Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering - Naturstyrelsen

www2.sns.dk

Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering - Naturstyrelsen

K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G

18

træart, hvor denne ikke indfinder sig spontant. Således

bør lyskrævende arter som f.eks. lærk, douglasgran, eg

mv. indbringes i større huller (> 0,2 ha), mens der i de

mindre huller (0,1 – 0,2 ha) indbringes skyggetålende arter

som f.eks. bøg, ær og ædelgran. Herved bliver det

kun i begrænset omfang nødvendigt løbende at hugge

for foryngelsen. Formålet med de passive strategier er at

gennemføre en så billig foryngelse som muligt, og samtidig

bibeholde optimal produktion i overetagen og på arealet

som helhed. Foryngelsen styres således udelukkende

gennem en afsætningsmæssig orienteret afvikling af den

gamle bestand. Derfor er det vigtigt ikke at komme for

tidligt i gang med foryngelsesaktiviteterne, idet hensynet

til foryngelsen da kan medføre en økonomisk inoptimal

afviklingstakt af overetagen.

Den passive strategi er således en ideel fremgangsmåde

til at etablere stabile blandingsbevoksninger samtidig med,

at de eksisterende monokulturer af f.eks. rødgran udnyttes

økonomisk optimalt.

2.2.2 Aktive strategier i nåltræsbevoksninger

Aktive strategier anvendes i potentielt eller aktuelt ustabile

bevoksninger, der ønskes bibeholdt i forbindelse med

etablering af foryngelse. Ved denne fremgangsmåde anvendes

overetagen til at sikre optimale vækstbetingelser

for foryngelsen. Den gamle bevoksnings primære funktion

er således at sikre skovklimaet ved at regulere temperaturudsving,

lysintensitet, luftfugtighed og vindhastighed,

så foryngelsens vækstbetingelser optimeres.

For sådanne potentielt ustabile bevoksninger der endnu

ikke har nået en højde, der gør dem aktuelt stormudsatte

(under ca. 14 m), gælder det om at føre en aktiv hugst for

at fremme stabilitet og strukturvariation. Dette kan ske

dels ved en tidlig skærmstilling eller ved en hugst for udvalgte

ankertræer. Vigtigt er det at gå fra hugst fra neden

til en hugst blandt de herskende og medherskende træer

(hugst fra oven). Herved opnås en stor diameterspredning

i bevoksningen og en mere heterogen struktur. Den konsekvente

hugst for udvalgte ankertræer vil desuden skabe

en mere ujævn stamtalsfordeling og hermed muligheder

for en tidlig indbringelse af foryngelsesarter.

Skærm- og kulisseforyngelse, forkultur og gruppevis foryngelse,

hvor der hugges aktivt for foryngelsen, er også

eksempler på aktive strategier. Fælles for disse fremgangsmåder

er, at en del af den potentielle produktion i overetagen

delvist ofres til fordel for foryngelsen. Tyndingsindgrebene

er altså foryngelsesfikserede i modsætning til

passive strategier.

Den mest anvendte fremgangsmåde har hidtil været en

aktiv konvertering, og navnlig skærmforyngelse har været

anvendt. På trods af den udbredte anvendelse af

skærmforyngelse i hedeskovbruget foreligger der i dag

kun få beskrivelser af de anvendte metoder og endnu

færre egentlige undersøgelser. Forsøg på at etablere en

skærm el.lign. gennem kraftig hugst vil i en lang række

bevoksninger være forbundet med stor risiko for stormfald

eller typograf-angreb, især i mellemaldrende og ældre

bevoksninger. I disse tilfælde vil en investering i foryngelse

under skærmen let kunne gå tabt, såfremt der anvendes

frostfølsomme træarter eller arter, hvis foryngelse

af andre årsager er afhængige af opretholdelsen af et

skovklima. Risikoen er navnlig stor, hvis underplantningen

finder sted inden for et år eller to efter etableringen af

skærmen, da stabiliteten er væsentligt nedsat i årene umiddelbart

efter hugsten.

En hurtig underplantning kan være nødvendig, hvis der er

tale om en vigende rand, svigtende vitalitet eller lignende,

der på kort sigt kan føre til massiv opvækst af græs og

anden vegetation, som vil vanskeliggøre foryngelsen. I

disse situationer bør der vælges kulturtræarter, som f.eks.

eg, skovfyr, lærk, sitkagran og/eller rødgran, der vil kunne

klare en hurtig opløsning af skovklimaet.

I nogle tilfælde vil den eneste mulige/realistiske fremgangsmåde

ved foryngelse af ustabile rødgranbevoksninger dog

være en egentlig afdrift. I de situationer, hvor renafdrift

More magazines by this user
Similar magazines