Regionplan 2001 for Københavns Kommune

www2.sns.dk

Regionplan 2001 for Københavns Kommune

Regionplan 2001

for Københavns Kommune

november 2001


Regionplan 2001

for Københavns Kommune

Redaktion og grafisk

tilrettelæggelse

Vedtaget

Udgivet af

Telefon

e-mail

Trykning

Oplag

Kort

ISBN

Københavns Kommune

Økonimiforvaltningen

Rådhuset

1599 København V

26. juni 2001 af

Hovedstadens Udviklingsråd

Hovedstadens Udviklingsråd

Gl. Køge Landevej 3

2500 Valby

36 13 14 00

hur@hur.dk

Vester Kopi

5000

Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens

tilladelse G13-00 Copyright

87-90269-84-5


Regionplan 2001

for Københavns Kommune


Indhold

REGIONPLAN 2001

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Fælles regionplanretningslinier for hovedstadsområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Det fælles grundlag for regionplanlægningen i Hovedstadsområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Det fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Fælles retningslinier for grundvandsbeskyttelse og vandindvinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Fælles retningslinier for råstofforsyning og –indvinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Fælles retningslinier for affaldsbehandling og –deponering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Fælles retningslinier for jorddeponering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Regionplanretningslinier for Københavns Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Regionale mål for Københavns Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Københavns byudviklingsstrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Lokaliseringsstrategi - erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Lokaliseringstrategi - boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Retningslinier for detailhandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Retningslinier for regionale trafikanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Retningslinier for regionale tekniske anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Retningslinier for virksomheder med særlige beliggenhedskrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Retningslinier for regionale naturområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Retningslinier for vandområdernes kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

2 Regionplan 2001


Forord

Det glæder mig hermed på at kunne Udviklingsrådets

den vegne endelige at kunne udgave præsen-

af

præsentere

Regionplan tere den endelige 2001 udgave for Hovedstadsregionenplan

2001 for

af Region-

Hovedstadsregionen.

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)

(HUR) overtog overtog den 1. juli den 2000 1. juli regionplanlægningen

fra de fem fra amtslige de femen-

amtslige heder: Københavns enheder: Københavns Kommune,

2000

regionplanlægningen

Kommune, Frederiksberg Frederiksberg Kommune, Kommunehavns

Amt, Københavns Roskilde Amt, Amt Roskilde og Fre-

Køben-

Amt deriksborg og Frederiksborg Amt, med henblik Amt, med på at

henblik udarbejde på en at samlet udarbejde regionplan en samlet for

regionplan hele Hovedstadsregionen. for hele Hovedstadsregionen.

overdraget HUR fem politisk fik overdraget vedtagne fem

HUR fik

politisk forslag til vedtagne Regionplan forslag 2001 til til videre

Regionplan behandling. 2001 Det blev til videre vurderet, behandling.

det ikke inden Det blev for en vurderet, rimelig at tid det var

at

ikke muligt inden at sammenfatte for rimelig planforslagene

til ét at samlet sammenfatte forslag planforsla-

Hoved-

tid var

muligt

gene stadsregionen, til ét samlet og forslag det blev for derfor

Hovedstadsregionen, besluttet at offentliggøre og det de blev fem

derfor

forslag

besluttet

uden ændringer,

at offentliggøre

sådan som

de

fem

de var

forslag

vedtaget

uden

i

ændringer,

enhederne.

sådan

som de var vedtaget i enhederne.

HUR

HUR

gennemførte

gennemførte

en

en

høring

høring

af

af

de

de

fem

fem regionplanforslag

regionplanforslag

i begyndelsen

begyndelsen

af 2001. I offentlighedsperioden

holdt HUR en lang række

af 2001. I offentlighedsperioden

holdt HUR en lang række møder

møder med borgere og kommunalpolitikere.

Desuden modtog HUR

med borgere og kommunalpolitikere.

Desuden modtog HUR omkring

500 breve med indsigelser og

omkring 500 breve med indsigelser

og bemærkninger, som gav anledning

til en række justeringer af pla-

bemærkninger, som gav anledning

til en række justeringer af planen.

nen. En omfattende indsigelse fra

En omfattende indsigelse fra miljøog

energiministeren gav desuden

miljø- og energiministeren gav

desuden anledning til et længere

anledning til et længere forhandlingsforløb,

forhandlingsforløb, som betød, at

der blev nedlagt

som

veto

betød,

mod

at en

forskellige

række

fremsatte

af de

indsigelser

oprindelige

blev

arealudlæg,

trukket

som

tilbage

derfor

og derfor

ikke fremgår

ikke fremgår

af den

af

endelige

den endelige

plan.

plan.

Der foreligger nu en vedtaget

Regionplan

Der foreligger

2001

nu

for

en vedtaget

Hovedstadsregioneonplan

2001 bestående for Hovedstadsregio-

af 5 delplaner,

Regi-

som nen bestående på fleste af områder 5 delplaner, er harmoniseret.

på de fleste De områder fem enheders er harmonise-

som

regionplanforslag byggede på et

aftalt fælles planlægningsgrundlag,

som indeholder en fælles hovedstruktur

og fælles lokaliserings-

ret. principper. De fem Der enheders har desuden regionplanforslag

gjort en byggede særlig indsats på et aftalt for at fælles har-

været

planlægningsgrundlag, monisere retningslinierne som for indeholder

række en fælles temaer, hovedstruktur som nødvendigvis og fæl-

en

les må lokaliseringsprincipper. vurderes på tværs af amtsgrænserne

– ikke været alene gjort inden særlig for ind-

Der har

desuden

sats Hovedstadsregionen, for at harmonisere men retningslinierne

tilfælde for en også række i forhold temaer, til som det nød-

i visse

vendigvis øvrige Sjælland. må vurderes Det gælder på tværs f.eks af

amtsgrænserne detailhandelsplanlægningen,

- ikke alene inden

for grundvandsbeskyttelsen, Hovedstadsregionen, men råstofforsyningen

tilfælde samt også affalds- i forhold og til jordde-

det øv-

i vissrigponeringen.

Sjælland. Temaerne Det gælder vedrørende f.eks detailhandelsplanlægningen,

natur- og miljøforholdene grundvandsbeskyttelsen,

kunnet koordineres råstofforsynin-

i samme grad,

har ikke

gen og en samt tilpasning affalds- på og disse jorddeponeringen.

må afvente Temaerne den næste vedrørende regionplan-

na-

områder

tur- revision. og miljøforholdene har ikke

kunnet koordineres i samme grad,

og Med en Regionplan tilpasning på 2001 disse har områder HUR

må sikret afvente et godt den udbud næste af regionplanrevisiongende

boliger og erhvervsarealer i

velbelig-

hele Hovedstadsregionen. Derved

Med

får også

Regionplan

de mindre

2001

bysamfund

har HUR

sikret

rundt

et

omkring

godt udbud

i regionen

af velbeliggende

mulighed

for lokaludviklng.

boliger og erhvervsarealer

Regionplanen

i

hele

styrker

Hovedstadsregionen.

endvidere

Derved

Hovedstadsregionen i samarbejdet

får også de mindre bysamfund

såvel i forhold til hele

rundt omkring i regionen mulighed

Øresundsregionen, som i forhold

for lokal udviklng. Regionplanen

til det øvrige Sjælland og

styrker endvidere Hovedstadsregionen

i samarbejdet såvel i forhold

Danmark. Det samlende princop

for byudviklingen i

til hele Øresundsregionen, som i

Hovedstadsregionen er en udvikling

af den såkaldte Fingerplan,

forhold til det øvrige Sjælland og

Danmark. Det samlende princip for

som er bygget op om S-bane- og

byudviklingen i Hovedstadsregionen

regionalbanenettet. Regionplan

er en udvikling af den såkaldte

2001 bygger videre på det princip

Fingerplan,

ved at sikre

som

muligheder

er bygget

for

op

byudvikling

om S-

bane- og

i

regionalbanenettet.

tilknytning til nye stationer

i St.

Regionplan

2001

Rørbæk

bygger

ved

videre

Frederikssund

og

på det

princip ved

mellem

at sikre

Hillerød

muligheder

og

for

byudvikling

Allerød samt

i tilknytning

omkring Trekroner

til nye stationer

station

i St.

ved

Rørbæk

Roskilde

ved

Universitet.

Frederikssund

Disse og arealudlæg mellem Hillerød vigtige og Allerød for at

samt kunne omkring tilgodese Trekroner den stigende station efterspørgsel

i Universitet. regionen på Disse arealer areal-

til

ved

Roskilde

medico-, IT- og kontor- /servicevirksomheder.

udlæg Med Regionplan er vigtige for 2001 at kunne er der tilgodese

endvidere den stigende skabt et efterspørgsel planlægningsmæssigt

på grundlag arealer for til medico-, de aktuelle IT-

i

regionen

og store kontor- trafikinvesteringer /servicevirksomheder. i regionen,

herunder udvidelserne af motorringvejen

Regionplan og Køge 2001 Bugt er der motorvej-

endvi-

Med

dere en etablering skabt planlægningsmæssigt

af ringbane på

grundlag S-togsnettet for de og aktuelle metro samt store trafikinvesteringer

baneudlægget i regionen, mellem København herunder

udvidelserne og Ringsted. af Motorringvejen og

Køge Bugt Motorvejen etablering af

ringbane Det er således på S-togsnettet, min klare Metro’en opfattelse,

samt at Regionplan baneudlægget 2001 mellem udgør et København

grundlag og Ringsted. for regionens videre

godt

udvikling og for det videre arbejde

Det med er Regionplanrevision således min klare opfattelse, 2005.

at Regionplan 2001 udgør et godt

grundlag for regionens videre udvikling

Kristian og for Ebbensgaard det videre arbejde med

Regionplanrevision 2005.

Med venlig hilsen

Kristian Ebbensgaard

Foto. Michael Daugaard

Regionplan 2001 3


4 Regionplan 2001


Regionplanretningslinier 2001 for

hovedstadsområdet

Regionplan 2001 5


Det fælles grundlag for regionplanlægningen i hovedstadsområdet

Hovedstadsområdet er i dag Danmarks eneste storbyområde

af international klasse. Det er afgørende, at

denne position videreudvikles. Området har i disse år

fået en række nye muligheder, som kan udnyttes til at

styrke positionen: Samarbejdet med Malmö og Skåne

om en fremtidig Øresundsregion, Øresundsbroen,

udbygning af Københavns lufthavn og den trafikale

infrastruktur, som skaber et knudepunkt med alle trafikarter

af international klasse. Adgangen til landene

øst og syd for Østersøen åbner for samarbejde af økonomisk

og miljømæssig betydning, som det er politisk

vigtigt at udbygge.

Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende byområde

med 1/3 af landets befolkning. Området står over

for store udviklingsopgaver, bl.a. i lyset af den faste

forbindelse over Øresund. Udviklingen vil også stille

store krav til planlægningen, som skal medvirke til, at

storbyområdet fortsat kan fungere på et sammenhængende

og bæredygtigt grundlag.

Fingerbystrukturen er grundlaget for byudviklingen i

hele hovedstadsområdet. Fingerbystrukturen fastlægger

principperne for opdeling af hovedstadsområdet i by

og land samt principperne for en integreret lokaliserings-

og trafikplanlægning.

Fingerbystrukturen omfatter det samlede „Fingerbyområde“,

som strækker sig fra det centrale København

til de fem købstæder: Helsingør, Hillerød,

Frederikssund, Roskilde og Køge. Fingerbyområdet

rummer ca. 85% af hovedstadsområdets befolkning.

De kvaliteter og det helhedssyn på hovedstadsområdets

udvikling, som kendetegner fingerbystrukturen, udgør

det fælles overordnede planlægningsgrundlag for de

fem regionplanenheder.

Den helt specielle form, som hovedstadsregionens

fysiske udvikling har fået, er resultatet af 50 års kontinuerlig

planlægning. „Fingerplanen“ blev introduceret

i 1948 og har siden haft afgørende indflydelse på storbyens

vækst. Boligområderne skulle samles i „byfingrene“

forbundet med de centrale erhvervsområder af

radiale baner og veje. Det stærkt stigende arealforbrug

i efterkrigstiden resulterede i en forlængelse og fortykkelse

af fingrene, og udflytning af arbejdspladser fra

de centrale byområder til byfingrene medførte et

behov for styrkede trafikale forbindelser på tværs af

fingrene.

„Principskitsen“ fra 1961 og „Regionplan 1973“ var

mellemstadier på vej til Hovedstadsrådets „Regionplan

1989“, som i forbindelse med Hovedstadsrådets nedlæggelse

i 1989 med et landsplandirektiv blev tillagt

retsvirkning som regionplan i de fem enheder i hovedstadsområdet,

det vil sige Københavns, Roskilde og

Frederiksborg Amter samt Københavns og Frederiksberg

Kommuner.

I hovedstadsområdet gennemføres regionplanlægningen

i et samarbejde mellem de fem amtskommunale

enheder. En koordinering har fundet sted i forbindelse

med udarbejdelsen af 1993-planerne, og samarbejdet

blev videreført ved regionplanrevisionerne i 1997.

I forbindelse med regionplanrevisionen i 2001 sker der

en yderligere udvidelse af det fælles regionplangrundlag

for hovedstadsområdet, herunder en koordinering

af tidsplanerne for gennemførelsen.

Baggrunden for udarbejdelsen af Regionplan 1993 og

1997 i hver af de fem enheder var en fælles hovedstruktur

og fælles overordnede lokaliseringsprincipper

suppleret med specifikke principper for de enkelte

enheder, afhængigt af deres beliggenhed i det samlede

hovedstadsområde samt af den enkelte regionplanmyndigheds

målsætning.

Det fælles planlægningsgrundlag, som videreføres og

suppleres ved revisionerne i 2001 er følgende:

- Der forudsættes en kontinuitet i planlægningen i forhold

til Hovedstadsrådets Regionplan 1989 og de fem

enheders 1993- og 1997-planer, og det forudsættes,

at der alene fremlægges regionplanforslag, som fastholder

eller udvikler den fælles hovedstruktur og de

dertil knyttede principper.

• Den fremtidige byudvikling skal knyttes til den

eksisterende/under anlæg værende infrastruktur for

at få størst muligt udbytte af foretagne investeringer.

• Arbejdspladser inden for kontor- og serviceerhverv

bør koncentreres på stationsnære arealer med højfrekvent

banebetjening. Tæt boligbebyggelse bør ligeledes

placeres stationsnært.

• Enhedernes regionplaner skal støtte det overordnede

trafikpolitiske mål om at styrke den kollektive trafik

i hovedstadsområdet, for at fastholde og om muligt

udvide den kollektive trafiks andel af den totale persontrafik.

• Det skal desuden sikres, at de nye muligheder, som

kommer til udtryk ved, at hovedstadsområdet tillægges

øget betydning nationalt og internationalt,

udnyttes positivt.

I lyset af beslutningen om den faste Øresundsforbindelse

bør det regionale samarbejde på tværs af Øresund

om fysisk planlægning og miljøbeskyttelse styrkes.

Integrationen i Øresundsregionen bør fremmes ved

etableringen af en højklasset kollektiv trafikbetjening,

et fælles takstsystem og direkte forbindelser uden skift

fra Skåne til hovedstadsområdets overordnede kollektive

trafiksystem. Endvidere bør lokaliseringen af byud-

6 Regionplan 2001


Retningslinier

viklingen understøtte det kollektive trafiksystem.

Det overordnede banesystem på Sjælland planlægges

udbygget på strækningen København H - Ringsted. En

sådan udbygning vil reducere rejsetiderne både mod

vest via Storebæltsforbindelsen og mod syd til Tyskland.

Med baggrund i den forventede udbygning bør

der ske en koordinering med regionplanlægningen i

Vestsjællands og Storstrøms amter med henblik på at

fremme et langsigtet bæredygtigt transport- og byudviklingsmønster.

(København-Ringsted projektet blev

skrinlagt af regeringen sidst i 1999 efter fastlæggelsen

af det fælles grundlag for regionplanlægningen).

Regionplanerne i de fem enheder vil blive baseret på

de fælles aftalte lokaliseringsprincipper, der prioriterer

stationsnærhed.

Ved udlæg af nye områder til byformål skal afgrænsningen

mod det åbne land fastlægges under særlig

respekt for de bevaringshensyn, som knytter sig til

disse „ikke-bymæssige“ områder som en fælles naturressource

for alle borgere i hovedstadsområdet. Heri

indgår som et væsentligt led de regionale friluftsområder.

Med regionplanerne i 2001 er det ønsket at videreføre

det samarbejde på tværs af administrative grænser

mellem de fem enheder, som har været lagt til grund

for 1993- og 1997-planerne.

Samarbejdet omfatter - foruden arbejdet med fælles

overordnede lokaliseringsprincipper - bl.a. en koordinering

af planernes retningslinier for tekniske anlæg,

for kvalitetskravene til områdets søer og vandløb samt

for vandindvinding og grundvandsbeskyttelse.

Samarbejdet om fælles retningslinier for vandindvinding

og grundvandsbeskyttelse har udgangspunkt i

Vandplan Sjælland.

Som forberedelse til regionplanrevision 2001 udarbejdede

de fem enheder i 1999 i fællesskab en beretning

om det fælles plangrundlag samt en række plantemaer,

hvor der har vist sig behov for at fastlægge fælles

regionplanmæssige retningslinier på tværs af administrative

grænser.

Det drejer sig om i alt fem temaer:

• Detailhandelsstruktur

• Vandforsyning og grundvandsbeskyttelse

• Råstofforsyning og -indvinding

• Affaldsbehandling og -deponering

• Jorddeponering.

Der er siden udarbejdet et fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen

i hovedstadsområdet og forslag til

fælles regionplanretningslinier for de øvrige 4 temaer.

Regionplan 2001 7


Fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen i hovedstadsområdet

Hovedstadsområdets detailhandel

Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende byområde

med 1/3 af landets befolkning, hvoraf 85% bor

inden for Fingerbyområdet, hvor befolkningstætheden

mange steder er større end i det øvrige Danmark.

Indkøbsmønstret i hovedstadsområdet går - især inden

for udvalgsvarehandlen - på tværs af de administrative

grænser mellem kommuner og amter, ligesom dele af

omsætningen, specielt i City, hidrører fra borgere bosat

udenfor Hovedstadsområdet og fra turister. Center- og

indkøbsstrukturen, den sammenhængende bebyggelse i

Fingerbyområdet samt det store antal borgere, der

pendler imellem byområderne, gør det vanskeligt at

fastlægge de enkelte centres handelsoplande.

De gennemførte detailhandelsanalyser i Hovedstadsområdet

har vist, at dagligvarehandel og udvalgsvarehandel

er forskellig med hensyn til indkøbsmønstre,

oplandsstørrelse og centerorientering. Der må derfor

lægges forskellige principper til grund for den fremtidige

planlægning for de to hovedtyper af butikker.

I hovedstadsområdet findes stadig et fintmasket net af

indkøbsmuligheder for dagligvarer.

Detailhandelsanalyserne viser, at relativt få centre -

herunder centrene med lavprisvarehuse - har en dagligvareomsætning,

som har regional betydning for dagligvarehandlen.

Udvalgsvarehandelen er koncentreret i færre centre

med et bredt udvalgsvaresortiment samt i store udvalgsvarebutikker

med særlige varer. De fastlagte

regionale detailhandelscentre, der tegner sig for knap

40% af den samlede udvalgsvareomsætning, er velbeliggende

i Fingerbyen og har god tilgængelighed med

såvel kollektiv som individuel trafik.

Udvalgsvarebutikkernes oplande er meget varierende

og afhænger ikke kun af butikkens størrelse, men også

af hvor specialiseret butikkernes varesortiment er. En

lille butik med et specielt udvalg kan således have det

meste af regionen som opland, mens en langt større

butik med et mere almindeligt vareudbud kan have et

meget mindre opland. På baggrund af de af detailhandelsanalyserne

vurderes det, at butikker under 3.000

m 2 bruttoareal i Fingerbyområdet normalt ikke har

nogen større regional betydning.

De regionale enheder i Hovedstadsområdet ønsker, at

der også i den forestående planlægning - begrundet i

befolkningstætheden og den sammenhængende

bystruktur - bliver mulighed for at fastlægge butiksstørrelser

i Fingerbyområdet, som er større end planlovens

anbefalede maksimale størrelser på 3.000 m 2

bruttoareal for dagligvare- og 1.000 m 2 bruttoareal for

udvalgsvarebutikker.

Lokalisering af detailhandel i hovedstadsområdet

Fingerbystrukturen og den dertil knyttede opdeling af

Hovedstadsområdet i by og land samt det fælles overordnede

regionplangrundlag, med en integreret lokaliserings-

og trafikplanlægning med vægt på stationsnærhedsprincippet,

er udgangspunktet for detailhandelsplanlægningen.

Det fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen,

tager udgangspunkt i centerstrukturen

i de gældende regionplaner, samt resultaterne af

de detailhandelsanalyser, der er gennemført i 1998.

De fem enheder fastlægger den fremtidige centerstruktur,

tilladte butiksstørrelser samt afgrænser centrene og

fastlægger deres udvidelsesmuligheder i regionplan-/

kommuneplantillæg efter principperne i det fælles

plangrundlag.

Det skønnes, at den forventede forbrugsudvidelse,

turisthandelen og de muligheder Øresundsforbindelsen

giver samt strukturudviklingen i detailhandelen kan

begrunde, at der i de kommende region- og kommuneplaner

sikres arealmæssige muligheder for opførelse af

op til 700.000 m 2 bruttoareal til butiksformål i Hovedstadsområdet.

Denne ramme vil også give mulighed

for at bevare en dynamisk konkurrence i detailhandelen,

- inden for de enkelte brancher og centrene imellem.

Som det fremgår af bilaget, ”Foreløbigt skøn over

restrummelighed samt udbygningsønsker til detailhandel”,

kan der inden for de gældende lokalplaner m.v.

inden for centre i niveau 1 og 2 etableres ca. 175.000

m 2 , og der er (foråret 1999) aktuelle planer om at

udlægge yderligere ca. 170.000 m 2 .

Herudover udarbejder de 5 enheder særskilte retningslinier

for udlæg af mindre arealer til butikker, der

alene betjener en begrænset del af en by eller bydel

(lokalcentre m.m.), samt for arealer til butikker der

alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper og

for mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning

til en virksomheds produktionslokaler.

Nyt detailhandelsareal placeres i eller i tilknytning til

eksisterende centre og der etableres ikke nye decentrale

centerdannelser i hovedstadsområdet.

Den regionale centerstruktur i hovedstadsområdet

Den regionale centerstruktur inden for detailhandlen

omfatter 3 niveauer:

Niveau 1 omfatter de regionale detailhandelscentre i

hovedstadsområdet: Det nationale center i City, de regionale

detailhandelscentre Ørestad City, Høje Tåstrup,

Kgs. Lyngby, Hundige Centret og købstæderne

Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør.

Centrene forsyner større oplande på tværs af amts- og

kommunegrænser med et bredt udbud af især udvalgs-

8 Regionplan 2001


Retningslinier

varer, der tilgodeser alle eller næsten alle behov for

indkøb.

Niveau 2 omfatter kommunecentre ved trafikknudepunkter

i den regionale hovedstruktur (bydelscentre

Københavns kommune) og et kommende center ved

Flintholm station. Endvidere indgår følgende detailhandelscentre

– Amagerbrogade /Amagercentret, Frederiksberg

(primære butiksstrøg og Frederiksberg

Centret), Rødovre, Hørsholm, Helsinge og Frederiksværk

- som på grund af deres nuværende størrelse har

regional betydning.

Centrene forsyner oplande med muligheder for større

dagligvareindkøb og indkøb af udvalgsvarer ud over

det daglige behov.

Niveau 3 omfatter øvrige kommune- og bydelscentre.

Disse centre forsyner næroplande med muligheder for

indkøb, der dækker det daglige behov.

Fælles grundlag for planlægning af dagligvarehandelen

For at begrænse trafikarbejdet i forbindelse med indkøb

og tilgodese befolkningsgrupper uden bil, vil der i

de enkelte enheders detailhandelsplanlægning blive

lagt vægt på at sikre gode bolignære indkøbssteder for

dagligvarer i kommune-, bydels- og lokalcentrene.

I de regionale detailhandelscentre (niveau 1) - som i et

større regionalt opland skal være et kvalitativt supplement

til andre centre med den bredest mulige variation

i indkøbsmulighederne med hensyn til butikker og sortiment

m.m. - kan der på baggrund af særlige planlægningsmæssige

begrundelser placeres enkelte dagligvarebutikker

med over 5.000 m 2 bruttoareal.

I detailhandelscentre ved knudepunktsterminaler og de

øvrige udpegede centre med regionalt orienteret detailhandel

(niveau 2) – hvor der skal være mulighed for

varierede indkøbsmuligheder, som kan dækker de fleste

typer af dagligvareindkøb - kan der på baggrund af

særlige planlægningsmæssige begrundelser placeres

enkelte dagligvarebutikker med over 3.000 m 2 bruttoareal,

dog maks. 5.000 m 2 .

I de øvrige kommune- og bydelscentre – hvor butikkerne

primært dækker det daglige behov for dagligvareindkøb

- kan der placeres butikker med op til 3.000

m 2 bruttoareal.

Fælles grundlag for planlægning af udvalgsvarehandelen

I de enkelte enheder vil der blive lagt vægt på at sikre

varierede indkøbsmuligheder for udvalgsvarer, lokaliseret

i et hierakisk opbygget net af centre, der er kollektivt

såvel som biltrafikalt velbeliggende. Der lægges

særlig vægt på, at nye store udvalgsvarebutikker

placeres i eller med direkte tilknytning til bykerner og

med den bedste trafikale tilgængelighed.

I de regionale detailhandelscentre (niveau 1) – hvor

der skal være mulighed et bredt udbud af udvalgsvarebutikker,

der kan dække behovet for alle eller næsten

alle typer af udvalgsvareindkøb - kan der efter særlig

planlægning placeres enkelte udvalgsvarebutikker med

over 5.000 m 2 bruttoareal.

I detailhandelscentre ved knudepunktsterminaler og i

de øvrige udpegede centre med regionalt orienteret

detailhandel (niveau 2) - hvor de skal være mulighed

for et varieret udbud af udvalgsvarebutikker, der kan

dække de fleste typer af udvalgsvareindkøb- kan der

på baggrund af særlige planlægningsmæssige begrundelser

placeres enkelte udvalgsvarebutikker med over

1.000 m 2 , dog maks. 5.000 m 2 .

I øvrige kommune- og bydelscentre (niveau 3) – med

butikker der dækker de mest almindelig behov for

udvalgsvareindkøb – kan der placeres butikker med op

til 1.000 m 2 bruttoareal.

Regionplan 2001 9


Fælles retningslinier for grundvandsbeskyttelse og vandindvinding

Regionplanen skal angive retningslinier for anvendelsen

og beskyttelsen af vandressourcerne, herunder udpegning

af områder med særlige drikkevandsinteresse,

områder med drikkevandsinteresser og områder med

begrænsede drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder,

indsatsområder, samt en prioritering af

indsatsområderne.

Retningslinier for grundvandsbeskyttelse

Områder med særlige drikkevandsinteresser.

Særligt grundvandstruende aktiviteter, virksomheder

og anlæg må ikke placeres inden for områder med særlige

drikkevandsinteresser jf. kortbilag 1.

Kildepladszoner/beskyttelsesnærzoner, sårbare områder.

Inden for kildepladszoner/beskyttelsesnærzoner – og i

det omfang, der er udpeget følsomme/sårbare områder,

hvor den naturlige beskyttelse af grundvandet er ringe

• må der ikke etableres nye grundvandstruende aktiviteter,

virksomheder eller anlæg

• må der som hovedregel ikke gives tilladelse til nedgravning

af tanke til olie eller kemikalier, der kan

true grundvandet

• må der ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevand,

medmindre det kan dokumenteres, at nedsivningen

kan ske uden risiko for forurening af grundvandet.

Indsatsområder og nitratfølsomme områder.

Der er udpeget indsatsområder og nitratfølsomme områder,

jf. kortbilag 2 og 3.

Retningslinier for vandindvinding

Anvendelsen af den begrænsede vandressource prioriteres

efter følgende formål:

1. Vand til befolkningens almindelige drikkevandsforsyning.

2. Vand til opretholdelse af vandføring og vandstand i

vådområder med henblik på at opfylde målsætninger

for vandkvalitet og naturbeskyttelse.

3. Vand til øvrige formål, herunder erhvervsmæssige

formål, markvanding og lignende.

Vand fra afværgepumpninger, grundvandssænkninger

og saltholdigt vand o.l., der er uegnet til drikkevandsformål,

skal under afvejning af lokale forhold søges

udnyttet til erhvervsmæssige formål e.l., hvor en ringere

vandkvalitet kan accepteres.

Enhedsforbrug til drikkevandsformål

I Københavns Kommune er der for 2010 sat følgende

mål for enhedsforbrug på årsbasis:

Boliger 50 m 3 pr. person

Sommerhuse 60 m 3 pr. stk.

Kolonihaver 30 m 3 pr. stk.

Institutioner 55 m 3 pr. ansat

Byerhverv 20 m 3 pr. ansat

Landbrug 24 m 3 pr. dyreenhed

Det anbefales som udgangspunkt at bruge de samme

enhedsforbrug, som Københavns, Roskilde og

Frederiksberg amter bruger ved meddelelser af indvindingstilladelser

i disse amter.

I Københavns Kommune angives enhedsforbruget på

årsbasis på følgende måde:

Husholdning 40,2 m 3 pr. indbygger

Institutioner 2,9 m 3 pr. indbygger

Erhverv 12,4 m 3 pr. indbygger

Fritidsformål 0,7 m 3 pr. indbygger

Umålt forbrug 3,3 m 3 pr. indbygger

Enhedsforbrug til vandingsformål

Ved meddelelse af tilladelser til mark- og gartnerivanding

benyttes følgende enhedsforbrug angivet som afgrødebetinget

markvandingsbehov i mm/år:

leret sandjord sandet lerjord

Kartofler 100 60

Frøafgrøder 50 0

Græs uden for omdrift 25 0

Græs og grøntfoder 100 90

Specialafgrøder 100-150

Bær- og frugtavl 100

Containerkulturer 800

Væksthuse 1000-1500

Ved meddelelse af tilladelser til vanding af golfbaner

benyttes følgende enhedsforbrug angivet i mm/år:

Tee-steder 100

Greens 275

For-greens 125 (maks. 1,5 x areal af greens)

Øvrige baner 0

Vandindvinding og naturinteresser

Målsætninger for tilstanden i vandløb og hensynet til

værdifulde vådområder skal indgå i vurderingen af ansøgninger

om vandindvindingstilladelser. Der vil normalt

ikke blive meddelt tilladelse til vandindvinding,

hvis det kan medføre væsentlige forringelser i naturtilstanden

i de berørte vandløb eller vådområder.

Der kan kun undtagelsesvis meddeles nye tilladelser til

indvinding af overfladevand fra søer og åer ligesom

gamle tilladelser kun kan forlænges, hvis den naturmæssige

påvirkning er ubetydelig.

10 Regionplan 2001


Retningslinier

1:400.000

DRIKKEVANDSINTERESSEOMRÅDER

Kort 1 af 3

Kildepladszoner/beskyttelseszoner

Områder med særlige drikkevandsinteresser

Områder med drikkevandsinteresser

Områder med begrænsede drikkevandsinteresser

Regionplan 2001 11


Fælles retningslinier for grundvandsbeskyttelse og vandindvinding

6

7

5

9

8

4

7

5

6

5

2

9

7

8

8

9

6

4

3

3

1

1

1

3

2

2

2

4

3

1

5

1

1

2

4

3

1

1

2

2

1:400.000

Kort 2 af 3

INDSATSOMRÅDER

1

Indsatsområder med prioritering

12 Regionplan 2001


Retningslinier

1:400.000 Kort 3 af 3

NITRATFØLSOMME OMRÅDER

Nitratfølsomme områder

Regionplan 2001 13


Fælles retningslinier for råstofforsyning og –indvinding

Regionplanen skal udpege arealer til råstofindvinding.

I hovedstadsområdet indvindes sand, grus og sten, der

primært anvendes til bygge- og anlægsvirksomhed,

samt i mindre omfang ler til teglværksbrug.

• 1. Råstofindvinding skal som hovedregel foregå indenfor

indvindingsområderne i de udlagte graveområder.

Indvindingsområderne kan ikke udlægges til

andre formål der vanskeliggør senere råstofindvinding.

• 2. Tilladelse til råstofindvinding under grundvandsspejlet

kan i visse tilfælde gives på baggrund af

konkret vurdering.

• 3. Der gives ikke nye tilladelser til at indvinde råstoffer

i kildepladszoner.

• 4. Der kan gives tilladelse til råstofindvinding udenfor

de udlagte graveområder, hvis det ikke støder på

væsentlige regionplanmæssige interesser.

• 5. Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening

bør færdiggravede arealer som udgangspunkt efterbehandles

til rekreative formål, naturformål, ekstensiv

landbrugsdrift, eller skov der ikke udgør nogen

forureningsrisiko. Hvor der graves under grundvand

skal der efterbehandles til natur eller rekreativ

anvendelse.

• 6. Der er udlagt en række områder til indvinding af

ler, disse områder er omfattet af anmeldte rettigheder

efter råstofloven fra 1972.

Der er udlagt 12 graveområder til indvinding af sand

og grus i hovedstadsområdet. Graveområderne er endelig

kortlagt med undtagelse af Alsønderup og Ølsted

graveområder i Frederiksborg Amt. Graveområderne

blev oprindeligt udlagt af Hovedstadsrådet i 1985 som

planlægningsområder indenfor hvilke den videre råstofkortlægning

forudsattes at ske. Efterhånden som

graveområderne er blevet kortlagt er der udpeget indvindingsområder

indenfor graveområderne. Råstofindvindingen

foregår i al væsentlighed indenfor indvindingsområderne.

14 Regionplan 2001


Retningslinier

Tikøb

Alsønderup

Ølsted

Frederikssund

Lynge

Kyndby

Gundsø

Kyndeløse

Himmelev

Vasby

Svogerslev

Hedeland

RÅSTOFINDVINDING

1:400.000 1:400.000

Indvindingsområder for sand, grus og sten

Ler- og kalkindvinding

Sand-, grus- og stenindvinding uden for graveområde

Ikke endeligt kortlagt regionalt graveområde

Regionplan 2001 15


Fælles retningslinier for affaldsbehandling og -deponering

Regionplanens retningslinier skal sikre arealer der muliggør

etablering af tilstrækkelig kapacitet til behandling

og deponering af de forventede affaldsmængder.

Det skal samtidig sikres, at nye affaldsanlæg og udvidelser

af eksisterende anlæg sker, hvor dette er mest

hensigtsmæssigt.

Retningslinier

1. Følgende anlæg og aktiviteter må ikke lokaliseres i

områder med væsentlige regionplanmæssige interesser,

med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn

taler herfor:- deponeringsanlæg - anlæg for biologisk

behandling af organisk affald- nedknusningsanlæg,

sorteringsanlæg, omlastestationer o.lign. affaldsanlæggenanvendelse

af slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding-

genanvendelse af klasse 2 eller 3 -jord til

bygge- og anlægsarbejder.

2. Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges

arealer således at afstanden mellem forureningsfølsom

arealanvendelse og nedennævnte affaldsanlæg bliver

mindre end anført i nedenstående skema, med mindre

det ved undersøgelser godtgøres, at der ikke er

miljømæssige gener forbundet hermed.

Deponeringsanlæg

Biogasanlæg

Regionale komposteringsanlæg for haveaffald

Komposteringsanlæg for andet end haveaffald

Nedknusningsanlæg

Komposteringsanlæg for haveaffald

Affaldsforbrændingsanlæg

Slamforbrændingsanlæg

Slammineraliseringsanlæg

Slamtørringsanlæg

500 m

500 m

500 m

500 m

500 m

300 m

150 m

150 m

100 m

100 m

3. I det omfang, at slagger fra affaldsforbrænding,

bund- og flyveaske fra kulfyrede kraftværker og jord

efter en konkret vurdering må anses for at kunne overholde

kravene i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse

nr. 655 af 27. juni 2000, "Bekendtgørelse om

genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og

anlægsarbejder", gælder bekendtgørelsens regler.

I tilfælde af, at bekendtgørelsens krav ikke kan overholdes,

eller at den aktuelle situation ikke omfattes af

bekendtgørelsen - fx flyveaske fra affaldsforbrænding

og jord forurenet med andet end hvad der er nævnt i

bekendtgørelsens bilag 4 - vil den enkelte sag, med

udgangspunkt i nedenstående retningslinier, blive vurderet

konkret på grundlag af lokale forhold samt

bygge- og anlægsarbejdets art og omfang.

Retningslinierne vil endvidere blive lagt til grund i

spørgsmålet om, hvorvidt en nærmere konkret vurdering

kan være nødvendig i henhold til bekendtgørelsens

§ 11, stk. 3.

Med det formål at beskytte grundvandet gælder,

• at der i områder med særlige drikkevandsinteresser

ikke må placeres deponeringsanlæg for eller udføres

bygge/anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 3,

• at der i indvindingsoplandet omkring kildepladser og

i sårbare områder ikke må lokaliseres affaldsdeponeringsanlæg,

anlæg for biologisk behandling af organisk

affald eller udføres bygge/anlægsarbejder med jord af

forureningsklasse 3,

• at der i sårbare områder indenfor områder med særlige

drikkevandsinteresser ikke må udlægges/genanvendes

slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding med

mindre det kan godtgøres, at dette kan ske uden risiko

for forurening af grundvandet,

• at der i kildepladszoner som hovedregel ikke må udføres

bygge/anlægsarbejder med jord af forureningsklasse

2, og

• at kulslagge samt slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding

ikke må udlægges i kildepladszoner.

4. Havneslam, der ikke kan klappes eller nyttiggøres,

skal i videst mulig omfang deponeres i umiddelbar

nærhed af oprensningsstedet.

Mobile nedknusningsanlæg for bygningsaffald, som

anvendes midlertidigt i forbindelse med nedrivningsprojekter,

er ikke omfattet af retningslinie 1 og 2.

Affaldsanlæg omfatter anlæg som modtager, behandler,

omlaster eller deponerer affald og som er godkendelsespligtige

efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Deponeringsanlæg omfatter anlæg for deponering af

ikke-forbrændingsegnet affald og specialdepoter.

Endvidere omfatter deponeringsanlæg depoter for

forurenet jord. Vedr. forureningsklasser for jord henvises

til: “Vejledning i håndtering af forurende jord på

Sjælland, juli 2001”.

Anlæg for biologisk behandling af organisk affald

omfatter anlæg, hvor organisk affald omsættes ved

mineralisering, kompostering eller bioforgasning.

16 Regionplan 2001


Retningslinier

Skibstrup losseplads

220/580

Frederiksværk losseplads

155/-

Toelt losseplads

50/-

I/S Nordforbrænding

70

Kyndby losseplads

-/400

Ørnestenen losseplads

-/40

I/S Vestforbrænding

500

I/S Amagerforbrænding

400

I/S VEGA

50

I/S KARA Forbrændingsanlæg

160

Kalvebod Miljøcenter

-/2600

Affaldsdeponi af 1.8.90

70/-

I/S KARA Hedeland

500/-

AV Miljø / AV Specialdepot

40/360

I/S KARA Køge

240/-

AFFALDSBEHANDLING OG AFFALDSDEPONERING

1:400.000

Forbrændingsanlæg, planlagt kapacitet i 100 ton,

pr. 1.1.2002

Eksisterende losseplads

Ny losseplads

220/550

Eksisterende losseplads, som kan udvides

Restkapacitet/udlagt, men ikke anlagt kapacitet i

1000m 3 pr. 1.1.1999

Regionplan 2001 17


Fælles retningslinier for jorddeponering

Regionplanen skal sikre, at der reserveres arealer til

etablering af en tilstrækkelig kapacitet til behandling

og deponering af affald, herunder forurenet jord. Med

henblik på reduktion af mængden af forurenet jord til

deponering er fastsat retningslinier for behandling og

genanvendelse af forurenet jord.

1. Ren jord må ikke deponeres på miljøgodkendte deponeringsanlæg

samt på specialdepoter.

2. Ren og lettere forurenet jord skal som udgangspunkt

genanvendes til bygge og anlægsarbejder.

3. Forurenet jord skal anvises til rensning, med mindre

det af tekniske/økonomiske årsager ikke kan renses –

og defor skal anvises til et miljøgodkendt deponeringsanlæg.

4. Deponeringsanlæg for forurenet jord lokaliseres i

overensstemmelse med retningslinierne for lokalisering

af affaldsanlæg.

5. Der udlægges areal til deponering af forurenet jord,

jf. kortbilag.

18 Regionplan 2001


Retningslinier

1:400.000

JORDDEPONERING

Areal til jorddeponering

Regionplan 2001 19


20 Regionplan 2001


Redegørelse for de fælles regionplanretningslinier i hovedstadsområdet

De fem regionplanenheder i hovedstadsområdet

- Københavns og Frederiksberg

kommuner samt Københavns,

Roskilde og Frederiksborg

amter – har i de 10 år, der er forløbet

siden Hovedstadsrådet blev

nedlagt tilstræbt en stadig tættere

koordinering af enhedernes respektive

regionplaner/kommuneplaner.

Koordineringen har bl.a. resulteret

i, at der er udarbejdet et fælles

grundlag for regionplanlægningen

og for detailhandelsplanlægningen i

hovedstadsområdet. Hertil kommer,

at der i forbindelse med forslagene

til Regionplan 2001 er udarbejdet

fire forslag til fælles regionplanretningslinier

og –redegørelser

inden for fire miljøtemaer,

hvor der er særligt behov for en høj

kordineringsgrad. De fælles redegørelsesafsnit

er indføjet nedenfor.

Det fælles grundlag for regionplanlægningen

Det fælles grundlag for regionplanlægningen

udgør det fælles

udgangspunktet for enhedernes

planlægning af byudviklingen, herunder

specielt erhvervsbyggeriet, i

deres respektive områder. Der lægges

i det fælles grundlag afgørende

vægt på stationsnærhedsprincippet,

hvorefter arbejdspladsintensive –

erhverv som kontor – og serviceerhverv

bør koncentreres på stationsnære

arealer med højfrekvent banebetjening.

Tæt boligbebyggelse

bør ligeledes placeres stationsnært.

Det fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen

Det fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen

udgør på tilsvarende

måde det fælles udgangspunkt

for enhedernes detailhandelsplanlægning.

Der fastlægges

på baggrund af de gældende

regionplaner og den gennemførte

detailhandelsanalyse en regional

centerstruktur i hovedstadsområdet

med tre niveauer:

• Niveau 1. De regionale centerdannelser.

• Niveau 2. Kommune- og bydelscentre

ved trafikknudepunkter.

• Niveau 3. Øvrige kommuneog

bydelscentre.

Der fastlægges maksimale butiksstørrelser

for de tre niveauer.

Det fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen

er endvidere udarbejdet

på baggrund af en opgørelse

af behovet for arealer til

butiksformål i perioden frem til år

2013. Det forudsætttes i den forbindelse,

at de fem enheders planlægning

holder sig inden for en

samlet ramme på 150-250.000 m 2

bruttoareal på dagligvareområdet

og 210-450.000 m 2 på udvalgsvareområdet.

Københavns Kommunes forslag til

hovedstruktur og retningslinier for

detailhandelen, som har været i offentlig

høring frem til den 28. februar

2000, er i overensstemmelse

med det fælles grundlag. Det planlagte

nye regionale butikscenter i

Ørestad City på 70.000 m 2 er et niveau

1 center i det fælles grundlag.

Fælles regionplanredegørelse for

grundvandsbeskyttelse og vandforsyning

Regionplaner skal indeholde retningslinier

for anvendelsen og beskyttelsen

af vandressourcen samt

for vandforsyningen. De regionale

retningslinier for grundvandsbeskyttelse

og vandindvinding er udarbejdet

med henblik på at danne

en overordnet ramme for det videre

arbejde med at sikre befolkningen

en bæredygtig og sikker vandforsyning

samtidig med at hensynet

til naturområderne tilgodeses i

videst muligt omfang.

Retningslinierne skal især forholde

sig til de vanskeligheder, der aktuelt

er for at opnå målet:

I hovedstadsområdet indvindes der

bl.a. flere steder mere grundvand

end der dannes. Dette medfører

forringelser af vandkvaliteten og

forringelser for planters og dyrs

levevilkår. I tørre somre er der

vandløbsstrækninger, der tørrer ud.

For kraftig vandindvinding har i

visse områder medført problemer i

form af saltvandsindtrængning fra

havet eller frigørelse af uønskede

stoffer som f.eks. nikkel.

Hertil kommer, at der i stigende

omfang findes miljøfremmede

stoffer i grundvandet. En opgørelse

fra 1997 viser, at der er fundet pesticidrester

i 23 % af de undersøgte

vandindvindingsboringer på Sjælland.

Nedsivning af sundhedsfarlige

stoffer fra virksomheder eller

gødnings- og sprøjtemidler fra

landbrug har flere steder medført

lukning af vandværksboringer og

dermed en reduktion af en i forvejen

knap drikkevandsressource.

Det vurderes, at ca. 65 % af den

samlede grundvandsressource på

Sjælland udnyttes i dag. Når man

tager hensyn til at en del af resten

er forurenet, må man konstatere, at

der næppe er baggrund for at udvide

vandindvindingen væsentligt

uden forringelser af naturforholdene

i vådområderne. En bedre beskyttelsen

af grundvandet og en

prioritering af vandbehovet samt

begrænsning af vandforbruget er

derfor helt grundlæggende forudsætninger

for, at samfundet fortsat

både kan sikres rent drikkevand og

en alsidig natur.

Grundvandsbeskyttelse

Områder med særlige drikkevandsinteresser

”Områder med særlige drikkevandsinteresser”

blev udpeget i

Regionplan 1997 ud fra Miljøstyrelsens

vejledning nr. 4 fra 1995. I

Regionplan 2001 er der gennemført

en mindre justering af områdeudpegningen

afhængig af nyetable-

Regionplan 2001 21


Hovedstadsområdet

rede boringer o.l. Retningslinier

for disse områder er principielt de

samme som i Regionplan 1997,

men er nu formuleret som fælles

retningslinier for de 5 regionplanenheder

i hovedstadsområdet.

Kildepladszoner/beskyttelsesnærzoner

Kildepladszoner/beskyttelsesnærhedszoner

er højt prioriterede områder

med hensyn til beskyttelse af

grundvandet, fordi en forurening

f.eks. tæt på et vandværks indvindingssted

umiddelbart vil kunne få

alvorlige konsekvenser for vandforsyningen.

Der gælder derfor

skærpede krav til arealanvendelsen

i disse områder.

De forskellige kildepladszoner og

beskyttesesnærhedszoner er udpeget

efter forskellige kriterier i de 5

regionplanenheder i hovedstadsområdet.

De angivne zoner er således

forskellige af karakter og omfang i

de respektive enheder. De grundlæggende

mål om at sikre drikkevandskvaliteten

i områderne gennem

en regulering af arealanvendelsen

er dog den samme, sådan

som det fremgår af de opstillede

fælles retningslinier.

Retningslinierne drejer sig ikke

kun om den mulige forurening fra

aktiviteter og anlæg, som under

normale forhold kan afgive stoffer,

som kan forringe grundvandets

kvalitet, men også om den risiko

for forurening, der er ved opbevaring

af olie og kemikalier i nedgravede

tanke og ved nedsivning af

spildevand med miljøfremmede

stoffer. Større nedsivningsanlæg på

over 30 personekvivalenter må betragtes

som en væsentlig grundvandstruende

aktivitet.

Sårbare områder inden for områder

med særlige drikkevandsinteresser

og indvindingsoplande

Sårbare områder inden for områder

med særlige drikkevandsinteresser

er områder, hvor den naturlige beskyttelse

af grundvandsressourcen

er dårlig. Der er endnu ikke gennemført

en udpegning af sårbare

områder overalt i hovedstadsområdet,

fordi det i vidt omfang forudsætter

en omfattende kortlægning

og uddybende undersøgelser og

vurderinger. De udpegede områder

er indtil videre omfattet af de samme

generelle retningslinier som

gælder for kildepladszoner/beskyttelsesnærhedszoner.

Indsatsområder og nitratfølsomme

områder

Der skal i henhold til statens krav

til regionplanlægningen udpeges

særlige indsatsområder, hvor amtsrådet

vil gøre en særlig indsats for

at beskytte vandressourcen og sikre

drikkevandsinteresserne.

Indsatsområderne skal udpeges inden

for de udpegede områder med

særlige drikkevandsinteresser og

eksisterende indvindingsoplande

uden for disse områder. Der skal

angives en tidsmæssig prioritering

af arbejdet i indsatsområderne for

hele regionplanperioden.

Der stilles herudover krav om, at

der skal udpeges særlige nitratfølsomme

områder inden for områder

med særlige drikkevandsinteresser

og i indvindingsoplandene uden

for disse områder. Det vil især dreje

sig områder i det åbne land,

hvor den landbrugsmæssige udnyttelse

kan påvirke grundvandets

kvalitet.

Udpegningen af indsatsområderne

og de nitratfølsomme områder er i

hovedstadsområdet sket på det foreliggende

grundlag.

Vandindvinding

Prioritering af vandressourcen

Grundvandet på Sjælland er en begrænset

ressource og der er ikke

tilstrækkeligt vand med drikkevandskvalitet

til at dække alle behov.

Det er derfor nødvendigt at

prioritere anvendelsen af grundvandet

efter de formål man ønsker

at tilgodese. I hovedstadsområdet

har befolkningens forsyning med

drikkevand første prioritet, opretholdelse

af naturtilstanden i vandløb

og vådområder anden prioritet

og øvrige formål, herunder erhvervsmæssige

formål som vanding,

industriformål m.v. tredje

prioritet.

Med henblik på at spare på drikkevandet,

er prioriteringen suppleret

med en retningslinie om at vand af

en ringere kvalitet - såkaldt sekundavand

- som indvindes af anden

grund, f.eks. i forbindelse med afværgepumpninger

ved forureninger,

som grundvandssænkning i forbindelse

med anlægsarbejder e.a.,

skal søges udnyttet til erhvervsmæssige

formål i det omfang lokale

forhold gør det muligt. I visse

tilfælde er det også muligt at indvinde

f.eks. havvand til køleformål

og dermed at reducere forbruget af

drikkevand.

Enhedsforbrug af drikkevand

Vandindvindingen skal overordnet

set helst være så lav som mulig og

der bør derfor ikke gives tilladelse

til at indvinde større vandmængder

end det er nødvendigt for at sikre

samfundet en rimelig og tilstrækkelig

vandforsyning. Ved vurdering

af den nødvendige vandindvinding

til boliger, erhverv m.v., er det

hensigtsmæssigt, at de 5 regionplanenheder

anvender et standardiseret

grundlag for beregningerne

af vandbehovet. Det er på den

baggrund, at der i retningslinierne

er opstillet en liste over enhedsforbruget

til de forskellige samfundsmæssige

formål.

Der er angivet enhedsforbrug for

de forskellige bymæssige formål

og for vandingsformål i det åbne

22 Regionplan 2001


Redegørelse

land, herunder både markvanding

og vanding i gartnerier samt på

golfbaner.

Enhedsforbrugene angiver de vandmængder,

man normalt vil kunne

få tilladelse til at indvinde til hver

”enhed” inden for det pågældende

forsyningsområde. Københavns

Kommune har traditionelt angivet

enhedsforbruget på en anden måde

- ligesom forbruget på grund af

omfattende vandbesparelser er lavere

– end i de øvrige regionplanenheder.

Københavns Kommunes

enhedsforbrug er derfor angivet

særskilt.

Vandindvinding og naturinteresser

Naturtilstanden i vandløb, søer og

moser er afhængig af, at der er tilføres

tilstrækkelige vandmængder

til at områdets dynamik kan opretholdes.

En del af dette vand udgøres

af overfladevand, der strømmer

til i regnvejr, men en stor del udgøres

af tilstrømmende grundvand.

I det omfang, der indvindes for

meget grundvand til drikkevandsformål

i oplandet, vil vandtilførslen

til naturområdet blive reduceret.

Det medfører, at tilstanden i

naturområdet bliver ændret, hvilket

i nogle tilfælde kan forringe områdets

biologiske og rekreative værdi

eller – i værste tilfælde – medføre

at området helt tørrer ud.

Vådområderne i hovedstadsområdet

er allerede kraftigt påvirket af

vandindvindingen. Det er derfor

nødvendigt at prioritere naturinteresserne

højt i forbindelse med anvendelsen

af grundvandsressourcen

og i forbindelse med behandlingen

af ansøgninger om vandindvinding,

sådan som det fremgår af

retningslinierne.

Der vil normalt ikke blive givet tilladelse

til indvinding af grundvand,

hvis det kan medføre væsentlige

forringelser af naturområderne

i indvindingsoplandet.

Indvinding af overfladevand vandløb

eller søer giver en meget direkte

påvirkning af naturområdernes

tilstand og i disse tilfælde vil der

kun blive givet tilladelse til vandindvinding,

hvis påvirkningen er

helt ubetydelig.

”Vandplan Sjælland”-samarbejdet

De centrale dele af hovedstadsområdet

er igennem mange år blevet

forsynet med drikkevand fra indvindingsboringer,

der er placeret i

Københavns, Roskilde og Frederiksborg

Amter, og håndteringen af

grundvandsressourcen i dette område

må nødvendigvis vurderes

under ét. Grundvandsressourcen

går imidlertid på tværs af amtsgrænserne

til Storstrøms og Vestsjællands

amter og hvis man skal

opretholde en bæredygtig vandindvinding

bør disse amter således

inddrages i planlægning.

Det er på denne baggrund, at de 5

sjællandske amter samt Frederiksberg

og Københavns kommuner i

1992 indgik et samarbejde om koordineringen

af den fremtidige

vandindvinding på Sjælland.

Samarbejdet betegnes som ”Vandplan

Sjælland 1996-2020”.

Formålet med Vandplan Sjælland er

at ”sikre en vandforsyning til brugerne

på Sjælland af tilstrækkeligt

omfang og høj kvalitet, under hensyntagen

til naturinteresser. Dette

skal ske ved en koordinering af

vandindvindingen på Sjælland.”

Inden for et nærmere afgrænset

samarbejdsområde blev der udpeget

16 problemområder, hvor der

er konstateret problemer med

grundvandskvaliteten, enten som

følge af overudnyttelse eller som

følge af forurening. Derudover er

der i Vandplan Sjælland angivet

principper for grundvandsbeskyttelse,

naturhensyn og vandindvinding

i de udpegede samarbejdsområder,

samt retningslinier for det

fremtidige samarbejde.

I 1999 blev samarbejdsområdet udvidet

til at omfatte hele Sjælland.

Samtidig med dette, blev det vedtaget,

at der i perioden 1999-2001

udelukkende skulle arbejdes med

problemområder af 1. prioritet, det

vil sige områder med forringet

grundvandskvalitet, og ikke med

problemområder af 2. prioritet, det

vil sige områder, hvor der er behov

for at reducere vandindvindingen af

hensyn til naturområder.

I forbindelse med ændringen af

Vandforsyningsloven i 1998/99 er

en del af de principper, der indgår i

Vandplan Sjælland indarbejdet i

lovgivningen. Der vil dog fortsat i

Vandplan Sjælland blive gennemført

en koordinering af vandindvindingen

på Sjælland. Som en del af

denne koordinering udarbejdes der

løbende prognoser og status over

vandforbruget og vandressourcens

størrelse.

Fælles regionplanredegørelse for

råstofforsyning og –indvinding

Regionplanen skal udpege arealer

til råstofindvinding. Disse arealer

skal friholdes for aktiviteter der

kan forhindre en senere udnyttelse

af råstofferne. Hvor der eksisterer

andre region- eller kommuneplanmæssige

arealreservationer indenfor

de pågældende graveområder,

skal råstoffet indvindes, før de pågældende

reservationer kan realiseres.

Råstofforbruget

Råstofforbruget i hovedstadsområdet

er ikke opgjort nøjagtigt men

er her sat lig med indvindingen.

Restressourcerne og restlevetiden

er fremskrevet til 2001.

Tallene i den første tabel angiver

1.000 m 3 . Indvinding i 1998 angives

i i parentes.

Regionplan 2001 23


Hovedstadsområdet

Restressourcen:

• Københavns Amt (1.300) 8.800

• Roskilde Amt (2.700) 89.000

• Frederiksborg Amt (690) 82.000

I hele hovedstadsområdet udgjorde

indvindingen i 1998 således

4.690.000 m 3 og restressourcen er

samlet 179.800.000 m 3 .

Restlevetiden i år:

• Københavns Amt 7

• Roskilde Amt 33

• Frederiksborg Amt 119

For hovedstadsområdet set som en

helhed er restlevetiden 38 år.

Reserver - Sand og grus

Råstofindvindingen er meget afhængig

af konjunkturerne, indvindingen

på søterritoriet og mængden

af genbrug. Restlevetiden er

beregnet for hovedstadsområdet

som helhed med udgangspunkt i

den øjeblikkelige indvinding.

Der indvindes to forskellige kvaliteter

af sand og grus, fyldmaterialer

af lav kvalitet og regionale råstoffer

af høj kvalitet, d.v.s. råstoffer

der er egnede til stabilgrus og

videreforarbejdning til f.eks. beton

og fliser. Reserverne af fyldmaterialer

rækker til mere end 40 års indvinding

og reserven må betragtes

som rigelig. Mængden af regionale

råstoffer der hovedsagelig i indvindes

i Københavns og Roskilde

amter er mere begrænset og vurderes

at række 25 år og heraf ligger

de 12 års indvinding under grundvand.

Reserver - Ler

Der indvindes teglværksler af to

kvaliteter gul- og rødbrændende. I

hovedstadsområdet er der tilstrækkelige

mængder af gulbrændende

ler men ressourcen af rødbrændende

ler er begrænset og kendte forekomster

bør udnyttes hvis det ikke

er i konflikt med beskyttelsesinteresser.

Jord i grusgrave

Tilkørsel af jord til nuværende og

tidligere råstofgrave er forbudt i

henhold til Lov om forurenet jord.

Amtsrådet kan dispensere fra forbuddet,

hvis det kan godtgøres, at

der ikke er miljømæssige problemer

forbundet med det.

Gravning under grundvand

Efter konkret vurdering kan der gives

tilladelse til gravning under

grundvand. En tilladelse til indvinding

under grundvand kræver tillige

at der gives tilladelse efter

vandforsyningsloven.

Efterbehandling

Råstofindvinding foregår ofte i områder,

hvor grundvandet er sårbart.

Efter indvindingen vil grundvandet

som regel være yderligere sårbart

idet afstanden til grundvandet er

mindre end før indvindingen. Råstofgrave

skal derfor fremover efterbehandles

til rekreative formål,

naturformål, ekstensiv landbrugsdrift

eller skov, der ikke udgør nogen

forureningsrisiko. Dette har

den fordel, at denne anvendelse i

langt mindre grad udgør en trussel

mod grundvandet og samtidig er til

stor gavn for borgerne.

Ændringer i forhold Regionplan 97

Der er sket justeringer af Gundsø

graveområde på grund af sammenfald

med kildepladszoner, de øvrige

indvindingsområder er reduceret

med de arealer, der er udgravet.

VVM

Råstofindvinding er i visse tilfælde

omfattet at Planlovens regler om

Vurdering af Virkningerne på Miljøet.

Det gælder, hvis der er tale

om indvindinger udenfor graveområderne,

der må forventes at påvirke

miljøet i væsentlig grad, f.eks.

på grund af beliggenhed i forhold

til boligområder, grundvandsinteresser

eller naturbeskyttelsesinteresser.

En råstofgrav, der dækker et

areal på over 25 ha vil altid være

omfattet af VVM-reglerne.

Fælles regionplanredegørelse for

affaldsbehandling og -deponering

De fem enheder i hovedstadsregionen

har udarbejdet fælles retningslinier

på affaldsområdet. Arbejdet

er udført i samarbejde med Vestsjællands

og Storstrøms Amter.

Målsætninger på affaldsområdet

De statslige mål og de kommende

års udfordringer på affaldsområdet

er beskrevet i statens handlingsplan

„Affald 21“, som dækker

perioden 1998 til 2004.

Udfordringerne på landsplan er i

følge Affald 21 dels at stabilisere

de samlede affaldsmængder, dels

at øge kvaliteten i affaldsbehandlingen.

Ved en forøgelse af kvaliteten

i affaldsbehandlingen forstås at

miljøpåvirkningen fra de miljøbelastende

stoffer i affaldet skal reduceres,

og at affaldets ressourceindhold

skal udnyttes bedre. Der

skal satses på at udnytte materialerne

bedre, dvs. at genanvendelsen

skal øges i forhold til deponering

og forbrænding. Dernæst

skal energiindholdet i affaldet

udnyttes bedre, dvs. at en større

andel af affaldet skal forbrændes

med udnyttelse af kraft-varme

frem for, at affaldet blot bliver deponeret.

Ansvaret for affaldsplanlægning er

placeret hos kommunerne. Ligeledes

er det kommunerne, der har

det overordnede ansvar for indsamling

og behandling af affald.

Det er således kommunerne der har

ansvaret for at de nationale mål og

hensigter beskrevet i Affald 21, op-

24 Regionplan 2001


Redegørelse

fyldes. Amterne har således ikke

direkte indflydelse på, hvordan kapaciteter

på deponerings- og affaldsforbrændingsanlæg

udnyttes.

Gennem regionplanlægningen er

det dog amterne der har ansvar for

at udpege arealer til nye affaldsanlæg

uden, at der opstår konflikter i

forhold til andre arealinteresser.

Især udlæg af arealer til nye deponeringsanlæg

volder vanskeligheder.

Det er i planlægningen forudsat at

kommunerne, som ansvarlige for

affaldsplanlægningen, lever op til

intentionerne i Affald 21, således

at den tilbageværende deponerings-

og behandlingskapacitet

strækkes længst muligt.

Affaldsselskaber

Kommunerne i hovedstadsområdet

er organiseret i syv affaldsselskaber

som etablerer og driver fælleskommunale

forbrændings-, behandlings-

og/eller deponeringsanlæg

for affald fra interessentkommunerne.

Oplandsgrænserne for affaldsselskabernes

i hovedstadsområdet følger

grænserne mod Vestsjællands

og Storstrøms amter. Flere selskaber

går på tværs af amtsgrænserne

indenfor hovedstadsområdets, og

affald eksporteres, importeres og

transporteres internt i vidt omfang.

Ved behandlingen af visse typer af

affald kan det være en hensigtsmæssigt

at der findes en arbejdsdeling

mellem selskaber og anlæg

selv om dette kan betyde længere

transportafstand. De fem enheder i

hovedstadsområdet finder det derfor

væsentligt, at alle amter på

Sjælland og Lolland/Falster arbejder

tæt sammen på affaldsområdet.

Afstandskrav mellem affaldsanlæg

og forureningsfølsom arealanvendelse

De fem enheder i hovedstadsregionen

har i regionplanens retningslinier

fastsat afstandskrav mellem

forureningsfølsom arealanvendelse

og en række forskellige typer affaldsanlæg.

Afstandskravene er

fastlagt ud fra en vurdering af,

hvilke gener hver type anlæg kan

tænkes at påføre omgivelserne.

Dette kan være risiko for lugtgener,

støj, støv samt trafikbelastning.

Ved fastlæggelse af afstandskrav

for forskellige typer anlæg har de

fem enheder taget udgangspunkt i

„Håndbog om Miljø og Planlægning“

som Miljø- og Energiministeriet

har udarbejdet for at skabe

sammenhæng mellem miljøbeskyttelseshensyn

og planlægning. Da

de fem enheder i hovedstadsregionen

har harmoniseret afstandskravene,

er der sket visse ændringer i

forhold til tidligere i de enkelte enheders

regionplaner (TBN 5).

Afstandskravene gælder for såvel

nye som for ændringer i allerede

eksisterende arealudlæg, herunder

intensiveret arealanvendelse, f.eks.

hvor en ny lokalplan tillader opførelse

af boliger på arealer, der tidligere

var udlagt som friarealer i et

boligområde. Retningslinien gælder

ligeledes ved nyetablering eller

ved væsentlige udvidelser af eksisterende

affaldsanlæg i forhold til

arealer, der i kommune- eller lokalplan

er udlagt til forureningsfølsom

anvendelse.

Risikoen for lugtgener fra komposteringsanlæg

forøges, hvis anlægget

modtager andre fraktioner end

haveaffald. Afstandskravene til de

forskellige typer af komposteringsanlæg

er derfor differentieret.

Udlæg og placering af affaldsanlæg

Der er i Regionplan 2001 ikke udlæg

af arealer til nye affaldsdeponeringsanlæg

eller affaldsforbrændingsanlæg

- bortset fra deponeringsmulighed

på Prøvestenen i

Københavns Havn for forurenet

jord. Kapacitetsvurderingen forudsætter,

at kommunerne i de kommende

år iværksætter de initiativer,

som indgår i regeringens handlingsplan

„Affald 21“, herunder

initiativer til stabilisering af de

samlede affaldsmængder og nedbringelse

af mængderne til forbrænding.

For at sikre den tilstrækkelige

behandlings- og deponeringskapacitet

fastholdes allerede

eksisterende arealudlæg.

Affaldsdeponering

I følge gældende regler må genanvendeligt

og forbrændingsegnet affald

ikke deponeres. For at sikre at

energiressourcerne i affaldet udnyttes,

har der flere steder været

behov for midlertidigt oplag af det

forbrændingsegnede affald. Oplagring

er typisk sket på eksisterende

deponeringsanlæg. Det skønnes, at

der i hovedstadsområdet ved udgangen

af 1998 var oplagret ca.

400.000 t - svarene til ca. 400.000

m 3 – forbrændingsegnet affald. Affaldet

forventes ført til forbrænding

i løbet af de kommende år.

En række affaldstyper bør deponeres

i separate celler. Hensigten er

at kunne udtage affaldet til genanvendelse

eller særlig behandling på

et senere tidspunkt. Eksempler på

affald, der bør deponeres separat,

er trykimprægneret træ og PVC.

Amterne på Sjælland og Lolland

/Falster har indhentet oplysninger

om restkapaciteter og affaldsmængder

modtaget på alle deponeringsanlæg

(eksklusive fyldpladser

og specialdepoter) i de seneste år.

De indsamlede data viser at der

generelt er tale om en stigning i affaldsmængderne

på op til 3% årligt.

Opgørelserne bygger på affaldsmængder

tilført de enkelte anlæg

og er derfor ikke nødvendigvis

udtryk for, hvor store mængder affald,

der er opstået i affaldsselska-

Regionplan 2001 25


Hovedstadsområdet

bets eget opland. Endvidere er det

en forudsætning at allerede planlagte

kapaciteter rent faktisk etableres,

at den kapacitet, der p.t. er optaget

af forbrændingsegnet affald

frigøres til permanent deponering,

samt at der ikke tilføres affaldstyper,

som ikke bør lægge beslag på

kapaciteten på deponeringsanlæg

for affald. Til sidstnævnte hører

f.eks. spildevandsslam, som kan

udspredes på landbrugsjord samt

ren og lettere forurenet jord.

Mængden af affald, der blev deponeret

i hovedstadsområdet, var i

1998 lidt over 200.000 m 3 (ekskl.

på fyldpladser og specialdepoter).

For hele Sjælland og Lolland /Falster

udgjorde mængden i 1998 i alt

ca. 330.000 m 3 .

Eksisterende og planlagt, men endnu

ikke etableret kapacitet i hovedstadsområdet

udgør i alt ca. 4.5

mill. m 3 . For hele Sjælland og Lolland/Falster

er den tilsvarende kapacitet

over 16 mill. m 3 .

I Roskilde Amt kan den eksisterende

restkapacitet dække planperioden

2001-2013. Vestforbrændings

og Amagerforbrændings kommuner

har hidtil kørt affald til deponering

på AV-miljø i Københavns

Amt. Kapaciteten på AV-miljø forventes

opbrugt i løbet af få år, men

afløses af et nyt anlæg, Kalvebod

Miljøcenter, som er under etablering

i Københavns Kommune. Der

vil således være tilstrækkelig kapacitet

i planperioden for dette opland.

Kapaciteten i Frederiksborg

Amt er tilstrækkelig til at dække

planperioden under forudsætning

af at Kyndby Losseplads realiseres.

Fig. 1 viser restkapaciteten og den

forventede deponering af affald i

planperioden 2001-2013.

5 mio. ton

4

3

2

1

0

-1

1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013

Affaldsdeponering i Hovedstadsregionen

Kapacitet Opfyldning Restkapacitet

Figur 1: Restkapacitet og forventet

deponering af affald i hovedstadsområdet

i planperioden 2001-2013.

Røggasaffald

på AV Miljø i Københavns Amt er

af Miljø- og Energiministeriet

udpeget som en af tre egnede lokaliteter

til deponering af røggasaffald

fra affaldsforbrændingsanlæg i

Danmark. AV-Miljø har i 1999

ansøgt om miljøgodkendelse til et

sådant deponeringsanlæg, og der er

efterfølgende igangsat en vurdering

af anlæggets virkning på miljøet

(VVM). Kapacitetsmæssigt indebærer

et sådant depot på AV Miljø,

at ca. 560.000 m 3 af det samlede

volumen på ca. 2 mio. m 3 på AVmiljø

vil blive anvendt til røggasaffald.

Der er på nuværende tidspunkt

oplagret ca. 200.000 m 3 røggasaffald.

Ikke nye fyldpladser

Ikke forurenet bygningsaffald,

f.eks. beton og tegl bliver i dag

genanvendt i vidt omfang. De eksisterende

miljøgodkendte anlæg får

derfor ikke tilført materiale i samme

omfang som tidligere. Der er

rigelig kapacitet på de eksisterende

fyldpladser i hovedstadsområdet,

og disse pladser kan fortsætte driften

i henhold til eksisterende miljøgodkendelser

og landzonetilladel-

ser. Det er derfor ikke aktuelt at

udlægge areal til nye anlæg af denne

type.

Restprodukter fra kulfyrede kraftvarmeværker

Askemængden fra kulfyrede kraftværker

er faldende, og samtidig er

afsætningen til industriel genanvendelse

stigende. Der findes en

række igangværende depoter og

opfyldningsprojekter, og de fem

enheder i hovedstadsregionen vurderer,

at der ikke vil være behov

for udlæg af arealer til nye specialdepoter

for denne affaldstype.

Havneslam

Uforurenet havneslam bortskaffes

som udgangspunkt ved klapning.

Det må forventes, at der også vil

være behov for oprensning af havneslam,

som på grund forurening

ikke kan bortskaffes ved klapning.

Denne affaldstype er bl.a. på grund

af vandindholdet ikke egnet til deponering

på almindelige deponeringsanlæg

for affald. Det forurenede

havneslam bør nyttiggøres ved

indbygning i havneanlæg. Hvis dette

ikke er muligt bør slammet deponeres

i umiddelbar nærhed af

oprensningsstedet eller i forbindelse

med havneanlæg, for derved at

mindske mulighederne for spredning

af forureningen. Det er dog

ikke muligt på forhånd at vurdere,

hvor behovet vil opstå, og hvor store

mængder der vil være tale om.

Affaldsforbrænding

Mængden af forbrændingsegnet

affald på Sjælland og Lolland/

Falster var i 1998 1.3 mill. tons,

hvoraf ca. 100. - 200.000 tons blev

mellemdeponeret. Stigningen i

mængden af forbrændingsegnet

affald fra 1997 til 1998 var på ca. 3

%. Det antages, at den generelle

årlige vækst i affaldsmængden, også

i den forbrændingsegnede del,

26 Regionplan 2001


Redegørelse

for hele planperioden er af samme

størrelsesorden.

På baggrund af „Affald 21“ er givet

et skøn over, hvor meget mængden

af forbrændingsegnet affald på

Sjælland og Lolland/Falster kan

forventes reduceret fra 1996 til

2004 som følge af en række initiativer.

Øget indsats for genanvendelse

af dagrenovation vil for Sjælland og

Lolland/Falster betyde et fald i

mængden af affald til forbrænding

på ca. 120.000 tons årligt, hvoraf

ca. 50 % er papir til genanvendelse.

Øget udsortering af pap og papir fra

erhverv skønnes yderligere at nedbringe

mængderne med 30.000

tons. Såfremt de statslige initiativer

slår igennem som forudsat, vil

mængden af forbrændingsegnet affald

på Sjælland og Lolland/Falster

i år 2004 således være 150.000 tons

lavere end det ellers kunne forventes

ud fra den hidtidige udvikling.

Forbrændingskapaciteten på Sjælland

og Lolland-Falster var i 1998

ca. 1.1 mill. tons årligt. Kapaciteten

blev i 1999 forøget til ca. 1.3 mill.

tons årligt og fra 2001 vil kapaciteten

være udbygget til ca. 1.4 mill.

tons årligt. Den forventede udvikling

i affaldsmængden i planperioden

samt forbrændingskapaciteten

er vist i fig. 2.

2,0 mio. ton

1,5

1,0

0,5

0

1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013

Forbrændingskapacitet for affald i Hovedstadsregionen

samt forventet udvikling i mængden af forbrændingsegnet

affald

Affaldsmængde 3% stigning samt yderligere initiativer

Affaldsmængde 3% stigning

Kapacitet

Figur 2: Udvikling i mængden af forbrændingsegnet

affald og forbrændingskapacitet

i planperioden

Alle forbrændingsanlæg i Danmark

er ombygget eller er under

ombygning til kraftvarmeproduktion.

Energistyrelsen har dog meddelt

en række midlertidige tilladelser

til drift af eksisterende forbrændingsovne

uden elproduktion.

Tilladelser gives for at afhjælpe

spidsbelastningssituationer, og for

at nedbringe mængderne af mellemlagret

forbrændingsegnet af

fald. Drift af anlæggene forudsætter,

at disse er miljøgodkendt.

Hvis stigningen i affaldsmængden

som forventet bliver 3% årligt i

hele planperioden, vil forbrændingskapaciteten

i hovedstadsområdet

- som det fremgår af figur 2

- ikke være tilstrækkelig til at dække

behovet i den sidste del af planperioden,

uanset om de statslige

initiativer slår igennem fuldt ud.

Mulighederne for at den manglende

kapacitet kan dækkes ind af

samtidig drift af nye og gamle ovne

bør undersøges nærmere.

Behandling af bioaffald

En række kommuner i hovedstadsområdet

har indført kildesortering

af dagrenovation i bioaffald og

restaffald. Genanvendelsen af den

organiske del af dagrenovationen

skal ifølge „Affald 21“ øges i takt

med at biogasteknologien udvikles

og anlægskapaciteten udbygges.

Hovedstadsområdets hidtil eneste

biogasanlæg, Nordsjællands Biogasanlæg

i Helsingør, der behandlede

bioaffald fra 170.000 indbyggere,

blev lukket i 1996 på grund

af lugtgener.

I „Affald 21“ satses primært på

biogasfællesanlæg til behandling af

både husdyrgødning og bioaffald.

En ulempe ved biogasfællesanlæg i

hovedstadsområdet er dog, at der i

denne region frembringes for lidt

husdyrgødning i forhold til den

øvrige bioaffaldsmængde, hvilket

gør det vanskeligt at opnå et blandingsforhold

til optimal drift af et

biogasfællesanlæg.

De fælleskommunale affaldsselskaber

AFAV I/S og Vestforbrænding

I/S har iværksat undersøgelser

af mulighederne for at etablere et

større biogasfællesanlæg i eller

uden for hovedstadsområdet.

Kompostering af haveaffald

Ved hjemmekompostering kan haveaffald

holdes ude af det organiserede

affaldsbehandlingssystem. I

mange kommuner er hjemmekompostering

gennem en årrække blevet

fremmet via informationskampagner.

Mange kommuner har dog

samtidig ordninger og anlæg for

indsamling og kompostering af

haveaffald. I følge „Affald 21“ er

genanvendelsen af haveaffaldet på

landsplan nu omkring 95% og kan

ikke forventes at stige yderligere.

Der findes i hovedstadsområdet

flere større og mindre komposteringsanlæg.

Der er i Roskilde Amt

planer om at etablere et regionalt

komposteringsanlæg.

Genanvendelse

Det bør i forbindelse med større

bygge- og anlægsarbejder indgå i

Regionplan 2001 27


Hovedstadsområdet

overvejelserne at benytte uorganiske

restprodukter til erstatning for

råstoffer i det omfang dette er miljømæssigt

forsvarligt. Denne anvendelse

af restprodukter kan i et

vist omfang nedbringe behovet for

deponeringskapacitet.

De fem enheder lægger vægt på, at

initiativer omkring etablering af en

regional eller national affaldsbørs

fremmes, for her igennem at opnå

en miljømæssig forsvarlig genanvendelse

af det affald, der er egnet

til genanvendelse, og som ellers

ville være blevet deponeret eller

forbrændt. Enhederne har i Hovedstadens

Erhvervsudviklingsråds

regi i samarbejde udviklet et koncept

for en affaldsbørs for hovedstadsområdet.

Enhederne ser gerne,

at et regionalt initiativ på dette

område koordineres med udviklingen

af en landsdækkende affaldsbørs.

Genanvendelse af slagger fra

affaldsforbrænding

I det omfang gældende kvalitetskrav

kan overholdes, bør slagger

fra affaldsforbrænding genanvendes.

De fem enheder i hovedstadsområdet

finder det miljømæssigt

mest forsvarlig, at slaggeanvendelsen

koncentreres i større kontrollerede

bygge- og anlægsprojekter,

frem for at slaggerne spredes i

mange mindre projekter. I følge

forslaget til bekendtgørelse om

genanvendelse af restprodukter og

jord til bygge- og anlægsarbejder,

skal alle anvendelser af slagger

fremover registreres. Dette er en

klar forbedring i forhold til tidligere,

hvor der ikke var pligt til at anmelde

anvendelse af slagger på

under 100 tons.

Genanvendelsen i bygge- og anlægsprojekter

skal ske under hensyntagen

til beskyttelsen af grundvand

og vandmiljø. De fem enheder

i hovedstadsregionen har udarbejdet

et fælles notat vedrørende administrationen

af udlæg af slagger fra

affaldsforbrænding (TBN 4).

Litteratur og tekniske baggrundsnotater

(TBN):

- „Affald 21“, Regeringens handlingsplan

for affald 1998-2004,

Miljø- og Energiministeriet, 1999.

- Håndbog om Miljø og Plan

lægning, Miljøministeriet, december

1991.

- Lov om forurenet jord nr. 370 af

d. 2. juni 1999.

- TBN 1: Affaldssituationen på

Sjælland og Lolland/Falster, AVArapport

1998.

- TBN 2: Supplerende notat om

affaldssituationen på Sjælland og

Lolland/Falster, november 1999.

- TBN 3: GIS anvendt til kortlægning

af områder på Sjælland og

Lolland/Falster uegnet til placering

af affaldsanlæg, november 1999.

- TBN 4: Praksis i de 5 enheder

ved udlæg af slagger fra affaldsforbrænding,

november 1999.

- TBN 5: Sammenhold forslag til

retningslinier for jord og affald

med nugældende retningslinier, 25.

oktober 1999.

Fælles regionplanredegørelse for

jorddeponering

Der er i et samarbejde mellem de

fem regionale enheder i hovedstadsområdet

og Vestsjællands og

Storstrøms amter formuleret en politik

for håndtering af forurenet

jord. Den overordnede politik er, at

forurenet jord skal håndteres optimalt

for at beskytte grundvandet

og sikre arealanvendelsen. Bedste

teknologi bør tages i anvendelse

ved rensning/behandling af forurenet

jord, så den mængde jord, der

skal deponeres, reduceres mest

muligt. Overskudsjord skal genanvendes,

hvor anvendelse ikke udgør

en risiko for grundvandskvaliteten

og arealanvendelsen. Jordens

egenskaber kan evt. forbedres ved

tilslag af andre materialer. Jorden

skal dog efter en evt. berigelse

med andre materialer klassificeres

i mindst den samme forureningsklasse

som oprindeligt, således at

jord ikke kan nedklassificeres ved

fortynding.

Jorden inddeles i fire forureningsklasser

- klasse 1, 2, 3 og 4 - afhængig

af jordens indhold af bestemte

forurenende stoffer.

Principper for genanvendelse og

behandling af ren og forurenet jord

Ren jord klasse 1: Det er målet, at

al klasse 1 jord genanvendes.

Jorden kan anvendes frit i byggeog

anlægsarbejder. De store mængder

ren jord kan betyde, at det vil

være vanskeligt at placere al ren

overskudsjord i genanvendelsesprojekter.

Lettere forurenet jord klasse 2:

Den lettere forurenede jord skal

genanvendes i størst muligt omfang

i bygge- og anlægsarbejder.

Det kan f.eks. være ledningsarbejder,

indbygning i udgravning,

terrænreguleringer, støjvolde, ramper,

veje, stier, pladser samt under

jernbaneskinner. Det skal sikres, at

anvendelse ikke vil udgøre en

grundvandstrussel, og der skal udføres

særlige foranstaltninger, så

arealanvendelsen ikke er forbundet

med risiko for sundhedsskader

som følge af indbygningen af jorden.

Ved genanvendelse af lettere

forurenet jord er det, afhængig af

projektets omfang, nødvendigt at

søge om tilladelse fra amtet efter §

19 eller om godkendelse efter § 33

i Miljøbeskyttelsesloven.

Forurenet og stærkt forurenet jord

klasse 3 og 4: Den forurenede og

den stærkt forurenede jord skal så

vidt muligt renses for indhold af

forureningskomponenter med den

bedst tilgængelige teknologi.

Jorden kan herved eventuelt ned-

28 Regionplan 2001


Redegørelse

bringes til en mindre forurenet

klasse.

Jord forurenet med organiske forureningskomponenter

kan i vidt

omfang renses/behandles til klasse

1 eller 2.

Jord forurenet med tungmetaller i

klasse 4 skal som udgangspunkt

renses/behandles til klasse 2 eller

renere - eller sorteres i fraktioner,

som gør genanvendelse mulig for

en væsentlig del af jorden. Jord

forurenet med tungmetaller i klasse

3 skal ikke umiddelbart sendes

til rensning, idet rensningsmetoderne

endnu er for bekostelige set i

forhold til den miljømæssige gevinst.

Klasse 3 jord til deponering er primært

karakteriseret ved et højt indhold

af tungmetaller.

Forurenet jord i klasse 3 og 4 kan

som hovedregel ikke anvendes i

bygge- og anlægsarbejder.

Genanvendelse er kun mulig inden

for en i forvejen forurenet grund

eller bestemte zoner, hvor anvendelsen

ikke vil øge den samlede risiko

for forurening af grundvandet.

Der skal etableres særlige foranstaltninger

til at forebygge sundhedsskader

som følge af arealanvendelsen,

med mindre det er dokumenteret

ved særlige undersøgelser,

at det ikke er nødvendigt.

Genanvendelse af klasse 3 og 4

jord vil ikke kunne forekomme

inden for områder med særlige

drikkevandsinteresser, med mindre

særlige forhold gør sig gældende.

Jordmængder

På Sjælland og Lolland/Falster

fremkommer ca. 4 mio. tons jord

om året i forbindelse med byggeog

anlægsarbejder og ved oprensning

af forurenede grunde. Ca. 1

mio. tons er forurenet i klasse 3 og

4 og resten er enten ren jord (klasse

1) eller lettere forurenet jord

(klasse 2). Der er således behov for

årligt at finde genanvendelsesmuligheder

eller deponier for ca. 3

mio. tons ren og lettere forurenet

jord.

HUR og enhederne har siden januar

2001 fået mange henvendelser

fra vognmænd m.fl., der ikke kan

komme af med ren jord til deponering.

Hverken HUR, enhederne

eller kommunerne kan pege på

mulige deponeringssteder (den

egentlige anvisningspligt er en

kommunal opgave). Det er et stort

problem, og det har resultetet i

flere anmeldelser af ulovlig deponering.

HUR er af den opfattelse,

at ren jord skal kunne genanvendes

så lokalt som muligt.

Behovet for en strategi for placering

af ren overskudsjord vil blive

vurderet i forbindelse med

Regionplan 2005. I praksis vil det

betyde, at HUR allerede i efteråret

2001 vil igangsætte de nødvendige

initiativer med henblik på at finde

en løsning.

I 1997 deponeredes ca. 600.000

tons klasse 3 jord. Den resterende

kapacitet til deponering af klasse 3

jord på Sjælland er kun 2,3 mio.

tons. Mængden af tungmetalforurenet

klasse 4 jord udgjorde i 1997

ca. 20.000 tons. Der er p.t. ikke

miljøgodkendte anlæg til modtagelse

af denne jord på Sjælland og

Lolland/Falster.

Der er derfor i planperioden behov

for udpegning af egnede lokaliteter

til specialdepoter for klasse 3 og

klasse 4 jord, som ikke er rensningsegnet.

Etablering af specialdepoter

er i visse tilfælde omfattet

af planlovens regler om vurdering

af virkningerne på miljøet (VVM).

Lokalisering af deponeringsanlæg

og oplagspladser

Deponeringsanlæg for forurenet

jord er affaldsbehandlingsanlæg og

skal lokaliseres som sådan. Retningslinier

for lokalisering af så-

danne anlæg fremgår af retningslinierne

for affald. Klasse 4 jord bør

deponeres separat og bør ikke anvendes

til f.eks. daglig afdækning.

Da meget få områder er egnede til

deponeringsanlæg for forurenet

jord, bør ren jord ikke deponeres

på losse- og fyldpladser samt på

specialdepoter for forurenet jord.

For at sikre at jord kan genanvendes,

skal der etableres oplagspladser

for midlertidig opbevaring af

overskudsjord samt for oplag af

jord, indtil denne er klassificeret.

Oplagspladserne skal placeres, så

det er økonomisk og miljømæssigt

forsvarligt at genanvende den oplagrede

jord. Det kan ofte være

hensigtsmæssigt at etablere oplagspladserne

i forbindelse med deponeringsanlæg

for forurenet jord.

Det skal sikres, at oplagspladserne

ikke udgør en trussel mod grundvandet.

Tekniske baggrundsnotater

For mere detaljerede redegørelser

for jordstrømme og principper for

behandling af forurenet jord henvises

til:

- Jordstrømme på Sjælland og Lolland/Falster,

januar 1999.

- Vejledning i håndtering af forurenet

jord på Sjælland, juli 2001.

Regionplan 2001 29


30 Regionplan 2001


Regionplanretningslinier 2001 for

Københavns Kommune

Regionplan 2001 31


32 Regionplan 2001


Regionale mål for Københavns Kommune

København som storby og hovedstad

København skal som et moderne storbyområde på en

afbalanceret måde kunne tilgodese såvel de behov, der

udspringer af Københavns funktioner som boligby og

nærsamfund for byens egne borgere, som de behov, der

udspringer af byens funktioner som Danmarks hovedstad

og som det overordnede regionale center i hovedstadsområdet

og i Øresundsregionen.

Planlægningen må søge at fastholde og udvikle

Københavns rolle som centerområde uden at byens

historiske og miljømæssige kvaliteter og menneskelige

dimensioner sættes over styr.

Planlægningen må herudover søge at gøre det muligt

for borgerne at drage fordel af de bymæssige kvaliteter

og værdier, som hovedcentrets mange centrale funktioner,

brede serviceudbud og intensive kollektive trafik

giver. Samtidig skal de gener, som storbyens mere hektiske,

urolige og trafikbelastede miljø uundgåeligt

medfører for borgernes daglige tilværelse, søges reduceret

i videst muligt omfang.

København som boligby

København skal udvikles som boligby med henblik på

at få en alsidigt sammensat, socialt og økonomisk

bæredygtig befolkningssammensætning. Der skal ske

ved, at man bl.a. igennem byfornyelse og kvarterløft

gør de eksisterende boligområder mere attraktive, og

ved at der udlægges nye boligområder ved byens herlighedsværdier

– det historiske byområde, havnen, parkerne

og kysten – således at der samlet kan tilvejebringes

et bredt tilbud af famileegnede boliger, der kan

konkurrere med boligtilbuddet i den øvrige region.

København som erhvervsby

København skal udvikles som erhvervsby med henblik

på at kunne byde på hensigtsmæssigt fungerende, konkurrencedygtige

arbejdspladser inden for de mange

forskelligartede erhverv, som betinger byens eksistens

og dens rolle som metropol i konkurrencen mellem

Europas storbyregioner. Der må lægges særlig vægt på

de erhverv, som har et behov for en central geografisk

placering i storbysamfundet og på de erhverv, som må

forventes at blive afgørende for det danske samfunds

fremtidige konkurrenceevne.

Der lægges ved udpegning af erhvervsmæssige udbygningsmuligheder

vægt på stationsnærhedsprincippet

med henblik på at mindske biltrafikkens andel af

bolig-arbejdssted trafikken, jf. målene for byens trafik.

Byens trafik

København skal have et velfungerende og alsidigt trafiksystem.

Den nødvendige biltrafik skal også fremover

i vid udstrækning samles på de bedst egnede store

veje og trafikkens samlede miljøbelastning skal mindskes

i forhold til dagens situation. Det betyder, at det

samlede biltrafikniveau i kommunen ikke må stige, og

at den kollektive trafiks konkurrenceevne skal styrkes,

således at den kollektive trafiks andel af den samlede

persontrafik kan øges. Mulighederne for at benytte

cykel eller gang i bolig-arbejdsstedtrafikken skal

udnyttes og fremmes.

Den regionale grønne struktur

De regionale frilufts- og naturbeskyttesesområder –

Vestvolden, Utterslev Mose og Kalvebodkilen - skal

sikres som en del af hovedstadsområdets grønne struktur

og suppleres igennem en udvidelse af Amager

Strandpark som en regional strand ved Øresund.

Byens miljø

København skal udvikles som et miljømæssigt bæredygtigt

storbysamfund i overensstemmelse med principperne

i Agenda 21. Bæredygtigheden kan fremmes

både som regionale fællesløsninger, som det er tilfældet

med energiforsyning, vandforsyning og affaldsdeponering

m.v., eller som mere afgrænsede løsninger,

der under respekt for storbysamfundets overordnede

miljømål tilpasses de lokale forhold.

Hvis København skal udvikles som et bæredygtigt

storbysamfund kræver det også, at der projekteres og

bygges efter miljørigtige principper. I fremtiden bør

der ved nybyggeri og byfornyelse tilstræbes anvendelse

af miljøvenlige materialer, der kan genanvendes, samt

reduktion af energi- og vandforbruget, og der skal

arbejdes med alternative energiformer m.v.

Regionplan 2001 33


Københavns byudviklingsstrategi

På baggrund af de opstillede mål for Københavns

udvikling fastlægges der en regional strategi for udbygning

af nye byområder og fornyelse af eksisterende

områder med henblik på at opnå et bæredygtigt by- og

transportmønster.

Strategien tager primært udgangspunkt i fingerbystrukturen

i hovedstadsområdet og i byområdets placering

i forhold til den kollektive trafikstruktur, herunder

specielt beliggenheden af stationerne på det regionale

og lokale banenet og deres respektive tilgængelighed

for rejsende fra det samlede hovedstadsområde. De

skelnes i den forbindelse i prioriteret rækkefølge

mellem

• ”Citystationer”, hvor alle regionale baner kan bringes

til standsning og som derfor har den potentielt

største tilgængelighed med bane fra hele hovedstadsområdet.

(Svanemøllen, Nordhavn og

Dybbølsbro stationer betjenes idag ikke af regionaltog,

men Svanemøllen og Nordhavn betjenes af

S-tog fra alle 6 baneradialer, Dybbølsbro af S-tog

fra 5 af de 6.)

• Skiftestationen mellem Metro og Øresundsbanen i

Ørestad City, der er tilgængelig med bane fra City,

Helsingørfingeren, Roskildefingeren og Sverige.

• Skiftestationen mellem Metro og Ringbane ved

Flintholm, der er tilgængelig fra City, Frederiksberg,

Amager, Frederikssundsfingeren og fra store dele af

fingebyens håndflade.

• Øvrige metrostationer, der har en højfrekvent baneforbindelse

til City/Nørreport station.

• De øvrige skiftestationer mellem de radiale kollektive

bane- og S-busforbindelser og Ringbanen, der er

tilgængelig fra en byfinger og fra store dele af fingerbyens

håndflade.

• Øvrige stationer.

For så vidt angår erhvervsudviklingen lægges stationsnærhedsprincippet

direkte til grund for lokaliseringsstrategien.

For så vidt angår boligudviklingen lægges der i lokaliseringsstrategien

udover stationsnærhed også vægt på

områdernes beliggenhed i forhold til byens primære

herlighedsværdier – det historiske byområde, havnen,

Kalvebodkilen, Øresundskysten – samt på at gennemføre

fornyelsen af den eksisterende boligbebyggelser i

byfornyelses- og kvarterløftområderne.

For så vidt angår detailhandelsudviklingen er centerstrukturen

fastlagt med udgangspunkt i, at de regionale

funktioner skal placeres med god tilgængelighed for

både kollektiv trafik (Citystationer og skiftestationen i

Ørestad) og det overordnede vejnet (Regionale veje og

Øresundsmotorvejen).

34 Regionplan 2001


Retningslinier

9

E

10

1

2

E

11

3

12

C

5

4

B

E

6

13

7

B

E

14

15

16

17

B

D

D

A

8

A

1:100.000

KØBENHAVNS BYUDVIKLINGSSTRATEGI

„Citystationer“, hvor alle regionale baner kan

bringes til standsning

Skiftestation mellem Metro og Øresundsbane i

Ørestad

Skiftestation mellem Metro og Ringbane

Øvrige metrostationer med højfrekvent forbindelse

til City

forbin-

Skiftestation mellem radiale kollektive

delser og /eller Ringbane

Øvrige stationer

Metroens stationer er vist også i Frederiksberg

Kommune og Københavns Amt

A. Øresundsbanen

B. Ørestadsbanen

C. Frederiksbergbanen

D. Østamagerbanen

E. Ringbanen

1. Svanemøllen

2. Nordhavn

3 Østerport

4. Nørreport

5. Vesterport

6. Hovedbanegården

7. Dybbølsbro

8. Ørestad

9. Hellerup

10. Ryvang

11. Nørrebro

12. Vanløse – Flintholm

13. Danshøj

14. Evt. Grøntorvet

15. Evt. Ellebjerg

16. Ny Ellebjerg

17. Evt. Teglværkshavnen

Regionplan 2001 35


Lokaliseringstrategi - erhverv

Det er et mål, at tilvejebringe et udbud af trafikalt velbetjente

lokaliseringsmuligheder, som er attraktive for

internationalt orienterede virksomheder, større offentlige

institutioner samt lokaliseringsmuligheder for

mere lokalt orienteret erhverv og service.

Stationsnærhed er det afgørende kriterium for placering

af arbejdspladser. Erhverv, herunder institutioner,

med stor arbejdsplads- eller besøgsintensitet skal lokaliseres

inden for 1000 m og helst inden for 500 m fra

stationer med en høj regional tilgængelighed

(Citystationer, Metrostationer og skiftestationer).

De konkrete lokaliseringsmuligheder fordeler sig i følgende

katergorier:

• Det historiske byområde, hvor cityfunktionerne skal

opretholdes og hvor erhvervsanvendelsen skal raffineres

i et samspil mellem virksomhedernes krav til

moderne erhvervsejendomme og de krav, der må

stilles bevaring af byområdets særlige karakter og

dets funktion som boligområde og som forretningsmæssigt

og kulturelt center.

• Lokaliseringsmuligheder for arbejdsplads- og besøgsintensive

erhverv, primært i tilknytning til havneområderne

ved Citystationerne og Metrostationerne

i Ørestad.

• Lokaliseringsmuligheder for blandede erhverv med

lavere eller forskellig arbejdspladsintensitet.

• Lokaliseringsmuligheder for arbejdspladsekstensive

erhverv indenfor fremstillingsvirksomhed, håndværks-

og servicevirksomheder og lager o.l.

• Der fastholdes områder til lokalisering af lokale service-

og håndværksvirksomheder o.l. på Nørrebro, i

Valby og på Østamager til betjening af bydelene.

Der er udpeget 24 konkrete områder med erhvervsudbygningsmuligheder,

jf. kortet. Områderne i Ørestad

prioriteres højest. Ørestad Syd kan først tages i brug i

anden del af planperioden. Dernæst prioriteres de øvrige

stationsnære områder med højklasset kollektiv trafikbetjening.

36 Regionplan 2001


Retningslinier

12

17

16 13

14

18

11

15

19

1

22

920

21

9

8

2

3

24

23

10

4

5

6

7

1:100.000

LOKALISERINGSSTRATEGI ERHVERV

Det historiske byområde, hvor erhvervsanvendelsen

raffineres

Lokaliseringsmulighed for arbejdsplads- eller

besøgsintensive erhverv

Lokaliseringsmulighed for blandede erhverv

Lokaliseringsmulighed for arbejdspladsekstensive

erhverv

500 og 1000 m fra station med høj regional kollektiv

trafiktilgængelighed

500 og 1000 m fra øvrige stationer

Erhvervsformål i Kommuneplan 1997 (i KBH K)

1. Ny Tøjhus

2. Ørestad, Universitet m m.

3. Ørestad, Rigsarkiv

4. Ørestad, Bella Center

5. Ørestad City Center m m.

6. Ørestad City syd

7. Ørestad Syd

8. Islands Brygge

9. Sydhavn Nord

10. Sydhavn Syd

11. Danlink, Dampfærgevej

12. Kalkbrænderihavn

13. Østre Gasværk

14. Nørrebro

15. Fuglebakken

16. Bispebjerg - Rovsingsgade

17. Rentemestervej

18. Universitetsparken

19. Vanløse

20. Valby centrale del

21. Ny Ellebjerg

22. Vigerslev

23. Ellebjerg

24. Østamager

Regionplan 2001 37


Lokaliseringstrategi - boliger

Det er et mål at tilvejebringe et varieret udbud af boliger

i en standard, der kan måle sig med udbuddet i det

øvrige hovedstadsområde og i Øresundsregionen.

Boligstandarden i de dårligste eksisterende boligområder

skal hæves ved en bred offentlig indsats, der tager

sigte på at tilskynde til en styrket privat indsats.

Indsatsområderne vil være byfornyelse, bygningsfornyelse

og gårdsanering samt kvarterløft i særligt udpegede

områder. Der vil både være tale om en karrevis

indsats og en spredt indsats i enkeltejendomme.

Kvarterløftområderne fremgår af kortet.

Stationsnærhed er en væsentlig faktor ved lokalisering

af nye boligområder, men der tages tillige udgangspunkt

i mulighederne for at opbygge attraktive boligområder

ved byens primære herlighedsværdier – det

historiske byområde, havnen. Øresundskysten og

Kalvebodkilen.

De konkrete lokaliseringsmuligheder fordeler sig i følgende

kategorier:

• Det historiske byområde, hvor boligandelen bør forstærkes

med henblik på at sikre området som et

unikt, levende og attraktivt boligområde i regionens

centrum.

• Fokusområder for boligbyggeri i Nordhavnen og

Sydhavnen, hvor det igangværende institutionelle

samarbejde vil præcisere, hvordan og i hvilket

omfang områdernes særlige kvaliteter kan udnyttes

til byggeri.

• Andre boligbyggemuligheder med stor herlighedsværdi

på Islands Brygge (Sojakagegrunden), samt

ved Metrostationerne i Ørestad, ved Ny Tøjhusgrunden

og på Østamager.

Udover fokusområderne ved havnen er der udpeget 7

konkrete områder til boligbyggeri, jf. kortet. Ørestad

syd kan først tages i brug i anden del af planperioden,

mens den økologiske bydel ligger uden for planperioden.

Område 5 Østamager henviser til et eksisterende

erhvervsområde, som kan omdannes til boligformål,

og en reservation til et nyt boligområde ved Amager

Strand. Den nærmere placering af det nye boligområde

øst for Amager Strandvej omfatter dels haveforeningen

Helgoland, dels en del af den fredede Amager Strand.

Arealreservationen til boliger øst for Amager Strandvej

skal ses i sammenhæng med retningslinien om de

Regionale Naturområder, som indeholder muligheden

for at etabelere et regionalt friluftsområde i form af en

udbygget Amager Strandpark. Arealreservationen til

boliger forudsætter, at forholdet til Havekolonien

Helgoland og den eksisterende fredning af Amager

Strand afklares.

38 Regionplan 2001


Retningslinier

A

7

1

6

5

B

2

3

4

1:100.000

LOKALISERINGSSTRATEGI BOLIGER

Det historiske byområde, hvor boliganvendelsen

forstærkes

Fokusområder for boligbyggeri med stor herlighedsværdi

ved Nordhavn og Sydhavn

Andre boligbyggemuligheder med stor herlighedsværdi

Kvarterløftområder

A. Fokusområde Nordhavn

B. Fokusområde Sydhavn

1. Ørestad Nord

2. Ørestad økologisk bydel

3. Ørestad City Nord

4. Ørestad Syd

5. Østamager

6. Ny Tøjhus

7. Islands Brygge

1000 m fra station med høj regional kollektiv

trafiktilgængelighed

1000 m fra øvrige stationer

Boligformål i Kommuneplan 1997 (i KBH K)

Regionplan 2001 39


Detailhandel

Målsætning

Københavns Kommunes position som overordnet

butiks-, forlystelses- og kulturcenter i Danmark, i

Øresundsregionen og i Hovedstadsområdet og som mål

for turister ønskes opretholdt og forstærket.

Der tilstræbes en afbalanceret butiksforsyning i kommunen

med et velfungerende, tidssvarende og fintmasket

net af indkøbsmuligheder - spændende fra den

lokale dagligvareforsyning over et varieret butiksudbud

i bydelenes primære butiksstrøg til landets største

og mest varierede udbud af butikker, restauranter og

forlystelser i City m.m. - som også sikrer borgere uden

bil en god butiksbetjening.

Der ønskes mulighed for en løbende fornyelse af

butikslivet i kommunen, herunder mulighed for at

introducere moderne butikstyper, som det er vanskeligt

at indpasse i City og i de primære butiksstrøg.

Regionale centerområder og bydelscentre

Arealer til butiksformål skal normalt udlægges inden

for de fastlagte regionale centerområder og bydelscentre,

der er vist på kortet på modstående side.

Centerområdernes nærmere afgrænsning er vist på

kortbilag i tillæg nr. 13 til Københavns Kommuneplan

1997, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen

den 15. juni 2000.

For hvert af de udpegede centerområder er det fastlagt,

hvor meget bruttoarealet til butiksformål kan tillades

udvidet ved nybyggeri og omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål. Udvidelsesmuligheder i

de enkelte centerområder er anført i skema 1 på side

42.

I det regionale centerområde i City skal butiksarealer

på over 500 m 2 bruttoareal fastholdes til butiksformål.

I det tidligere stormagasin i Nørregade - ejendommen

matr.nr. 61 Klædebo Kvarter, København - forudsættes

butiksarealerne dog indskrænket til kælderen, stueetagen

og dele af 1. sal.

I bydelscentrene kræver nedlæggelse af butiksarealer

på over 500 m 2 bruttoareal en nærmere planlægningsmæssig

vurdering. Stueetagen i facadebebyggelsen

langs de primære butiksstrøg i bydelscentrene skal i

videst muligt omfang anvendes til butikker og andre

publikumsorienterede funktioner.

Bruttoarealet i de enkelte daglig- og udvalgsvarebutikker

må ikke overstige henholdsvis 3.000 m 2 og 1.000

m 2 . Som det fremgår af skema 1 er der i City dog

mulighed for at etablere 10 nye udvalgsvarebutikker

med mere end 1.000 m 2 bruttoareal. I Ørestad City

Center kan der etableres et stormagasin med op til

25.000 m 2 bruttoareal og 10 udvalgsvarebutikker med

op til 2.000 m 2 bruttoareal. Der kan endvidere - etableres

1 ny udvalgsvarebutik med op til 1.500 m 2 bruttoareal

i alle bydelscentre.

Butikker i øvrige områder

Mindre, lokalt orienterede butikker skal normalt placeres

inden for udpegede lokale centerområder. I forbindelse

med den videre kommuneplanlægningplanlægning

kan der blive tale om, at udpege nye lokale centerområder.

I kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen

skal det - inden for en samlet ramme på 45.000 m 2

bruttoareal - fastlægges, hvormeget bruttoarealet til

butiksformål kan udvides i de enkelte lokale centerområder.

I de enkelte lokale centerområder skal der endvidere

fastsættes maksimale butiksstørrelser for dagligvare-

og udvalgsvarebutikker. Butiksarealerne må

dog ikke overstige 3.000 og 1.000 m 2 bruttoareal for

henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarebutikker.

Uden for de lokale centerområder kan der etableres

enkelte mindre butikker, som betjener et lokalområde.

Butikkerne skal så vidt muligt placeres med god trafikal

tilgængelighed for gående og cyklister og med tilknytning

til kollektiv trafik. Bruttoarealet for de enkelte

butikker må ikke overstige 500 m 2 for dagligvarebutikker

og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker,- i villaområder

dog maksimalt 100 m 2 for alle butikker.

Mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning

til den enkelte virksomheds produktionslokaler kan tillades

i områder, hvor der er mulighed for at placere

produktionserhverv. Butikkers størrelse må normalt

ikke overstige 20% af virksomhedens samlede etageareal,

dog maksimalt 500 m 2 bruttoareal.

Butikker, som alene forhandler særligt pladskrævende

varegrupper -biler, campingvogne, lystbåde, tømmerhandeler

samt byggemarkeder, der opføres i tilknytning

til en tømmerhandel, og som udgør en integreret

del af tømmerhandelen - kan placeres i de udpegede

centerområder samt i særligt udpegede erhvervsområder

hertil. Bruttoarealet i butikker, der alene forhandler

særligt pladskrævende varegrupper, må ikke overstige

3.000 m 2 . I lokalplan kan der dog tillades butikker med

op til 5.000 m 2 bruttoareal.

40 Regionplan 2001


Retningslinier

c

k

j

l

e

b

d

i

Frederikberg Kommune

A

a

h

f

B

o

m

g

n

C

1:100.000

DETAILHANDELSSTRUKTUR

Regionale centerområder

A. City

B. Fisketorvet

C. Ørestad City

Bydelscentre

a. Torvegade

b. Østerbrogade – Ndr. Frihavnsgade

c. Østerbrogade

d. Nørrebrogade

e. Nørrebrogade

f. Vesterbrogade – Istedgade

g. Borgbjergsvej – Mozartsvej

h. Valby Langgade – Toftegårds Allé

i. Jernbane Allé – Vanløse Station

j. Brønshøj Torv m. m.

k. Husum Torv m m.

l. Frederikssundsvej – Lygten

m. Amagerbrogade – Amagercentret

n. Amagerbrogade

o. Njalsgade m m.

Bydelsgrænser

Regionplan 2001 41


Detailhandel

Skema 1

Bydel

Centernavn

Ramme for nybyggeri

og omdannelse

til butiksformål

Maksimale butiksstørrelser

Dagligvarer Udvalgsvarer

normal normal (særlig x antal)

Regionale centerområder

Indre By

City

VesterbroFisketorvet

Vestamager Ørestad City Center

I alt

m 2 0

0

65.000

65.000

m 2 m 2

3.000 1.000 note 1)

3.000 1.000 (2.500 x 4)

3.000 1.000 note 2)

Bydelscentre

Christianshavn Torvegade

Indre Østerbro Østerbrogade-Ndr. Frihavnsgade

Ydre Østerbro Østerbrogade

Indre Nørrebro Nørrebrogade

Ydre Nørrebro Nørrebrogade

Vesterbro

Vesterbrogade-Istedgade

Kongens Enghave Borgbjergsvej-Mozartsvej

Valby

Valby Langgade-Toftegårds Allé

Vanløse Jernbane Allé note 3)

Brønshøj-Husum Brønshøj Torv mm.

Brønshøj-Husum Husum Torv mm.

Bispebjerg

Frederikssundsvej-Lygten

Sundby Nord Amagerbrogade-Amager Centret

Sundby Syd Amagerbrogade

Vestamager Njalsgade

I alt

1.000

2.000

6.000

1.500

2.000

2.500

3.000

15.000

10.000

3.000

4.000

3.000

2.500

1.500

3.000

60.000

3.000 1.000 (1.500 x 1)

3.000 1.000 (1.500 x 1)

3.000 1.000 (1.500 x 1)

3.000 1.000 (1.500 x 1)

3.000 1.000 (1.500 x 1)

3.000 1.000 (1.500 x 1)

3.000 1.000 (1.500 x 1)

3.000 1.000 (1.500 x 1)

3.000 1.000 (1.500 x 1)

3.000 1.000 (1.500 x 1)

3.000 1.000 (1.500 x 1)

3.000 1.000 (1.500 x 1)

3.000 1.000 (1.500 x 1)

3.000 1.000 (1.500 x 1)

3.000 1.000 (1.500 x 1)

Øvrige områder

Lokalcentre mm.

45.000

Total

170.000

1) City: Der etableres 5 nye udvalgsvarebutikker med op til 2.000 m 2 bruttoareale og 5 nye udvalgsvarebutikker

med op til 1.500 m 2 bruttoareal.

2) Ørestad City Center: Der kan etableres et stormagasin med op til 25.000 m 2 bruttoareal, samt 10 udvalgsvarebutikker

med hver op til 2.000 m 2 bruttoareal.

3) Jernbane Allé: Behov for yderligere udvidelse af butiksarealet i bydelscentret ved Vanløse Station vil blive

vurderet i den videre planlægning, bl.a. i forhold til det planlagte center ved Flintholm Station.

42 Regionplan 2001


Retningslinier

Regionplan 2001 43


Regionale trafikanlæg

Det er et mål, at sikre et velfungerende transportssystem

med en væsentlig mindre miljøpåvirkning end i

dag. Det indebærer, at det samlede biltrafikniveau i

kommunen ikke må stige. Det er ligeledes et mål, at

styrke den kollektive trafiks konkurrenceevne over for

den individuelle biltrafik og sikre en hensigtsmæssig

afvikling på den nødvendige biltrafik på de bedst

egnede veje, herunder specielt på det regionale vejnet

uden for boligområderne og Indre By.

Det regionale banenet

Det eksisterende banenet – regionaltog og S-tog – udbygges

med følgende anlæg:

• Metroen etape 1 og 2 (2a og 2b): Vanløse – Christianshavn

– Vestamager/Lergravsparken.

• Metroens etape 3: Lergravsparken – kommunegrænsen

(og videre til Københavns Lufthavn, Kastrup, i

Tårnby kommune).

• Ringbanen: S-bane Hellerup – Ny Ellebjerg

• Opgradering af regionaltogslinien Københavns Hovedbanegård

– Østerport, - bl.a. med nye perronspor

på Østerport og eventuelt et tredje perronspor på

Nørreport.

Det regionale vejnet

Den overordnede vejstruktur med få regionale veje

fastholdes med henblik på i videst muligt omfang at

friholde lokalområderne i bydelene for gennemkørende

trafik. Det regionale vejnet skal ikke udbygges,

men trafikafviklingen på de eksisterende regionale veje

vil blive søgt optimeret i forbindelse med udarbejdelse

af en samlet trafikafviklingsplan for Københavns

Kommune.

Grønne cykelruter

Som et supplement til det kommunale cykelstinet

langs gader og veje, planlægges et sammenhængende

net af cykelruter med forbindelse til cykelruter eller

–stier i Frederiksberg Kommune og Københavns Amt.

Cykelruterne skal så vidt muligt ligge i eget tracé i

grønne omgivelser – med både en trafikal og en rekreativ

funktion - og skal udformes med færrest mulige

stop på grund af anden trafik. Cykelruterne vil blive

etableret etapevis efterhånden som økonomien tillader

det. Anlægget af ”Nørrebroruten” fra Ryparken over

Nørrebro og Frederiksberg til Vigerslev er påbegyndt

og forventes færdig inden år 2004. Derefter forventes

”Amagerruten” i Amagerbanens gamle tracé påbegyndt.

Den principielle linieføring af cykelruterne er

angivet på kortet.

Placeringen af de nævnte banestrækninger og de tilhørende

stationer af fremgår af kortet.

Metroen udføres på baggrund af lov om Ørestad m.v.

fra 1992. Der er i 1996 udarbejdet et kommuneplantillæg

med tilhørende VVM-redegørelse for Metroens

etape 1 og 2a. Metroen etape 2b kan som en modernisering

af en eksisterende bane gennemføres uden

VVM-redegørelse. Etablering af Metroens etape 3 forudsætter

udarbejdelse af et regionplantillæg med tilhørende

VVM-redegørelse.

Ringbanen etableres på baggrund af en anlægslov med

tilhørende miljøredegørelse.

Opgraderingen af Københavns Hovedbanegård –

Østerport forventes gennemført på baggrund af en anlægslov.

Muligheden for at føre Ringbanen eller en afgrening

fra en udbygget baneforbindelse fra Ringsted videre

fra Valby til Ørestad på Amager bør vurderes nærmere

i den videre planlægning.

44 Regionplan 2001


Retningslinier

4

4

2

5

5

1

4

1

4

3

6

1

3

1:100.000

REGIONALE BANER

Planlagt bane / opgradering

Mulig ny station

Eksisterende baner

Eksisterende station

1. Metroen etape 1 (Ørestadsbanen)

2. Metroen etape 2 (Frederiksbergbanen)

3. Metroen etape 3 (Østamagerbanen)

4. Ringbanen

5. Hovedbanegården — Østerport Station — opgradering

6. Evt. station ved Teglværkshavnen

Metroen er også vist i Frederiksberg Kommune og

Københavns Amt

Regionplan 2001 45


Regionale trafikanlæg

til Sverige

1:100.000

REGIONALE VEJE

Motorveje

Øvrige regionale veje

Motorvejsadgang til Ørestad

46 Regionplan 2001


Retningslinier

1:100.000

CYKELRUTER

Forslag til grønne cykelruter i Københavns Kommune samt Frederiksberg Kommune

Eksisterende og planlagte prioriterede hovedstier i Københavns Amt

Regionplan 2001 47


Regionale tekniske anlæg

Regionale tekniske anlæg, der indgår i den fælles forsyningsvirksomhed

samt affalds- og spildevandshåndtering

m.v. i hovedstadsområdet, skal kunne lokaliseres

i Københavns Kommune, hvis det er fysisk muligt,

funktionelt og teknisk begrundet samt miljømæssigt

forsvarligt i forhold til det tæt bebyggede byområde.

De eksisterende regionale anlæg fremgår af kortet. Der

reserveres mulighed for følgende nye anlæg

• En 400 kV kabellagt højspændingsforbindelse fra

Amagerværket til Glentegård transformerstation i

Københavns Amt eventuelt med fremføring forbi

Svanemølleværket.

• En 400 kV kabellagt højspændingsforbindelse fra

Amagerværket til H.C. Ørsted Værket.

• Et depot for forurenet jord af forureningsklasse 2 og

3 som en del af en udvidelse af havneområdet på

Prøvestenen.

• Et decentralt kraftvarmeanlæg ved Renseanlæg

Lynetten med forbrændning af spildevandslam.

• En kontrolleret losseplads i forbindelse med

Kalvebod Miljøcenter.

Nye anlæg, eller en udvidelse af de eksisterende

anlæg, der svarer til nyanlæg, vil næsten altid være

omfattet af planlovens krav om udarbejdelse af en

VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet).

Det betyder, at der i forbindelse med konkrete projekter

til de nævnte anlæg – uanset den nævnte reservation

- skal udarbejdes et forslag til kommuneplan-/ regionplantillæg

med tilhørende VVM-redegørelse før

anlægget kan realiseres. For højspændingsforbindelsers

vedkommende gælder dette dog kun for luftledninger,

men ikke for kabelforbindelser.

For så vidt angår jorddepotet på Prøvestenen forventes

kommuneplantillægget med VVM-redegørelsen vedtaget

endeligt i juni 2000.

48 Regionplan 2001


Retningslinier

3

7

4

1

6

2

8

5

1:100.000

ANLÆG TIL EL, VARME OG GAS

Eksisterende naturgasledning

Eksisterende 400 KV elkabel

400 KV elkabel arealreservation

Eksisterende kraftvarmeværk

Planlagt decentralt kraftvarmeanlæg

1. Amagerværket

2. H.C. Ørsted Værket

3. Svanemølleværket

4. Amagerforbrændning

5. Kalvebod Miljøcenter

6. Prøvestenen opfyldning

7. Lynetten renseanlæg

8. Damhusåen renseanlæg

Eksisterende forbrændningsanlæg med

kraftvarmeproduktion

Planlagt kontrolleret losseplads

Planlagt depot for forurenet jord

Eksisterende renseanlæg

Regionplan 2001 49


Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

Det er et mål, at forebygge miljøkonflikter mellem

virksomheder o.l. og deres omgivelser, både for at sikre

byens miljøfølsomme funktioner mod forureningsgener,

men også for at sikre at virksomhederne kan udøve

deres virksomhed inden for de rammer, som er

fastlagt i forbindelse med deres miljøgodkendelse.

I forbindelse med vurderingen af forskellige virksomhedstypers

forurening inddeles virksomhederne i 7

klasser, fra klasse 1, der ikke medfører forurening ,til

klasse 6 og 7, der kan medføre henholdsvis ”betydelig”

og ”omfattende” forurening.

• Virksomheder af klasse 6 og 7, må kun placeres i

områder, der er udlagt til formålet i gældende lokalplaner

eller inden for de dele af Nordhavnen og

Østhavnen, der er særligt udlagt til dette formål, -

og kun efter en konkret miljømæssig og planlægningsmæssig

vurdering i hvert tilfælde.

• Der må kun placeres havnerelaterede virksomheder,

f.eks. med særligt behov for skibstransport, på de

arealer i Nordhavnen og på Prøvestenen i Østhavnen,

der i kommuneplanen er udlagt til havneformål.

• For virksomheder af klasse 6 er de vejledende afstandskrav

til miljøfølsomme områder 300 m, for

virksomheder af klasse 7 er den vejledende afstand

500 m. Afstandskravene kan fraviges ud fra en vurdering

af de faktiske forureningsforhold omkring

virksomheden og/eller ved særlige forureningsbegrænsende

foranstaltninger som støjvolde, bufferzoner

o.l.

Eksempler på klasse 6 virksomheder er grusværker,

asfaltfabrikker, større maskin- og betonfabrikker.

Eksempler på klasse 7 virksomheder er kulfyrede

kraftværker, renseanlæg, olieoplag, tungere kemisk

industri, motorsportsbaner og skydebaner.

50 Regionplan 2001


Retningslinier

1:100.000

VIRKSOMHEDER MED SÆRLIGE BELIGGENHEDSKRAV

Område med lokaliseringsmulighed for virksomheder

med særlige beliggenhedskrav (klasse 6 og 7)

Lokalplan for virksomhed med særligt beliggenhedskrav

(H.C. Ørsted Værket)

Regionplan 2001 51


Regionale naturområder

Det er et mål at bevare og udbygge de store træk i

kommunens grønne områder som en del af den regionale

grønne struktur i hovedstadsområdet. Der skal i

forbindelse med udarbejdelse af plejeplaner for områderne

lægges vægt på at tilgodese de naturhistoriske

interesser og de økologiske sammenhænge i parkerne,

men også på de kulturhistoriske og rekreative interesser,

der naturligt knytter sig til parkerne i et tæt bymæssigt

område, således at der skabes en balance mellem

beskyttelse og benyttelse.

De regionale naturområder er

• Den ydre parkring - Utterslev Mose og Vestvolden.

• Den indre parkring - parkerne på Københavns historiske

befæstning.

• Kalvebodkilen på Vestamager - de inddæmmede

arealer, Kalvebod Fælled og Amager Fælled samt

vandområdet Kalveboderne.

• Amager Strand - med mulighed for at etablere et

regionalt friluftsområde i form af en udbygget

Amager Strandpark.

Områderne er alle fredet i henhold til naturbeskyttelsesloven

– eller under fredning. De gamle fæstningsanlæg

er tillige omfattet af lovens generelle beskyttelse

af fortidsminder.

Vandområdet Kalveboderne og den del af Kalvebodkilen,

der er beliggende syd for Øresundsforbindelsen

og øst for Amagermotorvejen er udlagt som EF-fuglebeskyttelsesområde

nr. 111 og EF-habitatområde nr.

127. Dette område er derfor omfattet af miljø- og energiministeriets

bekendtgørelse nr. 782 af 1. november

1998 om afgrænsning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder.

Bevaringsmålsætningen for de internationale naturbeskyttelsesområder

er at sikre og genoprette en gunstig

bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne

er udpeget for. Bekendtgørelsen fastlægger bindende

forskrifter til myndighederne vedrørende områdernes

planlægning og administration. Bl.a. giver bekendtgørelsen

følgende bestemmelse retsvirkning som regionplan

i Københavns Kommune:

flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger på

søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger

og –parker, lossepladser og anlæg for deponering.

• Udlægges nye områder til råstofindvinding på land.

Der kan ikke etableres overnatningsanlæg til turister i

de regionale biologiske kerneområder. Bestemmelsen

gælder ikke etablering af primitive anlæg til friluftslivets

brug som fx shelters.

Herudover må myndighederne ikke give tilladelser,

dispensationer, godkendelser m.v. efter lovgivningen,

såfremt de kan indebære en forringelse for områdets

naturtyper og levesteder for arter, eller kan medføre

forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de

arter, området er udpeget for. Dette gælder uanset om

det ansøgte er beliggende indenfor eller udenfor det

udpegede område. I den forbindelse er dog i fredningsplanlægningen

for Amager Fælled, Vestamager og

Kalvebodkilen muliggjort forskellige anlæg til fritidsformål,

herunder en campingplads, en golfbane og en

lystbådehavn.

Der kan planlægges for foranstaltninger, som vil

medføre forbedringer af naturforholdene i det berørte

område.

For så vidt angår „Amager Strand“, vil Københavns

Kommune foreslå Tårnby Kommune , at kysten mellem

Femøren og Øresundsforbindelsen indgår som en

del af et samlet regionalt naturområde på Amagers

Østkyst.

I EF-fuglebeskyttelsesområdet og habitatområdet i

Kalvebodkilen, må der ikke:

• Udlægges nye arealer til byzone eller til sommerhusområde.

• Planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i

form af servicestationer, materialepladser o.l.

• Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre

trafikanlæg og tekniske anlæg o.l., f.eks. lufthavne,

52 Regionplan 2001


Retningslinier

1:100.000

REGIONALE NATUROMRÅDER

Eksisterende og planlagte naturområder, som indgår i hovedstadsområdets grønne struktur

EF–fuglebeskyttelsesområde nr. 111 og EF–Habitatområde nr. 127

Regionplan 2001 53


Vandområdernes kvalitet

Der er fastlagt planlægningsmæssige målsætninger for

de enkelte vandløbs, søers og kystnære områders kvalitet,

anvendelse og beskyttelse.

I vandområdeplanlægningen anvendes følgende hovedmålsætninger:

• Generel målsætning, der bl.a. indebærer et upåvirket

eller kun svagt påvirket dyre- og planteliv i vandområdet

og gode hygiejniske forhold.

• Skærpet målsætning, der ligeledes indebærer et upåvirket

eller kun svagt påvirket dyre- og planteliv i

vandområdet og gode hygiejniske forhold, men samtidig

indebærer, at der er specielle forhold, der skal

sikres (sjældne dyr eller planter, badevandskvalitet

eller lignende), og at kravene til miljøtilsynet derfor

er skærpede.

• Lempet målsætning, der indebærer en accept af, at

visse af kravene til den generelle målsætning ikke

kan opfyldes, hvis området anvendes til formål som

for eksempel erhvervshavneformål, eller hvis der

pågår spildevandsudledning, der umuliggør tilstedeværelsen

af et upåvirket eller kun svagt påvirket

dyre- og planteliv.

De fastlagte hovedmålsætninger for vandområderne

fremgår af kortet. I forhold til Kommuneplan 1997

er målsætningen for Søborghusrenden ændret fra

lempet til generel målsætning, ligesom Grønjordssøen

og den nord-sydgående grøft på Amager Fælled

er udlagt med generel målsætning. Vandområdet

med skærpet målsætning ved Amager Strand er justeret

i forhold til udvidelsen af Prøvesten og den

planlagte udbyggede Amager Strandpark.

Målsætninger for Kalveboderne er ændret fra generel

til skærpet målsætning.

Hovedmålsætningerne vil blive søgt opfyldt inden for

den 12-årige planperiode ved iværksættelse af de nødvendige

foranstaltninger, men den endelige realisering

kan - afhængig af de til enhver tid gældende planlægningsmæssige,

økonomiske og praktiske muligheder -

strække sig ud over planperioden.

Specifikke recipientkvalitetskrav for de ferske

vandområder

Damhussøen: „Generel målsætning“ (B) som levested

for et alsidigt dyre- og planteliv. Der stilles følgende

kvalitetskrav: Fosforkoncentrationen skal være mindre

end 0,07 mg/1 (årsgennemsnit af totalfosfor).

Gennemsigtigheden skal være over 1,5 m (som gennemsnit

over sommerhalvåret).

Fæstningskanalen: „Generel målsætning“ (B). Der stilles

følgende kvalitetskrav: Fosforkoncentrationen skal

være mindre end 0,10 mg/1 (årsgennemsnittet af totalfosfor).

Gennemsigtigheden skal være på 1 m (som

gennemsnit over sommerhalvåret). Undervands- og

flydebladsplanter må ikke skygges væk af træerne på

bredderne.

Harrestrup å/Damhuså og Kagsåen: ”Lempet målsætning“

(D-E og C) som vandløb påvirket af spildevand,

grundvandsindvinding eller fysiske indgreb. Der stilles

følgende kvalitetskrav: Målsætningsklassen fastsættes

til faunaklasse 4 vurderet ved anvendelse af Dansk

Vandløbsfaunaindeks (DVFI).

Sankt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø:

„Generel målsætning“ (B) som levested for et alsidigt

dyre- og planteliv. Der stilles følgende kvalitetskrav:

Fosforindløbskoncentrationen skal være mindre end

0,14 mg P/1. Gennemsnitlig sommersigtdybde skal

være på 1,5 m (sommersigtdybden må ikke være mindre

end 1 m i perioden maj-september). Herudover

indgår en række specifikke krav til arealdække af

undervandsvegetation, den fysiske variation af søernes

bredzone, mindstekrav til iltforhold ved bunden samt

forbedrede opvækst- og levevilkår for fisk.

Målsætningerne for større søer og vandløb, som ikke

er omfattet af vedtagne vandområdeplaner fastsættes

indtil der er vedtaget vandområdeplaner for de pågældende

vandområder således:

Utterslev Mose, Emdrup Sø og Grønjordssøen:

”Generel målsætning“.

Søborghusrenden og Hovedgrøften på Amager Fælled:

„Generel målsætning“. Ved biologisk bedømmelse af

vandløbskvaliteten – fastsættes faunaklassen til 4 i Søborghusrenden.

Nordre Landkanal: „Lempet målsætning” som vandløb

påvirket af vandafledning og spildevand. Ingen faunaklassekrav

i Nordre Landkanal og Hovedgrøften på

Amager Fælled idet recipienterne periodevis kan være

saltpåvirkede.

Målsætninger for Amager Strand

Afgrænsningen af vandområdet ved Amager Strand,

der af hensyn til badevandskvaliteten er udlagt med

skærpet målsætning, vil blive vurderet nærmere i forbindelse

med detailprojekteringen af Ny Amager

Strandpark, der vil indebære opfyldninger af en del af

vandområdet.

54 Regionplan 2001


Retningslinier

1:100.000

VANDOMRÅDERNES KVALITET

Havområde/sø med skærpet målsætning

Havområde/sø med generel målsætning

Havområde/sø med lempet målsætning

Vandløb med generel målsætning

Vandløb med lempet målsætning

Regionplan 2001 55


56 Regionplan 2001


Redegørelse for Københavns Kommunes regionplanretningslinier

Regionplanretningslinierne i afsnit

2 er udarbejdet som Københavns

Kommunes selvstændige forslag til

Regionplan 2001.

De regionale mål, Københavns byudviklingsstrategi

og lokaliseringsstrategierne

for erhverv og boliger

samt detailhandelsretningslinierne

er udarbejdet inden for de rammer,

som er fastlagt i det fælles grundlag

for regionplanlægningen som

er behandlet ovenfor i afsnit 1.

For så vidt angår retningslinierne

for regionale trafikanlæg, tekniske

anlæg, virksomheder med særlige

beliggenhedskrav, regionale naturområder

samt vandområdernes

kvalitet, er der ikke aftalt noget

fælles planlægningsgrundlag imellem

de fem regionplanenheder i

hovedstadsområdet, men Københavns

Kommunes regionplan for

disse emner er naturligvis koordineret

med de øvrige enheders

Regionplan 1997 og – i det omfang

det er kommunen bekendt –

med indholdet i de kommende forslag

til Regionplan 2001.

Redegørelse for Københavns

Kommunes regionale mål

Op gennem 1990´erne er konkurrencen

mellem landene i Europa

blevet gået over til at være en konkurrence

mellem Europas byregioner,

hvor København som center i

Øresundsregionen skal finde sin

plads mellem de andre metropoler

i Østersøområdet: Hamburg, Berlin,

Stockholm, Warszawa og Skt.

Petersborg.

Københavns Kommune har i forbindelse

med Kommuneplan 1993

og 1997 forholdt sig offensivt til

dette forhold. Kommunens planlægning

tilstræber derfor både at

tilgodese de nære, mere dagligdags

krav, man må stille til byen som

boligby og erhvervsby, og de krav,

der stilles til byen, som en konkurrencedygtig

metropol, der aktivt

søger at sikre sig en international

placering.

Der lægges i den forbindelse vægt

på, at byens udvikling hviler på og

skal fastholde de særlige bymæssige

kvaliteter, som byen besidder,

bl.a. i de historiske byområder.

De regionale mål er således et udtryk

for, at byen under respekt for

byens kulturhistoriske, miljømæssige

og boligmæssige værdier og

menneskelige dimensioner er indstillet

på at løfte den regionale opgave,

der ligger i at være centerbyen

– og dermed kraftcenteret - i en

moderne europæisk storbyregion.

De regionale mål er i overensstemmelse

med de landsplanmæssige

mål om, at hovedstadsområdet skal

være nordens byregion nummer 1.

Redegørelse for Københavns

byudviklingsstrategi

Byudviklingsstrategien udmønter

stationsnærhedsprincippet fra det

fælles grundlag for regionplanlægningen

i hovedstadsområdet.

Stationsnærhedsprincippet sigter på

at sikre, at nye boliger og arbejdspladser

placeres således, at så stor

en del af bolig-arbejdsstedsrejserne

som muligt kan gennemføres med

den kollektive trafik uden eller

med kun ét skift. Det vil øge den

kollektive trafiks konkurrenceevne

i forhold til privatbilismen til gavn

for miljø- og levevilkårene i de

indre dele af hovedstadsområdet.

Der opstilles et hierarki af stationer

med forskellige byudviklingsmuligheder

efter stationernes tilgængelighed

for rejsende fra hele

hovedstadsområdet.

Stationshierarkiet er beregnet til at

udgøre en del af den samlede klassifikation

af stationerne i hovedstadsområdet

efter deres respektive

trafikale tilgængelighed.

Byudviklingsstrategien lægger

strukturen for lokaliseringsstrategierne

for erhverv og boliger.

Redegørelse for lokaliseringsstrategien

for erhverv

Københavns Kommunes erhvervspolitik

har to dimensioner, der skal

anskues som en helhed. På den ene

side drejer det sig om Københavns

rolle som centrum i Øresundsregionen

i et samfund, der er stærkt

præget af en skærpet international

konkurrencesituation. På den

anden side drejer det sig om Københavns

rolle som en velfungerende

og attraktiv by at leve i,

med en bred vifte af tilbud inden

for kultur, oplevelser, historie, uddannelse,

boliger og arbejdspladser

Københavns Kommune har i ”Erhvervspolitisk

program og Handlingsplan.

1997” opstillet en overordnet

erhvervspolitisk vision, der

tilgodeser disse dimensioner:

”Københavns Kommune skal være

det naturlige knudepunkt for en

dynamisk erhvervsudvikling i en

Hovedstads- og Øresundsregion,

der bliver Østersøområdets mest

konkurrencedygtige internationale

storbyregion med virksomheder af

såvel international som national

betydning”.

Realiseringen af denne vision forudsætter

et velfungerende, dynamisk

arbejdsmarked med et stort

udbud af arbejdspladser og af attraktive

lokaliseringsmuligheder

for den type af virksomheder, som

man ønsker at tiltrække.

Ved at tilbyde lokaliseringsmuligheder

med en god regional og international

trafikal infrastruktur

samt en attraktiv beliggenhed, optimeres

mulighederne for at tiltrække

og fastholde både nationale

og internationale investeringer og

dermed øge antallet af fremtidsorienterede

arbejdspladser.

Samtidig er det vigtigt, at erhvervsudviklingen

foregår på en

bæredygtig måde. Det gøres ved

primært at lokalisere kontor- og

servicevirksomheder stationsnært,

Regionplan 2001 57


Københavns Kommune

hvor den kollektive trafik kan udgøre

et konkurrencedygtigt alternativ

til den individuelle biltrafik.

Københavns Kommune er i en god

position til at gennemføre en sådan

bæredygtig erhvervsudvikling, fordi

byen har en veludbygget og tætmasket

kollektiv trafikstruktur med

mange trafikknudepunkter, der er

tilgængelige fra hele hovedstadsområdet.

I Københavns Kommune var ca. 75

pct. af det nyopførte kontorbyggeri

i 1998 stationsnært placeret.

Denne andel skal på baggrund af

lokaliseringsstrategien for erhverv

øges i de kommende år.

Arbejdspladsudviklingen

Fra starten af 1980érne og til midten

af 1990érne mistede København

ca. 66.000 arbejdspladser. Fra

1994 vendte konjunkturforløbet og

byen har siden haft en vækst på ca.

3.000 arbejdspladser om året.

Der var i 1998 313.000 arbejdspladser

i København og tallet forventes

at stige til 333.000 i år

2013. Andelen af arbejdspladser i

Københavns Kommune udgør ca.

33 pct. af antallet af arbejdspladser

i hele hovedstadsområdet. Halvdelen

af disse arbejdspladser er

besat af personer, der bor uden for

kommunegrænsen. Der er en daglig

indpendling på 167.000 personer

og en udpendling på 100.000

personer.

Den samlede arbejdsstyrke i København

var i 1998 på 265.000

personer, hvoraf de 240.000 var i

arbejde. Set i forhold hertil er der

et arbejdspladsoverskud på ca.

73.000. Dette tal må ses i relation

til Københavns rolle som center i

hovedstadsområdet.

Erhvervsbyggeriet

Det samlede erhvervsetageareal i

Københavns Kommune voksede i

perioden 1983 til 1998 kun med

knap 300.000 m 2 til samlet ca. 15,4

mio. m 2 . Ifølge erhvervsbyggeprognosen

vil dette tal stige med

3,6 mio. m 2 frem til år 2013.

Omfanget af tomme erhvervslokaler

har været faldende i de senere

år og er nu nede på ca. 100.000 m 2

etageareal, - under 1 pct. af erhvervsbygningsmassen.

De ca.

70.000 m 2 udgøres af kontorlokaler,

hvilket svarer til ca. 2 pct. af

kontorbygningsmassen.

Omsætningshastigheden for –kontorlokaler

er relativ høj og for at

sikre et fleksibelt kontorejendomsmarked,

er det ikke ønskeligt, at

mængden af ledige kontorlokaler

falder under det nuværende niveau.

Der skal derfor sikres udbygningsmuligheder,

der kan tilgodese det

forventede nybygningsbehov.

Forslaget til Kommuneplan 2001

og dermed også Forslaget til

Regionplan 2001 skønnes samlet at

muliggøre opførelse af godt 10

mio. m 2 erhvervsbyggeri på langt

sigt. Omkring 3,5 mio. m2 af byggemulighederne

er knyttet til arealer

som er fastlagt til havneformål

og tekniske anlæg. Betydelige dele

af byggemulighederne er knyttet til

lokalplanlagte områder og størstedelen

er knyttet til allerede bebyggede

arealer, hvor nybyggeri vil

være kædet sammen med nedrivninger.

Byggemulighederne på

ubebyggede arealer er koncentreret

i Ørestad, jf. nedenfor.

Erhvervsstruktur og lokalisering

København har en relativ stor

andel af arbejdspladser inden for

finansiering, forretningsservice og

inden for offentlig eller privat tjenesteydelser

samt i transportvirksomhed.

I kraft af byens rolle som hovedstad

er offentlig administration, interesseorganisationer

og kultur

m.v. også stærkt repræsenteret. Det

er i høj grad videnstunge erhverv

med mange højtuddannede medarbejdere.

Sådanne virksomheder

efterspørger centralt placerede, let

tilgængelige arealer med bymæssige

eller naturmæssige kvaliteter

samt bygninger af arkitektonisk

kvalitet.

Det historiske byområde er i den

sammenhæng et attraktivt lokaliseringområde,

men hensynet til det

historiske bymiljø sætter naturlige

grænser for udbygningsmulighederne

i dette område. De tilbageværende

egentlige udbygningsmuligheder

ligger i de gamle havneområder,

herunder specielt i Sydhavnen

og på den sydlige del af

Islands Brygge.

Disse arealer er ikke tilstrækkelige

til at dække erhvervslivets behov,

særlig ikke i en situation, hvor København

skal fungere som centerby

i en nye Øresundsregion. Det er på

denne baggrund, at planlægningen

af Ørestad blev gennemført.

Ørestad planlægges bl.a. med henblik

på at kunne tilbyde virksomheder

m.v. en alternativ placering

svarende til og tæt på det historiske

byområde.

Ørestad ligger få minutters kørsel

fra Kgs. Nytorv med Metroen og

fra Hovedbanegården og Lufthavnen

i Kastrup med regionaltog.

Der er herudover via Øresundsmotorvejen

gode forbindelsesmuligheder

med hele hovedstadsområdet

uden at den gennemkørende trafik

skal igennem de centrale bydele.

Der skabes endvidere direkte kontakt

med den grønne Kalvebodkile

ved hjælp af grønne parkstrøg på

tværs af Ørestad, ligesom der vil

blive lagt vægt på at den nye by får

sådanne bymæssige og arkitektoniske

kvaliteter, at byen bliver

attraktiv for virksomheder, beboere

og besøgende.

Ørestad vil på denne baggrund i de

næste 20-30 år udgøre den højest

prioriterede arealreserve til er-

58 Regionplan 2001


Redegørelse

hvervsformål i København.

Redegørelse for lokaliseringsstrategi

for boliger

Indbyggertallet i Københavns Kommune

er stigende efter mange års

fald; der bor nu ca. 495.700 mennesker

i byen mod 466.700 i 1990.

Ifølge befolkningsprognosen vil der

være 522.900 indbyggere i år 2014.

Befolkning og boligstruktur

Kommunens befolkningssammensætning

er karakteriseret ved en

mindre andel af familier og en

større andel af enlige, unge og ældre

samt personer på overførselsindkomster

end i det øvrige land.

Der sker løbende en stor udskiftning

af indbyggere, men de personer,

der flytter fra kommunen har i

gennemsnit højere indkomst end

dem, der flytter til. Dette forhold

lægger et særligt pres på den kommunale

økonomi.

Boligmassen er i forhold til resten

af landet skævt sammensat med

mange små boliger, en lav gennemsnitlig

boligstandard, en lavere

andel af ejerboliger og mange

andelsboliger. Denne boligstruktur

med overvægt af små utidssvarende

boliger medvirker til at fastholde

den omtalte befolkningssammensætning.

En fjerdedel af alle boliger i Københavns

kommune bebos af unge

mellem 18 og 29 år. Antallet af unge

forventes at stige i de kommende

år, bl.a. fordi flere studerende

vil ønske at flytte til byen. Det

giver flaskehalsproblemer ved studiestart,

og lægger et yderligere

pres på boligpolitikken. Det vil

dog næppe være muligt at tilbyde

boliger i de attraktive bydele til alle,

der måtte ønske det.

Den kommende integreringen af

arbejds- og boligmarkederne på

begge sider af Øresund vil alt andet

lige forstærke de flyttemønstre,

der i forvejen gør sig gældende.

Høj- og mellemindkomstgrupper

vil søge mod Sydsverige med en

lavere ejendomsbeskatning og en

bedre kvalitet i udlejningsboliger,

mens lavindkomstgrupper vil søge

mod København med de mange

små og dårlige boliger.

Udvikling af boligstrukturen

Det er på denne baggrund af afgørende

betydning for kommunen, at

der sker en udvikling af boligstrukturen,

som kan medvirke til at skabe

en mere afbalanceret befolkningssammensætning

og dermed også et

forbedret beskatningsgrundlag.

Det drejer sig i den forbindelse på

den ene side om at opnå en forbedring

af den eksisterende boligmasse,

både med hensyn til boligernes

størrelse og standard og med hensyn

til bykvarterenes samlede miljø.

Denne indsats gennemføres bl.a. i

forbindelse med byfornyelse og

kvarterløftprojekter.

Det drejer sig på den anden side i

lige så høj grad om at skabe muligheder

for nybyggeri med boliger,

som er attraktive for familier, og

som i boligstandard m.v. kan konkurrere

med boliger i det øvrige

hovedstadsområde og i Sydsverige.

Den boligpolitiske indsats er i de

senere år foretaget på baggrund af

det boligpolitiske 10-punktsprogram

fra 1995. Ved evalueringen af

10-punktsprogrammet i 1999, var

en af hovedkonklusionerne, at der

bygges for få boliger i København

i forhold til det forudsatte boligbyggeri.

Ved at øge boligbyggeriet

med boliger i den rigtige kvalitet,

vil kommunen opnå en kommunaløkonomisk

gevinst i form af

ekstra skatteindtægter.

Planlægningen

Der lægges på ovennævnte baggrund

vægt på at styrke planlægningen

af boliger ved byens overordnede

herlighedsværdier: Det historiske

byområde i Indre By, Øresundskysten

og havneløbet samt

Kalvebodkilen ved Ørestad, hvor

de åbne grønne områder næsten

når ind til City. Den overordnede

planlægning af Indre By og Ørestad

blev gennemført i forbindelse

med Kommuneplan 1997. Der er i

forbindelse med Kommuneplan

2001 gennemført en vurdering af

rammerne for lokalplanlægningen

for erhvervsområder (S-områder,

E-områder og J-områder) og for

blandede bolig-erhvervsområder

(C-områder) med henblik en konvertering

fra erhvervsformål til boligformål

eller for en øget boligandel

i de blandede områder. Der

gennemføres en særlig vurdering

af boligudbygningsmulighederne i

udvalgte fokusområder i havneområderne.

Der vil på baggrund af de hidtidige

erfaringer med boligpolitikken blive

udarbejdet en boligpolitisk

handlingsplan for årene 2000-

2004.

Kvalitet i nybyggeriet

Kommunen er ved at udarbejde

retningslinier for nybyggeriet, der

skal sikre, at det kommende boligbyggeri

får en høj arkitektonisk og

byggeteknisk kvalitet. Der vil kun

blive givet tilladelse til alment byggeri,

hvis boligerne er af en høj

standard. De skal tillige udlejes

efter regler, der sikrer en alsidig og

socialt bæredygtig beboersammensætning

samt opføres i sammenhæng

med privat boligbyggeri med

henblik på at opnå blandede ejerformer.

Det vil endvidere blive lagt til

grund, at nybyggeri gennemføres

ud fra bæredygtighedsprincippet,

således som det er angivet i retningslinier

i pjecen ”Miljøorienteret

byfornyelse og nybyggeri”.

Redegørelse for detailhandel

Regionplan 2001 59


Københavns Kommune

Den 15. juni 2000 vedtog Borgerrepræsentationen

tillæg nr. 13 til

Københavns Kommuneplan 1997

om detailhandelen i hele kommunen.

De regionplanmæssige retningslinier

i kommuneplantillægget

er efterfølgende indarbejdet i

det samtidig tiltrådte forslag til

Regionplan 2001 for Københavns

Kommune.

Kommuneplantillægget er ledsaget

af en redegørelse for de planlægningsmæssige

forudsætninger. Der

gøres heri rede for tillæggets baggrund

i Kommuneplan 1997, for

den omfattende detailhandelsanalyse,

der blev gennemført i 1998,

samt for det fælles grundlag for

detailhandelsplanlægningen i

Hovedstadsområdet, som de fem

regionplanenheder udarbejdede i

foråret 1999.

Der gøres endvidere rede for målene

for butiksstrukturen i Københavns

Kommune, for den forventede

omsætningsudvikling og den

fastlagte udvidelse af arealerne til

butiksformål. Endelig gøres der

rede for detailhandelens forskellige

niveauer: Den regionalt orienterede

detailhandel, bydelscentrene

og den lokalt orienterede detailhandel

m.m. samt butikker, der

alene forhandler særligt pladskrævende

varegrupper.

Mål for butiksstruktur i

Københavns Kommune

Retningslinierne for detailhandelen

i Københavns Kommune er baseret

på følgende mål:

Københavns position som det overordnede

butiks-, forlystelses- og

kulturele center i Hovedstadsområdet

og i Øresundsregionen

ønskes opretholdt og forstærket.

Der tilstræbes en afbalanceret

butiksforsyning i kommunen med

et velfungerende, tidssvarende og

fintmasket net af indkøbsmuligheder

- spændende fra den lokale

dagligvareforsyning over bydelenes

primære butiksstrøg til de

regionalt orienterede butikker i

City – som i vidt omfang muliggør

indkøb uden anvendelse af bil.

Der ønskes mulighed for en løbende

fornyelse af butikslivet i kommunen,

herunder mulighed for at

introducere moderne butikstyper,

som det er vanskeligt at indpasse i

City og i de primære butiksstrøg.

Omsætningsudvikling og arealbehov

Omsætningen i København forventes

øget med ca. 28% - ca. 6 mia.

kr. - frem til år 2013. Omsætningsoverskuddet

i forhold til borgernes

forbrug forventes at vokse med

godt 1,5 mia. kr. på grund af en

øgede turisthandel m.m. og den

planlagte udvidelse af butiksudbuddet

i kommunen.

I kommuneplantillægget er der

fastlagt et maksimalt bruttoareal

for nybyggeri og omdannelse af

eksisterende bebyggelse til butiksformål

på 170.000 m 2 for hele

København. Denne ramme, som

svarer til ca. 19% af butiksarealet i

kommunen i 1998, er i retningslinierne

for detailhandelen fordelt

med 65.000 m 2 bruttoareal i de

regionale centerområder, med

60.000 m 2 i bydelscentrene og

45.000 m 2 i lokalcentre m.m.

Den regionalt orienterede detailhandel

Den regionalt orienterede detailhandel

i København er i dag helt

overvejende knyttet til City, der er

hovedstadsområdets overordnede

besøgs- og indkøbssted. I 1998 var

der i City 175 dagligvare- og 850

udvalgsvarebutikker, og disse

butikker rummede henholdsvis ca.

10% og knap 50% af bruttoarealet

i alle dagligvare- og udvalgsvarebutikker

i kommunen.

City rummede 23 store udvalgsvarebutikker

med mere end 1.000 m 2

bruttoareal, men ingen store dagligvarebutikker

med over 3.000 m 2

bruttoareal. De store udvalgsvarebutikker,

herunder stormagasinerne,

havde et samlet butiksareal på

ca. 145.000 m 2 .

De store bevaringshensyn samt

arealbehovet til andre byfunktioner,

bl.a. flere boliger, er baggrunden

for, at der ikke er givet mulighed

for at udvide butiksarealet i

City - men velbeliggende

butiksarealer søges opretholdt,

bl.a. med bestemmelse om, at

butiksarealer over 500 m 2 skal fastholdes

til burtiksformål.

Bruttoarealet i nye dagligvare- og

udvalgsvarebutikker i City må ikke

overstige henholdsvis 3.000 og

1.000 m 2 bruttoareal.

For at sikre gode muligheder for

en fortsat fornyelse, raffinering og

omlokalisering af butikslivet i landets

overordnede center er der dog

givet mulighed for at etablere 5

nye udvalgsvarebutikker med op til

2.000 m 2 bruttoareal og 5 med op

til 1.500 m 2 .

I Kommuneplan 1997 er der - for

at opretholde og styrke Københavns

rolle som overordnet center i

Hovedstadsområdet og i

Øresundsregionen - givet mulighed

for, at udvide og supplere den

regionale detailhandel i centre på

Fisketorvet og i Ørestad. Målet er,

at de regionale centerområder -

City, Fisketorvet og Ørestad City

Center - samlet skal sikre et bredt

og moderne butiksudbud i København,

som kan styrke detailhandelen

i hele Hovedstadsområdet og i

Øresundsregionen.

Det nye center på Fisketorvet -

med nær tilknytning til City og det

kollektive trafiknet - blev åbnet i

efteråret 2000. Centret rummer ca.

55.000 m 2 butiksareal fordelt på

godt 100 butikker, herunder 2 store

dagligvarebutikker og 5 store

60 Regionplan 2001


Redegørelse

udvalgsvarebutikker , bl.a et

byggemarked.

Ørestad City Center får en enestående

trafikal beliggenhed i Øresundsregionen

og en nær tilknytning

til City med Metroen, hvilket

giver mulighed for synergi mellem

centrene, ligesom det tilstræbes

mellem det øvrige erhvervsliv i

City og i Ørestad.

I Ørestad City Center giver kommuneplantillægget

mulighed for, at

etablere butikker med et samlet

bruttoareal på 40.000 m 2

Bruttoarealet i de enkelte dagligvare-

og udvalgsvarebutikker må

ikke overstige henholdsvis 3.000

og 1.000 m 2 . Der kan dog indrettes

10 udvalgsvarebutikker med op til

2.000 m 2 bruttoareal.

Udover ovennævnte kan der etableres

et stormagasin med op til

25.000 m 2 bruttoareal - et nyt 3.

stormagasin i København til erstatning

for et nedlagt i City.

Højst 25 % af det samlede bruttoareal

til butikker i centret må anvendes

til dagligvarehandel.

Den fastlagte centerstørrelse og de

fastlagte butiksstørrelser skal sikre,

at centret får et stort og alsidigt

butiksudbud på et højt kvalitetsniveau.

Centret kan hermed blive

et reelt supplement til City og

medvirke til, at København kan

opretholde sin position som overordnet

center i Hovedstadsområdet

og Øresundsregionen.

Bydelscentre i Bydelene

Bydelscentrene

Bydelscentrene i København kan

på mange måder sidestilles med

kommunecentre i det øvrige land.

Centrene er knyttet til bydelenes

vigtigste buslinier og cykelruter og

betjener i 11 bydele en befolkning

på 30.000 - 45.000 og i 3 bydele

en befolkning på 8.000 - 15.000.

I 1998 rummede bydelscentrene

625 daglig- og 1070 udvalgsvarebutikker

og henholdsvis 45% og

33% af det samlede bruttoareal i

daglig- og udvalgsvarebutikkerne i

kommunen.

Der var (jf. nedenstående skema)

forholdsvis få store butikker i centrene

– i 6 centre var der en dagligvarebutik

med 3.-5.000 m 2 bruttoareal,

og i 8 centre var der en

eller flere udvalgsvarebutikker

med over 1.000 m 2 .

Bydelscentrene og lokalcentrene

m.m. sikrer en god og nær butiksforsyning

i bydelene. Den samlede

omsætning i daglig- og udvalgsvarebutikkerne

uden for de regionale

centre svarer til 95 % og 70 % af

borgernes forbrug af henholdsvis

dagligvarer og udvalgsvarer.

Det er et mål for planlægningen, at

bydelscentrene fortsat skal rumme

et alsidigt udbud af både dagligog

udvalgsvarebutikker og et bredt

udbud af anden publikumsorienteret

service.

For hvert bydelscenter er der i

overensstemmelse med kommuneplantillæg

nr. 13 fastlagt en ramme

for, hvor meget bruttoarealet til

butiksformål må udvides ved nybyggeri

og omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål.

Rammen er fastlagt ud fra en vurdering

af bydelscentrenes styrke i

de enkelte bydele og den forventede

befolknings- og forbrugsudvikling

i bydelene.

For at sikre fleksibilitet for fornyelse

af butikslivet, er der i alle

bydelscentre mindst givet mulighed

for en udvidelse af bruttoarealet

til butiksformål på 5-10%.

I Valby og Vanløse er der åbnet

mulighed for at etablere nye centerdannelser

med op til 15.000 m 2

bruttoareal ved Valby Station og

med op til 10.000 m 2 ved Vanløse

Station - især for at styrke udvalgsvarehandelen.

Behov for yderligere

udvidelse af butiksarealet i Vanløse

bymidte vil blive vurderet i den

videre planlægning, bl.a. i forhold

til det planlagte center ved

Flintholm Station.

Udvalgsvarebutikker

Store

Butiks- butikker

areal antal areal

Christianshavn 4.200 1 1.100

Indre Østerbro 22.000 0 0

Ydre Østerbro 4.200 0 0

Indre Nørrebro 10.600 1 1.000

Ydre Nørrebro 14.000 2 2.000

Vesterbro 35.500 2 5.500

Kgs. Enghave 2.200 0 0

Valby 10.900 0 0

Vanløse 5.900 1 1.000

Brønshøj-Husum 22.100 2 6.100

Bispebjerg 18.100 5 8.900

Sundby Nord 25.800 4 4.600

Sundby Syd 14.200 2 2.200

Vestamager 1.700 0 0

I alt 191.400 20 32.400

Regionplan 2001 61


Københavns Kommune

I bydelscentrene må bruttoarealet i

de enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker

ikke overstige henholdsvis

3.000 m 2 og 1.000 m 2 .

Der er dog givet mulighed for, at

der i alle bydelscentre kan etableres

1 udvalgsvarebutik med op til

1.500 m 2 bruttoareal. Begrundelsen

herfor er, at der ved fornyelse af

butikslivet i bymidterne skal være

mulighed for at etablere, udvide og

omlokalisere butikker med nye

arealkrævende koncepter inden

for handel med bl.a. møbler, sengeudstyr,

tæpper og hårde hvidevarer

m.v.

Dette skal sikre mulighed for, at

bydelscentrene opretholder deres

attraktivitet inden for udvalgsvarehandelen

i forhold til de regionale

centre. Det vil også give mulighed

for at flytte enkelte store udvalgsvarebutikker

fra lokalcentre m.m.

til bydelscentrene.

Målet med de fastlagte butiksstørrelser

er, at opretholde en afbalanceret

hierarkisk butiksstruktur.

Sigtet er, at bydelenes borgere skal

have attraktive muligheder for at

købe en stor del af deres udvalgsvarer

i bydelenes bymidter inden

for kort afstand og uden anvendelse

af bil, således at det det overvejende

er specielle udvalgsvareindkøb

der foretages i regionale

centre.

Den lokale detailhandel m.m.

I lokalcentrene og i andre områ-der

uden for bydelscentrene var der i

1998 i alt 805 dagligvare- og 565

udvalgsvarebutikker. Butikkerne

rummede i alt 45% og 17% af det

samlede bruttoareal i alle dagligog

udvalgsvarebutikker i kommunen,

og butikkernes samlede

omsætning svarede til henholdsvis

45% og 17 % borgernes forbrug af

henholdsvis dagligvarer og

udvalgsvarer

Uden for bydelscentrene var der

(jf. nedenstående skema ) 3 dagligvarebutikker

med 3.-5000 m 2 bruttoareal

og 17 udvalgsvarebutikker

med over 1.000 m 2 .

I Kommuneplanens rammer for

lokalplanlægningen skal der udpeges

lokale centerområder, som betjener

en afgrænset del af en bydel.

For hvert lokal centerområde skal

der fastlægges en ramme for, hvor

meget det samlede bruttoareal til

butiksformål kan udvides ved nybyggeri

og bygningsomdannelse.

Der skal endvidere for hvert lokalt

centerområde fastlægges maksimale

størrelser for dagligvare- og

udvalgsvarebutikker. Butiksstørrelserne

må ikke overstige 3.000 m 2

og 1.000 m 2 bruttoareal for henholdsvis

daglig- og udvalgsvarebutikker.

De nuværende butiksarealer i de

lokale centerområder, som er udpeget

i tillæg nr. 13 til Kommuneplan

1997, varierer fra knap 2.000

Lokalcentre og butikker

uden for centrene

m 2 til knap 12.000 m 2 .

Af hensyn til den løbende fornyelse

af butikslivet er givet mulighed

for, at næsten alle centre kan

udvides med mindst 500 m 2 bruttoareal.

I nogle lokalcentre, herunder

udpegede i nye byområder, er der

givet mulighed for en større udvidelse

af butiksarealerne.

I de fleste lokale centerområder

må bruttoarealet i de enkelte butikker

ifølge kommuneplantillæg nr.

13 ikke overstige 1.000 m 2 og 500

m 2 for henholdsvis dagligvare- og

udvalgsvarebutikker. I nogle større

lokalcentre er der givet mulighed

for større butikker, dog ikke over

3.000 m 2 og 1.000 m 2 for henholdsvis

dagligvare- og udvalgsvarebutikker.

I områderne uden for de udpegede

centerområder må bruttoarealet i

den enkelte dagligvare- og

udvalgsvarebutik ikke overstige

henholdsvis 500 m 2 og 200 m 2 .

I villaområder må bruttoarealet i

Udvalgsvarebutikker

Store

Butiks- butikker

areal antal areal

Christianshavn 2.000 1 1.100

Indre Østerbro 16.500 2 4.400

Ydre Østerbro 9.400 1 1.000

Indre Nørrebro 13.900 2 2.900

Ydre Nørrebro 14.200 3 7.000

Vesterbro 4.600 1 1.000

Kgs. Enghave 300 0 0

Valby 11.800 3 5.900

Vanløse 7.800 0 0

Brønshøj-Husum 2.800 0 0

Bispebjerg 4.600 0 0

Sundby Nord 8.300 2 7.000

Sundby Syd 3.200 0 0

Vestamager 4.000 2 3.600

I alt 103.40017 33.700

62 Regionplan 2001


Redegørelse

butikker ikke overstige 100 m 2 .

I mindre butikker med salg af egne

produkter i tilknytning til den enkelte

virksomheds produktionslokaler

må butiksstørrelsen normalt

ikke overstige 20% af virksomhedens

samlede etageareal,

dog maksimalt 500 m 2 bruttoareal.

Butikker som alene forhandler

særligt pladskrævende varegrupper

I kommunen findes der 60 butikker

med ca. 85.000 m 2 brutto-areal,

som overvejende forhandler særligt

pladskrævende varegrupper – biler,

campingvogne, lystbåde, tømmerhandeler

samt byggemar-keder, der

opføres i tilknytning til en tømmerhandel,

og som udgør en integreret

del af tømmerhan-delen.

Handelen med særligt pladskrævende

varegrupper er af historiske

grunde overvejende placeret i

byens erhvervsområder.

I Kommuneplan 1997 er der udpeget

erhvervsarealer til denne type

butikker for at sikre en hensigtsmæssig

placering af disse, som det

ofte er vanskeligt og uhensigtsmæssigt

at indpasse i de almindelige

butikscentre.

I kommuneplantillæg nr. 13 er udpeget

enkelte nye arealer på Ydre

Østerbro og Ydre Nørrebro, på

Islands Brygge syd for Thorvald

Borgs Gade og i Kongens Enghave

ved Fragtvej.

Bruttoarealet i butikker, der alene

forhandler særligt pladskrævende

varegrupper, må ikke overstige

3.000 m 2 . I lokalplan kan der dog

tillades butikker med op til 5.000

m 2 bruttoareal.

Redegørelse for regionale trafikanlæg

København er under udvikling

med flere og bedre boliger og med

nye arbejdspladser. Med denne udvikling

kommer et øget trafikbehov,

der – hvis det skulle dækkes

udelukkende med individuel biltrafik

– ville medføre en miljømæssig

belastning for byens indbyggere og

ødelæggelser af værdifulde bymiljøer,

hvilket af mange grunde er

uacceptabelt.

Der er derfor ingen muligheder for

at tilpasse byen til en øget biltrafik.

Målet er igennem reguleringer

at skabe en bæredygtig trafikudvikling

tilpasset den eksisterende

by. Det betyder, at det øgede trafikbehov

i videst muligt omfang

skal dækkes af den kollektive trafik

eller af cykel- og gangtrafik,

samtidig med at biltrafikniveauet

ikke må stige.

De aktuelle planer om at udbygge

den kollektive trafik og regulere

den individuelle biltrafik bedre

skal ses som et led i denne strategi.

De langsigtede planer om at etablere

en række cykelruter, hvor

cyklisternes fremkommelighed

over mellemlange afstande prioriteres,

vil ligeledes medvirke til at

understøtte det langsigtede mål.

Banerne

Metroens 1. etape mellem Lergravsparken/Ørestad

og Nørreport

åbnes for trafik i år 2002.

Metroens 2. etape fra Nørreport til

Vanløse påregnes åbnet for trafik i

år 2003. Metroen vil ved den nye

Flintholm station – der passagermæssigt

bliver landets 3. største

station - få forbindelse med Ringbanen

og Frederikssundsbanen.

Metroens 3. etape fra Lergravsparken

station på Amagerbro til

Københavns Lufthavn, Kastrup, er

under projektering.

Der er vedtaget anlægslov om

etablering af en ny ringbane fra

Hellerup til Ny Ellebjerg ved Gl.

Køge Landevej. Ringbanen skal

bygges som en S-bane og vil fra

Hellerup station til Grøndal station

forløbe i det eksisterende ringbanetracé.

Fra Grøndal station føres

den over en ny Flintholm station

(med forbindelse til Metroen og

Frederikssundsbanen) og videre til

nye stationer ved KB Hallen, Ålholm,

Danshøj (med forbindelse til

S-banen til Tåstrup), Vigerslev og

endestationen Ny Ellebjerg.

Den forlængede ringbane vil give

en væsentlig forbedring af den kollektive

trafik på tværs af det indre

af byfingrene i hovedstadsområdet.

Ringbanens færdiggørelse blev i

forbindelse med forliget om finanslov

2000 fremrykket fra år

2006/7 til 2004/5.

Der vil være muligheder for på et

senere tidspunkt at føre Ringbanen

videre til Ørestad på Amager, ligesom

Ny Ellebjerg station vil blive

udformet, så det senere vil være

muligt at opføre perroner til en udbygget

bane til Ringsted.

Københavns Hovedbanegård er en

væsentlig flaskehals i den kollektive

trafik i hovedstadsområdet. Det

er således en forudsætning for at

kunne udbygge den kollektive banebetjeningen

på Sjælland, at kapaciteten

på Hovedbanegården

øges.

I forbindelse med forliget om finanslov

2000, blev det aftalt, at kapaciteten

på Hovedbanegården skal

øges ved at øge gennemkørselskapaciteten

mod Nørreport og

Østerport, således at Hovedbanegården

ændres fra en sækbanegård

til en gennemkørselsbanegård,

hvor togene vestfra har en væsentlig

kortere opholdstid ved perron.

Første etape omfatter visse sporomlægninger

og moderniseringer

af signalsystemet mellem Hovedbanegården

og Østerport, samt eta-

Regionplan 2001 63


Københavns Kommune

blering af en ny perron ved Østerport.

Der er udarbejdet planer for

en anden etape, der omfatter en

udbygning af Nørreport station

med længere perroner og et ekstra

perronspor, men der er ikke truffet

beslutning om at gennemføre dette

projekt.

Vejnettet

Borgerrepræsentationen besluttede

i februar 2000 at standse arbejdet

med en mulig østlig havnetunnel

over havneløbet. Der er herudover

ingen planer om at udbygge det

regionale vejnet, men der vil blive

udarbejdet en handlingsplan for

trafikafviklingen i København.

Handlingsplanen sigter bl.a. på ved

hjælp af et moderne signalreguleringssystem

at styre trafikniveauet

i kommunen, således at man kan

afstemme tilfartsvejenes kapacitet

med den kapacitet, som kommunens

vejnet har. Dermed sikres en

relativt glidende trafikafvikling, og

en forbedret fremkommelighed for

alle trafikarter, - både individuelle

og kollektive.

I sammenhæng hermed udarbejdes

i samarbejde med Frederiksberg

Kommune, Københavns Amt og de

nærmeste omegnskommuner en

plan for en systematisk busprioritering

på tværs af kommunegrænsen,

der skal sikre busserne en

bedre fremkommelighed.

Cykelruter

Der er udarbejdet udkast til en

samlet handlinsgplan for cykelforbedringer

i Københavns

Kommune. Planens mål er at øge

cykeltrafikkens andel af trafikarbejdet,

at øge cyklisternes effektive

rejsehastighed og forbedre cyklisternes

sikkerhed komfort og tryghed.

Planen indeholder forslag om

færdiggørelse af det sammenhængende

net af cykelstier og om en

etapevis etablering af et net af

sammenhængende cykelruter, hvor

cyklisternes forhold prioriteres.

Cykelruternes skal fungere som

sikre og hurtige trafikårer for

cyklisterne, med færrest mulige

stop på grund af anden trafik, men

de skal også have en rekreativ

funktion. De vil derfor så vidt muligt

ligge i eget tracé i grønne omgivelser.

Cykelruterne skal i videst muligt

omfang etableres med forbindelse

til tilsvarende cykelforbindelser i

nabokommunerne, således at de

også kan anvendes til bolig-arbejdsstedstrafik

over lidt længere

afstande.

Redegørelse for regionale tekniske

anlæg

Et sammenhængende storbyområde

som hovedstadsområdet forudsætter

en velfungerende infrastruktur

til forsyning med el og varme

samt håndtering af overskudsjord,

affald og spildevand.

Der er i mange tilfælde tale om

tekniske anlæg, som på baggrund

af fælleskommunale aftaler eller

selskabsdannelser, løser opgaver

på tværs af kommune- og amtsgrænser

og hvor de overordnede

elementer er af regional betydning.

Elforsyning

Fra den 1. januar 2000 er Københavns

Kommunes energiforsyning

organiseret i Københavns Energi,

der varetager forsyningen med el,

fjernvarme og gas.

Der blev tillige ultimo 1999 underskrevet

en hensigtserklæring om en

fusion mellem produktionsaktiviteterne

i Københavns Energi og

Sjællandske Kraftværker A/S. Med

virkning fra den 1. januar 2000 er

Københavns Energi Produktion

A/S, dvs. de 3 kraftvarmeværker,

fusioneret med Sjællandske Kraftværker

A/S og EK Energi A/S. Det

nye produktions- og energihandelsselskab

benævnes Energi E2 A/S.

Elproduktionen i Københavns

Kommune foregår som en kombineret

kraft-varmeproduktion på

Amagerværket, H.C. Ørsted Værket

og Svanemølleværket samt på

en række reserve- og spidslastanlæg.

Amagerværket er kulfyret,

mens H.C. Ørsted Værket og Svanemølleværket

er naturgasfyrede.

Herudover er der følgende produktionsanlæg

i Københavns Kommune:

Amagerforbrænding, vindmøllegrupper

ved Renseanlæg Lynetten

og Renseanlæg Damhusåen.

Der er udarbejdet et kommuneplantillæg

med tilhørende VVMredegørelse

for en udvidelse af kapaciteten

på Amagerforbrænding

med 15-20 %.

Der er etableret en regional 400kV

højspændingsforbindelse fra Avedøreværket

i Københavns Amt til

H.C. Ørsted Værket. Denne forbindelse

planlægges suppleret med

en 400 kV forbindelse fra H.C.

Ørsted Værket til Amagerværket

og fra Amagerværket til

Glentegård transformerstation i

Københavns Amt eventuelt med

fremføring forbi Svanemølleværket.

Forbindelserne etableres som

jordkabler.

De regionale elforbindelser mellem

kraftværkerne i Københavns

Kommune og de øvrige kraftværker

på Sjælland etableres med henblik

på at sikre fleksibiliteten og

sikkerheden i elforsyningen, således

at konsekvenserne af eventuelle

driftsforstyrrelser kan minimeres.

Der planlægges endvidere etableret

en vindmøllepark på søterritoriet

på Middelgrunden med 20 møller

på hver ca. 2 MW. Søterritoriet er

ikke omfattet af planloven og etableringen

forudsætter derfor en særlig

planproces i statslig regi.

64 Regionplan 2001


Redegørelse

Fjernvarmeforsyningen

I Københavns Kommune er udbygningen

af fjernvarmeforsyningen

fastlagt i ”Varmeplan København,

delplan for varmeforsyningen.

1984”. Ifølge denne plan skal

hovedparten af Københavns bebyggelse

tilsluttes fjernvarmeforsyningen

inden udgangen af år 2002.

Der er indført tilslutningspligt for

alle ejendomme med centralvarmeanlæg.

Fjernvarmeproduktionen foregår i

Københavns Kommune på de tre

kraftvarmeværker, jf. afsnittet om

elforsyning, samt på Amagerforbrænding

og spidslastværkerne.

Københavns Kommune indgår

sammen med kommunerne Frederiksberg,

Gentofte, Gladsaxe og

Tårnby i samarbejdsselskabet Centralkommunernes

Transmissionsselskab

(CTR).

Transmissionsnettet i centralkommunerne

er forbundet med et tilsvarende

net i vestegnen under

Vestegnens Kraftvarmeselskab

(VEKS), bl.a. med henblik på en

øget forsyningssikkerhed.

Der er ikke planer om at etablere

regionale anlæg indenfor fjernvarmeforsyningen.

Naturgasforsyningen

Københavns Kommune er tilsluttet

hovedtransmissionsledningen for

naturgas fra Nordsøen til Sverige,

der er ført over Vestamager i Tårnby

Kommune, via en afgrening til

Sundby Gasværk. Her omdannes

naturgassen til bygas og sendes ud

i bygasnettet. Produktionen af bygas

foregår i et samarbejde med

Frederiksberg Kommune og leveringen

omfatter ud over Københavns

og Frederiksberg kommuner

kunder i mindre områder i Tårnby,

Hvidovre og Rødovre kommuner.

Bygassen anvendes primært til

madlavning, mens anvendelsen til

opvarmning vil blive meget begrænset

i forbindelse med realiseringen

af varmeplanen, der forudsætter

at opvarmning sker med

fjernvarme.

Naturgassen bruges direkte til elog

varmeproduktion på H.C. Ørsted

Værket, der er tilsluttet naturgastransmissionsledningen


Amager, og Svanemølleværket, der

forsynes nordfra via en særlig fordelingsledning.

Ved naturgastransmissionsledninger

og naturgasfordelingsledninger

er der i henhold til arbejdsmiljølovgivningen

udlagt en sikkerhedszone

på mellem 5 og 20 m på hver

side af ledningen, hvorindenfor der

ikke må opføres bygninger til ophold

for mennesker.

Lokalplanforslag inden for 200 m

fra transmissionsledninger skal

forelægges Energistyrelsen.

Disponering af overskudsjord og

forurenet jord

I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder

samt oprensning af

forurenede grund fremkommer der

store mængder overskudsjord. En

betydelig del af overskudsjorden

kan nyttiggøres/genanvendes i forbindelse

med bygge-/anlægsprojekter.

Afhængigt af overskudsjordens

forureningstilstand kræver

genanvendelse tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

I de senere år er dele af overskudsjorden

genanvendt ved opfyldning

af havnearealer i Nordhavnen, men

disse opfyldninger vil være færdige

i løbet af år 2000. Fremover

forventes den rene overskudsjord

kørt til Østhavnen syd for Prøvestenen,

hvor jorden vil blive anvendt

til at opbygge indfatningerne

til et nyt havneanlæg bestående af

en erhvervshavn til håndtering af

tørbulk (sten, grus, skrot m.v.) og

en lystbådehavn.

I erhvervshavnedelen vil området

bag indfatningerne blive indrettet

til et depot for lettere forurenet

jord (klasse 2 og 3 jord, der primært

vil være forurenet med tungmetaller

og olie/PAH komponenter).

Når depotet er færdigopfyldt

vil det blive afdækket og området

indrettet til erhvervshavneformål.

Der vil kun blive anvendt ren jord

ved opfyldninger i området med

den kommende lystbådehavn.

Der er udarbejdet et kommuneplantillæg

med tilhørende VVM-redegørelse

for anlægget, der viser at

anlægget er miljømæssigt forsvarligt.

Jorddepotet og det tilhørende

karteringsanlæg er godkendt i henhold

til miljøbeskyttelsesloven.

VVM-redegørelsen omfatter tillige

den fremtidige udformning af hele

kysten fra Prøvestenen til kommunegrænsen,

hvor der er planer om

at udbygge Amager Strandpark til

et regionalt friluftsområde svarende

til Køge Bugt Strandpark.

Depotet til forurenet jord på Prøvestenen

forventes at have kapacitet

til at kunne fungere som et regionalt

anlæg i en 8-10 års periode.

Jord der er mere forurenet end

klasse 2 og 3 kan ikke deponeres

på Prøvestenen, men må, i det omfang

den ikke kan oprenses, deponeres

i specialdepot andetsteds.

Decentralt kraftvarmeanlæg ved

Renseanlæg Lynetten

Spildevandsslam fra Renseanlæg

Lynetten og Renseanlæg Damhusåen

brændes i et særligt anlæg ved

Lynetten og asken deponeres i et

nærliggende depot. Der er planer

om at ombygge dette slamforbrændingsanlæg

til et decentralt kraftvarmeværk,

der kan udnytte

brændenergien i slammet til produktion

af el og varme i lighed

med kraftvarmeproduktionen på

Amagerforbrænding.

Regionplan 2001 65


Københavns Kommune

Kontrolleret losseplads

Der blev i 1994 vedtaget et kommuneplantillæg

og en lokalplan for

Kalvebod Miljøcenter på Vestamager

mellem Amagermotorvejen og

Kalveboderne. Der er siden etableret

flere genanvendelses- og sorteringsanlæg

for affald samt gennemført

en deponering af jord, der

primært er anvendt i forbindelse

med etablering af de afskærmende

volde omkring anlægget.

Kommuneplanen og lokalplanen

muliggør herudover, at der i områdets

sydligste del kan etableres en

kontrolleret losseplads til ”ikke

spiseligt affald”.

Det er planen, at denne losseplads

skal etableres i den første del af

planperioden. Lossepladsen skal

afløse deponeringsmulighederne

på AV-Miljø, hvor kapaciteten er

ved at være opbrugt.

Der skal udarbejdes et forslag til

regionplantillæg med tilhørende

VVM-vurdering for det konkrete

anlæg. Forslaget skal sammen med

et forslag til miljøgodkendelse udsendes

i offentlig høring, før der

kan træffes endelig beslutning om

anlæggets etablering.

Redegørelse for lokalisering af

virksomheder med særlige beliggenhedskrav

Københavns Kommuneplan har

siden 1989 indeholdt retningslinier

for lokalisering af virksomheder

med særlige beliggenhedskrav, det

vil sige virksomheder, der ved

normal drift kan komme til at

forurene i en sådan grad, at der

ikke bør være miljøfølsomme

funktioner, som f.eks. boliger,

i deres umiddelbare nærhed.

Retningslinierne har begrænset

lokaliseringsmulighederne for

sådanne virksomheder til områder,

hvor det konkret er muliggjort i en

lokalplan (eksisterende virksomheder)

og til Nordhavnen og

Østhavnen. I Østhavnen ligger de

halv- eller heloffentlige virksomheder

Renseanlæg Lynetten,

Amagerforbrænding, Amagerværket

samt depoter for havneslam,

slamaske og restprodukter fra affaldsforbrænding.

Sten- og grusvirksomhederne samt

skrotvirksomheder i Sydhavnen og

Nordhavnen forventes at flytte til

Prøvestenen i Østhavnen, når havneudvidelsen

er gennemført, jf. afsnittet

om jorddisponering.

Der forventes ikke herudover at

være plads til flere virksomheder

med særlige beliggenhedskrav i

Østhavnen.

Dele af arealerne i Nordhavnen

kan på længere sigt tænkes omdannet

til bymæssige havneformål,

herunder eventuelt også i et vist

omfang til boligformål. I den videre

planlægning vil den fremtidige

anvendelse blive vurderet nærmere,

herunder om det fortsat er hensigtsmæssigt,

at der kan placeres

forurenende virksomheder i dette

område.

Der er i det tætte byområde i Københavns

Kommune ingen muligheder

for at udlægge nye arealer til

virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

Redegørelse for regionale naturområder

Regionale naturområder er de større

natur- og parkområder, der har

betydning for hele hovedstadsområdet.

Det drejer sig om de store træk i

kommunens grønne struktur.

Som det fremgår nedenfor dækker

ordet ”naturområder” i det tætte

byområde bredere end i det åbne

land. Der indgår arealer, som er

indrettet til parkformål med et stort

indhold af friluftsfaciliteter af den

ene eller den anden slags. ligesom

der er dele af områderne, der anvendes

– eller vil kunne anvendes

– til mere intensive rekreative formål.

Ikke desto mindre gælder det

for alle områder, at der lægges

vægt på at bevare og sikre deres

overordnede præg af natur eller

park, differentieret efter deres respektive

formål. I nogen af områderne,

f.eks. Utterslev Mose, betyder

det, at det er naturindholdet der

prioriteres, i andre, f.eks. Tivoli, at

det er den rekreative brug af arealerne

der prioriteres, - alle steder

dog således, at der skabes en bæredygtig

balance mellem de forskellige

formål.

Inden for den ny 300-meter strandbeskyttelseszone

er der forbud

mod tilstandsændringer (den trådte

i kraft for Københavns Kommune

d. 1. dec. 2001).

Den ydre parkring

Den ydre parkring består af Utterslev

Mose (inklusive Kirkemosen

og Gyngemosen) og af den Københavnske

del af Vestvolden (inklusive

Kagsmosen), der udgør den

nordligste del af hele Vestvolden,

der strækker sig fra Utterslev igennem

Københavns, Rødovre og

Hvidovre kommuner til Kalveboderne.

Vestvoldens område blev fredet i

1996. Selve voldanlægget er omfattet

af fortidsmindebeskyttelse og

de nærmeste 100 m er omfattet af

fortidsmindebeskyttelseslinie.

Der blev rejst fredningssag for

Utterslev Mose i 1998 og sagen

forventes afsluttet i år 2000. De våde

dele af mosen er tillige omfattet

af naturbeskyttelseslovens vådområdebeskyttelse.

Kommunen har i

samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen

udarbejdet en plejeplan

for Vestvolden, og der vil blive

udarbejdet en ny plejeplan for Utterslev

Mose i overensstemmelse

med den verserende fredningssag.

Utterslev Mose har også tidligere

66 Regionplan 2001


Redegørelse

været underkastet en omfattende

pleje, men har til dels på grund af

sin størrelse bevaret et egentlig naturpræg

med et rigt fugleliv.

Den ydre parkring omfatter principielt

også Kalvebodkilen, men

området behandles nedenfor som

en „grøn kile“.

Den indre parkring

Den indre parkring består af de bevarede

dele af Københavns Befæstning:

Kastellet, Østre Anlæg,

H.C. Ørsted Parken, Tivoli samt

Christianshavns Vold inklusive

Christiania. Batteriet Sixtus på Nyholm

og søfortet Trekroner indgår

principielt i denne parkring, men

Sixtus er som militært område kun

tilgængelig i begrænset omfang.

Kastellet, de tre parker og Christianshavns

Vold uden for Christiania

er fredet og størstedelen af arealerne

er omfattet af naturbeskyttelseslovens

fortidsmindebeskyttelse.

Dele af Tivoli er omfattet af naturbeskyttelseslovens

bestemmelser

om jorddækkede fortidsminder

samt af en fortidsmindebeskyttelseslinie

omkring Tivolisøen, der er

en del af den gamle voldgrav.

Tivoli er den mest intensivt udnyttede

del af den indre parkring og

har sin helt særlige karakter, men

området indgår ikke desto mindre

strukturelt som en integreret del

parkringen.

For så vidt angår den del af Christianshavns

Vold, der er beliggende

i Christiania, gælder hverken planloven

eller naturbeskyttelsesloven.

Bevaringshensynet varetages kun

af staten med hjemmel i lov om

Christiania og lokalplan for

Christiania fra 1991. Ifølge lokalplanen

skal voldanlægget fremstå

som et offentligt grønt område

med adgang for befolkningen. Det

historiske fortidsminde skal respekteres,

men de eksisterende

”Christianiabebyggelser“ kan dog

forblive indtil videre.

Batteriet Sixtus og Trekroner er

omfattet af naturbeskyttelseslovens

fortidsmindebeskyttelse. Trekroner

er tillige bygningsfredet.

Kalvebodkilen

Kalvebodkilen består af Amager

Fælled nord for Vejlands Alle/

Sjællandsbroen og de inddæmmede

arealer på Vestamager samt

vandområdet Kalveboderne og en

smal kystbræmme på Sjællandssiden

ved Valbyparken. Den sydlige

del af Kalvebodkilen blev fredet

i 1990, Amager Fælled i 1994.

Der blev ligeledes i 1994 i overensstemmelse

med fredningen udarbejdet

et kommuneplantillæg og

en lokalplan for Kalvebod Miljøcenter

mellem Amagermotorvejen

og Kalveboderne, der gør det muligt

midlertidigt at anvende dette

areal til affaldshåndterings- og deponeringsformål.

Arealet skal efterfølgende

anvendes til grønt område

med kolonihaver m.v.

Ifølge fredningsbestemmelserne

kan der indrettes forskellige friluftsfacilteter

på nærmere angivne

arealer i Kalvebodkilen. Det drejer

sig om boldbaner o.l., campingplads,

golfbane m.v. Den sydlige

del af Kalvebodkilen syd for Øresundsmotorvejen

er udlagt som

egentlig naturområde.

De sydlige naturprægede dele af

Kalvebodkilen er udlagt som EFfuglebeskyttelsesområde

nr. 11 og

EF-habitatområde nr. 26.

Bevaringsmålsætningen for de internationale

naturbeskyttelsesområder

er at sikre og genoprette en

gunstig bevaringsstatus for de arter

og naturtyper, områderne er udpeget

for. Bekendtgørelsen lægger

bindende forskrifter til myndighederne

vedrørende områdernes

planlægning og administration og

angiver de bestemmelser, der er

gengivet i retningslinierne, retsvirkning

som regionplan i Københavns

Kommune. Baggrunden for

dette er den såkaldte ”tordenkilebestemmelse”

i planloven, der gør

det muligt fra statsligt hold at fastlægge

regionplanretningslinier, der

umiddelbart er bindende for regionplanmyndighederne.

Amager Strand

Den nuværende Amager Strandpark

på Amagers Øresundskyst udgøres

af et relativt smalt opfyldt

areal med sand, der afgrænses mod

Øresund af et lavt palisadeværk.

Der er meget lavvandet ud for kysten

og selvom stranden er overordentlig

velbesøgt i badesæsonen

har den i sin nuværende udformning

ikke en kvalitet, der kan måle

sig med Køge Bugt Strandpark

eller de naturlige strande i Nordsjælland.

Der er i Kommuneplan 1997 angivet

en mulighed for at etablere en

fremskudt Amager Strandpark,

hvor der etableres en ny strand foran

det lavvandede område, der eksponeres

for de fremherskende bølgeretninger

i Øresund.

Opfyldningerne må kun gennemføres

på baggrund af en samlet plan

for udformningen af Amagers Østkyst

fra Østhavnen ved Prøvestenen

til kommunegrænsen.

Der er i februar 2000 udsendt et

forslag til kommuneplantillæg for

Prøvestenen og Amager

Strandpark, der dels vil muliggøre

en udbygning af Prøvestenen med

en erhvervshavnedel og en lystbådehavnedel,

dels etableringen af

den fremskudte strandpark.

Det er planen at etablere lystbådehavnen

og strandparken som et

stort friluftsområde svarende til

Køge Bugt Strandpark.

Strandparken skal udformes og

indrettes, så den bliver attraktiv for

publikum i hele hovedstadsområdet

som et mere bymæssigt alternativ

Regionplan 2001 67


Københavns Kommune

til de ofte overbelastede naturstrande

i den øvrige region.

Amager Strandpark vil blive den

nærmeste strand for en meget stor

del af hovedstadsområdets befolkning

og vil i meget høj grad kunne

betjenes af kollektiv trafik, når

Metroens etape 3 til Lufthavnen

åbner.

Der er nedsat en strandparkstyregruppe

med repræsentanter fra Københavns

Kommune, Frederiksberg

Kommune, Tårnby Kommune og

Københavns Amt samt Trafikministeriet.

Styregruppen skal arbejde

videre med den nærmere udformning

og finansiering af

Strandparken.

Redegørelse for vandområdernes

kvalitet

Formålet med vandområdeplanlægningen

er at fastlægge en entydig

målsætning for de enkelte

vandområders kvalitet, anvendelse

og beskyttelse. Målsætningen fastlægges

på baggrund af en kortlægning

af vandområdernes nuværende

tilstand, en fastlæggelse af den

ønskede tilstand og en konsekvensvurdering

og afvejning af de interesser,

der knytter sig til vandområdernes

anvendelse og beskyttelse.

Med udgangspunkt i målet beskrives

i specifikke vandområdeplaner

hvilke foranstaltninger, der er nødvendige

for at nå dette.

Målsætningen for de enkelte vandområder

er blevet fastlagt på forskellige

tidspunkter.

For Kalveboderne og de ferske

vande i oplandet til Køge Bugt

blev målsætningen fastlagt i recipientkvalitetsplanen

for Køge Bugt

og opland i 1989. Der er senere

udarbejdet mere konkrete krav til

vandområdernes kvalitet.

Målsætningen for Københavns

Kommunes øvrige salte vandområder

blev fastlagt i ”Københavns

Vandområder. Delplan for hav og

kyst”, som blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen

i 1993. De specifikke

kvalitetskrav for Stadsgraven

er senere uddybet i en særlig vandområdeplan

for dette område.

Målsætningen for Sankt Jørgens

Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø

er fastlagt i Vandområdeplanen for

de indre søer i København, som

blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen

i 1999.

Der er igennem mange år investeret

store beløb på at realisere målsætningerne

for vandområderne,

men bortset fra Damhusåen og Hovedgrøften

på Vestamager viser de

løbende undersøgelser, at kvaliteten

generelt endnu ikke er i overensstemmelse

med de fastlagte

målsætninger. Årsagen hertil må

tilskrives regnvejrsbetingede

udledninger – overløb – fra kloaksystemet

i såvel København som i

nabokommuner, samt at der generelt

er for lidt vand til rådighed i

vandsystemerne som følge af

vandindvinding og det urbaniserede

miljø.

Planstatus for de enkelte vandområder

Harrestrup Å/Damhusåen er udlagt

med lempet målsætning (påvirket

af spildevand, reguleringer og

vandindvinding). Målsætningen er

ikke opfyldt, men der udarbejdet et

fælleskommunalt projektforslag til

nedbringelse af kloakaflastningen

til vandløbet. I Københavns Kommune

vil indsatsen bl.a. blive indarbejdet

i projekter i forbindelse

med projekter i tilknytning til Spildevandsplan

2000.

Den generelle målsætning for

Damhussøen har været opfyldt

siden 1993.

Den generelle målsætning for

Fæstningskanalen ved Vestvolden

er ikke opfyldt.

Hovedgrøften på Kalvebod Fælled

på Vestamager opfylder recipient-

kravene til totalfosfor.

De indre søer er udlagt med generel

målsætning. Denne målsætning

kan ikke opfyldes i dag, men forventes

opfyldt indenfor en periode

på 10 år, hvis de foranstaltninger,

der er anført i vandområdeplanen

gennemføres.

For så vidt angår Søborghusrenden

mellem Utterslev Mose og Emdrup

sø, var den i Kommuneplan 1997

udlagt med lempet målsætning.

Målsætningen foreslås i forbindelse

med Kommuneplan 2001 ændret

til generel målsætning i lighed

med målsætningerne for Utterslev

Mose og Emdrup Mose.

Ændringen har baggrund i de spildevandsreducerende

tiltag, der er

gennemført med udgangspunkt i

Spildevandsplan 95 og som vil blive

fulgt op i forbindelse med de

udbygninger af spildevandssystemet,

der er vedtaget i forbindelse

med Spildevandsplan 2000. Ingen

af de tre vandområder opfylder i

dag målsætningerne. Tidsrammen

for målsætningernes opfyldelse

forventes fastlagt i forbindelse

med vedtagelsen af en vandområdeplan

for de nordlige recipienter i

København.

I Kommuneplan 2001 inddrages

vandområderne på Amager Fælled i

vandområdeplanlægningen på

grund af de rekreative interesser,

der knytter sig til området. Det drejer

sig om Grønjordssøen og den

nord-sydgående Hovedgrøft.

Grønjordssøen ligger på en tidligere

strandeng og er stadig lidt saltpåvirket.

Søen er klarvandet på trods for

et højt næringssaltniveau. Det er

hensigten at søen skal indgå som en

del af Ørestads ”blå struktur”, der

udover denne sø omfatter et system

af kanaler, bassiner og søer integreret

i bystrukturen. Grønjordsøen

skal indgå i denne struktur som

naturområde, hvor det naturlige

dyre- og planteliv skal bevares.

68 Regionplan 2001


Redegørelse

I forbindelse med planlægningen

af de øvrige vandområder i Ørestad

arbejdes der ud fra en forventning

om, at de skal kunne opfylde

en generel målsætning.

Nordre Landkanal i den sydlige

del af Ørestad er udlagt med lempet

målsætning, der dog ikke er

opfyldt i dag.

Mulighederne for at hæve målsætningen

for den øvre del af Harrestrup

Å og for Nordre Landkanal

vil blive vurderet nærmere, idet der

i oplandene til disse vandområder

planlægges spildevandsreducerende

tiltag i relation til Spildevandsplan

2000.

Københavns marine område kan

opdeles i tre naturlige områder:

Øresund, Københavns havn og Kalveboderne.

Øresund er med undtagelse af enkelte

lokalområder udlagt med generel

målsætning. Bortset fra Svanemøllebugten

er den generelle

målsætning for Øresund overholdt.

I Svanemøllebugten er den generelle

målsætning ikke opfyldt på

grund af overløb fra kloaksystemet

under regn. Ved gennemførelsen af

Spildevandsplan 2000, hvor der

indarbejdet reducerende foranstaltninger,

forventes målsætningen

opfyldt inden for en periode på 5-6

år. I Svanemøllebugten er nærfeltet

for Svanemølleværkets udledning

af kølevand udlagt med lempet

målsætning.

Østhavnen, Middelgrunden og

nærfelterne til udløbene fra Renseanlæg

Lynetten og Renseanlæg

Damhusåen samt Amagerværkets

udløb for kølevand lige uden for

Margretheholms havn er udlagt

med lempet målsætning.

Tilstanden i disse områder svarer

til deres målsætning.

Amager strand er på grund af rekreative

badevandsinteresser udlagt

med skærpet målsætning. På trods

af, at der har været overløb i strandens

nærhed er målsætningen overholdt.

Gennemførelsen af planlagte

spildevandsreducerende tiltag fra

Spildevandsplan 95, sikrer at målsætningen

også kan opfyldes i

fremtiden.

I Københavns havn er Nordhavnen

og Inderhavnen ned til Knippelsbro

udlagt med lempet målsætning,

mens den øvrige del af havnen syd

for Knippelsbro er udlagt med generel

målsætning. Miljøtilstanden i

Nordhavnen og Inderhavnen til

Knippelsbro svarer til målsætningen,

mens den generelle målsætning

syd for Knippelsbro ikke er opfyldt.

En realisering af målsætningen forudsætter,

at der gennemføres en oprensning

af tungmetalholdigt bundsediment

og en reduktion af spildevandstilledningen

fra overløbsbygværker,

ligesom erhvervshavnetrafikken

skal ophøre.

Der arbejdes på at finde tekniske

og økonomiske løsninger på de to

første forhold, og skibstrafikken

forventes i henhold til en overenskomst

mellem Københavns Havn

og Københavns Kommune at ophøre

i år 2012.

Københavns Kommune deler vandområdet

Kalveboderne med Københavns

Amt. Kalveboderne er

udlagt som EF– fuglebeskyttelsesområde

og EF–habitatområde, og

benyttes af fritidsfiskere, surfere,

roere. Hvis vandkvaliteten tillod

det, ville badning også være mulig.

Vandområdet har tidligere været

udlagt med generel målsætning,

men på grund af områdets særlige

naturmæssige status og rekreative

værdi er de to myndigheder enige

om at ændre målsætningen til

skærpet målsætning.

Denne målsætning er ikke opfyldt i

dag. Københavns Kommune har

allerede lavet overløbsreducerende

foranstaltninger ved Gåsebækrenden,

og Hvidovre Kommune er

ved at gennemføre en stor plan for

deres område. Derudover har Københavns

Kommune i Spildevandsplan

2000 planlagt overløbsreducerende

foranstaltninger i Sydhavnen

og i Damhusåen, hvilket også forventes

at få indflydelse på vandkvaliteten

i Kalveboderne.

Regionplan 2001 69


ISBN nr. 87-90269-84-5

More magazines by this user
Similar magazines