Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering - Naturstyrelsen

www2.sns.dk

Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering - Naturstyrelsen

25 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G

Tabel 2: Generelle principper for valg af modeller og metoder til behandling/konvertering af bøgebevoksninger

(indgang ved aktuel bevoksningshøjde). De konkrete behandlingsmodeller er beskrevet i kapitel 3.

Udgangsbevoksning: Bøg

Op til 6 m overhøjde

Disse bevoksninger vil som oftest være fremkommet efter skærmfladeforyngelser og tit have et meget højt stamtal.

Ethvert stamtalsregulerende indgreb i denne fase er meget udgiftskrævende og bør undgås.

Større huller i foryngelsen (mindst 0.1 ha) kan efterplantes med andre arter i forhold til den udlagte skovudviklingstype.

Dette bør ske før, foryngelsen er 2 m. I denne fase kan sporsystemet indlægges med grenknuser. Mindre huller overlades

til naturen (birk, nåletræ mv.).

Fra 6 til 16 m overhøjde

I denne fase er det særligt vigtigt at fremme kvaliteten og strukturen – herunder udviklingen af en underetage. Hugst

af krukker og overgang til stærk hugst fra oven af de dårligste træer fra 12 m overhøjde. Hugst for ”gode” grupper samt

for indblandingsarter. Ved fasens afslutning bør der forefindes et passende antal storkronede, herskende træer af god

kvalitet (mindst 6 m bulhøjde) samt en vital under- og mellemetage.

Over 16 m overhøjde

Her fortsættes med hugst til fordel for gode træer, gode grupper samt indblandingsarter. Især bør det tilstræbes at

beholde gode enkelttræer i de nedre dimensionsklasser, da disse ved overgang til mål-diameterhugst vil kunne forlænge

afviklings- hhv. konverteringsfasen. Måldiameterhugst når denne nås.

Ved en passiv konvertering (kvalitativ gruppehugst) fjernes fortsat konsekvent dårligt formede enkelttræer, så kronetaget

i områder med dårlige kvaliteter vedvarende brydes. På denne måde opstår der huller til indbringelse af indblandingsarter

i henhold til skovudviklingstype hhv. til selvforyngelse.

Ved en aktiv konvertering (forceret strukturhugst) bør de ønskede huller etableres i områder med generel dårlig kvalitet,

for herved at mindske venteværditabet som følge af den tidlige gruppevise bevoksningsafvikling.

Foryngelsesfasen

Når den konsekvente stærke hugst fra oven af de dårligste træer og grupper i kombination med den begyndende hugst

af kvalitetstræer (måldiameter) har skabt vedvarende huller i kronetaget eller, hvis kronetaget gennem den forcerede

gruppehugst er brudt permanent, begynder foryngelsesfasen. Denne kan ideelt strække sig over 40 – 60 år. I praksis

står man dog som oftest med ældre homogeniserede bevoksninger, der pga. faren for rødmarv bør afvikles over en kort

periode. Her gennemføres skærmfladeforyngelse med eller uden jordbearbejdning og hegning hvis nødvendig.

Indplantning af manglende arter sker i grupper svarende til disse arters lyskrav og i henhold til ønsket skovudviklingstype.

Illustrationerne viser udviklingen af en klassisk bøgebevoksning, der konverteres gennem en kvalitativ gruppehugst og

gruppevis indplantning af ask og ær samt udnyttelse af den naturlige foryngelse af bøg. Konverteringen udvikler

bevoksningen i retning af skovudviklingstypen bøg med ask og ær. Enheden på akserne er meter.

More magazines by this user
Similar magazines