AMU analyse automatik - Industriens Uddannelser

lige arbejde. De kan heller ikke uden videre få et regulært automatikjob. Vi
samarbejder med Dansk Metal om de her løsninger. I en hel del tilfælde bygger
vi det supplerende uddannelsesbevis som automatiktekniker oven på en industritekniker.
Det foregår via efteruddannelse. Der er også nogle, der tager de
sidste kurser og får så hele det supplerende uddannelsesbevis som automatiktekniker.
Vi bruger også GVU- til at få uddannet flere automatikteknikere.”
Flere peger på, at det kompetenceniveau, man når igennem den kursusrække,
der fører frem til det supplerende uddannelsesbevis, er for lavt.
Citat: ”Generelt er de, der har det supplerende uddannelsesbevis ikke på et så
højt niveau, som de uddannede automatikteknikere. Især inden for PLC ser vi en
stor forskel.”
Der henvises generelt til et lavere niveau på PLC-området i virksomhedsinterviewene.
Citat: ”Noget af det de selv nævner - hvor de ikke er på niveau – det er inden
for PLC. Her rækker det supplerende uddannelsesbevis ikke til det, en fuld uddannet
automatiktekniker kan.”
Praktikforløbet kan også give anledning til forskel i læringsudbyttet.
Citat: ”Det halter lidt med suppleringsbeviset, fordi det jo ikke foregår så sammenhængende
som et lærlingeforløb, og det kan vi godt mærke. Derudover har
vi også nogle udfordringer med hensyn til praktik – altså at opnå den tilstrækkelige
praktiske erfaring på automatikområdet. Men så er der jo også nogle store
fordele i at kunne supplere en, der allerede er faglært, med nogle gode automatikkompetencer.
Det kan også knibe lidt med den faglige anerkendelse, når man
søger automatikjob i andre virksomheder. Det supplerende uddannelsesbevis er
rigtig godt, men det har ikke den fulde anerkendelse som et rigtig svendebrev
som automatiktekniker.”
Selvom der generelt er meget stor tilfredshed med, at det supplerende uddannelsesbevis
findes som en mulighed, så vurderer vedligeholdelsesafdelingerne
også, at det kan gøres endnu bedre.
Citat: ”Der burde være plads til at hæve niveauet en anelse på det supplerende
uddannelsesbevis.”
Denne forsigtige udtalelse afspejler, at det samtidig er vigtigt at holde fokus på
ikke at gøre det vanskeligere for den målgruppe, der i dag opnår det supplerende
uddannelsesbevis. En stærkere progression i kursusforløbet antages at kunne
skabe et reelt højere fagligt niveau, uden at nogle potentielt gode automatikfolk
falder fra. Samtidig er det også vigtigt, at kurserne indholdsmæssigt og kravmæssigt
afspejler den aktuelle faglige uddannelse til automatiktekniker. Der er
også en åbenhed over for, at kursusrækken, der fører frem til det supplerende
uddannelsesbevis, kan være længere end i dag.
I forbindelse med en evt. revision af kurserne, der fører frem til det supplerende
uddannelsesbevis, er det vigtigt at styrke evnen til fejlfinding.
Citat: ”I forbindelse med kurserne til det supplerende uddannelsesbevis, så er
fejlfinding det vigtigste. Det er fejlfinderen, vi skal have frem i folkene. Det betyder
så også, at man skal blive ved med at have det brede udbud af kurser,
46