Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering - Naturstyrelsen

www2.sns.dk

Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering - Naturstyrelsen

19 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G

Skærmstilling er en gennemafprøvet og aktiv konverteringsstrategi.

Her er skærmen underplantet med bøg.

må anvendes, vil der dog i langt de fleste tilfælde være

mulighed for at indblande træarter som f.eks. skovfyr, lærk

og birk i foryngelsen, der på længere sigt kan skabe bedre

muligheder for at opretholde et stabilt skovklima og dermed

øge den skovdyrkningsmæssige handlefrihed.

Er bevoksningen karakteriseret ved ringe stabilitet (stormfald,

vitalitetstab via udtørring, rodfordærver mv.), hvilket

desværre er typisk for mange rødgranplantager, er den

økologiske handlefrihed i konverteringsfasen stærkt begrænset.

Dette medfører, at foryngelsen må indledes på

et tidligt tidspunkt i bevoksningsudviklingen for at undgå

tab af skovklima i konverteringsfasen. Dette kan medføre

afvigelser fra princippet om optimal omdriftsalder med

muligheder for direkte produktionstab, da realiseringsværdien

er lavere end venteværdien. Fra et økonomisk synspunkt

er det derfor af afgørende betydning at finde det

bedste tidspunkt for aktivt at indlede foryngelsesfasen: så

sent som muligt for at undgå venteværditab i udgangsbevoksningen,

men tidligt nok til at sikre stabiliteten i konverteringsfasen

og dermed foryngelsens succes.

2.2.3 Behandlings- og kulturmodeller

Behandlingsmodeller

Tabel 1 på side 21 giver en oversigt over generelle principper

i forbindelse med valg af modeller og metoder til

konvertering af granbevoksninger i relation til den aktuelle

bevoksningstilstand (højde, stabilitet). Der er i forbindelse

hermed defineret forskellige behandlingsmodeller

opdelt efter passive og aktive strategier:

Passive:

1. Hugst for 120 fremtidstræer

2. Hugst for 180 fremtidstræer

3. Hugst fra oven uden markering af fremtidstræer

Aktive:

4. Systematisk strukturhugst

5. Hugst for 60 ankertræer

6. Skærmstilling

7. Modificeret renafdrift: små afdrifter, rand- og kulisseforyngelser

Behandlingsmodellerne er nærmere beskrevet i kapitel 3.

Bl.a. for at styrke beskrivelsen og formidlingen af den

enkelte model er der foretaget en visualisering af de enkelte

modeller. Dels i form af illustrationer, der viser udviklingen

i arts- og struktursammensætning, dels kroneplots,

der viser stamtals- og kroneudvikling ved den enkelte

model. Både illustrationer og kroneplots er fremkommet

ved simulering af to konkrete rødgranbevoksninger

(henholdsvis bonitet 1 og bonitet 4), jf. f.eks. side

30 og 31. Modellerne er primært møntet på rødgran og

sitkagran, men kan tilsvarende bruges for andre nåletræarter

– herunder specielt ædelgran, douglas og grandis.

På grund af abiesarternes og douglas større evne til naturlig

uddifferentiering og generelt bedre stormstabilitet, giver

disse arter lidt større handlefrihed i konverteringsfasen

end piceaarterne – specielt rødgran.

Modellerne gør ikke krav på at dække alle de mulige

metoder til konvertering af granbevoksninger. De bør således

ikke følges slavisk, men betragtes som eksempler,

der skal tjene til inspiration i forbindelse med beslutninger

om konverteringsmetode for den konkrete bevoksning. I

denne forbindelse vil lokale erfaringer spille en afgørende

rolle for valg af konverteringsmetode.

Kulturmodeller

Afhængig af behandlingsmodellen og den tilstræbte skovudviklingstype

og under hensyntagen til økonomien kan

der anvendes forskellige kulturmodeller. Som inspiration

til valg af kulturtiltag i forbindelse med konvertering af

gran, er der i kapitel 4 opstillet følgende kulturmodeller:

Kulturmodeller ved konvertering af gran:

Kul A: Naturlig foryngelse af nål og udnyttelse af anden

opvækst

Kul B: Naturlig foryngelse af nål og såning af bøg

Kul C: Naturlig foryngelse af nål og gruppevis indplantning

af bøg/andet løv

Kul D: Plantning af løv og nål under skærm

Kul E: Gruppevis plantning af eg samt skovfyr/lærk

(efter renafdrift/stormfald)

Kul F: Gruppevis plantning af birk, skovfyr/lærk

(efter renafdrift/stormfald)

Kul G: Naturlig tilgroning hhv. forceret succession

(efter renafdrift/stormfald)

Kul I: Egeblandingskultur (efter renafdrift/stormfald)

More magazines by this user
Similar magazines