Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering - Naturstyrelsen

www2.sns.dk

Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering - Naturstyrelsen

K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G

6

1. Naturnær skovdrift

1.1 Biologisk rationalisering

Med fastlæggelse af det langsigtede driftsmål for det enkelte

areal – skovudviklingstypen – består skovdyrkerens

opgave i at ”lede” skoven fra den aktuelle struktur frem

mod den tilstræbte. Denne konvertering, der afhængig af

forskellen mellem aktuel og tilstræbt bevoksningsstruktur

kan tage op til flere trægenerationer, bør ske udfra principperne

for biologisk rationalisering.

Det grundlæggende princip i biologisk rationalisering ligger

i at lade naturen gøre arbejdet og kun gribe ind med

små “billige”, målrettede indgreb for at lede systemet i

en for driftsmålet ønsket retning (Larsen, 1997). Man kan

tale om to forskellige begreber, byggende på henholdsvis

“naturautomation” og “koncentration”. Ved naturautomation

forstås udnyttelsen af de naturlige selvorganiseringsog

styringsmekanismer, som f.eks. naturlig foryngelse og

naturlig differentiering. Kun når de naturlige processer

arbejder væk fra det langsigtede driftsmål mht. artssammensætning

og strukturudvikling, kræves der udefra kommende

styrende indgreb. Disse indgreb bør af rationelle

hensyn gennemføres målrettet, dvs. på det rigtige tidspunkt

og koncentreret punktuelt omkring enkelttræer eller

grupper så den størst mulige effekt opnås med mindst

mulig indsats.

Det gælder således om at udvikle skovstrukturer, der udviser

et højt potentiale af selvorganisering og differentiering.

Sådanne systemer vil ikke blot være interessante ud

fra et rationaliserings- og dermed et udgiftssynspunkt. De

vil desuden på grund af deres høje selvregulerende evne

være særdeles fleksible overfor en usikker fremtid med

risiko for diskontinuerlig pleje.