Sperring Sø kostede kassen at gendræne - Det tabte land

dettabteland.dk

Sperring Sø kostede kassen at gendræne - Det tabte land

Sperringkostede kassen at gendræne

Lodsejerne omkring Sperring Sø sad

på spring hele efteråret 1940. Meget

stod på spil for de landmænd, der

ejede jorden i den udtørrede sø.

De ventede spændt på de nye ordninger

for tilskud efter grundforbedrings-

og landvindingslovene, som

Rigsdagens politikere havde til forhandling.

Lovene skulle sikre produktionen

af korn og imødegå arbejdsløsheden

under den tyske besættelse

af landet, og det skulle ske ved at give

tilskud til landvinding.

På anmodning havde Hedeselskabets

kulturtekniske afdeling udarbejdet

et projekt til at redde en stor

del af de tørlagte arealer i den gamle

sø. Sætningerne, dvs. sammensynkningen

af den bløde engjord, var så

omfattende på hele 69 hektar, at man

frygtede at måtte opgive dem som

landbrugsjord, hvis ikke afvandingen

blev forbedret.

Hedeselskabets forslag kostede

58.500 kr. (1,36 mio. kr. i 2008‐priser).

Det ville betyde en hektarpris på

850 kr. (19.828 kr. i 2008‐priser), og

den udgift betragtede landmændene

som en »ret stor bekostning«. Afvandingskommissionen

havde ud sat

projektet for at vente på landvindingsloven,

da det ville være for dyrt at gennemføre

efter grundforbedringsloven.

Derfor fulgte landmændene med

stor spænding de afgørende politiske

forhandlinger.

Så snart loven om støtte til landvinding

var vedtaget den 14. november

1940 i Rigsdagen, væltede det ind med

projektansøgninger til det nystiftede

Statens Landvindingsudvalg, og Sperring

Sø-projektet var blandt de første.

Det blev indsendt i februar 1941, fik

journalnummer 117 og blev en af de

i alt 2336 sager, som man oprettede i

landvindingslovens levetid.

Projektprisen var allerede steget til

90.000 kr. (1,83 mio. kr. i 2008‐priser),

da lodsejerne den 8. april 1941

fik tilsagn om, at staten ville betale

Sperring

Udtørret sø på 132 hektar dyndbund. Forsøgt tørlagt i 1847, men forgæves. Først gennemført

1878. Gendrænet 1915 og igen 1941‐48 med betydelige statstilskud. Storslået fugleliv før

tørlægningen. Se søens oprindelige udstrækning på kort under Sjørring Sø. Kort fra 1979.

Thisted Kommune.

Koordinater: 6310300, 474300.

Sperringkostede kassen at gendræne © KJELD HANSEN DET TABTE LAND • NORDJYLLAND 1


Fra tørlægningen af Sperring Sø i 1878 og frem til 1940 vurderes det på basis af nivellementer, at terrænet havde sat sig med ca. 60 cm i den lavest

liggende del af søen, sydøst for voldstedet Todbøl Holm. Dette foto er taget mod vest og viser bl.a. den lokale seværdighed, Antons Dam, på 1,4 hektar.

Den lille sø er anlagt i 1989 og modtager trykvand fra stenalderhavskrænten op mod Næstrup Skov.

to tredjedele af udgifterne. Der var

tale om glimrende jord og ingen fiskeriinteresser,

mente man i landvindingsudvalget.

Hvad ingen kunne

vide dengang var dog, at prisen skulle

vokse med næsten 200 procent, inden

projektet blev erklæret færdigt i

1948. Lodsejerne kom til at bære deres

tredjedel af den ekstra udgift, så

renoveringen af afvandingsanlægget

blev hverken nogen billig, hurtig eller

nem sag.

Forhistorien

Allerede før midten af 1800‐tallet var

lodsejerne i gang med et projektere

den første udtørring af Sperring Sø.

I 1847 behandlede en landvæsenskommission

forslaget til et projekt,

der omhandlede total tørlægning af

hele søen. Der skulle graves en afløbskanal

syd om Todbøl og hele

vejen over til Hundborg Mose. Et par

kilometer lang ville den blive. Langt

mere udfordrende var det dog, at den

skulle være mere end 10 meter dyb på

det dybeste sted.

Lodsejerne gik i gang med at grave,

men inden længe opgav de projektet.

Hvorfor ved vi ikke, men arbejdet har

måske været for uoverskueligt?

Sagen lå derefter stille helt frem til

1874, hvor der viste sig en ny og bedre

teknisk mulighed for at få afvandet

søen. Sjørring Sø nordvest for Sperring

var blevet tømt allerede i 1860, og

den store afvanding var nu så veletableret,

at man kunne afvande Sperring

Sø gennem hovedkanalen i Sjørring

Sø. Ved en landvæsenskommission i

1876 opnåede lodsejerne enighed om,

hvordan arbejdet skulle gennemføres,

og to år senere var søen tømt.

Den nye jord var meget frugtbar,

men det gik ved Sperring Sø som så

mange andre steder, hvor der var dyb

dyndbund. Snart begyndte afvandingen

af de grønne engarealer at volde

vanskeligheder, fordi der hurtigt skete

en betydelig sætning, ikke mindst

fordi en stor del af engene, især mod

nordøst, blev udnyttet ganske intensivt

til at grave tørv.

Allerede i 1912 måtte afvandingsspørgsmålet

tages op til fornyet drøftelse

blandt lodsejerne, og i 1915 blev

det bestemt af landvæsenskommissionen,

at hovedafløbet atter skulle uddybes.

Ved den lejlighed gravede man

så dybt, at den sidste rest af naturligt

fald på kanalen blev udnyttet.

Imidlertid fortsatte engjorderne

med at synke sammen, og omfattende

tørvegravning under Første Verdenskrig

bidrog til at fremskynde processen,

så i slutningen af 1930’erne var

den atter gal. Denne gang kunne en

forbedring dog ikke længere opnås

ved naturlig afvanding. Nu skulle der

pumpes for at få vandet ud fra engene.

På dette tidspunkt trådte Hedeselskabet

så til med sit projektforlag,

der ville indebære opstillingen af en

pumpe og en sidste uddybning af kanalen.

Takket være landvindingsloven

opnåede lodsejerne så betydelige

2

DET TABTE LAND • NORDJYLLAND

© KJELD HANSEN

Sperringkostede kassen at gendræne


tilskud, at de kunne sige ja til Hedeselskabets

projekt, men det kom alligevel

til at koste dem dyrt. Den projekterende

ingeniør havde formentlig

fejlvurderet jordbundsforholdene, så

gravearbejdet med at uddybe hovedkanalen

blev både mere landvarigt

og væsentligt dyrere end beregnet.

Problemerne var så alvorlige, at man i

foråret 1943 overvejede at stoppe projektet,

selvom der stadig manglede

jordarbejder for 2756 kubikmeter.

Senere opstod der også problemer

med entreprenøren, og Statens

Landvindingsudvalg overvejede på et

tidspunkt at rejse erstatningssag mod

ham, men frafaldt dog.

Arbejdet skulle have været færdiggjort

allerede i 1943, men afleveringen

blev udskudt flere gange, samtidig

med at budgettet skred voldsomt.

Der måtte tre ekstrabevillinger til, før

regnskabet kunne afsluttes i 1948.

Den samlede udgift var da vokset til

177.981 kr. (3,21 mio. kr. i 2008‐priser).

I forhold til den oprindelige

bevilling på 90.000 kr. (1,83 mio. i

2008‐priser), var der tale om en voldsom

overskridelse. Projekt var blevet

næsten dobbelt så dyrt, og lodsejerne

kom til at hæfte for en tredjedel. Resten

betalte staten.

Pumpestationen fra Hedeselskabets 1948‐projekt er stadig i drift og holder Sperring Sø tørlagt. Den

leverer også vand til de græssende kvier.

Fordums rige fugleliv er væk

I dag anvendes den tørlagte søbund

helt overvejende til græsning, og der

er trængsel af sortbrogede kvier omkring

vandingstruget ved den gamle

pumpestation.

Engjorden har uden tvivl sat sig

yderligere trods 1948‐renoveringen

af afvandingsanlægget, men den fire

meter dybe hovedkanal fungerer dog

stadig og trækker vandet ud af området.

Fra den østlige del af søen pumpes

vandet ud til kanalen, der fører

over til den ligeledes tørlagte Sjørring

Sø. Den vestlige del af søen afvandes

uden pumpe gennem en kanal med

naturligt fald.

I midten af 1980’erne blev den

vestlige afvandingskanal betegnet

som »meget stærkt forurenet« med

organisk stof. Den blev klassificeret

som saprobiegrad IV, mens den østlige

kanal var »svagt forurenet« (saprobiegrad

II).

I den sydlige del af området ligger

søbunden hen som en mosaik af

græsmarker, brakjord og kornagre.

Mod øst stiger terrænet brat om mod

Næstrup Skov, og her er der både galgehøj,

skydecenter og store drenge,

der kører knallertræs på skråningerne.

Galgehøjen ligger 41 meter over

havet og herfra er en flot udsigt mod

nordvest, helt ud til klitplantagerne.

Højen er en af 16 bronzealderhøje i

skoven, der også rummer en mindre

tilgroet sø med en markant hængesæk.

En modelflyvebane er der også

blevet plads til, og på kanten af søens

vestbred kører de turkisgrønne

Arriva-tog forbi tolv gange i døgnet

på Struer-Thisted banen.

Naturhistorisk synes der ikke at

være meget indhold tilbage efter mere

end 130 års tørlægning. Botanisk er

lokaliteten ikke synderlig godt udforsket,

men der forekommer næppe

meget andet end sparsomme rester af

den oprindelige sump-, kær og engvegetation

ved de få vandhuller. Dog

er både plettet gøgeurt og majgøgeurt

konstateret.

Fuglelivet i dag er sparsomt og

uinteressant i kontrast til tidligere

tiders forhold. Som flere andre af

datidens søer i Thy rummede Sperring

Sø et storslået fugleliv, og i 1886

skrev P.V. Heiberg om fuglelivet før

afvandingen: »På denne fugleholm i

søen kunne bl.a. ses: sand-, split- og

fjordterne ynglede på øen sammen

med en hel del andefugle, alt sammen

i tilknytning til en betydelig hættemågekoloni.«

Ifølge Heiberg blev der indsamlet

og solgt ca. 16.000 æg og ca. 600

unger af hættemåger hvert år, mens

bestanden af den i dag meget sjældne

sandterne talte ca. 30 par. Også splitterne

og sortterne har sammen med

flere andearter været ynglefugle på

den omtalte fugleholm. Den er navngivet

som Todbøl Holm på Videnskabernes

Selskabs kort fra 1796.

En enkelt isfugl i afvandingskanalen

er den mest spektakulære fugleiagttagelse

fra de senere år.

Kilder

Forfatterens besøg på lokaliteten, 9.10. 2005.

Hedeselskabets Tidsskrift, nr. 12, 61. årg., 1940.

Heiberg, P.V.: Thylands Fugle. Adolf Jacobsens

Forlag. Viborg 1886.

Skotte Møller, H.U. (red.):Retablering af tørlagte

søer og fjorde i Danmark. Miljøministeriets

projektundersøgelser 1986. Samlerapport nr. VII –

Appendix. Skov- og Naturstyrelsen 1987.

Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 117. Rigsarkivet.

Sperringkostede kassen at gendræne © KJELD HANSEN DET TABTE LAND • NORDJYLLAND 3


Fuglelivet i dag

Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget

stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og

aktuel status for fuglelivet ved Sperring Sø, så brug dette link: www.dofbasen.dk

Herunder ses en oversigt over de 8 fuglearter og racer, som er registreret fra Sperring Sø, pr. 15. januar

2009. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt.

Fiskehejre (1/4)

Blå Kærhøg (1/1)

Enkeltbekkasin (1/2)

Isfugl (1/1)

Knopsvane (1/3)

Musvåge (1/1)

Ringdue (1/155)

Silkehale (1/12)

4

DET TABTE LAND • NORDJYLLAND

© KJELD HANSEN

Fuglelivet i dag

More magazines by this user
Similar magazines