Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering - Naturstyrelsen

www2.sns.dk

Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering - Naturstyrelsen

K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G

22

Bøgebevoksninger hugget efter klassiske principper udgør et

særdeles homogent udgangspunkt for konverteringen.

2.3.2 Passiv strategi i bøgebevoksninger

Den økonomisk mest fordelagtige måde at dyrke hhv.

konvertere bøgebevoksninger på sker ved en overgang til

kvalitetshugst fra oven, dvs. en hugst af de herskende og

medherskende individer af dårlig kvalitet til fordel for kvalitativt

fremragende (herskende) fremtidstræer (kvalitativ

gruppehugst). De første mange hugster får derfor karakter

af “krukkehugst“, idet der løbende fjernes dominerende

elementer af dårlig kvalitet for at fremme de vækstkraftige

individer af god kvalitet – der ”ryddes op”. Da

dårligt formede træer ofte står i grupper (i de områder

hvor foryngelsen i sin tid kom uregelmæssigt), vil en konsekvent

gennemførelse af dette princip uden at skele til

fordelingen af de tilbageblevne træer fremme strukturdifferentieringen

i bevoksningen.

2.3 Konvertering af bøgebevoksninger

Ved konvertering af bøg spiller stormstabiliteten ikke nogen

afgørende rolle. Derimod får udvikling af rødmarv

stor betydning for valg af strategi, specielt fordi en stor del

af vore bøgebevoksninger, i forhold til at igangsætte konvertering,

er blevet for gamle. Dette betinger ofte en forceret

foryngelse og en hurtig overstanderafvikling for ikke

at miste opsparede værdier. En anden vigtig, men ofte

manglende forudsætning for den naturnære bøgedrift er

tilstedeværelsen af en vital underetage. Underetagen udvikles

bedst gennem en konsekvent hugst blandt de medherskende

og herskende træer (hugst fra oven) gennem

hele bevoksningsudviklingen.

2.3.1 Klassisk bøgedrift

Grundlæggende bygger den klassiske bøgedrift på naturnære

principper. Fladeforyngelsen ved hjælp af jordbearbejdning

i kombination med en hurtig overstanderafvikling

fastholder dog de homogene (ensaldrende) strukturer og

giver kun få udviklingsmuligheder for indblandingsarter,

hvilket med undtagelse af skovudviklingstype “Bøg“ ikke

er tilsigtet. Udvikling af de ønskede aldersvarierede blandingsbevoksninger

kan som nåletræskonverteringen ske

gennem passive og aktive strategier.

Gennem denne hugst opstår der efterhånden huller i bevoksningen,

hvor den naturlige foryngelse vil indfinde sig,

og/eller hvor der aktivt kan indbringes andre arter i forhold

til den ønskede skovudviklingstype. På det tidspunkt,

hvor de største af fremtidstræerne når måldiameteren –

og derfor hugges, vil foryngelsen i grupper således være i

fuld gang, og denne fortsætter i hele den periode, hvor

bevoksningen langsomt afvikles i takt med, at de enkelte

træer når deres måldiameter. Ved denne økonomisk styrede

langsomme overstanderafvikling vil foryngelsen udvikle

sig i grupper over en 40 til 50-årig periode. ”Råhovedhugsten”

på Gjorslev er et dansk eksempel på denne

driftsform.

En af fordelene ved denne langstrakte konvertering er, at

skærmvirkningen fører til en uddifferentiering og dermed

en naturlig stamtalsreduktion i foryngelsen, så udgiftskrævende

udrensninger undgås. Desuden skaber den begrænsede

lystilgang til foryngelsen en bedre formudvikling og

bedre oprensning af denne. Krukker opstår sjældent i halvskygge.

Blandingsbevoksning domineret af bøg. Bevoksningen har en

struktur, der bevirker at foryngelsen opstår løbende i grupper

efter udtag af enkelttræer, der har opnået deres måldiameter.

Halvskyggen i de opståede grupper bevirker, at der sker en

naturlig udskillelse i foryngelsesgrupperne.

More magazines by this user
Similar magazines