(Microsoft PowerPoint - Claus_S\370rensen_DAHL.ppt ...

itb.dk

(Microsoft PowerPoint - Claus_S\370rensen_DAHL.ppt ...

Partnerskaber – juridiske betragtninger


DAHL beskæftiger 250 medarbejdere, heraf 120 jurister.

Fra fem kontorer i Danmark og to i Tyskland yder vi kompetent rådgivning inden

for alle tænkelige former for erhvervsjuridiske problemstillinger, nationalt som

internationalt.

Vores lokale tilstedeværelse gør, at vi altid er tæt på kunderne og besidder en

mangeårig fortrolighed med de lokalt betingede forhold.

Disse lokalkendskaber er af stor betydning for en hurtig, smidig og effektiv

sagsbehandling.

Vores samlede størrelse giver os den fornødne manpower og juridiske

specialiseringsgrad til at varetage de største og mest komplekse sager i

dansk erhvervsliv.

IT- og IP – 6 advokater.

DAHL – altid lige i nærheden

2


Partnerskaber og aftalerne

Før et partnerskab etableres

• Tavshedserklæringer/hemmeligholdelsesaftaler

• Letter of intent

Aftalerne under et partnerselskab

• Underleverandøraftalen

• Konsortieaftalen

• Distributionsaftaler

• Udviklingsfællesskaber

Aftalerne til håndtering af efterfølgende forhold

• Fordeling af rettigheder

• Support og samarbejde med fælles kunder

3


Samarbejdsformen

Hvordan skal samarbejdet strukturers ?

• Etablering af fælles selskab - koncerntilknytning

• Fælles selskab P/S

• Joint Venture

• Agent- eller forhandlerforhold

• ……….

• Ofte er hæftelsen og skatten der afgør formen

4


Samarbejdsformen

Typsik ”disclaimer”;

FORHANDLEREN handler på egne vegne. Ingen af

parterne er agent eller juridisk repræsentant for den

anden og ingen af parterne har beføjelser til at

repræsentere, handle for, forhandle eller indgå

transaktioner på vegne af den anden eller i den andens

navn. Hverken udstedelse eller gennemførelse af denne

Aftale medfører ikke nogen form for joint venture,

handelsagentur, nogen anden form for agentur eller

interessentskab mellem LICENSGIVER og

FORHANDLEREN.

5


Udvalgte problemstillinger i parterskaber

6


Udvalgte problemstillinger i parterskaber

Hvornår bliver juraen særligt vigtig

• Udveksling af viden – sikringen

• Fælles tilbud/aftale med kunde og dermed fælles

ansvar

• Samarbejde med efterfølgende afhængighed

• Fælles udvikling af IP-rettigheder

7


Udveksling af viden

Hvornår er en hemmeligholdelsesaftale vigtig ?

• Udveksling af enhver form for fortrolig viden –

alternativet er markedsføringslovens § 19, hvor

bevisbyrden er svær at løfte.

Hvad reguleres i en tavshedserklæring

• Hvilke oplysninger er omfattet

• Eventuelle undtagelser

• Hvad må de bruges til og hvem må få adgang

• Sanktioner ved overtrædelse

• Varighed og behandling efter ophør

8


Etablering af fælles kundeforhold

Hvornår relevant;

• Kunden vælger SKI som indkøbsform

• Relevant løsning – manglende kapitalberedskab

• Fælles kompetencer til styrkelse af samlet profil

• Krav fra kunden om én hovedleverandør

• ………

9


Etablering af fælles kundeforhold

Eksempler på nødvendige temaer til regulering i aftalen;

• Rollefordeling i forhold til kunden

• Definitioner af parternes roller og opgaver i

tilbudsgivningen (back-to-back)

10


Etablering af fælles kundeforhold

Nærmere om ”back-to-back”

Tre parter – to aftaler (Leveranceaftale/Underleverandøraftale)

Hovedkontrakten mellem [kunden] og hovedleverandøren udgør bilag […] til

nærværende aftale. Underleverandøren erklærer at være fuldt bekendt med

og indforstået med hovedkontraktens bestemmelser og indhold samt at have

forestået udarbejdelsen af de i dette kontraktgrundlag indeholdte estimater

og beskrivelser vedrørende underleverandørens produkter/ydelser.

Parterne er enige om, at hvor nærværende underleveranceaftale ikke

udtrykkeligt fastsætter andre regler, skal hovedkontraktens bestemmelser

anses for gældende mellem hovedleverandør og underleverandøren, således

at hovedleverandøren optræder som “kunden” og underleverandøren som

“leverandøren”.

11


Etablering af fælles kundeforhold

Nærmere om ”back-to-back”

Visse undtagelser kan være påkrævet;

Vilkår i Kundekontrakten kan være irrelevante og skal

under alle omstændigheder fortolkes i lyset af de

konkrete ydelser underleverandøren skal bidrage med

12


Etablering af fælles kundeforhold

Andre temaer temaer til regulering i aftalen;

• Hemmeligholdelsespligt

• ”Konkurrenceklausul”/loyalitetspligt

• Orienteringspligt og pligt til samarbejde

• Regulering af tidsforskydning (frister skal tilpasses)

• Indsats på den anden parts vegne

• Betalingsflow og betalingsrisiko

• Erstatningsmaksimeringer og bodsstørrelser

• Behov for udvidet opsigelsesadgang – ensidig ret

• Deltagelse i efterfølgende udbud

13


Ophør på partnerskaber

Krav til kontrakten i forbindelse med samarbejdsophør

Behandling af opsigelse må anbefales.

Men ikke nok at aftalen kan opsiges – det skal også være

praktisk muligt at afbryde samarbejde, og parterne skal

være bevidste om konsekvenser ved et brud.

14


Ophør på partnerskaber

Eksempler på problemstillinger;

• Hvem tilhører en kunde i et distributionssamarbejde

• Distributørens ret til adgang til nye versioner/releases til

brug for opfyldelse af vedligeholdelsesforpligtelser

• Assistance ved opfyldelse af supportforpligtelser

• Fortsat adgang til udnyttelse af udviklingsværktøjer.

• Vidensoverdragelse

• Brug af varemærker, domænenavne m.v.

15


Ophør af partnerskaber

Et ”skræmmeeksempel”

Faktum

a) IT Firmaet A/S har udviklet løsning til energisektoren

b) IT Firm GmBH udpeges som distributør og udvikler i Tyskland

c) Samarbejdet kører i ca. 5 år før parterne vil ”gå hver til sit.

d) På dette tidspunkt består løsningen af en række grundmoduler og en

række ”tyske” applikationer rettet mod de tyske kunder

e) En del af funktionaliteten i de ”tyske” applikationer er også bygget ind

i grundmodulerne

f) Kunderne har indgået deres vedeligeholdelsesaftaler med IT Firm

GmBH, typiske med uopsigelighed på mellem 3- 5 år.

g) IT Firmaet A/S ønsker at udpege ny forhandler i Tyskland, der er

blevet et væsentligt marked

16


Ophør af partnerskaber

Et ”skræmmeeksempel”

Aftalen;

a) IT Firmaet A/S har alle rettigheder til grundmodulerne

b) IT Firm GmBH har alle rettigheder til de tyske applikationer

c) Ingen af firmaerne har en udnyttelsesret til den andens IP-rettigheder

d) Ingen håndtering af spørgsmålet om ejerskab til kunderne

e) Ingen regulering af forpligtelser i afviklingsperioden

f) Gensidig konkurrenceklausul

Her er det svært at komme videre efter et brud.

17


Generelt om IP-rettigheder i partnerskaber

Hvem har retten til programudvikling

HR: Retten er en personlig ret, som opstår hos

ophavsmanden - den fysiske person - når værket skabes.

U: § 59 Ophavsretten til et edb-program, der er

frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes

arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår

til arbejdsgiveren."

UU: Freelancere, underleverandører, distributører m.v.

18


Spørgsmål

Advokat (L) Claus F. Sørensen

cfs@dahllaw.dk

Tlf.: 20250599

19

More magazines by this user
Similar magazines