Formandens skriftlige beretning 2011-2012 (pdf, 7 Mb)

hl.dk

Formandens skriftlige beretning 2011-2012 (pdf, 7 Mb)

Formandens skriftlige beretning 2011 - 2012

HG’s fremtid til debat

HL holdt velbesøgt konference. Ministre arbejder videre bag lukkede døre.

•Usikker finansiering af diplomuddannelsen

PD’en har stadig ingen permanent finansiering, og de penge, der er, er ikke øremærket.

•Medlemskampagne med succes

HL-kampagne for øget organisationsprocent er kommet godt fra start.

•Stor opbakning til arbejdsmiljøundersøgelse

219 medlemmer deltog i FTF-undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø.


Indhold

Politik:

3 Finanslovspenge til HL-uddannelser

4 Kamp om globaliseringsmidler

5 Politiske løfter på HL’s område

6 Kampagne mod fravær

Arbejdsmiljø:

25 Værktøjer og kurser om bekæmpelse af

stress

26 Stor opbakning til undersøgelse

26 Årligt seminar om arbejdsmiljø

Uddannelse:

7 HG stadig i politisk spil

9 Vellykket konference om HG’s fremtid

10 Rapport: Sådan kan vi forbedre HG

11 HG-lærere oplagt bud til

fleksuddannelsen

12 Fornuftigt klasseloft på HHX

13 Kamp for lærerkompetencer

14 AMU skal også være for højtuddannede

16 Tvist om overenskomst på akademier

18 Fleksibel diplomuddannelse

19 Uheldig finansiering af PD’en

20 Bud på alternativ styring af

uddannelsesområdet

Andre repræsentationer, netværk og støtteaktiviteter:

27 Kontant udbytte og politisk gavn

Overenskomstforhandlinger:

28 OK 13 til debat

HL’s organisation og aktiviteter:

29 Midler til lokale arrangementer

30 Medlemskampagne med succes

31 Ny hjemmeside

32 Ferieboliger gennem HL

32 Lederne overvejer deres fremtidige

organisering

Internationalt:

21 International undersøgelse af

erhvervsuddannelserne

22 EU har fokus på EUD

23 Globale og nationale udfordringer til

debat

24 Nordiske bud på god læring

Fotos og illustrationer:

Side 1, 9, 28, 31,: HL

Side 5, 17, 25: Colourbox

Side 6: Børne- og Undervisningsministeriet

Side 7: Henrik Sørensen/Folketinget.dk

Side 13: Frederikshavn Handelsskole

Side 23: Johannes Jansson/norden.org

2


Finanslov:

Finanslovspenge

til HL-uddannelser

Finansloven for 2012 gav penge til flere praktikplader, mere

skolepraktik og lavere klassekvotienter.

Med Finansloven for 2012 afsatte den nye regering 4,6

milliarder kroner ekstra til initiativer på børne- og uddannelsesområdet

i forhold til det oprindelige finanslovsforslag.

Det gavnede især EUD- og HHX-området.

Grundforløbene på EUD tilførtes 70 mio. kr. årligt,

dog kun 35 mio. kr. i 2012. Midlerne vil blive lagt i

undervisningstaxameteret, som dermed forhøjes knap

2 % i 2012 og yderligere knap 2 % i 2013 og fremover.

På det merkantile grundforløb vil det i 2012 betyde

ekstra 900 kr. pr. elev, mens det fra 2013 og frem vil

udløse ca. 1.800 kr. ekstra pr. elev. Som modydelse for

de ekstra penge forventes det politisk, at skolerne øger

kvaliteten og dermed gennemførelsen.

HL er selvfølgelig glad for de ekstra midler, men det

skal bemærkes, at der kun er tale om flere penge set i

forhold til det første, skrabede finanslovsudspil.

De gymnasiale uddannelser (STX, HHX og HTX) fik i

alt 120 mio. kr., dog kun 50 mio. kr. i 2012 som kompensation

for indførelse af det fleksible klasseloft på 28

elever pr. klasse. Siden er der tilført endnu flere midler.

Læs mere om klasseloftet på side 12.

Prisloftet på 6-ugers selvvagt AMU blev ophævet. Desværre

gav ophævelsen af prisloftet på 6-ugers selvvalgt

AMU undervisning ikke nogen synderlig hjælp for det

merkantile AMU. Primært fordi kurser af denne type

ikke udbydes i vores del af AMU systemet.

Højt prioriteret område

Da Finansloven sætter rammerne for skolernes økonomi

er det traditionelt et af HL’s højt prioriterede områder.

Vores politiske arbejde foregår dels i de officielle

fora under Børne- og Undervisningsministeriet: Rådet

for erhvervsuddannelser (REU) og Rådet for voksenog

efteruddannelser (VEU-rådet), og dels ved at gøre

vores indflydelse gældende i samarbejde med leder- og

bestyrelsesforeningerne samt andre lærerorganisationer.

Også denne gang havde vi lagt os i selen og forberedt

os sammen med de øvrige aktører, hvilket tidligere har

givet gode resultater. Denne gang landede den endelige

finanslov på et stort set fornuftigt niveau, og på den

baggrund vurderede vi og vores samarbejdspartnere,

at det var klogest at holde det politiske krudt tørt. Ikke

mindst fordi vi ved, at vi i 2013 står over for endog

meget store udfordringer i form af udløbet af globaliseringsaftalen

(se side 4)

3


Kamp om

globaliseringsmidler

Globaliseringsmidlerne udgør en stor del af skolernes økonomi. HL

forudser en hård kamp om ressourcerne, når midlerne bortfalder

efter 2012.

8 procent af undervisningstaxameteret på EUD - svarende

til cirka 290 millioner kroner - er finansieret

af den såkaldte globaliseringsaftale, der udløber efter

2012. Ingen ved, hvor meget der planlægges videreført

i 2013 og under hvilke vilkår.

Vi forudser et stort politisk slagsmål om midlerne, når

de varslede trepartsforhandlinger er afsluttet. Her får

vi brug for al vores energi og alle vores gode medspillere,

hvis ikke pengene enten skal falde i den betrængte

statskasse eller tilfalde andre interessenter.

Midlerne har på den måde stor og direkte betydning

for HL-medlemmernes muligheder for uddannelse.

Der er imidlertid mange andre aktører, også uden for

vores eget område, der har øje for disse midler.

Endelig kan vi også komme ud for at skulle kæmpe for

cirka 138 millioner kroner til det samlede EUD - midler

der nu ligger i kvalitetsudviklingspuljen. Pengene

blev videreført i 2012, men vi kan ikke tage for givet,

at det automatisk vil ske i 2013.

Globaliseringsmidlerne bidrager blandt andet til finansieringen

af diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.

4


Folketingsvalg:

Politiske løfter

på HL’s område

Folketingsvalget afslørede en bred politisk enighed om en

permanent finansiering af diplomuddannelsen og et toårigt HG.

Et folketingsvalg er en oplagt mulighed for at høre

politikernes synspunkter og få nogle tilkendegivelser

– eller løfter om man vil – om, hvad de vil gøre, såfremt

de bliver valgt.

HL spurgte derfor uddannelsesordførerne i de opstillede

partier om en række centrale problemstillinger

på vores område. Løfterne under især denne valgkamp

har som bekendt haft det lidt svært efterfølgende, men

det lykkedes os alligevel at få nogle tilbagemeldinger,

som vi har kunnet arbejde videre med.

Det gælder især på de områder, hvor der var bred enighed

på tværs af partierne. Stort set alle ordførerne var

enige om, at diplomuddannelsen i erhvervspædagogik

skulle have en permanent finansiering. Det vil vi naturligvis

minde dem om, når uddannelsens finansiering

skal genforhandles.

Der var også bred enighed om at bevare HG’s mulighed

for toårige grundforløb, som mange skoler bruger

til at skabe succesfulde forløb med høj gennemførsel

for både fagligt svage og fagligt stærke elever. Om politikerne

så vil stå ved den udmelding, når debatten

om strukturen i fremtidens ungdomsuddannelser tager

til, er mere usikkert.

Se alle politikernes svar på HL’s hjemmeside:

http://www.hl.dk/folketingsvalg-2011/157

5


Fraværskampagne:

Kampagne mod fravær

Nedbringelsen af fravær var i fokus hos både den gamle og den nye

regering. HL har været med hele vejen.

22. november 2011 lød startskuddet til Børne- og Undervisningsministeriets

kampagne ”Det er bedst, når

alle er her”. Den har budt på konferencer og hjemmeside

med redskaber målrettet både lærere og skoler

i et forsøg på ad den vej at få flere til at gennemføre en

ungdomsuddannelse.

I februar deltog flere HL-medlemmer på en konference

om at dele viden og få inspiration til at nedbringe fraværet

på ungdomsuddannelserne. Gennem oplæg og

workshops blev der sat fokus på årsagerne til fravær,

ikke mindst det frafald der sker som følge af overgangen

fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Kampagnen har en hjemmeside særligt for undervisere

og andre fagfolk. Adressen er www.godtdukom.

dk/fagfolk

Her kan man blandt andet:

• Få inspiration fra skoler og ungdomsuddannelser, der

arbejder aktivt med fravær

• Læse artikler og se videoer med unges skarpe holdninger

til og oplevelser med fravær

• Downloade gratis inspirations- og undervisningsmateriale,

skabeloner og dialogværktøjer

• Sende et wake-up call til en ung, der har svært ved at

komme op om morgenen

Nedbringelse af fravær var også på dagsordenen under

den tidligere regering. Her deltog HL blandt andet på

det indledende stormøde i januar 2011.

6


HG:

HG stadig i politisk spil

Ministre og embedsmænd lægger planer for fremtidens

ungdomsuddannelser bag lukkede døre.

Hvor lang skal HG være? Hvad skal en ny flexuddannelse

indeholde, og hvor skal den udbydes? Det er

nogle af de store og vigtige spørgsmål, der lige nu arbejdes

intenst med.

Allerede i sidste beretning kunne vi fortælle om, at HG

var politisk i spil. Dengang var der tale om forskellige

og modsatrettede udmeldinger fra arbejdsmarkedets

parter, der styrer vores uddannelser.

Den daværende regerings vækstforum kom også med

udmeldinger, der mudrede billedet. Og oven i hatten

annoncerede den daværende regeringen selv et 360-

graders-eftersyn af EUD.

Efter valget meldte den nye S-SF-R-regering ud, at der

ikke var behov for nye undersøgelser af erhvervsuddannelserne.

Man besad allerede den fornødne viden,

der kaldte dels på en ny uddannelse - fleksuddannelsen

– og dels på en reform af erhvervsuddannelserne.

7


HL arbejder for indflydelse

Det er områder, der kommer til at påvirke EUD i meget

høj grad, og hvor HL derfor meget gerne vil deltage

i en konstruktiv debat. Imidlertid foregår det politiske

arbejde bag lukkede døre, uden at vi eller andre aktører

kan bidrage.

Arbejdet forgår lige nu i to fora: Et ministerudvalg, der

allerede i maj skal komme med et første udspil for dele

af det politiske arbejde, der kan indgå i de annoncerede

trepartsforhandlinger, og et embedsmandsudvalg, der

skal komme med oplæg til en fleksuddannelse.

Alt foregår bag hermetisk lukkede døre, så vi kan ikke

sige noget konkret om, hvad regeringen har på tegnebrættet.

Ja, lige bortset fra at ændringer og reformer vil

foregå uden tilførsel af ekstra midler.

Ikke desto mindre arbejder og forbereder vi os på at få

indflydelse, så vi er klar til at rykke, så snart Christiansborgs

døre atter står på klem. Vi har således i løbet

af 2012 holdt møder med andre politiske aktører på

vores område (ministeriet, DE-Lederne, Landssammenslutningen

af Handelsskoleelever, Dansk Erhverv

og Dansk Industri) for at sondere mulighederne for

samarbejde og fælles udmeldinger.

Flere elever med

særlige udfordringer

I HL er vi ikke i tvivl om, hvad det er, politikere og

embedsmænd barsler med. Der er et stærkt politisk

fokus på især HG, som i en årrække ikke har ført eleverne

videre til hovedforløb i det ønskede omfang, og

dermed ikke har bidraget synderligt til opfyldelsen af

95-procent-målsætningen.

HG har i betydelig udstrækning modtaget elever, der

hverken har været motiverede/uddannelsesparate eller

haft de fornødne faglige forudsætninger. Hertil føjer

sig en stadig større gruppe af elever med psykosociale

problemer.

Det er en udvikling, der er eskaleret de senere år som

et resultat af de reformer, der fulgte i kølvandet af globaliseringsforhandlingerne

og fremtidssikringsudvalgets

anbefalinger i 2007/08. Dengang blev netop EUD

udpeget som det uddannelsesområde, der skulle løfte

opgaven med de mest udfordrede elever.

Vi advarede mod det allerede dengang, men uden

held. Og nu kan vi meget vel komme i en situation,

hvor f.eks. HG ændres dramatisk (for eksempel sættes

markant ned i tid) samtidig med, at lærerkompetencer

og lærerkorps er blevet tilpasset de nye elevgrupper.

HL ønsker en åben debat

Vores udgangspunkt har hidtil været, at HL arbejder

for, at vi sammen med de andre skoleorganisationer

får lejlighed til at deltage i en konstruktiv debat om

HG og de øvrige erhvervsuddannelser. Dette er imidlertid

svært, al den stund at det forberedende politiske

arbejde fra centralt hold foregår i en atmosfære af lukkethed.

Indholdsmæssigt har vores indgangsvinkel til udviklingen

af det merkantile EUD været at tage udgangspunkt

i den eksisterende toårige HG, bevare det der

fungerer, og forbedre det der bør forbedres. Om det

fortsat vil være vores holdning er endnu ikke afgjort.

Det skyldes især manglen på praktikpladser, men også

at de særligt uddannelseseparate elever i stigende omfang

søger mod de gymnasiale uddannelser.

8


Vellykket konference

om HG’s fremtid

100 HL-medlemmer og eksterne interessenter gjorde konference om

fremtidssikring af de merkantile erhvervsuddannelser til en succes.

I en tid, hvor HG i den grand diskuteres af politikere

og arbejdsmarkedets parter, ønskede vi i HL at fokusere

på de udfordringer, HG står over for. Derfor inviterede

vi 100 medlemmer og eksterne interessenter til

konference 2. november 2011.

Her gav både lærere og ledere samt eksterne interessenter

fra erhvervslivet, Christiansborg og vores elever

deres bud på, hvad der fremadrettet er brug for på

det merkantile erhvervsuddannelsesområde.

Konferencen var præget af et stort engagement, og den

har også efterfølgende høstet stor anerkendelse ikke

mindst blandt de eksterne interessenter i erhvervsliv

og ministerium.

Læs pointer fra konferencen på side 10.

9


Rapport: Sådan kan

vi fremtidssikre HG

HG skal være mere fleksibelt og kan sagtens fungere som en selvstændig

uddannelse. Det er nogle af pointerne fra HL’s konference.

Der kom mange bud på HG’s fremtid på konferencen

”Fremtidssikring af de merkantile erhvervsuddannelser”.

HL har samlet resultatet af deltagernes arbejde

i en rapport, der indeholder de forskellige forslag og

idéer, der blev fremlagt.

HL’s bestyrelse er nu i gang med at omsætte materialet

til pejlemærker for vores politik på området. Det har vist

sig at være lidt af en gordisk knude, idet flere af pointerne

peger i forskellige og ikke altid forenelige retninger.

De gennemgående pointer i rapporten er:

Et mere fleksibelt HG

HG skal være væsentligt mere fleksibel, end det er tilfældet

i dag. Der skal være plads til både introduktionsforløb

og diverse overbygningsmuligheder.

Uddannelsen skal også inddrage erhvervslivet mere, så

en større vekselvirkning opnås. På den måde lægges

op til et merkantilt grundforløb, som åbner for endnu

flere muligheder for den enkelte elev, end de der eksisterer

i dag.

Et selvstændigt HG

HG skal / kan eksistere som en selvstændig ungdomsuddannelse,

var et andet synspunkt på konferencen.

Allerede i dag er der en tendens til, at eleverne – og

måske endda enkelte lærere – opfatter grundforløbet

som en selvstændig uddannelse.

Ved at gøre forløbet selvstændigt har eleven bedre mulighed

for at vurdere, hvad uddannelsen skal tjene til,

mente flere konferencedeltagere.

HG på to stole

HG sætter sig i dag på to stole. På den ene side varetages

en opgave, som mange finder mest er af social

karakter – og på den anden side varetages en vigtig

erhvervsrettet uddannelsesopgave.

Mange lærere ser gerne uddannelsen (på en eller anden

måde) splittet op, så begge opgaver ikke varetages samtidig

og med elevtyper, som stiller helt forskellige krav

til undervisningen og derfor i nogen grad er i direkte

konkurrence om lærerens undervisningskapacitet.

Men der er ingen tvivl om, at lærerne selv føler sig klædt

på til fagligt og pædagogisk at varetage begge opgaver.

Eleverne bør inddrages

De enkelte uddannelser skal formes mere af eleverne

selv, end tilfældet er i dag. Eleverne skal have indflydelse

på både indhold og de fysiske rammer. På denne

måde bidrager medbestemmelsen til en større social

forankring til uddannelsesstedet.

Hele rapporten ”Fremtidssikring af de merkantile erhvervsuddannelser”

kan hentes på HL’s hjemmeside.

Den indeholder flere pointer og udførlige opsummeringer

af oplæg og workshoparbejde.

10


HG-lærere oplagt bud

til fleksuddannelsen

HG-lærere har stor erfaring med at undervise den potentielle

elevgruppe til fleksuddannelsen.

Når sløret for den nye fleksuddannelse løftes, er HL

klar til at byde ind. De elever, som uddannelsen er tiltænkt,

er i høj grad repræsenteret på HG, og dermed

er HG’s lærere oplagte som undervisere på den ny uddannelse.

Fleksuddannelsen har været på tegnebrættet, allerede

mens den nuværende regeringen var i opposition. Det

var derfor heller ingen overraskelse for HL, at en fleksuddannelse

blev en del af det nye regeringsgrundlag.

Vi skrev derfor hurtigt til børne- og undervisningsminister

Christine Antorini og tilbød at bistå med vores

indsigt, viden og erfaring. Hun takkede for interessen

og skrev endvidere:

”Jeg vil ved udviklingen af fleksuddannelsen interessere

mig for alle gode input, for det er en nødvendighed,

at den konkrete løsning, vi vælger, er kvalificeret

af fagfolk. Regeringen overvejer i øjeblikket tidspunkt

for indførelse af fleksuddannelsen samt processen, der

skal gå forud for dette.”

Med andre ord er ministeren klar til at lytte til os, når

en model er parat - men ikke før. Her kunne vi vælge

at være fornærmede, men i stedet har vi valgt at forberede

os, så vi er klar, når regeringen spiller ud med

sine tanker.

Muligheden for, at en kommende fleksuddannelse vil

tage beskæftigelse fra HG-lærerne, er til stede. Men vi

vil under alle omstændigheder arbejde for, at lærernes

indsigt og praksis bliver bragt i spil.

11


HHX:

Fornuftigt klasseloft på HHX

En større mediedebat og en ekstra pose penge til STX ændrer

ikke på, at HHX får mindst samme kompensation for det fleksible

klasseloft på 28 elever.

Anstændige klassestørrelser har længe været et udbredt

lærerønske, og på den baggrund er HL tilfredse

med regeringen og Enhedslistens indførelse af det

fleksible klasseloft på 28 elever.

Dog kan ordet fleksibel stadig få den konsekvens, at

der skal undervises i klasser med betydelig flere elever,

men alt andet lige er vilkårene for undervisning

på HHX blevet væsentligt bedre.

Loftet har selvfølgelig ikke været gratis, hverken for

samfundet eller skolerne, som fik en økonomisk dækning

på cirka halvdelen af finansieringsbehovet.

Der blev tilført penge over to gange. I første omgang

betød en regnefejl, at STX havde fået forholdsvis færre

penge end de øvrige uddannelser. Efter en del medie-

omtale blev der rettet op på fejlen, så STX fik samme

kompensation som for eksempel HHX.

HL har fulgt forløbet tæt, og vi ser klasseloftet som et

skridt på vejen mod en reel ligestilling mellem HHX

og STX.

Vi er opmærksom på, at, at ikke mindst de små skoler

kan komme til at betale en særdeles høj pris, hvis de

f.eks. skal oprette tre klasser til 70 elever. Det er imidlertid

forhold, som hører under skolebestyrelserne og

skoleorganisationernes område.

Vi har derfor valgt ikke at tage del i den offentlige debat

om de mulige urimeligheder. Vi har heller ikke

nogen interesse i at klage, når Folketingsflertallet endelig

imødekommer et længe og stærkt næret ønske.

HHX i øvrigt:

Skæve taxametre

Det almene gymnasium begunstiges fortsat i uddannelsernes taxametersystem. HL sonderer sammen med vores

samarbejdspartnere mulighederne for at sætte de skæve taxametre på dagsorden i den kommende tid, så HHX kan

få tilsvarende økonomiske vilkår.

12


EUX / HHX:

Kamp for lærerkompetencer

HL kæmpede for lærerkompetencerne på det merkantile EUX. Nu er

uddannelsen sat på standby, men indsatsen fortsætter på HHX.

Det merkantile EUX skulle være uddannelsen, hvor

eleverne kunne få både erhvervsuddannelse og studentereksamen.

Mens uddannelsen stadig var i støbeskeen,

var den et oplagt område, hvor HL-medlemmer

kunne undervise.

Der var imidlertid alt for firkantede krav – set med

HL’s øjne - til kompetencerne hos de lærere, der skulle

undervise på uddannelsen. Ligesom på HHX kunne

lærere med kombinationen af praktisk erhvervserfaring

og en HD-uddannelse ikke få deres kompetencer

anerkendt, og dermed kunne de ikke få lov til at undervise

på uddannelsen.

Det anfægtede HL, og det brugte vi meget energi på

at prøve at få ændret. Det er HL’s klare opfattelse, at

disse lærere kan tilføre eleverne og undervisningen

noget, som akademisk uddannede uden erhvervserfaring

ikke kan.

Nu er merkantilt EUX aflyst (i hvert fald midlertidigt),

men til gengæld er der kommet en ny regering og et

radikalt anderledes opbygget Børne- og Undervisningsministerium.

Derfor vil vi igen forsøge at få denne

lærergruppe anerkendt til undervisning på gymnasialt

niveau, som for eksempel på HHX og et eventuelt

kommende merkantilt EUD.

13


Voksenefteruddannelserne (VEU) og arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU ):

AMU skal også være

for højtuddannede

HL forsøger fortsat at få åbnet AMU-uddannelserne for ledige med

længerevarende uddannelser.

Undervisningsaktiviteterne på AMU faldt 40 procent

i 2011. Det har været effekten af den tidligere regerings

genopretningspakke, som den nye regering har

valgt ikke at rulle tilbage. Kun prisloftet på seks ugers

selvvalgt AMU blev fjernet, og det fik det merkantile

område desværre ikke glæde af.

Netop spørgsmålet om de lediges ret til selv at vælge

seks uger inden for AMU har HL været engageret i på

baggrund af et initiativ fra AMU-lærere i Århus. Ledige

uden uddannelse eller med en faglig uddannelse

kan vælge AMU, mens ledige med en længerevarende

uddannelse kan vælge blandt SVU uddannelserne.

Hvis en højt uddannet person bliver ledig kan vedkommende

- med de nuværende stramme regler - kun

vælge et kursus, der er teoretisk funderet (SVU). Det

er et paradoks, da erfaringen siger, at det netop kan

være en meget praktisk tilgang (AMU), som personen

mangler for at styrke sine kompetencer og øge muligheden

for at komme hurtigt i job igen.

HL mener, at man bør give højtuddannede adgang til

de praktiske kurser, de er tjent med. Lad jobcentre og

eventuel anden aktør vide, at det er behovet for den

ledige, der skal være styrende og ikke den stive målgruppedefinition.

Dette råd blev bl.a. ved HL’s mellemkomst fremsendt

til undervisnings-, uddannelses- og beskæftigelsesministrene,

men uden positivt resultat. Vi kan dog håbe

på, at det ved de forestående trepartsforhandlinger vil

blive taget seriøst. Vi skal i hvert fald ikke undlade at

gøre opmærksom på det.

AMU-misbrug får konsekvenser

Desværre er AMU i den forgangne periode blevet ramt

ekstra hårdt af en lang række sager, hvor skoler ikke

har administreret de offentlige tilskud efter reglerne.

Dette kom frem i en tv-udsendelse, hvorefter lavinen

rullede.

Ministeriet iværksatte et altomfattende tilsyn af erhvervsskolernes

praksis, som endnu ikke er afsluttet.

Her viste det sig desværre, at rigtig mange skoler - herunder

handelsskoler - havde misbrugt systemet.

Skolerne blevet pålagt at betale de uretmæssigt tilegnede

midler tilbage – ofte ganske store millionbeløb.

Hertil kommer, at flere skoler også er blevet frataget

deres ret til at udbyde AMU undervisning.

HL tager ligesom andre interessenter omkring uddannelserne

kraftigt afstand fra misbruget. At ministeriet

i denne sag har været meget konsekvente og muligvis

også af og til lidt barske, kan vi ikke have indvendinger

imod. Men det er dybt beklageligt, at det kan få konsekvenser

dels direkte for nogle af vores medlemmers

14


eskæftigelse, dels for skolernes bundlinjer og dermed

for vores medlemmer på de ramte skoler.

Kompliceret digitalisering

I forbindelse med besparelsesrunderne er AMU ligesom

andre uddannelsesområder også blevet underlagt

kravet om digitalisering. Dette har imidlertid været

væsentlig mere kompliceret på AMU i kraft af de korte

forløb og de ekstremt mange kursister, og skolerne har

derfor været pålagt helt ekstraordinært store arbejdsbyrder,

samtidig med at de økonomiske besparelser er

blevet effektueret.

Det finder HL dybt utilfredsstillende, og i VEU-rådet

har vi fulgt tæt med i og løbende sparket til processen

for at sikre, at de nye systemer kommer til at fungere.

Det har heldigvis hjulpet, og vi nærmer os hastigt en

fuldt gennemført og effektivt virkende digitalisering.

15


Akademierne

Tvist om overenskomsten

på selvstændige akademier

Læreres overgang fra erhvervsskoleområdet til akademiområdet har

givet uklarhed om løn- og ansættelsesforholdene.

I 2012 er – eller bliver – alle erhvervsakademier selvstændige

institutioner under Undervisningsministeriet.

Det har betydet, at mange tilknyttede lærere er

blevet virksomhedsoverdraget fra erhvervsskoleområdet

til akademiområdet med deres individuelle rettigheder

omkring løn og ansættelse.

Centralorganisationerne CO10 og LC har siden oprettelsen

af akademierne haft løbende drøftelser med

Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet (tidligere

Personalestyrelsen) om aftaledækning for de ansatte

lærere. Det har imidlertid indtil nu ikke været

muligt at opnå et forhandlingsmæssigt tilfredsstillende

resultat.

På baggrund af det manglende forhandlingsresultat

har Moderniseringsstyrelsen i januar 2012 udsendt et

ensidigt fastsat administrationsgrundlag for ansatte på

erhvervsakademierne. Af følgebrevet fremgår, at Moderniseringsstyrelsen

betragter følgebrevet samt de

tidligere forhandlinger som en frasigelse af overenskomsterne

i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven.

Det betyder ifølge Moderniseringsstyrelsen, at aftalegrundlaget

på erhvervsskoleområdet ikke skal være

gældende for akademiområdet.

CO10 og LC har i februar 2012 meddelt Moderniseringsstyrelsen,

at organisationerne ikke finder, at der

er sket en frasigelse af overenskomsterne i overensstemmelse

med virksomhedsoverdragelseslovens regler,

og at aftalegrundlaget for erhvervsskolerne derfor

gælder for både overførte og nyansatte medarbejdere

på erhvervsakademierne.

Organisationerne har endvidere meddelt, at såfremt

Moderniseringsstyrelsen fastholder, at der er sket en

frasigelse af overenskomsterne, tager CO10/LC forbehold

for at forfølge spørgsmålet ved relevante retlige

fora.

Tag forbehold i alle aftaler

HL har i samarbejde med Uddannelsesforbundet oplyst

samtlige erhvervsakademier, at organisationerne

i forhold til alle aftaler om løn- og ansættelsesvilkår,

som indgås på erhvervsakademierne, tager forbehold

for udfald af eventuelle sager mellem Finansministeriet

og CO10/LC om frasigelsen af overenskomst i henhold

til virksomhedsoverdragelsesloven på erhvervsakademiområdet.

Ligeledes har HL i samarbejde med Uddannelsesforbundet

orienteret tillidsrepræsentanterne om udviklingen

på akademiområdet. HL og Uddannelsesforbundet har

anbefalet, at hver medarbejder og tillidsrepræsentant

tager forbehold i alle aftaler om løn- og ansættelsesvilkår,

der indgås med et erhvervsakademi – både generelt

og konkret.

16


Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) i Professionshøjskolen Metropol

Fleksibel diplomuddannelse

60 skoler og institutioner har sendt lærere på diplomuddannelsen i

Erhvervspædagogik på Professionshøjskolen Metropol.

Mulighederne er mange, når skolerne sender lærere

på diplomuddannelse i Erhvervspædagogik på Professionshøjskolen

Metropol. Det kan ske som heltidsstudium

i opdelte eller samlede forløb, deltidsstudium eller

fjernundervisning.

Metropol og det underlæggende NCE (Nationalt Center

for Erhvervspædagogik) er den største udbyder af

diplomuddannelsen. HL sidder i formandsstolen for

udvalget omkring uddannelsen og kan på den måde

følge og præge implementeringen af læreruddannelsen.

NCE arbejder løbende med at udvikle uddannelsen og

dens tilrettelæggelse og har udvist stor vilje til at imødekomme

og inddrage skolerne i planlægningen. Det

har givet sig udslag i en række forskellige måder, uddannelsen

kan gennemføres på:

• Heltid, hvor et modul på 10 ECTS point gennemføres

på 6 uger og 3 dage, og hvor næste modul gennemføres

i næste semester, - altså med nogle måneder imellem

hvert heltidsmodul.

• Heltid, hvor alle moduler gennemføres i umiddelbar

forlængelse af hinanden.

• Heltid, hvor en stor del af undervisningen foregår via

videokonferencesystem.

Der er samme timetal i de forskellige tilrettelæggelsesforløb.

Der er gennemført i alt 27 moduler af uddannelsen

i 2011, heraf 16 med udgangspunkt i København

og 16 med udgangspunkt i Århus. 16 af modulerne er

gennemført som deltid, og 11 som heltid (2 af heltidsmodulerne

som fleksforløb, dvs. blended learning).

60 forskellige skoler/institutioner har haft deltagere på

et eller flere af modulerne. Karaktererne, der er givet til

prøverne på de enkelte moduler, har været forholdsvis

høje. Således er karaktergennemsnittet 7,8. Kun én er

dumpet, mens i alt 8 ikke er mødt op til eksamen/ikke

har afleveret opgaven.

NCE eksperimenterer løbende med at udvikle nye

modeller, og der er en parathed til at tage ved lære af

de erfaringer, som løbende gøres. I kraft af de studerendes

(de nye lærere) repræsentation i udvalget omkring

uddannelsen, er HL førstehåndsorienteret om

succeser og fiaskoer, ligesom vi her bliver orienteret

om konsekvenserne af de forskellige rammevilkår for

gennemførelse af uddannelsen.

Det er en meget nyttig indsigt, som vi formidler videre

til ministeriet ved de halvårlige møder i den ministerielle

følgegruppe. Her vil vi i den kommende tid arbejde

på at få formaliseret evalueringen af de forskellige

forløb.

• Deltid som åbent udbud og særlige forløb.

18


Usikker finansiering af PD’en

Den obligatoriske diplomuddannelse mangler stadig permanent

finansiering. HL tager emnet op på konference på Christiansborg.

Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik er kommet

godt fra start indholdsmæssigt. Imidlertid er der stadig

alvorlige problemer med finansieringen.

Det er skolerne, der skal betale for de nye læreres uddannelse,

men der er ingen øremærkede penge til formålet,

og der er ingen nagelfaste bekendtgørelser, der

dikterer, hvor mange timer lærerne får til at gennemføre

uddannelsen.

Oveni kommer, at deltagerbetalingen er sat op i 2012,

så skolerne får en ekstraudgift på knap 1.000 kroner

pr. modul (i alt 9.900 kroner) Ligeledes forsvinder uddannelsens

finansieringsgrundlag – aftalen om globaliseringsmidlerne

- med udgangen af 2012. Der skal

altså findes en permanent løsning meget snart.

Konference til maj

HL har derfor sammen med Uddannelsesforbundet,

DE-Lederne og Danmarks Lærerforening indkaldt til

en konference på Christiansborg i slutningen af maj

2012 for at sikre, at området får den fornødne politiske

bevågenhed. Konferencen har fået titlen ”Kvalitet

i fremtidens erhvervsuddannelser og AMU med fokus

på uddannelsernes indhold, målgruppe og lærerkompetence”.

Det sker ud fra devisen om, at det må være i alles interesse

at have pædagogisk og didaktisk kvalificerede

AMU og erhvervsskolelærere.

At man politisk valgte at finansiere en obligatorisk uddannelse

med midlertidigt politisk aftalte puljemid-

ler er en absurditet. Det ændrer dog ikke ved, at vi

sammen med de andre aktører på vores område bliver

nødt til at sætte en politisk dagsorden for at sikre, at

pengene til diplomuddannelsen ikke blot forsvinder,

når den underskudsramte statskasse kræver sit, og det

store politiske slagsmål om midlerne for alvor går ind.

Hård kamp for timer

Indtil der forhåbentlig kommer en fornuftig og permanent

løsning, kæmper vi en hård kamp for at de nye

lærere, der skal gennemgå uddannelsen, får en rimelig

honorering. Der er imidlertid stor forskel fra skole til

skole på, hvor stor denne honorering er.

HL’s synspunkt har fra starten været, at uddannelsen

var fuldt finansieret og normeret til et årsværk, og

derfor bør lærerne selvfølgelig også have et årsværk til

fuldførelse af uddannelsen. Dog gerne således, at der i

en vis udstrækning kan differentieres på grundlag af

forskellige faglige forudsætninger.

Fra ministeriet side er der imidlertid absolut ingen forståelse

for vores krav om en ensartede vilkår for gennemførelse

af den samme uddannelse, og DE-Lederne

vil heller ikke blande sig i, hvordan de enkelte skoler

disponerer.

Så dette slagsmål forsøger vi at kæmpe fra tue til tue

og i tæt dialog med Uddannelsesforbundet, der har de

samme problemer at slås med. Det er en kamp op ad

bakke, hvor vi forsøger at bistå vores tillidsrepræsentanter

så godt som overhovedet muligt.

19


Danske Underviserorganisationers Samråd, DUS

Bud på alternativ styring

af uddannelsesområdet

Flere HL-medlemmer deltog på fyraftensmøder om bedre styring af

det danske uddannelsessystem.

Danske Underviserorganisationers Samråd, DUS holdt

i efteråret 2011 tre fyraftensmøder i Århus, Odense og

København under overskriften ”Revisortankegangen

truer professionerne”. Møderne blev besøgt af flere HL

medlemmer.

Udgangspunktet var, at New public management og

den neoliberale tankegang har haft stor indflydelse på

organiseringen, finansieringen og administrationen

af det danske uddannelsessystem - fra vuggestue til

ph.d.-niveau.

Spørgsmålet der grundlæggende blev sat til debat var,

hvordan der kan udvikles konstruktive alternativer

hertil. Det gav henholdsvis Rasmus Willig, formand

for Dansk Sociologforening og lektor på RUC og psykolog

Kristina Mølgaard hver deres bud på.

I indeværende periode har DUS endvidere afholdt

et fælles møde med LO og DA, hvor vejen til de 95

procent og frafalds-/fastholdelsesproblematikken var

hovedtemaet. Dette førte ikke til konkrete fælles initiativer,

men DUS besluttede fortsat at arbejde med,

hvordan frafaldet i uddannelsessystemet kan minimeres.

Der var også enighed om, at det er vigtigt at sondre

imellem, hvilke problemer der kan løses inden for

rammerne af uddannelsessystemet, og hvilke der ikke

kan.

DUS vil i den kommende periode sætte fokus på forskellige

aspekter af dannelsesbegrebet i en uddannelsesmæssig

kontekst. Dette kan bl.a. ske i et beskæftigelsesperspektiv,

et motivationsperspektiv og et

værdimæssigt perspektiv.

Som det er nu, er uddannelsessystemet i højere grad

styret af beskæftigelseshensyn end hensynet til den

enkeltes personlige og demokratiske dannelse. Det er

væsentligt, at DUS finder sine ben i denne problematik,

hvis DUS ønsker politisk indflydelse.

Og det gør DUS, da det er tanken, at arbejdet med dannelsesbegrebet

kan danne baggrund for et kommende

møde med undervisningsminister Christine Antorini

om samspillet mellem regeringsgrundlagets uddannelsesdel

og DUS’ syn på uddannelse.

DUS er paraplyorganisation og et samarbejdsorgan for

samtlige landets underviserorganisationer fra førskole-

til universitetsniveau. HL er repræsenteret i DUS’

forretningsudvalg, i den uddannelsespolitiske gruppe,

arbejdsmiljøgruppen og Danske Lærerorganisationer

International (DLI), der er en permanent arbejdsgruppe

under DUS.

20


International undersøgelse

af erhvervsuddannelserne

I 2013 bliver lærere og ledere på de danske erhvervsuddannelser en

del af den internationale TALIS-undersøgelse.

Lærere og ledere på 150 erhvervsuddannelsesafdelinger

skal i 2013 deltage i den internationale TALIS-undersøgelse.

Dermed får tilfældigt udvalgte HL-lærere

og ledere mulighed for at komme til orde og bidrage

til uddannelsesanalyse og politikudvikling på centrale

politikområder.

TALIS er en international undersøgelse, som har fokus

på lærernes professionelle udvikling, læringsmiljøet på

skolerne, evalueringskulturen og ledelsen. Da TALIS

sidst blev gennemført i 2008, deltog Danmark med

lærere og ledere i grundskolens 7.-10. klasse. I 2013

udvides undersøgelsen til at omfatte grundskolen fra

0.-10. klasse samt ungdomsuddannelserne.

HL støtter sammen med de øvrige danske undervisningsorganisationer

undersøgelsen. Via medlemskabet

i Danske Lærerorganisationer International (DLI) har

vi deltaget i referencegruppen, hvor spørgsmålene og

oversættelser gentagne gange er blevet drøftet.

Undersøgelsen omfatter

- Lærernes uddannelse og kompetenceudviklingsmuligheder

og -behov

- Evaluering af lærerne og efterfølgende feedback

- Skoleklima

- Skoleledelse

- Lærernes praksis samt lærernes pædagogiske holdninger

og værdier

- Lærernes og ledernes jobtilfredshed

Alle besvarelser er fortrolige, og på intet tidspunkt vil

enkelte lærere, ledere eller skoler kunne identificeres.

Resultaterne af hovedundersøgelsen offentliggøres i

juni 2014. På baggrund af hovedundersøgelsen udarbejder

alle deltagerlande en national rapport. I Danmark

sammenfattes de danske resultater, og resultaterne

sammenlignes med de nordiske og de internationale

resultater på udvalgte områder

TALIS står for Teaching and Learning International

Survey. 33 lande deltager i TALIS i 2013. Bag undersøgelsen

står deltagerlandenes regeringer, OECD og den

internationale lærerforening.

I 2012 har der været gennemført en pilotundersøgelse,

der omfattede 10 tilfældigt udvalgte erhvervsskoler og

10 gymnasieskoler på ungdomsuddannelsesområdet

21


EU har fokus på EUD

Det danske EU-formandskab har særligt fokus på

erhvervsuddannelserne. Ikke mindst vekslen mellem skoleophold og

praktik.

Danmark har i 2012 overtaget formandskaberne for

EU og for Bologna-processen. Dermed er der blevet

sat fokus på temaer, der er relevante for HL’s uddannelsesområder.

Det gælder især erhvervsuddannelsesområdet, og den

danske vekseluddannelsesmodel, som set i et europæisk

perspektiv ikke findes i særligt mange lande

På trods af den store udfordring ikke mindst i krisetider

at skaffe tilstrækkeligt mange praktikpladser, har

modellen en række fordele, som formandskabet giver

mulighed for at fremhæve.

Derudover fortsætter arbejdet med den særlige københavnerproces,

som er målrettet fælles EU-initiativer

på erhvervsuddannelsesområdet.

Processen indeholder en række prioriterede indsatsområder,

som er under evaluering. Denne evaluering

skal drøftes og danne grundlag for nye EU-prioriteter

for perioden 2012-2014. Det forventes også, at realkompetencevurdering

og validering af ikke-formel

læring skal tages op.

Der er desuden planlagt en erhvervsuddannelseskonference

i april 2012 i København.

Nyt uddannelsesprogram

Erhvervsuddannelsesområdet er en del af EU’s overordnede

2020-strategi. To centrale områder i strategien

er ”Vækst” og ”Uddannelse”, og herunder er der

en række uddannelsesinitiativer.

I forlængelse af 2020-strategien bliver det en hovedopgave

under det danske EU formandskab at gennemføre

første fase af forhandlingerne om et nyt EU-uddannelsesprogram

kaldet Education Europe. Det nye program

skal afløse alle eksisterende selvstændige programmer,

bl.a. Grundtvig Erasmus, Leonardo og Aktive unge.

Det nye program kommer i sin grundstruktur til at bestå

af tre søjler med overskrifterne

1. Learning mobility - samler initiativer og ressourcer,

der fremmer mobilitet hos studerende, lærere og

voksne i alle uddannelsessystemer og forenkler de administrative

regler i tilknytning hertil.

2. Institutional cooperation - indeholder initiativer,

der skal understøtte partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner,

arbejdsmarked, parterne på arbejdsmarkedet

m.fl. og fremme IT-baseret læring.

3. Policy support - skal fremme samarbejde og politikudvikling

bl.a. gennem analyse og dokumentation,

udvikling af god praksis og fortsat udvikling af EUtransparensværktøjer

som f.eks. den europæiske kvalifikationsramme

og gensidig anerkendelse.

HL deltager i arbejdet via vores repræsentation i Danske

Lærerorganisationer International (DLI), og EUspecialudvalget

for uddannelse.

22


NLS – Nordiske Lærerorganisationers Samråd

Globale og nationale

udfordringer til debat

Den økonomiske krises konsekvenser for uddannelsesområdet

var hovedtemaet i 2011 for NLS, Nordiske Lærerorganisationers

Samråd.

NLS’ arbejde i 2011 koncentrerede sig om konsekvenserne

af ”den globale økonomiske ustabilitet” for

uddannelsesområdet, ligesom løn og arbejdsvilkår,

styring af uddannelsesområdet og skoleledelse stod

markant dagsordenen.

I NLS udveksler de nordiske lærerorganisationer erfaringer,

så organisationerne hver især er bedre rustet i

både uddannelsespolitiske og mere fagforeningspolitiske

spørgsmål.

Som repræsentant for de nordiske lærere har NLS også

rettet fælles henvendelser til de nordiske landes regeringer

og Nordisk Råd. Ellers har de uddannelsespolitiske

udfordringer lagt beslag på en betydelig del af det

politiske engagement.

HL’s formand er repræsenteret i NLS’ styrelse sammen

med formændene fra de øvrige danske lærerorganisationer.

Dette giver ved siden af de primære aktiviteter

på de to årlige møder en enestående lejlighed til uformelt

at etablere politiske netværk samt koordinere og

udveksle synspunkter på det uddannelsespolitiske og

overenskomstmæssige område i Danmark. En sidegevinst,

der næppe kan overvurderes.

I 2012 vil hovedtemaet for NLS’ drøftelser blive den

professionelle lærer – en vej til bedre kvalitet i skolen.

Endvidere vil betydningen af det gode lederskab og arbejdsforhold

blive drøftet.

Detaljerede informationer om NLS’ aktiviteter kan

findes på www.n-l-s.org

23


NKH – Nordisk Komite for Handelsundervisning

Nordiske bud på god læring

De nordiske aktører på handelsundervisningsområdet diskuterede

blandt andet læringsprincipper på deres møde i Finland

”Den studerende i fokus” og spørgsmålet ”Hvad giver

god læring?” var temaerne til debat, da de nordiske aktører

på handelsundervisningsområdet mødtes i Jyväskylä

i Finland i 2011.

Værtslandet stod endvidere for oplæg om entrepeneurship

og internationalisering af erhvervsuddannelserne,

ligesom lærere fra værtsskolen fortalte om

Finlandsmesterskaberne i Skills - ”yrkesskicklighet”,

som det kaldes - og deres betydning for erhvervsuddannelserne,

også på det merkantile område.

Til forskel fra NLS (Nordiske Lærerorganisations Samråd,

se side 23) består NKH af alle aktører på området,

det vil sige også skoleledere, arbejdsmarkedets parter

og undervisningsministerierne i Norge, Sverige, Finland,

Island og Danmark.

I forbindelse med årsmøderne udarbejder hvert land

en rapport, der dels forholder sig til de overordnede

temaer og dels fortæller, hvad der er sket på det merkantile

uddannelsesområde i den forløbne tid. Disse

rapporter samt øvrigt mødemateriale kan findes på

NKH’s hjemmeside: www.nkh.nu

Ikke mindst den danske rapport fra 2011 er af meget

høj kvalitet og belyser og dokumenterer faktuelt

en række af de udfordringer, som det merkantile erhvervsuddannelsesområde

og i særdeleshed HG står

over for.

NKH har eksisteret i 63 år og har gennem tiderne udfoldet

sine aktiviteter på forskellig vis. De store nordiske

lande har været aktive deltagere igennem alle

årene. Nu har Finland imidlertid meddelt, at de ikke

vurderer at have ressourcer til fortsat at deltage i samarbejdet,

hvilket selvfølgelig på sigt kan true NKH’s

fortsatte eksistens.

Det vil være meget trist, hvis det sker. Ikke blot af

hensyn til det nordiske samarbejde på vores område,

men også fordi at NKH danner en fortrinlig ramme om

uformel udveksling af synspunkter, viden og erfaringer

mellem alle de danske interessenter på det merkantile

uddannelsesområde.

Temaet for næste årsmøde, der finder sted i Oslo i

slutningen af august, bliver ”arbejdslivet som lærings

arena”.

Nordisk samarbejde fortsætter

HL tager løbende prioriteringerne af sit politiske engagement op til debat. Det gælder også vores deltagelse i det

internationale arbejde på undervisningsområdet, herunder det nordiske samarbejde i NLS og NKH. Bestyrelsen

vurderede, at vi skulle fortsætte på det nuværende niveau, der giver en fornuftig sammenhæng mellem ressourceanvendelsen

og udbyttet.

24


ARBEJDSMILJØ

Værktøjer og kurser

om bekæmpelse af stress

I 2011 var der særligt fokus på det psykiske

arbejdsmiljø i branchearbejdsmiljørådets arbejde.

Trods store nedskæringer i organisationen leverede

Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning og Forskning

(BARU&F) en lang række brugbare tiltag i 2011.

Hjemmesiden stressfrihverdag.dk blev lanceret med

10 gratis værktøjer, som lærere og ledere kan bruge til

at nedbringe stress på arbejdspladsen.

Blandt værktøjerne er et til ledere med inspiration

til at håndtere vanskeligheder og dilemmaer, når en

medarbejder bliver syg af stress.

Et andet værktøj sætter skolen i stand til at prioritere

de forskellige opgaver, så man sammen og hver for sig

får klarlagt, hvilke opgaver, der haster, og hvilke der

kan vente.

Der blev afholdt fem regionale fyraftensmøder om

stress, hvor man kunne få en introduktion til hjemmesiden

og praktiske idéer med hjem. Det satte mange

deltagere pris på - hele 81 procent af deltagerne erklærede

sig efterfølgende tilfreds eller meget tilfreds med

møderne som helhed.

Der blev ligeledes afholdt fem inspirationsmøder om

god ledelse og forebyggelse af stress i samarbejde med

arbejdsmiljørådene for finans- og kontorområdet og

for social- og sundhedsområdet.

Yderligere fem inspirationsmøder handlede om at

skabe Danmarks bedste arbejdspladser ved at styrke

den sociale kapital. Her var der kun 25 deltagere fra

uddannelsesområdet ud af en samlet deltagerskare på

647. Det var langt færre, end BAR U&F havde ønsket.

Derudover har BAR U&F har haft fokus på vold og

trusler på specialskoleområdet samt på indeklimaet via

hjemmesiden indeklimaportalen.dk

25


Stor opbakning til

arbejdsmiljøundersøgelse

219 HL-medlemmer deltog i stor FTF-undersøgelse af det psykiske

arbejdsmiljø. Resultaterne fremlægges i løbet af foråret 2012.

For at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø er det væsentligt

at kende de forhold, som enten forhindrer eller fremmer

det. Derfor gennemførte FTF i slutningen af 2011

en stor undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt lærere,

socialrådgivere, politifolk og mange andre faggrupper,

der i alt udgør 450.000 offentligt og privat ansatte.

Formålet med undersøgelsen var at dokumentere de

enkelte faggruppers særlige udfordringer i forhold til

det psykiske arbejdsmiljø – det kunne for eksempel

være følelsesmæssige krav, vold og stress. Den skal

også dokumentere effekter af både dårligt psykisk arbejdsmiljø

og arbejdsmiljøindsatser på arbejdspladsen.

Der blev i alt udtrukket 261 HL-medlemmer til undersøgelsen.

Det skete tilfældigt, og deltagelsen foregik

under fuld anonymitet.

Resultatet af undersøgelsen fremlægges i delrapporter,

der offentliggøres i løbet af foråret 2012.

Årligt fællesseminar

HL og uddannelsesforbundets fælles seminar handlede i 2011 om

APV. I 2012 er der fokus på psykisk arbejdsmiljø.

APV processen – fra kortlægning til handling – er

grundstenen i det strategiske arbejdsmiljøarbejde og

var derfor det oplagte omdrejningspunkt for HL og

Uddannelsesforbundets årlige arbejdsmiljøseminar i

2011.

På seminaret deltog også TeamArbejdsliv, som fremlagde

resultaterne af et forsknings- og udviklingsprojekt

for Arbejdstilsynet om metoder til gennemførelse

af arbejdspladsvurderinger især i forhold til det psykiske

arbejdsmiljø.

Undersøgelsen blev uddybet og efterfølgende behandlet

i en række caferunder.

Der var også en gennemgang af ”den årlige drøftelse”,

som er nyt redskab i arbejdsmiljøarbejdet, og hvordan

det kan bruges på de enkelte arbejdspladser.

I 2012 vil det årlige arbejdsmiljøseminar præsentere

værktøjer til det daglige arbejde med psykisk arbejdsmiljø.

Målgruppen er ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og

tillidsrepræsentanter. Seminaret foregår i Middelfart

fra torsdag den 13. til fredag den 14. september 2012.

Tilmeldingen er endnu ikke åbnet, men sæt X i kalenderen

allerede nu.

26


Andre repræsentationer, netværk og støtteaktiviteter

Kontant udbytte

og politisk gavn

HL er repræsenteret i en lang række sammenhænge, som kommer

medlemmerne til gode på den ene eller den anden måde.

HL er repræsenteret i en lang række sammenhænge.

Det drejer sig blandt andet om forsker-praktikernetværket,

HG-netværket, bedømmelseskomiteen for

Lærerstandens Brandforsikrings uddannelsesfond,

Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) repræsentantskab,

repræsentantskabet for Tjenestemændenes

Låneforening og repræsentantskabet for Forbrugsforeningen.

Værdien af vores deltagelse i disse fora er i sagens natur

svingende, men vi kan glæde os over, at enten HL

som organisation eller HL’s medlemmer både får politisk

gavn og kontant udbytte af dette engagement.

HL giver endvidere en mindre økonomisk støtte til

den uddannelsespolitiske tænketank Sophia, ligesom

vi i år sammen med Uddannelsesforbundet har besluttet

at give et mindre beløb til en nyindstiftet pris som

Årets Erhvervsskolelærer. Her vil vi også blive repræsenteret

i bedømmelseskomiteen.

27


OK 13

OK13 til debat

Reallønssikring, efteruddannelse og arbejdsmiljø er centrale temaer

for HL. Spørgsmål om arbejdstid søges afklaret i medlemsdebat.

Pr. 1. april 2013 skal aftalerne med finansministeriet

på blandt andet HL’s område fornys.

I HL tog vi allerede hul på debatten sidste efterår på de

regionale møder med tillidsrepræsentanterne. På de to

møder skulle deltagerne forholde sig til tre opstillede

spørgsmål. Svarene pegede på følgende områder som

vigtige for HL’s medlemmer:

· Central sikring af reallønnen

· Ret og pligt til efteruddannelse og kompetenceudvikling

· Bedre arbejdsmiljø

I spørgsmålet om arbejdstid var holdningerne delte

mellem at stille egentlige arbejdstidskrav eller helt at

undlade det.

Som et bidrag til en afklaring af blandt andet det

spørgsmål, blev der den 23. marts 2012 til tillidsrepræsentanterne

udsendt et oplæg med spørgsmål til lokal

medlemsdebat med overskriften ” På vej mod OK 13”.

Når HL’s krav er vedtaget på de to sektionsmøder, skal

de videresendes til hhv. AC (for adjunkter og lektorer)

og CO10 for de øvrige medlemsgrupper.

Når kravene fra de mange forskellige faglige organisationer

inden for statens område er koordineret i

centralorganisationerne i løbet af efteråret 2012, vil de

blive udvekslet med finansministerens krav til OK 13.

Det sker formentlig i løbet af december 2012.

28


Støtte til lokale arrangementer

Få tilskud på op til 350 kroner til arrangementer på den enkelte skole.

For yderligere at styrke tillidsrepræsentanternes arbejde

med at rekruttere og fastholde medlemmerne på

de enkelte skoler, besluttede bestyrelsen, at der fra 1.

august 2011 kunne søges om et tilskud på op til 350

kr. om året pr. deltagende medlem til et lokalt arrangement.

Tilskuddet kan anvendes til honorering af fortæring,

rejsegodtgørelse og lignende. Midlerne kan ikke bruges

til mødediæter, time/dagpenge eller dækning af

tabt arbejdsfortjeneste eller til dækning af udgifter,

som rettelig bør dækkes af skolen.

Ubrugte midler kan ikke overføres fra et (skole)år til

et andet.

Arrangementet skal have et fagligt indhold, der er relateret

til fagforeningsarbejdet lokalt eller regionalt.

Herudover stilles der ikke særlige krav til arrangementets

indhold.

Ud fra antallet af ansøgning om tilskud på nuværende

tidspunkt, ser ordningen ud til at være en succes. I bestyrelsens

budgetforslag for 2012/13 er der derfor også

afsat midler af til dette formål.

29


Medlemskampagne

med succes

Kampagne for øget organisationsprocent er kommet godt fra start

Tillidsrepræsentanterne er det naturlige omdrejningspunkt

for en rekrutterings og fastholdelseskampagne.

Med det udgangspunkt har bestyrelsen igangsat en

medlemskampagne, der skal øge organiseringsgraden

af lærere inden for HL’s forhandlingsområde.

Kampagnen består i, at HL i samspil med den lokale

tillidsrepræsentant og –suppleant afdækker relevante

indsatsområder lokalt og centralt. Skal der for eksempel

arrangeres lokale møder, skal der udarbejdes centralt

hvervemateriale, etc.?

Mødet foregår på den enkelte skole, hvor HL’s næstformand

og en konsulent fra sekretariatet mødes med

tillidsrepræsentanten og suppleanten. Efter mødet er

der mulighed for at arrangere et møde med alle medlemmer

på skolen. Målet er, at HL på denne måde besøge

alle skoler inden for en kortere årrække.

Pr. 1. april 2012 er der besøgt ni skoler, og yderligere

to besøg er planlagt før sommerferien.

De foreløbige resultater viser, at tillidsrepræsentanterne

er meget interesserede i at få besøg. Besøgene er fra

TR-side veltilrettelagt og rummer et betydeligt engagement

og interesse for rekruttering og fastholdelse.

Besøgene viser også, at der allerede nu sker meget

– og forskelligt – lokalt, hvorfor en mere tilrettelagt

og systematisk erfaringsudveksling TR imellem synes

gavnlig.

Kampagnen har allerede givet sig udslag i, at HL fremstiller

forskellige medlemsfoldere, som tillidsrepræsentanterne

kan bruge i deres indsats for at hverve nye

medlemmer.

30


Ny hjemmeside

Som et led i HL’s satsning på digital kommunikation fik foreningen

ny hjemmeside i 2011

Det skal være nemt at finde svar på spørgsmål, og det

skal være tydeligt, hvad HL kan tilbyde. Det er hovedtankerne

bag den nye hjemmeside, der blev lanceret i

oktober 2011 på adressen www.hl.dk

I forhold til den gamle side er der sket en større opdatering

af designet, som er blevet mere åbent, luftigt og

med stor skriftstørrelse.

Opbygningen af forsiden er ændret, så hovedvægten

er lagt på at præsentere de informationer, som medlemmer

og kommende medlemmer oftest har brug for:

medlemsfordele, indmeldelse, rettigheder, vejledning

og kontaktinformation.

På de enkelte undersider er der nu kontaktoplysninger

på den medarbejder i HL, der kan hjælpe, hvis man har

yderligere spørgsmål om emnet.

Endelig er annoncerne blevet fordelt enkeltvis over

hele hjemmesiden, hvor de før var samlet på forsiden.

Det sker dels for at skabe mere ro på forsiden, dels for

at gøre den enkelte annonce større og mere læsevenlig.

Enkelte områder af hjemmesiden kræver fortsat, at

man som medlem logger ind. Det gælder blandt andet

bestyrelsesreferater og debatforum, ligesom tillidsrepræsentanter

kan få adgang til særlige materialer kun

for dem.

De fleste medlemmer skal have et nyt kodeord i forhold

til den gamle hjemmeside. Det kan rekvireres direkte

fra siden eller ved at sende en e-mail til mj@hl.

dk.

31


Ferieboliger gennem HL?

HL’s bestyrelse har afdækket mulighederne for at købe ferieboliger

til brug for medlemmerne

I forbindelse med den igangværende medlemskampagne

(se side 30) har flere medlemmer ytret ønske

om at kunne låne ferieboliger gennem HL. På den baggrund

nedsatte bestyrelsen i efteråret 2011 et udvalg,

som skulle undersøge muligheden for køb af boliger til

dette formål.

Udvalgets arbejde er mundet ud i et konkret forslag,

som skal behandles på repræsentantskabsmødet den

27. april 2012. Forslaget vil blive sendt ud sammen

med den endelige dagsorden.

Lederne overvejer deres

fremtidige organisering

Ledersektionen fortsætter drøftelserne på sektionsmødet i april 2012

I efteråret 2011 nedsatte bestyrelsen en arbejdsgruppe

med det formål at få afklaret HL’s ledergruppes fremtidige

faglige organisering. I arbejdsgruppen var der

lederrepræsentanter fra fire forskellige skoler samt de

to repræsentanter i HL’s bestyrelse.

Arbejdsgruppen fik til opgave at afdække fordele og

ulemper ved en række mulige fremtidige organisationstilhørsforhold.

På baggrund af gruppens arbejde blev spørgsmålet

drøftet på ledersektionsmødet den 24. november 2011.

Her blev det besluttet, at tiden frem til ledersektionsmødet

den 27. april 2012 skulle bruges til en uddybende

undersøgelse af fordele og ulemper ved medlemskab

af henholdsvis HL eller anden faglig organisation.

32

More magazines by this user
Similar magazines