Læs den skriftlige beretning (pdf) - Handelsskolernes Lærerforening

hl.dk

Læs den skriftlige beretning (pdf) - Handelsskolernes Lærerforening

Handelsskolernes Lærerforening

Beretning 2009 - 2011

HG i politisk spil

Nøgleaktørerne har forskellige meninger om HG’s opbygning og varighed.

Side 4

Store besparelser

Tilkæmpede forbedringer spares væk, og yderligere nedskæringer er på vej

på hele uddannelsesområdet. Side 3

Vejledere sikres uddannelse

Målrettet indsats giver uddannelses- og erhvervsvejledere ret til en

uddannelse. Side 10

Indflydelse på ny

diplomuddannelse

Side 11

Overenskomster

påvirket af krisen

Side 20

Tvivl om lærerkompetencer

på EUX

Side 6

Stabilt medlemstal

Side 26


Indhold

Finanslov og genopretningspakke:

3: Et skridt frem og to tilbage

Uddannelse:

4 HG i politisk spil

5 Stor konference aflyst

5 Skolepraktik bør udbredes

6 Tvivl om lærerkompetencer på EUX

7 HHX: Bedre vilkår for

pædagogikumvejledere

8 Hård kamp for selvstændige

institutioner

9 AMU-succes med ubehagelig

efterregning

10 Vejledere sikres uddannelse

11 Indflydelse på ny læreruddannelse

Samarbejde og repræsentationer, Danmark:

12 Ønskes: Ny styring af

uddannelsessystemet

13 Uddannelsernes udfordringer til debat

14 HL-aftryk på erhvervspædagogik

15 Vejledninger om arbejdsmiljø skal

udbredes

Overenskomst- og aftaleresultater:

20 2008: Flot resultat blev nedjusteret

20 2011: Beskeden lønramme som

forventet

HL’s organisation og aktiviteter

22 Seminar: Trivsel i ny skolestruktur

22 Midler til gavn for handelsskolerne

23 HL har fået et repræsentantskab

23 Hjemmeside overtager efter

”Handelsskolen”

24 Alle skoler har en tillidsrepræsentant

24 Flere repræsenterer lederne

25 Bestyrelsen: Otte i spidsen for HL

25 Formand tæt på medlemmerne

26 Stabilt medlemstal

Samarbejde og repræsentationer, internationalt og øvrige:

16 Bedre service til udstationerede lærere

17 I spidsen for nordisk samarbejde

18 Europas erhvervsuddannelser skal

forbedres

19 Tæt på internationale undersøgelser

19 Kontant udbytte og politisk gavn

Fotos:

Side 17: Johannes Jansson/norden.org

Side 26: HL

Øvrige sider samt forside: Colourbox

2


Finanslov og genopretningspakke:

Et skridt frem

og to tilbage

I 2010 fik erhvervsskolerne 100 millioner

ekstra. I 2011 er pengene fjernet, og der skal

spares yderligere.

Med Finansloven for 2010 fik HL optimalt udbytte af

sine anstrengelser. Mere end 100 millioner ekstra til

erhvervsuddannelsesområdet, primært som frit disponible

midler til skolerne.

Siden kom regeringens genopretningspakke og Finansloven

for 2011. Nu er de ekstra midler væk igen,

og oveni er kommet yderlige besparelser på taxametertilskuddet

til skolerne.

HL er hvert år dybt involveret i finansloven og finanslovsforslagene,

eller med andre ord de penge, som politikerne

på Christiansborg planlægger at afsætte til

drift af skolerne. Vores politiske arbejde foregår dels

i de officielle fora som Undervisningsministeriets råd

for erhvervsuddannelser (REU) og voksen- og efteruddannelser

(VEU-rådet), og dels gør vi vores indflydelse

gældende i samarbejde med leder- og bestyrelsesforeningerne

samt andre lærerorganisationer.

Ekstra penge fra globaliseringsmidler

Især med finansloven for 2010 oplevede vi, at vor indsats

bar frugt. Et finanslovsforslag, der havde varslet

drastiske besparelser på erhvervsuddannelserne, blev

med en aftale om udmøntning af globaliseringsmidlerne

vendt til en nettotilførsel til det samlede EUDområde

på mere end 100 millioner kroner.

Mange skoler og lærere kunne da også glæde sig over,

at varslede forringelser af lærernes arbejdsvilkår blev

taget af bordet, samtidig med at det blev muligt at realisere

nogle af de tiltag til især fastholdelse af elever,

som var planlagt.

Store besparelser – og flere i vente

Men i løbet af 2010 blev situationen vendt på hovedet.

Regeringens genopretningspakke og det endelige

finanslovsforslag for 2011 indeholdt massive besparelser.

Særligt voksen- og efteruddannelsesområdet har

måttet holde for, men de andre uddannelser er bestemt

heller ikke gået ram forbi.

Også i forbindelse med dette års forhandlinger har

vi været dybt engagerede med vores politiske samarbejdspartnere

i bestræbelserne på at ride stormen af.

Men denne gang uden succes.

Vi må derfor konstatere, at de ekstra penge, som blev

hentet hjem i 2010 til EUD, ikke bare er tabt igen.

Nettoresultatet giver et stort dræn i mange skolers kasser.

Både fordi genopretningspakken indeholdt ekstraordinære

engangsbesparelser på 1 procent af taxametertilskuddet,

og fordi tilbagevendende besparelser

sammenholdt med udmøntning af tidligere planlagte

effektiviseringer medfører en varig og kraftig reduktion

af skolernes indtægter.

Denne skrappe økonomiske kur vil for mange skolers

vedkommende allerede i skoleåret 2011 skabe snævre

rammer for lokalaftaleforhandlingerne, hvilket givetvis

vil blive en endog meget stor udfordring for tillidsrepræsentanterne.

Og på sigt ser det ikke bedre ud,

al den stund at omfanget af besparelser trappes op de

kommende år, hvis det går, som regeringen planlægger.

3


Erhvervsuddannelserne, EUD:

HG i politisk spil

Mange har en mening om HG’s opbygning

og varighed. HL foretrækker indtil videre

forbedringer af de eksisterende rammer.

HG som selvstændig kompetencegivende uddannelse.

HG forkortet til et års varighed – eller kortere. Det er

blot nogle af de forslag, der har været luftet af politiske

aktører på området.

Branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv

meldte i december 2010 ensidigt ud, at de ønskede

en selvstændigt kompetencegivende HG-uddannelse

med et vist praktikelement. Dette var imidlertid

ikke handlet af med lønmodtagersiden i HK, som organiserer

mange af de færdiguddannede HG-elever.

Efterfølgende er Undervisningsministeriet, LO og

Dansk Arbejdsgiverforening begyndt at stille spørgsmål

til HG’s relevans i den eksisterende form, og her

tænkes især på HG’s varighed. Oveni dette har regeringens

Vækstforum spillet ud med nogle visioner for

EUD, der gør billedet yderligere ”mudret”.

Uenighed mellem disse nøgleaktører på det merkantile

uddannelsesområde er skadeligt for en saglig og

konstruktiv udvikling af uddannelserne og især HG.

Parterne har dog efterfølgende i fællesskab over for

ministeriet tilkendegivet, at de arbejder på et fælles

udspil.

HL arbejder for, at vi sammen med de andre skoleorganisationer

får lejlighed til at deltage i en konstruktiv

debat om HG og de øvrige erhvervsuddannelser. HL’s

indgangsvinkel er at tage udgangspunkt i den eksisterende

toårige HG, bevare det der fungerer, og forbedre

det der bør forbedres.

Kun halvdelen videre på hovedforløb

Debatten om HG blussede for alvor op i 2009, efter at

en undersøgelse fra analysefirmaet New Insight viste,

at kun halvdelen af de unge, der afslutter en HG, begynder

på et hovedforløb inden for to år.

HG opfattes tilsyneladende af mange unge som en

selvstændig uddannelse, mens den i politisk forstand

ses som første del af en vekseluddannelse. En afsluttet

HG tæller således som frafald, hvis den ikke fører til en

hel butiks-, kontor- eller handelsuddannelse.

Det betyder, at de elever, der ikke går videre på et hovedforløb,

trækker ned i målsætningen om, at 95 procent

af en ungdomsårgang skal have en uddannelse.

Og det uanset hvor godt de har gennemført HG, og

uagtet hvor god undervisning de har modtaget.

Samtidig indtager det merkantile erhvervsuddannelsesområde

en særstatus i forhold til de øvrige erhvervsuddannelser.

HG er som hovedregel et toårigt

forløb på 76 uger, mens de øvrige uddannelser som

regel har grundforløb af 20 ugers varighed.

Dermed er HG på papiret længere og dårligere end

de øvrige erhvervsuddannelser og tager sig på denne

måde ud som en politisk fiasko.

HL deler naturligvis ikke dette synspunkt – og da slet

ikke set i lyset af alle de positive og kreative initiativer,

der har været taget på skolerne til at fastholde elever i

uddannelsen. Disse erfaringer og synspunkter tager vi

med ind i den kommende debat.

4


Stor konference aflyst

HG’s fremtid skal diskuteres grundigt og ikke være en del af en valgkamp.

Derfor blev stort anlagt konference om de merkantile uddannelser aflyst.

Hvad er HG’s udfordringer? Hvad bør indhold og krav

være til fremtidens merkantile erhvervsuddannelser?

Det ville HL gerne have hørt lærere, ledere og de øvrige

aktører på området diskutere.

Derfor besluttede bestyrelsen i 2010 at tage initiativ

til en stor konference om emnet. Sammen med Danske

Erhvervsskoler – Lederne, Danske Erhvervsskoler

– Bestyrelserne og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

besluttede, planlagde og annoncerede

vi konferencen den 24. marts 2011.

Men da de politiske aktører begyndte at melde forskellige

ønsker ud offentligt, frygtede vi, at konferencen

kunne blive skueplads for og en brik i et politisk spil.

den baggrund var HL og de øvrige arrangører enige

om at aflyse konferencen.

Vi ønsker ikke at bidrage til at gøre HG til et tema i

en kommende valgkamp. Uddannelsen er for vigtig til

ugennemtænkte løsninger. Men HL håber, at vi sammen

med de andre skoleorganisationer får lejlighed til

at tage en konstruktiv debat på et senere tidspunkt.

For behovet for en afklaring af temaerne er ikke blevet

mindre.

Praktikpladssituationen:

Skolepraktik bør udbredes

HL ser skolepraktik som den umiddelbare løsning på manglen på praktikpladser.

7.230 unge står her og nu uden en praktikplads. Og

uden en praktikplads kan de ikke færdiggøre deres uddannelse.

Udviklingen er dog gået i den rigtige retning. En årsag

er, at skolepraktikken fylder mere og mere. Alene i

september måned 2010 blev der oprettet 753 nye skolepraktikpladser.

Inden for det merkantile område er

der ved udgangen af 2010 cirka 1571 praktiksøgende,

heraf er cirka 680 i skolepraktik.

En anden årsag er, at regeringen har hævet præmien til

virksomheder for at ansætte en praktikelev til 70.000

kroner.

For HL står det klart, at vi skal arbejde ud fra en bredere

vifte af initiativer. Det er afgørende, at unge, uanset

om de har en praktikplads eller ej, skal kunne færdiggøre

deres uddannelse med netop de praktiske og merkantile

færdigheder, som uddannelsen lover, og som

arbejdsmarkedet kræver. De unge skal have garanti for

at kunne tage en brugbar uddannelse – en reel uddannelsesgaranti.

De ordinære praktikpladser er der ikke, og med den

økonomiske krise i mente giver det ikke mening at bebrejde

arbejdsgiverne. Eneste umiddelbare løsning er

at genindføre skolepraktikken med det samme. HL ser

i den forbindelse gerne et dynamisk skolepraktiksystem,

der følger med udsving i konjunkturerne.

Og muligheden for at komme i skolepraktik kan være

på vej tilbage på alle uddannelser. I hvert fald var der

stor opbakning til idéen ved en høring om praktikpladssituationen,

som Danske Erhvervsskoler afholdt

på Christiansborg i maj 2010.

5


Erhvervsuddannelse med studiekompetencegivende eksamen, EUX:

Tvivl om lærerkompetencer

på ny uddannelse

Med EUX kan elever få både svendebrev og studentereksamen. Men hvad kræves der af lærerne?

EUX er et tilbud til elever i erhvervsuddannelserne,

der også gerne vil have en gymnasial eksamen. Folketinget

vedtog i foråret at oprette uddannelsen med

virkning fra august 2010.

HL og Undervisningsministeriet har imidlertid vidt

forskellige syn på, hvilke kompetencer lærere skal

have for at undervise på uddannelsen. Uenigheden går

specifikt på, om en HD-uddannelse er god nok.

Ifølge ministeriet skal en lærer have en videregående

uddannelse af mindst tre og et halvt års varighed, for

eksempel en HD plus relevant erhvervserfaring. Det

udelukker i så fald lærere, der alene har en toårig HD

som videregående uddannelse.

HL mener derimod, at en HD under alle omstændigheder

er en diplomuddannelse, der svarer til et bachelorniveau.

Ikke mindst i EUX-sammenhæng burde en

HD med en praktisk tilgang (et teoretisk og et praktisk

fundament, der opfylder adgangskravene til en diplomuddannelse)

give særlig mulighed for – som Undervisningsministeriet

formulerer det – at lægge ”vægt

på erhvervsrelaterede perspektiver og på udvikling af

elevernes forståelse af teoretisk viden som redskab for

analyse af virkelighedsnære forhold”.

På foranledning af HL er arbejdsmarkeds parter blevet

bedt om at drøfte problematikken og indbringe sagen

for Rådet for Erhvervsuddannelserne, REU. HL agter

at følge udviklingen tæt, og vil løbende informere om

forløbet og evt. resultater via vores hjemmeside.

En kombinationsuddannelse på mindst fire år

Det giver eleverne mulighed for at blive uddannet for

eksempel inden for kontor eller detail og samtidig tage

eksamen i de mere boglige, gymnasiale fag, der kræves,

hvis de efterfølgende ønsker at søge ind på en videregående

uddannelse.

Eleverne vil altså kunne læse videre og videreuddanne

sig på samme vilkår som andre med gymnasial uddannelse.

De erhverver sig det, man kalder ’generel studiekompetence’.

EUX vil tage mellem 4 og 4½ år at

gennemføre.

Der er på nuværende tidspunkt endnu ikke færdigudviklet

et forløb inden for de merkantile uddannelser,

men HL forventer, at nogle handelsskoler udbyder et

EUX-forløb med start til januar 2012.

6


Højere Handelseksamen, HHX:

Bedre vilkår for

pædagogikumvejledere

Et lille skridt på vejen mod identiske vilkår på hele gymnasieområdet.

Vilkårene for pædagogikumvejledere er i 2010 blevet

ens for lærere på HHX og på det almene gymnasium.,

hvilket især er til gavn for HL-medlemmerne. Et tilfredsstillende

resultat på HHX-området, som historisk

set har været et af HL’s store og succesfulde indsatsområder.

Der er imidlertid lang vej til målet, som er fælles aftaler

og overenskomster for det gymnasiale område og

helst hele ungdomsuddannelsesområdet. Det kræver

vilje og støtte fra de øvrige lærerorganisationer, men

det har de desværre ikke været interesserede i indtil

nu.

Økonomisk har HHX mærket sit til de økonomiske

trængselstider og de deraf følgende besparelser. Vi

nærmer os desværre en situation, hvor taxameterforhøjelsen

fra 2007 til 2009 er spist op af økonomiske

stramninger.

Eneste lyspunkt i den forbindelse er, at HHX ikke er

så hårdt ramt som for eksempel erhvervs-, voksen- og

efteruddannelserne. Det skyldes, at HHX reguleres via

bekendtgørelser, og langt de fleste af de direkte uddannelsesaktiviteter

derfor automatisk videreføres på

finansloven.

7


Erhvervsakademier og kortere videregående uddannelser, KVU:

Hård kamp for

selvstændige

institutioner

Erhvervsskoler og -akademier tvinges

fri af de oprindelige moderskoler. HL

arbejder nu for, at de ikke alle tvinges ind i

professionshøjskolerne.

Det skal ikke længere være muligt for erhvervsskoler

og -akademier at bevare en tilknytning til deres oprindelige

moderskoler. Det har Undervisningsministeriet

meldt ud, selv om akademierne først skulle evalueres

i 2013.

Erhvervsakademierne blev etableret med mulighed

for at vælge to modeller – en light-model, hvor tilhørsforholdet

til de oprindelige moderskoler fortsat

var meget tæt, og en classic-model, hvor akademierne

blev løsrevet som selvstændige institutioner.

Over en femårig periode var det tanken, at modellerne

kunne få lov at vise deres bæredygtighed eller mangel

på samme. Det fremgår således af den oprindelige lovtekst,

at akademierne skal evalueres i 2013

Konklusionerne i en tilsynsrapport vedrørende akademierne

fra 2011 har imidlertid fået ministeriet til

allerede på halvvejen at melde ud, at man har til sinds

at opgive light-modellen. Baggrunden er, at både arbejdsmarkedets

parter og store dele af Folketingets

opposition har tilkendegivet, at de ikke ønsker denne

institutionskonstruktion fortsat.

HL har igennem hele forløbet været fortaler for en

bevarelse af de delvist integrerede erhvervsskoler og

-akademier, som light-modellen er udtryk for. Men

selv om vi i beretningen for 2009 gav udtryk for, at

vi håbede på tid til besindelse, må vi desværre konstatere,

at løbet er kørt.

Fri af professionshøjskolerne

Nu rejser spørgsmålet sig om akademiernes fremtid

som selvstændige erhvervsakademier eller som en del

af professionshøjskolerne. HL arbejder her for, at der

fortsat vil være selvstændige erhvervsakademier, da vi

frygter, at de merkantile KVU-uddannelser vil få trange

vilkår som en lille del af professionshøjskolerne.

Disse bestræbelser foregår primært gennem vores deltagelse

i FTF’s udvalg om uddannelse, kompetence og

faglighed. I samarbejde med især Uddannelsesforbundet

er det lykkedes at få FTF til at ændre signaler, således

at FTF nu officielt har tilsluttet sig muligheden for

selvstændige erhvervsakademier.

Denne signalændring kan meget vel få en afgørende

betydning, da FTF hermed kommer på linje med LO

og DA, som er væsentligere politiske spillere på erhvervsakademiområdet.

8


Voksen- og efteruddannelse, VEU:

AMU-succes med

ubehagelig efterregning

Tilkæmpet ekstrabevilling på 20 millioner kan ikke dække hullet efter takstnedsættelser.

For VEU-området har 2010 været særdeles turbulent.

Oven på en periode, hvor HL var med til at forbedre

de økonomiske vilkår for gennemførelse af især AMUaktiviteter

på det merkantile område, er det gået voldsomt

ned ad bakke.

I 2009 og 2010 steg aktiviteterne kraftigt. Skolerne og

dermed lærerne kunne dårligt følge med efterspørgslen

– og indtjeningsmulighederne var aldrig set bedre.

Undervisningsministeriet måtte endda bevilge over

150 millioner kroner ekstra for at finansiere de øgede

AMU-aktiviteter.

Men glæden var kortvarig. Takstforhøjelserne, som vi

fik glæde af, var finansieret af en ekstra milliard kroner

fra henholdsvis stat og arbejdsmarkedets parter.

Midlerne var imidlertid tidsbegrænsede til 2010 og

blev ikke forlænget. Det betyder, at taksterne næsten

igen er tilbage ved udgangspunktet fra før 2007, hvor

der var et dokumenteret underskud ved undervisning

på det merkantile AMU.

Når vi kun næsten er ligeså ringe stillet som tidligere,

skyldes det et taksteftersyn, som blandt andre HL har

ønsket. Det har trods alt rettet lidt op på de grundlæggende

ubalancer mellem de forskellige AMU-uddannelser.

Taksteftersynet vurderes at have givet de merkantile

uddannelser cirka 20 millioner kroner ekstra. Omvendt

har takstnedsættelserne medført et tab på cirka

80 millioner kroner. Samlet set et minus i runde tal på

60 millioner kroner på det merkantile område.

Så mens vi i beretningen for 2009 kunne glæde os over,

at uddannelsesområdet endelig var blevet økonomisk

selvkørende, må vi desværre konstatere, at det ikke

længere er tilfældet.

Yderligere besparelser på 30 procent

VEU-området blev også ramt økonomisk af regeringens

genopretningspakke. I alt betyder pakken, at der

skal spares cirka 30 procent på AMU’s aktiviteter. Det

rammer både kursister, deres arbejdsgivere og skolerne.

HL har sammen med skoler, arbejdsgivere og de øvrige

lærerorganisationer i VEU-rådet kæmpet imod denne

udvikling, men lige lidt har det hjulpet. Regeringen

har stået fast på i videst muligt omfang at lægge besparelserne

inden for voksen- og efteruddannelsesområdet.

Også organiseringen af VEU-aktiviteterne har undergået

store forandringer i perioden. Indførelse af nye

VEU-centre var en del af forliget i 2007, og de blev

startet op i 2009, hvor der også blev afholdt en ny udbudsrunde.

Samtidig oplevede vi, at en tvungen og ikke særlig succesrig

digitalisering af administrationen blev meget

omkostningsfuld for skolerne. De forventede digitaliseringsgevinster

udeblev, mens besparelsespotentialet

blev fastholdt.

Processen følges tæt i VEU-rådet, hvor HL er med til

aktivt at presse på for anstændige vilkår til skolerne.

9


Fra gennemførsels- til fastholdelsesvejledning:

Vejledere sikres uddannelse

Målrettet indsats giver uddannelses- og erhvervsvejledere ret til en uddannelse.

Et markant skift i vejledningsarbejdet for elever i uddannelse.

Det lagde Undervisningsministeriet op til

som en del af ungepakken fra november 2009.

Mest iøjnefaldende var, at gennemførselsvejledningen

skulle erstattes af fastholdelsesvejledning, der kunne

udføres af ikke-uddannede vejledere. Det lykkedes

imidlertid HL i samarbejde med vejlederforeningerne,

Gymnasieskolernes Lærerforening og Uddannelsesforbundet

at sikre vejledernes uddannelse.

Vi arrangerede i fællesskab en høring for uddannelsespolitiske

ordførere og fagfolk på Christiansborg i

marts 2010 for at påvirke den kommende lovgivning

mest muligt. Høringen bestod af oplæg, kommentarer,

udsagn og spørgsmål om vejledningens rolle og betydning.

Efterfølgende kunne vi glæde os over, at det ved en

fælles indsats lykkedes at få pillet den værste tidsel

ud af vejledningsbuketten. Da det endelige lovforslag

kom, var der blevet indført en bestemmelse i bekendtgørelsen

om, at uddannelses- og erhvervsvejledere skal

have en vejlederuddannelse.

Vi har dog også udtrykt bekymring for nedprioriteringen

af den store mellemgruppe af elever, som ikke

umiddelbart har faglige problemer, men bare har det

vanskeligt med at foretage et uddannelsesvalg. Risikoen

for, at denne gruppe alene bliver overladt til

uddannelsesguiden, e-vejledning og selvvejledning, er

overhængende.

10


Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik:

Indflydelse på ny

læreruddannelse

HL har sikret praktisk vejledning under den ny

uddannelse for EUD-, KVU- og AMU-lærere.

HL har i den forgangne periode været stærkt engageret

i udviklingen og implementeringen af den nye læreruddannelse

for EUD og AMU lærere – diplomuddannelse

i erhvervspædagogik, i daglig tale kaldet PD’en.

Undervisningsministeriet havde lagt op til en ren

teoretisk diplomuddannelse. Et uddannelsesløft uden

praktisk pædagogikum eller vejledning tog vi naturligvis

kraftigt afstand fra, hvilket fik ministeriet til at

udsætte implementeringen af uddannelsen og invitere

organisationerne til nye drøftelser.

Resultatet af vores anstrengelser blev, at begrebet

”praktisk vejledning” af nye lærere blev skrevet ind i

bekendtgørelsen som et krav til skolerne. Desværre

kunne vi ikke formå ministeriet til at angive en tidseller

timeramme for denne vejledning, men ved de

netop overståede overenskomstforhandlinger lykkedes

det at fastholde den ressource, der hidtil har været

afsat til praktisk pædagogikum, selvom finansministeriet

ønskede den fjernet.

HL havde gerne set et egentligt praktisk pædagogikum

som en del af uddannelsen, men det lykkedes ikke at

komme igennem med kravet.

Tilrettelæggelsen af uddannelsen har vi ligeledes haft

indflydelse på. Det er blandt andet lykkedes os at få

placeret de to mest undervisnings- og lærerrelevante

obligatoriske moduler i starten af uddannelsen, så den

enkelte lærer hurtigst muligt bruge teorierne og metoderne

i det daglige arbejde. Målet har været at sikre

en pædagogisk-didaktisk forsvarlig tilrettelæggelse af

studiet.

Den ny diplomuddannelse i erhvervspædagogik udspringer

af Globaliseringsaftalen fra 2007, hvor det

blev besluttet at sætte midler af til udvikling af en ny

læreruddannelse. Formålet med uddannelsen var at

løfte niveauet og kvalificere lærerne til at tackle nye og

stadig større udfordringer, eller udvikle ”en ny styrket

og mere tidssvarende erhvervslæreruddannelse”, som

det blev kaldt.

Problematisk finansiering

Vanskelighederne og forhindringerne i forbindelse

med implementeringen af uddannelsen er desværre

et tilbagevendende problem. Da politikerne vedtog at

gøre diplomuddannelsen obligatorisk for at undervise

på EUD og AMU, sørgede de for, at uddannelsen blev

finansieret ved hjælp af midler fra Statens Voksenuddannelsesstøtte

(SVU).

Siden er der opstået tvivl om, hvorvidt skolerne – for

at få disse penge – må tilrettelægge uddannelsen som

et deltidsstudium. En række meldinger tyder desværre

på, at skolerne skal tilrettelægge den som et fuldtidsstudium.

Samtidig er SVU-midlerne i forbindelse med

regeringens genopretningspakke blevet reduceret med

20 procent.

Skolerne står derfor over for store udfordringer med

at finansiere og tilrettelægge lærernes tid til gennemførelse

af uddannelsen på en ordentlig måde. HL fortsætter

derfor den politiske indsats for at få uddannelsen

implementeret på tilfredsstillende vis.

11


Danske Underviserorganisationers Samråd, DUS:

Ønskes:

Ny styring af uddannelsessystemet

Taxametersystemet har mange dårligdomme. Andre underviserorganisationer støtter nu HL’s

ønske om en grundig revision.

Det gældende taxametersystem, hvor skolerne får

penge i forhold til antallet af elever, der gennemfører

uddannelsen, går ofte ud over kvaliteten af undervisningen

og lærerens arbejdsvilkår. Det har HL påpeget

i flere år, og nu er landets øvrige underviserorganisationer,

der er samlet i DUS, ved at få øjnene op for

problemstillingen for alvor.

Det er sket i takt med, at organisationerne i stigende

grad er kommet ind under de statslige regler, og derfor

mærker de samme konsekvenser, som HL gjorde for

mange år siden. I særdeleshed i forhold til frafalds- og

fastholdelsesproblematikken.

I det hele taget har DUS haft fokus på de problemer,

der knytter sig til udviklingen og styringen af uddannelsessystemet.

Dels har der været holdt møder med

undervisningsministeriet om masterplanen for udviklingen

af det danske uddannelsessystem med hensyn

til struktur og styring. Dels har der været holdt konference

for tillidsrepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer

i et forsøg på at belyse og afdække new public

managements mange uhensigtsmæssige konsekvenser

for det danske uddannelsessystem og formulere et alternativ.

Et stort projekt om at beskrive værdierne i det danske

uddannelsessystem blev imidlertid opgivet igen. DUS

havde oprindeligt besluttet at lade den uddannelsespolitiske

tænketank Sophia gå i gang med projektet, men

blandt andet på grund af manglende indsigt i det komplekse

system, trak DUS sin støtte til projektet igen.

HL anerkender dog fortsat relevansen i projektet og

er glade for, at Sophia forsøger at komme videre med

projektet ad anden vej. HL fortsætter også arbejdet

med i DUS at skabe en fælles vision for uddannelsessystemet.

Der er i DUS’ forretningsudvalg en stærk erkendelse

af, at hvis vi ikke finder vores fælles ben i denne sag,

vil stærke kræfter blandt politikere og embedsmænd

alene sætte dagsordenen.

DUS er paraplyorganisation og et samarbejdsorgan for

samtlige landets underviserorganisationer fra førskoletil

universitetsniveau. DUS repræsenterer ca. 170.000

undervisere og har bl.a. til formål:

• at skabe et forum for underviserorganisationernes

fælles interesseområder

• at tilvejebringe fælles holdninger i undervisningspolitiske

spørgsmål

• at sikre de tilknyttede organisationer størst mulig

indflydelse på de faglige og pædagogiske forhold, som

samrådet beslutter at samarbejde om.

HL er repræsenteret i DUS’ forretningsudvalg, i den

uddannelsespolitiske gruppe, arbejdsmiljøgruppen

og Danske Lærerorganisationer International (DLI),

der er en permanent arbejdsgruppe under DUS. DLI

varetager organisationernes interesser inden for uddannelses-

og arbejdsmarkedspolitik på EU-niveau.

Endvidere er HL tilknyttet DUS’ psykiske arbejdsmiljøordning.

Der er mere information om DUS’ aktiviteter på www.

dus.dk

12


Den uddannelsespolitiske gruppe under DUS:

De store

udfordringer

til debat

På tre konferencer har HL og de øvrige

lærerorganisationer sat hinanden stævne.

Hvordan nås 95 procents målsætningen? Hvilke udfordringer

giver en øget privatisering af uddannelsessystemet?

Hvordan påvirkes uddannelsesområdet af

den neoliberale tankegang?

Det var tre store emner, som den uddannelsespolitiske

gruppe under Danske Underviserorganisationers Samråd,

har taget op i det forgangne år.

I marts 2010 blev der afholdt en ungdomskonference

om 95-procent-målsætningen. Konklusionen var, at

der skal sættes ind på mange niveauer, hvis det, som

nogle ytrede sig, overhovedet er muligt at nå regeringens

målsætninger om, at 95 procent af en ungdomsårgang

skal have en uddannelse.

• Det bliver nødvendigt at sikre en hensigtsmæssig

overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelserne

• Man må på ingen måde gå på kompromis med kvaliteten

i uddannelserne

• Der skal udvikles pædagogisk rummelighed i uddannelserne

• Klassen og klasselærerne skal være omdrejningspunkt

for personlig støtte og vejledning

• Lærernes kernekompetence skal være undervisning,

og det skal fortsat være højt prioriteret

• Kontinuerlig efteruddannelse og kompetenceudvikling

af lærerne

I Maj 2010 handlede det om det danske uddannelsessystem

set i et internationalt perspektiv.

I Danmark er uddannelser et betydningsfuldt offentligt

anliggende, hvor det ønskes at kvaliteten fastholdes og

fortsæt finansieres af fællesskabet. De værdier er imidlertid

under pres af internationale tendenser, hvor en

kommercialisering af uddannelsessystemerne er i gang.

Fire udenlandske oplægsholdere, som gav deres syn på

hvad markedsgørelse af uddannelsessystemet vil betyde

for uddannelserne og de der skal tage uddannelserne,

på sigt. Det handlede blandt andet om, hvordan

det faglige kan fastholdes, og om hvordan studiemiljøet

kan sikres.

Endelig har der været to møder under titlen ”Revisortankegangen

truer profissionstankegangen” for medlemmer

og for tillidsrepræsentanter. Møderne handlede

om, hvilken indflydelse den neoliberale tankegang

har på organisering, finansiering og administration af

det danske uddannelsessystem, og således også på institutionerne

og dermed lærernes dagligdag.

Der var enighed om, at hvis det danske uddannelsessystem

skal være blandt top 5 i verden, skal kvaliteten

i pædagogikken, undervisningen og uddannelserne bibeholdes.

13


Nationalt Center for Erhvervspædagogik, NCE, under Professionshøjskolen Metropol:

HL-aftryk på erhvervspædagogik

HL sidder i formandsstolen for udvalget omkring erhvervslæreruddannelsen.

Pædagogiske grund-, efter- og videreuddannelser,

forsøgs- og udviklingsarbejde, konsulentarbejde samt

forskning, evaluering og dokumentation på det erhvervspædagogiske

område. Det er opgaverne i Nationalt

Center for Erhvervspædagogik (NCE), som er en

del af Professionshøjskolen Metropol.

HL er repræsenteret i uddannelsesudvalget om erhvervslæreruddannelsen

og de tilknyttede efter- og

videreuddannelser. I udvalget sidder også repræsentanter

fra arbejdsmarkedets parter samt lærer- og lederorganisationer

på erhvervsskoleområdet.

HL har formandsposten i udvalget og har på den måde

medindflydelse på implementeringen af diplomuddannelsen

i erhvervspædagogik, som nu er blevet obligatorisk

for EUD- og AMU-lærere (se også afsnittet

om uddannelsen på side 14).

NCE blev i 2008 en del af Professionshøjskolen Metropol.

Før det var navnet Danmarks Erhvervspædagogiske

Læreruddannelse (DEL), som var en selvejende

institution.

HL’s indflydelse gælder imidlertid kun i Metropol/

NCE-regi. I dag udbydes uddannelsen også andre steder.

14


Branchearbejdsmiljørådet for undervisning og forskning:

Vejledninger om

arbejdsmiljø

skal udbredes

Besparelser truer imidlertid det fortsatte

arbejdsmiljøarbejde i undervisningssektoren.

Som medlem af Branchearbejdsmiljørådet for undervisning

og forskning (BAR U&F) har HL arbejdet på

rådets indsatsområder for 2010: At arbejdet blev synligt

ad flere kanaler, at materialet skaber en synergi

mellem indsats og aktører, og sidst men ikke mindst

at skabe overblik over og anvendelighed af materialerne.

Rådets udfordringer blev ikke mindre, da regeringen

og Dansk Folkeparti i juni blev enige om at skære 50

millioner kroner på branchearbejdsmiljørådenes arbejde.

BAR U&F har i efteråret drøftet konsekvenserne af besparelserne.

De bliver blandt andet:

• Prioritering af aktiviteter i 2011, så de kan dækkes af

den stærkt reducerede ramme

• I højere grad at satse på at inspirere rådsmedlemmerne

i det fortsatte arbejdsmiljøarbejde

• Finde alternative forretningsmodeller til videreførelse

af aktiviteter, herunder brugerbetaling, kursus-

udbud, sponsering og fundraising fra eks. Forebyggelsesfonden,

EU og Nordisk Ministerråd.

• Omorganisere sekretariatet og arbejdsgange i forbindelse

med projekter

BAR U&F’s endelige strategi for 2011-13 fremlægges i

marts 2011.

BAR U&F er et af i alt 11 branchearbejdsmiljøråd,

som dækker forskellige sektorer inden for det offentlige

arbejdsmarked. Rådene er nedsat i henhold til arbejdsmiljølovgivningen

og består af arbejdsgivere og

arbejdstagere inden for det offentlige område.

15


Nordiske Lærerorganisationers Samråd, NLS:

Bedre service til

udstationerede lærere

HL-medlemmer, der underviser i andre nordiske lande, skal fremover kunne få hjælp i de lokale

fagforeninger.

Når for eksempel danske lærere midlertidigt arbejder

i Norge, Sverige og Finland, skal de kunne få svar på

løn- og ansættelsesspørgsmål hos det pågældende lands

lærerorganisation, der kender de lokale regler. Det arbejder

HL og de øvrige nordiske lærerorganisationer

på i NLS, Nordiske Lærerorganisationers Samråd.

Den fælles medlemsservice er ikke helt på plads endnu,

men arbejdet er i sin afsluttende fase. Når det bliver

færdigt, vil lærere fra de øvrige nordiske lande

således også kunne få hjælp i HL, når de underviser i

Danmark.

Udover det fælles medlemstilbud arbejder NLS især

med erfaringsudveksling mellem de nordiske lærerorganisationer,

så organisationerne hver især er bedre

rustet i både uddannelsespolitiske og mere fagforeningspolitiske

spørgsmål.

Som repræsentant for de nordiske lærere har NLS også

rettet fælles henvendelser til de nordiske landes regeringer

og Nordisk Råd – senest om betydningen af at

investere i uddannelse under krisen. Ellers har de ud-

dannelsespolitiske udfordringer lagt beslag på en betydelig

del af det politiske engagement.

NLS fortsætter arbejdet i 2011 under overskriften ”den

globale økonomiske ustabilitet”, ligesom løn og arbejdsvilkår,

styring af uddannelsesområdet og skoleledelse

vil komme på dagsordenen.

Detaljerede informationer om NLS’ aktiviteter kan

findes på www.n-l-s.org

16


Nordisk Komite for Handelsundervisning, NKH:

I spidsen for nordisk samarbejde

HL’s formand er ordfører for de nordiske aktører på handelsundervisningsområdet frem til 2013.

”Den studerende i fokus” og spørgsmålet ”Hvad giver

god læring?” er på programmet, når de nordiske aktører

på handelsundervisningsområdet mødes næste

gang i Finland. Det sker under dansk ledelse, da HL’s

formand har ordførerskabet de næste fire år.

Til forskel fra NLS (Nordiske Lærerorganisations Samråd,

som er omtalt på side 16) består NKH af alle aktører

på området, det vil sige også ledere, arbejdsmar-

kedets parter og undervisningsministerierne i Norge,

Sverige, Finland, Island og Danmark.

Årsmødet i 2009 blev holdt på Færøerne, hvor der

samtidig blev lejlighed til at markere NKH’s 60 års

jubilæum. Mødet havde to aktuelle temaer: ”Lærerkompetencer

– hvilke kompetencekrav stilles til erhvervsskolelærerne

og hvordan udvikles disse?” samt

”Samspillet mellem skole og virksomhed og dettes

samspils fremtid”.

I 2010 samledes delegationerne i Skövde i Sverige,

hvor overskriften for temadrøftelserne hed ”merkantile

kompetencekrav – hvad er det, hvordan beskrives

de, hvad er almen, og hvad er erhvervskompetence,

hvordan udvikles og trænes kompetencerne, og hvor

kommer de fra?”

I forbindelse med årsmøderne udarbejder hvert land

en rapport, der dels forholder sig til de overordnede

temaer og dels fortæller, hvad der er sket på det merkantile

uddannelsesområde i den forløbne tid. Disse

rapporter samt øvrigt mødemateriale kan findes på

NKH’s hjemmeside: www.nkh.nu

17


EU-specialudvalget for uddannelse:

Europas erhvervsuddannelser

skal forbedres

EU har brug for erhvervsuddannelserne for at få en konkurrencedygtig og videnbaseret økonomi.

Derfor skal kvalitet og omdømme forbedres.

Det europæiske arbejdsmarked har store udfordringer.

Målet for den overordnede Lissabon-strategi skal

opfyldes – at gøre Europa til en konkurrencedygtig,

videnbaseret økonomi – samtidig med at erhvervsuddannelserne

i de europæiske lande trækker i mange

forskellige retninger.

Der er udsigt til, at færre unge vil komme ind på arbejdsmarkedet,

end der er ældre, som trækker sig tilbage.

Og mange unge synes ikke, at erhvervsuddannelserne

er særligt attraktive.

Samtidig vil den aldrende arbejdsstyrkes kvalifikationer

hurtigere og hurtigere blive forældede og ikke af

sig selv følge med udviklingen og imødekomme arbejdsmarkedets

behov.

For at komme udfordringerne til livs iværksatte EU i

2002 københavnerprocessen. Her arbejder ministerier

og arbejdsmarkedets parter i EU’s medlemslande på at

højne erhvervsuddannelsernes kvalitet og omdømme,

så de bliver mere attraktive for de unge. HL deltager

i den danske del af processen som medlem af EU-specialudvalget

for uddannelse.

Indtil videre er der udviklet fælles målsætninger, prioriteter

og benchmarks for erhvervsuddannelserne på

tværs af landene. Der er ligeledes lavet en fælles europæisk

kvalifikationsramme, som har dannet grundlag

for nationale kvalifikationsrammer i de enkelte lande.

18


Danske Lærerorganisationer International, DLI:

Tæt på internationale undersøgelser

Det uddannelsespolitiske arbejde i EU og OECD påvirker forholdene i Danmark.

Internationale rapporter fra EU og OECD bruges i stigende

grad i det uddannelsespolitiske system. Senest

brugte undervisningsministeren en OECD-rapport til

at angribe lærernes arbejdstid i pressen.

Som en del af Danske lærerorganisationer International,

DLI, har HL et detaljeret indblik i den slags rapporter.

I den konkrete OECD-rapport var det derfor

tydeligt for os, at det ville være langt mere relevant at

fokusere på, at Danmark er et land, hvor der er meget

stor samfundsnytteværdi i forhold til uddannelser.

I juni 2009 offentliggjorde OECD endvidere første

undersøgelse i TALIS-projektet. Det var en undersøgelse

blandt lærere om, hvordan de bedst muligt kan

fremme elevernes læring. Det gælder både undervisningsformer,

form og omfang af efteruddannelse og ledelsens

betydning, herunder dens støtte og betydning

af lærernes indsats.

Næste fase i TALIS, der også omfatter ungdomsuddannelserne,

planlægges i år og gennemføres i 2012.

Generelt bruger HL møderne i DLI til at få et nyttigt

indblik i de enkelte landes forhold til HL’s uddannelsesområder,

og afgiver igennem DLI høringssvar i de

spørgsmål som vedrører vores felt. HL får på den måde

vores synspunkter videreført, på trods af at være en

forholdsvis lille lærerorganisation.

Andre repræsentationer, netværk og støtteaktiviteter:

Kontant udbytte og politisk gavn

HL er repræsenteret i en lang række sammenhænge, som kommer medlemmerne til gode på den

ene eller den anden måde.

HL er repræsenteret i en lang række sammenhænge.

Det drejer sig blandt andet om forsker-praktikernetværket,

HG-netværket, repræsentantskabet for

Auschwitz-dagen, bedømmelseskomiteen for Lærerstandens

Brandforsikrings uddannelsesfond, Danmarks

Evalueringsinstituts (EVA’s) repræsentantskab,

repræsentantskabet for Tjenestemændenes Låneforening

og repræsentantskabet for Forbrugsforeningen.

Værdien af vores deltagelse i disse fora er i sagens natur

svingende, men vi kan glæde os over, at enten HL

som organisation eller HL’s medlemmer både får politisk

gavn og kontant udbytte af dette engagement.

HL giver endvidere en mindre økonomisk støtte til

den uddannelsespolitiske tænketank Sophia.

19


Overenskomst 2008:

Flot resultat blev

nedjusteret

Lønstigninger blev ikke helt så store som

forventet.

12,8 procent. Sådan lød den samlede ramme, da overenskomstforhandlingerne

i 2008 var afsluttet. Det var

det bedste resultat i adskillige år, og de fleste midler

gik til generelle lønstigninger til alle medlemmer.

Desværre endte det ikke med helt så meget ekstra i

lønningsposerne. En forventet samlet generel lønstigning

på 10,4 procent kan i dag opgøres til 7,7 procent.

Den primære årsag var den uforudsete økonomiske

krise, som lagde en kraftig dæmper på lønstigningerne

på det private arbejdsmarked i 2009 og 2010. Dermed

blev en del af forudsætningen for lønstigninger på det

offentlige arbejdsmarked fjernet.

Arbejdsmarkedets parter har aftalt en reguleringsordning,

som løbende skal sikre en parallel lønudvikling

mellem det offentlige og private arbejdsmarked. Når

lønnen på det private område stiger mindre end forventet,

sker det samme på det offentlige område.

Tidligere har reguleringsordningen haft den modsatte

effekt – at store lønstigninger på det private arbejdsmarked

trækker det offentlige med op.

Særlige stigninger til EUD-lærere

En del af den samlede ramme blev brugt til særlige

forbedringer på erhvervsskoleområdet, især til lønstigninger

til EUD-lærerne. Til gengæld blev lederområdet

endnu engang forbigået.

At lederne ikke fik et lønløft er helt utilfredsstillende

for HL. Trods store bestræbelser gennem hele forløbet

har vi måtte konstatere, at det ikke lykkedes at nå til

enighed med personalestyrelsen og undervisningsministeriet

om især lønforbedringer til øverste leder.

Overenskomst 2011:

Beskeden lønramme – som forventet

Den økonomiske krise prægede resultatet, hvor de få midler primært går til lønstigninger.

Den 12. februar 2011 blev parterne på statens område

enige om en ny overenskomst. Den skal efterfølgende

til afstemning i HL’ s bestyrelse og hos de øvrige lønmodtagerorganisationer.

Som forventet blev der tale om en meget beskeden

ramme, som stort set udelukkende gik til generelle

lønforbedringer. Hovedpunkter i forliget blev:

• En toårig periode

• Ingen lønstigning i 2011 og 1,7 % i 2012

• Et fælles udvalgsarbejde om et serviceeftersyn af de

overenskomst- og aftalemæssige rammer, som anbefalet

af lønkommissionen

• En mere aktuarmæssig beregning af førtidspensionsfradraget

for ansatte med tjenestemandspensionsret

• Forbedring af gruppelivsordningen

• Ingen midler afsat til de specielle krav

20


Der er i skrivende stund et enkelt uafsluttet krav på

HL’s område, nemlig spørgsmålet om løn- og ansættelsesvilkår

for lærere på erhvervsakademierne. Disse

forhandlinger forventes afsluttet inden for den nærmeste

tid.

Særlige forhandlinger uden resultat

HL forhandlede sammen med Uddannelsesforbundet

og CO 10 en række specielle krav på erhvervsskoleområdet.

Forhandlingerne blev delt op på tre arbejdsgrupper:

arbejdstid, særlig indsats for at forbedre arbejdsmiljøet

samt løn med videre. Ingen af grupperne

nåede dog frem til resultater.

I arbejdsgruppen om arbejdstid – hvor også AC deltog

– ønskede personalestyrelsen ændringer af eksamensbestemmelserne,

§ 9-puljen, samt bortfald af aldersreduktion.

Ingen af de krav blev accepteret af organisationerne.

På tilsvarende vis blev organisationernes

krav om bedre planlægningsbestemmelser og centrale

forberedelsesfaktorer afvist af personalestyrelsen.

Den særlige indsats for at forbedre arbejdsmiljøet led

ligeledes en krank skæbne, idet personalestyrelsen

mente, at det var overflødigt med en særlig indsats.

Det kunne efter deres opfattelse klares gennem allerede

eksisterende ordninger som for eksempel sikkerhedsorganisationen

eller samarbejdsudvalget på den

enkelte skole.

I arbejdsgruppen vedr. løn m.v. blev der heller ikke

opnået noget resultat – primært fordi der ikke var sat

penge af til blandt andet forhøjelse af undervisningstillæg.

På lederområdet lykkedes det heller ikke for 3. gang at

opnå et resultat trods et ganske massivt pres fra HL’s

side på CO 10’s central forhandlere.

Traditionelle krav

I lyset af krisen var opstillingen af krav fra HL – lige

som for de øvrige organisationer – meget traditionel i

både antal og indhold.

Efter indstillinger fra lærer- og ledersektionsmøderne

i april 2010 vedtog bestyrelsen at fremsætte en række

generelle og specielle krav over for de fælles forhandlingsorganisationer

CO 10 (tidligere CO II) og AC.

De generelle krav sigtede blandt andet på størst mulige

generelle lønstigninger, forbedringer af pensionsordningerne,

forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse

samt at gøre overarbejde pensionsgivende.

De specielle krav indeholdt blandt andet ønske om

forhøjelse af undervisningstillæg. Inden for arbejdstid

blev en række krav om forbedringer af arbejdstidsaftalen

– herunder fastsættelse af centrale forberedelsesfaktorer

- på ny fremsat.

På lederområdet var kravet afsættelse af midler til lønforbedringer.

En udtømmende oversigt over HL’s krav kan findes på

www.hl.dk.

HL’s krav indgik sammen med krav fra øvrige organisationer

i bl.a. CO 10 og AC i et fælles forslag til krav

til aftaleforhandlingerne 2011.

I midten af december 2010 udvekslede finansministeren

og statens lønmodtagere kravene. Fra begyndelsen

af januar til midten af februar 2011 fandt en lang række

forhandlinger sted, som naturligvis også involverede

HL i forbindelse med forhandlinger om specielle

krav på erhvervsskoleområdet.

21


HL’s arbejdsmiljøseminar:

Trivsel i ny skolestruktur

Hvordan sikres medarbejdernes trivsel, når skoler fusionerer eller skærer ned.

Omstruktureringer, hvad end det er sammenlægninger,

nedskæringer eller udliciteringer, har vi set en del

af på erhvervs- og handelsskoler. Derfor var det et oplagt

emne for det årlige todages arbejdsmiljøseminar

for ledere, sikkerheds- og tillidsrepræsentanter.

Seminaret, der blev arrangeret i samarbejde med Uddannelsesforbundet,

satte fokus på, hvordan medarbejdernes

trivsel sikres i sådan en proces.

Det skete blandt andet gennem oplæg fra to lærere, der

havde haft problemstillingen inde på livet under en

fusion på erhvervsskoleområdet.

Derudover var der oplæg fra en konsulent fra Team-

Arbejdsliv om trivsel i en arbejdsmiljømæssig sammenhæng,

og hvad der er særligt vigtigt i forbindelse

med omstruktureringer.

Der var cirka 60 deltagere på kurset, heraf 10 fra HL.

Danmarks Handelsskoleforenings Grundfond:

Midler til gavn for handelsskolerne

Ingen bevillinger fra Danmarks Handelsskoleforenings Grundfond, som HL administrerer.

Ingen udbetalinger det forgange år. Det er status efter

aflysningen af konferencen om fremtidssikring af de

merkantile uddannelser (se side 5), som ellers var lovet

støtte.

I HL, som administrerer midlerne, forventer vi, at videre

aktiviteter på dette område fortsat vil kunne nyde

støtte fremover. Fondens midler kan uddeles ”til gavn

for handelsskolen og dens uddannelser”, herunder som

belønning til personer, der har gjort en særlig indsats

på området.

Danmarks Handelsskoleforenings Grundfond og restkapitalen

efter Danmarks Handelsskoleforenings nedlæggelse

varetages af en bestyrelse med repræsentanter

fra HL, Danske Erhvervsskoler - Lederne (tidligere

HFI), Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne (tidligere

HBF) og LH, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.

22


Nye vedtægter:

HL har fået et repræsentantskab

Grundigt arbejde og god debat dannede grundlag for nye vedtægter.

HL fik i 2010 nye vedtægter. De blev vedtaget med

stort flertal og efter en god og livlig debat på en ekstraordinær

generalforsamling i april 2010. Den efterfølgende

urafstemning viste ligeledes et meget stort

flertal.

De vigtigste ændringer er:

• Generalforsamlingen afskaffes og erstattes med et årligt

repræsentantskab

• Tillidsrepræsentanter og formænd for de lokale ledersektioner

er fødte medlemmer af repræsentantskabet

• Fuldmagtsystemet afskaffes

• Godkendelse af budget og regnskab på repræsentantskabsmødet

• Nedlæggelse af næstformandsposten og samtidig oprettelse

af 1. næstformand (formand for lærersektionen)

og 2. næstformand (formand for ledersektionen)

• Valg til bestyrelsen på sektionsmødet i lærer- og ledersektionen

med undtagelse af valg af formand og lærerrepræsentanten

for adjunkt/lektorgruppen. Det vil

også i fremtiden ske ved urafstemning

Arbejdet med de nye vedtægter begyndte på generalforsamlingen

i april 2009. Her blev det besluttet at

nedsætte et udvalg, som skulle se på en revision af foreningens

vedtægter. Efterfølgende udpegede bestyrelsen

tre tillidsrepræsentanter og to bestyrelsesmedlemmer

til udvalgsarbejdet.

Medlemskommunikation:

Hjemmeside overtager

efter ”Handelsskolen”

HL satser på direkte, aktuel og nærværende medlemskontakt på nettet.

I december 2010 udkom det sidste nummer af bladet

”Handelsskolen”. Beslutningen blev truffet på et møde

af bestyrelsen på dens møde i august 2010.

HL’s medlemskontakt har været en tilbagevendende

debat i bestyrelsen. Den direkte baggrund for beslutningen

var en læserundersøgelse i 2009 om bladets

nytteværdi og relevans blandt medlemmer og andre

interessenter.

Det var bestyrelsens klare opfattelse, at en direkte, aktuel

og nærværende kontakt til medlemmerne i højere

grad end med et blad nås med en hjemmeside med

god struktur, høj tilgængelighed med hurtig og direkte

opdatering af medlemmer, lokale repræsentanter m.v.

f.eks. gennem hyppige nyhedsbreve.

Fagbladet ”Handelsskolen” er udkommet i 42 år med

cirka 10-12 numre om året – de seneste 2 år dog kun 4

gange om året.

HL’s hjemmeside findes på adressen www.hl.dk. Det

er planen, at de nye tiltag på hjemmesiden lanceres i

løbet af foråret og sommeren 2011.

23


Tillidsrepræsentanter:

Alle skoler har en

tillidsrepræsentant

Tillidsrepræsentanterne sikrer tæt kontakt til medlemmerne.

På alle skoler og afdelinger har HL en tillidsrepræsentant.

De fleste steder er der desuden valgt en suppleant.

andet været overenskomst, finanslov, medlemsrekruttering,

vedtægtsændringer, læreruddannelse og uddannelsespolitik.

Det er meget glædeligt, for den lokale repræsentation

af foreningen er helt centralt for foreningens virke i

forhold til medlemmerne.

I lighed med tidligere har der været afviklet tillidsrepræsentantkurser

i løn- og ansættelsesforhold, arbejdstid

og pension med videre.

I 2009 og 2010 har der været afholdt fire regionale møder

for tillidsrepræsentanterne. Emnerne har blandt

Ledersektionsformænd:

Flere repræsenterer lederne

HL har fået lokale ledersektionsformænd på flere skoler.

Flere skoler har valgt ledersektionsformænd, men der

er stadig ”huller” i listen.

Som på tillidsrepræsentantområdet er det vigtigt, at

HL har en lokal lederrepræsentant, som blandt andet

kan modtage – og videreformidle – nyheder og anden

information af både generelt og mere specifik karakter

for ledergruppen.

I oktober 2009 og november 2010 har der været afholdt

landsdækkende møde i ledersektion. Her har

ikke mindst de manglende resultater på lønområdet

været i stærk fokus.

24


Bestyrelsen:

Otte i spidsen for HL

Posten som repræsentant for timelærerne forblev ledig i hele perioden.

Efter de gældende vedtægter blev der i oktober 2009

afviklet valg til bestyrelsen. Formanden, en lærer- og

lederrepræsentant blev alle genvalgt uden modkandidater.

Heller ikke i denne periode har det været muligt at

besætte bestyrelsesposten for timelærere, da ingen

kandidater har stillet op. Bestyrelsen har derfor fortsat

været på 8 medlemmer:

Bestyrelsen holder normalt møde en gang om måneden.

Mødereferaterne kan læses på www.hl.dk.

Politisk medlemskontakt:

Formand tæt på medlemmerne

HL’s formand har været hyppig gæst på skolemøder og kurser – og nem at nå på mail og telefon.

HL’ bestyrelse, som regel repræsenteret af formand Søren

Hoppe Christensen, har vanen tro været i kontakt

med mange medlemmer i den forgangne periode.

Formanden har deltaget i medlemsmøder på en række

skoler. Anledningen har været konkrete sager og lokale

problemstillinger, men også blot lokale ønsker om at

høre om HL’s indsats for de lokale medlemsgrupper.

Han har også besøgt flere af de pædagogisk-faglige foreninger

for at fortælle om, hvad der rør sig politisk på

uddannelses- og overenskomstområdet. Det har desuden

givet anledning til at tage konkrete medlemsproblemer

med tilbage til HL til afklaring og løsning.

Formanden har derudover løbende kontakt til tillidsrepræsentanter

gennem deltagelse i TR-kurser samt

regionale TR-møder og generalforsamlinger.

Endelig foregår en stor del af kontakten direkte. Bestyrelsens

medlemmer – og især formanden – er aldrig er

længere væk end en mail eller et telefonopkald. Dette

gør mange medlemmer heldigvis brug af.

25


Medlemmer:

Stabilt medlemstal

Siden 2009 er medlemstallet stort set uændret.

HL er en faglig organisation med et stabilt medlemstal.

Siden generalforsamlingen i april 2009 er antallet af

fastansatte lærer- og ledermedlemmer stort set uændret

på i alt godt 1.700. Tidligere års nedgang er dermed

stoppet.

Stabiliteten dækker dog over forskydninger inden for

de enkelte medlemsgrupper.

Antallet af kvotalønnede timelærere er fortsat for nedadgående.

Den – forventede – udvikling har stået på

siden vedtagelsen af loven om tidsbegrænset ansættelse,

som blandt andet betyder, at genansættelse kun

kan ske to gange på samme skole.

Nedgangen i antallet af kvotalønnede timelærere er

heldigvis mere end opvejet af en stigning i antallet af

fastansatte lærere.

I ledergruppen er medlemstallet kun mindsket marginalt.

Primære medlemmer 2009 - 2011 1/9-2009 1/3-2010 1/2-2011

Lærere, fastansatte 1.379 1.390 1.408

Ledere 256 249 248

Fastansatte i alt 1.635 1.639 1.656

Timelærere 69 65 50

Primære medlemmer i alt 1.704 1.704 1.706

Tallene er eksklusive pensionistmedlemmer, overenskomstansatte og hvilende medlemsskaber.

26

More magazines by this user
Similar magazines