Udtalelse ifm. DE-B's udsendelse af Guide og webhåndbog om ...

hl.dk

Udtalelse ifm. DE-B's udsendelse af Guide og webhåndbog om ...

HK/Stat, Handelsskolernes Lærerforening og Uddannelsesforbundet udtaler i

forbindelse med DE-B's udsendelse af Guide og webhåndbog om bestyrelsernes

arbejde med produktivitet på erhvervsskolerne:

Danske Erhvervsskoler – Bestyrelser (DE-B) har udsendt en guide, der hedder ”Kort og godt –

om bestyrelsernes mulighed for at arbejde med produktivitet på erhvervsskolerne”. Til guiden

knytter der sig en webhåndbog om produktivitet på erhvervsskolerne. Den rummer blandt

andet en række konkrete eksempler på løn- og arbejdstidsaftaler mv.

DE-B opfordrer blandt andet bestyrelserne til at diskutere rammerne for de lokale

arbejdstidsaftaler på erhvervsskolen og dermed give ledelsen opbakning og mandat til at

udnytte fleksibiliteten i aftalerne bedst muligt.

Personaleorganisationernes overordnede holdning

Personaleorganisationerne finder guiden og webhåndbogen stærkt problematiske, og vi har på

forhånd gjort indsigelser mod initiativet via medarbejderrepræsentanten i DE-B.

Efter vores opfattelse lægger materialet op til, at bestyrelsen skal til at blande sig i den daglige

drift. Det mener vi strider mod hidtidig praksis, og kan efter vores opfattelse forvolde stor

skade i forhold til samarbejdsmønstrene på skolen.

Det er vores opfattelse, at bestyrelsen skal fastlægge den overordnede kurs for skolen, mens

det er ledelsen, der agerer i maskinrummet og sikre, at skolen følger kursen.

Eksempelvis rummer webhåndbogen anbefalinger af, at kvalifikationstillæg ikke bør være

varige, at skolen bør undgå at indgå forhåndsaftaler om lokale løntillæg mv.

Vi går ud fra, at det er ledelsen, der gennem MUS-samtaler samt drøftelser og forhandlinger

med TR mv. er i stand til at vurdere, om medarbejderne via lønaftaler motiveres bedst

gennem varige eller midlertidige tillæg til at omsætte skolens mål.

Samarbejdsproblemer og manglende medindflydelse

Det gælder generelt for drøftelser og forhandlinger på skolerne, at udgangspunktet er, at de

foregår mellem ledelse, tillidsrepræsentanter og medarbejdere. Formålet er blandt andet at

optimere forhold som arbejdstilrettelæggelsen og et godt arbejdsmiljø inden for rammerne,

som bestyrelsen har fastlagt. Hvis bestyrelsen blander sig i disse drøftelser forrykkes hele

grundlaget for medarbejderindflydelsen

Personaleorganisationernes indsigelse

Som nævnt har vi alle forud for udsendelsen gjort indsigelse mod materialet. Udover

problematikken med snitfladen mellem bestyrelse og ledelse, har vi også påpeget, at tilgangen

til at opnå produktivitetsforbedringer er meget skævvredet.

Der fokuseres primært på optimering af medarbejderressourcerne, mens det blot i en

bemærkning nævnes, at kontrakter m.v. også kan have betydning for produktiviteten. Der vil


være en lang række andre faktorer, der også spiller ind. Er antallet af ledere eksempelvis

optimalt, og er de tilstrækkeligt effektive? Er bygningsmassen optimal? Er skolens

markedsføring effektiv? I hvilket omfang skal skolen engagere sig international? Har man valgt

de rigtige initiativer til at mindske frafaldet? osv.

Aftalemæssige problemer i materialet

En række af de anbefalinger, der gives i materialet går stik imod de centrale aftaler. Blandt

andet kan nævnes:





Man fremhæver, at det er uddannelsesinstitutionens bestyrelse der skal godkende

institutionens lønpolitik og huske opdatering af lønpolitikken.

Man anbefaler, at kvalifikationstillæg er tidsbegrænsede og at de ikke lønreguleres. Det

er i modstrid med udgangspunkterne med den centrale rammeaftale om nye

lønsystemer.

Man anbefaler, at det kun er beviseligt benyttelse af kompetencer, der bør udløse

kvalifikationstillæg. Det matcher ikke den centrale rammeaftale om nye lønsystemer.

Man anbefaler, at man ikke indgår forhåndsaftaler. Det matcher ikke den centrale

rammeaftale om nye lønsystemer.

Det giver yderligere problemer i rolleafgrænsningen. På den ene side er ledelsen forpligtet til

at efterleve de centrale aftaler. På anden side skal direktøren efterkomme bestyrelsens

beslutninger. Hvis den enkelte bestyrelse følger DE-B’s anbefalinger om at blande sig i driften,

kan det reelt betyde, at direktøren pålægges at overtræde de centrale aftaler.

Dertil kommer, at bestyrelsen i forhold til de lokale forhandlinger om lærernes

arbejdstidsaftale har en rolle i forhold til tvistighedsprocedurerne. Kan der ikke opnås enighed

mellem lærere og ledelse, kan sagen forelægges for skolens bestyrelse. Den rolle vil være

vanskelig at udfylde, hvis bestyrelsen på forhånd har forsøgt at blande sig i forhandlingerne

mellem ledelsen og tillidsrepræsentanterne.

Vi opfordrer kraftigt DE-B til at trække det udsendte materiale tilbage og i stedet overveje en

mere afbalanceret tilgang, der ikke er strid med de centrale aftaler.

HK/Stat Handelsskolernes Lærerforening Uddannelsesforbundet

More magazines by this user
Similar magazines