Nr. 43: Aktuel instruktør: Kasper Barfoed. / Kulturpris ... - Glostrup Bio

glostrupbio.dk

Nr. 43: Aktuel instruktør: Kasper Barfoed. / Kulturpris ... - Glostrup Bio

Film i Glostrup Bio

Medlemsblad for Sofarækken

Nr. 43 - september 2008

Glostrup Kulturpris 2008

Aktuel instruktør: Kasper Barfoed

Freddie Rose og Henning Christensen

Side 1


Film i Glostrup Bio

er medlemsblad for Biografforeningen

Sofarækken og

Glostrup Børnefilmklub.

Ansvarshavende:

Henning Richard Jensen

Redaktør:

Holger Pedersen

redaktionen@glostrupbio.dk

Tryk: Foreningsbureauet

Glostrup Fritidscenter

Oplag: 550.

Formandens klumme

Glostrup Kulturpris 2008

Interview:

Kandidaten og Kasper Barfoed

Interview:

To kommunalpolitikere i biffen

Billedet på forsiden er fra uddelingen af Glostrup

Kulturpris 2008 den 14. august.

SIDE

3

4

5

16

Biografforeningen Sofarækken

Formand :

Henning Richard Jensen, Brandsbjergvej 36, 2600 Glostrup

4494 6610 / formand@glostrupbio.dk

Glostrup Bio

Bryggergårdsvej 2

2600 Glostrup

Billetter: 4396 0201 og www.glostrupbio.dk

Biografleder Lotte Warming.

4396 0806 / glostrupbio@glostrupbio.dk

Støt vores samarbejdspartnere

Side 2


Formandens klumme

Velkommen tilbage fra ferie.

Efter at aftalen med Glostrup

Kommune blev underskrevet

den 7. maj 2008, har vi i biografen

haft travlt med at etablere

os i de nye rammer.

Billedet til højre er fra den 7.

maj, hvor den højtidelige underskrivning

af den omfangsrige

aftale fandt sted i biografens

foyer.

Biografforeningen Sofarækken

er nu ansvarlig for driften af

biografen både praktisk og økonomisk. Det betyder, at

Lotte Warming fortsætter som biografleder, men nu ansat

af biografforeningen.

Biografdriften går generelt tilfredsstillende og vi har

held med hele tiden at få de bedste film hurtigt til Glostrup

Bio. Vi har ofte danmarkspremiere.

Glostrup Bio er en vigtig faktor i Glostrups liv, hvilket

blev yderligere understreget, da Glostrup Kommune

valgte at tildele Sofarækken årets kulturpris.

Vi har vedlagt en brochure med børnefilmklubbens tilbud

i den kommende sæson.

Henning Richard Jensen

Side 3


Kulturpris til Sofarækken

Den flotte krukke, der ses ved

siden af borgmester Søren Enemark,

tilhører nu Sofarækken. Det samme

gør buketten samt 10.000 kroner.

Det luner alt sammen, men det bedste

er nok den anerkendelse der ligger i, at

kommunalbestyrelsen har besluttet at

give Glostrup Kommunes Kulturpris

2008 til biografforeningen Sofarækken.

Ved en reception i den gamle præstegård

torsdag den 14. august var der

trængsel af repræsentanter for Sofarækken

og en masse unge studerende, der

også fik nogle velmenende ord og et

pengebeløb med hjem. Borgmesteren

sagde i sin tale bl.a.:

Siden Sofarækken blev stiftet den 13. marts 2000 har foreningens medlemmer lagt

tusindvis af frivillige timer i at vise film, sælge billetter, lave arrangementer, reparere

stole og meget andet.

Glostrup Bio er en vigtig del af Glostrups kulturliv og har altid betydet noget særligt

for vores by. Det betyder noget for små byers selvopfattelse, at de har ”deres egen”

biograf.

De frivillige bag Sofarækken har også evnet at udvikle Glostrup Bio, så biografen i

dag i høj grad er borgernes biograf og den biograf, man kommer til for at se de mange

gode film på stort lærred. Sofarækken har ganske enkelt formået at skabe et kulturelt

netværk, som har stor betydning for mange.

Sofarækken er præget af en ganske særlig ånd og et fantastisk fællesskab. Der ligger

kort sagt et enormt engagement bag foreningens arbejde, som kommer så mange af

byens borgere til gode.

Tak for det flotte stykke arbejde, I gør for byens kulturliv, tillykke med prisen – og

husk, film skal ses i biografen!

Side 4


Eksklusivt

Interview

Filminstruktøren Kasper

Barfoed kom ud til Glostrup Bio

en mandag formiddag i begyndelsen

af august. Det kom der dette

interview ud af, som vi er lidt stolte

af at kunne bringe i bladet.

Når du læser dette, har hans nye

film, Kandidaten, haft danmarkspremiere.

Filmen kommer til Glostrup Bio

den 19. september, hvor Kasper vil

komme og sige noget om sin film.

Kandidaten &

Kasper Barfoed

Den nemme løgn og den svære sandhed

Din film Kandidaten har premiere her i august. Det er en thriller

med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen og en lang række andre

fremragende skuespillere. Hvad er det du vil fortælle med Kandidaten

ud over at underholde os? Hvad er det for en type film?

Det er en film, der handler om løgn og sandhed. Man

kan sige, at det er den nemme løgn overfor den svære

sandhed. Nikolaj Lie Kaas’ karakter, Jonas Bechmann,

handler om at lyve, eller i hvert fald at skjule

sandheden.

Jonas er forsvarsadvokat, og en sådan har et professionelt

forhold til sandheden. Forsvarsadvokaten ser det jo ikke som sin

opgave at finde frem til sandheden. Det er dommerens og anklagerens

sag. Forsvarsadvokaten skal beskytte sine klienter. Han har jo tavshedspligt,

så han vil ikke gå hen og fortælle det, selv om han faktisk ved, at

klienten har myrdet en person.

Side 5


I starten af filmen er der en scene, hvor en klient skal til at fortælle, at

hun har myrdet en person. Jonas stopper hende straks, for det vil han

ikke høre. Dette er meget realistisk i forhold til, hvad en forsvarsadvokat

ville gøre.

Han siger noget i retning af: ”Før du siger noget.

Hvis du går ind og siger, at du myrdede ham på

den og den måde, får du måske 16 år. Hvis du

siger, at det var sådan her, det foregik, så får du

måske 10 år – eller 8 år. Så kan du selv vurdere,

hvad du vil sige”.

Det er ikke alene som advokat, at Jonas oplever et

dilemma om sandheden. Der er forhold i Jonas’

liv, som han ikke tør konfrontere sig med, fordi

det ville få for store konsekvenser. Af den grund

har han opbygget en verden, hvor løgn er ok.

Der er altså nogle etiske problematikker i filmen, men jeg håber da, den

helt grundlæggende opleves som en underholdende film.

Det bedste fra to verdener

Jeg har læst et interview et sted med din fotograf, Manuel Claro. Han fortæller, at Kandidaten

til dels bliver optaget med en ny teknik og med håndholdt kamera, men at den

alligevel bliver teknisk flot på det store lærred. Har du taget noget med af ”tætheden”

fra Dogme 95 konceptet med?

Mange er nok lidt trætte af Dogme filmene. Men man kan i hvert fald

ikke løbe fra, at Dogme – og andre ting – har været med til at skabe et

skifte i danske film, hvor der er sket virkelig meget indenfor skuespillet

for eksempel og måske også meget indenfor en ny realisme, som pludseligt

er acceptabel inden for dansk film.

Man kører længere sekvenser. Det der sker, når du kører længere sekvenser

er, at du gør det nemmere for skuespillerne – og du gør det sværere

for den tekniske stab. Måske kan man sige, at der tidligere har været

en tendens til, at tingene skete på teknikkens præmisser.

Side 6


Man startede med at placere kameraet og placere lyset og sætte nogle

mærker på gulvet. Her skulle skuespillerne stå, for så passer lyset, og

billederne bliver skarpe. Så skal skuespillerne ellers ”bare” sige deres

ord. De må ikke tale i munden på hinanden, for så kan vi ikke klippe det

sammen bagefter.

Alt det smed Dogme og andre nyere tendenser jo bare langt væk. Nu

skal det være skuespillerne, der bestemte, og så måtte teknikken bare

hænge på. Det kom der nogle spændende film ud af, hvor skuespillerne

spiller fantastisk, og hvor man derfor har noget mere med.

Det jeg har haft lyst til med Kandidaten, var at tage det bedste fra to

verdener. Dels at tage det, som bl.a. opstod med Dogme – det at skuespillerne

får enormt meget plads, frihed og får lov at spille. Men samtidigt

vil jeg også gerne give en mere visuel markant oplevelse. Jeg ville

lave en stiliseret film, der ser godt ud. Min film skulle have et stærkt

visuelt udtryk, hvilket Dogme-filmene tit manglede.

Jeg vil gerne lade skuespillerne

styre. Jeg synes,

at det kom til at

fungere godt, men det er

klart, at det gjorde det

meget svært for teknikken.

For eksempel har vi

en scene på otte minutter.

Vi lader Nikolaj

spille hele scenen.

Nogle ville protestere og sige: ”Det kan man da ikke! Vi bliver da nødt

til at klippe og bryde op og så videre”. Ulf (Pilgaard) skulle også nogle

gange vænne sig lidt til dette og kunne sige: ”Så deler vi den vel op i

nogle bidder og sådan?”

En filmrulle kan med vores specielle teknik netop tage otte minutter, og

vi kørte i adskillige scener helt ud.

Side 7


Det er klart, at det kræver mere af folk, men det giver til gengæld noget

meget troværdigt med hensyn til, at de ”temperaturskift”, der er i skuespillerens

præstation, bliver mere rigtige. Jeg afbryder dem naturligvis

ikke, hvis de ind imellem bruger deres egne ord. Det er klart, at essensen

skal være rigtig.

Denne teknik gør også, at skuespilleren bedre forstår scenen og forstår,

hvor det er, den skal hen. Så vil intonationen aldrig blive falsk. Nogle

gange er man naturligvis tvunget til at lave afbrydelser i en lang scene,

f.eks. fordi en skuespiller ikke er klar. Jeg kan selv se på det færdige

resultat, hvor vi har lavet sådan et klip, men det er forhåbentligt kun

mig, der ser det.

Hvor lang tid er I om at optage sådan en film?

Syv uger. Men det inkluderer jo ikke forberedelsestid med læseprøver

og den slags med skuepillerne. Vi startede cirka en måned før optagelserne.

Vi havde først én lang læseprøve, hvor alle var med. I starten

handlede det om, at vi skulle læse manuskriptet og møde hinanden. Derefter

brød vi det ned i prøver med Nikolaj og Tuva Novotny, Nikolaj og

Laura Christensen, Nikolaj og Kim Bodnia og så videre. Det er et privilegium

at arbejde med så gode skuespillere.

Jeg ser ikke mig selv som auteur

Du har hidtil lavet to spillefilm for børn og unge, nemlig Min søsters børn i Ægypten

og Tempelridderens Skat. Nu kommer du så med en thriller. Instruktører havde tidligere

en klar signatur. Man talte om en Dreyer-film, en Bergman-film, en Balling-film etc.

Jeg har lagt mærke til, at mange yngre instruktører kan det hele – og i stort set alle

genrer. Er instruktion blevet så meget et håndværk, at det nogenlunde er den samme

proces at lave en børnefilm og en thriller?

Nej, sådan opfatter jeg det faktisk ikke. Du peger på auteur-instruktører

som Dreyer og Bergman, men der har jo også været instruktører som

Howard Hawks og Billy Wilder som kunne lave film i alle mulige genrer,

men som alligevel fik deres personlighed med i det. Billy Wilder

lavede selvfølgelig mange sædekomedier, men han lavede også pludseligt

en film noir – og en fantastisk film som Sunset Boulevard, som er

helt forskellig fra det, som folk opfatter ham som. Howard Hawks kunne

også lave bløde komedier.

Side 8


Så egentligt synes jeg, der altid har været nogle instruktører, der var meget

let genkendelige og andre, som var mindre let genkendelige. Jeg tror

ikke, det har ændret sig så meget, og jeg tror ikke at der er tale om, at

instruktion og er gået hen blevet mere et håndværk end tidligere.

Det, jeg prøver at lære mig som instruktør, er noget, som kan række videre

til andet end bare en snæver genre. Der er fortællemæssige ting,

dramaturgiske ting og hvordan man arbejder med skuespillerne. Det håber

jeg at kunne tage med mig fra film til film.

Jeg ser ikke mig selv som auteur. Jeg kan ikke rigtig identificere mig

med den rolle, og jeg har ikke lyst til at pålægge mig selv sådanne indsnævringer.

Jeg vil hellere søge i forskellige retninger.

Så kan det da godt være at nogen – eller jeg selv – om tyve år vil kunne

se tilbage på mine film og konstatere, at det var så det, han stod for. Jeg

vil gerne udforske så mange retninger, som jeg kan, men selvfølgelig

skal det da altid være film, der siger mig noget.

Kasper Barfoed er født i 1972.

Han er Bachelor i Litteraturvidenskab fra

Københavns universitet.

Har som skuespiller medvirket i Liv Ullmanns

Sofie (1992) og Lasse Spang Olsens

Davids Bog (1996), hvor han spiller sammen

med Nikolaj Lie Kaas.

Kasper har på klassisk vis prøvet det hele

som assistent ved filmoptagelser sammen

med instruktører som Erik Clausen, Bille

August og Tomas Villum Jensen.

Han har hidtil lavet kortfilm, en masse reklamefilm

samt to spillefilm: Min søsters

børn i Ægypten (2004) og Tempelridderens

skat (2006).

Side 9


I mesterlære

Du er ikke bange for at blive som en Gabriel Axel, som man forbinder både med Familien

Gyldenkål og Babettes Gæstebud.

Nej, nej. Jeg vil ikke lave alting bare for at prøve det hele af. Der er helt

klart ting, jeg ikke kan lave. Jeg tror f.eks. ikke, at jeg er komedieinstruktør,

så jeg vil næppe opsøge lige den verden.

Jeg vil nok være at finde indenfor thriller og drama og en masse andre

forskellige retninger. Jeg vil hellere søge udad, end at prøve at definere

mig selv. Jeg tror det handler mest om, hvilken type instruktør man er,

om man har lyst til at opsøge en bestemt retning eller hvad man nu synes.

Der er jo flere måder at blive instruktør på. Mange kommer jo fra filmskolen, mens andre

startede med at trille kabler og den slags. Jeg ved, at du har en akademisk baggrund,

men du har jo også prøvet det hele som assistent hos forskellige instruktører –

sådan en slags mesterlære i stedet for filmskolen.

Jeg har søgt ind på filmskolen er par gange, men kom ikke ind. Derfor

tog jeg netop den lange tur rundt for at lære, hvordan man rent praktisk

laver film. Jeg har arbejdet sammen med mange forskellige instruktører

i en masse forskellige funktioner. Jeg har været den, der holdt klaptræet,

men jeg har også været ”second unit” instruktør. Her skulle jeg lede et

lille hold, der optog mindre kritiske dele af en film, hvor filmens instruktør

ikke selv behøvede at være til stede. Det kunne være naturbilleder

og den slags, men også action-scener med stuntmen for eksempel.

Jeg har arbejdet sammen med Erik Clausen flere gange. Jeg var med på

nogen af hans første ting, f.eks. Min fynske barndom. Ham lærte jeg rigtig

meget af, også fordi han behandler folk omkring sig rigtig, rigtig

godt. Han mister aldrig hovedet. Det er nemt som instruktør at komme

til at miste hovedet, fordi man jo er presset hele tiden. Erik Clausen er et

meget omsorgsfuldt menneske.

Jeg har f.eks. også arbejdet sammen med Bille August. De to mænd er

meget forskellige. Bille August er indadvendt, stille og lidt svær at tyde.

Han er et yderst behageligt menneske, men ret hemmelighedsfuld. Han

har dog hele tiden kontrol over processen.

Side 10


Man kan jo samle noget op alle vegne. Der er nogle ting, instruktørerne

gør stort set på samme måde og andre ting, som de gør fuldstændigt forskelligt.

Jeg laver jo også en masse reklamefilm, heraf de fleste i udlandet.

Det lærer man også en masse af.

Du har jo studeret litteraturvidenskab, så jeg kunne fristes til at spørge dig, hvordan du

har det med film med litterært forlæg. Skal vi se dig lave en film over en bog?

Hvis du havde spurgt mig for ti år siden, tror jeg, at jeg gerne ville blive

sådan en, der filmatiserer bøger. Sådan er det ikke blevet endnu, men

det kunne sagtens ske. Det kunne jeg faktisk godt forestille mig. Jeg kan

også godt lide den brede episke fortælling. Der er mange fantastiske bøger,

som jeg kunne tænke mig at filmatisere.

Hvordan kommer opgaverne til dig? Skal du kæmpe for at få lov at lave en film? Kom

det bare til dig med posten, eller skulle du løbe nogen på dørene?

I tilfældet med Kandidaten fik jeg tilsendt manuskriptet.

På den måde var det jo en foræring, men

så skulle der jo alligevel kæmpes for at få lov at

lave den. Det at finansiere den med mig var ikke

helt uden komplikationer. Jeg kom jo med to børnefilm,

og for nogen har det jo ikke været overbevisende

nok. Når man skifter genre, skal man

selvfølgelig kæmpe for at bevise, at man fortsat er det rigtige valg.

Skuespilleren skal have plads

Du har jo instrueret børn i et par film og mere ukomplicerede voksenroller. Hvad er

forskellen, når man står over for de rigtig drevne karakterskuespillere som Ulf Pilgaard

og Nikolaj Lie Kaas? Hvor meget instruerer du dem, og hvor meget kommer skuespillerne

selv med?

I virkeligheden har jeg fundet ud af, at jo mere jeg kan lade dem selv

bestemme, jo bedre bliver det. Men det skal naturligvis fungere indenfor

filmens fortælling. Min metode har været at bruge rigtig meget tid med

skuespillerne, inden selve filmoptagelserne gik i gang. Vi havde lange

læseprøver og samtaler, hvor vi diskuterede, hvad filmen egentlig

handler om, hvordan den enkelte karakter skal spilles - og hvad der i det

hele taget er på spil.

Side 11


På denne måde bliver det i mindre grad mig, der siger, hvordan de skal

agere – og mere noget vi finder ud af sammen. Jeg synes det er vigtigt,

at det er skuespillerne, der laver sketchen, mens jeg mest justerer og

svarer på spørgsmål. På den måde kan vi alle mærke, når det er rigtigt.

Man skal give skuespilleren plads nok til at udforske rollens karakter,

som sagtens kan være meget forskellig fra skuespillerens egen personlighed.

Jeg oplevede både, at vi skabte rigtig gode resultater – men også, at

skuespillerne nød det mere. De var med hele vejen, og de følte, at filmen

også var deres. Men det er klart, at sådan noget bedst lykkes, når

man har at gøre med folk som Ulf Pilgaard, Nikolaj Lie Kaas og Kim

Bodnia. Det er naturligvis noget sværere med børn, især små børn. Her

må man jo mere sige, hvordan de skal agere.

Jeg har kendt Nikolaj Lie Kaas i mange år. Vi har lavet mange ting sammen,

f.eks. kortfilm i 1990’erne. Nikolaj tager meget ansvar selv. Han

kommer ikke og spørger, ”Hvad synes du?” eller ”Hvad skal vi gøre?”.

Han gør en masse arbejde selv. Når han kommer om morgenen, har han

altid et bud på rollen. Men han er meget interesseret i at arbejde med

tingene, lytter gerne og får nye idéer sammen med holdet. Han er fantastisk

at arbejde sammen med.

Side 12

Ved denne film er der eksperimenteret

med to usædvanlige teknikker. Der

benyttes en ”2-perf” teknik, der gør, at

der på råfilmen kun er to huller pr billede,

der derfor ligger meget tæt. Derved

kan man spare råfilm og tage meget

længere scener. Til gengæld vil

kraftigt lys i bunden af et billede overstråle

til toppen af det næste billede.

Det fungerer i en film af vores type,

der gerne må virke lidt rå og kantet.

Det andet er fremkaldeteknikken ”bleach bypass”, hvor man springer en process

over i fremkaldelsen og efterlader noget sølv i negativet, som man normalt vasker

væk. Det gør, at vi reelt har et farvebillede oveni et sort/hvidt billede, og effekten er

et intenst og kontrastfyldt, men samtidigt et nærmest fløjlsagtigt blødt billede.


Har forstadsbiffen en fremtid?

Hvordan ser du filmmarkedet i Danmark om f.eks. fem år? Tror du fortsat, vi har så

mange biografer rundt omkring – f.eks. sådan som Glostrup Bio? Eller tror du, det hele

bliver samlet i komplekser? Vil folk bare downloade film og se dem derhjemme på fladskærmen?

Det vil jeg være rigtig ked af! Om fem år – ja da tror jeg helt sikkert, at

vi har biografer, som vi kender det i dag. Jeg tror faktisk, at det afhænger

meget af sådan nogen som Jer frivillige. Hvis man kan lave et sted,

som føles som et samlingssted, hvor folk synes, der er rart at komme, og

hvor de får en anden oplevelse, end de får i de store CinemaxX’er og

den slags. Ja, så vil folk sikkert gerne komme. Der er allerede mange,

der nøjes med hjemmebiografen, men biografen er også en social oplevelse.

Du er jo for eksempel sammen med din kone eller kæreste eller

dine venner, og popcornene er jo også en del af det.

Så længe du kan gøre det til en oplevelse at gå i biografen – og jeg kan

mærke, at der er en særlig stemning og personlighed her i Glostrup Bio

– så tror jeg biografen overlever. Det er klart, at den dag, det bare bliver

et sted med nogle stole og en fremviser, så dør det jo bare. Det er også

klart, at CinemaxX’s store sal måske har bedre surround lyd eller hvad

ved jeg. Det er oplevelsen, det stadig handler om, for folk har jo også

god lyd derhjemme.

Filmstøtte

Har du nogen kommentarer til dansk filmpolitik? Vi har jo forskellige støtteordninger

som 60/40 og konsulentindstillinger? Dine film er jo blevet til under 60/40 ordningen.

Der har været noget kritik fremme om, at fjernsynskanalerne, som er med til at finansiere

filmene, er ved at få for stor indflydelse.

Jeg synes, når man ser på det store billede, at der bliver lavet mange gode

og forskelligartede film i Danmark.

Der bliver jo også lavet flere og flere film uden støtte fra Filminstituttet.

Hvis du laver det billigt og får nogle alternative finansieringskanaler, så

kan det lade sig gøre at lave film uden støtte. F.eks. Dig og mig, som I

jo kører her i øjeblikket. Den er lavet uden støtte fra instituttet ligesom

den næste, I viser: Blå mænd.

Side 13


Det er da svært, og jeg tager hatten af for dem, der gør det. Om ikke andet,

så gør det jo, at instituttet ikke har monopol på at bestemme, hvad

der skal laves af film. Det er også et problem, at tv-kanalerne nu også er

begyndt at stille krav til filmene, fordi de er medproducenter. Det tror

jeg, at alle synes – både tv-stationerne selv og instituttet.

Som filminstruktør er der pludseligt

enormt mange mennesker, du skal have

til at godkende, og som måske skal

ind og have noter og den slags. Først

skal du igennem instituttet. Du skal

måske arbejde med en konsulent, som

har en masse ting, der skal passes til.

Alternativt kommer der nogle ”60/40-

læsere” på banen.

Hvis du derefter tilmed skal forbi en tv-station, der også lige skal have

nogle synspunkter ind, så risikerer du, at det hurtigt bliver noget udvandet,

hvor lidt for mange mennesker skal have lov til lige at komme med

deres.

Der sidder jo nogle dygtige mennesker rundt omkring, men det er klart,

at det kan være svært at bevare et projekts integritet, hvis virkelig mange

med magt skal ind over. Omvendt kan jeg da godt forstå, at tvstationer

ikke bare vil sidde og lade stå til.

Når det er sagt, vil jeg da sige, at billedet ser meget fornuftigt ud her i

Danmark.

Filmens fotograf, Manuel Alberto Claro, er uddannet

som still-fotograf fra ”Istitutto Europeo di Design” i

Milano i 1994. Han har arbejdet som assisterende

fotograf i Milano, New York og København, og blev

optaget på Den Danske Filmskole i 1997.

Siden 2001 har han været cheffotograf på adskillige

spillefilm. Han har blandt andet fået en ”Camera d’Or”

pris i Cannes. Desuden har han i 2006 fået både en

Robert og en Bodil for årets bedste fotografering.

Side 14


Hvad bliver det næste?

Har du flere filmprojekter i ordrebogen? Hvad laver du ind i mellem?

Jah, måske. Men det bliver noget ude i fremtiden. Der går nok nogle

år. I mellemtiden laver jeg jo mange reklamefilm især i udlandet og

ikke mindst i Tyskland og England. Jeg arbejder freelance med en

agent, der skaffer mig jobs.

Da jeg voksede op i branchen, blev der lavet ti film om året. Nu bliver

der lavet det tredobbelte. Det gør, at sådan en som mig har kunnet

lave tre film på fem år. Det ville ikke have været så nemt for ti år siden,

hvor Lars von Trier, Søren Kragh Jacobsen, Niels Malmros, Erik

Clausen mv. skulle lave en film hver. Så var der måske kun blevet

plads til, at jeg fik lov at lave en film hver sjette år. Nu har jeg fået

lov at øve mig og få afprøvet nogle ting – og fået lov at dumme mig.

Jeg har lært rigtig mange ting på mine tre film, og det kan måske min

fjerde film have glæde af. Selvfølgelig har der været svipsere, og ikke

alle film er lige gode. Men sådan bliver det nødt til at være.

Med al respekt for dine tidligere ting, kan man vel sige, at Kandidaten er den store

prøve for dig?

Ja forhåbentligt. Men det var Min søsters børn i Ægypten og Tempelridderens

skat også på det tidspunkt

– og det håber jeg også den næste bliver.

Billederne er taget af Rolf Konow, undtagen det til højre.

Det er taget af redaktøren i biografen ved interviewet.

- HIP

Side 15

Mød

Kasper Barfoed

i Glostrup Bio

og hør ham fortælle om sin nye

film, før den vises

19. september 2008 kl. 20


Freddie Rose og Henning Christensen

Redaktøren har sat de to kommunalbestyrelsesmedlemmer

Freddie Rose (S) og Henning

Christensen (DF) stævne i biografen til en

snak. Baggrunden er, at Freddie og Henning

er kommunens repræsentanter i biografens

nye bestyrelse, som blev etableret, da biografforeningen

Sofarækken i år overtog ansvaret

for biografens drift.

Begge de herrer gør det klart, at de endnu

ikke kan udtale sig med vægt om biografens

anliggender og fremtid, eftersom det hele er

så nyt. De lægger begge vægt på, at det er

værdifuldt for kommunen, at der er en biograf,

og de vil gerne medvirke til, at den

også er der og har det godt i fremtiden.

Der var i det hele taget ikke de store uenigheder

at spore.

Se de mest aktuelle film i Glostrup

Nu er det jo ikke bestyrelsens opgave at blande sig i det løbende repertoire, men

alligevel vil jeg gerne spørge, hvilken linje I tror, der er bedst her i Glostrup. Skal vi

give folk, hvad folk vil have?

FR: Glostrup Bio skal jo fungere på en økonomisk fornuftig basis.

Derfor er man nødt til at tage hensyn til, hvad folk vil have. Jeg ser

gerne, at Glostrup stadig er et sted, man kan se de nyeste film – altså

er en premierebiograf.

HC: Biografen skulle jo gerne på et tidspunkt kunne hvile i sig selv.

Det er ikke muligt indtil videre. I kraft af den frivillige arbejdskraft,

så hænger økonomien sammen. Hvordan det går med tilskuertallet

afhænger jo meget af, hvilke film, der bliver produceret. Jeg tror ikke,

at folk går i biografen alene for at blive underholdt. De vil formentligt

også se noget relevant om den tid, vi lever i.

Side 16


Et vigtigt led i lokalsamfundet

Har biografen særlige forpligtelser i forhold til borgerne i Glostrup Kommune?

FR: Biografen er forpligtet til at gøre noget for borgerne. På den lange

bane kunne jeg ønske mig, at biografen blev et levende hus helt fra

morgenstunden, og at der kom folk i huset hele dagen. Jeg kan ikke

lige pege på en bestemt model. Tiden må vise, hvad der er muligt.

Som det fremgår af vores lokalavis, vil borgerne meget gerne have et

kulturhus. Det er der bare ikke økonomisk råderum til i de nærmeste

år. Jeg vil gerne støtte, at vi udvikler nogle nye tilbud her i huset, hvis

det kan hænge sammen økonomisk. Det kunne være en slags bogcafé

eller lignende, hvor man kan stikke næsen ind og få en kop kaffe.

Ser I et yderligere samarbejde med erhvervslivet i Glostrup som et middel til at fremme

biografens økonomi?

FR: Det ville jeg rigtig gerne se udvikle sig meget mere. Der er dog

nogle indlysende problemer, herunder især køkken- og toiletfaciliteter.

Det er jo de dyreste af alle lokaler at indrette. Vi skal jo ikke have

hundrede mand og ét lokum – for at sige det bramfrit.

HC: Alt det, vi egentligt så gerne vil, koster en masse penge. Jeg ser

også gerne, at biografen bliver et dynamisk hus i kommunen. Det må

meget gerne blive brugt til mange andre ting end film.

I forbindelse med erhvervslivet kunne jeg forestille mig en form for

markedsundersøgelse af, hvad behovet er. Jeg er meget positiv over

for sådanne initiativer. Men der skal jo også være penge til de nødvendige

renoveringer.

Film på pensummet?

Ser I behov for yderligere samarbejde med institutioner i kommunen?

FR: jeg kunne da godt tænke mig, at skolerne kunne bruge biografen

noget mere, end de gør nu. I mine 40 år i skolevæsenet har jeg kun et

par gange været af sted med en flok børn for at se film. Det er særligt

relevant, når der kommer vigtige film, som vi gerne vil have, at vores

børn ser.

Side 17


For eksempel i SSP-regi 1 har vi

brugt nogle film, der var lidt

kontroversielle. I dette tilfælde

ville vi have de unge til at reflektere

over, hvordan de opfører sig,

når de er unge. Det kommer der

nogle gode debatter ud af engang

imellem.

Side 18

Foto: Ole Rasmussen

Biografen bør tilpasse sig lidt, så den har sine tilbud på de tider, hvor

skolebørnene har brug for det. Når der kommer film, der f.eks. har

interesse for en 6. klasse, så kunne biografen give skolerne nogle tilbud.

Det vil være en god idé med målrettet markedsføring overfor

skolerne. Det vil være en indtægt for biografen og en udgift for skolen.

Skolen har jo ikke altid så mange penge - så det bliver da svært.

HC: Jeg er fuldkommen enig. Det kunne være godt med et yderligere

samarbejde mellem skolerne og biografen.

Hvis vi pludseligt kom til penge …

Hvis vi nu pludseligt kom til penge, hvordan skulle vi så prioritere. Større udbygninger

af biografen, f.eks. med flere eller måske en udbygning på forpladsen?

FR: Det er svært for mig at se, hvordan man lige laver vores biograf

om til en med flere sale. De fleste andre biografer har jo mindre sale

end vores. Det kunne på en måde være godt med flere sale, men jeg

tror, at det bliver alt for dyrt og kompliceret. Det vil da også være

synd at ødelægge den kønne og næsten historiske biografsal.

HC: Når man tænker på længere sigt, tror jeg, at der skal være andre

bæredygtige ting ved siden af selve biografdriften. Der er jo ingen,

der kender biografernes fremtid. Vi ved ikke, om folk bliver ved med

at gå i biografen. Ingen ved, hvordan det hele ser ud om bare få år.

Der sker jo en utrolig udvikling på det, man kan se i sin hjemmebiograf.

Man vil måske sidde derhjemme og vælge de nyeste succeser og

premierefilm bragt til den hjemlige fladskærm.


Vi er meget heldige med, at vi i Glostrup har en biograf med lange

traditioner. Biografen er en del af det lokale samfund, og vi har både

et ansvar og en pligt til at prøve at føre dette videre på en god måde

ved at drage andre elementer ind biografens tilbud.

FR: Jeg tror stadigvæk på biografen som institution. Men hvis man

leger fremtidsforsker, kan det da godt være, at folk hellere vil sidde

hjemme i sofaen med deres egen kaffe eller et glas vin. Nu lægger

man jo fiberkabler ned alle vegne – også her i Glostrup. Det vil blive

nemmere og nemmere at få filmen hjem i sin egen stue.

Jeg tror nu ikke, at det sker indenfor de nærmeste år. Men skulle det

ske, bliver det jo et andet form for kulturhus, vi skal lave hernede. Vi

må have noget i baghånden. Vi skal nok blive ved med at finde noget

at bruge vores hus til.

Foreløbigt satser vi på biografdriften.

FR: Man kunne da godt forestille

sig forhallen bygget lidt ud. Det

er det eneste sted, man kan bygge

til. Så kunne man have salgslokaler,

hvor man kunne købe f.eks.

bøger, kunst, kaffe – eller hvad

véd jeg.

HC: Med den stigende digitalisering

osv. kan man jo sidde hjemme

og lave alt muligt ganske isoleret.

Vores biograf – som biograf

eller måske hen ad vejen som et

kulturhus – er med til at sikre

sammenhængskraften i kommunen.

Det er jo et sted, hvor man

kan mødes og opleve ting sammen.

Denne side af huset synes

jeg er ret vigtigt.

Fra ombygningen i 2006. Foto: Erik Klitgaard.

Side 19


FR: Hvis biografen kan få nogle flere sponsorater, skal vi selvfølgelig

slå til, hvis det ellers er en ordentlig virksomhed. Jeg ser gerne, at det

lokale erhvervsliv får mulighed for at reklamere i biografen, og det

ved jeg, at der arbejdes på. Jeg er ikke så sart med hensyn til at gøre

sponsorerne synlige i biografen.

HC: Jeg kan måske godt være lidt mere sart overfor for meget reklame.

I nogle kommuner kører selv hjemmehjælpens bil rundt smækfyldt

med reklamer. Det er for voldsomt. Vores biograf skal ikke være

overklistret med reklamer eller ligne en sportshal. Generelt synes jeg

dog, at sponsoreringer er fint, og vi må gå ud til erhvervslivet her i

byen og reklamere for vores biograf og vores sal og øvrige faciliteter.

FR: Vi kan jo ikke komme uden om teknologien. Lige pludseligt er

det jo bare et krav, at man kan modtage filmene som en flad skive

eller måske direkte via computeren.

Biografdriften er jo baseret på en professionel biografleder, der skaffer filmene, og

en stor frivillig kreds, der kører dem. Er det et princip, som I tror, der kan fortsætte

i mange år?

FR: Jeg tror faktisk på, at der altid vil være mange, der har lyst til at

yde en sådan indsats. Jeg har selv en lang fortid indenfor frivilligt arbejde.

Der er faktisk rigtig mange gode velmenende mennesker, der

gerne gider gøre en indsats indenfor klubber og andet frivilligt arbejde.

Jeg tror, det er en god model, vi har her i Glostrup Bio.

HC: Jeg tror også på det – og det er jo den eneste realistiske mulighed.

FR: Både Henning og jeg har meget sympati for biografen. Vi er også

meget på linje med hensyn til, at biografen skal udvikle sig i en fornuftig

retning. Skulle det gå hen og bære selvbærende, vil vi klappe i

hænderne over det.

Men vi er godt klar over, at det ikke ligger lige henne om hjørnet.

- hip

1

SSP er et lokalt samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning, Politi, fritidsklubber samt Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Side 20

More magazines by this user
Similar magazines