Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt - Det tabte land

dettabteland.dk

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt - Det tabte land

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt

Efter udskiftningen af landbrugsejendommene

i 1788 blev arealerne

omkring Jølby Nor, der var en åben

lagune ud til fjorden, anvendt som

fælles græsning.

I 1859 blev området delt i lodder,

som de enkelte bønder kunne råde

over. Alle lodsejere fik en parcel i selve

noret, der blev anvendt til rørskær,

græsning og gravning af mønningstørv

samt til jagt og fiskeri.

Men landvindingsfeberen nåede

også til Jølby.

Den 11. marts 1873 mødtes lodsejerne

med landvæsenskommissionen

for at fremsætte deres ønske om tilladelse

til at udtørre Jølby Nor. Kommissionen

sagde ja, og den 20. marts

samme år stiftede 16 lokale bønder

et interessentskab med det formål at

tørlægge noret. De var alle lodsejere

under matrikel nr. 26, Vester Jølby

Ejerlav, også kaldet »Fælleslodden

Noret«.

Med deres underskrift indgik de

16 bønder en overenskomst, hvori de

erklærede:

»Vi ville med forenede kræfter forsøge at

lægge Noret tørt, give den deri udløbende

Dragstrup Å [Lyngbro Bæk] et andet udløb,

samt sætte de nødvendige dæmninger,

sluser, møller osv. Skellene omkring Noret

afsættes før arbejdets begyndelse; skellene i

Jølby Nor

Nor på 16 hektar, der blev forsøgt tørlagt

fra 1874, men uden succes. Drastisk

ændring af vandforholdene efter

1957 ved omlægning af Lyngbro Bæk,

opførelse af pumpestationer m.m., som

led i et statsstøttet projekt. Noret omfatter

i dag 10 ha lavvandet vandflade,

en del rørskov under tilgroning med

birk og pil samt græssede enge mod

nord. Ringe vandkvalitet, som resultat

af stor landbrugsforurening. Kortet er

fra 1979.

Morsø Kommune.

Koordinater: 6297262, 479352.

Pumpestationen ved Jølby Nor var i 1958 en af datidens kraftigste, da den skulle afvande et 400

hektar stort landbrugsareal med et nedbørsområde på 6400 hektar – eller en sjettedel af Mors.

Den rummede to pumper med hver en kapacitet på 8000 liter vand i sekundet – eller 28,8 mio.

liter i timen. Hver pumpe var forsynet med en 110 HK motor. Billedet er taget fra fjordsiden den

8. oktober 2005.

Noret, når dette er lagt tør: begge dele ved

landinspektør.«

De 16 bønders projekt gik ud på at

opføre en dæmning over udløbet fra

Noret til Dragstrup Vig, samt flytte

Lyngbro Bæk – der havde afløb til

Noret – over i en inddiget kanal langs

Norets østside med direkte udløb til

vigen. Denne forflytning skulle årtier

senere volde store vanskeligheder.

»Interessantskabet for Udtørringen

af Vester Jølby Nor« købte året

efter et areal langs østsiden af noret,

og her blev det langstrakte dige anlagt

langs den forflyttede Lyngbro

Bæk, fra Dragstrup Kirke og helt ud

til vigen. Skødet er dateret den 18.

juli 1874, og købesummen angives at

have været 800 rigsdaler (97.408 kr. i

2008-værdi). I 1876 og igen i 1893 blev

der også købt jord, men meget mindre

lodder, hvorpå dæmningen mellem

Noret og Dragstrup Vig er anlagt.

Derefter skulle der bare pumpes tomt.

Men udtørringen mislykkedes.

Utætte diger

Diget langs den forflyttede Lyngbro

Bæk viste sig at være det svage punkt.

Ved lavvande løb åvandet af sig selv

ud i Dragstrup Vig, og ved højvande

skulle en vindmotor pumpe vandet ud

i fjorden. Men i stille vejr gik møllens

vinger ikke, og så blev der ikke pumpet.

Det betød, at vandstanden steg

bag slusen. Presset på ådiget fik vand

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt © Kjeld Hansen DET TABTE LAND • Nordjylland 1


Jens Henriksen Kudsk (1806‐1891) var sognefoged

i Vester Jølby, og hans underskrift står på det

orginale dokument fra 20. marts 1873, hvor de

16 bønder stiftede »Interessantskabet for Udtørringen

af Vester Jølby Nor«. Billedet er fra 1878

og i privateje.

Landvindingsudvalg om en garanti

for »halvdelen af udgifterne til udarbejdelse

af et projekt« til forlægning

af Lyngbro Bæks udløb i Drastrup Vig.

De ville have bækken lagt tilbage i Noret.

I anmodningen blev problemet

nøje beskrevet:

»Ved højvande og blæst aflejrer der sig

store mængder af sand både ved selve udløbet

og på kysten umiddelbart vest og øst for

dette. Da der er fladvand langt ud i Dragstrup

Vig ud for udløbet, vil en sikring af

dette sandsynligvis være omsonst. Ved flytning

af udløbet ca. 450 m mod vest vil der

være en mulighed for at etablere et udløb,

der ikke sander til, da vanddybden her er

større, ligesom der intet sand lægger sig på

dette sted af kysten.«

Hedeselskabet havde erklæret sig

villig til at udarbejde projektplanen for

et beløb på ca. 800 kr. Lodsejerne var

parat til selv at betale halvdelen, hvis

staten ville garantere de resterende

400 kr.

I 2008-kroner var der tale om den

forholdsvis beskedne sum af 7.637 kr.

– eller 263 kr. og 35 ører til hver af de

29 lodsejere.

De fik pengene, og der blev foretaget

forundersøgelser, men to år senere,

i 1946, var der endnu ikke frem-

Hedeselskabets projekt fra 1944 viste, hvordan udløbet fra Lyngbro Bæk skulle flyttes mod vest,

men dengang var der ingen planer om at bygge en af landets største pumpestationer. De kom først

til i 1950’erne.

til at trænge gennem diget og oversvømme

Noret, hvor tilsåede enge

blev sat under vand, og afgrøderne

gik tabt.

I 1932 blev der afgivet følgende beskrivelse

af forholdene til Limfjordskommissionen,

der besøgte Noret

samme år i september:

…«har været tørlagt ved pumpning,

men foretagendet er forlængst opgivet, idet

bundforholdene i Noret viste sig at være så

dårlige, at pumpningen ikke kunne betale

sig. I dæmningen mod Dragstrup vig er indbygget

en sluse, men sluseportene er fjernet,

således at Noret nu har direkte forbindelse

med vigen. Pumpeanlægget er ligeledes fjernet,

og tilstanden i Noret er nu, som før

inddæmningen blev foretaget. Diget mellem

den omledede Lyngbro Bæk og Noret var

meget solidt og i god stand. Der forefandtes

ikke ubetydelige rørskærsarealer i Noret.

Engen ved Norets nordøstside havde ca. 0,3

m klæg på sand.«

Kommissionen fandt ikke anledning

til »at fremsætte nogen udtalelse«

om Noret.

Statsstøtte søges

Men 10 år senere var der ikke længere

den samme tilfredshed med forholdene.

I november 1944 underskrev 29

lodsejere en anmodning til Statens

2

DET TABTE LAND • Nordjylland

© Kjeld Hansen

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt


Set fra skænten nord for landevejen, der afgrænser engene ned til Jølby Nor, ser Norets vandflade ikke ud af meget. Helt ude i det fjerne skimtes pumpehuset

på dæmningen. Den afgræssede eng er voksested for en stribe sjældnere planter som dværgulvefod, kærfnokurt, loppestar og høstvandstjerne.

lagt noget projekt. Hvad der bremsede

sagen, har det ikke umiddelbart været

muligt at konstatere.

Så går det galt

Først i sommeren 1954 modtog Statens

Landvindingsudvalg den egentlige

ansøgning om støtte, men den

drejede sig nu om et projekt, der omfattede

langt mere end blot en forlægning

af bækkens udløb. Lodsejerne

ønskede statens økonomiske støtte

til »en uddybning og til dels forlægning af

Lyngbro Bæk samt etablering af et antal

pumpeanlæg med tilhørende afvandingskanalsystemer.«

De interesserede arealer var opgjort

til 403 ha. Prisoverslag: 1,6 mio. kr.

(19,7 mio. kr. i 2008-værdi).

For Jølby Nor ville der blive tale om

at forhøje dæmningen mod fjorden,

opføre et pumpehus og installere et

såkaldt højvandspumpeanlæg med

elektriske pumper.

Bevillingen kom i januar 1957, hvor

1. rate på 190.000 kr. blev frigivet. Staten

havde givet tilsagn om at dække

totredjedele af udgifterne, og arbejdet

var beregnet til at vare i tre år. Det

skulle imidlertid komme til at gå helt

anderledes. Lyngbro Bæk-projektet

udviklede sig over de kommende år

til en besværlig og yderst forsinket affære.

Allerede i december 1958 ansøgte

lodsejerudvalget om en udvidelse af

projektet med 70.000 kr., i december

1959 anmodede man om yderligere

330.000 kr., i juni 1961 var der

behov for 280.000 kr., og endelig i

oktober 1961 måtte der anmodes om

130.000 kr. Det var i alt 810.000 kr.

oveni den oprindelige bevilling på 1,6

mio. kr.

Men dermed var det ikke slut.

I maj 1963 måtte Hedeselskabets

direktør, Frederik Heick, bede om

yderligere 350.000 kr. i forhøjelse af

anlægssummen, så »at arbejdet kan

fremmes i sommeren 1963 uden indskrænkning,

således at regnskabsdatoen kan fast‐

Dæmningen er tilstrækkelig saltpåvirket til at

kunne huse en typisk strandengsplante som den

lilla engelskgræs.

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt © Kjeld Hansen DET TABTE LAND • Nordjylland 3


Både på selve

dæmningen og på

strandengen ud

mod fjorden vokser

der store klynger

af hybenroser. En

højspændingsledning

skærer ind

over området.

sættes til 1. januar 1964.« Pengene blev

bevilget, men imidlertid dukkede der

endnu flere uforudsete – og kostbare

– problemer op.

I januar 1965 er arbejdet stadig ikke

afsluttet.

Den tilsynsførende amtsvandinspektør,

N.K.A. Sørensen fra Thisted,

må bede om nok en forhøjelse

på 170.000 kr. Et halvt år senere, i maj

1965, er den atter gal, og nu anmodes

der om 30.000 kr. »under hensyn til

den seneste lønstigning«.

Og det bliver ved. I januar 1967 må

Hedeselskabets direktør, Frederik

Heick, atter bede om en forhøjelse,

denne gang på 10.000 kr., så projektet

indtil da har kostet 1.370.000 kr. i

ekstrabevillinger. Inden det afsluttede

regnskab kan godkendes i juni 1973,

har det været nødvendigt med yderligere

540.000 kr. i ekstra tilskud.

Hvad der begyndte i 1957 som et

projekt til 1,6 mio. kr. (19,7 mio. i

2008-priser), kunne afsluttes i 1973

til en pris af 3,51 mio. kr. (18,8 mio.

i 2008-priser). Mere end dobbelt så

dyrt kunne det umiddelbart se ud til,

men i sammenlignelige priser endte

projektet faktisk med at blive en smule

billigere end beregnet. Forsinkelsen,

derimod var helt reel. I forhold til tidsplanen

var den på 13 år.

Vanskelige jordbundsforhold med

bl.a. uforudsete forekomster af trykvand,

prisstigninger gennem den

lange projektperiode samt mangel på

arbejdskraft. Sådan lød undskyldningerne.

I dag har mange af de kultiverede

arealer langs Lyngbro Bæk »sat sig«

med 1‐2 meter, dvs. jordoverfladen

er sunket dramatisk sammen. Ikke

mindst efter oppløjningen af de

mange brakmarker i 2008 har flere

landmænd derfor problemer med

deres lavtliggende marker langs bækken.

Jorden er simpelthen blevet for

våd til at køre på.

Noret i dag

Selve Noret plages mest af tilgroning

og den ringe vandkvalitet.

Indtil for få år siden blev rørskoven

høstet hver vinter, men konkurrencen

fra billige østeuropæiske tagrør har

stoppet denne udnyttelse. Rørskoven

breder sig derfor, og tilgroningen

med pil og birk øges.

Dæmningen er overgroet med hybenroser,

der også står i store klynger

på stranden uden til fjorden. Et

sandt slaraffenland for grønirisker,

der elsker de røde hyben. En 60 kVhøjspændingsledning

krydser ind

over dæmningen. Til begge sider af

Noret er der skov, granskov med fyr,

birk og rødel. Skoven er meget våd i

bunden, og der vokser tagrør i lysningerne

mellem træerne og omkring de

små grønne vandhuller i skovbunden.

Mindst halvdelen af Norets samlede

areal ligger som sure enge oppe mod

nord, med kogleaks og stive stargræsser

og godt optrådt af kreaturerne, der

græsser her. Tolv kvier, lysebrune og

store i det, gik her i maj 2009.

Den ringe vandkvalitet skyldes stort

indhold af kvælstof og fosfor (3,75

og 0,12 mg/l i 1998) fra den intensive

landbrugsproduktion på Mors. I foråret

1998 blev der målt ekstremt høje

koncentrationer af kvælstof, 10‐13

mg/l, hvilket tilskrives overfladeafstrømning

fra markerne.

Fiskebestanden i Noret blev undersøgt

i 2004, hvor man konstaterede

forekomster af trepigget hundestejle,

nipigget hundestejle, skalle, rudskalle,

karuds og helt. Skalle og rudskalle

dominerede med 76 og 20 pct.

af biomassen. Da der ikke kan trænge

saltvand op på grund af højvandsslusen,

er Noret under udvikling til en

ferskvandssø.

I Regionplan 2005 for Viborg Amt

er et større område langs Lyngbro Bæk

udpeget til genopretning af vådområder

på lavbund, men aktuelt foreligger

der ingen planer om at restaurere

forholdene omkring Jølby Nor.

Kilder

Betænkning angående Dige- og

Afvandingsforholdene ved Limfjorden. Afgivet

den 25. januar 1934. Ministeriet for Offentlige

Arbejder.

Erslev Kær. Plan09. Miljøministeriet/Realdania.

Ukendt årstal.

Forfatterens besøg på lokaliteten, den 8. oktober

2005 og 25. maj 2009 (fotos).

Høy, Th. et al.: Danmarks Søer. Søerne

i Nordjyllands og Viborg Amter. 6. bind.

Strandbergs Forlag, 2004.

Johansson, Margrethe: Om Jølby Nor 1788‐2003.

Jul på Mors 2006. 44. årg. Morsø Lokalhistoriske

Forlag, Dueholm Kloster 2006.

Morsø Folkeblad, 21. november 1958.

4

DET TABTE LAND • Nordjylland

© Kjeld Hansen

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt


Fuglelivet i dag

Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget

stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og

aktuel status for fuglelivet ved Jølby Nor, så brug dette link: www.dofbasen.dk

Herunder ses en oversigt over de 75 fuglearter (og racer), som er registreret fra Jølby Nor pr. 23. april 2009.

I parentes ses antallet af observationer og individer i alt.

Toppet Lappedykker (9/24)

Musvåge (16/37)

Svaleklire (2/2)

Sivsanger (3/10)

Skarv (4/43)

Fjeldvåge (2/2)

Mudderklire (3/3)

Munk (1/1)

Fiskehejre (25/212)

Fiskeørn (1/1)

Hættemåge (6/146)

Skovsanger (1/4)

Knopsvane (18/119)

Tårnfalk (17/28)

Sølvmåge (5/109)

Gransanger (4/99)

Sangsvane (1/5)

Dværgfalk (1/1)

Ringdue (6/208)

Løvsanger (2/42)

Grågås (2/73)

Agerhøne (4/9)

Tyrkerdue (2/11)

Fuglekonge (1/8)

Canadagås (2/13)

Vandrikse (4/9)

Skovhornugle (4/5)

Skægmejse (11/97)

Gravand (11/103)

Grønbenet Rørhøne (1/1)

Natravn (1/1)

Sumpmejse (2/2)

Pibeand (1/16)

Blishøne (11/155)

Isfugl (3/4)

Topmejse (1/2)

Gråand (19/362)

Strandskade (11/49)

Grønspætte (1/1)

Sortmejse (2/2)

Taffeland (1/6)

Lille Præstekrave (1/1)

Digesvale (1/100)

Skovskade (2/3)

Troldand (5/19)

Stor Præstekrave (4/4)

Landsvale (2/12)

Stær (2/10000)

Hvinand (15/1851)

Hjejle (3/354)

Bysvale (1/30)

Grønirisk (1/75)

Lille Skallesluger (1/6)

Vibe (13/159)

Engpiber (2/10)

Stillits (3/21)

Toppet Skallesluger (9/165)

Almindelig Ryle (1/15)

Nattergal (1/1)

Lille Korsnæb (1/2)

Stor Skallesluger (7/60)

Dobbeltbekkasin (6/19)

Ringdrossel (1/1)

Snespurv (1/14)

Rørhøg (2/3)

Storspove (1/8)

Sjagger (10/180)

Gulspurv (4/123)

Blå Kærhøg (1/1)

Rødben (8/23)

Sangdrossel (6/59)

Rørspurv (6/82)

Spurvehøg (9/12)

Hvidklire (3/4)

Vindrossel (1/12)

Fuglelivet i dag

© Kjeld Hansen DET TABTE LAND • Nordjylland

5


Plantelivet ved Jølby Nor

TBU 8/10‐3: Jølby Nor

Det ca. 9 ha store Jølby Nor er

ved en dæmning afspærret fra

Dragstrup Vig. Noret er under

udvikling til ferskvandssø. Afløbet

foregår via pumpestation.

Noret omgives af afgræssede,

ofte tørre enge og rørskove. På

engene forekommer artsrig rigkærsvegetation

med flere karakteristiske

og sjældne arter.

Bevaring: Det er af meget stor

botanisk betydning, at engene

omkring Jølby Nor bevares med

lysåben, artsrig rigkærsvegetation.

Det er derfor meget ønskeligt,

at græsning bibeholdes, at

gødskning undgås, og at afvanding

ikke finder sted.

Vegetationstyper: Sø, rørskov,

eng, overdrev, rigkær

Højere planter: 1988: Lancetbladet

Høgeurt

1986: Blåtop, Bølget Bunke,

Dværgulvefod(x), Engelskgræs,

Fløjlsgræs, Mark-Frytle, Vellugtende

Gulaks, Vår-Gæslingeblomst,

Blød Hejre, Hjertegræs,

Håret Høgeurt, Alm. Hønsetarm,

Vild Hør, Alm. Kamgræs, Katteskæg,

Alm. Kongepen, Alm.

Kællingetand, Alm. Mjødurt,

Krybende Pil, Pors, Gåse-

Potentil, Bidende Ranunkel,

Eng-Rapgræs, Rødknæ, Alm.

Røllike, Liden Skjaller, Lav Skorsoner,

Lyng-Snerre, Trenervet

Snerre, Alm. Star, Blågrøn Star,

Hare-Star, Hirse-Star, Håret Star,

Krognæb-Star, Loppe-Star, Sand-

Star, Skede-Star, Stjerne-Star,

Toradet Star, Tvebo Star, Fåre-

Svingel, Tormentil, Vibefedt,

Engelsk Visse

1900‐1979: Kors-Andemad, Liden

Andemad, Alm. Baldrian, Bukkeblad,

Mose-Bunke, Ris-Dueurt,

Bredbladet Dunhammer, Tidlig

Dværgbunke, Klokke-Ensian,

Knude-Firling, Dusk-Fredløs,

Kær-Fnokurt, Klit-Fyr, Gifttyde,

Kødfarvet Gøgeurt, Maj-Gøgeurt,

Plettet Gøgeurt, Harril, Hestehale,

Kær-Høgeskæg, Gul Iris,

Kattehale, Jordbær-Kløver, Blågrøn

Kogleaks, Strand-Kogleaks,

Sø-Kogleaks, Smalbladet Mærke,

Bittersød Natskygge, Bidende

Pileurt, Grenet Pindsvineknop,

Kær-Ranunkel, Langbladet

Ranunkel, Vejbred-Skeblad, Lyse-

Siv, Slangetunge, Knippe-Star,

Stiv Star, Kær-Svovlrod, Tagrør,

Strand-Trehage, Eng-Troldurt,

Aks-Tusindblad, Alm. Vandranunkel,

Høst-Vandstjerne,

Lancetbladet Ærenpris, Læge-

Øjentrøst

Lokalitetskode: ++ V-E I s

Botanisk vurdering: Jølby Nor er

henført til kategori I på grund af

rødlisteart.

1. Rødlistearter: Dværgulvefod(x)

2. Sjældnere arter: Kær-Fnokurt,

Loppe-Star, Skede-Star, Tvebo

Star, Høst-Vandstjerne

3. Lokalt sjældnere arter: Knippe-Star

4. Hede- og overdrevsindikatorer:

Hjertegræs, Lancetbladet

Høgeurt, Lav Skorsoner

Kilder: se Wind 1992.

6

DET TABTE LAND • Nordjylland

© Kjeld Hansen

Plantelivet ved Jølby Nor

More magazines by this user
Similar magazines