Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering - Naturstyrelsen

www2.sns.dk

Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering - Naturstyrelsen

7 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G

1.2 Naturnære strukturer

I forbindelse med diskussionen omkring naturnær skovdrift,

fremhæves plukhugststrukturen – det multietagerede

system, hvor alle arter og dimensioner i princippet

forefindes på samme areal – ofte som det ultimative

strukturmæssige mål. Dette er en udbredt fejlopfattelse,

idet plukhugstsystemet er et udpræget forstligt kunstprodukt,

der kun kan opretholdes gennem en stærk styring. I

Schweiz – plukhugstens hjemland – har da også kun 8 %

af skovene egentlig plukhugststruktur. Gentagne forsøg

på at indføre enkelttræ-plukhugstdriften i Danmark f.eks.

på det tidligere Boller distrikt er i princippet slået fejl.

Det er her, studierne af naturskovens strukturer og strukturudvikling

kan give inspiration. Det bedste bud på naturlig

strukturudvikling under danske forhold gives af

Emborg et al. (2000) gennem analyser af strukturdynamikken

i Suserup Skov, en urørt naturskov på Sjælland.

Her opstilles en model, der beskriver og kvantificerer den

cykliske udvikling, der i princippet foregår asynkront, dvs.

pletvis på hvert sted i skoven. I naturskovsterminologien

kan vi her tale om en såkaldt klimaksmikrosuccession,

hvor succession fra ask til bøg gennem foryngelses-,

opvæksts- og modningsfasen indgår som en integreret del

af cyklusmodellen. Modellen beskriver således den naturlige

strukturudvikling af en typisk østdansk løvskov, der

afspejles i en mosaikstruktur, hvor den gennemsnitlige størrelse

af hver enkelt plet i mosaikken er ca. 0,1 ha, varierende

fra 0,01 til 1,3 ha. Disse resultater indikerer, at en

typisk østdansk løvskovs selvorganisationsprincip kan foregå

i form af en gruppevis foryngelse, hvor ask og bøg sameksisterer.

Asken udnytter sin evne som “lysåbnings-specialist”

ved hurtige foryngelser og opvækst under

sammenbrudsfasens huller i kronetaget, mens bøgen som

ægte klimaksart langsomt vil udvikle sig under asken for

på lang sigt at dominere.

Naturskovens dynamik kan give inspiration i udviklingen af

naturnær skovdrift. I Suserup Skov indgår ask og bøg i en klimaksmikrosuccession,

hvor asken koloniserer opståede huller først,

hvorefter bøgen indfinder sig under asken.

Mens vi således har en relativ god forståelse for den naturlige

dynamik i løvskoven på næringsrig bund, mangler

vi eksempler på naturlig udvikling og strukturdynamik i

skove i det jyske magerjordsområde (hede- og klitlokaliteter).

Dette forhold kompliceres yderligere af, at skovene

i dette område er typiske plantager med ikke hjemmehørende

træarter. En anvendelse af en modificeret ”suserupmodel”

for disse skove, hvor der tænkes i lidt større forstyrrelsesskala

kunne dog være et pragmatisk udgangspunkt

for udvikling af konverteringsmodeller her.

1.3 Træartsblandinger

Et centralt mål for den naturnære drift er udvikling af

strukturrige artsblandinger, der på længere sigt giver mulighed

for kontinuert drift med naturlig foryngelse. Her

udgør indbringelse af løvtræ (især bøg) i nåletræsbevoksninger

et centralt problem.

Realiseringen af blandinger forudsætter en lokalitetsbestemt

relativ gnidningsfri udvikling og styring af de indgående

arter i blanding. Det er derfor ikke ”naturnært”

at foreslå artsblandinger, der erfaringsmæssigt er “ustyrlige”

– dette gælder især skematiske (rækkevise) blandinger.

Artsblandinger i naturen er for det meste øjebliksbilleder

af naturlige successionsforløb, enten i form af

målrettede successioner fra lystræsamfund (pionerer) til

skyggetræer (subklimaks- hhv. klimaksarter) eller som gruppevis

mikrosuccession i klimakssamfund. Det er i sådanne

rumligt mere heterogene, naturnære strukturer (skyggetræarter

under lystræer eller subklimaks- og klimaksarter

i gruppevis blanding), at arter i blanding gnidningsfrit kan

udvikle sig - og ikke i rumligt homogene, skematisk strukturerede

bevoksninger (rækkevise blandinger i ensaldrende

højskovsdrift). Konsekvensen er, at arter helst skal blandes

gruppevis for at sikre, at træarterne ikke udkonkurreres

på længere sigt og også for at understøtte kvalitetsproduktion.

Ønsket om fremme af artsblandinger hænger

derfor nøje sammen med behovet for ændrede bevoksningsstrukturer.

Blandinger kan bestå af to eller flere codominerende arter,

men det er lige så vigtigt at udvikle blandingsformer

af dominerende (herskende) og undertrykte (tjenende)

arter. Ege-avnbøg blandingen er et typisk eksempel på en

sådan blanding, hvor avnbøgen ikke er vedproducent, men

varetager vigtige økologiske opgaver for dyrkningssystemet

(jordbundsbeskyttelse og -forbedring, stammebeskyttelse/

vanris, mv.). Specielt på de mere fattige lokaliteter, hvor

nåletræet hidtil har domineret i renbestand, bør konceptet

med herskende/tjenende arter i blanding finde udbredt

anvendelse. Som tjenende arter til det dominerende nåletræ

(rødgran, douglas, sitka) vil skyggetålende arter som

ær, bøg og lind komme på tale. Disse arter vil kunne overtage

en række økologisk vigtige funktioner til langsigtet

stabilitets- og produktionssikring (jordbundstilstand, stofhusholdning,

mikroklima, foryngelse).

More magazines by this user
Similar magazines