Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering - Naturstyrelsen

www2.sns.dk

Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering - Naturstyrelsen

K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G

26

2.4 Konvertering og anlæg af egebevoksninger

Eg bliver traditionelt dyrket i renbestand med intensivt

kulturanlæg (høje plantetal, efterbedring, udrensning),

udvælgelse af fremtidstræer ved 35-års alderen og pleje

af disse (stærk hugst, vanriskapning eller indbringelse af

undervækst) for ved 120 – 150 års alderen at blive renafdrevet.

Bortset fra den kendsgerning at egen er hjemmehørende,

er der således ikke meget naturnært i den

klassiske egedrift. Grundlæggende er det et problem at

bibeholde egedominerede skovudviklingstyper, da egen

er en pionerart (lystræ), og derfor på lang sigt vil undergå

en naturlig succession i retning af klimakstræarter (bøg

m.fl.).

I forbindelse med renafdrifter af gran på næringsrige og

især på vekselvåde lokaliteter (pseudogley), samt på andre

lokaliteter, hvor en lystrædomineret skovudviklingstype

ønskes, kommer egen til at spille en fremtrædende

rolle.

Disse forhold indikerer, at den naturlige foryngelse af eg

indebærer brugen af større foryngelses-”huller” hhv. meget

”lyse” skærme med hurtig skærmafvikling, samt at

man skal være varsom med for intensive blandinger med

andre arter (især skyggetræarterne). Konverteres egebevoksninger

til andre skovudviklingstyper med hovedsageligt

skyggetræarter (f.eks. bøgedominerede), så kan

foryngelsen af skyggetræarterne udmærket foregå i mindre

lysåbninger/grupper.

2.4.1 Behandlings- og kulturmodeller

Behandlingsmodeller

Tabel 3 på side 27 giver en oversigt over generelle principper

i forbindelse med behandling/konvertering af egebevoksninger

i relation til den aktuelle bevoksningsudvikling.

Der er i modsætning til gran og bøg ikke opstillet

konkrete modeller, men mere lagt vægt på at beskrive

de naturnære muligheder i de forskellige udviklingsfaser.

Vi har kun meget få erfaringer med naturlig foryngelse af

eg. Kan man holde hjortevildtet borte, synes der dog ikke

at være de store problemer med foryngelsens fremspiring

og initialvækst. I de første år er egeplanterne relativt

skyggetolerante. For at sikre foryngelsens udvikling ud over

de første år, er det dog afgørende, at den får tilstrækkeligt

lys, hvilket normalt betinger en hurtig overstanderafvikling.

Et andet problem i forbindelse med den naturnære

drift er spørgsmålet om indblandingstræarterne. Ved

etablering af blandinger er det vigtigt at være opmærksom

på egens lyskrav og dens relativt tidlige kulmination

af højdevæksten. Det vil sige, at egen godt kan sameksistere

med andre udprægede lystræarter i blanding (f.eks.

ask, fuglekirsebær, birk, skovfyr), mens skyggetræarterne

(bøg, lind og til dels ær) skal indblandes gruppevist for

ikke at skabe konflikter. En undtagelse er dog avnbøgen,

som sameksisterer udmærket med egen (som tjenende

art i mellem- og underetagen).

Kulturmodeller

Nykulturer af eg kan anlægges ved såning eller plantning.

Indblandingstræarterne i henhold til skovudviklingstype

indbringes i grupper. Lystræarterne (ask, kirsebær,

el, birk, skovfyr) i mindre grupper hhv. skyggetræarterne

(bøg, lind, ask mv.) i større grupper. En undtagelse udgør

arterne avnbøg og hassel, der kan indbringes i rækker

hhv. som enkelttræer. Kapitel 4 angiver to eksempler på

naturnære egekulturer efter renafdrift/stormfald:

Kul E:

Kul I:

Gruppevis plantning af eg samt skovfyr/lærk

(efter renafdrift/stormfald)

Egeblandingskultur (efter renafdrift/stormfald)

More magazines by this user
Similar magazines