12.03.2015 Views

dilemmaet - Arbejdsmiljørådet

dilemmaet - Arbejdsmiljørådet

dilemmaet - Arbejdsmiljørådet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Arbejdsmiljø i erhvervsuddannelserne<br />

At opleve<br />

<strong>dilemmaet</strong><br />

Hvordan defineres en arbejdsmiljøkompetence<br />

og hvordan kan man undervise i arbejdsmiljø?


indledning<br />

At opleve<br />

<strong>dilemmaet</strong><br />

Hvordan defineres en arbejdsmiljøkompetence<br />

og hvordan kan man undervise i arbejdsmiljø?<br />

Denne publikation handler om, hvordan man som<br />

underviser kan integrere arbejdsmiljø i undervisningen og<br />

hvordan det sikres, at eleverne på erhvervsskoleområdet<br />

trænes i de kompetencer, der er grundlæggende for<br />

arbejdsmiljøet på vores arbejdspladser.<br />

Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem<br />

<strong>Arbejdsmiljørådet</strong>, Undervisningsministeriet og en række<br />

undervisere fra erhvervsskoleområdet.<br />

Materialet består af:<br />

• En publikation der indkredser begrebet<br />

arbejdsmiljøkompetence og de præmisser der<br />

er for at inddrage dem i undervisningen.<br />

• Et konkret arbejdsredskab til underviseren – en<br />

prædidaktisk model – der kan hjælpe med at indtænke<br />

arbejdsmiljøkompetencerne i undervisningen.<br />

• Et website med fri adgang til materialerne,<br />

konkrete eksempler fra erhvervsskoleverdenen<br />

og links til at arbejde videre.<br />

ISBN 978-87-992927-0-7<br />

Udarbejdet af:<br />

Bjørg Elisabeth Torning Andersen, konsulentfirmaet Platform B<br />

Fotograf Jakob Boserup, Boserupfotografi.dk<br />

Peter Persson, <strong>Arbejdsmiljørådet</strong>s sekretariat<br />

Bjarne Andersen, Undervisningsministeriet


indledning<br />

At opleve <strong>dilemmaet</strong> 3


indledning<br />

Arbejdsmilj¿ i<br />

erhvervsuddannelserne<br />

Udgangspunkt og vision<br />

Arbejdsmiljø skal være en integreret<br />

del af både arbejde og uddannelse!<br />

Med denne publikation gives et bud på, hvordan man som underviser<br />

kan integrere arbejdsmiljø som læringstilrettelagte dilemmaer i undervisningen.<br />

Bl.a. fordi erhvervsuddannelserne i dag er beskrevet ud fra<br />

kompetencemål, er der brug for at nytænke planlægning, gennemførelse<br />

såvel som evaluering af undervisningen.<br />

Igennem flere år har det i erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne<br />

været en intention at integrere arbejdsmiljøspørgsmål i uddannelserne<br />

- og ikke kun i de særlige uddannelsesfag, der bærer arbejdsmiljø som<br />

overskrift, men også i den øvrige faglige undervisning. Det er tilsyneladende<br />

på nogle områder sværere, end man skulle tro. Temaer omhandlende<br />

arbejdsmiljø vækker ikke i sig selv elevernes interesse, fordi de er<br />

mere optaget af at lære det snævert faglige. Og hvis underviserne ikke<br />

er bevidste om konsekvent at bringe arbejdsmiljøperspektivet i spil, kan<br />

det opleves som en påklistret eller kunstig del af uddannelsen. Når fx<br />

smedeeleven skal lære at svejse, er det fysiske arbejdsmiljø selvfølgelig<br />

en del af undervisningen, men det er ofte begrænset hvor mange<br />

spørgsmål og temaer knyttet til psykiske arbejdsmiljø, han skal forholde<br />

sig til. Her er læringen mere koncentreret om viden, færdigheder<br />

og kompetencer inden for det rent faglige: at svejse.<br />

Ny forskning inden for arbejdsmiljø peger på behovet for at skabe en<br />

anderledes fokuseret integration mellem arbejdsmiljø og den daglige<br />

opgaveløsning. Vi bør i højere grad betragte arbejdsmiljø ud fra et<br />

arbejdsprocesperspektiv og i mindre grad fokusere isoleret på sikkerhed<br />

og sygdomsfremkaldende situationer - selv om der selvfølgelig<br />

også er behov for dette fokus.<br />

Ved at lade læringen omkring arbejdsmiljø være flettet tæt sammen<br />

med den øvrige læring i uddannelsen – fx i form af læringstilrettelagte<br />

dilemmaer - vil eleverne opleve, at løsningen af arbejdsmiljøproblemerne<br />

sker som en integreret del af arbejdet med de faglige arbejdsopgaver.<br />

Dermed sikrer vi både en kontinuerlig træning af elevernes<br />

arbejdsmiljøkompetencer, samtidig med at vi uddanner eleverne til<br />

at opfatte arbejdsmiljøkompetencer og faglige kompetencer som en<br />

helhed.<br />

<strong>Arbejdsmiljørådet</strong> og Undervisningsministeriet vil gerne med denne<br />

publikation:<br />

1. Bidrage til at definere, hvad en<br />

arbejdsmiljøkompetence er<br />

2. Tilbyde underviserne et redskab, der hjælper med at<br />

integrere arbejdsmiljøkompetencerne i undervisningen<br />

4 At opleve <strong>dilemmaet</strong>


indledning<br />

Læringsmiljø<br />

Arbejdspladspraksis adskiller sig fra skolepraksis!<br />

Det vil sige, at den undervisningspraksis og skolekultur eleven indgår<br />

i under skoleopholdene ikke i fuld udstrækning kan simulere arbejdspladsens<br />

verden, kultur og organisation.<br />

Men det er skolens opgave at klæde eleverne på til at kunne indgå i<br />

arbejdsmarkedets struktur, og efter endt uddannelse at deltage som<br />

kompetente faglærte i en konkret arbejdspladssammenhæng. Eleverne<br />

skal gennem uddannelse tilegne sig en række kompetencer, hvoraf<br />

arbejdsmiljøkompetencen er ét punkt på en lang liste over kompetencer,<br />

som undervisningen skal bibringe eleverne.<br />

Det særlige ved arbejdsmiljøkompetencen<br />

er, at den sættes i spil sammen<br />

med alle de andre kompetencer.<br />

Det er fx ikke tilstrækkeligt at have en viden om sikkerhed, hvis eleven<br />

ikke formår at omsætte denne viden til handling i forbindelse med en<br />

faglig opgave.<br />

Der er derfor behov for at synliggøre, hvilke arbejdsmiljøkompetencer<br />

arbejdspladserne kræver af eleverne - både som praktikanter og som<br />

færdiguddannede.<br />

Det handler om at konkretisere de arbejdsmiljøkompetencer, der i praksis<br />

gør sig gældende for alle de erhvervsfaglige uddannelser.<br />

I stedet for udelukkende at undervise isoleret i faget arbejdsmiljø, bør<br />

man inden for hver uddannelse tilrettelægge elevernes læring således,<br />

at der arbejdes med de for uddannelsen relevante arbejdsmiljøkompetencer<br />

i alle fag og undervisningsforløb.<br />

At opleve <strong>dilemmaet</strong> 5


indledning<br />

Og i stedet for at underviseren primært overleverer viden om sikkerhed<br />

m.m. til eleverne, kan man skabe et læringsrum for eleverne, som<br />

simulerer de situationer på arbejdspladsen, hvor arbejdsmiljøkompetencerne<br />

kommer i spil.<br />

Et rum hvor viden fører til selvstændig handling og kommunikation! En<br />

måde at gøre dette på, er at lade eleverne opleve konkrete dilemmaer,<br />

der tvinger dem til at bringe arbejdsmiljøkompetencen i spil.<br />

At opleve <strong>dilemmaet</strong><br />

Dilemmaet står i denne sammenhæng, som modsætning til det lærerstyrede<br />

undervisningsmiljø. Det er, når eleven befinder sig i <strong>dilemmaet</strong>,<br />

at han eller hun trænes i at reflektere. Det er hér, der skabes en<br />

bevidsthedsmæssig bro mellem den viden eleven har, og den handling<br />

der skal til for at løse <strong>dilemmaet</strong>.<br />

Hvis eleverne aldrig oplever <strong>dilemmaet</strong>,<br />

bliver de aldrig tvunget til at reflektere.<br />

Dermed bliver deres handling reduceret til at<br />

adlyde lærerens ordre, og deres kommunikation<br />

til at svare ”ja, det skal jeg nok”…<br />

Dilemmaet kan fx opstå, når eleven er i gang med at løse en arbejdsopgave,<br />

og de fysiske rammer i værkstedet ikke lever helt op til de<br />

gældende sikkerhedskrav. Typisk vil eleven acceptere afvigelsen, fordi<br />

det er skolen, der har opstillet disse rammer, og fordi det ikke står i<br />

opgavebeskrivelsen, at han skal forholde sig til sikkerhedsspørgsmål.<br />

Men dermed trænes eleven faktisk i at adskille de faglige kompetencer<br />

fra arbejdsmiljøkompetencerne. Eleven registrerer måske nok, at sikkerhedsreglerne<br />

afviges, men oplever ikke noget behov for at reflektere,<br />

handle eller kommunikere omkring problemet. Og når disse aspekter<br />

ikke kommer i spil, bliver arbejdsmiljøkompetencen fastholdt på et<br />

vidensniveau.<br />

Hvis eleven i stedet bevidstgøres om, at arbejdsmiljøkompetencer er<br />

mere end blot viden om sikkerhedsregler (at det også er handlinger og<br />

kommunikation), OG at elevens evne til at udfolde disse kompetencer<br />

i samspil med de faglige kompetencer er en del af både læring og<br />

bedømmelseskriterier, så vil det både give eleven en øget bevidsthed<br />

om arbejdsmiljøkompetencerne og en mulighed for at træne disse<br />

kompetencer.<br />

Fra undervisernes side handler det altså om at tænke <strong>dilemmaet</strong> ind<br />

i læringsaktiviteterne, og at give eleverne det vigtigste værktøj: at de<br />

ved, hvad en arbejdsmiljøkompetence er!<br />

I næste afsnit ”4 kompetencedimensioner” uddybes definitionen på en<br />

arbejdsmiljøkompetence, hvorefter der listes en række konkrete eksempler.<br />

6 At opleve <strong>dilemmaet</strong>


4 kompetencedimensioner<br />

4 kompetencedimensioner<br />

Individers arbejdsmiljøkompetence kan<br />

sammenfattes til at omfatte evne og<br />

motivation til – alene og sammen med andre<br />

- at reflektere over problemer og løsninger<br />

relateret til arbejdsmiljø, og på den baggrund<br />

aktivt bidrage til ønskede forandringer<br />

med reduceret arbejdsmiljøbelastning.<br />

Når færdiguddannede elever træder ind på arbejdsmarkedet, mødes de<br />

af en række forventninger – også vedrørende deres kompetencer på<br />

arbejdsmiljøområdet.<br />

Forventninger koncentrerer sig omkring, at de færdiguddannede elever<br />

formår at indgå i arbejdspladsens løbende arbejde med og fokus på<br />

arbejdsmiljø.<br />

Man kan tale om, at arbejdsmiljøkompetencen udspiller sig i 4 dimensioner,<br />

der skal opfattes som de fire forskellige måder, hvorpå arbejdsmiljøkompetencen<br />

kommer til udtryk.<br />

Pointen her er, at det først er når alle fire niveauer er i spil, at man kan<br />

tale om, at en arbejdsmiljøkompetence udfoldes helt!<br />

1. Viden<br />

Viden handler om de aspekter og sammenhænge, der har relation til<br />

fysisk og psykisk arbejdsmiljø.<br />

Viden handler om de aspekter og sammenhænge, der har relation til<br />

fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Spørger man f.eks. hjemmeplejen, nedrivningsvirksomheder<br />

og entreprenørfirmaer, fokuserer de bl.a. på<br />

• Forandringsstrategier til forbedring af arbejdsmiljø<br />

• Effekter af arbejdsmiljøbelastninger<br />

• Årsager til arbejdsmiljøbelastninger<br />

• Alternativer til teknologier<br />

Eksempel:<br />

Når man arbejder med en arbejdspladsvurdering (den<br />

lovpligtige APV), er det en forudsætning, at dette<br />

vidensgrundlag er til stede. APV’en er således en<br />

systematisk metode til, med henblik på eventuelle<br />

forbedringer, at sætte viden om arbejdsmiljø i konstruktivt<br />

spil i virksomheden. APV’en beskæftiger sig derfor med:<br />

• Kortlægning: Identifikation og kortlægning af<br />

virksomhedens arbejdsmiljøforhold.<br />

• Vurdering: Beskrivelse og vurdering af virksomhedens<br />

arbejdsmiljøproblemer.<br />

• Prioriteret handlingsplan: Prioritering og opstilling<br />

af handlingsplan til løsning af virksomhedens<br />

arbejdsmiljøproblemer.<br />

• Opfølgning: Retningslinjer for opfølgning på<br />

handlingsplanen.<br />

At opleve <strong>dilemmaet</strong> 7


4 kompetencedimensioner<br />

Et vigtigt element på dette vidensniveau er desuden at kende grænsen<br />

for egen viden – hvornår og hos hvem, man skal søge hjælp eller yderligere<br />

information.<br />

Dette aspekt har desuden den sidegevinst, at den viden, som en medarbejder<br />

eller en elev selv er med til at indhente og udvikle, ofte vil<br />

forstærke både motivation og engagement.<br />

2. Refleksion<br />

Visionær og analytisk tænkning er vigtig!<br />

Den primære betydning er, at man er i stand til at forholde sig analytisk<br />

til det eksisterende. Analytisk skal her forstås som evnen til at<br />

abstrahere fra overfladiske årsager og gennemskue, hvad der f.eks. er<br />

den dybereliggende årsag til et symptom.<br />

Desuden medfører den engagerede dialog omkring forbedring af<br />

arbejdsmiljøet et tillidsforhold mellem arbejdsgiver og medarbejder.<br />

Arbejdsgiveren har brug for at kunne stole på, at medarbejderne er<br />

informerede og kompetente til at afgøre, hvad der er hensigtsmæssigt<br />

i en evt. uventet situation, ligesom medarbejderne skal føle sig sikre<br />

omkring deres kompetencer såvel som bemyndigelse. De både kan og<br />

må handle!<br />

På samme måde kan bevidstheden om det fælles arbejdsmiljø give eleverne<br />

en større følelse af selvstændighed, ansvar – og faglig stolthed!<br />

3. Handling<br />

Handling er modsætningen til passivitet.<br />

En handling kan være at:<br />

Det skal være tilladt at stille spørgsmål til rutiner, og at være analytisk<br />

og kritisk overfor udsagn som: ”sådan er det bare” og ”sådan har vi<br />

altid gjort det”. Og det er vigtigt, at man kan se en sag fra flere sider.<br />

Både fra sin egen og fra sine kollegers. Både i medarbejderperspektiv<br />

og i ledelses- og virksomhedssammenhæng.<br />

Det er også vigtigt, at man er i stand til at skabe et billede af de alternative<br />

visioner, og at man kan formidle og begrunde dem, så andre<br />

kan se fordelen. Her kommer kommunikationskompetencen i spil.<br />

• bruge 2 min. på at sikre om malerstigen står korrekt<br />

• flytte den måtte, som andre evt. kan falde i<br />

• selv at tage initiativ til at bruge værnemidler<br />

• opfordre andre til at bruge værnemidler<br />

• minimere støj i værkstedet<br />

• deltage aktivt i dialogen omkring arbejdsmiljø<br />

• klargøre arbejdsområdet til den næste medarbejder<br />

• sikre bagsiden af den væg, man borer i<br />

• at spørge sin mester om sikkerhedsrisikoen ved en arbejdsopgave<br />

Når medarbejderne deltager i den visionære<br />

udvikling, er der større sandsynlighed for at<br />

skabe ejerskab over de fælles værdier i arbejdsmiljøarbejdet.<br />

Sådan er det også i skolen!<br />

I undervisningen er det på handlingsniveauet, der skal sættes ind!<br />

Eleverne skal simpelthen trænes i at handle selvstændigt – også uden<br />

at det står angivet i opgaven præcist hvordan. Eleverne skal vide, at<br />

de også bedømmes på denne kompetence, og derfor skal kravet til at<br />

eleverne viser arbejdsmiljøkompetencen på handlingsniveau være langt<br />

mere synlig – både for elever og undervisere.<br />

8 At opleve <strong>dilemmaet</strong>


4 kompentencedimensioner<br />

Dette kræver, at det tænkes ind i både undervisning, opgaver og evaluering.<br />

I de fleste uddannelser ligger der et formelt krav i bekendtgørelsen,<br />

der relaterer sig til arbejdsmiljø, fx:<br />

4. Kommunikation<br />

Her handler det primært om interaktionsevne – at man er i stand til at<br />

kommunikere med andre om arbejdsmiljøet i organisationen. At man<br />

tør blande sig. At man føler et ansvar. Og at man først og fremmest<br />

kan sætte ord på sine tanker.<br />

Der findes ofte flere forskellige kulturer i en virksomhed. Der kan være<br />

tale om forskellige brancher med forskellig faglig baggrund og forskellige<br />

placeringer i organisationen. Hver kultur har ofte en særegen<br />

måde at kommunikere på. Det er derfor vigtigt, at kunne forholde sig<br />

til modtagerens univers, og tilpasse sit sprog til forskellige situationer.<br />

Dette gælder begge veje – både for medarbejdere og ledelse.<br />

”Eleverne kan arbejde på en sikkerhedsog<br />

miljømæssig forsvarlig måde i<br />

henhold til gældende regler”<br />

For at omsætte dette meget overordnede kompetencemål, må man<br />

som underviser både arbejde ud fra de forskellige former for arbejdsmiljøkompetencer<br />

og de forskellige dimensioner.<br />

På s. 10-11 ses en liste over de forskellige former for arbejdsmiljøkompetencer,<br />

som er beskrevet på baggrund af en række interviews med<br />

arbejdsledere og ansatte på en række arbejdspladser.<br />

I undervisningsøjemed er kommunikationen omkring fysisk og psykisk<br />

arbejdsmiljø en essentiel del af den bevidstgørende proces eleverne<br />

gennemgår. Det er når de formulerer sig omkring deres tanker og<br />

handlinger på arbejdsmiljøområdet, at bevidstheden om deres egne<br />

arbejdsmiljøkompetencer rodfæstes!<br />

At opleve <strong>dilemmaet</strong> 9


4 kompetencedimensioner<br />

Konkret eksempel fra ”Mad til Mennesker”<br />

Eksemplet handler om, hvordan store knive skal håndteres i et køkken.<br />

Her har underviseren fokus på, hvordan eleverne reagerer på det<br />

dilemma, der opstår:<br />

Viden<br />

Eleverne skal have en viden om:<br />

• hvordan man håndterer og placerer knive<br />

• at knive skal placeres midt på bordet<br />

• at de fleste ulykker med knive sker, fordi knivene<br />

ligger for tæt på bordkanten<br />

Dilemma ”Den lille ulykke”. En elev er f.eks. lige ved at skære<br />

sig på en kniv, der ikke er placeret korrekt.<br />

Refleksion Elevernes refleksion sker i form af en erkendelse af<br />

sikkerhedsreglernes berettigelse. Fx:<br />

• ”Det kunne være gået rigtigt galt”<br />

• ”Jeg har ikke lyst til at skære mig”<br />

• ”Knivene SKAL bare ligge midt på bordet”<br />

• ”Hvorfor og hvordan er knive nødvendige i denne<br />

del af arbejdsprocessen?”<br />

Handling Eleverne handler ved:<br />

• selv at placere knivene korrekt<br />

• at flytte andres knive, hvis de ligger forkert<br />

Kommunikation Eleverne kommunikerer ved:<br />

• at skælde ud på dem, der placerer deres knive<br />

forkert<br />

• at spørge underviseren, hvis der opstår tvivl om,<br />

hvordan andre køkkenredskaber skal håndteres<br />

Hvad er en arbejdsmiljøkompetence?<br />

Følgende er eksempler på arbejdsmiljøkompetencer, som de udfoldes<br />

på en arbejdsplads. Eksemplerne bygger på interviews med<br />

ledelse og medarbejdere på en række arbejdspladser i 2007, og<br />

giver således udtryk for, hvad arbejdspladserne forventer elever fra<br />

erhvervsskolerne kan:<br />

10 At opleve <strong>dilemmaet</strong>


Sund fornuft og omtanke: Det er vigtigt<br />

at tænke, inden man handler. Alternativet<br />

er alt for ofte, at der handles kortsigtet og<br />

”saves i den gren, man selv sidder på” (fx<br />

når Sosu-hjælperen kører på cykel med to<br />

poser på styret).<br />

Blik for/idé om hvad der er farligt:<br />

En god medarbejder skal kende de mulige<br />

risici i arbejdet og kunne forudse, hvornår<br />

og hvordan de kan opstå (fx kendskab til<br />

risikoområder og fordelingen af ulykker på<br />

arbejdspladsen).<br />

Evne til at passe på sig selv og andre:<br />

Generel viden om risiko ved brug af kemikalier,<br />

redskaber og maskiner, mulige<br />

belastningsskader, værnemidler, stress (fx<br />

indikatorerne), smittefarer ved dårlig hygiejne<br />

og bevidsthed om psykisk arbejdsmiljø.<br />

Evne og vilje til at handle ud fra disse<br />

aspekter med det formål at passe på sig<br />

selv og andre på arbejdspladsen.<br />

Fokus på hele arbejdsprocessen -<br />

helhedsperspektiv: At kunne overskue<br />

hvordan arbejdsprocessen udvikler sig og<br />

kunne forudse følgevirkninger. At have<br />

indblik i hvordan den enkelte arbejdsproces<br />

indgår i den overordnede sammenhæng.<br />

(Fx at være bevidst om, ikke konsekvent<br />

at undgå de besværlige opgaver,<br />

som så tilfalder en kollega, der dermed<br />

udsættes for ekstra belastning.<br />

Eller at håndværkerne på en byggeplads<br />

er nødsaget til at forholde sig til de andre<br />

faggruppers arbejde. Fx elektrikeren, der<br />

i sit arbejde skal sikre, at der ikke ligger<br />

kabler, som tømreren kan falde over, og<br />

omvendt at tømreren ikke sætter rundsaven<br />

et sted, hvor den udgør en potentiel<br />

fare for elektrikeren.)<br />

Opfinde ting: Sætte fokus på hvordan<br />

man i praksis kan forbedre teknik,<br />

arbejdsprocesser mv. Det er ikke kun<br />

opfindelser, men også nye måder at udføre<br />

kendte processer på, nye rækkefølger,<br />

andre værktøjer – det kunne også kaldes<br />

”nytænkning med henblik på løbende<br />

forbedringer”.<br />

Være forudseende: Det bedste arbejdsmiljø<br />

(og ofte også den bedste produktion)<br />

opnås, når de enkelte procestrin er<br />

overvejet, når indsatsen er planlagt, og<br />

når tekniske hjælpemidler er bestilt og<br />

leveret inden arbejdets påbegyndelse.<br />

Forudseenhed er også væsentlig for<br />

afdækning af risici og for minimering af<br />

disse. Registrering af observationer, ’tæt<br />

på-begivenheder’ og begivenheder.<br />

Overblik og evne til at vurdere behov<br />

for indsats: Fx kan en god Sosu-medhjælper<br />

komme ind i en borgers hjem og<br />

hurtigt danne sig et overblik over, hvad<br />

der er behov for af hjælpeudstyr o.l.<br />

samt hvilke risici der kan være for dårlige<br />

arbejdsstillinger mv.<br />

Kunne lave rapporter/melde videre i<br />

systemet: Dokumentation er væsentlig,<br />

fx når man er certificeret. Medarbejdere<br />

behøver ikke selv at skrive ned - hvis vi<br />

som ledere får besked om observationer,<br />

er det oftest fuldt tilstrækkeligt, og<br />

vi lader en administrativ medarbejder<br />

tage over, når tingene skal skrives ned<br />

og eventuelt tastet ind i vores styringssystem.<br />

At kunne melde problemer videre<br />

i systemet, vidensdele og indberette<br />

arbejdsskader.<br />

Arbejde analytisk og reflektere: At<br />

kunne gennemskue hvad det er man<br />

udsættes for af belastninger, og hvordan<br />

de kan afhjælpes. At kunne bearbejde fx<br />

en ulykkesstatistik og udarbejde relevante<br />

handlingsplaner. At kunne følge op på<br />

ulykker på arbejdspladsen.<br />

Kunne opsøge viden: Ideelt set skal<br />

medarbejdere kende til lovgivning og<br />

lokale regler, men opstår der alligevel<br />

tvivlsspørgsmål, skal medarbejderen<br />

dels vide, hvor de kan finde relevante<br />

informationer, og dels have forståelse<br />

for, at det er en del af deres arbejde at<br />

gøre det.<br />

Kunne (og turde!) kommunikere:<br />

At prikke til hinanden, passe på hinanden.<br />

At kunne sige fra, kunne bemærke<br />

uhensigtsmæssig praksis over for kolleger<br />

(og leder).<br />

’Gå ikke forbi!’: At tage ansvar, at turde<br />

kommunikere: Det er ligesom med andre<br />

problemer: Den største vanskelighed ligger<br />

ofte i den indledende erkendelse, og<br />

den næststørste i at turde meddele sig<br />

(med risiko for at nævne noget banalt/<br />

indlysende). I begge tilfælde påhviler<br />

det både den som observerer et forhold,<br />

og de som får det fortalt, at etablere et<br />

klima, hvor det er muligt at behandle<br />

disse emner, og hvor alle tør bidrage i<br />

behandlingen.<br />

Indgå aktivt i dialoger om arbejdsmiljø:<br />

I en arbejdspladsvurdering, på<br />

personalemøder, med sikkerhedslederen,<br />

sikkerhedsrepræsentanten og virksomhedslederen<br />

mv.<br />

Organisationsoverblik: Hvem skal man<br />

henvende sig til i hvilke situationer, hvis<br />

man oplever arbejdsmiljøproblemer?<br />

Viden om sikkerhedsrepræsentantens<br />

rolle på arbejdspladsen, og både dennes<br />

og almindelige medarbejderes handlemuligheder.<br />

At opleve <strong>dilemmaet</strong> 11


didaktisk model<br />

12 At opleve <strong>dilemmaet</strong>


didaktisk model<br />

Didaktisk model<br />

Når man som underviser skal indtænke de konkrete arbejdsmiljøkompetencer<br />

i undervisningen, har man brug for at gøre sig nogle didaktiske<br />

overvejelser – især hvis man ikke tidligere har haft fokus på arbejdsmiljø<br />

i sin undervisning.<br />

Derfor har <strong>Arbejdsmiljørådet</strong> sammen med en række undervisere udviklet<br />

en model, der kan fungere som et didaktisk værktøj.<br />

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en ny didaktisk<br />

model, der erstatter andre planlægningsredskaber for den daglige<br />

undervisning. Modellen er alene et redskab til underviserne, så de med<br />

udgangspunkt i en konkret arbejdsmiljøkompetence kan overveje, hvilke<br />

fag og hvilke undervisningsformer der bedst egner sig til at udvikle<br />

denne arbejdsmiljøkompetence. Altså få skabt nogle tilrettelagte dilemmaer,<br />

der inddrager arbejdsmiljøperspektivet.<br />

Modellen lægger op til fire trin i undervisningsplanlægningen, med hver<br />

sin spørgeramme. Underviserens svar på disse spørgsmål kan tydeliggøre<br />

sammenhængen mellem kompetencen og undervisningen.<br />

Der er tale om fire sammenhængende trin,<br />

der tilrettelægger undervisningsforløbets<br />

overordnede rammer, og som suppleres<br />

af den fagspecifikke undervisningsplanlægning<br />

for de involverede fag.<br />

Desuden arbejder modellen med tre komponenter, der specificerer<br />

hvilke konkrete elementer, der indgår i kompetencen, og hvordan de<br />

kommer til udtryk hos eleven.<br />

At opleve <strong>dilemmaet</strong> 13


didaktisk model<br />

Kompetencebegrebet<br />

Begrebet kompetencer bruges i denne sammenhæng om ’alt det’, man<br />

skal kunne for at udføre et bestemt stykke arbejde i en given arbejdssammenhæng.<br />

Arbejdsmiljøkompetencer er her et integreret element i<br />

den faglighed, som er knyttet til et bestemt stykke arbejde.<br />

At kunne handle og tænke arbejdsmiljømæssigt er et element i at<br />

udføre det daglige arbejde og ikke en kompetence, som hører til i<br />

særlige situationer og sammenhænge, hvor arbejdsmiljø er et eksplicit<br />

tema. Arbejdsmiljøkompetencer udfoldes både i de særlige sammenhænge,<br />

hvor arbejdsmiljøet er eksplicit på dagsordenen, men også - og<br />

især - i udførelsen af det daglige arbejde.<br />

14 At opleve <strong>dilemmaet</strong>


didaktisk model<br />

trin 1<br />

På det første trin tages der udgangspunkt i en konkret arbejdsmiljøkompetence,<br />

som af underviseren beskrives ud fra hvilken viden, hvilke<br />

arbejdsmetoder og hvilke personlige evner/kompetencer, der kræves<br />

for at kompetencen kan udøves i praksis.<br />

Først når den konkrete arbejdsmiljøkompetence er analyseret, kan man<br />

som underviser tage fat på de didaktiske overvejelser omkring, hvordan<br />

denne kompetence kan udvikles i elevens undervisning.<br />

Spørgeramme:<br />

• Hvilken konkret arbejdsmiljøkompetence er der tale om at<br />

eleverne skal lære? Her tænkes på de arbejdsmiljøkompetencer,<br />

som eleverne skal kunne i praksis på en arbejdsplads,<br />

fx på praktikstedet eller når eleven har afsluttet uddannelsen<br />

og skal ud i et konkret job.<br />

• Hvad skal eleverne vide, hvad skal de kunne (metoder/<br />

redskaber), og hvilke egenskaber skal eleverne udvikle for at<br />

kunne praktisere arbejdsmiljøkompetencen?<br />

trin 2<br />

På det andet trin i modellen overvejer underviseren, hvilke læringsforløb,<br />

fag, og undervisningsformer - og i hvilken sammenhæng med<br />

andre kompetencemål, der kan skabes det læringsrum, hvori arbejdsmiljøkompetencen<br />

kan udfoldes.<br />

Spørgeramme:<br />

• Hvilke komponenter (baggrundsviden, metoder, personlige<br />

evner eller egenskaber) indgår i kompetencen?<br />

• Hvilke fag er det relevant at lade arbejdsmiljøkompetencen<br />

udfolde sig i (grundfag, områdefag, specialfag mv.)?<br />

trin 3<br />

Det tredje trin indeholder overvejelser omkring, hvilke typer af opgaver<br />

og undervisningsformer der er særligt velegnede til at tematisere kompetencen.<br />

Spørgeramme:<br />

• Hvordan skal balancen være mellem teori- og værkstedsundervisning?<br />

• Skal der være et læreroplæg, eller skal eleverne selv finde<br />

viden?<br />

• Er der tale om en opgave, en case eller projektarbejde?<br />

• Hvordan oplever eleven <strong>dilemmaet</strong>?<br />

trin 4<br />

På det fjerde trin i modellen overvejer underviseren, hvordan kompetencen<br />

kan evalueres med udgangspunkt i de anvendte fag, undervisningsformen<br />

osv. Evalueringen fokuserer på det handlingsorienterede,<br />

dvs. hvordan eleven i praksis viser, at han eller hun besidder kompetencen.<br />

Spørgeramme:<br />

Evalueringen af hvorvidt eleven har opnået en arbejdsmiljøkompetence,<br />

skal vurdere den handlingskompetence som<br />

eleven er i besiddelse af efter uddannelsens eller undervisningsforløbets<br />

afslutning.<br />

• Hvordan kan eleven i praksis vise at have opnået en arbejdsmiljøkompetence?<br />

• Hvilke metoder kan anvendes til denne form for evaluering?<br />

• Hvordan evalueres henholdsvis produkt og proces?<br />

At opleve <strong>dilemmaet</strong> 15


didaktisk model<br />

Godt udgangspunkt<br />

Når man som underviser har gennemgået alle fire<br />

trin i modellen, har man et godt udgangspunkt<br />

for at planlægge undervisningen, så den passer til<br />

både elevernes fag, branche, niveau (fx grund- eller<br />

hovedforløb) og den aktuelle undervisningssituation<br />

(fx forberedelse til et praktikforløb eller forberedelse<br />

til svendeprøve).<br />

16 At opleve <strong>dilemmaet</strong>


didaktisk model<br />

At opleve <strong>dilemmaet</strong> 17


didaktisk model<br />

!<br />

De tre komponenter<br />

De tre komponenter er et udtryk for, at der i<br />

enhver kompetence indgår:<br />

1. et videnselement<br />

2. et redskabselement<br />

3. et element af personlige kompetencer, der<br />

er knyttet til, at eleven/medarbejderen vil<br />

og kan bringe viden og redskaber i spil i en<br />

konkret arbejdssituation.<br />

Lad os fx se på følgende arbejdsmiljøkompetence:<br />

”At kunne kommunikere om<br />

arbejdsmiljøforhold i en faggruppe”<br />

Baggrundsviden<br />

Hvilken baggrundsviden er en nødvendig del af kompetencen? Fx viden<br />

om betydningen af hvilken målgruppe, man taler til (fx ledere, kolleger,<br />

andre faggrupper), viden om arbejdsmiljøforhold, viden om forskellige<br />

kommunikationsmidlers styrker og svagheder, og hvordan en modtager<br />

forstår og reagerer på det, man kommunikerer.<br />

Grundviden<br />

Metoder/redskaber<br />

At kunne gennemføre en APV eller at vide, hvordan man finder vigtige<br />

oplysninger om løfteteknikker eller kemikalier, er eksempler på vigtige<br />

arbejdsmetoder, der knytter sig til denne kompetence.<br />

arbejdsmiljøkompetence<br />

Personlige evner<br />

De personlige egenskaber omfatter evnen til at kunne og turde formulere<br />

sig om arbejdsmiljø i en gruppe eller overfor en kollega, at kunne<br />

sætte sig i andres sted, og at kunne tilpasse sin kommunikation efter<br />

den sociale og faglige sammenhæng man er i.<br />

metoder og<br />

redskaber<br />

personlige<br />

evner<br />

18 At opleve <strong>dilemmaet</strong>


didaktisk model<br />

At opleve <strong>dilemmaet</strong> 19


didaktisk model<br />

trin 1<br />

Prøv at udfylde felterne i dette skema med tanke på en bestemt arbejdsmiljøkompetence i et konkret undervisningsforløb.<br />

Når du arbejder med modellen, skal du ikke nødvendigvis beskrive de fire trin i rækkefølge. Det kan også<br />

være en fordel at starte med de aspekter, hvor du i forvejen har gjort dig overvejelser.<br />

Praksiskompetence<br />

1. Baggrundsviden<br />

2. Metoder,<br />

redskaber mv.<br />

3. Personlige<br />

evner<br />

Hvad skal man i praksis ’kunne’<br />

for at mestre kompetencen?<br />

Hvad skal en elev have med sig<br />

ud i praksis inden for de tre komponenter?<br />

trin 2<br />

Hvilke fag er bedst egnede<br />

til at udvikle kompetencen?<br />

1. Baggrundsviden<br />

2. Metoder,<br />

redskaber mv.<br />

3. Personlige<br />

evner<br />

Overvej hvilke fag kompetencen<br />

bedst kan læres i (grundfag, områdefag,<br />

specialefag mv.).<br />

Hvilken baggrundsviden bidrager<br />

fagene med?<br />

Hvilke metoder, redskaber mv. kan<br />

fagene bidrage med?<br />

Hvilke personlige evner kan fagene<br />

give mulighed for at udvikle og<br />

bringe i spil?<br />

20 At opleve <strong>dilemmaet</strong>


didaktisk model<br />

trin 3<br />

Hvilke læringsformer kan<br />

bedst udvikle kompetencen?<br />

1. Baggrundsviden<br />

2. Metoder,<br />

redskaber mv.<br />

3. Personlige<br />

evner<br />

Overvej hvilke læringsformer, der<br />

bedst kan udvikle kompetencen<br />

(projekter, værkstedsundervisning,<br />

cases, komb. af disse).<br />

Hvilken baggrundsviden kan de<br />

angivne opgaver/-undervisningsformer<br />

bidrage med?<br />

Hvilke metoder, redskaber mv. kan<br />

de angivne opgaver/undervisningsformer<br />

bidrage med?<br />

Hvilke personlige evner kan de<br />

angivne opgaver/undervisningsformer<br />

give mulighed for at udvikle<br />

og bringe i spil?<br />

trin 4<br />

Hvordan kan kompetencen<br />

evalueres?<br />

1. Baggrundsviden<br />

2. Metoder,<br />

redskaber mv.<br />

3. Personlige<br />

evner<br />

Overvej hvordan eleverne bedst<br />

kan vise/dokumentere at de<br />

mestrer arbejdsmiljøkompetencen.<br />

Hvordan kan den baggrundsviden,<br />

der indgår i kompetencen, evalueres?<br />

Hvordan kan de metoder, redskaber,<br />

teknikker mv., der indgår i<br />

kompetencen, evalueres?<br />

Hvordan kan eleven i praksis vise<br />

sine personlige evner til at anvende<br />

baggrundsviden og metoder?<br />

At opleve <strong>dilemmaet</strong> 21


didaktisk model<br />

I samarbejde med en række undervisere fra forskellige erhvervsskoler<br />

er der påbegyndt et arbejde med at beskrive eksempler på, hvorledes<br />

tilrettelagte dilemmaer, i forskellige brancher og i forskelligt omfang,<br />

kan inddrage arbejdsmiljøperspektivet i undervisningsopgaver. Det<br />

omvendte forhold indgår også i eksemplerne: Som underviser er det<br />

en udfordring at transformere arbejdsmiljøregler og anvisninger, som<br />

indeholder deres egen og til tider komplicerede logik, til undervisningsdilemmaer<br />

som følger logikken i læringen. Det kan betyde, at man som<br />

underviser må tænke i en pædagogisk begrundet forenkling.<br />

Det omfattende materiale vil løbende blive suppleret og være tilgængeligt<br />

på internettet:<br />

www.amr.dk/<br />

vælg ”andre temaer” og dernæst<br />

”Undervisning”<br />

22 At opleve <strong>dilemmaet</strong>


Når det drejer sig om at finde materialer på nettet, findes der i dag<br />

en lang række sites, hvoraf mange samler regler og anvisninger som<br />

er vigtige kilder til viden om arbejdsmiljø, mens kun enkelte giver<br />

adgang til bearbejdede undervisningsmaterialer. Nedenfor er samlet<br />

nogle eksempler på begge typer.<br />

http://www.bar-web.dk/<br />

Branchearbejdsmiljørådenes site hvor der er adgang til hver af de 11<br />

BAR. Her findes branchevejledninger til alle erhversvsuddannelser,<br />

herunder rådgivning om arbejdsprocesser, situationsbeskrivelser<br />

(cases) og branchespecifikt materiale – fx magasiner.<br />

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/<br />

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Links til rigtigt mange<br />

projekter i stort set alle brancher. Adgang til statistisk materiale,<br />

spørgeskemaer og relevant litteratur.<br />

http://www.arbejdsmiljoviden.dk/<br />

Videncenter for Arbejdsmiljø formidler viden om aktuelle emner og<br />

problemstillinger, og guider til mere viden. Mange gode forklaringer<br />

og beskrivelser. Bl.a. Adgang til magasinet ”Arbejdsmiljø” med aktuelle<br />

artikler.<br />

http://www.dk-arbejdsmarked.dk/<br />

Portalen om det danske arbejdsmarked har fået nyt design. I forbindelse<br />

med denne opdatering vil der ikke længere være daglige<br />

nyheder og ugentlige nyhedsresumeer på portalen. Til gengæld er<br />

der fri adgang til alle adresser, aftaler og love, så det ikke længere er<br />

nødvendigt at have et særligt login.<br />

http://www.godarbejdslyst.dk/<br />

<strong>Arbejdsmiljørådet</strong>s site om psykisk arbejdsmiljø. Indeholder bl.a. en<br />

værktøjskasse med konkrete redskaber til arbejde og dialog omkring<br />

psykisk arbejdsmiljø.<br />

http://www.dr.dk/nyijob<br />

Sitet har fokus på den nyuddannedes møde med arbejdsmarkedet,<br />

og indeholder bl.a. en lang række videoklip og vejledning til underviseren<br />

fx om tværfaglig undervisning.<br />

http://www.arbejdsmiljoeweb.dk<br />

Primært rettet mod det offentlige og finanssektoren. Fx døgninstitutioner<br />

og ældrepleje.<br />

http://www.at.dk/sw5729.asp<br />

Online-udgave af Arbejdsmiljøtilsynets publikation ”Håndbog om psykisk<br />

arbejdsmiljø” (2004).<br />

http://www.at.dk/<br />

Arbejdstilsynets site med mulighed for at klikke ind på en specifik<br />

branche og læse om relevante regler. Bl.a. info om hvordan man rapporterer<br />

en arbejdsmiljøskade.<br />

http://www.amk.kk.dk/<br />

Københavns Kommune informerer og tilbyder en række konkrete værktøjer<br />

til forbedring af arbejdsmiljø. Bl.a. en Indeklima-guide, FAQ på<br />

SOSU-området, rådgivning i konflikthåndtering og ”ergonomi-blomsten”.<br />

http://www.emu.dk/erhverv/grundfag/arb/index.html<br />

Beskrivelse af forskellige aspekter der er relevant for undervisningen<br />

i arbejdsmiljø i erhvervsuddannelserne. Faglig inspiration og materialeplatform.<br />

http://www.GodtArbejde.dk<br />

Sitet er en del af kampagnen ‘Godt arbejde!’, som er udarbejdet<br />

mellem Videncenter for Arbejdsmiljø, <strong>Arbejdsmiljørådet</strong> og DR. I foråret<br />

2008 sendte DR en række tv-programmer, der satte fokus på<br />

danskernes arbejdsmiljø. Der kommer nye programmer til i rækken i<br />

begyndelsen af 2009.<br />

At opleve <strong>dilemmaet</strong> 23<br />

Links til websites


At opleve<br />

<strong>dilemmaet</strong><br />

Hvordan defineres en arbejdsmiljøkompetence<br />

og hvordan kan man undervise i arbejdsmiljø?<br />

Denne publikation handler om, hvordan man som<br />

underviser kan integrere arbejdsmiljø i undervisningen, og<br />

hvordan det sikres, at eleverne på erhvervsskoleområdet<br />

trænes i de kompetencer, der er grundlæggende for<br />

arbejdsmiljøet på vores arbejdspladser.<br />

9 788799 292707

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!