Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering - Naturstyrelsen

www2.sns.dk

Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering - Naturstyrelsen

21 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G

Tabel 1: Generelle principper for valg af modeller og metoder til behandling/konvertering af granbevoksninger (indgang

ved aktuel bevoksningshøjde). De konkrete behandlingsmodeller er beskrevet i kapitel 3.

Udgangsbevoksning: Rødgran, sitkagran, (ædelgran, grandis, douglas)

Op til 12 m overhøjde

Her sikres den fremtidige kvalitet og stabilitet af enkelttræet. Generelt slækkes på kravene om kvalitet gennem en

stærkere hugststyrke med tiltagende usikkerhed mht. bevoksningens fremtidige stabilitet. Desuden kan eventuelle

indblandingsarter fremmes (bøg, birk, eg, røn, douglas mv.). I helt unge ukomplette kulturer er der mulighed for

gruppevis indbringelse af andre arter (berigelsesplantning i forhold til udlagt skovudviklingstype).

På grund af den endnu store handlefrihed kan alle konverteringsmodeller i princippet komme på tale. Af økonomiske

hensyn vil det dog være hensigtsmæssigt at stile mod en passiv tilgang til konverteringen (hugst fra oven med eller uden

valg af fremtidstræer).

Fra 12 til 18 m overhøjde

I denne type bevoksninger sikres stabile og vitale fremtidstræer eller grupper af fremtidstræer. Indblandingsarter fremmes

konsekvent og hvor disse er sjældne, fremmes de uanset kvalitet.

Stiles mod en passiv konvertering fremmes bevoksningsstrukturen, kvaliteten og diametervariationen ved konsekvent

hugst fra oven af de kvalitativt dårligste individer – uanset deres placering. Udvælgelse af ankertræer hhv. fremtidstræer

sker i denne fase, hvorefter der hugges fra oven til fremme af disse. Er målet en skærmstilling hugges traditionelt

fra neden med henblik på senere skærmstillingshugster. I store homogene bevoksninger (plantager) vil en forceret

strukturhugst i henhold til sporsystemet kunne komme på tale.

Over 18 m overhøjde

Her indebærer bevoksningshøjden en generel stormfaldsrisiko, og udviklingen er så langt fremskredet, at det grundlæggende

er for sent at gennemføre stabiliserende hugster. Valget af konverteringsmetode afhænger derfor af den aktuelle

stabilitet bedømt ud fra kronedybde og lokalitet.

Stabile bevoksninger: Dvs., bevoksninger på dybtgrundede, beskyttede lokaliteter med stor diameterspredning og

dybe kroner (kroneandel på dominerende træer over 50%).

Her er der fortsat mulighed for at anvende en passiv konvertering, dvs. hugst fra oven i forbindelse med måldiameterhugst

og langsom indbringelse af foryngelsen (i forhold til udlagt skovudviklingstype) hhv. selvforyngelse i grupper. En

skærmstilling vil ligeledes kunne komme på tale.

Ustabile bevoksninger: Dvs., svagt huggede bevoksninger på fladgrundede, eksponerede lokaliteter med

opknebne kroner.

Her vil hugstindgreb med henblik på en langsom konvertering være forbundet med en alt for stor stormfaldsrisiko.

Sådanne bevoksninger hugges ikke eller kun svagt indtil endelig afdrift. Denne afdrift bør gennemføres således, at

skovklimaet og eventuel allerede opstået foryngelse, så vidt det er muligt, beskyttes, dvs. mindre afdrifter hhv. rand- og

kulisseforyngelse. Nyplantning foretages med udgangspunkt i den udlagte skovudviklingstype under inddragelse af

eventuel forforyngelse.

More magazines by this user
Similar magazines