & Gevirtz,

1995; Van Someren, Kessler,

Mirmiran, & Swaab, 1997

therapy in adult attention-deficit/

hyperactivity

Ulrich, Roger & Zimring, Graig:

The Role of the Physically

Environment in the Hospital of the

21st Century

Afsnit 5

Besøg hos Philips Ligthing

Application Centre Centre,

Eindhoven, august 2012.

Afsnit 6

Glostrup Hospital: interview med

afdelingssygeplejerske Charlotte

Mester, oktober 2012.

Helsingør Hospital: interview med

medarbejdere, juni 2012.

Afsnit 4

A. Frandsen, C. Ryhol, M. Folmer,

L. B. Fich, T. B. Øien, N. L.

Sørensen, M. Mullins: Helende

Arkitektur, 2009

A. Nanda et el: Can visual

distraction reduce healthcare costs?

Journal of Psychiatric and Mental

Health Nursing,

2010

D. Pritchett, K. Wulff, P. L. Oliver,

D. M. Bannerman, K. E. Davies,

P. J. Harrison, S. N. Peirson, and

R. G. Foster: Evaluating the links

between schizophrenia and sleep

M. M. Van Veen, J. J. Kooij, A. M.

Boonstra, M. C. Gordijn, and E. J.

Van Someren: Delayed Circadian

Rhythm in Adults with Attention-

Deficit/Hyperactivity Disorder and

Chronic Sleep-Onset Insomnia.

Biol Psychiatry, 2010.

Syddansk Sundhedsinnovation:

Brugeranbefalinger til nyt

psykiatrisk sygehusbyggeri,

Aabenraa, 2011

Y. E. Rybak, H. E. McNeely, B.

E. Mackenzie, U. R. Jain, and R.

D. Levitan: An open trial of light

SYDDANSK

SUNDHEDSINNOVATION

Forskerparken 10 G

5230 Odense M

Dorte Dalkjær

+45 24669591

Dorte.Dalkjaer@regionsyddanmark.dk

More magazines by this user
Similar magazines