Download ePaper

Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt - Naturstyrelsen

Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt - Naturstyrelsen Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt - Naturstyrelsen

from www2.sns.dk More from this publisher

12.03.2015 Views

Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt november 2001

Regionplan 2001

for Frederiksborg Amt

november 2001

Regionplan 2001

for Frederiksborg Amt

Redaktion og grafisk

tilrettelæggelse

Vedtaget

Udgivet af

Telefon

e-mail

Trykning

Oplag

Kort

ISBN

Frederiksborg Amt

Teknik & Miljø

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

26. juni 2001 af

Hovedstadens Udviklingsråd

Gl. Køge Landevej 3

2500 Valby

36 13 14 00

hur@hur.dk

Vester Kopi

5000

Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens

tilladelse G13-00 Copyright

87-90269-91-8

Regionplan 2001

for Frederiksborg Amt

Retningslinier

Retningslinier Forord

Det glæder mig hermed på Udviklingsrådets

vegne at kunne præsentere

den endelige udgave af Regionplan

2001 for Hovedstadsregionen.

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)

overtog den 1. juli 2000 regionplanlægningen

fra de fem amtslige enheder:

Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune, Københavns

Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg

Amt, med henblik på at

udarbejde en samlet regionplan for

hele Hovedstadsregionen. HUR fik

overdraget fem politisk vedtagne

forslag til Regionplan 2001 til videre

behandling. Det blev vurderet, at

det ikke inden for en rimelig tid var

muligt at sammenfatte planforslagene

til ét samlet forslag for Hovedstadsregionen,

og det blev derfor

besluttet at offentliggøre de fem

forslag uden ændringer, sådan som

de var vedtaget i enhederne.

HUR gennemførte en høring af de

fem regionplanforslag i begyndelsen

af 2001. I offentlighedsperioden

holdt HUR en lang række møder

med borgere og kommunalpolitikere.

Desuden modtog HUR omkring

500 breve med indsigelser og

bemærkninger, som gav anledning

til en række justeringer af planen.

En omfattende indsigelse fra miljøog

energiministeren gav desuden

anledning til et længere forhandlingsforløb,

som betød, at en række

fremsatte indsigelser blev trukket

tilbage og derfor ikke fremgår af

den endelige plan.

Der foreligger nu en vedtaget Regionplan

2001 for Hovedstadsregionen

bestående af 5 delplaner, som

på de fleste områder er harmoniseret.

De fem enheders regionplanforslag

byggede på et aftalt fælles

planlægningsgrundlag, som indeholder

en fælles hovedstruktur og fælles

lokaliseringsprincipper. Der har

desuden været gjort en særlig indsats

for at harmonisere retningslinierne

for en række temaer, som nødvendigvis

må vurderes på tværs af

amtsgrænserne - ikke alene inden

for Hovedstadsregionen, men i visse

tilfælde også i forhold til det øvrige

Sjælland. Det gælder f.eks detailhandelsplanlægningen,

grundvandsbeskyttelsen,

råstofforsyningen

samt affalds- og jorddeponeringen.

Temaerne vedrørende natur-

og miljøforholdene har ikke

kunnet koordineres i samme grad,

og en tilpasning på disse områder

må afvente den næste regionplanrevision.

Med Regionplan 2001 har HUR

sikret et godt udbud af velbeliggende

boliger og erhvervsarealer i

hele Hovedstadsregionen. Derved

får også de mindre bysamfund

rundt omkring i regionen mulighed

for lokal udviklng. Regionplanen

styrker endvidere Hovedstadsregionen

i samarbejdet såvel i forhold

til hele Øresundsregionen, som i

forhold til det øvrige Sjælland og

Danmark. Det samlende princip for

byudviklingen i Hovedstadsregionen

er en udvikling af den såkaldte

Fingerplan, som er bygget op om S-

bane- og regionalbanenettet. Regionplan

2001 bygger videre på det

princip ved at sikre muligheder for

byudvikling i tilknytning til nye stationer

i St. Rørbæk ved Frederikssund

og mellem Hillerød og Allerød

samt omkring Trekroner station ved

Roskilde Universitet. Disse arealudlæg

er vigtige for at kunne tilgodese

den stigende efterspørgsel i

regionen på arealer til medico-, ITog

kontor- /servicevirksomheder.

Med Regionplan 2001 er der endvidere

skabt et planlægningsmæssigt

grundlag for de aktuelle store trafikinvesteringer

i regionen, herunder

udvidelserne af Motorringvejen og

Køge Bugt Motorvejen etablering af

ringbane på S-togsnettet, Metro’en

samt baneudlægget mellem København

og Ringsted.

Det er således min klare opfattelse,

at Regionplan 2001 udgør et godt

grundlag for regionens videre udvikling

og for det videre arbejde med

Regionplanrevision 2005.

Med venlig hilsen

Kristian Ebbensgaard

Foto. Michael Daugaard

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................. 6

1. HOVEDSTRUKTUR

1.1 Hovedstruktur .................................................................................. 14

2. LOKALISERING

2.1 Detailhandel ...................................................................................... 18

2.2 Erhvervsbyggeri og forurenende virksomheder............................. 34

2.3 Boligbyggeri og landsbyer .............................................................. 46

2.4 Sommerhuse .................................................................................... 60

2.5 Friluftsliv og Turisme...................................................................... 66

2.5.1 Friluftsliv ................................................................................ 70

2.5.2 Turisme ................................................................................... 78

2.6 Landbrug .......................................................................................... 86

2.7 Skovrejsning .................................................................................... 92

2.8 Råstoffer .......................................................................................... 96

3. INFRASTRUKTUR OG TEKNISKE ANLÆG

3.1 Transportkorridor ........................................................................... 100

3.2. Kollektiv trafik ............................................................................... 104

3.3 Vejanlæg og trafikhavne.................................................................. 108

3.4 Trafikstier ........................................................................................ 114

3.5 Højspænding- og naturgasanlæg..................................................... 118

3.6 Vindmøller ....................................................................................... 122

3.7 Affaldsbehandling og deponering................................................... 128

3.8 Jorddeponering ................................................................................ 138

3.9 Spildevand ....................................................................................... 142

3.10 Kystsikring....................................................................................... 148

4. BESKYTTELSE

4.1 Beskyttelsesområder for natur, kulturhistorie

og landskaber ................................................................................... 152

4.1.1 Geologi ................................................................................... 156

4.1.2 Lavbund .................................................................................. 158

4.1.3 Vandområder ......................................................................... 160

4.1.4 Dyre- og planteliv .................................................................. 170

4.1.5 Kystnærhedszonen og de kystnære områder ......................... 174

4.1.6 Kulturhistorie ......................................................................... 178

4.1.7 Værdifulde landskaber ........................................................... 184

4.2 Naturforvaltning .............................................................................. 186

4.3 Vandressourcer

4.3.1 Vandindvinding og forbrug .................................................... 190

4.3.2 Grundvandsbeskyttelse .......................................................... 196

4.3.3 Indsatsområder og nitratfølsomme indvindingsområder ..... 202

4.4 Støjforebyggelse .............................................................................. 206

Regionplan2001 5

Lovgrundlag

Planloven

Frederiksborg Amts udarbejdelse af

Forslag til Regionplan 2001 er foretaget

i henhold til lov om planlægning,

lovbekendtgørelse nr. 551 af

28. juni 1999, (den beskrevne lovbekendtgørelse

nr. 551 af 28. juni 1999

er afløst af lovbekendtgørelse nr.

518 af 11. juni 2000), som pålagde

amterne at udarbejde regionplaner,

der fastlagde de overordnede rammer

for den fysiske planlægning i

amtet i de næste 12 år. Regionplanerne

skulle indeholde retningslinier for

de emner, som fremgik af planlovens

§ 6, stk. 3 og 4. Planloven fastsætter, at

en regionplan skal ledsages af en redegørelse

for planens forudsætninger

og at regionplanen skal revideres

hvert 4. år.

I planloven var det forudsat, at regionplanlægningen

i hovedstadsområdet

blev koordineret mellem de fem

enheder. For den enkelte enheds planlægning

skulle der således ud fra en

samlet vurdering i amtskommunen

fastlægges retningslinier for “arealudlæg

til byzoner og sommerhusområder”.

Planlægningen skulle udføres

på grundlag af udviklingen i området

som helhed, og der skulle yderligere

fastlægges retningslinier for

“fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet

i byzone og rækkefølgen

herfor”. Det fremgik endvidere særskilt

for hovedstadsområdet, at retningslinier

skulle fastsættes med særlig

hensyntagen til den kollektive trafikplan

for det samlede område. Den

kollektive trafikplan blev udarbejdet

af HT og DSB.

Folketinget vedtog den 25. maj

1999 Lov om Hovedstadens Udviklingsråd,

som overfører hovedstadsamternes

regionplankompetence til

HUR fra 1.7.2000. Forslag til Regionplan

2001 blev således vedtaget i amterne

og derefter overleveret til HUR

til offentliggørelse og endelig vedtagelse.

Regionplanforslagets

retsvirkning

Regionplanens retningslinier er bindende

for den kommunale planlægning

og anlægsvirksomhed for så vidt

angår de emner, der er indeholdt i

planlovens § 6, stk. 3 og 4, eller er udarbejdet

med hjemmel i lovens § 3

(landsplandirektiver).

Regionplanens retningsliner pålægger

ikke private grundejere en

handlepligt.

I henhold til planlovens § 9 skal

amtsrådet, HUR og kommunalbestyrelserne

virke for gennemførelse af

regionplanens retningslinier for forhold

omfattet af planlovens § 6, stk. 3

og 4.

Regionplanmyndigheden skal efter

planlovens § 29, stk. 2 fremsætte

indsigelse mod forslag til kommune-

og lokalplaner, hvis forslagene er

i strid med de ovenfor omtalte retningslinier.

Pligten til at fremsætte

indsigelse gælder dog ikke, hvis forholdet

er af underordnet betydning for

regionplanlægningens formål.

Regionplanmyndighedens og

kommunalbestyrelsers planlægning

og anlægsvirksomhed må ikke stride

mod regionplanlægningen. Det vil sige,

at myndighederne ikke må træffe

dispositioner, som kan tilsidesætte

de igangværende regionplanovervejelser.

Udtrykket regionplanlægning

omfatter udover regionplanen med

tilhørende tillæg også de af amtsrådet

besluttede forarbejder til et kommende

regionplantillæg eller en regionplanrevision.

De kommunale myndigheder skal

således både i deres faktiske virksomhed,

f.eks. bygge- og anlægsvirksomhed

og administrativt, f.eks. i kommune-

og lokalplanlægning arbejde

for, at regionplanens retningslinier

omsættes til virkelighed.

Statslige forudsætninger for

regionplanlægningen

Landsplanlægning

Miljøministeren kan i medfør af planlovens

§ 3 fastsætte regler for anvendelsen

af lovens beføjelser og for indholdet

af planlægningen til varetagelse

af landsplanmæssige interesser.

Bestemmelsen er udnyttet ved

lovbekendtgørelse nr. 428 af 2. juni

1999, samlebekendtgørelsen, om supplerende

regler i medfør af planloven.

Bekendtgørelsen indeholder således

bestemmelser om ændring af regionplaner,

vurdering af større anlægs

virkning på miljøet (VVM) og varetagelsen

af støjbeskyttelseshensyn i

det åbne land.

Såfremt reglerne retter sig mod

det planmæssige indhold, er der tale

om landsplandirektiver. De landsplandirektiver,

som har relevans for

denne regionplan er omtalt i redegørelsen.

Landsplanredegørelse

1996 og 2000

Landsplanredegørelserne fokuserer på

Danmark og den europæiske planpolitik,

idet planpolitikken er kommet

på den europæiske dagsorden, samt

overensstemmelsen mellem erhvervsudviklingen

og den fysiske planlægning

i lyset af de processer som både

globalt og lokalt er medvirkende

til at ændre erhvervslivets behov.

Målet er at skabe en effektiv europæisk

byudvikling på et miljømæssigt

bæredygtigt grundlag. Der formuleres

således tre overordnede landsplanmål:

• Balance i bysystemet,

• Tilgængelighed på miljøets præmisser,

• Bevaring af natur- og kulturarv

gennem sammenfattende landskabsplanlægning.

6 Regionplan2001

Indledning

Grundlaget er forudsætningen om

vækst og en stærkt øget trafik på

europæisk plan samt nødvendigheden

af en vis centralisering af byfunktioner

og infrastruktur for at kunne

konkurrere med det store vækstområde

i de centrale dele af Europa.

Der opstilles følgende mål for balance

i bysystemet:

• Udvikling af bynetværk mellem

egnscentre og kommunecentre

• Øget vægt på en europæisk orientering

af landsdelscentrene

• Øresundsregionen som en international

byregion.

Disse mål vil regeringen arbejde

for bl.a. ved at styrke samarbejdet

med Norge, Sverige og Tyskland

samt landene omkring Østersøen,

herunder at udarbejde en fælles planstrategi

for Øresundsregionen. Desuden

igangsættes en række analyser

omkring bynetværk mv.

I Frederiksborg Amt kan der i

denne sammenhæng peges på de

igangværende bycirkelsamarbejder

i Frederikssundfingeren og Helsingør-Helsingborg

og amtsrådets repræsentation

i Øresundskomiteen.

Der opstilles følgende mål for tilgængelighed

på miljøets præmisser:

• Tre internationale trafikakser,

Frederikshavn-Hamburg,

Esbjerg-København og

København-Hamburg

• Hurtig jernbanetrafik,

• Velfungerende regionale trafiknet

• Netværk af trafikknudepunkter

• Adgang til viden og information

overalt i Danmark.

Disse mål skal nås ved at integrere

Skandinavien i det “Trans-europæiske

netværk” ved udbygning af højklassede

jernbaneforbindelser til de

europæiske storbyer. I denne forbindelse

undersøges en mulig Femernforbindelse.

Desuden igangsættes en

række undersøgelser vedrørende

transport og miljø samt informationsteknologiens

konsekvenser for trafikarbejdet.

Reservationen af transportkorridoren

i Frederiksborg Amt skal ses

i sammenhæng med disse fremtidige

infrastrukturanlæg.

Målene for bevaring af natur- og

kulturarv gennem sammenfattende

landskabsplanlægning er formuleret

som følger:

• Bæredygtigt landbrug og skovbrug,

• Indsats for naturgenopretning og

biologiske spredningskorridorer,

• Beskyttelse af de åbne kyster,

• Bevare kulturspor i landskabet,

• Hindre byspredning.

Staten vil søge at skabe sammenhæng

på tværs af grænser, bl.a. ved igangsættelse

af en række eksempelprojekter.

Målene er allerede i vid udstrækning

omfattet af Regionplan 2001 for

Frederiksborg Amt og areallovgivningen

i øvrigt.

Den statslige udmelding

til regionplanrevision 2001

Udmeldingen til Regionplanrevision

2001 tilkendegiver det grundlag for

regionplanlægningen, som efter Miljø-

og Energiministeriets opfattelse

følger af lovgivningen og de statslige

strategier og regeringsmål. Udmeldingen

er således udtryk for de rammer,

som de statslige myndigheder

har lagt til grund for behandlingen

af amtsrådenes forslag til Regionplanrevision

2001 og de forslag til

regionplantillæg, som bliver fremlagt

indtil der foreligger en ny statslig

udmelding.

Udmeldingen gennemgår hele

planlovens regionplankatalog, dvs.

de obligatoriske emner som fremgår

af planlovens § 6, stk.3, men der sættes

særligt fokus på en række temaer,

som vil blive prioriteret særligt i

den kommende periode.

En stor del af stoffet er således

gentagelser fra tidligere udmeldinger

og er allerede indarbejdet i Regionplan

1997. Der fokuseres dog

på en række særlige temaer:

• Der lægges op til at begrænse

mulighederne for at inddrage nye

arealer til byvækst i kommunerne,

dels for at spare på natur- og

landbrugsressourcerne, dels for at

koncentrere byudviklingen som

grundlag for en mere rentabel

kollektiv trafikbetjening. Byomdannelse

og fortætning af eksisterende

byområder skal prioriteres

fremfor nyudlæg af byarealer

og der skal foretages en reel vurdering

af rummeligheden i kommuneplanerne,

således at dårligt

beliggende arealer udtages og at

rammerne for byvækst alene svarer

til behovet i planperioden.

• Amterne opfordres til at tilvejebringe

et regionplantillæg for den

samlede detailhandelsstruktur

inden 2001.

• Amterne opfordres til i samarbejde

med kommunerne at formulere

en politik for landdistrikterne

for at skabe liv i tyndt befolkede

landdistrikter. Det understreges

dog, at jordbrugsparceller, som

er en meget ekstensiv arealanvendelse,

ikke kan tillades i hovedstadsområdet.

• Særlige forhold i hovedstadsområdet:

For hovedstadsområdet

præciseres det, at lokalisering af

nye byområder og fortætning og

omdannelse af eksisterende byområder

skal ske på stationsnære

arealer i fingerbystrukturen.

Der opfordres til at reducere arealrummeligheden

til byvækst,

især i områder, som vanskeligt

lader sig betjene med kollektiv

trafik.

Regionplan2001 7

• Det forudsættes, at retningslinier

for tekniske anlæg skal baseres på

en særlig kortlægning af større,

uforstyrrede landskaber med henblik

på at friholde disse for større

tekniske anlæg.

• Der skal gennemføres en særlig

planlægning for udpegning af

områder for store vindmøller

(over 70-75 meter totalhøjde).

• Udmeldingen afventer Folketingets

behandling af et lovforslag

som opfølgning på Drikkevandsudvalgets

betænkning. Der lægges

op til, at den hidtidige planlægning

af grundvandsbeskyttelsen

skal følges op med udpegning

af nitratfølsomme områder, hvor

der gennem frivillige ordninger

eller mod erstatning kan pålægges

rådighedsindskrænkninger

for landbruget. Ovennævnte ændringer

i vandforsyningslovgivningen

er vedtaget i foråret 1999

og er indarbejdet i Regionplan

2001.

• Amterne skal revurdere deres

vandkvalitetsmålsætninger med

henblik på at kunne realisere “en

god vandkvalitet” senest 2010.

Dette følger af EU’s Rammedirektiv

for vandpolitiske foranstaltninger.

Udmeldingen afventer

endvidere Folketingets behandling

af et lovforslag som opfølgning

på Vandmiljøplan II.

• Regionplanerne skal udpege værdifulde

kulturmiljøer, forstået

som geografisk afgrænsede områder,

som ved deres fremtræden

afspejler væsentlige træk af den

samfundsmæssige udvikling. Det

forudsættes, at udpegningen sker

i samarbejde med lokalmuseerne,

de regionale kulturmiljøråd, lokale

bevaringsforeninger og kommunerne.

• Udmeldingen vedrørende ferieog

fritidsformål er stort set identisk

med tidligere udmeldinger,

men er aktuel for Frederiksborg

Amt på baggrund af forhandlingerne

med Miljø- og Energiministeren

om vedtagelsen af Regionplan

1997. I Regionplan 1997 er

der således indføjet en retningslinie

vedrørende udarbejdelse af

sammenfattende turistpolitiske

overvejelser i forbindelse med

Regionplanrevision 2001. Sammenhængende

turistpolitiske

overvejelser er en forudsætning

for nye arealudlæg. Der er således

stop for nye ferieog fritidsanlæg

i Frederiksborg Amt, indtil

sådanne overvejelser foreligger

og godtgør behovet herfor. Frederiksborg

Amt har ikke udarbejdet

en samlet turistpolitisk redegørelse.

Amterne opfordres desuden til

at udarbejde en regional friluftsstrategi.

• Amterne opfordres til at opstille

reelle alternative udviklingsmuligheder

i forbindelse med debatten

om regionplanrevisionen. De

miljømæssige konsekvenser af de

forskellige alternativer bør beskrives

for at kvalificere dialogen med

offentligheden.

Kalundborg

Korsør

Nakskov

Odden

Jyderup

Skælskør

Rødby

Sorø

Slagelse

Maribo

Holbæk

Frederikssund

Roskilde

Næstved

Vordingborg

Ringsted

Hillerød

Nykøbing F

Gedser

Køge

Haslev

Fakse

Höganäs

Helsingør

Stege

Bjuv

København

Malmø

Åstorp

Helsingborg

Landskrona

Vellinge

Lomma

Ängelholm

• Amterne opfordres til at lave miljøkonsekvensvurderinger

af deres

regionplanforslag for at kvalificere

beslutninger om den langsigtede

udvikling. EU har fremlagt

forslag til rådsdirektiv om miljøkonsekvensvurderinger

af planer

og programmer.

Samarbejde

i Øresundsregionen

Øresundskomiteen

Øresundskomiteen er et frivilligt samarbejde

mellem de regionale enheder

på begge sider af Øresund. Komiteens

formål er “at styrke og synliggøre

områdets rolle i såvel national som

international henseende med det formål

at skabe grundlag for øget vækst

i hele Øresundsområdet - økonomisk,

kulturelt og socialt.” Komiteen består

af politikere fra de regionale enheder

på Sjælland: Københavns og

Frederiksberg kommuner, Københavns,

Roskilde, Frederiksborg,

Vestsjællands og Storstrøms amter,

samt på den svenske side: Regionsforbundet

i Skåne og Malmø, Hel-

Kävlinge

Klippan

Svalöv

Lund

Eslöv

Staffanstorp

Svedala

Trelleborg

Örkeljunga

Perstorp

Hässleholm

Höör

Skurup

Hörby

Sjöbo

Ystad

Kristiansstad

Tomelilla

Osby

Broby/

Östra Göinge

Bromölla

Simrishamn

Rønne

Hasle

Allinge-Tejn

Aakirkeby

Øresundsregionen

Nexø

8 Regionplan2001

Indledning

singborg, Lund og Landskrona kommuner.

De to regeringer deltager med

observatørstatus.

INTERREG II

For at fremme det grænsoverskridende

samarbejde i Øresundsregionen

har Europakommissionen udpeget

Øresundsregionen som et INTER-

REG II+III område. INTERREG

II+III er EU-strukturfonde og midlerne

administreres af Øresundskomiteen.

INTERREG programmerne

for Øresundsregionen har bl.a. støttet

en undersøgelse af mulighederne

for at etablere en tunnelforbindelse

mellem Helsingør og Helsingborg

samt en analyse af Øresundsbroens

konsekvenser for udviklingen i Helsingør-Helsingborgområdet.

Frederiksborg

Amt deltager endvidere i en

række INTERREG-projekter: Miljøprogrammet,

Benchmarkingprojektet,

Tilgængelighed for den kollektive

trafik, Digitalt geografisk

informations system.

Den kollektive trafik

i Øresundsregionen

De to statslige jernbaneselskaber SJ

og DSB samt de regionale trafikselskaber

Länstrafiken Malmöhus

og HT har etableret et samarbejde

omkring det kollektive trafiksystem

i den kommende Øresundsregion og

har fastlagt et fælles takstsystem.

Det fælles grundlag for

regionplanlægningen

i hovedstadsområdet

Hovedstadsområdet er i dag Danmarks

byområde af høj international

klasse. Det er afgørende, at denne position

videreudvikles. Området har

i disse år fået en række nye muligheder,

som kan udnyttes til at styrke positionen:

Samarbejdet med Malmø og

Skåne om en fremtidig Øresundsregion,

Øresundsbroen, udbygning af

Københavns lufthavn og den trafikale

infrastruktur, som skaber et knudepunkt

med alle trafikarter af international

klasse. Adgangen til landene

øst og syd for Østersøen åbner for

samarbejde af økonomisk og miljømæssig

betydning, som det er politisk

vigtigt at udbygge.

Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende

byområde. Her er 1/3

af landets befolkning koncentreret,

og området står overfor store udviklingsopgaver,

bl.a. i lyset af den faste

forbindelse over Øresund. Udviklingen

vil stille store krav til planlægningen,

som skal medvirke til, at storbyområdet

fortsat kan fungere på et

sammenhængende og bæredygtigt

grundlag.

Fingerbystrukturen er hovedstrukturen

for byudviklingen i hele hovedstadsområdet.

Fingerbystrukturen

fastlægger principperne for opdelingen

af hovedstadsområdet i by og

land samt principperne for en integreret

lokaliserings- og trafikplanlægning.

De kvaliteter og det helhedssyn

på hovedstadsområdets udvikling,

som kendetegner fingerbystrukturen,

udgør det overordnede grundlag

for regionplanlægningen i det

samlede område.

Den helt specielle form, som hovedstadsregionens

fysiske udvikling har

fået, er resultatet af næsten 50 års

kontinuerlig planlægning.

Fingerplanen blev introduceret i

1948 og har siden haft afgørende indflydelse

på storbyens vækst. Boligområderne

skulle samles i byfingrene,

som blev forbundet med de centrale

erhvervsområder af radiale baner

og veje. Det stærkt stigende arealforbrug

i efterkrigstiden resulterede

i en forlængelse og fortykkelse

af fingrene, og dermed et behov for

styrkede trafikale forbindelser på

tværs af fingrene.

Principskitsen fra 1961 og Regionplan

1973 var således stadier på

vej til Hovedstadsrådets Regionplan

1989, som ved Hovedstadsrådets nedlæggelse

i 1989 gennem et landsplandirektiv

blev tillagt retsvirkning som

regionplan i de fem enheder i hovedstadsområdet,

Københavns, Roskilde

og Frederiksborg amter samt Københavns

og Frederiksberg kommuner.

I hovedstadsområdet gennemføres

regionplanlægningen i et samarbejde

mellem de fem amtskommunale

enheder. En koordinering har fundet

sted siden 1993-planerne og ved

regionplanrevisionen i 2001 er der

sket en yderligere udvidelse af det

fælles regionplangrundlag for hovedstadsområdet,

herunder en koordinering

af tidsplanerne for gennemførelsen

samt udarbejdelse af fælles retningslinier

for vandindvinding og

grundvandsbeskyttelse, råstofindvinding,

affaldsdeponering og deponering

af jord.

Baggrunden for udarbejdelsen af

Regionplan 1993 og 1997 i hver af de

fem enheder var således en fælles hovedstruktur

og fælles overordnede lokaliseringsprincipper

suppleret med

specifikke principper for den enkelte

enhed, afhængigt af dennes beliggenhed

i det samlede hovedstadsområde

samt af den enkelte myndigheds

Regionplan2001 9

målsætning for og prioritering af

planlægningen.

Det fælles planlægningsgrundlag,

som videreføres ved 2001-revisionen

er følgende:

• Der forudsættes en kontinuitet i

planlægningen i forhold til Hovedstadsrådets

Regionplan 1989

og de fem enheders 1993/97-planer,

og det forudsættes, at der alene

fremlægges regionplanforslag,

som fastholder eller udvikler den

fælles hovedstruktur og de dertil

knyttede principper.

• Den fremtidige byudvikling bør

knyttes til den eksisterende infrastruktur

for at få størst muligt udbytte

af allerede foretagne investeringer.

• Arbejdspladser inden for kontorog

serviceerhverv bør koncentreres

på stationsnære arealer med

højfrekvent banebetjening. Tæt

boligbebyggelse bør ligeledes

placeres stationsnært.

• Det skal desuden sikres, at de nye

muligheder, som kommer til udtryk

ved, at Hovedstadsområdet

tillægges øget betydning nationalt

og internationalt, udnyttes. I lyset

af beslutningen om den faste Øresundsforbindelse

bør det regionale

samarbejde på tværs af Øresund

om fysisk planlægning og

miljøbeskyttelse styrkes.

Regionplanerne i de fem enheder vil

blive baseret på de fælles aftalte lokaliseringsprincipper.

Ved udlæg af nye områder til byformål

skal afgrænsningen mod det

åbne land fastlægges under særlig respekt

for de bevaringshensyn, som

knytter sig til disse ikke-bymæssige

områder som en fælles naturressource

for alle borgere i hovedstadsområdet.

Heri indgår som et væsentligt

led de regionale friluftsområder.

Det fælles planlægningsgrundlag opfylder

kravene i den statslige udmelding

til regionplanrevision 1997.

Det fælles grundlag for

detailhandelsplanlægningen

Hovedstadsområdets

detailhandel

Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende

byområde med 1/3 af

landets befolkning, hvoraf 85% bor

inden for Fingerbyområdet, hvor befolkningstætheden

mange steder er

større end i det øvrige Danmark.

Indkøbsmønstret i Hovedstadsområdet

går - især inden for udvalgsvarehandlen

- på tværs af de administrative

grænser mellem kommuner

og amter, ligesom dele af omsætningen,

specielt i City, hidrører fra borgere

bosat uden for Hovedstadsområdet

og fra turister. Center- og indkøbsstrukturen,

den sammenhængende bebyggelse

i Fingerbyområdet samt

det store antal borgere, der pendler

imellem byområderne, gør det vanskeligt

at fastlægge de enkelte centres

handelsoplande.

De gennemførte detailhandelsanalyser

i Hovedstadsområdet har vist,

at dagligvarehandel og udvalgsvarehandel

er forskellig med hensyn til

indkøbsmønstre, oplandsstørrelse og

centerorientering. Der må derfor lægges

forskellige principper til grund

for den fremtidige planlægning for

de to hovedtyper af butikker.

I Hovedstadsområdet findes stadig

et fintmasket net af indkøbsmuligheder

for dagligvarer. Detailhandelsanalyserne

viser, at relativt få

centre - herunder centrene med lavprisvarehuse

- har en dagligvareomsætning,

som har regional betydning

for dagligvarehandlen.

Udvalgsvarehandelen er koncentreret

i færre centre med et bredt udvalgsvaresortiment

samt i store udvalgsvarebutikker

med særlige varer.

De fastlagte regionale detailhandelscentre,

der tegner sig for knap 40 %

af den samlede udvalgsvareomsætning,

er velbeliggende i Fingerbyen

og har god tilgængelighed med såvel

kollektiv som individuel trafik.

Udvalgsvarebutikkernes oplande

er meget varierende og afhænger ikke

kun af butikkernes størrelse, men

også af hvor specialiseret butikkernes

varesortiment er. En lille butik

med et specielt udvalg kan således

have det meste af regionen som opland,

mens en langt større butik med

et mere almindeligt vareudbud kan

have et meget mindre opland. På baggrund

af detailhandelsanalyserne vurderes

det, at butikker under 3.000 m 2

bruttoareal i Fingerbyområdet normalt

ikke har nogen større regional

betydning.

De regionale enheder i Hovedstadsområdet

ønsker, at der også i

den forestående planlægning - begrundet

i befolkningstætheden og

den sammenhængende bystruktur -

bliver mulighed for at fastlægge butiksstørrelser

i Fingerbyområdet,

som er større end planlovens anbefalede

maksimale størrelser på 3.000 m 2

bruttoareal for dagligvare- og 1.000 m 2

bruttoareal for udvalgsvarebutikker.

Lokalisering af detailhandel

i Hovedstadsområdet

Fingerbystrukturen og den dertil

knyttede opdeling af Hovedstadsområdet

i by og land samt det fælles

overordnede regionplangrundlag

med en integreret lokaliserings- og

trafikplanlægning med vægt på stationsnærhedsprincippet

er udgangspunktet

for detailhandelsplanlægningen.

Det fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen

tager udgangspunkt

i centerstrukturen i de gældende

regionplaner samt resultaterne af

de detailhandelsanalyser, der er gennemført

i 1998.

De fem enheder fastlægger den

fremtidige centerstruktur, tilladte bu-

10 Regionplan2001

Indledning

tiksstørrelser samt afgrænser centrene

og fastlægger deres udvidelsesmuligheder

i regionplan-/ kommuneplantillæg

efter principperne i det

fælles plangrundlag.

Det skønnes, at den forventede

forbrugsudvidelse, turisthandelen og

de muligheder Øresundsforbindelsen

giver samt strukturudviklingen

i detailhandelen kan begrunde, at der

i de kommende region- og kommuneplaner

sikres arealmæssige muligheder

for opførelse af op til 700.000

m 2 bruttoareal til butiksformål i Hovedstadsområdet.

Denne ramme vil

også give mulighed for at bevare en

dynamisk konkurrence i detailhandelen,

inden for de enkelte brancher

og centrene imellem. Det skønnes,

at der inden for gældende lokalplaner

mv. inden for centre i niveau 1

og 2 kan etableres ca. 175.000 m 2 ,

og der er (foråret 1999) aktuelle planer

om at udlægge yderligere ca.

170.000 m 2 .

Herudover udarbejder de 5 enheder

særskilte retningslinier for udlæg

af mindre arealer til butikker, der alene

betjener en begrænset del af en by

eller bydel (lokalcentre m.m.), samt

for arealer til butikker, der alene forhandler

særligt pladskrævende varegrupper,

og for mindre butikker til

salg af egne produkter i tilknytning

til en virksomheds produktionslokaler.

Nyt detailhandelsareal placeres i

eller i tilknytning til eksisterende centre,

og der etableres ikke nye decentrale

centerdannelser i Hovedstadsområdet.

Den regionale centerstruktur

i Hovedstadsområdet

Den regionale centerstruktur inden

for detailhandlen omfatter 3 niveauer.

Niveau 1 omfatter de regionale detailhandelscentre

i Hovedstadsområdet:

Det nationale center i City, de

regionale detailhandelscentre Ørestad

City, Høje Tåstrup, Kgs. Lyngby,

Hundige Centret og købstæderne

Køge, Roskilde, Frederikssund,

Hillerød og Helsingør.

Centrene forsyner større oplande

på tværs af amts- og kommunegrænser

med et bredt udbud af især udvalgsvarer,

der tilgodeser alle eller

næsten alle behov for indkøb.

Niveau 2 omfatter kommunecentre

ved trafikknudepunkter i den regionale

hovedstruktur (bydelscentre i

Københavns Kommune) og et kommende

center ved Flintholm station.

Endvidere indgår følgende detailhandelscentre

– Amagerbrogade /Amagercentret,

Frederiksberg (primære

butiksstrøg og Frederiksberg Centret),

Rødovre, Hørsholm, Helsinge

og Frederiksværk - som på grund af

deres nuværende størrelse har regional

betydning.

Centrene forsyner oplande med

muligheder for større dagligvareindkøb

og indkøb af udvalgsvarer ud

over det daglige behov.

Niveau 3 omfatter øvrige kommuneog

bydelscentre. Disse centre forsyner

næroplande med muligheder for

indkøb, der dækker det daglige behov.

Fælles grundlag for planlægning

af dagligvarehandelen

For at begrænse trafikarbejdet i forbindelse

med indkøb og tilgodese befolkningsgrupper

uden bil, vil der i

de enkelte enheders detailhandelsplanlægning

blive lagt vægt på at sikre

gode bolignære indkøbssteder for

dagligvarer i kommune-, bydels- og

lokalcentrene.

Fælles grundlag for planlægning

af udvalgsvarehandelen

I de enkelte enheder vil der blive lagt

vægt på at sikre varierede indkøbsmuligheder

for udvalgsvarer, lokaliseret

i et hierakisk opbygget net af

centre, der er kollektivt såvel som biltrafikalt

velbeliggende. Der lægges

særlig vægt på, at nye store udvalgsvarebutikker

placeres i eller med direkte

tilknytning til bykerner og med

den bedste trafikale tilgængelighed.

Regionplan2001 11

Perspektivplan for udbygningen

af amtets overordnede trafikstruktur

Planen handler blandt andet om:

Helsinge

Helsingør

Helsingborg

• at Tværvejen skal forlænges fra

Måløv mod nord, og at hele vejstrækningen,

Måløv - Allerød -

Hørsholm/Kokkedal skal forbedres,

• at tværvejsforbindelsen, Frederikssund

- Hillerød - Helsingør

skal forbedres,

• at Hillerødfingeren skal forlænges

til Helsinge og

• at Frederikssundfingeren skal forlænges

til Frederiksværk.

Hillerød

Frederiksværk

Fr.sund/Ølstykke

Måløv

Roskilde Høje Tåstrup

Allerød

Hørsholm

Farum/Birkerød

Endvidere, at tværvejsforbindelsen

Frederiksværk - Helsinge - Helsingør

skal indgå i planen suppleret

med en videre forbindelse - en fast

forbindelse mellem Helsingør og

Helsingborg - for at fuldende sammenkoblingen

af Øresundsringen.

Principskitsen er nærmere uddybet

under afsnit 1.1 Hovedstruktur.

Hundige

Køge

Malmø

12 Regionplan2001

Indledning

Regionplan2001 13

1.1 Hovedstruktur

1

Byudvikling skal finde sted i byzone i tilknytning til

regionale centre, kommunecentre med regionale funktioner,

kommunecentre og lokale centre.

Regionale centre er Frederikssund, Hillerød og Helsingør.

Kommunecentre med regionale funktioner er Frederiksværk

og Helsinge .

Kommunecentre er Allerød, Birkerød, Farum, Fredensborg,

Gilleleje, Græsted, Humlebæk, Hundested,

Hørsholm, Jægerspris, Nivå, Skibby, Skævinge, Slangerup,

Stenløse og Ølstykke.

2

Følgende centre er trafikknudepunkter, hvor der kan

lokaliseres regionale kontorog servicefunktioner: Allerød,

Birkerød, Farum, Frederikssund, Helsingør, Hillerød,

Kokkedal Station og Ølstykke.

De resterende kommunecentre er lokale trafikterminaler,

hvor der kan lokaliseres lokale kontorog servicefunktioner

på arealer til centerformål. I Frederiksværk

og Helsinge kan arealerne til centerformål også

rumme funktioner, der betjener de nærliggende kommuner.

3

Større offentlige institutioner og uddannelsescentre

skal placeres i de regionale centre. Større amtsinstitutioner

skal lokaliseres i trafikknudepunkter.

14 Regionplan2001

Retningslinier

1.1 Hovedstruktur

Regionplan2001 15

1.1 Hovedstruktur

Frederiksborg Amt er en del af Hovedstads-

og Øresundsregionen, der

ønskes udviklet som center for den

nordlige del af et fremtidigt Europa.

Blandt andet derfor er hovedstrukturen

for Frederiksborg Amt koordineret

med strukturen for udviklingen

i den samlede hovedstadsregion.

I et samarbejde mellem de fem

planlægningsmyndigheder i Hovedstadsregionen,

Frederiksborg, Københavns

og Roskilde Amter samt

Københavns og Frederiksberg Kommuner,

blev der opnået enighed om

at bygge videre på den hidtidige hovedstruktur,

og at planlægningen tillige

kan tilgodese særlige interesser

og udviklingsbehov, som hver af de

fem enheder måtte have.

Trafikknudepunkter

I den statslige udmelding til regionplanrevision

2001 forudsættes det, at

der i Hovedstadsområdet udpeges

trafikknudepunkter for lokalisering af

beskæftigelsesintensive formål, som

kontorog servicefunktioner m.m.

Ydermere kan trafikknudepunkter også

rumme tæt boligbebyggelse, og i

den udstrækning industrivirksomheder,

forsknings- og uddannelsesinstitutioner

m.fl. kan bygges i flere etager

og dermed opfylder kriteriet om

høj trafikintensitet, bør der ligeledes

gives mulighed for en placering tæt

på trafikknudepunktstationen.

Udover de i retningslinierne nævnte

trafikknudepunkter er Måløv knudepunkt

(Kildedal Station) beliggende

ved amtsgrænsen i Københavns Amt.

Knudepunktets stationsnære areal

strækker sig ind i Stenløse Kommune,

hvor der er udlagt store arealer

til erhvervsformål.

Under behandlingen af retningslinierne

for hovedstrukturen på mødet

den 13. november 1997 vedtog

Amtsrådet at tilkendegive, at Amtsrådet

fortsat vil arbejde på, at der kan

etableres trafikknudepunkter i Nordsjælland

også for centre, der betjenes

af privatbaner.

Udpegning af nye

trafikknudepunkter

I følge statens udmelding kan trafikknudepunkter

udpeges i skæringspunkter

mellem højfrekvente baner

og højklassede tværgående forbindelser

i hovedstadsområdet. Muligheden

for at udpege trafikknudepunkter

på privatbanerne og Lille Nord

afhænger derfor af at disse baner

kan få den nødvendige kvalitet med

hensyn til frekvens og rejsetid.

Amtsrådets beslutning om fortsat

at arbejde for, at der kan etableres

trafikknudepunkter i centre, der

betjenes af privatbanerne, kræver

derfor at der arbejdes for at udbygge

infrastrukturen og intensivere

driften på banerne, så de som minimum

får 20 minutters drift. I denne

forbindelse bør koblingsmulighederne

mellem S-togene og lokalbanerne

(privatbanerne og Lille Nord)

undersøges.

Udviklingen i Frederiksborg Amt

Hovedstrukturen for den samlede hovedstadsregion

er suppleret med udviklingshensyn,

som tilgodeser de

særlige interesser og udviklingsbehov

i Frederiksborg Amt. Sigtet er en

mere ligelig udvikling af kommunerne

i amtet og en støtte til øget vækst

i de nordligste og vestligste dele af

amtet, der er hårdest ramt af stagnation.

Dette søges blandt andet opnået

ved at flytte vækstcentrene i amtet

længst muligt mod nord og vest.

Samtidig opprioriteres udbygningen

af den infrastruktur og kollektive trafikbetjening,

som skal sikre forbindelsen

fra de regionale centre ud til

amtets nordlige og vestlige kommuner.

De regionale centre bliver dermed

poler for den videre økonomiske

og fysiske udvikling i amtet.

Byudviklingen

Trafikforbindelserne i de fleste af

fingrene er veludbygget. Den 15. maj

1996 vedtog Folketinget en projekteringslov

for udbygning af Frederikssundbanen

til dobbeltsporet bane

samt etablering af to nye stationer

ved Måløv knudepunkt (Kildedal Station)

og Gl. Ølstykke (Gl. Toftegård

Station). Udbygningen af Frederikssundbanen

er i gang og forventes afsluttet

i 2001.

På længere sigt er der planer om at

etablere en ny station ved St. Rørbæk.

Endvidere reserveres der arealer ved

en mulig ny station mellem Allerød

og Hillerød.

Tværforbindelserne i form af vejog

busforbindelser er af meget forskellig

standard. Især i regionens vestligste

kommuner er der behov for en

udbygning af disse forbindelser og på

længere sigt også nyanlæg af en ny

overordnet vej i Frederikssund-fingeren.

Opprioriteringen af udviklingen

i de regionale centre, nye og bedre

vejforbindelser og udbygning af den

kollektive trafik vil understøtte den

økonomiske udvikling i den nordlige

og vestlige del af amtet.

Kommunecentrene Frederiksværk

og Helsinge henvender sig, når det

gælder arbejdspladser og service til et

opland, som rækker ud over kommunegrænsen.

Med betegnelsen kommunecenter

med regionale funktioner

slås det fast, at Frederiksværk og

Helsinge kan planlægge sine centerarealer

således, at de hver især i fremtiden

kan betjene ikke kun kommunens

egne borgere, men også de dele

af oplandet, som ligger uden for

kommunegrænsen.

Det betyder, at de to centre vil

kunne rumme mange forskellige regionale

aktiviteter, f.eks. amtslige institutioner,

store butikker og liberale erhverv.

Men det betyder også, at Frederiksværk

og Helsinge ikke kan for

16 Regionplan2001

Redegørelse

udsættes at skulle udvikle sig til en

størrelsesorden som Hillerød, Helsingør,

Roskilde og Frederikssund.

Den nærmere udmøntning af de to

centres funktioner er en kommunal

opgave inden for rammerne af den

regionale planlægning. Oplandet,

der skal betjenes, er bestemmende

for, hvor store arealudlæg til centerformål

der skal være.

Frederiksborg Amt på kort sigt

Helsingør

Helsingborg

Hillerød

Hørsholm

Allerød

Fr.sund/Ølstykke

Farum/Birkerød

Måløv

Roskilde Høje Tåstrup

Frederiksborg Amt på langt sigt

Helsinge

Helsingør

Helsingborg

Hillerød

Frederiksværk

Hørsholm

Allerød

Fr.sund/Ølstykke

Farum/Birkerød

Måløv

Roskilde Høje Tåstrup

Hovedstadsområdets overordnede

trafikstruktur og amtets

ønske om udbygning og udvikling

på lang sigt, principskitse

Det fælles planlægningsgrundlag

Det overordnede planlægningsgrundlag

for hovedstadsområdet (Regionplan

1997) består af radiale byfingre

med højklasset vejog banesystem,

som skæres af højklassede, tværgående

vejforbindelser med ekspresbusser

eller ringbaner. I knudepunkterne

lokaliseres trafiktunge funktioner.

Som kollektivrejsende kan man

fra ethvert knudepunkt nå et hvilket

som helst knudepunkt i systemet med

max. 1 skift. I knudepunkterne bør

der derfor være faciliteter, som muliggør

bekvem omstigning mellem bil

ogkollektivt system (Parker&Rejs).

Hundige

Køge

Malmø

En oversættelse af principdiagrammet

til geografi viser, at der er nogle

„missing links“, som bør udfyldes

på kort sigt. Forlængelsen af Frederikssundsmotorvejen

fra Jyllingevej

er allerede medtaget i Regionplan

1997. En forbedring af forbindelsen

Hillerød-Helsingør (Overdrevsvejen)

er nævnt som en fremtidig

mulighed i Regionplan 1997.

En forlængelse af Tværvej fra Måløv

mod nord til Allerød/Hørsholm.

Et nyt element i den samlede

struktur er den faste forbindelse

over Øresund og dermed identifikationen

af Frederiksborg Amt som

del af Øresundsregionen.

Hundige

Køge

Malmø

Hvis Øresundsregionen genererer den

forventede vækst vil der også blive

et forøget pres på byudviklingsinteresserne

i den nordlige del af amtet.

Helsinge og Frederiksværk vil kunne

indgå som en naturlig forlængelse

af byfingrene med mulighed for

at forlænge de højklassede vejog

baneforbindelser. Det største byudviklingspotentiale

ligger nok i Helsinge,

hvor der er forholdsvis få beskyttelsesinteresser,

mens en udvikling

i Frederiksværk primært må ske

som fortætning og byfornyelse.

En fast forbindelse mellem Helsingør

og Helsingborg vil yderligere

styrke den nordlige del af amtet.

Lovgrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse

nr. 518 af 11. juni 2000, § 6,

stk. 3.

Regionplan2001 17

2.1 Detailhandel

1

Detailhandelstrukturen består af 5 niveauer:

Niveau 1. Regionale detailhandelscentre: Frederikssund

Bymidte, Helsingør Bymidte og aflastningsområdet Prøvestenscentret,

og Hillerød Bymidte.

Niveau 2. Kommunecentre ved trafikknudepunkter samt

detailhandelscentre som på grund af deres størrelse har

regional betydning: Bymidterne i Allerød, Birkerød,

Farum, Frederiksværk, Helsinge, Hørsholm og Ølstykke.

Niveau 3. Kommunecentre: Espergærde (se bemærkning),

Fredensborg, Gilleleje, Græsted, Humlebæk, Hundested,

Jægerspris, Nivå, Skibby, Skævinge, Slangerup

og Stenløse.

Niveau 4. Større lokal- og bydelscentre, jf. skema 2.

Niveau 5. Mindre lokal- og bydelscentre, jf. retningsliniekortene.

2

Arealer til butiksformål kan kun udlægges inden for de

på retningsliniekortet angivne områder.

3

Der kan kun planlægges for nybyggeri og omdannelse

af eksisterende byggeri til butiksformål inden for det

maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker henholdsvis

udvalgsvarebutikker, der for hvert område fremgår

af skema 1 og 2.

4

Der kan kun planlægges for dagligvarebutikker henholdsvis

udvalgsvarebutikker op til de butiksstørrelser

der fremgår af skema 1 og 2.

I centre på niveau 5 kan der ikke planlægges for butikker

med et bruttoetageareal for de enkelte butikker på mere

end 1.000 m 2 for dagligvarebutikker og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker.

5

Der kan kun planlægges for dagligvarebutikker henholdsvis

udvalgsvarebutikker inden for de i skema 3 angivne

rammer.

6

Der kan - uden for de på retningsliniekortene angivne

områder og i begrænset omfang - planlægges for mindre

arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset

del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde

eller lignende.

Sådanne arealer til lokal forsyning skal udlægges i det

område, som butikkerne skal betjene. Arealerne skal udlægges,

hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter,

herunder specielt for gående og cyklister, samt

for kollektiv trafik, hvis det pågældende lokalområde

betjenes med kollektiv trafik.

Ved planlægning for butikker til lokal forsyning kan der

ikke planlægges for butikker med et bruttoetageareal

for de enkelte butikker på mere end 1.000 m 2 for dagligvarebutikker

og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker.

7

Der kan - uden for de på retningsliniekortet angivne områder

- planlægges for arealer til butikker, som hovedsagelig

forhandler særlig pladskrævende varegrupper,

hvis disse ikke kan indpasses i de på kortet viste områder.

Arealer til butikker med særligt pladskrævende varegrupper

skal udlægges i områder, hvor der er god vejadgang.

Arealer til byggemarkeder der opføres i tilknytning til en

tømmerhandel bør desuden udlægges hvor der er mulighed

for kollektiv trafikbetjening.

Der kan planlægges for butikker med særligt pladskrævende

varegrupper med et bruttoetageareal for de enkelte

butikker på op til 5.000 m 2 for automobilforretninger

og tømmerhandler og op til 3.000 m 2 for øvrige butikker

med sådanne varer.

8

Der kan i byområder - uden for de på retningsliniekortet

angivne områder og i begrænset omfang - planlægges

for arealer til mindre butikker til salg af egne produkter

i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler.

Ved planlægning for sådanne butikker skal det sikres, at

der ikke gives mulighed for større butikker end hvad der

er rimeligt i forhold til de produkter, den enkelte virksomhed

producerer. Den maksimale butiksstørrelse er

200 m 2 .

18 Regionplan2001

Retningslinier

2.1 Detailhandel

Niveau 1- Regionale detailhandelscentre

Niveau 2 - Større kommunecentre

Niveau 3 - Øvrige kommunecentre

Niveau 4 - Større lokal- og bydelscentre

Niveau 5 - Mindre lokal- og bydelscentre

Regionplan2001 19

2.1 Detailhandel

9

Detailhandelstillægget, Regionplantillæg nr. 4 til Regionplan

1997 for Frederiksborg Amt er genvedtaget samtidig

med den endelige vedtagelse af Regionplan 2001.

Uddybende bemærkninger:

Dagligvarebutik

Butik der hovedsageligt forhandler varer, der indgår i

forbrugerens daglige husholdning, eksempelvis bagerbutik,

døgnkiosk, supermarked, slagterforretning, tobaksog

vinforretning og apotek.

Udvalgsvarebutik

Butik der hovedsageligt forhandler varer, som forbruges

over længere tid, eksempelvis tøjforretning, babyudstyrsog

barnevognsforretning, møbelforretning, computerforretning,

cykelforretning, bog- og papirhandel og

sportsforretning.

Større lokalcenter eller bydelscenter

Center der for det meste indeholder flere butikker der

forsyner et lokalt opland - en by eller en bydel - med

dagligvarer og oftest også udvalgsvarer.

Mindre lokalcenter eller bydelscenter

Center der for det meste indeholder en enkelt dagligvarebutik.

Bruttoetageareal

Ved bruttoetagearealet forstås samtlige arealer til butiksformål.

Det vil sige salgsarealer, lager, overdækket varegård,

interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria

m.v. Bruttoetagearealet beregnes efter bygningsreglementets

bestemmelser om beregning af bebyggelsens

etageareal, idet dog også den del af kælderen, hvor det

omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet

i kælderen, medregnes.

Særlig pladskrævende varegrupper

Med særlig pladskrævende varegrupper forstås biler,

campingvogne, lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandler

samt byggemarkeder, der opføres i tilknytning

til en tømmerhandel, og som udgør en integreret del af

tømmerhandelen. Til særlig pladskrævende varegrupper

regnes ikke fødevarer, tøj, legetøj, babyudstyr, tv/

radio, edb, foto, hårde hvidevarer, møbler, tæpper, boligtilbehør

(fx. køkkencentre og havecentre) og isenkram.

Bemærkning til retningslinie 1:

Niveau 3. Kommunecentre: Espergærde er ikke udpeget

som kommunecenter i den regionale hovedstruktur. I

detailhandelssammenhæng har Espergærde imidlertid

muligheder, som kan sammenlignes med kommunecentrenes,

bl.a. med baggrund i at en del af kommunens

administration er placeret her.

Niveau 5. Efter krav fra Miljø- og Energiministeren er

Regionplan 2001 blevet suppleret med kort med afgrænsninger

af mindre lokal- og bydelscentre.

Af de i alt 44 mindre lokal- og bydelscentre på Niveau

5 er 26 centre afgrænset på kortudsnittene i redegørelsen.

Kortene har retningsliniestatus. I de resterende 18

centre kan centerområderne p.t. ikke udskilles fra kommuneplanernes

boligområder.

Det skal bemærkes, at kravet om afgrænsning af mindre

lokal- og bydelscentre ikke gælder for lokalcentre i landsbyer,

der har karakter af landsby i det åbne land. Her

skal hele landsbyen betragtes som afgrænset, også selv

om landsbyen vokser lidt.

Bemærkning til retningslinie 4:

Hvis der undtagelsesvis er baggrund for at etablere butikker

som er større end de angivne maksimale butiksstørrelser,

jf. det fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen

i hovedstadsområdet, kan det kun ske ved

udarbejdelse af tillæg til regionplanen. Ved planlægning

for sådanne butiksenheder vil det ofte være et krav

om udarbejdelse af en vurdering af virkningen på miljøet

- en VVM-redegørelse.

Bemærkning til retningslinie 9:

I detailhandelstillægget er følgende 3 centre i Ølstykke

Kommune fejlagtigt angivet som detailhandelcentre på

Niveau 5: Hampeland, Maglehøj og Stengården. Disse

er ikke med i Regionplan 2001.

For detaljerede oplysninger henvises til Detailhandelstillægget,

Regionplantillæg nr. 4 til Regionplan 1997 for

Frederiksborg Amt.

20 Regionplan2001

Retningslinier

Skema 1

Rammer for udlæg af arealer til butiksformål samt maksimale butiksstørrelser (m 2 bruttoetageareal)

Centerkategori Centerområde Ramme for Maksimale butiksstørrelser (m 2 )

samlet nybyggeri Dagligvarer Udvalgsvarer

og omdannelse

normal/særlig x antal

til butiksformål (m 2 )

Niveau 1

Regionale

Frederikssund Bymidte 9.000 3.000 1.000 / 1.500 x 4

detailhandelscentre Helsingør Bymidte 3.000 3.000 1.000

Prøvestenscentret (aflastning) 22.000 3.000 1.000 / 1.500 x 4

Hillerød Bymidte 20.000 3.000 1.000 / 1.500 x 4

Niveau 2

Kommunecentre ved

Lillerød Bymidte 3.500 3.000 1.000 / 1.500 x 1

knudepunktsterminaler Birkerød Hovedgade 3.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1

samt andre centre

som pga. deres størrelse Farum Hovedgade og Bytorv 4.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1

har oplande af regional

betydning

Frederiksværk Bymidte 5.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1

Helsinge Bymidte 8.500 3.000 1.000 / 1.500 x 1

Hørsholm Bymidte 12.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1

Ølstykke Centrum 3.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1

Niveau 3 Espergærde Centret * 2.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1

Øvrige

kommunecentre

Fredensborg Bycenter 1.500 3.000 1.000 / 1.500 x 1

Gilleleje Bymidte 3.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1

Græsted Bymidte 2.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1

Humlebæk Center 1.500 3.000 1.000 / 1.500 x 1

Hundested Bycenter 2.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1

Jægerspris Bycenter 1.500 3.000 1.000 / 1.500 x 1

Nivå Centret 2.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1

Skibby Bycenter 2.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1

Skævinge Bycenter 1.500 3.000 1.000 / 1.500 x 1

Slangerup Bycenter 1.500 3.000 1.000 / 1.500 x 1

Stenløse Center 5.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1

Niveau 1, i alt 54.000

Niveau 2, i alt 39.000

Niveau 3, i alt 25.500

Niveau 1+2+3, i alt 118.500

* Espergærde er ikke udpeget som kommunecenter i den regionale hovedstruktur. I detailhandelssammenhæng har Espergærde imidlertid muligheder,

som kan sammenlignes med kommunecentrenes, bl.a. med baggrund i at en del af kommunens administration er placeret her.

Regionplan2001 21

2.1 Detailhandel

Skema 2

Rammer for udlæg af arealer til butiksformål samt maksimale butiksstørrelser (m 2 bruttoetageareal)

Centerkategori Centerområde Ramme for samlet Maksimale butiksstørrelser (m 2 )

Niveau 4 nybyggeri og

Større lokal- og bydelscentre omdannelse til Dagligvarer Udvalgsvarer

butiksformål (m 2 )

Allerød Kommune Blovstrød Center 500 2.000 500

Lynge 1.500 2.000 500

Vestcentret 500 2.000 500

Birkerød Kommune Ved Kongevejen 500 2.000 500

Vasevej 500 2.000 500

Fredensborg-Humlebæk Kommune Asminderød 500 2.000 500

Frederiksværk Kommune Ølsted 500 2.000 500

Græsted-Gilleleje Kommune v/Gilleleje Brugs 1.500* - 1.000

Helsingør Kommune Gefioncentret 1.000 2.000 500

Ålsgårde 1.000 2.000 500

Hornbæk Bymidte 1.000 2.000 500

Hillerød Kommune v/ Ullerød Brugs 1.000 2.500 500

Fredskovhellet 1.000 2.000 500

Hørsholm Kommune Rungsted Bytorv 1.000 2.000 500

Ådalsparkens Center 500 2.000 500

Karlebo Kommune Holmegårds Centret 1.000 2.000 500

Ølstykke Kommune Gl. Ølstykke 1.000 2.000 500

Niveau 4, i alt 14.500

* Kun til udvalgsvarebutikker

22 Regionplan2001

Retningslinier

Skema 3

Ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål

inkl. rummelighed i eksisterende lokalplaner (m 2 bruttoetageareal)

Kommune Dagligvarer Udvalgsvarer Samlet ramme

Allerød Kommune 3.500 3.000 6.500

Birkerød Kommune 2.500 2.500 5.000

Farum Kommune 2.000 3.000 5.000

Fredensborg-Humlebæk Kommune 3.000 1.000 4.000

Frederikssund Kommune 6.000 4.500 10.500

Frederiksværk Kommune 3.500 5.000 8.500

Græsted-Gilleleje Kommune 5.500 3.500 9.000

Helsinge Kommune 2.500 7.500 10.000

Helsingør Kommune 11.000 20.000 31.000

Hillerød Kommune 9.000 16.000 25.000

Hundested Kommune 2.000 1.000 3.000

Hørsholm Kommune 4.500 11.000 15.500

Jægerspris Kommune 1.500 1.000 2.500

Karlebo Kommune 2.500 1.000 3.500

Skibby Kommune 1.500 1.000 2.500

Skævinge Kommune 1.000 1.000 2.000

Slangerup Kommune 1.000 1.000 2.000

Stenløse Kommune 3.500 2.000 5.500

Ølstykke Kommune 2.500 2.000 4.500

I alt 68.500 87.000 155.500

Skemaet omfatter butiksareal for centre på niveau 1, 2 og 3 (118.500 m 2 ), butiksareal på niveau 4 (14.500 m 2 ) samt butiksareal

på niveau 5, mindre lokal- og bydelscentre, og butiksareal svarende til retningslinie 6, lokal forsyning uden for de afgrænsede

områder (22.500 m 2 ).

Regionplan2001 23

2.1 Detailhandel

Frederiksborg Amtsråd vedtog i juni

2000 regionplantillæg nr. 4 til Regionplan

1997 - Detailhandel. I tillægget

findes der en uddybende redegørelse

og kortbilag, som viser afgrænsningen

af de enkelte centre. Nærværende

redegørelse er et uddrag fra tillæg

nr. 4. For detaljerede oplysninger

om detailhandelsplanlægningen henvises

til detailhandelstillægget – Regionplantillæg

nr. 4 til Regionplan 1997

for Frederiksborg Amt, som er genvedtaget

samtidig med vedtagelsen

af Regionplan 2001.

Nationale mål

Retningslinierne tager udgangspunkt

i planlovens bestemmelser, der fastlægger

de overordnede mål for detailhandelsplanlægningen.

I følge disse

bestemmelser skal planlægningen;

• fremme et varieret butiksudbud i

mindre og mellemstore byer samt

i de enkelte bydele i de større byer,

• sikre, at arealer til butiksformål

udlægges, hvor der er god tilgængelighed

for alle trafikarter, herunder

især den gående, cyklende

og kollektive trafik, og

• fremme en samfundsmæssig bæredygtig

detailhandelsstruktur,

hvor transportafstande i forbindelse

med indkøb er begrænsede.

I hovedstadsområdet skal detailhandelsplanlægningen

baseres på en vurdering

af udviklingen i området som

helhed.

Lokalisering af detailhandel

i hovedstadsområdet

Det fælles grundlag for planlægningen

tager udgangspunkt i centerstrukturen

i de gældende regionplaner

samt resultaterne af de detailhandelsanalyser,

der er gennemført i 1998.

De fem enheder fastlægger den

fremtidige centerstruktur, tilladte butiksstørrelser

samt afgrænser centrene

og fastlægger deres udvidelsesmuligheder

efter principperne i det

fælles plangrundlag. Nye udlæg af

arealer til detailhandelen skal placeres

i eller i tilknytning til eksisterende

centre, og der kan ikke etableres

nye decentrale centre i hovedstadsområdet.

Den regionale centerstruktur

inden for detailhandlen omfatter

3 niveauer:

Niveau 1 omfatter de regionale detailhandelscentre

i hovedstadsområdet:

Det nationale center i City, de

regionale detailhandelscentre, Ørestad

City, Høje Tåstrup, Kgs. Lyngby,

Hundige Centret og købstæderne

Køge, Roskilde, Frederikssund,

Hillerød og Helsingør.

Niveau 2 omfatter kommunecentre

ved trafikknudepunkter i den regionale

hovedstruktur og et kommende

center ved Flintholm station. Endvidere

indgår følgende detailhandelscentre;

Amagerbrogade/Amagercentret,

Frederiksberg, Rødovre, Hørsholm

samt Helsinge og Frederiksværk,

som på grund af deres nuværende

størrelse har regional betydning.

Udover købstæderne under niveau

1 er der følgende trafikknudepunkter

i Frederiksborg Amt: Allerød, Birkerød,

Farum og Ølstykke.

Niveau 3 omfatter øvrige kommune-

og bydelscentre.

Forudsætninger for udlæg af arealer

til butiksformål i hovedstadsområdet

frem til år 2013

Institut for Centerplanlægning, ICP,

har i en vurdering af udviklingen i detailhandlen

i hovedstadsområdet

skønnet, at omsætningen i hovedstadsområdets

butikker frem til år

2013 vil stige med 5,2 - 8,7 mia. kr.

i dagligvarehandlen og 4,7 - 10,1

mia. kr. i udvalgsvarehandlen.

ICP vurderer samtidig, at de eksisterende

butikker i 1997 havde en

kapacitetsreserve der ville gøre det

muligt at øge omsætningen med 6,5

mia. kr. i dagligvarebutikkerne og

7,0 mia. kr. i udvalgsvarebutikkerne.

Den beregnede omsætningsstigning

samt strukturudviklingen forventes

tilsammen at afføde behov for

udvidelse af bruttoarealet til butiksformål

i hovedstadsområdet frem til

år 2013 med 125.000 - 225.000 m 2

i dagligvarehandlen og 175.000 -

400.000 m 2 i udvalgsvarehandlen.

Herudover er der behov for arealer

til erstatningsbyggeri i forbindelse

med omlokaliseringer af butikker

inden for detailhandlen. Omfanget

af dette byggeri er usikkert, men en

betydende del af de seneste 30 års

butiksbyggeri i centralkommunerne

har sin baggrund heri. Forudsætning

for udlæg af arealer til butiksformål i

hovedstadsområdet til år 2013 er for

dagligvarebutikker 150 - 250.000 m 2

og for udvalgsvarebutikker 210 -

450.000 m 2 . Heri er det forudsat, at

erstatningsbyggeriet vil få et omfang

på 60-75.000 m 2 i perioden frem til

år 2013.

Amtsrådets målsætning for detailhandelsstrukturen

i Frederiksborg

Amt

På basis af debatten i foråret 1999

om detailhandelens udvikling besluttede

amtsrådet at der skulle arbejdes

videre med en model for detailhandelens

udvikling som indebærer:

• størst mulig decentralisering af

dagligvarer med mulighed for placering

af butiksstørrelser op til

3.000 m 2 i lokalcentre og kommunecentre

og over 3.000 m 2 i

de regionale centre og detailhandelscentre

med regional betydning.

Udlæg af centerareal til dette

formål må ikke overstige behovet

inden for den enkelte kommune,

idet behovsvurderingen

dog i visse tilfælde, afhængigt af

centrets konkrete placering, må

foretages på tværs af kommunegrænser.

24 Regionplan2001

Redegørelse

• en vis decentralisering af udvalgsvarer

med mulighed for placering

af butiksstørrelser op til 1.000 m 2

i lokalcentre og kommunecentre.

Udlæg af centerarealer til dette

formål må ikke overstige behovet

inden for den enkelte kommune,

idet behovsvurderingen dog i visse

tilfælde, afhængigt af centrets

konkrete placering, må foretages

på tværs af kommunegrænser.

• en centralisering af udvalgsvarebutikker

i de regionale centre og

detailhandelscentre med regional

betydning med mulighed for etablering

af butiksstørrelser over

3.000 m 2 , jf. det fælles plangrundlag

for hovedstadsområdet. Udlæg

af centerareal til dette formål

kan overstige behovet inden for

den enkelte kommune.

Rummelighed i gældende lokalplaner

Der er gennemført en undersøgelse

af rummeligheden til detailhandel -

nybyggeri og omdannelse i de forskellige

centerområder svarende til

bestemmelserne i gældende lokalplaner

og byplanvedtægter, vedtaget før

1. januar 1998.

Undersøgelsen har resulteret i teoretiske

og urealistiske rummeligheder.

Dette skyldes, at ældre lokalplaner

ofte indeholder anvendelsesbestemmelser

til blandede centerformål.

Sådanne lokalplaner fastsætter

ikke en fordeling mellem detailhandel

og f.eks. kontor, service mv. Hele

rummeligheden er i disse tilfælde

opgjort som rummelighed til detailhandel,

hvilket i langt de fleste tilfælde

er misvisende. Undersøgelsen bekræfter

derfor, at der i nævnte lokalplaner

ikke er byggemuligheder til

detailhandel af regional betydning.

Hovedregler for arealudlæg

Retningslinierne skal sikre, at butiksudbygning

først og fremmest kommer

til at foregå i byernes centrale

dele. Hensigten er at samle butikkerne

i bymidten og dermed skabe et attraktivt

og levende bymiljø, hvor butikkerne

ligger centralt og let tilgængeligt

i det opland de skal forsyne.

Særligt i de mindre og mellemstore

byer vil en koncentration af butikkerne

i bymidten være afgørende for et

varieret butiksudbud. Butikkerne skal

tilsammen tilbyde et bredt og alsidigt

varesortiment, som gør det attraktivt

for forbrugerne at handle i byen.

Ved afgrænsning af byernes centrale

dele og større lokal- og bydelscentre

er der taget udgangspunkt i de

nuværende centerområder og butikskoncentrationer.

Alle kommuner er

spurgt om deres ønsker til en udbygning

og ændret afgrænsning af centerområderne.

Niveau 5. Mindre lokal- og bydelscentre

er i detailhandelstillægget

– Regionplantillæg nr. 4 til Regionplan

1997 for Frederiksborg Amt –

ikke afgrænset, men vist på retningsliniekortene

som en ”dot”. Efter krav

fra miljø- og energiministeren er Regionplan

2001 blevet suppleret med

retningsliniekort med afgrænsninger

af en stor del af disse centre (som

vises på de følgende sider).

I alt drejer det sig om følgende 44

centre på Niveau 5, mindre lokal- og

bydelscentre, hvoraf 26 centre vist

i kursiv er afgrænset:

Frederikssund Kommune:

Græse Bakkeby.

Frederiksværk Kommune:

Asserbo, Kregme, Liseleje og Melby.

Græsted-Gilleleje Kommune:

Blistrup, Dronningmølle, Esrum,

Kirke Esbønderup og Smidstrup.

Helsinge Kommune:

Annisse Nord, Ramløse, Tisvildeleje

og Vejby.

Helsingør Kommune:

Snekkersten

Hillerød Kommune:

Alsønderup, Egedam Centret, Gadevang,

Hillerødholmsallé, Nødebo,

Nørre Herlev og v/ Jespersvej.

Hundested Kommune:

Lynæs og Torup.

Hørsholm Kommune:

Alsvej/ Bolbrovej, Alsvej/ Ørbækvej,

Bolbrovej/ Solbakken, Dronninghus

og Rungsted Havn.

Jægerspris Kommune:

Gerlev og Dalby.

Karlebo Kommune:

Kokkedal.

Skibby Kommune:

Sønderby, Skuldelev, Vellerup og

Venslev.

Skævinge Kommune:

Gørløse, Meløse og Store Lyngby.

Slangerup Kommune:

Uvelse.

Stenløse Kommune:

Ganløse, Slagslunde og Veksø.

Ølstykke Kommune:

Rørsangervej.

Kravet gælder ikke for mindre lokalcentre

i landsbyer, der har karakter

af landsby i det åbne land. Her skal

hele landsbyen betragtes som afgrænset,

også selv om landsbyen vokser

lidt. For disse mindre lokalcentre i

landsbyer er det således stadig op til

den kommunale planlægning at angive,

hvor i landsbyen der kan placeres

butikker.

I nogle byer/områder har det ikke

været muligt at udskille centerområdet

fra kommuneplanens boligområde.

I alt 18 centre på Niveau 5 er således

ikke afgrænset.

Det eksisterende aflastningscenter

til Helsingør Bymidte, Prøvestencentret,

er medtaget med den nuværende

afgrænsning.

Arealer til butiksformål kan som

hovedregel kun udlægges inden for de

i regionplanen afgrænsede områder,

jf. retningslinie 2.

Regionplan2001 25

2.1 Detailhandel

Frederikssund Kommune:

Græse Bakkeby