Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering - Naturstyrelsen

www2.sns.dk

Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering - Naturstyrelsen

K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G

46

Behandlingsmodel 9:

Forceret strukturhugst

Formål:

Den forcerede strukturhugst har til formål at forcere strukturudviklingen i ensaldrende bøgebevoksninger ved at hugge

“huller“ i ikke hugstmodne bevoksninger, hvor f.eks. 20 % af arealet ”afdrives” før optimal omdrift for at gøre plads for

tidlig naturlig foryngelse eller indplantning. Behandlingsmodellen kompromitterer således en del af produktionen i den

eksisterende bevoksning og skal betragtes som en undtagelse.

Metode:

Den første hugst vil ofte være en indlæggelse af permanente kørespor. Hvor udgangspunktet udgøres af en ensartet

naturlig foryngelse, kan sporene passende indlægges med en grenknuser mv.

Tyndingshugster, der indledes, når der kan opnås et positivt økonomisk afkast, f.eks. gennem selvskovere, fokuserer på

hugst af krukker samt hugst for eventuel indblanding. Principperne bag de første hugstindgreb minder om den traditionelle

hugst i bøg, men der fokuseres naturligvis mere på evt. indblanding, og ethvert udtag af undertrykte træer undgås

for at bevare en underetage.

Bøg på 104 år under konvertering

gennem forceret strukturhugst

med berigende indplantning

af ask samt udnyttelse af

naturlig foryngelse af ær, jf. plot

3 på modsatte side.

30

25

20

15

10

5

0

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 93

Når træerne har opnået en tilfredsstillende renbul, etableres der ca. to huller pr. ha med et areal på ca. 0,1 ha. Hullerne

placeres i områder af bevoksningen med ringe kvalitet for at minimere det økonomiske tab ved den tidlige afvikling, og

i de dannede huller kan der indplantes indblandingsarter i henhold til ønsket skovudviklingstype (f.eks. ask, ær mv.). I

den resterende del af bevoksningen hugges fortsat fra oven, hvor det er de største træer af den dårligste kvalitet, som

hugges først. Hugsterne koncentreres omkring fjernelsen af de ringeste kvaliteter uanset deres placering og gennemføres

efter samme princip som ved ”Kvalitativ gruppehugst”.

Træernes fordeling på arealet tages således ikke i betragtning, og filosofien er, at grupper af træer i god kvalitet alle bør

nå måldiameteren og dermed den højeste pris. Grupper af dårlig kvalitet vil modsætningsvist blive hugget tidligt, og

dermed skabes der yderligere lysninger i bevoksningen, hvor der kan opstå foryngelse.

Bevoksningen afvikles gradvis ved måldiameterhugst. En forudsætning for behandlingsmodellen er, at træerne opretholder

deres kvalitet, fra hugsten påbegyndes, til træerne er afviklet.

Kulturmodel:

Den anførte hugst skaber mulighed for tidlig indplantning af indblandingsarter i grupper samt optimale forudsætninger

for udnyttelse af den naturlige foryngelse. Afhængig af tilstræbt skovudviklingstype og lokalitet kan følgende kulturmodel

finde anvendelse:

Kul H:

Naturlig foryngelse af bøg og gruppevis indplantning af ask, evt. ær

More magazines by this user
Similar magazines